Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 63
Offentligt
1962051_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-11-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1804374
Dok. nr.: 727926
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 63 - Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundheds-
personer og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedslo-
ven og forskellige andre love. (Autorisation af ambulancebehandlere og registrering af
ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), opgavespecifik au-
torisation af behandlerfarmaceuter, genordination af receptpligtig medicin, ordination
af dosisdispensering med tilskud, organisatorisk ansvar m.v.), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. oktober 2018 fra Ove Kjær Kristen-
sen, Vejle Ø, jf. L 63 - bilag 2.
Svar:
I henvendelsen giver borgeren udtryk for, at der til hver patient bør tildeles en læge,
der har ansvaret for alle de behandlinger, der sættes i gang, men også ansvaret for at
gribe ind, hvis det ikke sker en betryggende behandling.
Borgeren skriver desuden, at det vil afstedkomme behov for flere økonomiske ressour-
cer til sygehusene, herunder efteruddannelse af personalet, men at disse penge er gi-
vet godt ud, da utilsigtede hændelser koster regionerne 27,5 milliarder årligt, også
fordi der ikke sker tilstrækkelig læring af utilsigtede hændelser. Det er også anført, at
der hvert år dør omkring 3.500 mennesker af utilsigtede hændelser.
Tanken om at tildele patienten en læge, der kan agere på tværs af patientens behand-
lingsforløb, er ikke ny. Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, Danske Pati-
enter, Kræftens Bekæmpelse, Overlægeforeningen, Yngre Læger og Dansk Sygepleje-
råd har indgået
e aftale o e atio al odel for at i dføre ”de patie ta svarlige
læge” på de da ske sygehuse. Aftale udspri ger af regeri ge s Kræftpla IV og regi-
onernes økonomiaftale for 2017.
Med ”de patie ta svarlige læge” vil parter e bag
aftalen styrke det lægelige ansvar i forhold til at sikre bedre sammenhæng i patient-
forløbene, øge patienternes tryghed og øge den faglige kvalitet i behandlingen.
Der er enighed om, at den patientansvarlige læge skal være endeligt implementeret i
hele sygehusvæsenet ultimo 2019. Der er desuden enighed om en national målsætning
om, at mindst 90 pct. af alle kræftpatienter i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig
læge. Der følges op på implementeringen, herunder målsætningen på kræftområdet,
gennem den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at en enkelt læge ikke altid fagligt har forud-
sætningerne for at kunne påtage sig ansvaret for alle de behandlinger, som en patient
måtte modtage på et sygehus, da nogle behandlinger kræver særlige faglige kompe-
tencer, ligesom lægen ikke altid kan deltage i tilrettelæggelsen af behandlingen pga.
ferie, efteruddannelse m.m.
 L 63 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/10-18 fra Ove Kjær Kristensen, Vejle Ø, til sundhedsministeren
Endvidere kan jeg oplyse, at den enkelte læge efter autorisationsloven har en forplig-
telse til at sige fra og gøre opmærksom på organisatoriske mangler, der er til hinder
for, at der kan gives en behandling med den krævede fornødne omhu og samvittig-
hedsfuldhed efter autorisationsloven § 17.
Med hensyn til udgifterne, som borgeren har anført, har Styrelsen for Patientsikkerhed
oplyst, at langt størstedelen af de rapporterede utilsigtede hændelser er uden konse-
kvens eller med mild konsekvens for borgeren eller patienten, og at sådanne typer af
hændelser ofte vil have lav omkostning forbundet med sig. Alvorligere typer af hæn-
delser kan være mere omkostningstunge, da de f.eks. kan medføre øget plejebehov
eller forlænget indlæggelse. Styrelsen for Patientsikkerhed modtog i 2017 ca. 210.000
rapporteringer af utilsigtede hændelser fra det danske sundhedsvæsen. Heraf var ca.
400 klassificerede som dødelige og 3000 som alvorlige.
Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden oplyst, at styrelsen ikke med sikkerhed kan
fastslå, hvilke informationer udtalelsen om, at »Der dør hvert år omkring 3.500 men-
nesker af utilsigtede hændelse« beror på, men at en undersøgelse fra 2015 af Dansk
Selskab for Patientsikkerhed estimerer antallet af forebyggelige dødsfald på hospitaler
til at ligge mellem 600 og 1.500.
Styrelsen for Patientsikkerhed har derudover oplyst, at styrelsen antager, at borgerens
udtalelse om de økonomiske konsekvenser af utilsigtede hændelser baserer sig på
forskningsundersøgelsen
”Costs
associated with adverse events among acute patients”
fra 2017 af Kjellberg et al. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser desuden følgende:
”Ifølge
forskernes beregninger viste undersøgelsen, at utilsigtede hændelser koster det
danske sundhedsvæsen meget store beløb årligt. Det fremgår ikke tydeligt, hvordan be-
regningerne er blevet omregnet til nationalt niveau, men styrelsen mener, at resulta-
terne bør anvendes med største forsigtighed. Det skyldes, at de kriterier, der ligger til
grund for undersøgelsen, bl.a. er begrænset til akutte patienter, der er indlagt på syge-
husene. Samtidig er undersøgelsen baseret på et meget lavt antal af cases, hvilket også
kan begrænse generaliserbarheden. Ydermere er de økonomiske beregninger også ba-
seret på en undersøgelse fra 2013 om akutmodtagelser, hvori det er opgjort, at kun fem
procent af de utilsigtede hændelser bliver rapporteret. En generalisering af disse tal til
alle typer af afdelinger og på nationalt plan bør også ske med største forsigtighed.
Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker at påpege, at man naturligvis skal forebygge util-
sigtede hændelser og eventuelle tilknyttede omkostninger i de situationer, hvor det er
muligt. Det høje antal af rapporteringer, der indsendes til Dansk Patientsikkerhedsdata-
base, vidner om en stærk patientsikkerhedskultur, herunder højt engagement i at lære
af de fejl, der sker. Læringen foregår på flere niveauer, fx både på den lokale syge-hus-
afdeling, på regionsniveau og nationalt. Det er styrelsens erfaring, at der alle steder i
sundhedsvæsenet gøres en stor indsats for at lære af utilsigtede hændelser og dermed
forbedre patientsikkerheden.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2