L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Tillægsbetænkning afgivet 21/11-18

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 38 Bilag 21
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 38

Folketinget 2018-19

Tillægsbetænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 21. november 2018

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om leje

(Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af

anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)

[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i

Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om at der skal

gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen, til

lovforslaget kommer til 3. behandling.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, DF, V, LA, SF og KF) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

i den affattelse, hvori det forelig-

ger efter 2. behandling.

mindretal

i udvalget (EL, ALT og RV) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænk-

ningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tillægsbetænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokrariet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget tilslutter sig

fuldt ud den overordnede ambition om at bekæmpe parallel-

samfund og ser med stor tilfredshed på de nye muligheder

for at lave omfattende udviklingsplaner i de største udsatte

boligområder og i de mest tydelige parallelsamfund. Social-

demokratiet vil dog samtidig følge udviklingen tæt i de min-

dre boligområder, der ikke har lige så stærke parallelsam-

fundstræk, med henblik på at sikre, at lovgivningen også her

virker hensigtsmæssigt og ikke leder til f.eks. unødige ned-

rivninger i velfungerende boligområder.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget noterer sig, at det i

forbindelse med behandlingen af lovforslaget har vist sig

nødvendigt med ændringsforslag nr. 8 at give yderligere

muligheder for dispensation for de såkaldte hårde ghettoer.

Således får ministeren beføjelse til at give seks boligområ-

der med hver under 2.100 beboere, som ikke opfylder krimi-

nalitetskriteriet, dispensation fra reglen omkring maksimalt

40 pct. almene familieboliger. Af svar på spørgsmål 43 til

lovforslaget fremgår, at tallet 2.100 er udtryk for et politisk

ønske og dermed ikke en saglig begrundelse.

De seks områder er: Munkebo i Kolding, Motalavej i Sla-

gelse, Korskærparken i Fredericia, Agervang i Holbæk,

Sundparken i Horsens og Finlandsparken i Vejle, jf. svaret

på spørgsmål 44 til lovforslaget. Af svaret på spørgsmål 46

til lovforslaget fremgår, at dispensationsmuligheden stadig

medfører, at loven vil reducere de almene familieboliger i de

seks områder, som risikerer privatiseringer og nedrivninger

af gode almene familieboliger, som i høj grad er blevet re-

noveret for nylig. Underdagsordenen fra transport-, byg-

nings og boligministeren er åbenbart at arbejde for, at al-

mene familieboliger bliver solgt.

Enhedslisten mener, det er positivt, at der gives udvidet

dispensationsmulighed, men mener samtidig, at dette ikke er

nok til at rette op på en problematisk lov. Baggrunden for

kriterierne i ændringsforslaget virker efter Enhedslistens op-

fattelse tilfældig, og partiet opfordrer til, at der som ud-

gangspunkt kan gives dispensation til alle boligområder, idet

der med de såkaldte ghettokriterier allerede er taget stilling

til, at det gælder for områder med mere end 1.000 beboere.

Derudover medfører ændringsforslaget en væsentlig, ny dif-

ferentieret vægtning af ghettokriterierne, hvor antallet af

dømte vægtes højere end de øvrige kriterier.

AX022046

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Tillægsbetænkning afgivet 21/11-18

Ændringsforslaget understreger efter Enhedslistens opfat-

telse, at det samlede lovforslag er udarbejdet på et mangel-

fuldt grundlag og på den baggrund bør stemmes ned.

Der er fortsat intet fagligt belæg for, at virkemidlerne i L

38 virker mod de parallelsamfund, som officielt er hensigten

med forslaget.

Endvidere er Enhedslisten vidende om, at der er fejl i den

bekendtgørelse, som er i høring, over de omtalte boligområ-

der, hvad angår det bilag, som fastlægger, hvilke matrikler

lovforslaget skal omfatte. Vi forventer, at ministeren retter

op på disse fejl, inden loven udmøntes.

Lovforslaget er asocialt og er stadig et angreb på hele den

almene boligbevægelse. Og der er risiko for, at flere bolig-

områder kommer på den såkaldte hårde ghettoliste i de kom-

mende år, når kommuner ændrer på deres anvisning af boli-

ger til mennesker i bolignød. Lovforslaget forværrer proble-

met med, hvor den fattigste del af befolkningen kan bo, når

lovforslagets konsekvens kan blive op til 11.000 færre al-

mene familieboliger.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget er af den opfattelse, at

både Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og aftale-

partierne bag parallelsamfundspakken sidder værdifulde og

forskningsbaserede analyser og empiri overhørig. Det er

dybt uacceptabelt, at forskningen gang på gang forkastes

alene af værdipolitiske årsager, og at ministeriet ikke svarer

konkret og ordentligt på spørgsmål. Her følger to eksempler:

1) 40-procentsreglen

Parallelsamfundspakkens løsning på bekæmpelse af pa-

rallelsamfund for de såkaldte hårde ghettoer er følgende:

1. Nedsæt antallet af almene familieboliger til maksimalt

40 pct. inden 2030. Dette kan nås ved salg til private inve-

storer, nedrivninger, omdannelse af boliger (til ældreboliger

og ungdomsboliger) og fortætning – altså at der bygges flere

boliger, der ikke er almene familieboliger.

2. Hvis målet ikke nås eller ikke kan nås, kan staten eks-

propriere boligområdet og bygge et nyt område op.

KL, BL – Danmarks Almene Boliger, Lejernes Landsor-

ganisation (LLO) og andre har spurgt, hvorfor man tror, at

den magiske grænse netop er 40 pct. Er der eventuelt en vi-

denskabelig forklaring? Vi opsiger vel ikke beboerne på

baggrund af en mavefornemmelse.

I lovforslaget er begrundelsen for netop de 40 pct. angi-

vet meget kort på side 7: »Boligorganisationer og kommu-

ner, som har et hårdt ghettoområde, […] forpligtes til at ud-

arbejde en udviklingsplan, hvor målet er at nedbringe ande-

len af almene familieboliger i området til 40 pct. Det er vur-

deringen, at en grundlæggende omdannelse fra et ghettoom-

råde til en attraktiv bydel forudsætter, at almene familieboli-

ger blandes med andre boligformer i området.«

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg har

efter ønske fra Enhedslistens boligordfører Søren Egge Ras-

mussen spurgt transport-, bygnings- og boligministeren, om

der er forskning, der underbygger, at tiltagene har den øn-

skede effekt, altså bekæmpelse af parallelsamfund.

Svaret på L 38 – spørgsmål 23 fra transport-, bygnings-

og boligminister Ole Birk Olesen (LA) var: »Der er flere

publikationer på området, som beskriver effekterne af struk-

turelle og fysiske indsatser i udsatte boligområder. Jeg kan

eksempelvis henvise til »Evidens for sociale effekter af fysi-

ske indsatser i udsatte boligområder. Review af 27 effektstu-

dier fra ni lande«, Akademisk Arkitektforening og Køben-

havns Kommune, 2014 og til »Fra ghetto til blandet by –

danske og internationale erfaringer med omdannelse af ud-

satte boligområder« af Claus Beck Danielsen og Marie Sten-

der fra 2017.«

Problemet med svaret er, at ministeren ikke svarer på

spørgsmålet.

Han svarer på, om strukturelle og fysiske indsatser kan

påvirke udsatte boligområder, ikke om nedsættelse af bolig-

områdets andel af almene familieboliger til maksimalt 40

pct. (som er parallelsamfundspakkens eneste målstolpe) vil

virke.

I førstnævnte rapport står der netop ikke, at problemet

bliver løst, hvis bare andelen af almene familieboliger sættes

ned. Der står, at arkitektoniske ændringer, såkaldte struk-

turelle indsatser, kan bidrage positivt til udviklingen af et

boligområde i samspil med sociale indsatser.

Rapporten handler heller ikke om, hvorvidt boligerne

skal være ejet af et boligselskab eller en privat investor.

Vi må regne med, at ministeriet giver deres allerbedste

svar, når Folketinget spørger, og der derfor ikke findes et

bedre forskningsmæssigt belæg end det, ministeren selv

nævner, som anført af Anders Svendsen fra LLO i artiklen

»Lejere: Indrøm nu, at ghettopakken bygger på mavefor-

nemmelser«, Altinget, den 19. november 2018.

2) Ghettobegrebet

Berøves borgere med ikkevestlig baggrund den fulde ny-

delse af deres borgerlige og politiske rettigheder som følge

af L 38? Og nedværdiges borgere med ikkevestlig baggrund

af L 38-kriterier for definitionen »ghetto«, når alene andelen

over 50 pct. indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige

lande kan resultere i stemplet »ghetto«? Ministerens svar på

L 38 – spørgsmål 39 om, hvilke overvejelser der ligger bag

at bruge udtrykket ghetto i lovforslaget, kaster lidt lys over

spørgsmålene: »Regeringen mener, at det er nødvendigt at

identificere de mest belastede boligområder, sådan at pro-

blemerne kan blive løst.«

Idet belastningen, der ifølge kriterierne i L 38 fører til

identifikationen af et boligområde som en ghetto, alene ve-

drører nogle beboeres oprindelse!

Dette er et citat fra »Aftale mellem regeringen (Venstre,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Social-

demokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti

om: Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsam-

fund« af 9. maj 2018, s. 3: »5. Andelen af indvandrere og ef-

terkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

På baggrund af ghettokriterierne defineres følgende om-

rådelister, som lægges til grund for målretningen af de ind-

satser, der igangsættes:

Udsatte boligområder

opfylder mindst to af ghettokri-

terierne 1 til 4.

Ghettoområder

opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4

og opfylder tillige kriterie 5.«

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Tillægsbetænkning afgivet 21/11-18

Hvis der

ikke

er over 50 pct. indvandrere eller efterkom-

mere fra ikkevestlige lande, kan en afdeling

ikke

defineres

som ghetto i henhold til L 38�½s kriterier – heller ikke selv

om beboerne opfylder samtlige andre fire kriterier: Uden for

arbejde/uddannelse, lav indkomst, lav uddannelse, høj kri-

minalitet.

Kriterier ifølge ovennævnte aftale:

»1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-

knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40

pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en

grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i

alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende

udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoind-

komst for samme gruppe i regionen.

4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for over-

trædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforise-

rende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet op-

gjort som gennemsnit over de seneste 2 år.«

Ønsker man at kigge på de internationale erfaringer, har

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) netop udgivet analy-

sen »Ufrivillig fraflytning fra udsatte boligområder« (SBI

2018:10) herom. Konklusionen lyder: »Der foreligger ikke

på nuværende tidspunkt klar evidens for, at boligmæssig

omplacering løser problemet med udsatte boligområder.«

Hermed mener Alternativet, at det er meget sandsynligt,

at der sker en diskrimination af borgere med minoritetsbag-

grund:

Lighedsgrundsætningen:

Princippet om, at en forskelsbe-

handling af enkelte borgere eller grupper af sådanne er util-

ladelig, hvor den ikke har særlig hjemmel; som udtryk for

en sådan kan bl.a. nævnes grundlovens §§ 70 og 83.

Forskelsbehandling:

Forbud mod forskelsbehandling på

grund af en persons køn, race, hudfarve, nationalitet eller

tro; se også racisme.

Racisme:

Forskelsbehandling på grund af en persons

race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse samt tro er

strafbar, jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på grund

af race m.v., og udtalelser, hvorved personer trues, forhånes

eller nedværdiges på grund af disse forhold, straffes efter

straffelovens § 266 b.

Præmissen om at tvangsflytte borgere med en 40-pro-

centsregel mener Alternativet derfor netop er baseret mere

på mavefornemmelser, end den kan bakkes op af forskning

og empiri, ligesom partiet mener, at der meget vel kan fore-

gå en direkte og indirekte diskrimination af borgere med mi-

noritetsbaggrund. Den internationale forskning peger ligele-

des på en række udfordringer, som hæmmer de positive ef-

fekter af boligmæssig omplacering, jf. ovennævnte rapport

fra SBI, som aftalepartierne og regeringen ikke har forholdt

sig fyldestgørende til.

De væsentligste udfordringer og tendenser er ifølge rap-

porten fra SBI, s. 18:

»– Udsatte borgere genkoncentreres i boligområder, som

både geografisk og ift. socioøkonomisk og etnisk sammen-

sætning ligner dem, de er fraflyttet.

– Interaktionen imellem socialt og kulturelt forskellige

beboere inden for det samme boligområde er begrænset.

– I et langsigtet perspektiv medfører boligmæssig ompla-

cering ikke socialt mix, men i stedet en erstatning af res-

sourcesvage befolkningsgrupper med mere ressourcestærke

grupper.

– Den positive effekt på indkomstniveauet i indsatsområ-

derne har meget begrænset rækkevidde og er ofte behæftet

med en tilsvarende negativ udvikling i nært beliggende bo-

ligområder.«

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til

1. behandling den 11. oktober 2018. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings-

og Boligudvalget. Udvalget afgav betænkning den 15. no-

vember 2018. Lovforslaget var til 2. behandling den 20. no-

vember 2018, hvorefter udvalget genoptog forslaget til for-

nyet behandling.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 4

bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 11

spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren til

skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Kim Christiansen (DF)

nfmd.

Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)

Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)

Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA)

Villum Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S)

Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)

fmd.

Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S)

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Tillægsbetænkning afgivet 21/11-18

Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Roger Courage Matthisen (ALT)

Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)