Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 56 Bilag 5
Offentligt
12. november 2018
Tilkendegivelse fra ministeren for offentlig innovation
Ministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende med henblik på at
præcisere lovforslagets bemærkninger og intentionen bag lovforslaget:
Som det fremgår af lovforslagets § 1 stk. 2, har Den Sociale Investeringsfond to
formål. Intentionen bag lovforslaget er, at fonden skal investere i og udvikle
sociale investeringsprogrammer for at fremme fondens formål. Den Sociale
Investeringsfond består således af to fonde. For det første består den af en
”investeringsfond”,
der skal udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der
skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter (Den Sociale
Investeringsfonds første formål). For det andet består den af en
”udviklingsfond”,
der skal udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder og danne
grundlag for nye offentlige og private investeringer (Den Sociale
Investeringsfonds andet formål).
Betegnelserne ”investeringsfond” og ”udviklingsfond” fremgår ikke af
lovforslaget, men anvendes i det følgende. Der er afsat 30 mio. kr. til
investeringsfonden og 18 mio. kr. til udviklingsfonden,
jf. pkt. 6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Den Sociale Investeringsfond får med lovforslaget hjemmel til at anvende en
række forretningsdispositioner og finansieringsformer for at opnå og fremme sine
formål,
jf. lovforslagets § 4.
Sociale investeringsprogrammer er beskrevet i
lovforslagets bemærkninger pkt. 2 og nedenfor.
Sociale investeringsprogrammer
Sociale investeringsprogrammer er en ny måde at finansiere velfærdsindsatser på
med henblik på at skabe bedre resultater for borgerne samtidig med, at de
offentlige udgifter sænkes,
jf. lovforslagets pkt. 2.
Velfærdsindsatserne kan f.eks. være
inden for social-, sundheds- eller arbejdsmarkedsområdet.
I et socialt investeringsprogram finansieres velfærdsindsatsen af en eller flere
investorer. Hvis den finansierede velfærdsindsats opfylder en række aftalte mål
betaler den offentlige aktør, eksempelvis en statslig, kommunal eller regional
myndighed, for indsatsen. Investorerne kan således alene opnå et afkast, hvis
indsatsen viser sig at opnå de aftalte mål. Dette afkast deles mellem investorerne.
Velfærdsindsatsen kan eksempelvis leveres af en privat virksomhed, en
civilsamfundsorganisation eller en offentlig myndighed. Et socialt
investeringsprogram er således en ny måde at finansiere velfærdsindsatser på
igennem et partnerskab, der er baseret på en resultatbaseret kontrakt og med
inddragelse af én eller flere investorer.
Der henvises i lovforslaget generelt til ”offentligt-private partnerskaber” og ikke
sociale investeringsprogrammer. Det skal dog præciseres, at partnerskabet som
beskrevet ovenfor ligeledes kan gennemføres alene med offentlige aktører. Det
kan eksempelvis være en offentlig investor, som Den Sociale Investeringsfond,
 L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Udtalelse fra ministeren for offentlig innovation
Side 2 af 4
der indgår i et partnerskab med en kommune om at finansiere en kommunalt
leveret velfærdsindsats.
Offentligt-privat partnerskab er således ikke i alle tilfælde en retvisende
betegnelse, da det ikke er et krav, at der skal være en privat aktør (investor eller
leverandør) med i de partnerskaber, som Den Sociale Investeringsfond indgår i. I
nærværende udtalelse anvendes betegnelsen sociale investeringsprogrammer og
nedenstående fortolkning vil herefter skulle lægges til grund ved administrationen
af lovteksten.
Investeringsfonden
Investeringsfonden skal udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der
skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter,
jf. lovforslagets §
1 stk. 2.
Med andre ord skal investeringsfonden kunne agere som investor i sociale
investeringsprogrammer.
Fonden skal investere i sociale investeringsprogrammer, der er baseret på allerede
kendte indsatser med kendte og efterprøvede afledte effekter dokumenteret i fx
den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Således er de aktører, der
leverer indsatsen, kendte aktører. Det er eksempelvis en statslig, kommunal eller
regional myndighed, som i dag står for størstedelen af velfærdsydelserne i
Danmark. I andre tilfælde, hvor velfærdsindsatsen i forvejen drives i et samarbejde
mellem eksempelvis en kommune, en civilsamfundsorganisation eller en privat
virksomhed, vil disse være udgangspunktet for det sociale investeringsprogram.
Fonden kan til det formål anvende en række forretningsdispositioner og
finansieringsformer,
jf. lovforslagets § 4.
Fonden kan således bl.a. foretage
kapitalindskud og tildele tilskud. Dermed kan fonden understøtte, at private
investorer kan investere i de velfærdsindsatser, som fonden investerer i. Der er i
den forbindelse bl.a. taget højde for, at Den Sociale Investeringsfond gives
nogenlunde ens dispositionsmuligheder som tilsvarende fonde, der er etableret
ved lov, f.eks. Vækstfonden og Markedsmodningsfonden.
Politiske prioriteter
Det fremgår af lovforslagets
pkt. 3.3.1.2.2.2.,
at det årligt aftales i forbindelse med
finanslovsforhandlingerne, hvilke indsatser
–
eller temaer for indsatser
–
investeringsfonden skal investere i. Herved sikres det, at det er folkevalgte
politikere, og ikke private investorer, der fastsætter rammerne for, hvilke
velfærdsindsatser, der skal investeres i.
Ministeren for offentlig innovation inviterer til de politiske forhandlinger. I de
politiske forhandlinger skal der politisk prioriteres, hvilke indsatser
investeringsfonden skal investere i. Eksempelvis kan det politisk prioriteres, at
udbrede en kommunal indsats på børneområdet, der har medført færre
anbringelser i en kommune til andre kommuner. Bestyrelsen kan på baggrund af
den politiske prioritering investere i, at indsatsen bliver udbredt til andre
kommuner. Konkret kan bestyrelsen træffe beslutning om, hvilke kommuner der
skal investeres i på baggrund af en ansøgningsrunde,
jf. lovforslagets § 6.
 L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Udtalelse fra ministeren for offentlig innovation
Side 3 af 4
Fonden kan i form af et tilskud investere i at indsatsen leveres i den udvalgte
kommune og som vilkår for tildeling af tilskud fastsætte, at tilskud kan kræves
tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis den kommune, der har modtaget tilskud,
viser sig at opnå et eller flere aftalte mål,
jf. lovforslagets § 6 stk. 2.
Den foreslåede
bestemmelse medfører, at fonden i form af et tilskud kan investere i indsatser, der
leveres af statslige, kommunale eller regionale myndigheder, og at fonden kan
kræve investeringen tilbagebetalt med en risikopræmie. Gevinsterne ved
succesfulde indsatser kan fonden således efterfølgende geninvestere i nye
indsatser.
Andre investorer
Det fremgår af
lovforslagets pkt. 3.3.1.2.2.1.,
at såfremt der er ønske om at foretage
private investeringer i de sociale investeringsprogrammer, som fonden investerer i,
skal fonden sikre, at investorerne investerer i alle de indsatser, som fonden
investerer i inden for det givne år. Herved sikres det, at det er folkevalgte
politikere, der fastsætter de overordnede rammer for og prioriteringer af, hvilke
velfærdsindsatser der skal investeres i. Eventuelle investorer har således fuld
gennemsigtighed i forhold til indholdet af investeringen. Investorerne har dog
ikke indflydelse på indholdet i de sociale investeringsprogrammer,
Der skal således ved fondens finansiering stilles krav om, at den enkelte ansøger
om støtte fra investeringsfonden ikke kan indgå supplerende delaftale om
finansiering, partnerskab m.v. med en privat investor om samme indsats, og at en
privat investor ikke samtidigt kan udføre opgaven. Der er således adskillelse af
private investorer og udførerleddet. Samme adskillelse gør sig ikke gældende i
udviklingsfonden.
Udviklingsfonden
Udviklingsfonden skal udvikle og modne nye indsatser på de større
velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private
investeringer,
jf. lovforslagets § 1 stk. 2.
Med andre ord skal udviklingsfonden udvikle
og modne sociale investeringsprogrammer. Fonden kan derfor yde tilskud til
statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v., der ønsker at udvikle og
modne sociale investeringsprogrammer,
jf. §4 og §6.
Det fremgår af
pkt. 3.3.2.2.2.,
at tildelingen af tilskuddene til statslige, kommunale
og regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor
statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. kan søge om støtte. De
tildelte midler kan eksempelvis anvendes til:
-
-
-
Finansiering af en indsats, der kan finansieres via et socialt
investeringsprogram
Indkøb af rådgivning med henblik på at igangsætte et socialt
investeringsprogram
Resultatbetaling til en investor eller serviceleverandør i forbindelse med
etableringen af et socialt investeringsprogram
 L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Udtalelse fra ministeren for offentlig innovation
Side 4 af 4
Politiske prioriteter
Det fremgår af lovforslagets
pkt. 3.3.1.2.2.2.,
at der som led i de politiske
drøftelser,
jf. ovenfor,
i forbindelse med etableringen af fonden besluttes minimum
tre områder, som fonden skal udvikle og modne indsatser inden for. Alle de
områder, som prioriteres politisk, skal finansieres. I tilfælde af at fonden senere
tilføres yderligere midler, kan det politisk besluttes at prioritere andre områder.