Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love. (Skærpelse af hvidvaskreglerne, gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Morten Bødskov, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er, som formanden vel antydede, noget af en kompliceret overskrift, der er, til det her lovforslag. Det er også et meget omfattende lovforslag, og jeg skal starte med at sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Det er rigtigt, som der blev sagt, at det handler om ændring af lov om finansiel virksomhed og især også om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, altså hvidvasklovgivningen, og en række andre ting.

Tiden her på talerstolen giver mig desværre ikke mulighed for at gå i dybden med alle disse forslag, så jeg vil fremhæve et par stykker af dem. Bl.a. får Finanstilsynet nu udvidet mulighederne for at give finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber tilladelse til at føre det, der hedder accessorisk virksomhed, altså en virksomhed, som omtrent, kan man vel oversætte det med, ligger i forlængelse af deres nuværende arbejde.

I ly af digitaliseringen og den udvikling, der sker derindenfor, giver man altså banker, andre finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber mulighed for at udvikle serviceydelser og sikre en forretningsmodel også for områder, de i forvejen er inde på, og jeg synes, at den måde, det er grebet an på lyder ganske fornuftig, og det kan Socialdemokratiet støtte. Det er vigtigt for os, at det stadig væk er Finanstilsynet, som bestemmer det, og at det er i de relativt korte tøjler, som vi aftalte i forligskredsen. Det er bare sagt for at sige, at det her selvfølgelig er et område, som Socialdemokratiet kommer til at følge.

Vi ændrer også indikatorerne for, hvornår et institut er et såkaldt SIFI-institut, altså et institut forbundet med særlige systemiske risici, det kan f.eks. være en stor bank. Vi synes, det er meget fornuftigt, at man altså nu med det her lovforslag ændrer størrelsen af instituttets indlånsandel af de samlede indlån i Danmark, således at virkeligheden vil være den, at der kan komme flere institutter ind under betegnelsen SIFI-institut. Hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt, fordi der er en særlig kontrol med et SIFI-institut, altså en særlig systemisk risikofyldt bank. Der stilles også særlige krav til, hvordan instituttet skal kapitalisere sig, således at der, hvis det blæser, ligesom vi så det for faktisk 10 år siden, er mere styr på det, end der var dengang, og det har vi alle sammen en interesse i. Så også det synes Socialdemokratiet er ganske fornuftigt.

Så er der også kommet et element med i forslaget, som temmelig sikkert også i dag ville få lidt opmærksomhed, nemlig spørgsmålet om, at bødeniveauet for overtrædelse af hvidvasklovgivningen bliver forhøjet. Det er jo en del af den aftale, vi for ikke så længe siden har lavet her på Christiansborg. Det er helt på sin plads, særlig set i lyset af den aktuelle sag om hvidvaskskandalen i Danske Bank. Det, vi har set og ser omtalt, også om andre institutter, i de her dage, er en udvikling, som er totalt uacceptabel, og jeg er meget tilfreds med, at de myndigheder, der nu engang har ansvaret for det her, er i gang med at undersøge den pågældende sag, og det forventer vi selvfølgelig at de går helt og aldeles i dybden med.

Det her handler om sanktionsniveauet for både bestyrelsesmedlemmer og direktion og som sådan også for instituttet, hvis man bliver grebet i at have overtrådt hvidvasklovgivningen. Det er mange penge, der er tale om. I den aktuelle sag er det jo flere hundrede milliarder kroner, der er tale om, som kan have været omfattet af hvidvask, og det er meget alvorlig økonomisk kriminalitet, som vi skal se på med strengeste alvor.

Derfor er Socialdemokratiet tilfreds med, at det er lykkedes at forhandle den her aftale på plads. Vi har forhandlet den af et par omgange, og i sidste omgang blev den gjort endnu strammere end det, vi oprindelig var blevet enige om, og i Socialdemokratiet er vi ganske godt tilfreds med, at et af de elementer, der er kommet med, er skærpelsen af bøderne for overtrædelse af hvidvasklovgivningen. Det, der er sket, er komplet uacceptabelt, det hører ingen steder hjemme og slet ikke i den danske finanssektor. Jeg tror, det overraskede alle.

Socialdemokratiets signal herfra i dag er, at det her er et element, som vi mener der er behov for der bliver sat ind over for, når vi ser hvidvask i den finansielle sektor. Der kan sagtens komme andre elementer til. Men vi støtter som sagt forslaget om skærpelse af bøderne og sanktionerne for overtrædelse af hvidvasklovgivningen, ligesom vi støtter det fulde lovforslag. Tak for det.

Tak. Der er et spørgsmål eller en kommentar fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Mange tak. Et af elementerne i forslaget, som ordføreren vist ikke kom ind på, handler om implementeringen af STS-forordningen, som jo er en del af EU's kapitalmarkedsunion. Formålet med den her forordning er jo at fremme et effektivt marked for securitisering i Europa. For dem, der ikke kan huske, hvad securitiseringer er, er det jo den slags finansielle afledte produkter, som var med til at udløse finanskrisen, og som var en af årsagerne til krakket i Lehman Brothers, som så satte ild i resten af den internationale finansverden. Det virker lidt besynderligt på mig, at man her 10 år efter finanskrisen har et enormt behov og er meget optaget af at få fremmet et marked for den her type risikofyldte og komplicerede finansielle produkter. Er det noget, som Socialdemokratiet er tilhængere af?

Værsgo, hr. Morten Bødskov.

Som jeg sagde, så støtter Socialdemokratiet lovforslaget, men der er ingen tvivl om – jeg var med til at forhandle de første bankpakker, og vi er vel efterhånden kommet op på fire-fem stykker – at vi skal følge det her nøje, og vi drøfter det i forligskredsen. Men jeg synes ikke, at der er noget i det her, som bør få advarselslamperne til at blinke, sådan som vi så det under finanskrisen. Jeg synes, at det, der lægges op til her, kan være fornuftige tilpasninger. Det har vi ikke nogen utryghed ved at støtte.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg forstår, at man stemmer for lovforslaget. Men det fremgår f.eks., at formålet med STS-forordningen er at gøre det mere fordelagtigt at udstede samt investere i STS-securitiseringer. Formålet er altså simpelt hen, at der skal laves flere af de her produkter, hvor man bundter en masse risikofyldte aktiver og sælger dem videre til andre investorer for den måde ligesom at få risici offsheet og frigivet ny kapital, som så kan investeres i en ny belåning. Altså, jeg spørger mere principielt til det end til det konkrete lovforslag. Jeg ved godt, at det er noget, der kommer fra EU og alt muligt andet, men er det ligesom en del af den måde, som Socialdemokratiet mener finanssektoren bør udvikle sig på i de kommende år?

Værsgo.

Den måde, som Socialdemokratiet mener finanssektoren skal udvikle sig på, er, at man har en finanssektor, som er i stand til at håndtere investeringer og kapitalstrømme effektivt, men under skærpet kontrol. Derfor skal hr. Pelle Dragsted jo huske, at det, der også er her, også er en skærpet kontrol. Det har vi siddet og diskuteret. Hvidvasklovgivningen er et element, men vi diskuterer på en hel række områder eksempelvis Finanstilsynets rolle. Og det er jo rigtigt, at det her er EU-lovgivning, og som hr. Pelle Dragsted ved, diskuterer man også i EU spørgsmålet om, hvordan man kan skærpe kontrollen på det her område. Så samlet set bakker Socialdemokratiet op om det her lovforslag.

Tak, så er der ikke flere kommentarer. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby. Det er det ikke, det er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi anskuer det her lovforslag fra to forskellige vinkler. Dels er der den vinkel, der er lavet en aftale om blandt et bredt flertal af Folketingets medlemmer og partier om hvidvask, og så er der den anden del, som kommer som udmunding på det arbejde, der er lavet af en arbejdsgruppe for eftersyn af den finansielle regulering. Og hvis vi tager den første del om hvidvask, så må man jo sige, at den seneste tids begivenheder på det her område nok har rystet de fleste af os. Vi har været vidne til ting, vi nok i vores vildeste fantasi aldrig havde drømt om kunne foregå i et så velordnet land som Danmark, og set i det lys er lovforslaget i hvert fald en god begyndelse, den del af det, der handler om at mangedoble bøderne for brud på den her lovgivning. For det, vi har set, er uacceptabelt. Det har handlet om svimlende summer af penge, hvor man altså fuldstændig i strid med reglerne har hvidvasket til formål, som vi nok ikke helt kan overskue endnu.

Som retsordfører igennem et par år må jeg sige, at det jo også har ændret synet på, hvad en bankrøver egentlig er. Vi har nok alle sammen et ret stereotypt syn på, hvordan en bankrøver traditionelt, historisk har set ud. De her sager har vist os, at bankrøvere ikke alene er af den type, der trækker hætten ned over hovedet og løber ind i en bank for at røve den, men det kan søreme også være folk i habitter og jakkesæt, som ikke er sig deres ansvar bevidst. Og set i det lys er vi godt tilfredse med, at man nu får nogle bedre redskaber til at komme efter dem, der ikke kan finde ud af det, dem, der ønsker at bryde de her regler, og straffe dem hårdt med nogle bøder, der er markant højere end det, man har mulighed for i dag. Den del af det har vi været med til at indgå en aftale om, og den står vi selvfølgelig fuldstændig ved i Dansk Folkeparti.

Den anden del rummer en række forskellige forslag og initiativer. Alt godt fra havet, kunne man kalde det, eller alt godt fra Erhvervsministeriet. En hel del af de forslag har vi brug for at udforske i Erhvervsudvalget. Den tidligere ordfører fik et spørgsmål af hr. Pelle Dragsted, og det er da også noget af det, som vi kommer til at kigge på, når vi skal grave et spadestik dybere med den her lovgivning i Erhvervsudvalget. Så den del vil vi forholde os til på et senere tidspunkt, men selvfølgelig støtte de initiativer, som vi jo har givet lovning på og er en del af en aftale om. Tak.

Tak. Så er der en kommentar, et spørgsmål fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak. Det er jo rigtigt, hvad ordføreren siger, at det her er lidt af et bunkeforslag. Et af de elementer, der er, er, at man vil lempe på reglerne for dispensation i lov om betalinger. Her er både Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk inde og løfte en advarende pegefinger og sige, at det her altså kan gå ud over forbrugerbeskyttelsen. Er det en af de ting, som ordføreren gerne vil undersøge i det forløb frem mod en vedtagelse?

Værsgo.

Ja, det er i hvert fald en af de ting, som både jeg selv, men også erhvervsordfører hr. Hans Kristian Skibby kommer til at kigge nærmere på i Erhvervsudvalgets arbejde.

Hr. Pelle Dragsted.

Et andet element, der ligger blandt mange af de her elementer, er jo spørgsmålet om det her med udvidelse af bankernes mulighed for at udvide deres forretningsområde. Der er også Nationalbanken i sit høringssvar lidt bekymret over den her øgede deregulering af bankerne – jeg synes også, at det er et lidt mærkeligt tidspunkt at deregulere finansområdet på – for det kan i værste tilfælde true den finansielle stabilitet. Er det ikke noget, der bekymrer ordføreren?

Værsgo.

Hr. Pelle Dragsted og jeg kan jo gå arm i arm over i Finansudvalget og stille de spørgsmål, der skal stilles, og så ser vi på de ting, som jeg nævnte i ordførertalen.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Jeg tror egentlig, at der faktisk rettelig er tre elementer i det her lovforslag. Først det omkring skærpet bødestraf for hvidvask og så opfølgning fra arbejdsgruppen, der har lavet et eftersyn af den finansielle sektor, og som kom med sine anbefalinger i april i år, og så er der en række implementeringer som følge af EU-regler. Så der er tre forskellige elementer, men som alle tre kredser om det samme, nemlig finansiel regulering. Og der er ingen tvivl om, at vi har lavet rigtig meget regulering på det finansielle område de sidste 10 år oven på finanskrisen, det har været nødvendigt, det har været fornuftigt, men der giver det også mening at lave et eftersyn og spørge, om vi nu har fået lagt reglerne til rette på den rigtige måde. Er der overlap i lovgivningen? Det kunne arbejdsgruppen jo vise nogle eksempler på, og derfor får vi kvalitetssikret lovgivningen og ryddet op der, hvor reguleringen er dobbelt eller overflødig og dækket af anden lovgivning. Det giver rigtig god mening. Der er i alt 33 elementer i lovforslaget, og som de to foregående ordførere så præcist sagde, tillader tiden ikke, at vi går i detaljer med det hele. Men den del, altså at vi har lavet et serviceeftersyn, giver rigtig god mening.

Det, der nok er allerstørst fokus på, er naturligvis bødestørrelsen i forbindelse med hvidvask, hvor der lægges op til en forhøjelse med 700 pct. Det er markant, det er rigtig markant. Det er også større end det, der tidligere var på bordet, og det skal selvfølgelig ses i lyset af, at vi står midt i den største hvidvaskningsskandale, vi hidtil har set, med potentielt op til 1.500 mia. kr., der er blevet hvidvasket, og hvor der ikke har været et eftersyn, og hvor der ikke har været grebet ind. Man har vendt det blinde øje til. Og der er det altså vigtigt, at vi meget, meget bredt i Folketinget klart sender det signal, at det er fuldstændig uacceptabelt, og derfor skal vi have bødestørrelser, som er så høje og så afskrækkende, at enhver strøtanke hos nogen om, at det her skulle man bevæge sig ud i, følges af viden om, at der falder en hammer, der slår rigtig hårdt, og at enhver flirten med sådanne tanker skal lægges i graven, og man skal også sikre sine procedurer for at sikre, at man er effektiv i sin tilgang til at sikre, at man heller ikke uforvarende bliver en del af hvidvaskning. Så derfor fuld opbakning til de markant forhøjede bødestraffe.

Der er som sagt også en række andre elementer. Jeg synes, det er fornuftigt, at vi får præciseret reglerne omkring accessorisk virksomhed for den finansielle sektor. Den teknologiske udvikling gør, at der opstår nye muligheder, og det er ting, der skal ligge i en naturlig forlængelse af det, som den finansielle sektor laver, men med bl.a. en lidt større klarhed om, at man inden for FinTech kan agere mere, end tilfældet er i dag. Det synes jeg giver god mening.

Vi har igennem en længere periode diskuteret udpegningskravene til SIFI'erne, altså de systemisk vigtige finansielle institutioner, som vi stiller særlige kapitalkrav til, for deres betydning for dansk økonomi er markant, og der lemper vi kravet for, hvornår man bliver udpeget som SIFI. Det betyder konkret, at der med det, som der lægges op til med lovforslaget, kommer et ekstra pengeinstitut ind under de regler. Det er jo regler, som betyder, at så skal pengeinstituttet være bedre polstret end ellers og dermed jo være med til at sikre, at vi styrker den finansielle stabilitet i Danmark.

EU-elementerne er mangeartede, så dem vil jeg ikke gå ind i. Noget af det er sådan lidt konsekvenser af både forordninger og implementering af forskellige direktiver på en lang række områder. Men det flugter med de forpligtelser, vi har i EU. Og på mange af de områder giver det rigtig god mening, at vi løser opgaverne ud fra et fælles regelsæt, for mange af de her opgaver foregår jo på tværs af grænserne. Det er et rigtig godt eksempel på, at det er meget fornuftigt, at vi løser opgaverne i fællesskab og sikrer, at der er en regulering, som man kan genkende, også når man krydser grænsen.

Så det er ganske fornuftige elementer i et meget, meget stort lovforslag. Meldingen er selvfølgelig, at Venstre varmt støtter lovforslaget.

Tak for det. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det. På mig virker det lidt mærkeligt, at vi midt i de her bankskandaler 10 år efter finanskrisen, gennemfører en række dereguleringer af finanssektoren. Lad os bare tage fat i det her med accessorisk virksomhed og ikkeaccessorisk virksomhed.

Konkret er der altså to ændringer her, som vil give bankerne friere mulighed for at boltre sig i nye forretningsområder. Er det virkelig det, vi har brug for i Danmark, i Europa, i verden nu, altså at få en mere kompleks finanssektor, med et, om man så må sige, mere mangehovedet uhyre, som kan engagere sig i nye forretningseventyr på nye områder med øget risiko? Den lovgivning, vi har haft indtil nu, har jo sikret, at der var nogle ret stærke begrænsninger på, hvilke forretningsområder banker og andre finansinstitutioner måtte kaste sig over. Og det er jo altså det, man deregulerer med det her forslag. Er det klogt, ordfører?

Værsgo.

Jeg synes lige, det er vigtigt at slå fast, at det jo ikke er sådan en ladeport. Det betyder ikke, at nu må finansielle virksomheder kaste sig ud i hvad som helst, for det er afgrænset, og det er med nogle klare betingelser.

Men jeg synes jo også, at vi må sørge for, at lovgivningen afspejler den virkelighed, der er, altså at de servicer, som følger i naturlig forlængelse af det at drive finansiel virksomhed i dag, måske er lidt anderledes end tidligere. Og det er med den teknologiske udvikling for mig at se ganske logisk og ganske naturligt, at også eksisterende finansielle institutioner og institutter skal kunne udbyde det, som vi jo ellers gladelig taler op – det, som vi kalder fintech – altså teknologiske løsninger inden for den finansielle sektor, og at det bl.a. meget målrettet er der, reglerne lempes. Det synes jeg sådan set giver rigtig god mening, også for at fremme innovation og udvikling.

Hr. Pelle Dragsted.

Jamen alt det med innovation og udvikling og fintech lyder jo flot, men vi må bare ikke glemme, at den finansielle sektor for ganske få år siden kastede os ud i en kæmpe krise, og at vi igen og igen ser, hvordan den svigter sit ansvar. Derfor undrer det mig bare, at man her i Folketinget – og det er jo ikke første gang – gennemfører nye dereguleringer, og dermed er det konkret meget afgrænset. Jeg har godt nok svært ved at læse det af lovforslagets bemærkninger. Der står, at det skal være i forlængelse af bankdriften. Men hvad betyder det? Et af de eksempler, der er nævnt, er leasinglignende aktiviteter. Er det i naturlig forlængelse af bankdrift?

Værsgo.

Altså, jeg tror, der er lidt historieperspektiv i det her. Det er helt fair at have en diskussion om, hvilke produkter, hvilken rådgivning der blev ydet i forbindelse med optakten til finanskrisen – det diskuterer jeg gerne – og der er utallige eksempler på, at man har kastet sig ud i produkter og rådgivning, som har været til stor ugunst for kunderne og til stor ugunst for samfundet. Men at give indtryk af, at det er accessorisk virksomhed, der har været årsagen til finanskrisen, tror jeg er en sandhed med modifikationer. Jeg synes bare, at når vi prøver at fremme innovation og nye muligheder inden for fintech, så er det for mig at se ganske naturligt, at det ligger i forlængelse af det, som det er at drive et pengeinstitut i dag, og derfor er der nogle meget klare regler for, hvad pengeinstitutter også kan arbejde med ud over den rene bankdrift.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak. Det her er jo et af de bunkeforslag, som vi tit har på det her område. Der er ikke mindre end 33 forskellige elementer inden for et relativt bredt område – forsikring, ejendomsmæglere, banker, realkredit, andelskasser – og det er en relativt kompliceret lovgivning, og det gør det selvfølgelig umuligt at nå ind på de enkelte dele. Men det kræver også virkelig en indsats for at sætte sig ind i det og være sikker på, hvad det er, vi kaster os ud i.

Som det også er fremgået, er der nok et element fra lovforslaget, der vil fylde meget i ordførertalerne i dag, og det er det element, der handler om at hæve bødestraffen for hvidvask. Det er fint, og det er også noget, vi støtter fra Enhedslistens side. Vi havde måske gerne set endnu hårdere straffe i det her tilfælde. Jeg kan måske også undre mig lidt over, at der er nogle formuleringer om, at man skal kigge på de pågældende bankers soliditet, så hvis ikke ens soliditet er så god, skal man straffes mildere. Det er måske en lidt mærkelig tilgang, men det kan ministeren måske forklare.

Det er dejligt, at der efter de her seneste finansskandaler er kommet en større velvillighed, også fra højrefløjen, til at sætte foden ned over for finanssektoren. Det er rigtig rart, at vi ikke længere skal høre om stakkels banker, som bliver mobbet. Men det, jeg så synes er lidt modsætningsfyldt, måske også lidt absurd, er, at mange af de øvrige 32 elementer i det her forslag handler om – og hold nu fast – at deregulere finanssektoren endnu mere, altså give finanssektoren større råderum og mindre regulering end i dag. Jeg synes personligt, at det værste handler om implementeringen af EU's såkaldte STS-forordning. Den forordning er en del af det, der hedder EU's kapitalmarkedsunion, og den har til formål, som det fremgår, at skabe et effektivt marked for securitisering, bl.a. ved at sænke kapitalkravene forbundet med den type af aktiver hos bankerne.

Hvad er det nu, securitisering er? Det er så svært et ord, at man næsten ikke orker at sætte sig ind i det. Securitisering er lige præcis den type af finansielle produkter, som var en af hovedudløserne af finanskrisen i 2008. Det er altså, når f.eks. banker bundter en række af deres lån på forskellige kreative måder og, om jeg så må sige, sælger de bundter videre til andre investorer og dermed skriver en risiko af deres egne balancer, hvilket igen giver dem mulighed for at øge deres udlån. Det var præcis den type produkter, der i Lehman Brothers udløste finanskrisen, som senere er rullet ud over verden.

Nu har man altså i EU besluttet, at det er meget vigtigt i Europa, at vi får et effektivt marked for netop den her slags finansielle produkter, og for at få dem til at glide ned igen og gøre dem stuerene har man opfundet begrebet STS, som står for simple, transparent and standardised eller simpelt, transparent og standardiseret, men læser man den her EU-forordning, er der tale om alt andet end simple, transparente og standardiserede produkter. Det er tværtimod dybt komplicerede finansielle produkter, og det er meget tæt på at være en kopi af den slags produkter, som fik den amerikanske finanssektor til at smelte ned.

Lektor i global politisk økonomi, Jakob Vestergaard, skrev i en artikel i sommer – og jeg citerer: Det er lige så plausibelt at gøre securitisering simpelt, transparent og sikkert, som det vil være at få vandpytter til at rejse sig og tage et par skridt til siden af hensyn til at holde den gående trafik tørskoet. Med andre ord er det det, man på engelsk kalder contradiction in terms; der findes ikke sikre, transparente og simple securitiseringer, for det er et dybt kompliceret finansielt produkt, som vi slet ikke burde have, og som vi jo heller ikke havde indtil for få år siden. Det er jo et produkt, der er dukket op i løbet af de sidste 10-20 år. Jeg synes, det er lidt vildt, at vi her 10 efter finanskrisen skal implementere en forordning, som skal fremme præcis den form for finansiel spekulation, som udløste krisen. Vi burde gå den anden vej.

Men det er ikke den eneste deregulering af finanssektoren i den her lovpakke. Der er en række andre dereguleringer, som jeg ikke kan nå at gennemgå. Så jeg vil bare skynde mig at holde mig inden for tiden og slutte af og sige, at jeg synes, at den her behandling viser noget af den hulhed, der altså også er i den hårde retorik, der er kommet efter de seneste bankskandaler, fra en række partiers side herinde. Når det kommer til stykket, kører man desværre videre i samme retning, med samme grundidé om, at vi skal have endnu mere deregulerede finans- og kapitalmarkeder. Det er ikke det, der er brug, tværtimod er der brug for mere og ikke mindre regulering, og det er det, vi fra Enhedslistens side arbejder for, det er det, vi går til valg på, og vi kan derfor selvfølgelig heller ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er lige en hurtig bemærkning fra hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Ja, den kom lidt sent på. Værsgo.

Jeg kan ikke lade være med at spørge hr. Pelle Dragsted, om hele denne hvidvaskningssag og hele den forvaltnings ... [lydudfald] ..., som vi har været vidne til, på nogen måde har fået Enhedslisten til at genoverveje partiets holdning til bankunionen og dens banktilsyn ... [lydudfald] ..., der vil gå over grænserne og ind ... [lydudfald] ... og danske medarbejdere … [lydudfald] ... for netop at følge kapitalstrømmen over grænserne, eller om Enhedslisten holder så meget fast i, at vi skal ud af EU, at man heller ikke ønsker et fælles europæisk … [lydudfald].

Værsgo.

Bankunionen er jo stadig væk et lidt kuldsejlet projekt, men i den bankunion, der er eksisterende i dag, er hvidvask jo slet ikke en del af det tilsyn. Det ligger stadig væk nationalt. Så i den forstand vil det ikke gøre nogen som helst forskel, om Danmark var med eller ej, og jeg synes i øvrigt også, at det var et kedeligt misbrug fra vores statsministers side, at han prøvede efter den her sag om skattesvindel at bruge det som argument for at træde ind i bankunionen igen. Bankunionen har intet at gøre med samarbejdet mellem skattemyndigheder i de forskellige lande. Så der er mange dagsordener i det her.

Men konkret i forhold til bankunionen er vores bekymring jo, at ved at træde ind i bankunionen flytter vi altså den beslutningskraft, den suverænitet, der f.eks. går på hvordan og hvornår en bank skal afvikles, til en overnational placering, hvor vi ikke engang, fordi vi ikke har euromedlemskab, har nogen indflydelse, fordi det ligger under ECB. Så derfor er vi kritiske over for bankunionen.

Værsgo.

Tak. Det der med, at vi ikke er med i euroen, kan vi godt fikse, hvis Enhedslisten vil det, men det var vist ikke det, der lå i hr. Pelle Dragsteds udsagn.

Det er jo helt korrekt, at selv om der skulle komme en ny bankunion, så ligger det konkrete tilsyn stadig nationalt, og det var også derfor, jeg tænkte, at Enhedslisten måske godt kunne være med på den. Men som flere eksperter har påpeget i dagspressen her i de forgangne dage, så vil det jo så give de nationale tilsyn nogle nye muligheder for at etablere samarbejder på nye måder med deres kollegaer i andre lande, og vi kunne jo arbejde for, at Danmark i øvrigt, hvis vi kom med i bankunionen, styrkede den dimension, som ganske rigtigt godt kunne styrkes med de erfaringer, vi har i dag.

Jeg har simpelt hen bare så svært ved intuitivt at forstå, hvordan man som socialistisk parti – det tror jeg stadig Enhedslisten erklærer sig selv som – kan være imod, at man laver et fælles europæisk samarbejde for bedre at kunne føre tilsyn med finanssektoren. Der er et eller andet, der efter min mening bare virker helt kontraintuitivt, når man er så aktiv modstander af det.

Ordføreren.

Vi har overhovedet ikke noget principielt imod internationalt samarbejde, hverken på europæisk niveau eller andre steder. Vi kigger bare på det konkrete samarbejde og ser på, om det er fornuftigt.

EU's bankunion bygger jo grundlæggende på en opfattelse af, at den finansielle sektor skal være, som den er i dag, og der er endda en drift imod stadig større enheder. Vi mener, det er noget helt andet, der skal til, nemlig nogle grundlæggende reformer af finanssektoren, der bl.a. bringer størrelsen på de allerstørste enheder ned. Det vil vi faktisk få sværere ved at gennemføre, hvis vi tiltræder bankunionen, fordi vi vil flytte en del af beslutningskraften – f.eks. i forbindelse med en ny krise – til f.eks. at beslutte en opsplitning af de store banker, væk fra os selv og over til et overnationalt niveau, hvor vi ikke har nogen indflydelse, fordi vi ikke sidder med ved bordet. Så derfor er vi kritiske.

Men vi er i den grad tilhængere af samarbejde mellem de forskellige landes finanstilsyn. Havde man gjort det lidt mere aktivt – og det havde man sådan set sagtens kunnet gøre, også fra det danske finanstilsyns side i forhold til deres estiske partnere – havde vi måske været fri for meget af det, der er sket.

Tak for det. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu fik vi EU-spørgsmålet på banen, og jeg får bare sådan helt lyst til at spørge hr. Pelle Dragsted, om hr. Pelle Dragsted måske ikke har det lidt ligesom mig i det her spørgsmål. For hver gang der foregår et eller andet et eller andet sted i Europa – det kan være i Danmark, det kan være i et andet land – er EU-tilhængernes første kommentar, at hvis EU bare havde bestemt noget mere, så kunne vi have håndteret det her problem.

I stedet burde vi egentlig kigge indad og finde ud af, om der er nogle systemer i vores egne nationale stater, som vi kan gøre noget ved, hvor vi kunne gøre det bedre, eller hvor andre kunne gøre det bedre, og hvor man i øvrigt ikke har noget imod at samarbejde internationalt eller tippe hinanden.

Det er sådan en følelse, som jeg gerne vil høre om hr. Pelle Dragsted også kan have en gang imellem, nemlig følelsen af, at EU-partierne jo fuldstændig slår plat på en meget kompliceret og uhyre vigtig diskussion.

Værsgo.

Ja, det kan jeg godt genkende. Altså, jeg synes jo, det er fuldstændig fair, at man som parti, som er tilhænger af en øget integration i EU – altså en øget overgivelse af suverænitet fra de enkelte lande til et overnationalt EU – peger på det, når man mener, det ville kunne løse nogle problemer.

Der, hvor jeg synes det ikke er helt fair, er, når man bruger det som argument i situationer, hvor det intet har med det at gøre. Og det var det, statsministeren gjorde, da han blandede en sag om svindel med udbytteskat – altså hvor et samarbejde mellem nationale skattemyndigheder kunne have været rigtig fornuftigt – sammen med tiltrædelse af bankunionen. Det synes jeg simpelt hen var under statsministerens værdighed.

Jeg tror desværre – eller heldigvis, kan man sige, for os, som ikke ønsker, at der hele tiden skal afgives mere magt til EU – at det er sådan noget, der ofte får befolkningen til at tænke, at man ikke rigtig kan tro på de ting, der kommer fra de politikere, fordi det så ofte er misinformation eller manipulation.

Hr. Pelle Dragsted er så trænet en debattør, så bandeord bør undgås, skal jeg præcisere. ( Pelle Dragsted (EL): Jeg beklager). Ja, hr. Pelle Dragsted er ikke en nybegynder.

Der er ikke flere, der har noget at spørge om. Tak. Så er det fru Mai-Britt Kattrup. Værsgo.

Tak for det. En af de ting, som det her forslag indeholder, er udmøntning af aftalen om samlinger af bøder for overtrædelse af hvidvaskloven. Vi synes på linje med stort set alle andre, at vi skal have en robust beskyttelse mod hvidvask, og at bankerne skal leve op til deres forpligtelser. Det må aldrig være sådan, at det kan betale sig for en bank at snyde eller at vende det blinde øje til. Derfor skal bøderne være betydelige og stå mål med de overtrædelser af lovgivningen, der sker. I en tid, hvor Danmarks største bank har været involveret i den største hvidvasksag nogensinde, bliver vi nødt til at have stramme regler, også selv om hvidvasken ikke er foregået i Danmark. Der skal sendes et stærkt signal til omverdenen om, at der ikke tages let på den her sag. Desuden indeholder forslaget en justering i forhold til udpegningen af SIFI'er og visse forenklinger af finansiel regulering.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Nordqvist som ordfører for Alternativet.

Her har vi jo at gøre med et lovforslag, som kan kaldes for blandede bolsjer. Man har taget et forslag, der handler om hvidvask, og så blandet det sammen med – hr. Pelle Dragsted kom op på 33 andre områder. Og det er egentlig det første, jeg vil tage fat på, fordi jeg synes godt nok, det er en skam, at vi på den måde blander lovgivning sammen i stedet for at sige, at vi bør se rigtig alvorligt på hvidvask, specielt med de sager, der er kommet op nu. Lad os tage det for sig selv og så diskutere de andre ting også. Jeg synes, det er meget, meget svært at skulle tage stilling til så blandede bolsjer på en gang og veje dem op mod hinanden.

Helt overordnet: Når man kommer med så kompleks en lovsamling, som man har gjort fra Erhvervsministeriets side, så vil jeg egentlig gerne bede om, at vi i udvalgsarbejdet kommer lidt mere i bund med det og får en egentlig teknisk gennemgang af det. For det er meget komplekst at skulle sidde og sætte sig ind i 33 områder i sådan en lov med den tidsfrist, der er. Og jeg vil bede om, at man får skilt det ad, sådan at når vi laver lovgivning, der egentlig handler om forskellige ting, så skal de selvfølgelig også behandles hver for sig.

For at gå lidt mere i dybden er noget af det, som jeg virkelig har bidt mærke i, det, der handler om den her ophævelse af § 123 i lov om finansiel virksomhed om det her med samtykke. Jeg synes ikke helt, man kan se i det høringsnotat, der er kommet, at ministeriet helt får svaret seriøst nok på den kritik, der bliver rejst, specielt fra Forbrugerrådet Tænk, og det er i hvert fald noget af det, som vi også kommer til at skulle se meget nærmere på. Vi skal jo ikke begynde at udvande forbrugernes sikkerhed igennem sådan en lovgivning her.

Så lidt opfordringer og spørgsmål, altså i forhold til den mere seriøse behandling af den her ophævelse af § 123, som Forbrugerrådet Tænk rejser spørgsmål om, og som jeg synes man skal svare lidt tydeligere på fra ministerens side. Kunne man forestille sig at opdele lovforslaget, så man egentlig tog stilling til en hævelse af bødesatsen? Så kan vi diskutere, om det er nok eller ikke nok, men så man i hvert fald tager stilling til det og ikke blander det sammen med en pose blandede bolsjer af anden lovgivning om finansielle institutioner. Og så bør vi egentlig få en virkelig ordentlig og teknisk gennemgang af så komplekst et katalog, som den her lov er. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Det Radikale Venstres ordfører Hr. Martin Lidegaard ... er pist væk. Så går vi videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Som mine kolleger har været inde på, er det her lovforslag en blanding af forskellige elementer: Der er et EU-direktiv; der er ekspertgruppens anbefalinger; og så er der den aftale om bl.a. styrkelse af bødeniveauet og skærpelse af hvidvaskreglerne, som SF også er med i. Den aftale står vi selvfølgelig bag; vi er meget glade for den, og jeg har også rost ministeren for den.

Men som flere af mine kolleger også har sagt, synes jeg, det er lidt ærgerligt, at der bliver blandet så mange forskellige ting sammen. Vi har lavet en aftale, og den forpligter vi os til at stemme for, selvfølgelig, og det vil vi også meget gerne, men fra SF's side har vi også to store bekymringspunkter.

Det ene er omkring accessorisk virksomhed, som nogle også har nævnt. Det er jo ikke sådan i dag, at man som bank ikke kan lave nye produkter. Et klassisk eksempel er måske Danske Bank, der udviklede MobilePay, som nu er udskilt i eget selskab, og som er meget brugt. Så det kan man godt. Men det er grænsen for, hvad man må, det handler om, og der er jo gode grunde til, at det f.eks., når man får retten til at drive bankvirksomhed, så er det, man må lave, og ikke alt mulig andet.

Måske var jeg også blevet lidt mere beroliget, hvis det havde stået meget klokkeklart og konkret, hvad accessorisk virksomhed så skulle indeholde, men på side 15 i bemærkningerne til forslaget står der, at den nærmere afgrænsning af den retlige standard af accessorisk virksomhed fastlægges i øvrigt ved en administrativ praksis under hensyntagen til den samfundsmæssige udvikling. Nu er jeg selv djøf'er, og det må være en djøf'er, der har skrevet det, for det siger jo ikke ret meget: en administrativ praksis under hensyntagen til den samfundsmæssige udvikling.

Hvis vi skal tage et opgør med det, der har været lovgivningen indtil videre, nemlig at når du har retten til at drive finansiel virksomhed i en eller anden form, så er det det, du må, og ikke alt mulig andet, skulle vi i hvert fald også vide præcis, hvad det så er, man må få tilladelse til at drive ud over det.

Så er der det andet om securitiseringen, som hr. Pelle Dragsted også var inde på. Jeg er fuldstændig enig i, at det er en farlig vej at gå. Man kan sige, at det jo er spøjst, at vi strammer grebet omkring nogle ting – vi indfører ny og forhåbentlig også meget bedre regulering. Det kunne vi se for 10 år siden under finanskrisen, og vi kan se det nu, nemlig hvor meget der er på spil, hvis banker eller finanssektoren ikke opfører sig ordentligt eller direkte begår ulovligheder, for det kan sætte hele vores samfundsøkonomi på spil. Derfor er der en god grund til, at finansielle virksomheder er reguleret hårdere end alle mulige andre typer af virksomheder – der er en særlig lovgivning for finansielle virksomheder, og det er der en grund til.

Så på den ene side har vi en minister, der siger, at vi skal have den hårdeste hvidvasklovgivning i Europa, vi skal have det højeste bødeniveau – den ambition synes jeg er rigtig – og på den anden side går vi retning af deregulering og løsner op. Så på de to områder, altså om securitisering, som jo skyldes et EU-direktiv, og accessorisk virksomhed har vi nogle meget store bekymringer fra SF's side.

Jeg vil gerne støtte op om Alternativets ønske om at få en teknisk gennemgang, men jeg kan også allerede sige nu, at vi fra SF's side vil bede om at få lovforslaget delt op, for det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man indgår en aftale med os, og at vi så ikke stemmer for den. Det vil vi meget gerne, men der er simpelt hen nogle ting i det her lovforslag, som vi kan se allerede nu at vi ikke kan støtte op om. Tak.

Hr. Pelle Dragsted, værsgo.

Jeg vil egentlig spørge lidt ind til det her med sericuritisering. Som jeg var inde på, har man altså sagt, at det skulle være det her simple, gennemsigtige og standardiserede, men kigger man på det, så tillader man f.eks. det, der hedder trenching, som ligesom er en blanding af forskellige former for finansielle udlån, og det putter man så sammen i bundter, som man bagefter sælger, og det er lige præcis den type finansielle produkter, som udløste finanskrisen, eller som er udløser af en finanskrise, som handler om en langt større risiko i hele sektoren, men som i hvert fald er den udløsende faktor. Det her bliver jo sandsynligvis gennemført. SF sidder jo i den finansielle forligskreds, så jeg vil bare spørge, om vi kan regne med, at man vil følge meget skarpt, om den her type produkter kommer til at sprede sig også i Danmark, for det ville være stærkt bekymrende.

Værsgo.

Tak. Nu er det jo, som ordføreren også selv var inde på, et EU-direktiv med hensyn til den del, så det er ikke noget, der er aftalt i den finansielle forligskreds. Men jeg synes, det er meget bemærkelsesværdigt, at man fra EU's side går ind med åbne øjne og tager et af de mest giftige produkter overhovedet. Man kunne se under finanskrisen, at når man pakker gæld og andre ting sammen på nye måder, så man til sidst ikke kan gennemskue, hvad det reelle aktiv, der egentlig ligger bag det, er, så er der ikke nogen, der har styr på det længere, og det var hovedårsagen til finanskrisen. Så går man ind og siger, at nu laver vi en simpel model. Og som ordføreren præcist sagde det, så er det en modsætning i sig selv, fordi hele ideen er, at det ikke er simpelt. Det er ikke gennemskueligt. Man pakker produkter og gæld og lån sammen i nye pakker.

Men med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt vi vil holde øje med det, så tror jeg, at vi alle sammen vil det. Det er bare for at sige, at det ikke er noget, der er opstået i den finansielle forligskreds.

Tak for det, og tak til ordføreren. Hr. Anders Johansson, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Forslaget, som vi behandler nu, indeholder, som flere ordførere også har været inde på, en række ændringer, bl.a. af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed. Det har til formål bl.a. at skærpe bødeniveauet i forbindelse med hvidvask, og derudover gennemfører lovforslaget også en hel række ændringer som følge af nogle anbefalinger fra den arbejdsgruppe, der har været nedsat, og som her tidligere i år har arbejdet med at komme med anbefalinger. Og så gennemfører vi nogle EU-direktiver og forordninger.

I Det Konservative Folkeparti støtter vi en hård kurs over for dem, som begår kriminalitet, og det gælder selvfølgelig også, hvis det er økonomisk og finansiel kriminalitet. Dem, som finansierer eller på grund af uagtsomhed medvirker til at finansiere kriminalitet, skal straffes, og de skal straffes hårdt. Den verserende sag om hvidvask gennem Danske Banks estiske filial har naturligvis også gjort, at vi har måttet stoppe op og stille os selv spørgsmålet, om vi kan gøre endnu mere lovgivningsmæssigt for at forhindre eller allerbedst forebygge, at det kan ske i fremtiden.

I Det Konservative Folkeparti tror vi på, at straf har en rigtig høj grad af præventiv effekt. Derfor er vi også tilhængere af, at bødeniveauet i forbindelse med hvidvask bliver ottedoblet, som vi har aftalt. På den måde kommer vi til at ligge helt i top i verden, og det vil helt sikkert sende et signal til hele den finansielle sektor og til hele verden om, at vi ikke accepterer, at danske finansielle virksomheder bevidst eller ubevidst medvirker til hvidvask. Bekæmpelsen af hvidvask og økonomisk kriminalitet skal være en prioritet i ethvert pengeinstitut i Danmark, for hammeren falder, og den falder hårdt, hvis man sløser med overholdelsen af reglerne.

Det er regler, som vi jo i de senere år gradvis har skærpet, og den finansielle sektor har også kvitteret ved at ansætte markant flere folk. Ja, faktisk er der ansat flere tusinde til netop at overvåge transaktioner og undersøge kundeforhold. Så på det punkt har loven og stramningerne virket. Og nu tager vi så endnu et tiltag, som gør, at incitamenterne til at overholde lovgivningen bliver ottedoblet, og det er godt. Sektoren skal være ren, det gavner også finanssektoren i det lange løb.

Lovforslaget indeholder også, som flere ordførere har været inde på, en række andre elementer ud over den her hårde kurs mod hvidvask. Bl.a. er der det her krav om, at vi ændrer procentsatsen for, hvornår man er en SIFI, fra 5 pct. til 3 pct. Det er noget, der vil gavne den finansielle stabilitet i Danmark, og det er også noget, som er anbefalet af arbejdsgruppen.

Så åbnes der op for, at finansielle virksomheder kan udvide deres forretningsområder med aktiviteter, som ligger i naturlig forlængelse af det at drive pengeinstitut. Det kan f.eks. være finansielle virksomheder, som får bedre muligheder for at udvikle nye digitale produkter til gavn for forbrugerne.

Jeg har noteret mig, at lovforslaget samlet set kun vurderes at have en begrænset betydning i forhold til nye administrative byrder. Det er jo også positivt.

Så for at summere op: Vi skærper straffen for dem, som ikke opfører sig ordentligt. Vi øger stabiliteten i forhold til SIFI, og vi øger muligheden for innovation, uden at det koster noget nævneværdigt bureaukrati. Så det kan vi selvfølgelig bakke op om i Det Konservative Folkeparti.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted for en kort bemærkning.

Er der ikke nogen bekymring hos Det Konservative Folkeparti for, at den her udvidelse af bankernes forretningsområde kan skabe nye risici? Det er jo kundernes indlån, man så skal bruge til at kaste sig ind i nye forretningsområder, eller at man qua den nærmest, ja, oligopollignende status, som store danske banker i hvert fald har i Danmark, vil kunne udgøre en uretfærdig konkurrence over for nogle af de måske mindre selvstændige erhvervsdrivende, som Det Konservative Folkeparti vel også har et ansvar for at repræsentere herinde.

Værsgo.

Vi repræsenterer rigtig mange i erhvervslivet, og det, som jeg tror på, er, at fri konkurrence og mulighederne for at udvikle nye og innovative produkter faktisk gavner alle. Det gavner dansk erhvervsliv, og det gavner også sektoren.

I lovforslaget er der lavet en lang række værnsregler, netop i forhold til at den her udvidelse af muligheden for forretningsområder ikke skal kunne risikere at gå ud over selve bankvirksomheden og dermed også den finansielle sektor og den finansielle stabilitet. Så jeg deler altså ikke bekymringen. Der er jo bl.a. nogle krav om, hvornår banken decideret kan gå ind og yde lån, i forbindelse med at man driver den her accessoriske virksomhed – også i forhold til hvor stor en andel man må være ejer af. Der er lavet nogle værnsregler, som netop sikrer, at de her to ting ikke kan blandes sammen. Så jeg synes, det er fornuftigt, at vi giver muligheden for, at man kan udvikle FinTech-produkter, at man kan bruge nogle af de informationer, man har, til også at gavne de kunder, man har, og udvikle nye innovative produkter. Det synes jeg faktisk er fornuftigt.

Hr. Pelle Dragsted.

Det er ikke mere klart, end at Nationalbanken hejser et advarselsflag i forbindelse med det her og siger, at det skal administreres meget, meget snævert, for ellers kan det føre til en risiko for den finansielle stabilitet. Så mere klart er det heller ikke, end at vores nationalbank, som har til hovedopgave at overvåge den finansielle stabilitet, hejser et advarselssignal.

Så bare en bemærkning: Det her med, at vi skal have det frie marked, innovation og nye produkter, lyder rigtig godt – men hvad tror du var argumenterne fra de amerikanske finansinstitutioner, der i tiåret op til finanskrisen fik overbevist deres politikere om at deregulere finansmarkedet derovre? Det var præcis de samme argumenter, som vi nu hører for de dereguleringer, som det her lovforslag indeholder. Det synes jeg bare at man skal tænke over.

Værsgo, ordføreren.

Jeg synes, at man måske lige skal have proportionerne på plads. I de seneste 10 år har vi faktisk ikke lavet andet end at skærpe lovgivningen gang på gang på en lang række områder inden for den finansielle sektor. Vi har stillet større krav til kapital og en lang række andre krav. Og vi har nu strammet hvidvasklovgivningen yderligere. Det, vi så snakker om her, er muligheden for at udvikle sådan noget som MobilePay. Det kan også være, hvis man f.eks. skal bruge nogle af de data, man har, til at udvikle andre produkter, så man, hvis man f.eks. har et forsikringsselskab, kan udvikle en app omkring skadesbekæmpelse og sådan nogle ting, hvor man kan bruge nogle af de oplysninger, som man har. Jeg synes faktisk, at man måske lige skulle have proportionerne på plads, inden man maler sådan et skræmmebillede om, at det her kan true den finansielle stabilitet i Danmark.

Tak for det. Så er der ikke flere bemærkninger til den her ordfører. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Tak, formand. Jeg skal beklage, at jeg lige var ude at vaske hænder, men det er sjældent, at Alternativet fatter sig i så stor korthed. Det skal ikke misforstås, men det kom lidt bag på mig. Tak, fordi jeg alligevel får lov til at sige lidt.

Man kan spørge sig selv, om det lovforslag, som vi har til behandling her i dag, er udtryk for rettidig omhu oven på den sag, der har været. Det må man desværre konstatere det ikke er. Det er en postgang for sent. Vi har oplevet vel en af danmarkshistoriens største skandaler på det her område. Derfor ville det også være helt utilstedeligt, hvis vi ikke tog konsekvensen og forsøgte at skærpe den her lovgivning dér, hvor der er behov for det. Derfor vil min ordførertale også kredse om det tema, som jeg tror ligger de fleste seere og danskere på sinde, nemlig om det her lovforslag så er det, der skal til, og om man kunne forestille sig, at det, der skete i Danske Bank og måske nu også i Nordea Bank, kunne have fundet sted, hvis den her lov havde været der.

Der må man jo nok erkende, at der ikke er nogen lov, der giver nogen garanti. Jeg har nok den opfattelse, at det at skærpe straffen så markant også på det personlige niveau gør en forskel. Det er den gode nyhed, og derfor kan vi selvfølgelig også som en del af forligskredsen støtte lovforslaget. Det er på tide, at vi får strammet op på de her ting. Men det er også klart for mig, at det ikke er nok i sig selv, og der er to områder, hvor jeg ikke føler, at vi er kommet helt i mål. Det er ikke noget, der nødvendigvis handler om det her lovforslag, så det er ikke, fordi jeg vil varsle ændringsforslag eller noget, men det handler om problematikken med, hvordan vi undgår at komme i den situation med så omfattende hvidvaskningsskandaler, som vi har været ude for.

Det er jo svært at blive enig med sig selv om, hvorvidt man skal have mest kvalme over, hvor de penge, der er blevet tjent og vasket hvide, egentlig kommer fra, og alle de mennesker, der har skullet lide for at skaffe de mange sorte penge, eller om man skal få mest kvalme over, hvad de penge er blevet brugt til, efter at de er blevet vasket hvide, af de despoter og regimer, som har draget nytte af hvidvaskningen. Derfor er det et så alvorligt spørgsmål, at der er brug for mere, tror vi, end den lovgivning, som vi forhåbentlig får vedtaget, som skærper straffene.

Det er et spørgsmål om ressourcer og muligheder for tilsynet. Det er et spørgsmål om, at der, hvis man skal matche så store enheder, simpelt hen skal være tilstrækkeligt personale og en tilstrækkelig vilje til at udføre den kontrol, der skal være. Det er en ting. Så er det selvfølgelig også adgangen til kollegaer og systemer i andre lande, for de her former for kriminalitet flytter sig over grænser og over til andre myndigheders ressort, kan man sige, og over til andre institutioner.

Jeg ved godt, at der er et helt særligt værdifællesskab mellem Enhedslisten og Dansk Folkeparti, når det handler om Det Europæiske Fællesskab, nemlig modstand for enhver pris. Men jeg har simpelt hen svært ved at affinde mig med, at man skal beskyldes for at slå plat på en alvorlig situation, fordi man stille og roligt konstaterer, at det jo en gang imellem er sådan, at ved at dele sit lands suverænitet med andre landes suverænitet – lande, som også er klar til at dele deres suverænitet med os – kan vi sammen vinde suverænitet over noget, vi ikke kan klare alene. For mig at se er det en så indlysende og helt oplagt sandhed. Hvis vi nogen sinde skal kunne komme efter store finansielle aktører, der vil begå kriminalitet på tværs af grænser, hvordan i alverden skal vi så kunne komme efter dem og vinde vores suverænitet over dem, hvis vi ikke kan samarbejde forpligtende med andre lande?

Jeg fatter ikke, hvorfor vi ikke fik advarsler fra Tyskland, sådan som det har været fremme, f.eks. i forhold til udbyttesagen. Man kan stille mange spørgsmål. Noget af det handler om bankunionen, og det er helt rigtigt, som hr. Pelle Dragsted gør opmærksom på, ikke, fordi jeg vil flytte hele tilsynet ned til Bruxelles. Vi skal stadig væk have det danske tilsyn. Det er dem, der skal gå vores banker efter i sømmene, men hvorfor i alverden vi ikke skal give dem den platform og mulighed for det løbende samarbejde med kollegaer i andre lande, forstår jeg ikke. Så kan man spørge sig selv – og det er ikke for at genoptage hele den gamle diskussion om Europol – om muligheden for at komme efter organiseret kriminalitet, som det her jo også er, er blevet forringet, efter at vi nu har fået den her helt særlige aftale med Europol. Lad os håbe, at det ikke bliver meget værre, end det er. Det vil vi jo så følge op på.

Men for mig at se, og det kommer vi til at forfølge, er der også et europæisk spor, og det er ikke, fordi jeg, havde jeg nær sagt, drømmer om eller vil bruge enhver anledning til at tale det europæiske op. Det er, fordi jeg faktisk tror, at der her er en helt konkret nyttevirkning af at samarbejde mere, end vi gør i dag. Jeg kan til nød forstå, at Dansk Folkeparti kan få sig selv til at mene, at det er en rigtig dårlig idé, men at Enhedslisten kan få sig selv til at mene, at det er en dårlig idé, fatter jeg ikke. Tak.

Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jamen så er det jo godt, at jeg får lejlighed til at svare. Det er sjovt med den her EU-debat, at den altid skal gøres så sort-hvid. Lad mig prøve at gøre mine synspunkter helt klart. Lige så dumt som det er at gøre EU ansvarlig for alt, lige så dumt er det at pege på EU som svaret på alt. Vi har i Enhedslisten intet imod internationalt samarbejde. Vi har endda i mange tilfælde heller ikke noget imod at afgive suverænitet til overnationale institutioner; det har vi gjort, når det kommer til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og en række andre ting.

Når jeg kritiserer statsministeren, er det, fordi jeg synes, han misbrugte en diskussion om udbytteskandalen til at snakke om en bankunion, som intet har med det at gøre. Jeg tror faktisk – uanset om man er kritisk over for det EU, vi har i dag, eller om man, som hr. Martin Lidegaard, er meget begejstret for det – det er gavnligt over for befolkningen, at vi er ærlige, når vi argumenterer for eller imod, ud fra hvad vi nu hver især står for. Jeg når ikke mere i denne omgang, så jeg skriver mig på igen.

Værsgo, hr. Martin Lidegaard.

Jeg ved ikke helt, hvad spørgsmålet var, så jeg tillader mig at sige, at hvad statsministeren har sagt, er jeg ikke vidende om. Men jeg er i hvert fald meget ærlig omkring, hvorfor jeg synes, at europæisk samarbejde kan gavne her.

Jeg har meget tit haft lejlighed til – i øvrigt som regel med stor fornøjelse – at diskutere de her ting med hr. Pelle Dragsted, og hr. Pelle Dragsted fremfører jo altid: Vi har ikke noget imod internationalt samarbejde; vi vil også gerne samarbejde. Men problemet er bare, at man i de samarbejder, der så rent faktisk eksisterer, og hvor vi faktisk kunne gå ind og være med, så ikke lige ønsker at gøre det, fordi der er en eller anden lugt i bageriet, der ikke er hundrede procent i orden.

Men det er jo aldrig hundrede procent, som vi kunne tænke os. Sådan er det heller ikke her i Folketinget. Vi kan jo aldrig få det hundrede procent, som vi hver især gerne vil det – heldigvis, havde jeg nær sagt, for der skal være demokrati og retfærdighed til. Men det er da tæt på. I Europa har man en platform, hvor man kan finde frem til fælles kompromiser. Og vi er i hvert fald enige om en ting, nemlig at bekæmpe det svineri, som den her hvidvaskskandale er. Hvorfor skulle vi ikke gå hundrede procent ind i det?

Hr. Pelle Dragsted.

Problemet er, at sådan er EU jo ikke. I EU har banklobbyen en enorm indflydelse. Nu diskuterer vi STS-forordningen. Hvor er ideen til den født? I den europæiske banklobby. Hvor er teksten kommet fra? Fra den europæiske banklobby. Hvis interesser vil den STS-forordning fremme? De store bankers mulighed for at forbedre deres forretningsmodeller for at tjene flere penge, for at kunne øge gældsætningen i Europa.

Altså, det er bare for naivt, vil jeg sige til hr. Martin Lidegaard. Jeg vil gerne diskutere mange af de her ting, men vi bliver også nødt til at se på det EU, vi har. Og konkret i forhold til bankunionen må ordføreren da også forholde sig til, at træder vi ind i bankunionen, og bliver vi f.eks. ramt af en ny finanskrise, så bliver det ikke her i Danmark, vi kan beslutte, f.eks. om en bank skal restruktureres, sælges fra, afvikles, eller hvad der skal ske med den. Den beslutning lægger vi et helt andet sted, hvor vi ikke engang selv har medindflydelse.

Det er da en ærlig ting at diskutere, om det er klogt eller ej. Det handler da ikke om at være imod internationalt samarbejde eller for internationalt samarbejde. Jeg ville ønske, at vi nogle gange bare kunne have en mere intelligent debat om de her ting, hvor tingene ikke blev skåret ud så hårdt.

Værsgo.

Jeg ved ikke, hvor hårdt jeg skærer tingene ud. Det er ikke mig, der kalder min modstander for naiv. Men hvis der er noget, der er naivt, tror jeg, så er det forestillingen om, at man gavner kampen mod organiseret kriminalitet og hvidvaskning, hvis Danmark meldte sig ud af EU.

Hvis Danmark meldte sig ud af det samarbejde, der rent faktisk er til stede i dag, på det område, sådan som Enhedslisten og Dansk Folkeparti ønsker, nemlig meldte sig helt ud af Den Europæiske Union, så tror jeg i hvert fald det er naivt at forestille sig, at det er de kriminelle, der bliver kede af det. Jeg tror, de ville blive glade.

Hvad angår STS'erne, er det, der ligger her på bordet, sådan set et forsøg på en slags klassificeringsordning, der skal fremme de mest gennemsigtige og transparente af de former for finansielle transaktioner, som vi taler om her. Men vi får lejlighed til at fortsætte den her debat ved en anden god lejlighed; det er jeg helt sikker på.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I forhold til den EU-diskussion, ordføreren er inde på, er et af de helt store problemer, at Det Radikale Venstre i sådan en diskussion altid formår at sætte lighedstegn mellem samarbejde med andre og suverænitetsafgivelse. Det er jo to meget forskellige former for samarbejde. Den ene er, om vi skal samarbejde med vores naboer og landene omkring os om nogle ting, netop som frie og lige stater, mens den anden mulighed er, at man giver magten fra sig og lader andre regere i en overnational tilbygning, hvor man i virkeligheden lige så stille udhuler både nationalstaten og det demokrati, som altså er rodfæstet i nationalstaten. Det er den ene ting, jeg gerne vil bare pointere i forhold til den svada, som jeg synes Dansk Folkeparti og Enhedslisten måtte lægge ryg til i ordførerens tale.

Den anden ting, og det må ordføreren lige forklare mig, er, at jeg kunne forstå, at ordføreren sagde, at Dansk Folkeparti bare ønskede at melde Danmark ud af EU, og så kunne de kriminelle feste. Det var sådan noget lignende. Jeg synes, det er decideret useriøst at fremføre den slags fra Folketingets talerstol, for det er jo ikke sandt.

Værsgo.

Det beklager jeg meget. Jeg læste for nylig en artikel, hvor hr. Morten Messerschmidt slog til lyd for – ligesom hr. Kristian Thulesen Dahl også har gjort det i en artikel, jeg også har læst inden for en overskuelig tid – at man ønsker en afstemning om Dexit, eller hvad det skulle hedde, hvis Danmark skulle melde sig ud af EU, efter at Brexit er forhandlet på plads. Det troede jeg faktisk var Dansk Folkepartis holdning, men hvis jeg tager fejl der, beklager jeg meget, men jeg havde forstået det sådan, at Dansk Folkeparti ønskede sådan en afstemning om udtrædelse af EU, når Brexit ligger fast. Men jeg vil meget gerne korrigere det, og det bliver en glædelig dag for mig, hvis jeg har taget fejl på det område.

Hvad angår det andet, er det rigtigt, at vi nok har den opfattelse, at det på enkelte områder – bestemt ikke alle, vil jeg gerne sige, for jeg har i hvert fald ikke nogen drøm om Europas Forenede Stater eller noget i den stil – giver mening at dele vores suverænitet med andre lande, og det er især de der grænseoverskridende områder som bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terror, også klimaområdet, de områder, hvor vi ikke selv kan vinde suveræniteten over problemerne. Jeg ville da ønske, at Tyskland havde været bundet til at melde ind på udbytteskatten, for nu at tage et nærliggende eksempel. Nogle gange giver det da mening at lave et forpligtende samarbejde, hvor man også siger, at her giver vi hinanden suverænitet til rent faktisk at lave bindende aftaler og forpligtende overnationalt samarbejde.

Hr. Peter Kofod.

Jeg synes, man skal passe på med i den her debat, at man ikke forledes til kun at forholde sig til det samarbejde, der er, for på den måde ikke at forholde sig til, hvordan man gerne vil have et samarbejde til at fungere. Og der synes jeg jo, at Det Radikale Venstre gang på gang i den her EU-debat slår plat på det spørgsmål, at der kun er det samarbejde, der er, og at sådan vil det være, i stedet for at se på, hvad et europæisk samarbejde kan være, hvis det ikke nødvendigvis skulle være et overnationalt europæisk samarbejde. Det var jo sådan set den fejl, jeg angreb.

Jeg skal lige i forhold til Brexit-situationen måske først og fremmest tage imod beklagelsen, som jeg fornemmede blev afsendt, men også sige, at ja, det er helt rigtigt, at der jo er en ny situation i Storbritannien om nogle år, men vi synes da bare, man skal se den situation an, og så tager vi den derfra, og så må vi se, hvad det ender ud med i Storbritannien, inden vi gør alle mulige andre regnskaber op i forhold til Danmarks fremtidige EU-samarbejde.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det må jeg sige var dagens gode nyhed for mig. Det er altså ikke længere Dansk Folkepartis standpunkt, at vi skal have en afstemning om Dexit efter Brexit, for nu vil man bare se tiden an. Jeg forstår godt, hvis man har korrigeret synspunktet lidt, efter man har oplevet, hvad der foregår i Storbritannien, men det glæder mig ikke desto mindre rigtig meget. Så vil jeg sige, at jeg sagtens kan forestille mig, at det europæiske samarbejde kan fungere både bedre og mere visionært, og det er slet ikke, fordi jeg opfatter det som helt problemfrit, ligesom dansk politik kunne blive meget bedre. Det, jeg altid har haft så svært ved at forstå, er, at selve konstruktionen, altså ideen om at have et forpligtende samarbejde, er det, som modstanderne går efter. Men at der er meget inden for det samarbejde, der så eksisterer, der kunne være værre eller bedre, er jeg sådan set ikke uenig i.

Tak. Der er ikke flere kommentarer. Så er det erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for en god og grundig debat, som blev lidt længere, end jeg havde regnet med. Men det er glædeligt, at der er en stor interesse for det her lovforslag, og jeg er helt enig i, at det er ganske omfattende og også kompliceret stof. Der er ingen tvivl om, at det er en akademisk krævende øvelse at være folketingsmedlem, når man skal sætte sig ind i lovforslag af det her omfang og af den kompleksitet. Jeg vil meget gerne invitere til en teknisk gennemgang ovre i ministeriet. Så det vil I få en invitation til, så eventuel tvivl om enkeltelementer i lovforslaget kan blive afklaret, hvis der er et ønske om det. Og så vil jeg selvfølgelig opfordre til, at man deltager i det, og så stiller vi gerne op til en grundig gennemgang af det hele.

I forhold til opdeling af lovforslaget gør vi også gerne det. Der er et par ordførere, der har bedt om at få det delt op, således at man kan stemme for de skærpede bødestraffe og måske imod andre dele af lovforslaget. Jeg skal dog minde om i forhold til de partier, som er medlem af den finansielle forligskreds, at det har været sendt ud i forligskredsen, og at det dermed er forligskredsen, der står bag lovforslaget. Men der er jo andre, der ikke er med i forligskredsen, og som er frit stillet til at stemme for eller imod – hvad de end måtte ønske sig – her i Folketingssalen.

Grunden til, at vi har lavet så omfattende et lovforslag, er jo nok, at jeg i forvejen har 21 lovforslag, der skal fremsættes i den her folketingssamling. Og hvis man skulle tage hvert enkelt af de her nogle og tredive elementer i lovforslaget og lægge dem frem hver for sig, ville vi se meget til hinanden hernede i Folketingssalen, kan man sige, i løbet af den her samling, altså hvis vi skulle op over 50 lovforslag, der skulle fremsættes. Så det er simpelt hen derfor.

Men tak for den overordnet positive modtagelse af lovforslaget. Det mest markante element er jo, som flere har sagt, at vi skærper bøderne for overtrædelse af hvidvaskloven meget markant. Og det gør vi, fordi vi simpelt hen mener, at der er behov for, at der er et kraftigere incitament til at overholde lovgivningen. Når man kigger på sagen om Danske Bank, fremtræder det jo ret tydeligt, at der ikke er blevet gjort nok for at forhindre hvidvask i Danske Bank. Og når man så ser på det, fremtræder det også meget tydeligt, at der er et behov for højere straffe, således at incitamentet til at forhindre, at der foregår hvidvask, bliver meget større. Og det gør det nu med den her meget markante hævelse af strafniveauet, som vi forhåbentlig vedtager med den her lov.

Noget af det første, jeg gjorde, da jeg trådte til som minister, var at kaste mig over Danske Bank-sagen, og noget af det første, jeg også gjorde, da jeg så det her lovforslag, som stort set allerede var forberedt, da jeg trådte til, var at sige: Jamen jeg synes, at vi skal tage en runde mere på strafniveauet. Oprindelig var der lagt op til en femdobling, og jeg syntes ikke, det var nok, og derfor foreslog jeg, at vi satte det op til en ottedobling af bødeniveauet. Og det er jeg glad for at der er bred opbakning til hele vejen rundt i Folketinget. Det vil betyde, at i en sag, hvor man tjener 1,5 mia. kr. på ulovlige transaktioner – sådan som sagen om Danske Bank fremstår, uden at have endeligt bevis for det hele, men som den i hvert fald fremstår – vil det udløse en bøde på mellem 24 og 30 mia. kr. Det er mange penge sidst på måneden. Det er et kraftigt incitament, også for store banker, til at sørge for at forhindre og bekæmpe hvidvask og at have de foranstaltninger på plads for at forhindre hvidvask, som vi kræver af vores store banker.

Vi vil ikke have det, vi accepterer ikke hvidvask i danske banker. Det er en dybt alvorlig forbrydelse. Det er en forbrydelse, hvor man hjælper kriminelle med at gennemføre kriminelle aktiviteter. Hvad enten det er narko- eller våbensmugling, eller hvad det måtte være, er det ikke noget, som danske banker skal være mulige at misbruge til, og derfor forventer vi altså, at der er en meget, meget bedre kontrol og meget bedre foranstaltninger på plads, end der har været i den sag, som fylder så meget i øjeblikket, og som er baggrunden for den her skærpelse, som vi nu lægger op til.

Det er ikke nok at skærpe bødeniveauet. Der er jeg sådan set også enig med bl.a. hr. Martin Lidegaard, som jeg tror sagde det. Det betyder, at straffen, hvis man bliver opdaget, bliver meget større. Det, der så også er vigtigt, er, at risikoen for at blive opdaget også bliver større. Og derfor er der mange andre ting, vi også skal gøre. Det er slet ikke gjort med, at vi hæver niveauet for bøderne; det er også meget vigtigt, at vi får styrket vores Finanstilsyn. Der er vi i gang med en større runde i øjeblikket. Jeg har bedt om en redegørelse fra Finanstilsynet om, hvad de har af ideer til stærkere værktøjer til at bekæmpe hvidvask – det kan være i form af stærkere hjemmel, eller det kunne være mere dataadgang, eller det kunne være flere ressourcer. Hvad Finanstilsynet end mener at de har brug for, har jeg bedt dem om at forelægge for os, og derefter vil vi se på, om ikke vi har muligheder for at styrke Finanstilsynet, så vi aldrig igen kommer i en situation, hvor en sag af det her omfang kan køre i en dansk bank.

Der er også andre elementer i lovforslaget, bl.a. udpegningen af SIFI'er. For at øge robustheden i den finansielle sektor foreslår vi, at kravene til, hvornår et institut kan udpeges som et såkaldt systemisk vigtigt finansielt institut, en SIFI, bliver sænket, og på den måde sikres det, at alle de institutter, der har systemisk betydning for den danske finansielle sektor, omfattes af reglerne for SIFI'er, der bl.a. indebærer ekstra krav til kapitalpolstring. På den måde sikrer vi, at risici håndteres betryggende, og vi forventer på den baggrund, at et yderligere pengeinstitut i Danmark vil blive udpeget som SIFI i løbet af 2019.

Så er der en lang række anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering, som vi også imødekommer med lovforslaget her. Der hører jeg bl.a. Enhedslisten sige: Hvorfor skal vi deregulere den finansielle sektor i en tid, hvor der er så store problemer med hvidvask i den? Der vil jeg godt understrege, at regeringens holdning fortsat er, at vi skal have en stærk finansiel sektor i Danmark. Den skal være stærk og ren. Det med at sikre, at vi har en ren finansiel sektor, håndterer vi ved, at der skal være hårde straffe for hvidvask, og at der skal være et effektivt tilsyn. Men vi har ikke generelt et ønske om, at det skal være besværligt at drive bank i Danmark. De regler, vi skal have, skal tjene et formål. Vi går ikke ind for at have unødigt besværlige regler alene for at genere den finansielle sektor.

Så når vi her har lagt en række forslag frem til områder, hvor vi kan gøre reguleringen mere smidig og effektiv, synes vi jo fortsat, det er en god ting. Vi er ikke ude på at hindre den danske finanssektor i at fungere. Vi mener, at finanssektoren og bankerne spiller en meget, meget vigtig rolle for vores samfundsøkonomi, og vi har sådan set også et ønske om, at de kan udføre deres forretninger, og at det er en god og effektiv regulering, som ikke opstiller unødige hindringer, som ikke tjener nogen formål. Her har vi altså fået øje på en lang række regler, som vi kan forbedre, således at det bliver nemmere for den finansielle sektor at kanalisere penge derhen, hvor de kan gøre gavn i dansk erhvervsliv og i dansk økonomi generelt. Det mener vi er til gavn for Danmark, og det er underligt, hvis man synes, at man skal modarbejde det.

Der er en række ændringer, som forenkler reglerne i den finansielle lovgivning, som kan være med til at skabe bedre muligheder for nye forretningsmodeller og udvikling af nye produkter til gavn for forbrugerne. Med ændringerne følger vi op på anbefalingerne, som arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering har afgivet. Det gælder bl.a. ændringer, som skal sikre, at pengeinstitutter kan udvikle og tilbyde nye digitale løsninger ved accessorisk virksomhed. Det kan f.eks. være apps, der tilbyder kunderne overblik over f.eks. forbrug, finansielle forhold på tværs af forskellige virksomheder eller forsikringsforhold og lignende.

De ændringer understøtter pengeinstitutternes mulighed for at udvikle og fremtidssikre deres forretningsmodel i takt med den digitale udvikling. Der er ikke tale om, at der bliver givet frit los, og at banker så kan begynde at drive alle mulige obskure former for forretning, for det skal ligge i forlængelse af det at drive bank. Men som flere andre har nævnt, er det, at man udvikler f.eks. en mobile pay-løsning eller andre digitale løsninger, meget svært at finde på fornuftige indvendinger imod. Det synes jeg i hvert fald, og det er det, vi giver mulighed for nu, og det er stadig væk under Finanstilsynets påsyn. For de skal stadig væk tillade den virksomhed, som bankerne vil drive.

Så er der spørgsmålet om skriftligt samtykke, som jeg også tror at der var et par stykker der spurgte til. Der er det sådan i dag, at det også følger af en anbefaling fra arbejdsgruppen, og vi ophæver kravet om, at en finansiel virksomhed skal indhente skriftligt samtykke fra kunder til at videregive oplysninger. Der skal stadig væk være samtykke, men samtykket kan eksempelvis gives digitalt i stedet for at det nødvendigvis skal gives skriftligt. Det synes vi også er til kundernes fordel. Jeg tror, der er mange, der har vænnet sig til i dag, at man kan give samtykke elektronisk, og der er ingen grund til at holde fast i forældede arbejdsgange, alene fordi man synes, at tingene skal være, som de altid har været.

Der er krav om, at pengeinstitutterne fortsat skal kunne bevise, at der er givet et samtykke, og dermed synes jeg hverken, det er en form for deregulering, som giver mulighed for hvidvask, eller noget, der på andre måder gør, at den finansielle sektor vil bringe dansk økonomi ud i et uføre. Der er bare tale om, at vi fjerner en uhensigtsmæssig, gammeldags arbejdsgang, hvilket vil gøre det nemmere for kunderne at være kunder i bankerne, og det er en form for deregulering, som regeringen meget gerne understøtter og meget gerne sætter i værk.

Tak for det. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, værsgo.

Jeg tror ikke, der er nogen, der ønsker at genere bankerne eller hindre dem i at fungere. Det er i hvert fald ikke det, nogen har som formål. Det, som det drejer sig om, er jo samtidig at sikre samfundet mod unødige risici. Det tror jeg enhver kan se er ret vigtigt, og at vi derfor har en ret vigtig rolle i forhold til at regulere den her sektor. Derfor vil jeg til det her med bare at tale om finanssektoren som noget, der er der, sige, at den jo hele tiden og altid har været defineret af den regulering, der omgiver den. Før i tiden måtte banker og realkreditinstitutter ikke være i samme selskab, og det måtte investeringsbanker heller ikke. Det har vi tilladt og reguleret. Det var nok ikke særlig klogt, men det, man gør nu, er at gå endnu længere ad den vej og faktisk tillade bankerne yderligere forretningsområder. Det synes jeg bare er et mærkeligt skridt at tage 10 år efter finanskrisen.

Men lad mig stille et helt konkret spørgsmål omkring STS-forordningen, som ministeren ikke kom ind på. Hvad er det helt konkret i det her lovforslag, som ændrer sig i forhold til markedet for securitiseringer i Danmark? Jeg kan forstå, at man etablerer en lovgivning omkring sådan en tredjepart. Men hvad er der ud over det, altså f.eks. de nye kapitalkrav i forhold til STS-securitiseringer? Er det noget, der bliver indført med det her lovforslag? Det er, fordi det er lidt uklart for mig, når jeg læser det.

Værsgo.

Der er jo ikke tale om i forhold til accessorisk virksomhed, at vi indfører mulighed for, at man kan kaste sig over alle mulige nye forretningsområder. Der er tale om, at vi giver mulighed for, at digitale løsninger kan betragtes som accessorisk virksomhed. Dermed synes jeg ikke, at der er tale om en særlig markant lovændring, men i virkeligheden bare, at det er meget naturligt, at man f.eks. kan udvikle mobile pay eller et overblik over ens personlige økonomi eller et eller andet i den stil, som ligger i ganske naturlig forlængelse af at drive bank.

I forhold til STS-forordningen er det første, der er vigtigt at slå fast altså, at det er en forordning, som bliver implementeret i dansk lovgivning, og når det drejer sig om forordninger, har vi jo ikke valgfrihed med hensyn til, om vi ønsker at implementere dem eller ej. Så derfor kan vi ikke beslutte, at det vil vi ikke gøre, for det er en EU-forordning. STS'er er jo de her sammenblandinger, det, at man sætter en masse lån sammen, og det udgør så et samlet produkt, som bankerne kan overdrage til nogle andre. Jeg synes sådan set grundlæggende, at det er meget fornuftigt, at bankerne har den mulighed. For det giver mulighed for, at banker kan komme af med deres lån og give dem til nogle andre, som måske bedre kan bære den risiko, der måtte være ved nogle bestemte lån. Det er med til at sikre en mere solid finanssektor og ikke en mindre solid finanssektor. Derfor synes jeg grundlæggende ikke, at man skal kriminalisere STS'erne. Det, der sker med forordningen, er, at det bliver lagt i mere faste rammer, og hvis man sikrer, at STS'erne er simple, gennemskuelige, transparente produkter, så kan man have lavere kapitalkrav, end hvis de ikke er det. Det opmuntrer i virkeligheden til, at STS'erne er ordentlige, transparente produkter og ikke obskure produkter, sådan som Enhedslisten måske frygter.

Tak. Så er der ikke flere spørgsmål til erhvervsministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.