Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 38
Offentligt
1965219_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. november 2018
2018-5449
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 2. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål vedrørende L38
Forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Nye kriterier
for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvik-
ling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse
af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)., som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 30:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor kravet om at nedbringe andelen af familie-
boliger i hårde ghettoer til 40 pct. favoriserer nedrivninger frem for omdannel-
ser, og hvordan dette hænger sammen med hensyn til miljø og ressourcefor-
brug? Baggrunden for spørgsmålet kan illustreres med et tænkt eksempel, der
dog udspringer af konkrete dilemmaer. I det tænkte eksempel er der udeluk-
kende 1.000 familieboliger i en hård ghetto. Der er lokalt behov for 430 ekstra
ungdomsboliger. Omdannes 430 af de 1.000 familieboliger til ungdomsboliger,
så vil andelen af familieboliger være nedbragt til 57 pct. og dermed noget mere
end kravet på 40 pct. Nedrives 430 familieboliger og nybygges 430 ungdoms-
boliger, så vil andelen af familieboliger ifølge parallelsamfundspakkens opgø-
relsesmetode være 39,9 pct.
Svar:
Nedbringelse af andelen af almene familieboliger til 40 pct. kan ske på forskel-
lige måder: ved fortætning gennem privat byggeri af ejerboliger, andelsboliger
eller private udlejningsboliger; gennem omdannelse til andre almene boligfor-
mer, herunder ældre- eller ungdomsboliger; ved salg af almene familieboliger,
målrettet nedrivning eller tiltrækning af erhverv og kommunale arbejdspladser.
Boligorganisationer og kommuner tilrettelægger selv deres udviklingsplaner
efter de lokale forhold, og uanset hvilket instrument der benyttes i udviklings-
planerne til at nedbringe andelen af almene familieboliger, tæller hver nedre-
vet, omdannet eller nyopført boligenhed én gang. Det vil sige, at nedrivning af
en almen familiebolig, omdannelse af en almen familiebolig til for eksempel
ungdomsbolig og en nyopført privat bolig alle tæller én gang.
L 38 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: MFU spm. om, hvorfor kravet om at nedbringe andelen af familieboliger i hårde ghettoer til 40 pct. favoriserer nedrivninger frem for omdannelser, og hvordan dette hænger sammen med hensyn til miljø og ressourceforbrug, til transport-, bygnings- og boligministeren
1965219_0002.png
Omdannelser af fysisk karakter vil i mange tilfælde være et fornuftigt tiltag i de
hårde ghettoområder, da flere af områderne fremstår fysisk aflukkede, hvilket
mindsker sammenhængen med det omkringliggende samfund. Fysiske indsat-
ser i form af nedrivninger og efterfølgende nybyggeri er dog også det mest om-
kostningstunge at gennemføre. Derfor er det forventningen, at nedrivninger
ikke vil blive anvendt, med mindre det er nødvendigt for områdets fysiske om-
dannelse, idet udviklingsplanerne må forventes tilrettelagt så omkostningsef-
fektivt som muligt.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen