Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 01-11-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 1804374
Dok. nr.: 729314
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (L 63 – Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundheds-
personer og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedslo-
ven og forskellige andre love. (Autorisation af ambulancebehandlere og registrering
af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), opgavespecifik
autorisation af behandlerfarmaceuter, genordination af receptpligtig medicin, ordina-
tion af dosisdispensering med tilskud, organisatorisk ansvar m.v.), som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren oplyse, om der findes undersøgelser af, hvor mange patienter, der er
taget ud af dosisdispensering, og hvor meget det har kostet samfundet i form af me-
dicin, der må kasseres?”
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, at der findes undersøgelser af, hvor mange patienter der er
taget ud af dosisdispensering. Derimod kan jeg oplyse, på baggrund af opgørelser fra
Sundhedsdatastyrelsen, at antallet af unikke personer, der har købt
dosisdispenseret
medicin mindst én gang i løbet af året i primærsektoren, dvs. på apoteket, i de sene-
ste år har været faldende. I 2013 var antallet af personer, der havde købt dosisdi-
spenseret medicin 62.982, mens tallet i 2017 var 51.644, svarende til et fald på 20
pct. Maskinel dosisdispensering af medicin blev indført i 2001, og har i praksis funge-
ret siden 2002.
Årsagerne til medicinspild kan være mange, og det er vanskeligt at kvantificere medi-
cinspild på en meningsfuld måde, herunder opgøre værdien af kasseret medicin,
samt at fastslå den indbyrdes sammenhæng mellem årsagerne til medicinspild. I rap-
port om medicinspild i Danmark udgivet af daværende Ministerium for Sundhed og
Forebyggelse i 2009, blev der bl.a. peget på dosisdispenseringsordningen, manglende
compliance, sektorovergange, pakningsstørrelser, prissystemet, substitution af læge-
midler samt navngivning af lægemidler. I rapporten bliver der gjort opmærksom på,
at det er naturligt, at der kasseres medicin som led i en sikker og tidssvarende læge-
middelbehandling, hvorfor det ikke bør tilstræbes helt at eliminere medicinspild.
Fsva. dosisdispensering konkluderede rapporten, at dosisdispensering i sig selv er en
ordning, der kan reducere medicinspild, fordi udmålingen af medicinen kan tilpasses
den enkelte patient, og som samtidig er til gavn for patientsikkerheden. Det forhold,
at dosisdispensering kan være medvirkende til medicinspild, kan bl.a. tilskrives dosis