L 63 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Lægeforeningens forslag om, at en forpligtelse til at indhente relevante oplysninger til brug for sagsoplysningen bør fremgå direkte af lovgivningen, og at organisationsansvaret inddrages i vurderingen af professionsansvaret, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 63
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 02-11-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPFRE

Sagsnr.: 1804374

Dok. nr.: 730454

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 14 (L 63 - Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundheds-

personer og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedslo-

ven og forskellige andre love. (Autorisation af ambulancebehandlere og registrering af

ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), opgavespecifik au-

torisation af behandlerfarmaceuter, genordination af receptpligtig medicin, ordination

af dosisdispensering med tilskud, organisatorisk ansvar m.v.), som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Spørgsmål nr. 14:

”Såfremt

ministeren ikke er enig i Lægeforeningens forslag om, at en forpligtelse til at

indhente relevante oplysninger til brug for sagsoplysningen bør fremgå direkte af lov-

givningen, bedes ministeren oplyse, hvordan det i øvrigt sikres, at den retlige standard

–

organisationsansvaret

–

inddrages i vurderingen af professionsansvaret?”

Svar:

Som det fremgår at bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om organisato-

risk ansvar (sundhedslovens § 3 a), vil Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis styrelsen til-

synsmæssigt vurderer, at faren for patientsikkerheden beror på organisatoriske for-

hold, behandle forholdet i organisationstilsynet og ikke som en tilsynssag rettet mod

den enkelte sundhedsperson. En sundhedsperson vil således ikke kunne holdes ansvar-

lig for eksempelvis manglende journalisering, hvis der ikke er teknisk mulighed derfor,

f.eks. som følge af manglende eller utilstrækkeligt IT-udstyr, eller for fejl i behandlin-

gen, som følge af den manglende journalisering.

Som nævnt i mit samtidige svar på spm. 13 (L 63) har jeg en klar forventning om, at

Styrelsen for Patientsikkerhed ved overvejelser om en tilsynssag efterlever dette.

Styrelsen for Patientsikkerhed har bl.a. oplyst følgende om behandlingen af tilsynssa-

ger:

”Styrelsen

for Patientsikkerhed kan oplyse, at det altid vurderes ved modtagelsen af en

bekymringshenvendelse m.v., om der umiddelbart synes at være tale om et problem, der

vedrører en enkeltperson, eller et organisatorisk problem.

Vurderingen giver sjældent anledning til tvivl, når der er tale om sager om sundhedsper-

soners misbrug eller sygdom (der behandles som individtilsynssager).

Vurderingen kan imidlertid være mere kompleks i sager om svigt i faglighed, procedurer

m.v. Afhængigt af om der vurderes at være tale om et individuelt eller organisatorisk

problem, oprettes der enten en individtilsynssag eller en organisationstilsynssag. Under

og efter sagens oplysning vurderes det på ny, om der er tale om et individuelt eller orga-

L 63 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Lægeforeningens forslag om, at en forpligtelse til at indhente relevante oplysninger til brug for sagsoplysningen bør fremgå direkte af lovgivningen, og at organisationsansvaret inddrages i vurderingen af professionsansvaret, til sundhedsministeren

nisatorisk problem. I en række tilfælde oprettes der både individtilsynssager og organi-

sationssager

–

og den endelige vurdering af, om der er grundlag for sanktioner i sagerne,

vil i givet fald ofte være indbyrdes afhængige.

Det organisatoriske ansvar indebærer, at driftsherren/ledelsen på et behandlingssted

skal sikre, at der er forsvarlige rammer, der gør det muligt for de enkelte sundhedsper-

soner at leve op til autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed. Det er

et organisatorisk ansvar at sikre, at det tilbud, som stilles til rådighed for borgerne, er

patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt efter de gældende normer og i øvrigt lever op til

gældende lovgivning. Driftsherren/ledelsen har derfor konkret blandt andet pligt til at

ansætte personale med tilstrækkelig kvalifikationer samt sikre det nødvendige tekniske

udstyr, de fornødne behandlingsmidler og forsvarlige fysiske rammer. Derudover skal der

sørges for en overordnet forsvarlig organisering, herunder eksempelvis nødvendig be-

manding, fornødne instrukser og rettidig kompetenceudvikling.

De nævnte vurderinger foretages dels af hensyn til, at enkeltpersoner ikke stilles til an-

svar for forhold, som det er ledelsen på behandlingsstedet, der bærer ansvaret for

–

dels

for at der vælges de relevante og nødvendige sanktioner for at afbøde den konkrete ri-

siko for patientsikkerheden. Hvis det f.eks. viser sig at faglige svigt

–

som måske først

angives at vedrøre en bestemt sundhedsperson

–

er udtryk for utilstrækkelige eller ukor-

rekte procedurer på behandlingsstedet, vil det naturligvis ikke være tilstrækkeligt at re-

agere over for den enkelte sundhedsperson, men nødvendigt at reagere over for behand-

lingsstedet for at sikre patientsikkerheden.

Sager, der (først) oprettes som individtilsynssager, kan derfor give anledning til organi-

satoriske tilsyn og sanktioner over for behandlingsstedet.

Ligeledes kan organisatoriske tilsyn i enkelte tilfælde give anledning til at oprette indi-

vidtilsynssager. Det gælder f.eks. hvis der under et organisationstilsyn opstår mistanke

om f.eks. demens eller misbrug hos en sundhedsperson. Dette har Styrelsen for Patient-

sikkerhed oplevet enkelte eksempler på i forbindelse med de risikobaserede tilsyn, som

er foretaget indtil nu.

Det kan i øvrigt oplyses, at Styrelsen for Patientsikkerhed har en intern Individ Task Force,

der primært beskæftiger sig med individsager, hvad enten de udspringer af faglige pro-

blemer eller egnethedsproblemer, med henblik på at tage stilling til, om der er grundlag

for tilsynsmæssige sanktioner eller anden form for opfølgning.

Med hensyn til vurderingen af om der er grundlag for tilsynssanktioner, fremgår det ek-

splicit af forretningsorden for Individ Task Force:

”TF skal ved vurderingen i alle faglige sager overveje,

om problemerne kan skyldes orga-

nisatoriske forhold, herunder om det er relevant at oprette en organisationssag, hvis

dette ikke allerede er sket. TF skal i den forbindelse vurdere, om ansvaret evt. udeluk-

kende påhviler organisationen, således at sanktioner ikke er relevante over for den en-

kelte sundhedsperson”.”

Endelig kan jeg oplyse, at det grundlæggende forvaltningsretlige officialprincip forplig-

ter Styrelsen for Patientsikkerhed til at tilvejebringe korrekte og tilstrækkelige oplys-

ninger for at kunne træffe en materiel korrekt afgørelse. Styrelsen for Patientsikkerhed

Side 2

er således allerede i medfør af dette princip forpligtet til at indhente relevante oplys-

ninger, som kan afdække, om forhold skal behandling som en organisations- eller indi-

vidsag. Dette afspejles også i interne retningslinjer hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Frederik Rechenback Enelund

Side 3