Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 56
Offentligt
1965008_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs og Børneudvalg
Christiansborg
7. november 2018
Svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 5 (L
56) af 24. oktober 2018 stillet efter ønske fra Trine Torp (SF)
Spørgsmål
Hvad vil den årlige omkostning være til hhv. sekretariatet og til bestyrelseshonora-
rer?
Svar
Det er i forbindelse med satspuljeaftalen for 2018-2022 besluttet at afsætte 2 mio.
kr. til fondens sekretariat. Der lægges i lovforslaget op til, at de samlede udgifter til
betjening af sekretariat og bestyrelseshonorar vil være 5 mio. kr. årligt 2019-2021
og finansieres af stat, kommuner og regioner.
Det vil være udgangspunktet, at bestyrelseshonorarerne vil følge cirkulære om
betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten, selvom fonden, som en selv-
ejende institution, ikke er omfattet heraf.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der på nuværende tidspunkt ikke er taget
stilling til de nærmere forhold for sekretariatet og bestyrelseshonorarer. Det er
forventningen, at fondens sekretariat og bestyrelse vil være nedsat i løbet af første
kvartal 2019.
Det fremgår af lovforslaget, at det forudsættes, at fondens bestyrelse fremlægger
en status for fondens arbejde inden udgangen af 2021 samt en handlingsplan, som
skal danne grundlag for, at regeringen, KL og Danske Regioner kan tage stilling til
fondens videre organisering. Der vil i den forbindelse ligeledes tages stilling til
finansiering af fondens sekretariat fra 2022 og frem.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk