L 60b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 19. februar 2019

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 60 Bilag 9, L 60 A Bilag 9, L 60 B Bilag 9
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 60

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 19. februar 2019

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love

(Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og

ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)

[af undervisningsministeren (Merete Riisager)]

1 Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 10 ændringsforslag til

lovforslaget, herunder ændringsforslag nr. 1, 2 og 9 om de-

ling af lovforslaget.

2. Udtalelse fra undervisningsministeren og et flertal i

udvalget

Undervisningsministeren og et flertal i udvalget (S, DF,

V, LA, RV, SF og KF) bemærker følgende:

Efter fremsættelsen af L 60 har der været rejst spørgsmål

om, hvorvidt regeringen med lovforslaget har brudt folke-

skoleforliget.

For at undgå den usikkerhed, som herved er skabt, frem-

sættes der ændringsforslag i betænkningen, som vil indebæ-

re, at den lovgivningsmæssige udmøntning af delaftalen på

undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund kan

sidestilles med forløbet omkring lektiecafeerne i forbindelse

med folkeskolereformen i 2013.

Den daværende regering (S, RV og SF) og V og DF ind-

gik her aftale om et fagligt løft af folkeskolen. KF var mod-

stander af aftalens indhold vedrørende faglig fordybelse og

obligatorisk lektiehjælp i skoletiden og kunne derfor ikke

tilslutte sig hele aftalen. Efterfølgende blev der mellem afta-

lekredsen og KF indgået aftale om, at elementet i aftalen

vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i

skoletiden blev udskudt til efter næstkommende folketings-

valg. Aftalen indebar således, at folkeskolereformen blev

gennemført ved to lovforslag – ét om de elementer i refor-

men, som hele folkeskoleforligskredsen var enige om, og ét

om de resterende elementer af reformen med ikrafttræden

efter næstkommende folketingsvalg. Forligskredsen bestod

herefter uændret.

Ændringsforslaget vil derfor i overensstemmelse med

denne praksis indebære en opdeling af lovforslaget i to sepa-

rate lovforslag, således at den del af lovforslaget, som ikke

har støtte fra hele folkeskoleforligskredsen – indførelse af

obligatoriske sprogprøver samt styrket forældreansvar gen-

nem mulighed for standsning af børnecheck m.v. – udskilles

til et selvstændigt lovforslag.

Folkeskoleforligskredsen kan herefter samlet stemme for

de elementer af aftalen, som hele folkeskoleforligskredsen

er enige om. Samtidig vil partier i folkeskoleforligskredsen,

som ikke kan støtte forslaget om obligatoriske sprogprøver

samt styrket forældreansvar gennem mulighed for stands-

ning af børnecheck m.v., kunne stemme imod eller blankt i

forhold til disse elementer.

Den lovgivningsmæssige udmøntning af delaftalen på

undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund vil

således være i overensstemmelse med forligspraksis i folke-

skoleforligskredsen, da fremgangsmåden svarer til den i

2013 benyttede i forbindelse med aftalen om folkeskolere-

formen. Der er således ikke sket nogen ny udvikling i folke-

skolekredsens forligspraksis.

I ændringsforslaget er endvidere af hensyn til mindretal-

let i forligskredsen indsat en revisionsbestemmelse, hvoref-

ter undervisningsministeren skal fremsætte forslag om revi-

sion af loven om obligatoriske sprogprøver og styrket foræl-

dreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck i

folketingsåret 2021-22.

Forud for revisionen vil der blive gennemført en evalue-

ring af lovens virkninger. Det vil blive evalueret, i hvilket

omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om

AX022942

L 60b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 19. februar 2019

de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksprogli-

ge færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.

Revisionsbestemmelsen bevirker, at den til enhver tid

siddende minister er forpligtet til som minimum at fremsæt-

te lovforslag om at ændre revisionsbestemmelsen i folke-

tingsåret 2021-22. Revisionsbestemmelsen vil kunne ændres

med 90 mandater.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, DF, V, LA og KF) vil stemme for

de stillede ændringsforslag. Flertallet indstiller de under A

og B nævnte lovforslag til

vedtagelse.

mindretal

i udvalget (EL) vil stemme for ændringsfor-

slag nr. 1, 2 og 6-10. Mindretallet vil stemme hverken for el-

ler imod ændringsforslag nr. 3-5. Mindretallet indstiller de

under A og B nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. be-

handling.

andet mindretal

i udvalget (ALT) vil stemme for æn-

dringsforslag nr. 1, 2 og 9 om deling af lovforslaget. Min-

dretallet vil stemme hverken for eller imod de øvrige æn-

dringsforslag. Mindretallet indstiller de under A og B nævn-

te lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling.

tredje mindretal

i udvalget (RV) vil stemme for æn-

dringsforslag nr. 1, 2 og 6-10. Mindretallet vil stemme hver-

ken for eller imod ændringsforslag nr. 3-5. Mindretallet ind-

stiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse. Mindre-

tallet indstiller det under B nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling.

fjerde mindretal

i udvalget (SF) vil stemme for de stil-

lede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under A

nævnte lovforslag til

vedtagelse.

Mindretallet indstiller det

under B nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslisten indstiller såvel lovforslag A som lovforslag

B til forkastelse.

Enhedslisten ser det i lovforslag A omfattede forslag om

at give undervisningsministeren beføjelser til at lukke folke-

skoler hen over hovedet på både skolebestyrelser og kom-

munalbestyrelser som en uhørt og urimelig centralisering.

For så vidt angår lovforslag B, er Enhedslisten modstan-

der af at gennemføre lovændringer, der fastlægger særlige

regler for bestemte grupper af elever om obligatoriske

sprogprøver, fordi de går på skoler med mere end 30 pct.

elever med bopæl i udsatte boligområder. Dermed indføres

en urimelig forskelsbehandling af eleverne. Enhedslisten

finder endvidere forslaget om, at elevers skolefravær skal

føre til standsning af børne- og ungeydelsen, for uaccepta-

belt.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov

om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse (Konsekvent indgriben over for dårligt

præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutio-

ner)« omfattende § 1, nr. 5 og 6, og §§ 5-7.

»Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov

om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social ser-

vice og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske

sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældrean-

svar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)«

omfattende § 1, nr. 1-4, og §§ 2-4 og 7.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 7

Paragraffen affattes således:

»§ 7

Loven træder i kraft den 1. august 2019.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, DF, V,

LA, SF og KF):

Til § 1

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 5, stk. 6, 3. pkt.,

indsættes

efter »skoler«: »og afdelinger af skoler«.

[Udvidelse af anvendelsesområdet for de obligatoriske

sprogprøver til også at omfatte afdelinger af skoler]

I det under

nr. 3

foreslåede

§ 11 a, stk. 1, 1. pkt.,

ind-

sættes efter »skoler«: »og afdelinger af skoler«.

[Udvidelse af anvendelsesområdet for de obligatoriske

sprogprøver til også at omfatte afdelinger af skoler]

Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

»01.

§ 39, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

02.

§ 39

indsættes som

stk. 3:

L 60b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 19. februar 2019

»Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-

ler om elevernes deltagelse i undervisningen, herunder om

opfølgning på fravær.««

[Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse]

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget

med undtagelse af ALT):

Til § 4

Nr. 1

affattes således:

»1.

§ 2, stk. 1, nr. 8,

ændres »standsning af børneydelsen,

og« til: »standsning af børneydelsen,«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]

Nr. 2

affattes således:

»2.

§ 2, stk. 1, nr. 9,

ændres »standsning af børneydelsen.«

til: »standsning af børneydelsen, og«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]

nr. 3

ændres i den indledende tekst »nr. 9« til: »nr.

10«, og det foreslåede nye nummer betegnes nr. 10.

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 7]

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 7

Paragraffen affattes således:

»§ 7

Stk. 1.

Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 153, stk. 2, i lov om

social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august

2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye

regler.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget

med undtagelse af ALT):

Ny paragraf

10)

Efter § 7 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

Undervisningsministeren fremsætter forslag om revision

af loven i folketingsåret 2021-22.«

[Indsættelse af revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget vil indebære, at lovforslaget deles i to

separate lovforslag, således at de dele af lovforslaget, som

vedrører indførelse af obligatoriske sprogprøver for elever

på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et bolig-

område, der har været på listen over udsatte boligområder,

jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en

gang inden for de seneste 3 år, og de dele af lovforslaget,

som vedrører styrket forældreansvar gennem mulighed for

standsning af børnecheck m.v., udskilles i et særskilt lovfor-

slag. Baggrunden herfor er, at der ikke kan opnås enighed i

forligskredsen, for så vidt angår disse dele af lovforslaget.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af

ændringsforslag nr. 1, hvorefter bestemmelserne om obliga-

toriske sprogprøver og om styrket forældreansvar gennem

mulighed for standsning af børnecheck m.v. foreslås udskilt

i et særskilt lovforslag.

Til nr. 3

Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestem-

melse i § 5, stk. 6, kan undervisningsministeren fastsætte

regler om, at elever i 1.-9. klasse, som modtager undervis-

ning i dansk som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30

pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen

over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene

boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år, skal

bestå en obligatorisk sprogprøve som forudsætning for, at

eleven kan ophøre med at modtage undervisning i dansk

som andetsprog. Består eleven ikke prøven, skal eleven un-

dervises på det pågældende klassetrin i 2 år.

En del kommuner har over årene foretaget ændringer i

deres skolestruktur, der har medført flere skoler med under-

visning på forskellige afdelinger af skolen, en såkaldt afde-

lingsstruktur.

Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkesko-

le skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der

er således ikke noget til hinder for, at en nedlagt tidligere

skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisnings-

sted inden for rammerne af en ny – større – skole (afdelings-

struktur). Ved et »lokalt undervisningssted« – og dermed

ved en afdeling under en skole – forstås en enhed under sko-

len, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt

eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en

klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved

skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra

øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et sær-

skilt undervisningssted. En geografisk samlet skole kan ikke

opdeles i afdelinger.

Folkeskoleloven angiver ikke, hvilke elever der kan un-

dervises i en sådan afdeling af en større skole. Der kan være

tale om den nedlagte skoles elever eller de mindste eller

ældste klasser fra den store skole. Der kan også være tale

om elever, der skal modtage specialundervisning eller 10.

klasse fra den store skole. Beslutning herom træffes af kom-

munalbestyrelsen.

Der er kun ganske få forhold, som reguleres eksplicit for

afdelinger af skoler i folkeskoleloven. Der er ikke fastsat

nærmere regler om, hvad der konstituerer en afdeling af en

skole, ligesom der ikke er fastsat procedurekrav i forhold til

oprettelse eller nedlæggelse af en afdeling af en skole mod-

L 60b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 19. februar 2019

sat nedlæggelse af en skole. Ud over skolens leder har sko-

ler med afdelingsstruktur typisk indrettet sig på en sådan

måde, at hver afdeling har en daglig leder.

For at sikre, at også elever på skoler med en afdelings-

struktur får den sikkerhed, som en sprogprøve giver for det

faglige niveau m.v., foreslås det, at en afdeling af en skole

tillige skal omfattes af forslaget om obligatoriske sprogprø-

ver. Det vil indebære, at elever i 1.-9. klasse, som modtager

undervisning i dansk som andetsprog, på en afdeling af en

skole, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområ-

de, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. §

61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang

inden for de seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk sprog-

prøve, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har

behov for undervisning i dansk som andetsprog.

Med ændringsforslaget udvides anvendelsesområdet for

bestemmelsen således til også at omfatte afdelinger af sko-

ler. Det betyder, at undervisningsministeren kan fastsætte

regler om, at elever i 1.-9. klasse, som modtager undervis-

ning i dansk som andetsprog, på afdelinger af skoler, hvor

mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har

været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i

lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de se-

neste 3 år, ligeledes skal bestå en obligatorisk sprogprøve,

som forudsætning for at eleven kan ophøre med at modtage

undervisning i dansk som andetsprog. Består eleven ikke

prøven, skal eleven undervises på det pågældende klassetrin

i 2 år.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 1.

Til nr. 4

Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede bestem-

melse i § 11 a, stk. 1, skal elever i børnehaveklasser på sko-

ler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde,

der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a,

stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden

for de seneste 3 år, bestå en obligatorisk sprogprøve, før de

kan påbegynde undervisningen i 1. klasse.

En del kommuner har over årene foretaget ændringer i

deres skolestruktur, der har medført flere skoler med under-

visning på forskellige afdelinger af skolen, en såkaldt afde-

lingsstruktur.

Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkesko-

le skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der

er således ikke noget til hinder for, at en nedlagt tidligere

skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisnings-

sted inden for rammerne af en ny – større – skole (afdelings-

struktur). Ved et »lokalt undervisningssted« – og dermed

ved en afdeling under en skole – forstås en enhed under sko-

len, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt

eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en

klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved

skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra

øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et sær-

skilt undervisningssted. En geografisk samlet skole kan ikke

opdeles i afdelinger.

Folkeskoleloven angiver ikke, hvilke elever der kan un-

dervises i en sådan afdeling af en større skole. Der kan være

tale om den nedlagte skoles elever eller de mindste eller

ældste klasser fra den store skole. Der kan også være tale

om elever, der skal modtage specialundervisning eller 10.

klasse fra den store skole. Beslutning herom træffes af kom-

munalbestyrelsen.

Der er kun ganske få forhold, som reguleres eksplicit for

afdelinger af skoler i folkeskoleloven. Der er ikke fastsat

nærmere regler om, hvad der konstituerer en afdeling af en

skole, ligesom der ikke er fastsat procedurekrav i forhold til

oprettelse eller nedlæggelse af en afdeling af en skole mod-

sat nedlæggelse af en skole. Ud over skolens leder har sko-

ler med afdelingsstruktur typisk indrettet sig på en sådan

måde, at hver afdeling har en daglig leder.

For at sikre, at også elever på skoler med en afdelings-

struktur får den sikkerhed, som en sprogprøve giver for det

faglige niveau m.v., foreslås det, at en afdeling af en skole

tillige skal omfattes af forslaget om obligatoriske sprogprø-

ver. Det vil indebære, at elever i børnehaveklassen på en af-

deling af en skole, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et

boligområde, der har været på listen over udsatte boligområ-

der, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst

en gang inden for de seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk

sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen

i 1. klasse.

Med ændringsforslaget udvides anvendelsesområdet for

bestemmelsen således til også at omfatte afdelinger af sko-

ler. Det betyder, at elever i børnehaveklasser på afdelinger

af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et bolig-

område, der har været på listen over udsatte boligområder,

jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en

gang inden for de seneste 3 år, ligeledes skal bestå en obli-

gatorisk sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde under-

visningen i 1. klasse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 3.

Til nr. 5

Ændringsforslaget vil indebære, at bemyndigelsesbe-

stemmelsen i folkeskolelovens § 39, stk. 1, ophæves, og at

der i stedet indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i §

39, stk. 3, hvorefter undervisningsministeren fastsætter nær-

mere regler om elevernes deltagelse i undervisningen, her-

under om opfølgning på fravær.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-

vens § 39, stk. 1, at skolens leder påser, at alle elever, der er

optaget i skolen, deltager i undervisningen. Undervisnings-

ministeren fastsætter nærmere regler herom.

Reglerne for skolernes fraværsregistrering er udmøntet i

bekendtgørelse nr. 96 af 23. juni 2014 om elevers fravær fra

undervisningen i folkeskolen. Det følger af bekendtgørelsen,

at skolelederen og det undervisende personale er forpligtet

til dagligt at registrere fravær i det elektroniske elevadmini-

strative system. Det er overladt til lokal beslutning, hvordan

registreringen skal foretages, så det kan ske i den første lek-

tion, senere på dagen eller eventuelt for hver enkelt lektion.

L 60b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 19. februar 2019

Fraværsoplysningerne skal være elektronisk tilgængelige

for kommunalbestyrelsen, og de indberettes også til Under-

visningsministeriet.

I forbindelse med registreringen af fravær skal det angi-

ves, om grunden til fravær er:

Fravær på grund af elevens sygdom el.lign.

Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær

frihed).

Ulovligt fravær.

Fravær på grund af sygdom registreres efter almindelig

praksis, når forældrene har givet besked til skolen herom. I

tilfælde af tvivl om sygdommen kan skolelederen forlange

en lægeerklæring forelagt.

Fravær på grund af sygdom registreres, således at skole-

lederen og kommunen kan forholde sig til sygefraværet på

en skole i trivselsmæssig henseende. Registreringen har og-

så betydning for skolens forpligtelse til at tage stilling til,

om der skal iværksættes sygeundervisning for eleverne,

hvilket indtræffer senest efter 15 fraværsdage.

Ekstraordinær frihed gives typisk, når eleverne ønsker at

tage på ferie uden for almindelige ferieperioder. Den kan li-

geledes anvendes i forbindelse med f.eks. et ophold på et ju-

lemærkehjem eller en anden form for intensivt forløb, hvor

elevens undervisning i perioden ikke blot er overladt til for-

ældrene.

Ved en anmodning om ekstraordinær frihed skal skolele-

deren træffe sin beslutning på grundlag af en konkret vurde-

ring af den pågældende elevs behov for at holde fri sammen-

holdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekom-

melse vil indebære. Der er altså forskel på, om eleven bare

skal på ferie, eller om eleven skal noget andet, som er væ-

sentligt for dennes udvikling i øvrigt. Der er endvidere for-

skel på, om eleven er godt med i skolen eller har faglige ud-

fordringer. Da eleverne har forskellige behov, vil konse-

kvenserne af et afbræk i undervisningen også være forskelli-

ge, og det skal skolelederen tage højde for.

Ved ulovligt fravær er skolelederen forpligtet til straks at

tage kontakt til elevens forældre med henblik på at afdække

årsagen til fraværet. Ved ulovligt fravær af længere varighed

eller hyppige, kortvarige forsømmelser i omfang svarende

hertil skal skolens leder tage stilling til, i hvilket omfang

eleven har behov for supplerende undervisning eller anden

faglig støtte. Omfattende ulovligt fravær udløser altså lige-

som omfattende sygefravær en forpligtelse for skolelederen

til at tage stilling til elevens faglige behov som følge af fra-

værsperioden.

Hvis fraværet skyldes, at eleven har svært ved følge med

i undervisningen eller har problemer med andre elever eller

skolens personale, skal skolens leder så hurtigt som muligt i

samarbejde med eleven og forældrene kortlægge problemer-

ne og udarbejde løsningsforslag med henblik på om fornø-

dent at iværksætte specialpædagogisk bistand.

Hvis eleven har ulovligt fravær, der ikke handler om an-

dre på skolen, skal skolens leder søge at løse problemerne i

samarbejde med eleven og forældrene, eventuelt ved inddra-

gelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, Ungdommens

Uddannelsesvejledning, den kommunale sundhedstjeneste

eller andre institutioner m.v., som eleven har tilknytning til.

Hvis det ikke er muligt at skabe den nødvendige dialog med

eleven og forældrene med henblik på at sikre, at eleven del-

tager i undervisningen, skal skolens leder tillige inddrage

kommunen.

Det foreslås at præcisere bemyndigelsesbestemmelsen,

således at det tydeligt fremgår, at undervisningsministeren

både kan fastsætte regler om elevernes deltagelse i undervis-

ningen og om opfølgning på fravær.

Forslaget skal ses i forlængelse af initiativerne i lovfor-

slaget om styrket forældreansvar. Der henvises til lovforsla-

get §§ 3 og 4, hvorefter børne- og ungeydelsen bortfalder,

hvis et barn har mere end 15 pct. ulovligt fravær. Skolelede-

ren eller kommunen kan ikke dispensere fra de økonomiske

sanktioner.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til en præcise-

ring af fraværsbekendtgørelsen, så der kommer mere entydi-

ge rammer for, hvornår skolelederen kan give tilladelse til

fravær, og hvornår der er tale om ulovligt fravær, og en præ-

cisering af, hvornår og hvor ofte skolerne skal registrere fra-

vær.

Præciseringen skal bidrage til mere ensartet fraværsregi-

strering på tværs af skoler og kommuner. Hvis skolerne ikke

registrerer fravær ens, kan det have den utilsigtede konse-

kvens, at elever med identiske fraværsmønstre kan have for-

skellig fraværsprocent, afhængigt af hvilken skole de er ind-

skrevet på. Når der fremover i henhold til lovforslagets §§ 3

og 4 vil kunne gives økonomiske sanktioner på baggrund af

fraværsdata, er det særlig afgørende i et retssikkerhedsper-

spektiv, at skolerne så vidt muligt har en ensartet registre-

ringspraksis.

Der vil endvidere blive fastsat regler i bekendtgørelsen

om, at skolelederen skal advisere forældre om konsekven-

serne af et fortsat ulovligt fravær, herunder muligheden for

økonomiske sanktioner, forud for at deres barn har 15 pct.

ulovligt fravær i et kvartal. Hermed gives forældrene mulig-

hed for at samarbejde med skolen om at sikre, at eleven mø-

der til undervisningen.

Til nr. 6-8

Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 3, at der i § 2, stk. 1, i

lov om en børne- og ungeydelse indsættes et nyt nr. 9, hvor-

efter retten til børne- og ungeydelse er betinget af, at kom-

munalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har med-

delt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truf-

fet afgørelse efter § 155 c i lov om social service om stands-

ning af børne- og ungeydelsen.

Med ændringsforslaget foreslås det at ændre lovforsla-

gets § 4, nr. 3, så der i stedet for indsættelse som nr. 9 fore-

slås indsættelse som nr. 10.

Det skyldes, at der siden lovforslagets fremsættelse er

indsat et nyt § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om en børne- og unge-

ydelse ved det af Folketinget den 13. december 2018 ved-

tagne forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov

om en børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til

1-årige børn i udsatte boligområder) (lovforslag nr. L 7).

Det er derfor nødvendigt at indsætte det foreslåede nummer

som nr. 10. Lovændringerne i lovforslag nr. L 7 og lovfor-

L 60b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 19. februar 2019

slag nr. L 60 træder, for så vidt angår ændringerne af lov om

en børne- og ungeydelse, begge i kraft den 1. juli 2019.

Til nr. 9

Ændringsforslaget, der er en konsekvensændring som

følge af ændringsforslag nr. 1, vil indebære, at undervis-

ningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af

bestemmelserne om de obligatoriske sprogprøver og om

styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af

børnecheck m.v.

Det fremgår af § 7, stk. 3, i det fremsatte lovforslag, at

undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-

den af § 1 og § 2 om obligatoriske sprogprøver på folkesko-

ler og frie grundskoler med høj andel af børn fra udsatte bo-

ligområder.

Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår

det, at baggrunden for, at det er undervisningsministeren,

der vil skulle fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovfor-

slags § 1 og § 2, er, at det er hensigten, at de to bestemmel-

ser først vil blive sat i kraft efter næste folketingsvalg af re-

spekt for de dele af folkeskoleforligskredsen, som ikke har

ønsket at tiltræde aftalen bag lovforslaget.

Det er fortsat ikke hensigten, at bestemmelserne skal sæt-

tes i kraft før efter et valg. Forventet ikrafttræden vil således

være den 1. august 2019 med virkning fra og med skoleåret

2019-20.

Bestemmelsen i det fremsatte lovforslags § 7, stk. 4, fore-

slås videreført uændret, nu som § 7, stk. 2. Der henvises til

bemærkningerne til bestemmelsen i det fremsatte lovforslag.

Til nr. 10

Det foreslås, at der indsættes en revisionsbestemmelse,

med henblik på at loven tages op til revision i folketingsåret

2021-22.

Forud for revisionen vil der blive gennemført en evalue-

ring af lovens virkninger. Det vil blive evalueret, i hvilket

omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om

de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksprogli-

ge færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2018 og var til

1. behandling den 11. oktober 2018. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Undervisningsudval-

get.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 2. juli

2018 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del – bilag 143

(folketingsåret 2017-18). Den 4. oktober 2018 sendte under-

visningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud-

valget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-

get.

Samråd

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til undervis-

ningsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har be-

svaret i et åbent samråd i udvalget den 20. november 2018.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til

undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som mini-

steren har besvaret.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

nfmd.

Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)

Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)

Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S)

Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

fmd.

Rosa Lund (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor (ALT)

Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

L 60b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 19. februar 2019

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)