L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 47 Bilag 1, L 47 A Bilag 1, L 47 B Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om finansiel virk-

somhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og fi-

nansiering af terrorisme (hvidvaskloven), lov om kapitalmarkeder og

forskellige andre love

(Skærpelse af hvidvaskreglerne, gennemførelse af

anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regule-

ring

og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark)

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række ændringer af den finansielle lovgiv-

ning, herunder bl.a. vedrørende gennemførelse af anbefalinger fra ar-

bejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering, ændring af mo-

dellen for udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)

m.v.

Lovforslaget udmønter desuden den politiske aftale af 19. september

2018 om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og

terrorfinansiering. Med lovforslaget lægges der således op til en markant

skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse af hvidvaskloven og af regler

i Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der

skal medsendes ved pengeoverførsler, samt Rådets forordning

2001/1338/EF af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der

er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri med senere æn-

dringer.

Lovforslaget blev sendt i høring den 4. juli 2018 med frist for høringssvar

den 15. august 2018. Der er modtaget 18 høringssvar, heraf 13 med be-

mærkninger. Den del af lovforslaget, der vedrører hvidvask, blev dog

først sendt i høring den 7. september med frist for høringssvar den 21.

september 2018. Der er modtaget 16 høringssvar, hvoraf de 10 indeholder

konkrete bemærkninger til lovforslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar har

givet anledning til redaktionelle og tekniske ændringer og præciseringer i

lovtekst og bemærkninger. Da disse høringssvar ikke ændrer substansen i

de pågældende forslag til lovbestemmelser, omtales de ikke nærmere i

dette notat. Ligeledes omtales ikke høringssvar med forslag til ændringer,

som ikke vedrører det lovforslag, som er sendt i høring.

Der er endvidere foretaget en række øvrige korrektioner i lovforslaget.

Der er primært tale om redaktionelle og tekniske ændringer og præcise-

ringer, som ikke ændrer ved lovforslagets substans. Disse ændringer be-

handles derfor ikke nærmere i dette notat.

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/20

2. Generelle bemærkninger

Den finansielle sektor finder det positivt, at lovforslaget gennemfører en

række af de anbefalinger til initiativer, som arbejdsgruppen for eftersyn af

den finansielle regulering afgav i sin rapport ”Eftersyn

af den finansielle

regulering”.

For så vidt angår forslaget om skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse

af reglerne om hvidvask tegner høringen overordnet et billede af, at orga-

nisationerne generelt er positive over for lovforslaget, og den styrkede

indsats for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Danmarks Nationalbank udtrykker således støtte til lovforslaget og den

generelt forstærkede bekæmpelse af hvidvask. Der bør ikke herske tvivl

om, at hvidvask er skadeligt for samfundet, og at det vil blive bekæmpet.

Finans Danmark anfører blandt andet, at det er afgørende, at der er stor

tillid til det finansielle system, og at det er en høj prioritet for Finans

Danmark, at hvidvaskloven udmøntes effektivt. Finans Danmark aner-

kender i den forbindelse ønsket om at hæve bødestraffene på området.

Lokale Pengeinstitutter (LOPI) har bemærket, at man finder det rigtigt, at

en tilpasset bødeudmålingsmodel støttes på princippet om proportionali-

tet. Herudover støtter LOPI bemærkningerne fra Finans Danmark.

Advokatsamfundet anfører, at bødetaksterne med forslaget vil blive mar-

kant forhøjet, og det må antages, at de har en afskrækkende effekt på

pligtsubjekterne og være medvirkende til at sikre, at bestemmelserne i

hvidvaskloven efterleves.

Forbrugerrådet Tænk deler vurderingen af, at det er nødvendigt at hæve

bødeniveauet for at sikre bedre efterlevelse af reglerne og støtter derfor

forslaget.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

3.7.

Accessorisk virksomhed (§ 1, nr. 3)

Tilladte aktiviteter udover accessorisk virksomhed for pengeinsti-

tutter (§ 1, nr. 4)

Selskabslovens anvendelse på andelskasser (§ 1, nr. 12)

Ophævelse af kravet om skriftlighed ved samtykke (§ 1, nr. 10)

Præcisering af Finanstilsynets bestyrelses kompetencer i forhold

til regler og vejledninger (§ 1, nr. 16)

Krav om afsættelse af tilstrækkelig tid for ledelsen hos investe-

ringsrådgivere (§ 3, nr. 6)

Anvendelsen af visse bestemmelser i lov om betalinger for filia-

ler, agenter og grænseoverskridende tjenesteydelser (§ 4, nr. 1 og

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/20

3.8.

3.9.

3.10.

3.11.

3.12.

3.13.

Dispensationsadgang i lov om betalinger (§ 4, nr. 3 og 4)

Afskaffelse af manuel godkendelsespåtegning af investeringsfor-

eningers og SIKAV’ers

vedtægter (§ 5, nr. 3)

Danske UCITS’ mulighed for at optage kortfristede lån

(§ 5, nr.

Nye definitioner i lov om betalingskonti (§ 8, nr. 1)

Udlevering af oplysninger til det Færøske Risikoråd og Lands-

banki Føroya (§ 13, stk. 1)

Skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om hvid-

vask

3.13.1. Domstolenes adgang til at foretage en konkret vurdering

3.13.2. Ens vurderingsramme for alle virksomheder

3.13.3. Straf for fysiske personer

3.13.4. Transaktionsprincippet

3.1. Accessorisk virksomhed

(lovforslagets § 1, nr. 3)

Forsikring & Pension støtter forslaget til at udvide begrebet accessorisk

virksomhed. Derudover bemærker Forsikring & Pension, at det er vigtigt,

at bestemmelsen generelt følger samfundsudviklingen. Det gælder ifølge

Forsikring & Pension f.eks. inden for sundhed, velfærd og boliger.

Finans Danmark bemærker, at det fremgår af de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget, at der er tale om en ”lovfæstning af, at pengeinstitut-

ter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan udvikle nye digitale

løsninger og services i forlængelse af den traditionelle virksomhed til

virksomhedens kunder.”.

Finans Danmark mener, at udtrykket

”lovfæst-

ning” kan give et fejlagtigt indtryk af, at der ikke er tale om en ændring

gældende ret, og mener at dette udtryk bør udgå af bemærkningerne.

Finans Danmark bemærker desuden, at det af de specielle bemærkninger

til

den foreslåede ændring fremgår, at ”Ændringen har således ikke til

hensigt at ændre den hidtidige praksis for

accessorisk virksomhed.” Den-

ne sætning bør udgå, da Finans Danmark mener, at formålet med ændrin-

gen er at ændre praksis.

Finans Danmark foreslår endelig,

at ordet ”naturlig” udgår af såvel lov-

tekst som bemærkninger, således at loven stiller krav om, at aktiviteterne

skal være i ”forlængelse af” den tilladte virksomhed frem for i ”naturlig

forlængelse af” den tilladte virksomhed.

Alternativt foreslår Finans Dan-

mark at anvende følgende ordlyd i bestemmelsen: ”der er forbundet

med

eller ligger i naturlig forlængelse af”.

Finans Danmark henviser til rap-

porten fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering, hvor

anbefalingen har følgende ordlyd:

”Det foreslås, at § 24 i lov om finansiel

virksomhed tilpasses således, at særligt forskellige former for it-produkter

og it-platforme falder ind under begrebet accessorisk virksomhed. Det

bør sikres, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/20

kan udvikle nye digitale løsninger og services i forlængelse af den traditi-

onelle virksomhed til virksomhedens

kunder.”.

Finans Danmark anfører, at den af dem foreslåede ændring vil være i

overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefaling, og at der ellers vil

være tale om en indskrænkning af begrebet.

Michael Camphausen foreslår konkret, at § 24, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed får følgende ordlyd:

”§

24. Pengeinstitutter, realkreditinstitut-

ter og forsikringsselskaber kan drive virksomhed, herunder tilbyde digita-

le produkter og tjenesteydelser, der er accessorisk til den virksomhed, der

er givet tilladelse til. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske

virksomhed skal udøves af et andet selskab.”.

Danmarks Skibskredit A/S bemærker, at et skibsfinansieringsinstitut bør

have de samme muligheder som de øvrige kreditinstitutter, hvorfor der i §

3 i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut bør foretages en hen-

visning til lov om finansiel virksomhed § 24 ved førstkommende lejlig-

hed.

Nationalbanken støtter initiativer til at lette institutternes administrative

byrder, så længe det fortsat sikres, at institutterne er underlagt tilstrække-

lige kapital- og likviditetskrav. Nationalbanken støtter endvidere, at fi-

nansielle virksomheder kan udvikle og tilbyde nye digitale løsninger og

services, der er i naturlig forlængelse af deres virksomhed. Nationalban-

ken anfører, at det med lovforslaget er uklart, hvilke digitale aktiviteter

finansielle virksomheder vil være i stand til at udøve inden for lovens

rammer. Nationalbanken anfører i den forbindelse, at manglende forsig-

tighed ved anvendelse af bestemmelse vil kunne have betydning for den

finansielle stabilitet.

Nationalbanken finder, at der i praksis bør udvises forsigtighed ved an-

vendelse af § 24, stk. 1, og at der bør være et særlig fokus på, hvilke typer

digitale løsninger og services, der kan anses for at være i naturlig forlæn-

gelse af virksomheden. Nationalbanken anfører, at en forsigtig tilgang vil

være en afgrænset anvendelse af § 24, stk. 1, samt at øvrige aktiviteter

med tilknytning til bankdrift udøves i et selvstændigt kapitaliserede sel-

skab med alle risici indkapslet.

Kommentar

Formålet med ændringen af bestemmelsen om accessorisk virksomhed er

at sikre, at finansielle virksomheder kan konkurrere på lige fod med an-

dre virksomheder, som leverer services på deres område. Pengeinstitutter

skal have mulighed for at udnytte data og viden til forretningsmæssige

aktiviteter på lige fod med markedets nye aktører. Accessorisk virksom-

hed er et dynamisk begreb, som følger udviklingen. Det betyder, at om-

fanget af aktiviteter omfattet af begrebet accessorisk virksomhed ændrer

sig over tid gennem praksis på området. Med den foreslåede ændring vil

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/20

det fremgå direkte af loven, at accessorisk virksomhed også omfatter di-

gitale løsninger og services.

Erhvervsministeriet er enig i, at

sætningen ”Ændringen har således ikke

til hensigt at ændre den hidtidige praksis for accessorisk virksomhed.”

bør udgå af lovforslagets bemærkninger, da lovforslaget netop har til

hensigt at sikre, at digitale løsninger og services kan betragtes som ac-

cessorisk virksomhed, når disse er forbundet med eller ligger i naturlig

forlængelse af den tilladte virksomhed.

I henhold til bemærkningerne til den gældende § 24 er der en række be-

tingelser for, hvornår en aktivitet kan anses som accessorisk til den til-

ladte virksomhed. Det indbefatter bl.a., at aktiviteten skal være forbundet

med den tilladte virksomhed, at virksomheden skal have en særlig viden

indenfor området, og at aktiviteterne ikke må have et dominerende om-

fang. Det er ikke hensigten med lovændringen at ændre de gældende vur-

deringskriterier for accessorisk virksomhed, men at sikre, at digitale løs-

ninger og services anerkendes som accessorisk virksomhed, når disse

betingelser i øvrigt opfyldes.

Et vigtigt kriterium for, at en aktivitet betragtes som accessorisk til den

tilladte virksomhed er dens forbundethed hermed. Finans Danmarks for-

slag om at uddybe lovteksten i § 24, så det fremgår, at aktiviteten er

”forbundet med eller ligger i naturlig forlængelse af”

indarbejdes derfor

i lovforslaget.

I forhold til forslaget fra Danmarks Skibskredit vil dette betyde en udvi-

delse af virksomhedsområdet for Danmarks Skibskredit, hvilket kræver en

nærmere analyse. Finanstilsynet vil indlede en dialog med Danmarks

Skibskredit herom.

3.2. Tilladte aktiviteter udover accessorisk virksomhed for pengein-

stitutter

(lovforslagets § 1, nr. 4)

Finans Danmark og Finans og Leasing bemærker, at arbejdsgruppen for

eftersyn af den finansielle regulering anbefaler, at Finanstilsynet laver en

fornyet vurdering af tidsgrænsen for operationel leasing som accessorisk

virksomhed. Finans Danmark opfordrer til, at det i bemærkningerne til

lovforslaget præciseres, at operationel leasing med løbetider på minimum

ét år fortsat anses for accessorisk virksomhed, og at Finanstilsynet skal

foretage en fornyet vurdering af tidsgrænsen. Finans Danmark og Finans

og Leasing foreslår videre, at der i bemærkningerne til den foreslåede §

26, stk. 3, og de almindelige bemærkninger henvises til operationel lea-

sing, og ikke kun ”leasinglignende aktiviteter”.

Finans Danmark og Finans og Leasing bemærker yderligere, at forslaget

til bestemmelsen i § 26, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skaber

usikkerhed om, hvorvidt aktiviteter tilladt som accessorisk virksomhed,

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/20

og aktiviteter i henhold til § 26, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed kan

udøves i samme datterselskab.

Finans Danmark bemærker desuden til den foreslåede § 26, stk. 3, nr. 4, i

lov om finansiel virksomhed,

som stiller krav om, at ”selskabet, hvori

aktiviteterne udøves, ikke udgør en betydelig del af pengeinstituttets akti-

viteter”,

at rækkevidden og ordlyden er uklar, da der i bemærkningerne

tilføjes ”eller kunne bringe instituttets solvensoverdækning i fare.”.

Fi-

nans Danmark anfører, at solvensoverdækning er reguleret i CRD/CRR,

som sikrer, at finansielle institutter afsætter kapital til dækning af risici,

og det er ikke klart, hvilken betydning henvisningen har. Finans Danmark

foreslår, at sætningen udgår af bemærkningerne.

Finans Danmark og Finans og Leasing bemærker yderligere til den fore-

slåede § 26, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, at det af be-

mærkningerne til denne fremgår, at ”Det helejede datterselskab vil endvi-

dere ikke skulle indgå i den regnskabsmæssige konsolidering med moder-

selskabet.”

Finans Danmark bemærker, at det ikke fremgår andre steder,

at selskabet skal være et helejet datterselskab. Dette bør udgå af bemærk-

ningerne, da det begrænser ordlyden i forhold til lovteksten. Derudover

finder Finans Danmark henvisningen til, at datterselskabet ikke skal ind-

gå i den regnskabsmæssige konsolidering med moderselskabet som uklar.

Finans Danmark mener, at et datterselskab altid skal indgå i den regn-

skabsmæssige konsolidering, og anfører, om bemærkningerne reelt skal

forstås således, at der ikke må ske tilsynsmæssig konsolidering. Finans

Danmark mener desuden ikke, at det vil give mening, at henvise til til-

synsmæssig konsolidering, da arten af de forventede aktiviteter reelt vil

falde inden for de tilsynsmæssige konsolideringskrav. Finans Danmark

foreslår derfor, at sætningen udgår af bemærkningerne.

Nationalbanken finder, at den foreslåede § 26, stk. 3, bør anvendes snæ-

vert og med forsigtighed, således at bestemmelsen udelukkende omfatter

aktiviteter med reel tilknytning til bankdrift og ikke bruges til at drive

anden form for erhvervsvirksomhed.

Michael Camphausen foreslår, at den foreslåede ændring i § 26, stk. 3, i

lov om finansiel virksomhed i stedet foretages i en separat bestemmelse i

§ 24 a med følgende ordlyd:

”§

24 a. Pengeinstitutter kan uanset §§ 7 og 24 drive virksomhed, herun-

der tilbyde digitale produkter og tjenesteydelser, der ikke er accessorisk

til den virksomhed, der er givet tilladelse til, hvis

1) denne virksomhed ikke er en væsentlig del af pengeinstituttets drift,

2) virksomheden udøves i et andet selskab end pengeinstituttet, og

3) risiciene forbundet med virksomheden ikke påtages af pengeinstitut-

tet”.

Kommentar

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/20

Bestemmelsen i § 26, stk. 3, fastsætter betingelser for, hvornår et penge-

institut kan udøve aktiviteter udover accessorisk virksomhed. Bestemmel-

sen regulerer ikke, hvornår operationel leasing kan betragtes som acces-

sorisk virksomhed, hvorfor en tilføjelse herom ikke skal fremgå af be-

mærkningerne til denne bestemmelse.

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering har foreslået, at

Finanstilsynet foretager en fornyet vurdering af tidsgrænsen for operati-

onel leasing som accessorisk virksomhed med henblik på at klarlægge,

om grænsen kan sættes ned fra et år til seks måneder. Finanstilsynet er

på baggrund af Arbejdsgruppens anbefaling i færd med at foretage en

sådan fornyet vurdering af tidsgrænsen for operationel leasing som ac-

cessorisk virksomhed.

En tilføjelse i bemærkningerne til § 24, der oplyser, at Finanstilsynet fo-

retager en fornyet vurdering af tidsgrænsen bidrager ikke til en bedre

forståelse af bestemmelsens indhold og hører derfor ikke til i bemærknin-

gerne. Resultatet af Finanstilsynets vurdering vil blive offentliggjort, når

den foreligger.

Finans Danmark og Finans og Leasing foreslår at henvise eksplicit til

operationel leasing i bemærkningerne til det foreslåede § 26, stk. 3. Det

vurderes, at den nuværende henvisning til leasinglignende aktiviteter

indeholder operationel leasing og yderligere aktiviteter. Det fremgår

således af bemærkningerne, at et selvstændigt kapitaliseret datterselskab

eksempelvis får mulighed for at udøve leasinglignende aktiviteter, hvor

aftalerne har løbetider ned til en måned. Eksemplet i bemærkningerne

ønskes ikke begrænset til operationel leasing, hvorfor den nuværende

ordlyd opretholdes.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen i § 26, stk. 3, at forhindre, at et

selskab oprettet med henblik på aktiviteter i henhold til § 26, stk. 3, også

kan udøve aktiviteter tilladt i henhold til § 24 i lov om finansiel virksom-

hed. Bemærkningerne til lovforslaget tilpasses, så det præciseres, at akti-

viteter i henhold til § 24 og § 26, stk. 3, kan udøves i samme selskab.

Henvisningen i bemærkningerne til, at aktiviteterne ikke må kunne bringe

instituttets solvensoverdækning i fare, understreger, at aktiviteterne kun

må udgøre en mindre del af instituttet. Instituttets risici i selskabet må

således ikke opnå et omfang, hvor et selskabs konkurs kan bringe institut-

tet i genopretning. Dette bør fremgå af bemærkningerne til bestemmelsen.

Det lægges til grund i rapporten fra arbejdsgruppen om eftersyn af den

finansielle regulering, at de yderligere aktiviteter, der åbnes op for, ud-

øves i et datterselskab, og det fremgår også af rapporten, at datterselska-

bet ikke vil indgå i den regnskabsmæssige konsolidering med modersel-

skabet. Arbejdsgruppen har ikke haft til hensigt, at datterselskabet skal

være et helejet datterselskab, hvorfor dette tilrettes i bemærkningerne.

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/20

Det fremgår endvidere ikke tydeligt, hvorfor arbejdsgruppen ikke mener,

at datterselskabet skal indgå i virksomhedens konsolidering. Dette fjernes

derfor fra lovforslaget.

I relation til Nationalbankens bemærkning om, at § 26, stk. 3, bør anven-

des snævert og med forsigtighed, således at bestemmelsen alene anvendes

i de tilfælde, hvor aktiviteten har en reel tilknytning til bankdriften, og

ikke bruges til at drive enhver form for erhvervsvirksomhed, har hensig-

ten som nævnt ikke været at åbne op for alle former for erhvervsvirksom-

hed, når blot betingelserne i § 26, stk. 3, nr. 1-4, er opfyldt. Det foreslås

derfor præciseret i lovteksten, at anvendelse af § 26, stk. 3, udover betin-

gelserne i nr. 1-4, kræver, at aktiviteten ligger i forlængelse af instituttets

bankdrift. § 26, stk. 3, vil herefter være en udvidelse med mulighed for at

udøve andre aktiviteter, som ikke er omfattet af § 24, stk. 1, om accesso-

risk virksomhed, dog fortsat med krav om en vis tilknytning til instituttets

bankdrift. Formålet er at undgå uklarheder om bestemmelsens anvendel-

se.

I forhold til Michael Camphausens forslag om at indarbejde af arbejds-

gruppens anbefaling ved en ny 24 a, med den af Michael Camphausen

foreslåede ordlyd, er det vurderingen, at den lovtekniske løsning, der

allerede fremgår af lovforslaget, er den mest hensigtsmæssige.

3.3. Selskabslovens anvendelse på andelskasser

(lovforslagets § 1, nr.

13)

Finans Danmark foreslår, at

der indsættes et ”mindst”

før

”halvdelen” i

forslaget til § 246, stk. 5, 2. pkt.

Kommentar

Bestemmelsen i § 246, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed modificerer

stemmereglerne i selskabsloven for at lette beslutninger i en krisesituati-

on. Det foreslås, at det præciseres, at det kun er andelskasser med lovbe-

stemte stemmeretsbegrænsninger eller tilsvarende vedtægtsmæssige

stemmeretsbegrænsninger, der altid kan træffe beslutning om foranstalt-

ninger i henhold til § 246, stk. 1, med to tredjedele af de fremmødte an-

delshavere.

Med lovforslaget ændres ikke i § 246, stk. 5, 2. pkt., hvorfor det ikke vur-

deres hensigtsmæssigt, at ændre ordlyden heri i forbindelse med den fo-

reslåede ændring. Det bemærkes i øvrigt, at der heller ikke andre steder i

bestemmelsen præciseres med ordet ”mindst”, og at de eksisterende for-

muleringer ikke vurderes at give anledning til misforståelser.

3.4. Ophævelse af kravet om skriftlighed ved samtykke § 123

(lov-

forslagets § 1, nr. 10)

Lokale Pengeinstitutter anfører, at en ophævelse af reglen bl.a. vil medfø-

re, at finansielle virksomheder kan videregive kundeoplysninger til andre

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/20

virksomheder, herunder kommercielle samarbejdspartnere, på baggrund

af et mundtligt samtykke, og at der er usikkerhed om kundernes mulighed

for på anmodning at få oplyst rækkevidden af deres samtykke. Lokale

Pengeinstitutter finder, at en ophævelse vil medvirke til en forringelse af

forbrugerbeskyttelsen og kundernes tillid til de finansielle virksomheder.

Lokale Pengeinstitutter anfører yderligere, at ophævelsen af bestemmel-

sen næppe indebærer en reel administrativ lettelse for pengeinstitutterne,

da det må forventes, at databeskyttelsesforordningens store bevismæssige

krav til, at der er indhentet et gyldigt samtykke, betyder, at de fleste vil

beholde de nuværende administrative procedurer i forhold til samtykke.

Finans Danmark anfører, at ingen bestemmelser i kapitel 9 i lov om fi-

nansiel virksomhed, herunder § 123, bør ophæves, førend den planlagte

kortlægning af samspillet mellem videregivelsesreglerne i kapitel 9 i lov

om finansiel virksomhed og de nye databeskyttelsesregler er afsluttet.

Finans Danmark anfører, at det er uproportionalt, at der stilles samme

krav til et gyldigt samtykke fra juridiske personer som databeskyttelses-

forordningens krav til gyldige samtykker fra fysiske personer, idet juridi-

ske personer ikke har samme beskyttelsesbehov som fysiske personer.

Derfor foreslår Finans Danmark, at det fremgår af lovforslaget, at det

beror på almindelig aftale- og kontraktsret, hvorvidt en juridisk person

har givet samtykke til videregivelsen af oplysninger.

Finans Danmark anfører herudover, at uanset ophævelsen af § 123 i lov

om finansiel virksomhed, bør det fortsat være Finanstilsynet, der er kom-

petent myndighed til at vurdere, hvornår der berettiget er videregivet op-

lysninger efter § 117 i lov om finansiel virksomhed, herunder hvornår der

foreligger et gyldigt samtykke til berettiget videregivelse af fortrolige

oplysninger fra både fysiske og juridiske personer.

Forbrugerrådet Tænk støtter ikke forslaget, idet praksis efter databeskyt-

telsesforordningen vedr. formkrav til samtykke endnu ikke er kendt. Et

ikke-skriftligt samtykke vil være uacceptabelt, da der ikke er tale om et

reelt oplyst samtykke.

Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter og Forbrugerrådet Tænk fin-

der, at skriftlighedskravet i den nugældende § 123 ikke udgør en barriere

for digitalisering, idet der allerede efter gældende regulering kan afgives

et digitalt samtykke.

Forsikring & Pension støtter forslaget, da de finder det positivt, at sam-

tykkereglerne nu kommer til at svare til reglerne i databeskyttelsesforord-

ningen.

Kommentar

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/20

Med den foreslåede ophævelse af § 123 ændres formkravet om skriftlig-

hed i forhold til samtykke om videregivelse af oplysninger. Kravene til

gyldigt samtykke vil herefter være reguleret af reglerne i databeskyttel-

sesforordningen i lighed med andre erhverv.

Ophævelsen af § 123 medfører ingen ændring af, hvornår en finansiel

virksomhed skal indhente samtykke, ligesom dokumentationskrav til, at

samtykke er indhentet, ikke ændres.

I lighed med de generelle persondataretlige regler vil det derfor fortsat

være den finansielle virksomhed, der har bevisbyrden for, at der er ind-

hentet et samtykke og hvad samtykket omfatter. Ligeledes er den finan-

sielle virksomhed forpligtet til at sikre, at kunderne ved, hvad der gives

samtykke til. Databeskyttelsesforordningen indeholder store bevismæssi-

ge krav til, at der er indhentet et gyldigt samtykke, jf. også Lokale Penge-

institutters høringssvar.

Det skal endvidere bemærkes, at selvom lovkravet om skriftligt samtykke

ophæves, har virksomhederne fortsat mulighed for at indhente skriftlige

samtykker fra kunder, hvis virksomhederne mener, at det medvirker til at

styrke kundetilliden eller opfattes som den mest effektive måde at sikre

dokumentation for, at samtykket er indhentet.

Forslaget om at ophæve § 123 udmønter en anbefaling fra arbejdsgrup-

pen for eftersyn af den finansielle regulering. Arbejdsgruppen overveje-

de, om ophævelsen af § 123 burde afvente en nærmere analyse af hele

kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed. Arbejdsgruppen anbefalede imid-

lertid at ophæve § 123 nu, da formkravet ikke påvirker de indholdsmæs-

sige regler om videregivelse af oplysninger.

I forhold til bemærkningerne om kundernes mulighed for at få oplyst

rækkevidden af deres samtykke, bemærkes, at databeskyttelsesforordnin-

gen indeholder en række omfattende og specifikke krav til samtykkets

gyldighed, krav om at virksomhederne skal oplyse om formål og rets-

grundlag for behandlingen af oplysninger, samt en ret for kunderne til på

ethvert tidspunkt at få indsigt i de oplysninger, som virksomheden be-

handler m.v.

Et samtykke i henhold til databeskyttelsesforordningen kan afgives

mundtligt, skriftligt og digitalt. Det er den dataansvarlige, som har bevis-

byrden for, at samtykket er fuldt oplyst og afgivet korrekt. Samlet set er

der flere krav i databeskyttelsesforordningen, som sikrer, at et gyldigt

samtykke afgives på et informeret og oplyst grundlag, uanset der ikke er

et eksplicit krav om skriftlighed. På denne baggrund findes det betryg-

gende at ophæve skriftlighedskravet.

De eksisterende regler udelukker ikke, at et skriftligt samtykke gives digi-

talt. Men med de nye og omfattende regler om behandling af persondata i

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/20

databeskyttelsesforordningen - herunder regler om specifikt, informeret

og frivilligt samtykke - som anvendes på tværs af alle sektorer - findes det

unødvendigt at opretholde et formkrav særskilt for den finansielle sektor,

givet at dette kan være hæmmende for valg af teknologi - nu og i fremti-

den.

Det er korrekt, at juridiske personer generelt ikke har samme beskyttel-

sesbehov som fysiske personer. Det forslås derfor at ændre bemærknin-

gerne til lovforslaget, så det fremgår, at Finanstilsynet fremover i forbin-

delse med vurderingen af, hvorvidt der er afgivet et gyldigt samtykke fra

en juridisk person, ikke benytter sig af principperne fra databeskyttelses-

reglerne, men i stedet anlægger en konkret vurdering af samtykket ud fra

almindelig aftaleret. Herunder vil den såkaldte koncipistregel kunne ind-

drages. Koncipistreglen betyder, at en uklar aftale fortolkes imod affatte-

ren, og vil kunne medvirke til, at eventuelle uklarheder om samtykkets

rækkevidde eller gyldighed i øvrigt vil blive fortolket til fordel for kunden.

Et sådant spørgsmål kan være aktuelt at behandle i forbindelse med en

vurdering af om en videregivelse har været berettiget efter FIL § 117.

Det fremgår i den forbindelse af lovforslagets bemærkninger til ophævel-

sen af § 123, at Finanstilsynet fortsat vil være kompetent myndighed til at

behandle spørgsmål om gyldigheden af et samtykke til finansielle virk-

somheders videregivelse af oplysninger om juridiske personer, og at Da-

tatilsynet overtager kompetencen vedr. spørgsmål om gyldigheden af

samtykke til videregivelse af oplysninger om fysiske personer.

3.5 Præcisering af Finanstilsynets bestyrelses kompetencer i forhold

til regler og vejledninger

(lovforslagets § 1, nr. 16)

Finans Danmark finder, at det i bemærkningerne til ændringen af § 345,

stk. 7, nr. 7, bør præciseres, at udstedelse af vejledninger i modsætning til

bekendtgørelser er en del af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

Kommentar

Udstedelse af vejledninger er en del af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed

og skal godkendes af Finanstilsynets bestyrelse forud for offentliggørelse.

3.6. Krav om afsættelse af tilstrækkelig tid for ledelsen hos investe-

ringsrådgivere

(lovforslagets § 3, nr. 6)

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) anfører, at hjemlen til, at

Finanstilsynet kan afsætte en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem

at nedlægge sit hverv, når vedkommende ikke afsætter tilstrækkelig tid til

varetagelse af sit hverv, støder mod almindelige regler om checks and

balances, der f.eks. foregår i relationen mellem bestyrelsen og en direk-

tør, og en bestyrelse og virksomhedens ejere.

FA bemærker også, at det fremgår af lovbemærkningerne, at hvis et be-

styrelsesmedlem fuldstændigt undlader at deltage i bestyrelsesmøder eller

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/20

udebliver fra en længere række af bestyrelsesmøder, skal Finanstilsynet

kunne påbyde det pågældende bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv.

Mødedeltagelse kan og bør ikke være den eneste faktor, der måles på i

forhold til, om bestyrelsesmedlemmet lever op til kravet om afsættelse af

tilstrækkelig

tid. Der bør henvises til EBA’s guidelines, som fastlagt i

CRD/IV artikel 91, stk. 12.

Finans Danmark anfører i forhold til gennemførelse af MiFID II vedrø-

rende krav til ledelsen af investeringsrådgivere, at FIDA støtter en direk-

tivnær gennemførelse af de krav, som MiFID II fastsætter, og har således

ingen yderligere bemærkninger til lovforslagets § 3.

Kommentar

De foreslåede ændringer til § 14, stk. 1, 2 og 4, i lov om finansielle råd-

givere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere er en direktivnær

implementering af artikel 9 i MiFID II samt artikel 88 og 91 i CRD IV, jf.

artikel 9, stk. 1, i MiFID II.

Ledelsesmedlemmer i virksomheder i den finansielle sektor er, grundet

deres samfundsmæssige betydning, underlagt et særligt regelsæt, som går

videre end de krav, der stilles til ledelsesmedlemmer i andre selskaber.

De finansielle virksomheder er derfor bl.a. underlagt krav, der griber ind

i de almindelige regler om checks and balances, herunder krav til ledel-

sesmedlemmer om afsættelse af tilstrækkelig tid til varetagelse af deres

hverv eller stilling.

Vurderingen af, om et bestyrelsesmedlem lever op til kravet om afsættelse

af tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet, foretages på baggrund af de

konkrete omstændigheder. I bemærkningerne til lovforslaget beskrives

hvilke parametre, der skal indgå i vurderingen. Der henvises i øvrigt her

til EBA’s ”Retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af

ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner”

(EBA/GL/2017/12),

som kan inddrages i det omfang, det er relevant.

På baggrund af FA’s høringssvar præciseres

de specielle bemærkninger

til den foreslåede § 14. Det fremgår herefter, at udeblivelser fra en læn-

gere række bestyrelsesmøder kan indikere, at bestyrelsesmedlemmet ikke

afsætter tilstrækkelig tid til varetagelse af hvervet og tale for at påbyde

det pågældende bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv.

3.7. Anvendelsen af visse bestemmelser i lov om betalinger for filia-

ler, agenter og grænseoverskridende tjenesteydelser

(lovforslagets § 4,

nr. 1 og 2)

Finans Danmark har anført, at det bør fremgå af bemærkningerne til lov-

forslagets § 4, nr. 1 og 2, at § 126 i lov om betalinger implementerer 2.

betalingstjenestedirektiv (artikel 95), og at det Europæiske Banktilsyn

(EBA) med hjemmel i direktivet har udarbejdet retningslinjer om operati-

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/20

onelle og sikkerhedsmæssige risici (guidelines on the security measures

for operational and security risks of payment services under Directive

(EU) 2015/2366 (PSD2)). Finans Danmark har ligeledes anført, at det er

uklart, hvorvidt undtagelsen for udenlandske virksomheder fra at over-

holde § 126 medfører, at disse tjenesteudbydere bliver omfattet af tilsva-

rende § 126-krav i deres hjemland. Det fremgår således ikke klart, om

den årlige indsendelse af ajourført og samlet risikovurdering, jf. § 126,

stk. 3, skal ske til den kompetente myndighed i betalingstjenesteudbyde-

rens hjemland.

Kommentar

Det fremgår af forarbejderne til lov 652 af 8. juni 2017 om betalinger, at

§ 126 gennemfører artikel 95 i 2. betalingstjenestedirektiv. Det følger

ligeledes heraf, at EBA i artikel 95 i bemyndiges til at udarbejde ret-

ningslinjer om sikkerhedsforanstaltninger. Det bemærkes derfor, at uden-

landske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udstede elektroniske

penge eller udbyde betalingstjenester i et andet EU- eller EØS-land, er

underlagt et lignende krav i deres hjemland, jf. 2. betalingstjenestedirek-

tiv. For at sikre den nødvendige forståelse mellem den gældende lov og

dette ændringsforslag præciseres det i bemærkningerne, at forslagets § 4,

nr. 1 og 2, i lighed med § 126 i lov om betalinger gennemfører artikel 95

i 2. betalingstjenestedirektiv.

Dette betyder, at den årlige indsendelse af risikovurdering skal ske til

hjemlandets myndigheder.

3.8. Dispensationsadgang i lov om betalinger

(lovforslagets § 4, nr. 3

og 4)

Forbrugerombudsmanden har anført, at da den generelle dispensationsad-

gang vedrører en række forbrugerbeskyttende regler, bør det udtrykkeligt

fremgå af bemærkninger til § 1, stk. 7, i lov om betalinger, at dispensati-

onsadgangen som udgangspunkt skal anvendes restriktivt, at der skal væ-

re tungtvejende grunde til at anvende den, samt at der skal lægges særlig

vægt på hensynet til forbrugerbeskyttelsen i stil med bemærkningerne til

§ 1, stk. 8 og 9.

Forbrugerombudsmanden har desuden anført, at det vil være hensigts-

mæssigt, hvis det fremgå af bemærkningerne, at den relevante tilsynsfø-

rende myndighed skal høres, inden der gives dispensation.

Forbrugerrådet Tænk har ligeledes opfordret til, at forslag til konkrete

dispensationer sendes i høring hos relevante interessenter.

Forbrugerrådet Tænk finder, at der bør tages skridt til at øge transparen-

sen om konkrete dispensationer fra lov om betalinger, f.eks. ved at alle

konkrete dispensationer og deres begrundelser blev oplistet på Finanstil-

synets hjemmeside.

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/20

Finans Danmark har anført, at de forstår bemærkningerne til lovforslagets

§ 4, nr. 4, om, at ”bemyndigelsen skal som udgangspunkt anvendes re-

striktivt”, således,

at bemærkningen er rettet mod ministerens anvendelse

af bemyndigelsen til at dispensere, jf. 1. pkt. i de forslåede nye stykker.

Finans Danmark ser gerne, at bemyndigelsen til at fastsætte regler præci-

seres i bemærkningerne, herunder bør det fremgå, om den alene kan an-

vendes i forbindelse med, at der samtidig er givet dispensation.

Kommentar

Ændringen af henvisningen i § 1, stk. 7, i lov om betalinger, har til for-

mål at sikre, at §§ 122 og 123 og 124, stk. 4, bliver omfattet af bestem-

melsens dispensationsadgang. Det fremgår allerede af de eksisterende

bemærkninger til § 1, stk. 7, i lov om betalinger, at bemyndigelsen til at

dispensere som udgangspunkt skal anvendes restriktivt, og at der skal

være tungtvejende grunde til at anvende bestemmelsen. Ændringen giver

ikke anledning til at ændre bemærkningerne til bestemmelsen i øvrigt.

Erhvervsministeren har allerede i dag i konkrete sager om dispensation

mulighed for at høre relevante myndigheder og interessenter, når det

vurderes relevant. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at indsætte en pligt

til høring af myndigheder og interessenter i bemærkningerne.

For at øge transparensen om konkrete dispensationer vil Erhvervsmini-

steriet orientere om konkrete dispensationer, når det vurderes at være

relevant.

Bemyndigelsen til at fastsætte supplerende regler giver erhvervsministe-

ren mulighed for i forbindelse med udstedelse af en dispensation at fast-

sætte supplerende regler for de typer af betalingsinstrumenter, tjenester

eller betalingstransaktioner, der er omfattet af dispensationen. Dette vil

blive præciseret i bemærkningerne.

3.9. Afskaffelse af manuel godkendelsespåtegning af investeringsfor-

eningers og SIKAV’ers vedtægter

(lovforslagets § 5, nr. 3)

Finans Danmark foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne, at ori-

enteringen fra Finanstilsynet om godkendelse af vedtægter skal være af

en sådan karakter, at den over for tredjemand kan anvendes som doku-

mentation for vedtægternes gyldighed. Dette har betydning i forhold til

opfyldelse af dokumentationskrav over for visse udenlandske myndighe-

der og samarbejdspartnere.

Kommentar

Det vurderes ikke hensigtsmæssig at ændre bemærkningerne til lov-

forslagets § 5, nr. 3, da der er tale om en godkendelsesprocedure, der

løbende kan ændre sig. Finanstilsynet vil dog gå i dialog med sektoren

med henblik på at lave en aftale om, hvordan orienteringen om godken-

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/20

delse af vedtægter skal udformes, herunder hvilke oplysninger der skal

fremgå, for at imødekomme det udtrykte ønske.

3.10. Danske

UCITS’

mulighed for at optage kortfristede lån

(lov-

forslagets § 5, nr. 6)

Finans Danmark foreslår, at der ændres i bemærkningerne til lovforsla-

gets § 5, nr. 6, hvor det fremgår, at Finanstilsynet vil anlægge en praksis,

hvor danske UCITS vil kunne opnå stående tilladelse

”af

en vis varig-

hed”. Finans Danmark foreslår, at der kan gives en stående tilladelse uden

varighedsbegrænsning, således at tilladelsen gives ”indtil videre”.

Kommentar

Finans Danmarks forslag om, at Finanstilsynets tilladelse er uden varig-

hedsbegrænsning kan imødekommes.

Det foreslås derfor,

at ”af en vis varighed” udgår fra de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 5, nr. 6, så det i stedet følger af bemærk-

ningerne, at Finanstilsynet vil anlægge en praksis, hvor danske UCITS vil

kunne opnå en stående tilladelse, som dog til hver en tid kan tilbagekal-

des, såfremt Finanstilsynet vurderer, at betingelserne for tilladelse ikke

længere opfyldes.

3.11. Nye definitioner i lov om betalingskonti

(lovforslagets § 8, nr. 1)

Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter bemærker, at i forhold til

forslaget om at indsætte en definition af ”gebyrer”, indgår ”strafafgifter” i

definitionen. Da begrebet ikke er kendt i dansk ret, bør det fremgå af lov-

forslagets bemærkninger, hvilke gebyromkostninger der indgår i dette

begreb.

Endvidere anfører Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter, at de i

forhold til forslaget om at indsætte en definition af ”overtræk”, forstår

dette begreb i Danmark som betegnelse for et bevilliget overtræk. Et be-

villiget overtræk er dog ikke stiltiende accepteret, som det fremgår af

definitionsteksten, men aftalt mellem kunden og banken. Dette stemmer

også bedre med den engelske udgave af betalingskontodirektivet, hvor

der tales om ”explicit credit”. I den tilknyttede bekendtgørelse om repræ-

sentative tjenesteydelser og gebyroplysningsdokument, bilag 1, er ”Bevil-

liget overtræk” og ”Ubevilliget overtræk” tillige defineret. Finans Dan-

mark og Lokale Pengeinstitutter finder det uhensigtsmæssigt, at der i

dansk ret opereres med tre forskellige definitioner på overtræk.

Kommentar

Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvad der forstås ved

en strafafgift. Et gebyr kan tjene to formål. Det kan f.eks. dække nogle

omkostninger, som betalingstjenesteudbyderen kan være blevet påført,

f.eks. i forbindelse med et overtræk, men det kan også være en betaling af

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/20

strafafgifter, som mere har karakter af en sanktion, der også kan have en

adfærdsregulerende effekt. Det foreslås at supplere bemærkningerne

hermed.

De tre definitioner i dansk ret af henholdsvis overtræk, bevilliget over-

træk og ubevilliget overtræk er gennemført som følge af EU-retlige for-

pligtelser. Der kan derfor ikke ændres på definitionerne, men i forbindel-

se med kommende revision af de EU-retlige regler på området vil der

blive arbejdet for at få harmoniseret definitionerne.

3.12. Udlevering af oplysninger til det Færøske Risikoråd og Lands-

banki Føroya

(lovforslagets § 13, stk. 1)

Det Færøske Finansministerium (Fíggjarmálaráðið) bemærker,

at det

fremgår, af den foreslåede § 117 b at et pengeinstitut på anmodning fra Det

Færøske Risikoråd skal udlevere relevante oplysninger, som rådet vurderer

er nødvendige for, at rådet kan udføre sine opgaver.

Da Landsbanki Føroya er sekretariat for Det Færøske Risikoråd, og i praksis

bliver den instans, der indsamler oplysninger til rådet, foreslås det, at Lands-

banki Føroya også nævnes i § 117 b.

I den færøske lagtingslov om Landsbanken og Det Færøske Risikoråd har

både landsbanken og risikorådet hjemmel til at indsamle oplysninger direkte

fra de færøske pengeinstitutter. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at begge

instanser også nævnes i § 117 b.

Kommentar

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis den foreslåede § 117 b i lov om finan-

siel virksomhed for Færøerne eksplicit hjemler mulighed for, at Lands-

banki Føroya i sin rolle som sekretariat for Det Færøske Risikoråd kan

indhente de oplysninger, der er nødvendige for, at rådet kan udføre sine

opgaver.

3.13 Skærpelse af bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om

hvidvask

(lovforslagets § 9)

3.13.1. Domstolenes adgang til at foretage en konkret vurdering

Advokatsamfundet bemærker, at det er afgørende, at det som foreslået i

bemærkningerne til loven, fortsat overlades til dommeren i den konkrete

sag at foretage en konkret vurdering af bødefastsættelsen.

Dansk Ejendomsmæglerforening bemærker, at lovforslagets bemærknin-

ger bør tage højde for individuelle faktorer ved fastsættelsen af bøden og

ser gerne, at domstolene har mulighed for at idømme bøder under mini-

mumsbødegrænsen.

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17/20

Kommentar

Det er med lovforslaget hensigten, at domstolene fortsat skal foretage en

konkret vurdering af de enkelte sager. Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domsto-

lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændighe-

der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedad-

gående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller

formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om fast-

sættelse af straf i straffeloven. Det er dog hensigten, at der hvor der skal

udmåles en bøde for manglende interne retningslinjer angives et mini-

mum for bødefastsættelsen, der sikrer samme markante skærpelse af bø-

deniveauet afhængigt af virksomhedens størrelse som for andre overtræ-

delser af hvidvaskloven.

3.13.2. Ens vurderingsramme for alle virksomheder

Ejendomsforeningen Danmark bemærker, at det virker urimeligt og uhen-

sigtsmæssigt at anvende den samme bøderamme for finansielle virksom-

heder og ikke-finansielle virksomheder, henset til at risikoen for misbrug

er større hos de førstnævnte virksomheder.

Forsikring og Pension bemærker, at der ved udmålingen af bøder bør

tages højde for den konkrete risiko for, at den pågældende virksomhed

misbruges til hvidvask eller terrorfinansiering. Det anføres i den forbin-

delse, at risikoen for, at livsforsikringsselskaber udnyttes til hvidvask,

generelt set er meget lav.

Danske Advokater bemærker, at der ikke ses at være taget udtrykkelig

stilling til, om de forhøjede bøder også gælder uden for den finansielle

sektor.

Kommentar

Lovforslaget og den heri indeholdte bødemodel bygger på en differentie-

ring af de enkelte virksomheder baseret på deres størrelse (virksomhe-

dens nettoomsætning). Disse regler gælder alle virksomheder omfattet af

hvidvaskloven, jf. bl.a. punkt 2.32.2 i de almindelige bemærkninger.

En yderligere differentiering, baseret på virksomhedens type

–

herunder

bl.a. om der er tale om en finansiel eller en ikke-finansiel virksomhed

–

eller på en vurdering af den iboende risiko for at en virksomhed bliver

udnyttet til hvidvask eller terrorfinansiering, er ikke ønsket, da overtræ-

delse af hvidvaskreglerne bør sanktioneres ens uanset hvem, der har be-

gået den.

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18/20

3.13.3. Straf for fysiske personer

Finans Danmark bemærker, at principperne for udmålingen af bødestør-

relsen og den omfattede personkreds for bøder til fysiske personer bør

præciseres yderligere i lovforslaget.

Forbrugerrådet bemærker, at den foreslåede generelle skærpelse af bøde-

niveauet bør suppleres med regler, der medfører øget risiko for bøder til

medlemmer af virksomhedens ledelse i forbindelse med overtrædelser af

hvidvaskloven.

Finansforbundet bemærker, at man er enig i, at lovforslaget ifølge be-

mærkningerne kun vedrører bødeniveauet for virksomheder. Der ønskes i

den anledning en præcisering i den foreslåede nye bestemmelse i § 78,

stk. 5, i hvidvaskloven, så det fremgår mere klart, at bestemmelsen alene

relaterer sig til juridiske personer/virksomheder.

Kommentar

Lovforslaget tilsigter ikke at ændre den eksisterende praksis for bøder til

fysiske personer med tilknytning til virksomheden, hvorefter der i over-

ensstemmelse med principperne i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om

strafansvar for juridiske personer i praksis

–

ud over tiltalen mod virk-

somheden

–

tillige rejses tiltale mod en eller flere fysiske personer med

tilknytning til virksomheden, såfremt den eller de pågældende har handlet

forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, især hvor der er tale om et med-

lem af virksomhedens ledelse. Der henvises til punkt 2.32.2 d. i de almin-

delige bemærkninger.

Den foreslåede præcisering af § 78, stk. 5, i hvidvaskloven imødekommes

ikke, da bestemmelsens første pkt. både omfatter fysiske og juridiske per-

soner.

3.13.4. Transaktionsprincippet

Danske Advokater bemærker, at lovforslagets beskrivelse af bøder ud-

målt på baggrund af de transaktioner, der er relateret til overtrædelse af

hvidvaskloven, ikke stemmer overens med den beskrivelse, der er inde-

holdt i et bilag til betænkning 1561/2016 om bødesanktioner på det finan-

sielle område. Det anføres videre, at praksis kun vedrører vekselbureauer,

og at der ikke er grundlag for at overføre bødeudmålingspraksis til også

at omfatte andre erhverv, hvor risikoen for hvidvask er en anden.

Finans Danmark bemærker, at praksis vedrørende bøder udmålt efter

transaktionsprincippet er sparsom og alene ses at vedrøre vekselbureauer.

Der ses på den baggrund at være behov for præcisering af principperne

for udmåling efter transaktionsprincippet.

Kommentar

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

19/20

Beskrivelsen af praksis i lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som

behandler alle sager om overtrædelse af hvidvaskloven i Danmark. Be-

skrivelsen af praksis hviler udover de trykte afgørelser på utrykte afgø-

relser og praksis for bødeforlæg. Disse afgørelser er ikke begrænset til en

bestemt branche eller virksomhedstype.

Herudover bemærkes, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre den

eksisterende praksis på dette område. Det findes derfor ikke hensigts-

mæssigt at foretage en nærmere præcisering af beregningsprincipper mv.

i dette lovforslag.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelskassen, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen,

Intertrust (Denmark), Danish Venture Capital and Private Equity Asso-

ciation, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Nationalbank, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærfor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for In-

ternational Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inve-

stor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk

Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Den Danske Aktuar-

forening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytiker-

forening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, Ener-

gi og Olieforum, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og

Forsikringsagenturer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethan-

del, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i

Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugsforeningen,

Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber,

Foreningen af Interne Revisorer v/ Ane Marie Christensen, Foreningen

Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-

foreningen, Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter, Frivillig-

rådet, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på

Færøerne, Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands

Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Horesta, Håndværksrådet,

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-

ringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter , IT-branchen, Kommu-

neKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandS-

tandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af

forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsor-

ganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond (LD), Mybanker , Nationalbanken, NASDAQ Copenhagen

A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, Postnords Juridiske afdeling,

L 47b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

20/20

Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Skibs- og

Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i

Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S, Western Union,

Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark.

5. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft

bemærkninger med indhold

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med

indhold:

Danmarks Skibskredit, Danmarks Nationalbank, Den danske Fondsmæg-

lerforening, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,

Forsikring & Pension, Lokale Pengeinstitutter, Michael Camphausen, VP

Securities A/S, Det Færøske Finansministerium.

Herudover har følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft be-

mærkninger med indhold til den del af forslaget, der vedrører hvidvask:

Advokatsamfundet, Danmarks Nationalbank, Danske Advokater, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finans Dan-

mark, Finansforbundet, Forbrugerrådet, Forsikring og Pension, Lokale

Pengeinstitutter.