Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love. (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 04.10.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Mattias Tesfaye som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Nu bliver der afsat mange millioner kroner til at styrke danskundervisningen i de ca. 45 skoler, der har mange elever fra udsatte boligområder. Det bliver dog ikke alle de ca. 1.800 nye skolebørn, som starter i disse skoler, som får glæde af den her enorme saltvandsindsprøjtning, det bliver kun dem, som ikke har et godt nok sprog. Det er ikke i alle familier i vores samfund, at det danske sprog kommer naturligt ind med modermælken. Faktisk viser tallene tydeligt, at børn på de her skoler læser dårligere end deres jævnaldrende, også selv om man tager højde for forældrenes uddannelsesbaggrund. For få måneder siden fik jeg bekræftet de her tal, da et folketingssvar viste, at tredje generation ikke klarer sig bedre end andengenerationsindvandrere. Tredje generation er børn, der har fire bedsteforældre fra udlandet, men to forældre, der er født og opvokset i Danmark. Og det er jo selvfølgelig ikke godt nok. De familier skal have noget mere støtte, og de børn fortjener noget bedre.

I dag har vi allerede indført sprogvurderinger af de 3-årige børn. I nogle kommuner sker det allerede i 2-årsalderen. Jeg kan også godt huske kritikken, da det blev indført, men vi synes nu i Socialdemokratiet, at det virker ganske udmærket. På den baggrund kan vi nu sætte ekstra ind der, hvor behovet er til stede, og hvis de tosprogede børn har brug for det, skal barnet nu i børnehave og sprogstimuleres mindst 30 timer om ugen. Det koster en hel del skattekroner, men det er menneskeligt og samfundsøkonomisk det eneste rigtige at gøre.

Med de her nye regler skal de ca. 1.800 nye 0.-klasseelever på de her ca. 45 skoler have afprøvet deres sprog, når de starter. Langt de fleste taler heldigvis udmærket dansk, så de får ikke adgang til den her dyre ekstraundervisning. I forbindelse med forhandlingerne fik vi oplyst, at omkring 3-400 elever vil få den her mulighed, men selvfølgelig kun, indtil de ikke mere har behovet. Langt de fleste vil derimod miste støtten i løbet af skoleåret. Men ifølge den her vurdering fra ministeriet vil en håndfuld elever fra hver skole til trods for den intensive danskundervisning ikke få nok udbytte af den intensive danskundervisning til at kunne starte i 1. klasse og få udbytte af det.

I skoleåret 2016-17 var der på alle landets skoler knap 1.700 elever, som tog 0. klasse om. Med det her forslag vurderes det, at tallet vil stige til omkring 1.900. Jeg ved godt, at Christiansborg har et ønske om, at de unge skal hurtigt igennem skolesystemet, men det vigtigste må trods alt være, at de får noget ud af undervisningen, når de er der. At et barn går 0. klasse om, kan godt være det rigtige. Det skal – det er i hvert fald vurderingen – 200 flere elever så nu.

Ifølge lovforslaget skal børnene gå 0. klasse om, hvis ikke de kan følge undervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte. Skolelederen kan dog vælge at lade barnet fortsætte, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse, f.eks. hvis en elev konkret vurderes at være i en god sproglig progression, at der er forældreopbakning hjemmefra, og at der er et godt samarbejde med skolen. Det synes vi er god politik, selv om vi til enhver tid foretrækker, at barnet bliver 1 år mere i børnehave frem for at gå 0. klasse om. Derfor vil jeg også gerne fastslå, at pædagoger og forældre bør have bedre mulighed for at udsætte et barns skolestart med 1 år. Det vil efter Socialdemokratiets opfattelse være et godt supplement til det her lovforslag.

Endelig vil jeg godt understrege, at afprøvningerne i 0. klasse skal foregå i et trygt miljø og udføres af pædagogiske medarbejdere, som der står i loven. Det kræver selvfølgelig et grundigt forarbejde at udvikle dem, og her må jeg indrømme, at jeg er blevet en anelse nervøs af de artikler, vi har kunnet læse, hvor en række professionelle udtrykker bekymring for en presset tidsplan. Det vil vi selvfølgelig gerne høre ministerens holdning til. Vi skal jo ikke starte det her op med noget sjusk.

Lovforslaget har flere andre væsentlige elementer. Jeg kan desværre ikke nå at komme ind på dem alle sammen her, men jeg vil godt knytte et par enkelte bemærkninger til forslaget om at reducere fravær. Vi ved jo, at fravær er en af de stærkeste markører for dårlig trivsel. Hvis børn har det skidt, bliver deres deltagelse i skolen selvfølgelig også præget negativt af det, og det er et kæmpe svigt af de her børn. Vi har som samfund et ansvar for at opspore mistrivsel så tidligt som muligt. De offentligt ansatte har ansvar for at underrette rådhuset, men vi kan også se på tallene, at der desværre stadig er meget stor forskel på, hvordan hele den her sociale opfølgning fungerer i landets kommuner.

Med det her lovforslag bliver det nu fastlagt, at forældrene mister børnechecken i et kvartal, hvis deres børn har et ulovligt fravær på over 15 pct. Sygdom og den slags tæller selvfølgelig ikke med. Og som noget helt nyt beslutter vi nu for første gang et objektivt krav om, at rådhuset skal underrettes ved 15 pct.s fravær. Der er afsat 21 mio. kr. til den her sociale indsats. Jeg er oprigtigt i tvivl om, om det bliver nok. Jeg må indrømme, at jeg frygter, at de her nye regler risikerer at afsløre mange sociale problemer, som i dag ryger under radaren. Men det skal jo ikke afholde os fra at støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er korte bemærkninger, og den første spørger er hr. Jacob Mark, SF. Værsgo.

På folkemødet i år stod Socialdemokratiets partiformand og talte om de skrøbelige unge, talte om, at hun kunne se, at der var flere unge, der mistrivedes, og at det sandsynligvis nok var, fordi man prøvede dem for hårdt. Siden da har Socialdemokratiet været ude at sige, at man skal skrue ned for tempoet for de unge, og at man i hvert fald også skal afskaffe nationale test i 2. klasse. Jeg anerkender sådan set de mange gode intentioner om at sætte ind med bedre sprogstimulering, og jeg tror, at Socialdemokratiet og SF er fuldstændig enige, når det kommer til, at man skal lave særlige indsatser i 0. klasse; for tilskuernes skyld vil jeg også sige, at vi kæmpede den kamp meget længe i forhandlingsrummet, men at vi endte med at gøre forskellige ting. SF valgte at sige: Vi vil ikke have nye sprogprøver i 0. klasse. Socialdemokratiet valgte at sige: Dem vil man gerne æde.

Jeg vil bare høre: Tror ordføreren, at det vil gøre børn mere pressede eller mindre pressede, at man nu allerede i 0. klasse, når man er 6 år, kan risikere at komme op i fire sprogprøver i løbet af 1 år?

Ordføreren.

Det afhænger helt af, hvordan de bliver skruet sammen. Det er rigtigt, at vi nu siger om nationale test i 2. klasse: Væk med dem! Vi siger i øvrigt også, at det uddannelsesloft, der blev vedtaget, ønsker vi også at fjerne, og det skyldes jo netop det, som fru Mette Frederiksen sagde på årets folkemøde, og det er jeg også sikker på hun har gentaget mange gange siden, nemlig at der er blevet lagt for meget pres på mange af de børn og unge, der vokser op. Jeg tror ikke, der er et mindre pres på børn, der går i skole i dag og er bagud, allerede inden de rigtig kommer i gang. Der sidder mange og kigger op i loftet og er lidt tomme i blikket, fordi de ikke kan følge med, og dansk er nøglen til at kunne følge med i alle andre fag.

Vi vil selvfølgelig være opmærksom på, at det her ikke bliver til en eksamen med grøn dug på bordet, men at det netop bliver, som der står i loven, integreret i undervisningen. Det er ikke noget, de skal lave, efter timen er slut, det skal foregå på en måde, hvor det er pædagogiske medarbejdere, der støtter børnene og hjælper forældrene, og ikke det omvendte.

Spørgeren.

Jeg forstår det simpelt hen ikke. Det er jo heller ikke sådan, at der står om de nationale test, at de skal være med grøn dug, og at det skal være en meget formel situation. Jeg er altså sikker på, at der også vil stå, at det skal være et godt, pædagogisk miljø, der er godt for 2.-klasserne. Socialdemokratiet er kommet frem til, at det nok alligevel er at presse børnene for hårdt at give dem sådan en national test i 2. klasse, men synes, at fire sprogprøver, allerede når de er 6 år, er en god idé. Hvad er logikken i det?

Ordføreren.

Vi skal ikke bilde hinanden ind, at der ikke foregår en sproglig vurdering af børn. Det foregår både i børnehaven og i starten af skolen, og de vurderinger foretages jo af folk, der gør det på en måde, som ikke presser børn og unge. Det, vi er meget optaget af, er, at de her nye prøver – den første vil komme umiddelbart efter sommerferien, når skolen starter, den næste i februar måned, og den sidste inden sommerferien – bliver indrettet på en sådan måde, at forældrene og lærerne bliver opmærksomme på, at det skal understøtte den sproglige udvikling, og at det ikke er noget, man skal bruge til at banke folk oven i hovedet med.

Nu kommer det så til at gå fra ca. 1.700, der går 0. klasse om, til ca. 1.900, og jeg mener ikke, det er nogen stor skandale. Jeg tror sådan set, de 200 børn, som kommer til at gå 0. klasse om, vil opleve det som en styrkelse af deres skolegang, og ikke som en svækkelse.

Den næste spørger er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil godt fortsætte, hvor hr. Jacob Mark slap. Når man læser høringssvar til lovforslag, sker det jo, at der er modsatrettede tendenser. Vi har lige oplevet det i et forslag, vi har behandlet, om sammenlægning af biblioteker. Her er det jo fuldstændig entydigt, at alle skolens aktører fra dem, der står i det daglige arbejde med børnene, til dem, der leder skolerne, og dem, der leder de kommunale skoleforvaltninger, fraråder det her og mener, at det vil være skadeligt at indføre sprogprøver i børnehaveklassen. Gør det ikke indtryk på ordføreren, at alt, hvad der er af ekspertise på det område, alle dem, der kender skolens hverdag, fraråder det her initiativ?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er helt rigtigt at sige, at alle, der kender skolens hverdag, fraråder det her. Der er også et par stykker herinde i salen, som arbejder med skolen, og som ikke fraråder det. Men det er selvfølgelig sådan – og sådan synes jeg det skal være for alle folketingsmedlemmer – at vi læser høringssvarene og interesserer os for, hvad det er, der står i dem. Noget af det, jeg har bidt mærke i, er, at der er en usikkerhed om, om de sprogprøver kan nå at blive udviklet på et pædagogisk tilstrækkeligt niveau inden for den tidsramme, der er lagt. Og det er jo noget af det, vi så vil lægge vægt på i den kommende lovbehandling.

Spørgeren.

En anden ting, som jeg undrer mig over, er, at Socialdemokratiet kan støtte, at man indirekte indfører brugerbetaling i den danske folkeskole. Det er jo sådan, at har man gennemført tre sprogprøver og ikke har bestået, så kan man købe sig til ekstraundervisning. Og det er jo så teknisk set konstrueret sådan – for ellers ville det være grundlovsstridigt – at det skal foregå i børnenes ferie. Men synes hr. Mattias Tesfaye ikke, at det er meget, meget betænkeligt, dels at man indfører muligheder for at dumpe i børnehaveklassen, dels siger, at eleverne imod betaling kan få ekstra undervisning i et sidste forsøg på at forhindre, at de dumper til sprogprøverne? Er det ikke et fuldstændigt skråplan i forhold til det at have et gratis folkeskoletilbud til alle børn?

Ordføreren.

Der er fortsat et fuldt skattefinansieret folkeskoletilbud til alle børn. For os er det helt afgørende – og det er det jo også i grundloven – at hvis der skal foregå betaling for noget undervisning, så er det ikke en del af folkeskolen. Det er også derfor, jeg understreger i min tale, at jeg sådan set betragter det sådan, at folkeskolepolitikken i det her handler om, at der er tre sprogprøver. Den sidste afvikles inden sommerferien, og hvis skolelederen efter den afprøvning vurderer, at den her elev ikke får nok ud af at komme i 1. klasse, så er udgangspunktet, at det pågældende barn skal gå 0. klasse om. Hvis der så er nogle forældre, der uden for folkeskolen ønsker at betale sig til at forsøge sig med noget ekstra undervisning i en sommerferie for at klæde barnet så godt på, at barnet også vil kunne få fagligt udbytte af en 1. klasse, så er det fint for mig. Men jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at det er de tre prøver, som er afgørende, og at det er derefter, skolelederen skal træffe sin beslutning.

Den næste spørger er fru Marianne Jelved. Værsgo.

Jeg skal gøre det ganske kort. Det er jo sådan i dag, at skolelederen i dialog med forældrene kan få forældrene til at forstå, at barnet vil være bedst tjent med at gå et år mere i børnehaveklassen eller i børnehaven, inden de kommer op på skolen. Så vidt jeg husker, har vi fået oplyst, at sidste år var der 80 børn, der blev i børnehaven i stedet for at rykke op i skolen på grund af skolelederens råd til forældrene. Det er jo en mindre stressende, kan man sige, situation at være i, hvis man kunne gøre det på den måde, både for forældre og børn, så jeg vil bare bede om at høre ordførerens kommentar til, hvorfor det ikke er en anvendelig måde at bruge.

Ordføreren.

Så vidt jeg er blevet oplyst, jeg har jo ikke selv talt dem, så var der i skoleåret 2016-17 knap 1.700, som tog 0. klasse om, og med det her lovforslag vurderes det – det var i hvert fald det, vi fik at vide, da vi forhandlede det – at godt 1.900 plus/minus kommer til at gå 0. klasse om, så det er en stigning. Jeg synes, at det, når vi kan se på nogle bestemte skoler, som har mange børn fra udsatte boligområder, at det, selv om man renser for forældrenes uddannelsesbaggrund, viser sig, at de i 2. klasse læser markant dårligere end deres jævnaldrende, er rimeligt at sige: Er der noget her, vi kan gøre bedre? Jeg tror først og fremmest på, at flere skulle gå et år mere i børnehave, og sekundært, at dem, der så alligevel starter i 0. klasse og ikke kan godt nok dansk, skal have en ordentlig saltvandsindsprøjtning af intensiv danskundervisning.

Spørgeren.

Jeg er jo slet ikke uenig med ordføreren i, at det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at børnene kan tale dansk, når de skal i skole. Men der er jo også en række år i børnehaven, inden de skal i skole, fra vuggestue og fremefter, og der er jo også i anden sammenhæng sat fokus på det i hele det her koncept, vi taler om i dag under det her lovforslag. Alle er jo enige om, at det er vigtigt at sætte ind med det sprog. Det, jeg taler om, er, at overgangen fra den ene institution til den anden institution kan gøres på forskellig måde, og jeg tænker på psykologien i det og ikke i, at en eller anden form for straf er motiverende. Det er jo det, der kommer foran, der skal sikre, at det går godt med overgangen fra den ene til den anden.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at udgangspunktet jo bør være, at vi i overgangen sikrer, at man f.eks. ikke starter i 0. klasse, hvis ikke pædagogerne og forældrene og også gerne skolen føler sig tryg ved, at barnet faktisk vil være i stand til at få gavn af det. Nu har jeg selv en søn i 0. klasse, og jeg kan jo se, at der er nogle, der er født et år før, og nogle er født et år efter. Det kan godt være, når man kigger på et skema, at det ser dumt ud, at de ikke er født i det samme år, men det fungerer jo godt socialt, fordi der er nogle, der har foretaget en ordentlig faglig vurdering. Det er også derfor, jeg tror, at det vil styrke det her initiativ, hvis man som supplement til det gav forældre og pædagoger mulighed for at udsætte skolestarten for langt flere børn. Der tror jeg, at vi har været lidt for stressede i vores insisteren på, at børn skulle starte det år, de fyldte 6 år.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. ( Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet): Selv tak.) Den næste i rækken er hr. Alex Ahrendtsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Lovforslaget kan man godt kalde symptombehandling, om end det er en god form for symptombehandling. Det rigtige ville jo være at sætte en prop i tilstrømningen og så øge hjemsendelserne, men da det ikke er en del af lovforslaget, støtter vi selvfølgelig det her, da vi er en del af en aftale. Det er en aftale, der gælder for både folkeskoler og friskoler. Kort sagt er det jo den glimrende idé, at man indfører sprogprøver fra 0. klasse, og det er kun for elever, hvor mere end 30 pct. af dem bor i ghettoer, dvs. er på den liste over socialt udsatte boligområder. Det er også aldeles glimrende, at man i løbet af 0. klasse bliver udsat for tre sprogprøver. Består man den første, skal man selvfølgelig ikke videre til den anden, men består man ikke den anden, skal man videre til den tredje osv. Så har man søreme også en fjerde mulighed, nemlig i sommerferien, som en ekstra hjælp til forældrene, og der skal man selvfølgelig være med til at betale, det siger sig selv, når man har fået de tre første gratis. Når man har fået sproghjælp, når man har fået sprogvurderinger i løbet af 0. klasse, er det rimeligt nok, at forældrene får en mulighed for at gøre det frivilligt, og at man beder dem om at betale. Og så skal man så gå om, hvis ikke man består fjerde sprogprøve og ikke kommer igennem det femte nåleøje, som er, at skolelederen ved undtagelsestilfælde kan sige, at eleven alligevel skal fortsætte i 1. klasse. Så der er faktisk fem nåleøjer. Estimatet, vurderingen, fra ministeriet er, at det vil betyde, at ca. 180 elever kommer til at gå om. Om det holder, ved vi jo først om nogle år, når det hele skal evalueres.

Det gode ved det her lovforslag er, at det også gælder for flygtningebørn fra 1. til 9. klasse, altså de børn, som modtager dansk som fremmedsprog eller går i modtageklasser eller er integreret og indsluset i klassen og modtager sproghjælp. De skal, når de maksimalt 2 år er omme, selv gennemgå de her sprogprøver, så der er den der parallelitet, og det er en god ting. For det ville ikke have været særlig smart, hvis Ahmed, som er tredjegenerationsindvandrer, født og opvokset i Danmark, og kommer i 0. klasse, skal igennem sprogprøverne, og at Ahmeds forældre så oplever, at Mohammed, der lige er kommet til landet i 3. klasse, kan gå direkte ind i en klasse uden at skulle igennem de samme sprogprøver med langt dårligere dansk i bagagen. Så der er den der parallelitet, og det er vi virkelig tilfredse med.

Alt i alt er det her jo en hjælp til eleverne, det er en hjælp til forældrene, og det er en hjælp til skolelederen, der har staten i ryggen, så han ikke skal stå alene med det.

Så bliver der også indført sanktionsmuligheder over for skoler, der leverer dårlige resultater eller dårlig trivsel, og det er enten ved pålæg eller i sidste ende, efter en lang proces, nedlæggelse. Og vi synes, det er glimrende, at det nu er ministeren, der overtager den mulighed, i stedet for kommunerne, og det samme kommer til at gælde for ungdomsuddannelsesinstitutioner, dog med den mere milde form, nemlig at de forhindres optag.

Så giver forslaget også mulighed for at stoppe udbetaling af børnecheck og ungeydelse til forældre, hvor børnene har ulovligt fravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal. Og det er glimrende. Det er så skolelederen, der skal underrette kommunalbestyrelsen, hvorefter man så skal træffe en beslutning om standsning af det. Man kan selvfølgelig være bekymret for, om hele underretningen bliver forsinket eller forhalet, og der vil vi gerne lige spørge ministeren om, hvordan hun vil garantere, at denne procedure ikke forhales, og at tidshorisonten ikke overskrides, da det er barnets tarv, som er i fokus.

Et andet spørgsmål, som jeg ikke rigtig har kunnet finde svar på i lovbemærkningerne – det kan selvfølgelig skyldes mig selv – er i forbindelse med, at jeg er lidt i tvivl om, hvad der sker med skoler, der har afdelinger. Gælder loven for matrikler, eller gælder den for institutionen? Man kunne let forestille sig, at en skole med mange afdelinger kunne sno sig uden om den her 30-procentsregel, så man ikke var en del af den. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvis ministeren havde mulighed for at svare, om loven gælder for institution eller matrikel, altså om skoler med flere afdelinger kan sno sig udenom.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark. Værsgo.

Tak. Vi bliver nok aldrig enige om, at det er en god idé at lave flere prøver for børn i 0. klasse. Det synes jeg ikke – det synes ordføreren.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget andet. Kan vi så blive enige om, at det er en bedre idé at sætte ind med den sprogstimulering, som man giver i hele Danmark, lige præcis hos de børn, som vi ved har sprogproblemer, end det er at lave den her bevidstløse afprøvning af børn i nogle udsatte områder?

Ordføreren.

Nej, ikke helt, for vi ved jo, at jo flere børn, der kommer fra socialt belastede områder med mange med indvandrerbaggrund, jo dårligere er deres dansk. Det har vi rapporter om, og derfor er det jo baggrunden for, at vi griber ind med sprogprøver, som skal ses som en hjælp. Det er en hjælp til barnet, så vi får øje på det meget tidligere, end vi gør i dag. Vi ved jo også, at tredjegenerationsbørn i nogle tilfælde læser dårligere, taler dårligere dansk, og det er især børn, der kommer fra de her socialt belastede boligområder med forældre fra mellemøstlige lande og kulturer.

Spørgeren.

Jamen vi er enige om, at vi tidligt skal sætte ekstra ind over for de børn, der har problemer med det danske. Men det, som undrer mig, er, at under forhandlingerne fik jeg et svar på et spørgsmål – og det ved ordføreren også godt – om, at vi ved, præcis hvilke børn der har sproglige problemer, fordi vi faktisk allerede sprogvurderer dem i dagtilbuddene. Men dem sætter man ikke ind over for; man sætter ikke ind over for alle dem, vi ved har sproglige problemer. Det kunne man have gjort. Det kunne man have valgt, altså at sige: Alle dem, der har sproglige problemer, skal have ekstra sprogstimulering.

Den model, som ordførerens parti og forligskredsen har valgt, er en model, hvor man på ny afprøver børn kun fra udsatte boligområder, selv om vi ved, at der er nogle andre, der havde sprogproblemer i daginstitutionerne. Er det ikke for det første lidt ineffektivt og for det andet i virkeligheden lidt dumt, hvis vi virkelig ønsker at sætte ind med sproglig hjælp til dem, der har problemerne?

Ordføreren.

I 30 år har vi jo forsøgt den model, som SF og Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet har forsøgt sig med i mange år, og Enhedslisten også for den sags skyld. Det har ikke virket. Tværtimod står det værre til med de sproglige færdigheder hos tredje generation. Så nu tager vi skeen i den anden hånd. Nu indfører vi det her redskab og den her hjælp for skolelederne, for børnene og for forældrene, og det er sprogprøver, som er et effektivt redskab til at afgøre, hvor man står. Og når vi så ved det, kan vi sætte målrettet ind med hjælp, med understøttelse både i og uden for klassen. Og det er jo det, det handler om. Det er jo barnet, der er i centrum her, og ikke en ideologi.

Den næste spørger er fru Marianne Jelved. Værsgo.

Tak. Det lykkedes alligevel hr. Alex Ahrendtsen at provokere mig i dag, jeg har ellers behersket mig så meget hele dagen. Men ordføreren nævnte en række partier, herunder Radikale Venstre, med ordene, at man i mange år har forsømt at sørge for, at de her ting blev ordnet.

Jeg skal bare lige for historieskrivningens skyld gøre opmærksom på, at fra november 2001 og til dags dato minus 3½ år under Helle Thorning-Schmidt har Radikale Venstre ikke haft indflydelse på det her område. Det er hr. Alex Ahrendtsen og de andre borgerlige partier, der har ansvaret for det, der er sket siden 2001. Det er bare for historieskrivningens skyld.

Ordføreren.

Altså, historisk set har det været sådan, at aftalerne om undervisningspolitikken er indgået bl.a. med Det Radikale Venstre, hvor Dansk Folkeparti jo har forsøgt at ændre på dagsordenen. Det er først lykkedes os i de senere år, bl.a. fordi vi har fået en minister – og det er så den nuværende undervisningsminister – som har et godt kendskab til området, og hvad der skal til.

Det afgørende for os er jo, at tingene virker. Med det, man har gjort i alle disse år, hvor undervisningssektoren har været befolket med mennesker, som har den samme politiske observans som bl.a. fru Marianne Jelved, er det jo ikke lykkedes at ændre på sprogfærdighederne hos anden- og tredjegenerationseleverne, tværtimod. Det, man har anbefalet, har ikke virket. Det, man har anbefalet i sektoren, har ikke virket. Nu tager vi skeen i den anden hånd, og så har vi de her forhåbentlig mere effektive redskaber. Og jeg tror på det.

Spørgeren.

Så skal der et lille ekstra kapitel på til historieskrivningen for hr. Alex Ahrendtsens skyld og for Danmarks skyld: Fra 2002 til 2011 var SF og Radikale Venstre ikke en del af skoleforliget. Det blev vi først, da vi kom ind i Helle Thorning-Schmidts regering. Så det er igen skudt forbi med den beskyldning, at der er nogle partier af en særlig karakter, som ikke duer til undervisningsbrug.

Ordføreren.

Ét er partier, og noget andet er den indflydelse, man har i bestemte sektorer. Og det er jo en kendt sag, at dominansen i undervisningssektoren er kommet fra venstrefløjen og Radikale Venstre. Det viser alle målinger, og det viser også den erfaring, hvormed man har grebet tingene an. Og der vil jeg bare stilfærdigt sige, at Dansk Folkeparti har lagt en anden linje. Det er konsekvent, og det er fra første færd. Det har man undladt at gøre i alle disse år, og det er derfor, vi står med de her problemer. Vi forsøger at feje op.

Tak til ordføreren. Den næste taler er fru Britt Bager som ordfører for Venstre.

Det her lovforslag udspringer af en større aftale om bekæmpelse af parallelsamfund. Med lovforslaget er der konkret tale om indførelse af sprogprøver i børnehaveklassen, som skal sikre, at alle børn er i stand til at indgå i det sociale og faglige fællesskab i skolen. At kunne tale dansk er en vigtig forudsætning for at komme igennem skolen, for at komme ud på arbejdsmarkedet og for i det hele taget at blive integreret i det danske samfund. Derfor foreslår vi at indføre sprogprøver for børnene fra børnehaveklassen i skoler med en høj andel af børn fra udsatte områder.

Vi vil også med det her lovforslag indføre en obligatorisk sprogprøve for de elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. På den måde er der større sikkerhed for, at eleverne får bedre udbytte af undervisningen, kommer bedre gennem skolen og ud på arbejdsmarkedet og bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Det foreslås også, at der indføres øgede sanktionsmuligheder over for folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige resultater, og for ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvor kvaliteten af undervisningen og uddannelsen er for dårlig eller utilstrækkelig.

Venstre støtter det her lovforslag, og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter forslaget.

Tak. Der er korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jakob Sølvhøj. Værsgo.

Med det her forslag lægges der jo op til, at undervisningsministeren kan blande sig nærmest ned i detaljen på den enkelte folkeskole. I dag er det sådan efter loven, at ministeren kan pålægge en kommunalbestyrelse at lave en handleplan, men nu bliver det sådan, at ministeren også får beføjelser til at godkende handleplanen, til at angive bestemte initiativer, der skal gennemføres, og i sidste ende til at lukke en folkeskole hen over hovedet på skolebestyrelsen og hen over hovedet på kommunalbestyrelsen. Er det god Venstrepolitik, at man på den måde fjerner det kommunale selvstyre i en sådan grad i forhold til folkeskolen?

Ordføreren.

Altså, når vi sætter ind med det her lovforslag, er det jo simpelt hen for at prøve noget nyt. Den indsats, vi har gjort indtil nu, har ikke virket, og derfor bliver vi nødt til at tage nye initiativer i brug. Derfor bliver vi nødt til at hjælpe børnene til at få et bedre liv, til at komme bedre gennem skolen, til at komme ud på arbejdsmarkedet og til at blive en del af den danske kultur. Og så tager vi nye metoder i brug. Det er, fordi vi rent faktisk vil prøve at gøre noget anderledes og prøve at gøre noget, hvor der er en chance for, at det virker.

Men der er jo stadig væk beføjelser til den enkelte skole, og der er stadig væk beføjelser til den enkelte ledelse et langt stykke hen ad vejen.

Spørgeren.

Men ordføreren kommer næppe uden om, at der lægges op til en helt anden form for detailstyring på skoleområdet og en usædvanlig ignorering af den kompetence, der ellers ligger i kommunerne.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget tilsvarende i forhold til friskolerne. Det plejer at være sådan, at Venstre har den opfattelse, at der skal være ret frie rammer på de frie skoler. Og derfor er det bl.a. sådan, at man ikke kan pålægge de frie skoler at gennemføre de nationale test. Nu lægger man med det her lovforslag op til at detailregulere også på friskoleområdet, sådan at man pålægger friskoler, der ellers er fritaget for de nationale test, at der nu skal gennemføres sprogprøver i børnehaveklasserne. Er det så igen udtryk for, at man fra Venstres side ikke længere respekterer friskolernes frihed, men vil ind og detailregulere også på det område?

Ordføreren.

Men vi har simpelt hen forskellige fortolkninger af, hvad detailregulering er. Jeg mener ikke, det her er detailregulering. Jeg mener faktisk, det er en udstrakt hjælpende hånd til de børn, der har langt sværere ved at tale det danske sprog, der har langt sværere ved at blive en del af den danske kultur. Det her skal ikke ses som en straf, det skal ses som en hjælp. Vi gør noget anderledes, og det gør vi, fordi det, vi har gjort indtil nu, ikke har virket.

Den næste spørger er hr. Jacob Mark. Værsgo.

Tak. I SF synes vi, det er en rigtig god idé at sætte ind med ekstra sprogstimulering, ligesom vi har gjort det i dagtilbuddene, og give ekstra kroner og øre til flere lærere for de børn, som vi ved har sproglige problemer. Det er en indsats, som jeg tror er tiltrængt, og jeg tror også, at den kan være med til at løfte nogle af de børn, der har sproglige problemer. Det, som bekymrer mig, er, at man indfører sprogprøver for 6-årige børn. Jeg ved, at flere af Venstres ordførere har været ude at dele min bekymring om, at man presser børn og unge for meget. Så vil jeg bare høre: Når det nu allerede er sådan i dag, at 1.700 børn går om i 0. klasse, og at det med de her sprogprøver kun vil være 1.900 børn, vil det så ikke være en idé at sætte de der særlige indsatser i gang derude og så droppe det der prøveelement, så børnene får ro på, samtidig med at vi sætter ekstra ind?

Ordføreren.

Jeg deler sådan set også hr. Jacob Marks og SF's betragtninger om, at vi skal passe på, hvor meget vi presser på. Det er jeg fuldstændig enig med spørgeren i. Jeg har selv en lille dreng på 3 år. Han er som 3-årig i børnehaven blevet sprogtestet som en del af det at gå i en institution, og jeg var meget glad for, at han blev sprogtestet. Jeg var meget glad for, at jeg som forælder fik at vide, hvor det var, hans styrker og svagheder var, så jeg kunne hjælpe med at sætte ind. Jeg så det faktisk ikke som en straf, og den måde, det foregik på, vil jeg også bare sige, så han heller ikke som en straf. Han så det heller ikke som en test. Han kom tværtimod hjem og fortalte enormt begejstret om, hvordan de dygtige pædagoger, der ved, hvordan det her skal foregå, havde leget den her test ind i ham. Og det er jo helst sådan, det skal foregå derude, for jeg vil da være meget ked af, hvis de her børn opfatter det som et stressmoment. Det er absolut ikke meningen. Omvendt vil jeg også være meget ked af, hvis vi igen og igen, år efter år, som Folketing ikke gør noget for at hjælpe de her børn med at lære det danske sprog, og det er rent faktisk det, vi prøver her.

Spørgeren.

I SF har vi faktisk været med til at indføre den sprogvurdering, som ordførerens barn har været igennem, og det er, fordi den er anderledes end de sprogprøver, som man vedtager her. Det er netop en sprogvurdering i et trygt miljø med nogle pædagoger. Jeg ved godt, at man siger, at ord ikke betyder så meget, men jeg tror, der er en kæmpe forskel på, om vi snakker om en sprogvurdering eller en sprogscreening og så en sprogprøve, endda fire af dem. Hvorfor sagde man ikke: Vi sætter indsatserne i gang, vi holder øje med børnene, vi laver sprogvurderinger og bruger dem, vi allerede har fra børnehaven, og så dropper vi de her prøver? Det var faktisk vores bud på et kompromis, da vi forhandlede det her.

Ordføreren.

Nu var jeg ikke med i forhandlingerne, så jeg kender ikke den semantiske diskussion, der har været i selve forhandlingsforløbet. Det, der er vigtigt for mig, er, hvordan det kommer til at virke derude, og det skal vi selvfølgelig følge tæt. Vi skal være sikre på, at det her bliver en hjælpende hånd. Vi skal være sikre på, at børnene ikke føler sig stresset, men at de føler sig hjulpet. Vi skal også være sikre på, at forældrene ved, præcis hvordan det er, de skal understøtte børnene i det her. Jeg er faktisk oprigtigt optaget af, at de her børn kommer endnu bedre videre, at de kommer endnu bedre ind i skolen, at de kommer endnu bedre videre i samfundet og videre ud på arbejdsmarkedet. Det er det, der bekymrer mig; det er det, jeg er optaget af. Og så lad os vurdere det sammen løbende, så vi sikrer os, at det har den effekt, som jeg tror vi alle sammen er optaget af det skal have.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Jakob Sølvhøj som ordfører for Enhedslisten.

Lovforslaget her er jo et i en række, som tilsammen udgør udmøntningen af de såkaldte parallelsamfundsaftaler. I lighed med de øvrige aftaler indledes lovbemærkningerne med et ønske om et Danmark, som bygger på frihed, retssikkerhed og ligestilling, og så stiller man i øvrigt en lang række forslag, som trækker i den stik modsatte retning.

Jeg synes, det er meget betænkeligt, at lovforslaget har til formål at gennemføre lovændringer, som fastlægger særlige regler for bestemte grupper af elever, alene fordi de går på skoler med mere end 30 pct. elever med bopæl i udsatte boligområder. Dermed lægger lovforslaget op til en markant forskelsbehandling af en stor gruppe elever i vores folkeskole, som stilles alt andet end lige og – som flere allerede har været inde på i debatten – underlægges et helt urimeligt pres lige fra første færd, når de starter deres skolegang. Det er et pres, som efter Enhedslistens opfattelse vil virke fuldstændig imod sin hensigt.

Forslaget om at indføre tre-fire sprogtest af eleverne i børnehaveklasserne på skolerne fremstår som en ualmindelig dårlig idé, når man lytter til dem, som har det daglige ansvar for vores skoler og er helt tæt på skolernes hverdag. Børne- og Kulturchefforeningen, som jo er organisationen for samtlige chefer i de kommunale skoleforvaltninger, advarer i deres høringssvar mod de nye obligatoriske sprogprøver, som de direkte vurderer vil have en betydelig negativ effekt. Og Børne- og Kulturchefforeningen påpeger, hvordan det at tvinge elever til at gå børnehaveklassen om kan medføre store aldersmæssige forskelle, der kan få store sociale og trivselsmæssige konsekvenser. Og de understreger, at det forekommer fuldstændig uforståeligt, at afgørelser, der kan have så afgørende konsekvenser for det enkelte barn, ikke træffes ud fra en generel vurdering af elevens sproglige niveau, men med den samlede elevgruppes bopæl som et afgørende kriterie. Det karakteriseres, helt med rette, synes jeg, af Børne- og Kulturchefforeningen som forskelsbehandling af eleverne.

En tilsvarende kritik finder man i høringssvarene fra Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening. Skolelederne ser i forslaget et brud med afgørende principper i dansk skoletradition. De påpeger, at forslaget slet ikke tager hensyn til betydningen af den sproglige stimulering og udvikling, der finder sted ved at være sammen med jævnaldrende kammerater og venner. Og Danmarks Lærerforening vurderer, at forslaget er til skade for lærernes arbejde med at skabe kvalitet i undervisningen og at opbygge et tillidsfuldt samarbejde med forældrene.

Helt grotesk synes jeg at forslaget bliver, når man foreslår, at forældre til børn i børnehaveklassen, der har dumpet de første tre sprogprøver, kan købe sig til ekstra undervisning i sommerferien. Betal 500 kr. om ugen, og så hjælper vi dit barn igennem, så hun ikke dumper i børnehaveklassen, men kan gå videre til 1. klasse. Og som det fremgik af dialogen under hr. Mattias Tesfayes oplæg, er det jo fuldstændig rigtigt, at det teknisk set ligger uden for folkeskolen, men der er dog en fuldstændig tæt sammenknytning mellem de sprogprøver, der ligger i folkeskolen, og det at indføre en deltagerbetaling, som jeg synes er utrolig betænkelig og slet ikke forstår at partierne vil bevæge sig ind på.

Der er altså helt generelt manglende lydhørhed over for dem, der kender skolen rigtig godt – en manglende lydhørhed, der også går igennem i forhold til indgrebet over for de frie skolers frihed, en manglende lydhørhed i forhold til de alvorlige konsekvenser, det vil have at indføre økonomiske sanktioner mod forældrene. For forslaget indebærer jo ikke bare, at forældrene skal betale for ekstra sprogundervisning, men også, at de kan komme til at betale gennem fratagelse af børne- og ungeydelsen, hvis deres børn har et for højt fravær.

Vi synes, at forslaget her er dybt, dybt problematisk. Vi synes, det er problematisk, at man er indstillet på at lukke folkeskoler hen over hovedet på både forældrebestyrelser og kommunalbestyrelser. Og alt i alt er der efter vores opfattelse tale om et forslag, der vel først og fremmest er drevet af signalpolitik, men som desværre langt fra kun får den symbolske karakter, men vil få alvorlige negative konsekvenser for mange elever og for mange skoler. Og derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er hr. Henrik Dahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for ordet. Lovforslag L 60 er jo en udløber af regeringens udspil til at bekæmpe parallelsamfund fra marts i år og af de politiske aftaler, som bagefter blev indgået. På undervisningsområdet drejer det sig om aftalen fra den 9. maj mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Mangel på sprogkundskaber, når skolegangen begynder, er et selvstændigt problem. Det fører til, at det enkelte barn har svært ved at følge med i skolen rent fagligt, og de sproglige vanskeligheder vil så typisk forfølge barnet resten af livet. De opnår lavere karakterer og dårligere livsmuligheder som følge af de dårlige skolepræstationer.

Det er jo i sig selv en berettigelse til at reagere politisk, for det indebærer – for at sige det ligeud – at Folketinget retter op på nogle forhold, som truer den enkeltes velfærd, men samtidig påvirker dårlige sprogkundskaber også skolen som institution, og det har været lidt overset i debatten her. Progressionen i klasserne bliver langsommere, og man når aldrig det niveau, som man når i en klasse, hvor der er ingen eller få, der har sprogvanskeligheder.

Hvis der er over 15 pct. børn af ikkevestlige indvandrere i en skoleklasse, får alle, og jeg gentager alle, altså ikke kun de 15 pct., en lavere livsløn. Det viste en undersøgelse fra tænketanken Kraka og Deloitte for nylig. Så hvis vi tolererer den tilstand, som tingene befinder sig i lige nu, ville det flertal, som stod bag aftalen, også tolerere, at tusindvis af børn, der faktisk taler dansk flydende, blev anbragt i en situation, der gjorde dem fattigere end børn fra velfungerende klasser. Det kan vi naturligvis ikke være med til, så derfor lovforslag L 60.

De øvrige elementer i lovforslaget er en følge af det hovedformål, jeg har gennemgået. I barnets første år er det naturligvis forældrene, der har det fulde ansvar for, at barnet bliver sat på rette kurs. Det er kun en morsomhed, når man siger, at man skal vælge sine forældre med omhu. Det er jo ikke sådan, det foregår i virkeligheden. I Danmark er den rette kurs for et barn, at det her barn taler dansk flydende, uanset hvilken familiebaggrund barnet vokser op i. Det er der meget solidt forskningsmæssigt belæg for at mene. Derfor skal forældre have et økonomisk incitament til ikke helt afgørende at svigte deres forældreansvar.

De sidste elementer i lovforslaget handler så om, hvad man skal stille op med skoler, der ikke fungerer. Kommunerne får bedre mulighed, så de i tide kan følge op i forhold til skoler, der er inde i en dårlig udvikling, og hvis en skole er helt dysfunktionel, er det jo klart, at så bør den lukke, og det kan man så også få mulighed for nu. Det er jo blevet sagt flere gange, at der har eksisteret andre planer, som skulle føre de parallelle linjer ind på det samme spor, men det her er den bedste og mest gennemtænkte plan til dato, og derfor har lovforslaget selvfølgelig LA's varme støtte. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark. Værsgo.

Det var faktisk Liberal Alliance, der var ude og præsentere det her forslag første gang. Så tillykke til Liberal Alliance med en politisk sejr! Da det blev fremlagt, var det fru Laura Lindahl, som var ude og præsentere det. Hun sagde, at for at løse integrationsproblemerne var det på tide at indføre stopprøver. På det tidspunkt var Laura Lindahl åben over for, at man kunne dumpe 0. klasse flere gange. Det endte med en gang, altså at man går om en gang. Nu er det Liberal Alliances ordfører og ikke ministeren, der står her. Jeg vil egentlig gerne høre ordføreren om, hvor mange gange man skal kunne gå om. Hvor mange gange skulle man, hvis Liberal Alliance havde magt, som de har agt, kunne dumpe 0. klasse?

Ordføreren.

Det er jo klart, at der må være en eller anden grænse for, hvor mange gange man kan gå om, for det ville jo virke mærkeligt, hvis børnene i 0. klasse skulle barberes eller lignende. Så der skal findes en grænse af en eller anden slags. Der har så været nogle diskussioner, og så er vi endt, hvor vi er endt, og det er jeg godt tilfreds med.

Spørgeren.

Der skal være en grænse for, hvor mange gange man kan gå om, siger ordføreren. Det er jeg meget glad for er ordføreren erkendelse. Ordføreren kommer ikke med et specifikt tal. Så vil jeg bare høre refleksionen, for jeg ved, at ordføreren er god til at reflektere: Hvis man sender børn, der er 6, 7 eller 8 år, til dumpeprøve ad flere omgange, lader dem dumpe ad flere omgange, og lader dem gå om i flere omgange i nye klasser, tror ordføreren så, det kan få konsekvenser for disse børns trivsel?

Ordføreren.

Det har jo også enormt store konsekvenser for barnets trivsel ikke at kunne dansk og så gå i folkeskolen. Så det er et dilemma under alle omstændigheder.

Det, jeg håber på, er, at hele pakken, altså også med, hvad der er af sanktioner over for forældre, også vil få – og skal vi sige det ligeud – nogle uansvarlige forældre til at vågne op på et meget, meget tidligere tidspunkt og få dem til at forstå, at de selvfølgelig skal sørge for, helt fra barnet er ganske lille, at det kan tale det sprog, som er det officielle sprog i Danmark.

Tak til ordføreren. Det ser ikke ud til, at Alternativets ordfører er i salen. Så vi går videre til fru Marianne Jelved som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. I den her sammenhæng skal jeg også udtale mig på Alternativets vegne, så det er både på Alternativets og Radikale Venstres vegne, at jeg udtaler mig nu.

Vi er fuldstændig enige i, at vi skal gøre noget ved sprogudviklingen for de børn, vi taler om her, nemlig de børn, som mangler at kunne det danske sprog i tilstrækkeligt omfang. Det er vi meget indstillet på, hvis vi kunne få en dialog om det. Men der er jo lagt op til en beslutning, som vi mener indeholder nogle forskellige redskaber, som er kontraproduktive i forhold til det, vi gerne vil. Man foreslår her, dels at få en sprogtest af børn i 5-6-årsalderen, dels at det skal være muligt at tage børnechecken fra forældrene, hvis børnene ikke deltager i undervisningen, dels at indføre statslige sanktioner imod folkeskole og ungdomsuddannelser, hvilket i sidste ende kan resultere i, at skolerne og uddannelsesinstitutionerne lukkes.

Alternativet og Radikale Venstre er faktisk ret kraftigt imod lovforslaget, men vi er for, at man finder løsninger på det, der er problemet. Vi er imod det her lovforslag, for nok har det de rigtige hensigter, nemlig at sikre særligt udsatte børns sproglige udvikling og sikre god kvalitet på folkeskole- og ungdomsuddannelser, men lovforslaget anvender de forkerte midler, og det vil med stor sandsynlighed føre en række uheldige konsekvenser med sig.

Jeg vil vove at påstå, at lovforslaget både er uetisk, diskriminerende og centralistisk, og det er ikke begreber, som fremmer det, vi gerne vil.

Det er uetisk, fordi det udsætter mindre børn for test og risiko for at blive straffet med at skulle gå børnehaveklassen om, såfremt de ikke består. Det er jo det, der ligger i hele den måde at tilrettelægge det på. Det er diskriminerende, fordi det kun er de skoler, som har en høj andel af børn fra socialt udsatte boligområder, som rammes af det. Og det er centralistisk, fordi det bryder med Danmarks traditioner for, at det er kommunerne, der er ansvarlige for folkeskolen, og ikke staten.

Derfor er det efter vores opfattelse faktisk forkert, at ministeren med det her lovforslag forsøger at få indført mulighed for at kunne nedlægge en folkeskole. Når jeg tænker over det, synes jeg virkelig det er meget ubehageligt. Vi behøvede ikke gøre det på den måde. Det er det, der er min pointe.

Tak til ordføreren. Og den næste i rækken er hr. Jacob Mark som ordfører for SF.

I Danmark presser vi børn mere og mere; det er min helt klare opfattelse. Vi har travlt med at give dem fart på. Historisk set kommer de hurtigere fra vuggestue til børnehave nu, end de har gjort før; de kommer hurtigere fra børnehave til skole nu, end de har gjort før, fordi der er penge at hente ved at presse dem hurtigt af sted. Når de så kommer i folkeskole, skal de testes 10 gange, og til de test kan man forteste 2 gange, og det kan så blive 30 gange i en folkeskoletid.

Jeg tror ikke, det er tilfældigt, når flere børn oplever angst, flere børn får depressioner. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, når flere børn er usikre. Jeg tror heller ikke, det er tilfældigt, når flere børn oplever det, der hedder skolevægring, nemlig det, at man egentlig har lyst til at gå i skole, men ikke magter det, fordi man ikke kan få sig selv ud af sengen og hen på den skole, som man går på.

Der er en klog person, også klogere end mig, der har givet de her børn et navn, nemlig glasbørn, fordi de er gennemsigtige og glædesløse. Det er ikke alle børn, der er sådan her, det er jeg med på, men jeg ser en tendens, og jeg synes, der er en tendens til, at de her glasbørn bliver der flere og flere af, som er usikre og trætte af at blive testet, og som ikke finder den samme glæde ved at komme i skole, som børn tidligere har haft. Og hvis man kigger på den nationale test i 2. klasse, som jo i virkeligheden måske er det tætteste, vi kommer på de her sprogprøver, så er det bevist, at der er mange børn, der decideret mistrives med de her test. Der er forskere, der har stået herinde i Landstingssalen og fortalt, at der er eksempler på børn, der græder og bliver holdt hjemme, fordi de ikke vil op til de der test. Det er ikke godt for børnene.

Nu indfører man så en stopprøve eller en sprogprøve, og det er ikke bare én, det er to, hvis de ikke klarer den første, og det er ikke bare to, det kan være tre, og det er ikke bare tre, det kan være fire, og så kan man nærmest også få et femte forsøg. Jeg vil bare sige, at det her er 6-årige børn, og jeg tror ikke, at vi får færre glasbørn af at lade 6-årige børn komme i prøvelignende situationer, der kommer til at afgøre, om de får lov til at fortsætte sammen med deres klassekammerater.

Hr. Mattias Tesfaye og Socialdemokratiet, som desværre er gået med i aftalen, sagde, at det jo bare er en stigning fra 1.700 til 1.900 børn, der går om – det er ingen skandale. Men det er jo ikke kun det, at der er flere, der går om, det er jo også det, at vi endnu en gang kaster en ny test ind i vores skolesystem og endnu tidligere end før. Undervisningsministeren har flere gange sagt, at der er brug for en hård bagkant for at løse det her problem. Jeg mener ikke, der er brug for hårde bagkanter over for 6-årige børn. Der er brug for dygtige voksne; der er brug for tid til de børn, der helt soleklart har udfordringer; der er brug for tillid til lederne; og der er brug for tidlige indsatser. Og de er i gang. Vi har sammen sat sprogvurderinger i gang af børn, der går i børnehave. Vi ved præcis, hvem det er, der har sproglige udfordringer. Det spurgte jeg til under forhandlingerne. Men i stedet for at gøre noget for alle dem, som vi ved har sproglige udfordringer, og bruge pengene på dem i 0. klasse, så begynder vi at teste på ny, men kun i nogle udsatte boligområder, med de her sprogprøver. Hvorfor ikke sætte ind der, hvor vi ved problemerne er? Og hvorfor ignorerer både Socialdemokratiet, regeringen og Dansk Folkeparti både BUPL, DLF, Børnerådet, børne- og kulturcheferne, skolelederne, der siger, at det her er skidt for børnene, og som siger, at det er stigmatiserende, stressende, pressende for børnene og decideret dumt? Det forstår jeg ikke.

Jeg forstår ikke, at Socialdemokratiet, som vi forhandlede med i lang tid, og som har sagt, at de vil være børnenes statsminister efter et valg, og som har sagt, at vi stresser børn og unge for meget, kan være med til at indføre fire sprogprøver for nogle af dem, jeg kalder glasbørn, allerede i 0. klasse. Og jeg forstår ikke, at den regering, der har skiftende ministre, der siger, at vi stresser og presser børn for meget, så bare i en anden sammenhæng indfører stop- eller sprogprøver for 6-årige børn.

Vi vil have det her afskaffet, og det vil vi have efter et valg, og det vil vi arbejde for. Og vi mener, at man kan gøre det med et smalt muligt flertal. Man har indført det med et flertal uden om forliget, og derfor kan vi også afskaffe det igen, lige så snart der er et rødt flertal uden om forliget.

Tak til ordføreren. Så er turen kommet til undervisningsministeren.

Tak. Jeg tror, jeg vil starte med at sige, at hvis der er noget, der er stressende og pressende for et barn, så er det overhovedet ikke at kunne følge med i undervisningen, så er det at gå i en klasse, hvor dem, man går i klasse med, har nogle førskolekompetencer, som måske er 2 år bedre end dem, man selv har – 2 år er meget for børn, der starter i skolen. Det er nogle af de børn, vi kigger på her, der er så langt bagud i deres førskolekompetencer. Det er nogle af de samme børn, der går hele vejen igennem den danske grundskole og går ud med et karaktersnit, der ligger langt under gennemsnittet – langt under. De starter med så dårligt et sprog, et ordforråd, en forståelse af sproget, at de ikke er i stand til at deltage i undervisningen på lige vilkår med deres klassekammerater, og det er en situation, som har stået på i ikke 1 år eller 2 år, men snarere i 10, 20, 30 år.

Så dem, der er bekymret for, om der er nogle børn her, der bliver stresset eller presset, vil jeg bare lige bede om at huske på, hvad det er for en situation, man har sat børn i i de her områder år efter år i så mange år. Og der har været dygtige voksne, og der har været frihed, og der har været engagement, og der har været gode viljer, men det er bare ikke blevet løst. Det er ikke blevet løst!

Nå, men tilbage til udspillet her. I marts i år fremlagde vi udspillet »Ét Danmark uden Parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030«, og udspillet består af en række initiativer, der er målrettet de steder i Danmark, hvor parallelsamfund er mest udbredt. Hele udspillet udsprang faktisk af en drøftelse, vi havde om uddannelsesområdet, hvor jeg foreslog, at vi gik mere helhedsorienteret til værks. Og det gjorde vi så.

Vi lavede en parallelsamfundspakke, som omhandler en række forskellige områder, og vi fremlagde den i Mjølnerparken, som er et sted, hvor jeg selv er kommet rigtig meget, nemlig fordi min egen søn har gået i vuggestue der. Efter vi havde fremlagt udspillet, gik jeg et smut over i den vuggestue for at hilse på nogle af de pædagoger, som stadig væk kan huske mig fra dengang, og det var et glædeligt gensyn, og vi havde en god snak. Men lederen derovre var en lille smule betænkelig ved det, for hun syntes, det var en lille smule underligt, at der kom sådan en minister masende ind i vuggestuen, og det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg kan godt forstå, at mange af de mennesker, som bor i de her områder, tænker: Hvad er det for nogen, der kommer kørende ind her og vil os noget? Men udfordringen er jo, at hvis ikke vi vil dem noget, hvis ikke vi sætter ind her, fortsætter tingene bare, som de er, og det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Vi skal tage initiativer på de områder, hvor tidligere indsatser ikke har slået til.

Vi skal forebygge og nedbryde parallelsamfund, og vi skal gøre det på en måde, hvor vi ikke samtidig undergraver de rettigheder og den frihed, vi har i Danmark. Det er en svær balancegang, og det kræver en meget præcis indsats – en indsats, hvor vi ikke generer samtlige danskere i hele Danmark, men sætter ind de steder, hvor problemerne er. Og det er netop sådan en præcis og målrettet indsats, vi muliggør med initiativerne i det lovforslag, vi behandler i dag. Jeg vil gerne sige tak til de partier, der bakker op om dette lovforslag, som udmønter en række initiativer fra aftalen om at bekæmpe parallelsamfund.

At kunne tale et godt dansk er en ekstrem vigtig nøgle til integration, det er en åbenbar forudsætning for at kunne klare sig i skolen, både fagligt og socialt. Tidlig sproglæring skal foregå i hjemmet, og det er forældrenes ansvar, at barnets dansk er tilstrækkeligt før skolestart. Andelen af svage læsere i 2. klasse er imidlertid større på folkeskoler med mere end 30 pct. elever fra udsatte boligområder, hvis man sammenligner med øvrige folkeskoler, og det gælder også, selv om man tager højde for forældrenes uddannelsesbaggrund. Det vil give store problemer i fremtiden, og det gælder både for hele samfundet, men vigtigst også for hver enkelt af disse børn, som ikke klarer sig godt i skolen, og som allerede fra børnehaveklassen er bagud på point. Det skal vi gøre noget ved. Derfor foreslår vi med dette lovforslag at indføre sprogprøver i børnehaveklassen på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder.

Hvis en elev i sidste ende ikke består prøven, skal barnet gå børnehaveklassen om, men det skal dog være sådan, at start i 1. klasse kun kan udsættes én gang. Som supplement til sprogprøverne er der også intensiv sprogstimulering for de børn, der klarer den indledende prøve ved starten af børnehaveklassen dårligt. Sådan et forløb kan hjælpe barnet på vej til at få et bedre sprog, men jeg vil gerne understrege, at hovedansvaret altid vil ligge hos forældrene. Det er og bliver forældrenes opgave at sørge for, at deres børn er parat til at starte i skolen, og det indebærer også et godt og alderssvarende sprog. Skolens opgave er at undervise børnene i fagene, men det er en forudsætning, at det talte sprog læres i hjemmet. Netop det med forældrenes ansvar er helt centralt. Det er og bliver mor og far, der har ansvaret for deres børn, for, at de får en god og solid morgenmad, at de kommer op om morgenen, og ikke mindst at de passer deres skole. Desværre er der tilfælde, hvor forældrene ikke lever op til det ansvar, og med lovforslaget ønsker vi at styrke forældreansvaret og gøre det muligt at inddrage børnechecken i familier, hvor børnene ikke deltager i undervisningen i folkeskolen.

Med lovforslaget vil vi også indføre en obligatorisk sprogprøve for de elever i 1. til 9. klasse, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Det skal give eleven en sikkerhed for, at de får et godt udbytte af undervisningen. Desuden vil vi styrke sanktionsmulighederne både over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvis de gentagne gange leverer dårlige resultater. I sidste ende skal det være muligt at nedlægge en skole eller institution, hvis ikke de formår at løfte kvaliteten. Vi skal gøre noget ved problemerne med parallelsamfund i Danmark, vi skal lægge kursen om, så flygtninge- og migrantforældre også løfter deres del af ansvaret. Når man vælger at flytte til Danmark, har man som forældre et ansvar for, at ens børn lærer dansk, inden de starter i skole. Og man kan altså se, at i familier, hvor man taler dansk, klarer børnene sig bedre. Det er vigtigt, at alle børn uanset baggrund får det bedste ud af deres skolegang, og det er vi godt på vej til med indsatserne i dette lovforslag. Tak for ordet.

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jacob Mark. Værsgo.

Ministeren siger, at tillid ikke har virket. Jeg er enig i, at vi har begået en række fejl, når det kommer til integration, men jeg er ikke sikker på, når det kommer til 0.-klasseopgaven, at tillid ikke har virket. Ministeriets egne bilag viser at 1.700 allerede går om i dag, og at der er en højere repræsentation af dem med udenlandsk herkomst. Med de her sprogprøver vil det være 1.900. Det er ikke en markant forskel, og mon ikke de ekstra var blevet opdaget, når man satte ind med ekstra sprogstimulering? Det er bare for at angribe det der med, at tillid ikke har virket. Jeg tror ikke på det. Jeg tror faktisk, at skolelederne kan løfte deres opgave.

Jeg vil spørge om noget. Vi ved præcis – stort set i hvert fald – hvilke børn der har sprogproblemer i Danmark, fordi vi sammen har indført sprogvurderinger i dagtilbud. Jeg foreslog under forhandlingerne, at alle de børn, som vi ved har sprogproblemer, skal vi sætte noget ekstra i gang for med de midler, man har sat af. Den model vil regeringen ikke. Man vil hellere indføre de her sprogprøver – hvorfor?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at formålet her jo ikke er, at børnene skal gå om. Formålet er, at de skal lære dansk. Og når jeg siger, at de tiltag, der har været, ikke har løst problemerne, så er det jo alle de tiltag, der har været, summen af alle tiltag, summen af alt det engagement, al den gode vilje, modersmålsundervisning i alle kommuner – alt det engagement har ikke løst problemerne. Tværtimod ser vi, hvis vi f.eks. kigger på asyl- og migrantgruppen, som der jo bor mange af i de her boligområder, at så klarer de sig relativt ringere i Danmark med det uddannelsessystem, vi har, end i mange af de lande, vi sammenligner os med. Så hele den her illusion om, at vi godt kan løse det med det, vi har gjort, bliver vi bare nødt til at gøre op med.

I forhold til at vi nu ved, hvem børnene er, vil jeg sige, at det jo ikke er nok at vide, hvem de er. Vi skal sætte ind, og vi skal også have forældrene inddraget. Vi kan ikke klare det uden forældrene.

Spørgeren.

Vi er enige om, at vi ikke har gjort det godt nok. Vi er enige om, at vi skal sætte ekstra ind. Det er derfor, det undrer mig, at regeringen nu køber ind på den her model med sprogprøver i nogle enkelte områder. Efter det her tiltag vil der stadig være masser af de børn, som har fået sprogvurderinger, der viser, at de ikke har et godt sprog, og som ikke bliver tilbudt den her ekstra sprogstimulering. Hvorfor var det så vigtigt for regeringen at indføre sprogprøver, at man hellere vil have den model, end man vil gøre en ekstra indsats for alle de børn, som man allerede har sprogvurderet og ved har sprogproblemer? Så havde man da virkelig fået taget fat om nældens rod i stedet for bare at sætte ind med prøver nogle steder, hvor man ikke ved om der er problemer.

Ministeren.

Tak. Vi sætter ind med sprogprøver lige præcis der, hvor problemerne er værst. Det synes jeg er et rigtig godt sted at starte. Hvorfor smører vi ikke bare et tyndt lag ud alle steder i landet og gør en ekstra indsats? Jamen den ekstra indsats, som man har gjort i mange år, har jo ikke virket. Der er mange kommuner, som eksempelvis omfordeler, sådan at skoler, som har mange børn, der klarer sig dårligt, får mange flere ressourcer. Men det kommer der ikke nødvendigvis – ikke nødvendigvis – bedre resultater ud af. I hvert fald kan vi se, når vi kigger på nogle grupper, at resultaterne flytter sig alt for langsomt.

Den næste spørger er hr. Jakob Sølvhøj. Værsgo.

Til det der med at smøre tyndt ud vil jeg sige, at man nogle gange kan være i tvivl om, om det er det samme lovforslag, vi diskuterer. Altså, elever i børnehaveklasser på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen osv., skal bestå en obligatorisk sprogprøve. Hvorfor er det, at det er ens postnummeradresse, som gør, at man skal op til en sprogprøve? Alle skal så op til en sprogprøve, når de kommer fra et sådant boligområde. Er det ikke sådan? Vi er tit uenige, men jeg synes jo, ministeren ofte går ind med en faglig tilgang til den måde, vi vurderer uddannelse og uddannelsesbehov på. Hvorfor i himlens navn er det dog sådan, at det ikke er en vurdering, der skal foregå i forhold til det enkelte barns sprog, uanset hvor barnet går i skole, men at det, at man bor i et bestemt boligområde, gør, at der lige præcis der skal øves en særlig sproglig indsats? Ja, jeg synes simpelt hen, det er ufagligt og usagligt.

Ministeren.

Jeg går ind i det her med min faglige og saglige tilgang, fuldstændig som jeg gør alle andre steder, og jeg gør det her på et område, hvor jeg godt ved jeg får modvind, men det gør jeg, præcis fordi vi har fejlet, og fordi jeg ved, at eksempelvis sprog talt i hjemmet er en afgørende faktor for, hvor godt børn klarer sig i skolen og i livet i øvrigt. Når vi sætter ind i særlige boligområder, er det jo også, fordi vi kan se en sammenhæng imellem de her boligområder og det, at der er en høj forekomst af elever, der klarer sig dårligt. Så kan der også være en ræson i, at man siger, at det er en hel skole, der går i gang med det her projekt. Så er det fælles for alle eleverne, og så er det noget, man kan snakke om og man engagerer sig i sammen. Det kan forældrene også. Det synes jeg er en god tilgang.

Spørgeren.

Nu tror jeg ikke på, at det er nogen god løsning at have fire sprogtests i løbet af barnets første skoleår, men hvis man nu mener, at det har så fantastisk en betydning for det at løfte børns sprog – og jeg er jo enig i, at vi skal prøve at finde de bedste løsninger til at løfte børns sprog – hvordan kan det dog så være, at man siger, at bor de ikke i et udsat boligområde, synes man egentlig ikke, det er noget, man skal satse på? Ja, jeg kan simpelt hen ikke forstå det, og efter min opfattelse er ministeren kommet dertil, hvor ministeren har svigtet den saglige og faglige tilgang til det og er offer for en ren symbolpolitik i stedet for at holde fast i, at når vi skal vurdere børns uddannelsesbehov, skal det gøres konkret i forhold til det enkelte barn. Så skal det ikke være sådan en massekonstruktion, der bygger på børns boligforhold.

Ministeren.

Det er jo pænt af ordføreren at ville fritage mig for ansvar, men det er der slet ikke nogen grund til. For jeg har selv taget initiativ til det her. Så derfor står jeg også gerne på mål for det. Vi starter med at kigge på de her boligområder, men hvis det virker godt, og hvis vi får et godt resultat ud af det, som vil være forskelligt fra alle mulige andre greb, som man har lavet på det her område, så vil jeg da foreslå, at man udbreder det. Det vil da være oplagt, hvis man kan se hen over årene, at det her har en positiv effekt. Så det vil da være oplagt.

Så til hele det her med, at det er synd for eleverne med en test: Det er altså synd for de her elever, at de ikke kan dansk. Det er meget mere synd for dem.

Den næste spørger er hr. Mattias Tesfaye. Værsgo.

Jeg vil godt starte med at sige, at jeg var glad for ministerens sidste replik, som handlede om, at hvis det her lovforslag viser sig at være en succes, så vil det da ifølge regeringen være interessant at kigge på, om ikke også man skulle brede det yderligere ud. Det, som jeg i hvert fald synes er det største problem i det her lovforslag, er, at der ikke er flere børn, der får gavn af et intensivt sprogstimuleringsforløb. Men her ved jeg også godt, at der er en økonomisk diskussion, for det her er ikke billigt. Så lad os nu starte med at glæde os over, at glasset er halvfyldt.

Men grunden til, at jeg tog ordet, var egentlig for lige at høre ministerens replik til en artikel, der har været på Folkeskolen.dk og Videnskab.dk, og som handler om, at TrygFondens børneforskningscenter siger, at der er for kort tid til at udvikle de her sprogprøver. Og det er, kan jeg forstå, ellers nogle internationalt anerkendte forskere, der får trykt deres forskning om sprogprøver til små børn i videnskabelige tidsskrifter over hele kloden, så dem vil vi jo gerne have med om bord. Skal vi være nervøse?

Ministeren.

Udviklingen af de her sprogprøver er jo under et vældigt pres. Det er et kontroversielt område, som man har givet sig i kast med her, og derfor er jeg også rigtig glad for, at der både er nogle, der har taget teten her, og at der også er skoler, der melder sig allerede til det første år. Men det er klart, at man også skal bruge det første år til at blive klogere på, hvordan man skal strikke de her tests sammen.

Spørgeren.

Tak for svaret. Meningen er jo, at vi til sommer er klar på de her 45 skoler, folkeskoler og friskoler. Er vi det?

Ministeren.

Ja, det vil jeg mene vi er. Men jeg kunne også godt forestille mig, at man, når man så har været gennem år 1, har lært noget, og måske laver man nogle justeringer. Det kan man fint forestille sig. Det kan jeg ikke vide. Men det vil da være oplagt, når man starter med en ny metode, at man også gør det på en måde, sådan at man kan foretage justeringer.

Næste spørger er fru Marianne Jelved. Værsgo.

Tak. For at opmuntre de seere, der måske følger med i det, der foregår her, gør jeg opmærksom på, at Radikale Venstre faktisk er med i noget af det her store projekt med parallelsamfund og ghettoplaner ud fra den betragtning, at det er godt at gå til roden. Derfor er vi med til sammen med den borgerlige regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF – og altså også Radikale Venstre – at forebygge og nedbryde parallelsamfund ved at ændre på hele boligområder.

Så siger ministeren: De skal lære dansk. Alle er enige i, at de skal lære dansk. Derfor er vi også med i et andet forslag sammen med regeringen, Socialdemokraterne og SF, nemlig om en bedre fordeling af børnene i daginstitutionerne. Det er faktisk også at gå til roden. Det venter vi os rigtig, rigtig meget af, og jeg vil bare sige som en opmuntring, at selv om vi er imod noget af det, der sker her, så er vi altså for at gå til roden og prøve at forandre på en måde, som fører til forbedring. Det betyder nemlig, at der skal være bedre fordeling af børn i daginstitutionerne. 30 pct. må optages fra udsatte boligområder, nogle steder 35 pct., men 30-35 pct. af børnene skal komme fra udsatte boligområder ind i såkaldt almindelige institutioner, hvis jeg må bruge det udtryk.

Det vil jo give en helt anden situation også sprogudviklingsmæssigt. Det forventer vi os meget af, og jeg vil gerne bede ministeren forholde sig til, om der ikke er grund til at være glad for det – at gå til roden.

Ministeren.

Jeg er bestemt glad for, at De Radikale melder sig på banen her og er med i nogle af aftalerne i parallelsamfundspakken. Så det vil jeg gerne kreditere for. Når det handler om børnenes sprogfærdigheder, kan man jo godt få et udbytte af at gå i en god vuggestue eller børnehave, men børnene lærer altså primært det talte sprog i hjemmet. Det gør de. De lærer det ikke af et andet barn, som også har et dårligt ordforråd. Det kan også være danske børn, der ikke har noget stort ordforråd nede i sandkassen. De lærer det af deres forældre. De lærer, når deres forældre kigger dem lige i øjnene, synger for dem, snakker med dem, leger med dem. Det, at der er familier, hvor man ikke taler med sine børn, og de starter i skolen og ikke har et funktionelt dansk, er det, der er det helt store problem her.

Spørgeren.

Det er jeg fuldstændig enig med ministeren i. Det er også derfor, jeg siger, at hvis man nu kunne gå til roden i stedet for at ændre på noget i det sidste børnehaveår, inden man skal i skole – at man starter helt fra starten af i børneinstitutionerne og sikrer, at der er et overtal af danske børn i de enkelte børneinstitutioner.

Det er jo det samme problem, hvad enten det er forældre, der kommer fra situationer, hvor de ikke er så gode til sproget, som forældre, der er gode til sproget – dem har vi jo under alle omstændigheder. Det er en helt ny dimension, ministeren taler om her. Vi taler om: Hvad betyder det at gå i børneinstitutionerne? Det er jo det, hele diskussionen har været om i dag, og ikke hvordan forældrene er indrettet. Så derfor må det da være en fordel, at der går danske børn sammen med de børn, der kommer fra udsatte boligområder.

Ministeren.

Der er vi jo så helt uenige, for forældrene spiller nemlig en fuldstændig afgørende rolle i sprogprøverne. Det handler jo ikke bare om en test, det handler om et forløb, hvor forældrene skal have en sprogpakke med hjem, så de kan tale med deres børn, så de kan tage ansvar, så de kan lege, så de kan synge, så de kan være sammen med deres børn og hjælpe dem med at lære dansk. Det er præcis en afgørende del i det forslag, vi lægger frem her. Og det er rigtig dejligt for børn at have danske venner, men det er jo ikke et børnehavebarns ansvar at lære et andet børnehavebarn dansk.

Jeg siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.