L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 76 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag

til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-

ner og lov om organisering og understøttelse af beskæfti-

gelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring

af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-

forordningen)

14. august 2018

J.nr. 18/05459

AREK/ØR/APOL

1. Indledning

Høringsnotatet vedrører forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af

den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-

forordningen).

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring tirsdag den 26. juni 2018 med høringsfrist

mandag den 6. august 2018. Lovforslaget har været sendt i høring til de myndighe-

der og organisationer m.v., der fremgår af bilag 1.

Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der modtaget

høringssvar fra: Ankestyrelsen, ATP

–

Udbetaling Danmark, Dansk Arbejdsgiver-

forening (DA) og Lederne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

–

Lederne, Dan-

ske SOSU-skoler, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Er-

hvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund - 3F, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening (FA), Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer

i Danmark (FSD), Forbrugerrådet TÆNK, Forhandlingsfællesskabet, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Rigsrevisionen,

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Statsfor-

valtningerne.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar, så de overordnede og politiske

bemærkninger først gennemgås og dernæst bemærkningerne til de enkelte elemen-

ter i lovforslaget, så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslaget.

Der er desuden indsat overskrifter for overskuelighedens skyld. Under hvert emne-

område angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigel-

sesministeriets kommentar hertil.

Bemærkningerne har givet anledning til enkelte præciseringer i lovforslaget, som

er nævnt under de respektive kommentarer.

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2. Overordnede bemærkninger

2.1. Overordnede bemærkninger, der ikke giver anledning til kommentar

Ankestyrelsen, ATP

–

Udbetaling Danmark, Danske SOSU-skoler, Danske Regio-

ner, Institut for Menneskerettigheder, Forbrugerrådet TÆNK, Rigsrevisionen, Rå-

det for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet og Statsforvaltningen har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Arbejdsgiversiden i BER (DA og Lederne) bemærker, at de kan støtte, at der med

forslaget til mere enkle regler i det økonomiske mellemværende mellem staten og

kommunerne skabes økonomisk neutralitet i kommunernes anvendelse af redska-

berne i beskæftigelsesindsatsen. Hermed tilskyndes kommunerne til at anvende de

redskaber, som er mest omkostningseffektive.

Arbejdsgiversiden har i den forbindelse noteret sig, at det i lovforslaget er forudsat,

at der vil ske en reduktion i anvendelsen af tilbud om vejledning og opkvalificering

og en opprioritering i brugen af de virksomhedsrettede aktive redskaber. Den æn-

dring vil sandsynligvis styrke effekten af beskæftigelsesindsatsen, da virksomheds-

rettede redskaber er de mest effektive aktiveringstilbud.

Arbejdsgiversiden har ikke bemærkninger til, at der fastsættes en bestemmelse,

som giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

adgangssystem for andre aktører som følge af implementering af EURES- forord-

ningen. Det er dog positivt, at der nu åbnes for, at andre aktører får adgang til EU-

RES.

FA bemærker, at man overordnet set finder forslaget fornuftigt, idet det bemærkes,

at der ikke forventes økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

2.2. Overordnede bemærkninger med kommentar

2.2.1. Forenklingen i lovforslaget

KL er positiv overfor forenklingen af styringen af beskæftigelsesindsatsen. Det vil

lette de administrative byrder i jobcentrene, når refusionen til driftsudgifter delvis

afskaffes og driftslofterne fjernes. Der er stadig enkelte områder i jobcentrene bl.a.

for borgere i ressourceforløb, hvor kommunerne vil modtage refusion af driftsud-

gifter til aktivering. Derfor vil der fortsat være behov for at opretholde de systemer

og arbejdsgange, som holder styr på refusionen af driftsudgifter i jobcentrene. En

fuld afskaffelse af refusion af driftsudgifter i jobcentrene vil derfor yderligere kun-

ne bidrage til forenkling.

3F er enige med regeringen i, at der kan være et behov for at forenkle den økono-

miske styring af beskæftigelsesindsatsen.

3F bemærker videre, at det er evident, at udkast til lovforslaget indeholder en for-

enkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. 3F er imidlertid

stærkt tvivlende overfor, om gennemskueligheden fremadrettet vil blive større af,

at kommunerne i stedet bliver kompenseret for deres aktiveringsudgifter via bud-

getgarantien i bloktilskuddet.

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FSD ser positivt på lovforslaget om forenkling af den økonomiske styring af be-

skæftigelsesindsatsen. Ligeledes er det FSDs vurdering, at det med lovforslaget til

en vis grad er lykkedes at forenkle kommunernes økonomiske styring af driftsud-

gifterne knyttet til aktiveringsområdet.

FSD finder det positivt, at væsentlige dele af procentrefusionerne afskaffes, og at

det i stedet omlægges til bloktilskuddet. Men der er fortsat områder i forhold til

bl.a. ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt handicapkompenserende ordnin-

ger, hvor der er procentrefusioner. Dermed skal kommunerne fortsat økonomistyre

med procentrefusioner på enkelte centrale områder. Særligt området for jobafkla-

ringsforløb og ressourceforløb kunne med fordel tænkes sammen med styringen af

økonomien vedrørende driftslofterne. Det vurderes ud fra tankegangen om, at den

effektbaserede tænkning i forhold til beskæftigelsesindsatser er relevant at anvende

i forhold til alle målgrupper. Når nogle områder fastholdes med procentrefusioner,

kan det skævvride opmærksomheden.

Rådet for Socialt Udsatte er grundlæggende tilhænger af forenklinger af beskæfti-

gelsesindsatsen, som kommer borgerne til gode. Dog mener Rådet, at det er misvi-

sende og grænsende til det manipulerende hovedsageligt at betegne nærværende

lovforslag som en forenkling, når der er tale om en besparelse på omkring 850 mio.

kr. som følge af en aktivitetsnedgang på 30 pct. på tilbud om vejledning og opkva-

lificering til borgere udenfor arbejdsmarkedet. Foruden den angivne besparelse på

området

–

som bl.a. skal finansiere afskaffelsen af afgifter på grænsehandelsvarer

mv. (jf. Aftalen om Erhvervs– og iværksætterinitiativer)

–

frygter Rådet, at æn-

dringen af incitamentsstrukturerne, hvor 50 pct. statsrefusion overgår til kompensa-

tion gennem budgetgarantien, kan give kommunerne et yderligere incitament til at

begrænse udgifterne til beskæftigelsesindsatser og mentorstøtte. Rådet for Socialt

Udsatte skriver, at man ikke kan støtte forslaget.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017,

at forligspartierne er enige om at foretage en væsentlig forenkling af den økonomi-

ske styring af beskæftigelsesindsatsen. Den nuværende detaljerede styring gennem

statslig driftsrefusion og driftslofter erstattes af en mere simpel model, hvor stats-

refusionen afskaffes og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne.

Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter

til beskæftigelsesindsatsen.

Det fremgår videre af aftalen, at forslaget vil omfatte kommunernes driftsudgifter

til aktivering for modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, integrati-

onsydelse (personer der ikke er omfattet af integrationsprogrammet), sygedagpen-

ge, ledighedsydelse og revalidender. For disse målgrupper får kommunerne i dag

op til eller lig med 50 pct. refusion, idet kommunerne skal beregne refusionen in-

denfor et rådighedsbeløb, dvs. at der er tale om en mere uforudsigelig økonomi.

Aftalen omfatter dermed ikke jobcentrenes refusion for driftsudgifter til aktivering

af andre målgrupper bl.a. borgere i ressourceforløb, hvorfor der fortsat vil være

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

behov for systemer og arbejdsgange vedrørende refusionen af driftsudgifter i job-

centrene for disse grupper. For disse målgrupper kan kommunerne hjemtage fast

50 pct. refusion.

Med hensyn til effekten på aktiveringsomfanget og den deraf følgende forventet

besparelse henvises til kommentar til afsnit 2.2.3.

2.2.2. Ikrafttræden af lovforslaget

KL gør opmærksom på, at lovforslaget, med en forventet endelig vedtagelse i de-

cember 2018, vil være udfordrende at implementere i kommunerne med virkning

fra årsskiftet. Dette vedrører, foruden det administrative set up, særligt reduktionen

i vejledning og opkvalificering, som delvist forventes erstattet af virksomhedsrette-

de indsatser, da kommunernes beskæftigelsesindsatser kan være bundet op på med-

arbejderressourcer eller kontrakter med eksterne aktører. Dette til trods for den

vejledning, som både KL og Beskæftigelsesministeriet yder.

LO er enig i vurderingen af, at en forskudt ikrafttræden vil øge kompleksiteten for

kommunerne i 2019. Dermed opnås ikke den ønskede forenkling, der er præmissen

for forslaget, hvormed der kan stilles spørgsmålstegn ved formålet med en forskudt

implementering.

LO støtter ikke forslaget om forenkling af den økonomiske styring af beskæftigel-

sesindsatsen og finder

–

såfremt forslaget vedtages

–

desuden, at en implemente-

ring af hele forslaget bør udskydes til efter næste folketingsvalg.

3F har noteret sig, at visse dele af aftalen er forligsbelagt, og at de indgåede forlig

er opsagt tidligere, hvilket bl.a. indebærer, at reglerne vedrørende dagpenge- og

sygedagpengemodtagere først træder i kraft den 1. juli 2019.

FSD stiller sig undrende over for, at dele af lovforslaget har ikrafttræden 1. januar

2019 og andre dele den 1. juli 2019. Det besværliggør den økonomiske styring i

2019. Det vil give størst transparens og styringsmulighed, hvis forslaget trådte i

kraft på ét samlet tidspunkt.

FSD bemærker videre, at med en indfasning fra 2019 giver det kommunerne rela-

tivt kort tid til at omstille økonomi og indsats.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017,

at finansieringen af erhvervs- og iværksætterinitiativerne bl.a. tilvejebringes gen-

nem en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Det frem-

går videre, at initiativet bidrager med ca. 870 mio. kr. fra 2019 til finansieringen

af aftalen.

Det fremgår også af aftalen, at regeringen vil drøfte med forligspartierne bag Be-

skæftigelsesreformen (S, RV, V, DF og K) og Sygedagpengereformen (S, SF, RV, V,

DF, K), om de forligsbelagte dele i givet fald kan have virkning allerede pr. 1.

januar 2019 med henblik på at lette administrationen for kommunerne.

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er ikke en del af forligskredsen om

”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer” og har meddelt, at de ikke kan

tilslutte sig aftalen.

Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) med tilslut-

ning fra de øvrige forligsparter bag ”Aftale om erhvervs-

og iværksætterinitiati-

ver” har over for Socialdemokratiet opsagt den del af forlig om reform af beskæf-

tigelsesindsatsen, der omhandler driftsrefusion af kommunernes udgifter til vejled-

ning og opkvalificering for dagpengemodtagere. Ligeledes har regeringen (Ven-

stre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) med tilslutning fra de øvrige

forligsparter bag ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer” over for

Social-

demokratiet og Socialistisk Folkeparti opsagt den del af forlig om reform af syge-

dagpengesystemet, der omhandler driftsrefusion af kommunernes udgifter til vej-

ledning og opkvalificering for sygedagpengemodtagere. Opsigelsen sker i overens-

stemmelse med almindelig praksis ved udløbet af indeværende valgperiode.

Det vil som følge af tidspunktet for opsigelse af den del af henholdsvis forlig om

reform af beskæftigelsesindsatsen og forlig om reform af sygedagpengesystemet

vedrørende statens refusion af driftsudgifter til dagpenge- og sygedagpengemodta-

gere ikke være muligt at sætte de foreslåede regler herom i kraft før efter et nyvalg

til Folketinget.

I lovforslaget forslås det derfor, at reglerne vedrørende dagpenge- og sygedagpen-

gemodtagere først træder i kraft den 1. juli 2019.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er opmærksom på, at med den

forventede endelige vedtagelse af lovforslaget i december 2018 vil det være udfor-

drende at implementere reglerne i kommunerne med virkning fra årsskiftet. STAR

har derfor den 25. juni 2018 sendt et brev til alle kommuner/jobcentre om lov-

forslaget samtidigt med den eksterne høring af lovforslaget. I brevet orienterer

STAR om de aftalte ændringer og forventede ikrafttrædelsestidspunkter. Kommu-

nerne har - med forbehold for lovforslagets vedtagelse - dermed muligheden for at

lade det indgå i budgetlægningen for 2019 samt for at planlægge og igangsætte

implementeringsprocessen.

2.2.3. Forudsætningen om en stor besparelse på baggrund af 30 pct. aktivitetsned-

gang i lovforslaget

3F bemærker, at 3F er meget uenig med regeringen i, at der ved at gennemføre den

foreslåede forenkling kan oppebæres så store besparelser, som det fremgår af lov-

forslaget. Besparelse på næsten én milliard kroner - svarende til 16 procent af

kommunernes samlede driftsudgifter på 5,2 mia. kr. på området. 3F mener ikke, at

det vil være realistisk at finansiere disse initiativer igennem en besparelse som

følge af en såkaldt ”forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsat-

sen.”

LO bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at ændringen på sigt vil medføre en

besparelse på omkring 1 mia. kroner om året efter skat og tilbageløb herunder som

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

følge af adfærdseffekter. Forudsætningen for besparelsen er en reduktion i aktive-

ringsomfanget for tilbud om vejledning og opkvalificering med 30 pct. af nugæl-

dende refusionsberettigende aktivering.

finder det meget uheldigt, at forligspartierne bag ”Aftale om erhvervs og

iværksætterinitiativer” har valgt at reducere midlerne til vejledning

og opkvalifice-

ring med hele 30 pct. i forbindelse med finansieringsomlægningen.

KL har i forbindelse med forhandlingen af økonomiaftalen for 2019 gjort Regerin-

gen opmærksom på, at en sådan reduktion efter KL’s opfattelse ikke kan forventes

at være en afledt konsekvens af omlægningen. Det vil få den konsekvens, at kom-

munerne fremover skal reducere udgifterne til indsatsen af ledige og andre ydel-

sesmodtagere med næsten en mia. kr. I en tid med begyndende mangel på arbejds-

kraft vil besparelsen reducere mulighederne for, at kommuner kan sikre den nød-

vendige opkvalificering af ledige, idet opkvalificeringstilbud typisk er relativ dyre i

forhold til andre typer af tilbud.

KL mener ikke, at det i den nuværende konjunktursituation er den rette vej at gå.

DS er som udgangspunkt enig i, at den nuværende økonomiske styring af beskæfti-

gelsesindsatsen er for detaljeret og komplekst. Derfor har det længe være et ønske

fra DS´ side, at der sker en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelses-

indsatsen. Lovforslaget lægger desværre ikke kun op til en forenkling, men også til

en adfærdsændring i kommunerne, hvor kommuner i langt højere grad skal benytte

virksomhedspraktik frem for vejledning og opkvalificering og deraf opnås en be-

sparelse på omkring 870 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen.

FSD bemærker, at der er bundet en ganske betydelig økonomi i lovforslaget, og der

desuden er forudsat nogle ret betydelige omstillinger i den kommunale beskæfti-

gelsesindsats, hvori det særligt indgår at vejledning- og opkvalificering skal redu-

ceres med 30 pct.

Kommentar:

Formålet med forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen er

at skabe mere ensartede regler på tværs af beskæftigelsesindsatsen og give kom-

munerne incitament til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den enkelte

borgers behov.

Den forventede besparelse på udgifter til vejledning og opkvalificering på ca. 1

mia. kr. (fuldt indfaset), hvoraf en stor del indgår som finansiering af Erhvervs- og

Iværksætterpakken, er baseret på en forudsætning om, at antallet af fuldtidsaktive-

rede i refusionsberettigede aktiveringsforløb med vejledning og opkvalificering

reduceres med ca. 30 pct. Dette skyldes bl.a., at kommunerne forventes i højere

grad at anvende virksomhedsrettet indsatser, hvor den nuværende viden peger på

bedst virkning i forhold til de lediges sandsynlighed for at komme i arbejde.

Størrelsen af reduktionen af aktiveringsforløb med vejledning og opkvalificering er

fastsat på baggrund af bl.a. erfaringerne fra beskæftigelses- og kontanthjælpsre-

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

formerne, hvor den statslige refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-

modtagere og udvalgte grupper af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i bl.a.

øvrig vejledning og opkvalificering blev fjernet. Udviklingen i aktiveringsomfanget

skal dog ses i lyset af en række øvrige forhold, herunder konjunkturudviklingen, og

det kan som følge heraf være vanskeligt at isolere effekten af reformerne. Derud-

over omhandler omlægningen af den statslige refusion på vejledning og opkvalifi-

cering også modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse samt revalidender.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at KL tager de økonomiske konsekvenser

til efterretning, men ikke deler Beskæftigelsesministeriets vurdering af, at de ad-

færdsmæssige ændringer er en direkte konsekvens af lovændringerne.

3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget

3.1. Afskaffelse af statens refusion af driftsudgifter ved aktivering og

udgifter til mentorstøtte indenfor et rådighedsbeløb

LO bemærker, at lovforslaget har til hensigt at skabe en forenkling af den økono-

miske styring og at få det til at fungere sammen med incitamentet fra refusionsre-

formen. Til gengæld lægges udgifter til en række lovindsatser over i budgetgaranti-

en, hvor den enkelte kommune ikke vil blive godtgjort og vil indgå i de årlige afta-

ler mellem KL og regeringen.

Lovforslaget vil svække kommunernes incitament til at bruge de berørte aktiviteter

og tilbud. LO mener dermed, at lovforslaget vil svække den i dag værende nationa-

le prioritering af redskaber som f.eks. 6 ugers jobrettet uddannelse, mentorstøtte

m.v. I stedet vil prioriteringen blive underlagt den enkelte kommunes økonomiske

prioriteringer.

LO er stærkt kritisk over for det foreslåede ændringsforslag. I en periode med sti-

gende behov for kvalificeret arbejdskraft finder LO det modsatrettet at gennemføre

lovgivning, der medfører markant mindre uddannelse og vejledning af arbejdsløse i

Danmark.

3F er i særlig grad bekymrede for:



at besparelsen vil medføre, at kommunerne vil gøre mindre brug af økonomisk

dyrere aktiveringsforløb som eksempelvis uddannelse, vejledning, opkvalifice-

ring og mentortilbud, og i stedet øge forbruget af billigere virksomhedsrettede

tilbud som eksempelvis virksomhedspraktik eller løntilskud,



at man risikerer, at nogle af de uddannelsestilbud, der har en god beskæftigel-

seseffekt for bl.a. medlemmer af 3F, vil blive nedprioriteret til fordel for de bil-

ligere og mindre virksomme aktiveringstilbud,



at forslaget vil svække virksomhedernes konkurrenceevne, når ledige ikke får

relevant opkvalificering.

3F bemærker videre, at uddannelse er et effektivt aktiveringsredskab. Konsekven-

sen af at indskrænke dette tilbud kan vise sig at være meget kortsigtet. Alt andet

lige vil de offentlige omkostninger til dagpenge og aktivering stige, hvis de ledige

bliver fastholdt længere tid i dagpengesystemet, når de ikke længere får de mest

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

effektive aktiveringstilbud. Forslaget vil samtidig svække muligheden for, at dan-

ske arbejdsløse bliver opkvalificeret, når kommunerne mister det økonomiske inci-

tament til at få dagpengemodtagere i ordinær uddannelse inden for de første ni

måneder. Det står i klar kontrast til den opkvalificeringsdagsorden, som regeringen

og beskæftigelsesministeren ellers tidligere har lagt stor vægt på og angivet ønske

om at forfølge. Herudover vil en økonomisk nedprioritering af uddannelse og op-

kvalificering af ledige betyde, at virksomhederne både på kort og lidt længere sigt

vil kunne få vanskeligere ved at få tilstrækkelig dansk arbejdskraft med de rigtige

kvalifikationer.

FSD deler synet på, at den virksomhedsvendte indsats er central i forhold til, at

ledige igen vinder fodfæste på arbejdsmarkedet. Men gruppen af de tilbageværende

ledige har for manges vedkommende sociale, personlige udfordringer, som betyder,

at de har brug for at forberede sig til en jobfunktion på en virksomhed. Forberedel-

sen kan f.eks. ske igennem et mentorforløb eller et kort vejledningsforløb, hvor der

arbejdes med mødestabilitet, arbejdspladskultur, kommunikation og lignende. Der-

for er det ikke altid muligt at tænke den virksomhedsrettede indsats først. Der skal i

nogle tilfælde et vejledningsforløb til, særligt når det gælder restgruppen af ledige.

FSD bemærker videre, at med en indfasning fra 2019 giver det kommunerne rela-

tivt kort tid til at omstille økonomi og indsats. For kommunerne, der ønsker at fast-

holde en investeringsstrategi, kan det give kommunale merudgifter, da lovforslaget

indregner, at kommunerne vil reducere indsatsen. Kun ved at investere med om-

tanke i de enkelte ledige, skabes der gode forudsætninger for, at de igen kan bidra-

ge i arbejdsfællesskabet. Det bidrager lovforslaget ikke til at understøtte, og lov-

forslaget understøtter derfor ikke en investeringstænkning.

Lovforslaget forventer desuden en mindre stigning i den virksomhedsrettede ind-

sats i form af løntilskud og virksomhedspraktik. FSD imødeser i den forbindelse, at

der kommer konkrete initiativer i forhold til afbureaukratisering. Nok særligt i for-

hold til løntilskudsordningen og de mange målgrupper, der knytter sig til denne.

Men også generelt til, at kommunerne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge

indsatsen efter den enkelte kommunes prioriteringer.

FSD skriver, at der derudover generelt

–

og det knytter sig ikke kun til lovforslaget

–

er en række uhensigtsmæssigheder i forhold til ledighedsbekæmpende initiativer

og investeringsstrategier i kommunerne. Der er væsentlige sammenhænge mellem

sagsbehandleres indsats i jobcenteret (konto 6 - serviceudgift), de lediges forsør-

gelsesydelse (konto 5 - overførselsudgift) og den aktive beskæftigelsesindsats

(konto 5 - overførselsudgift). Når der justeres i forhold til ét af de tre parametre, så

påvirker det i praksis alle elementerne af den kommunale beskæftigelsesindsats. I

den forbindelse er det uhensigtsmæssigt, at kommunerne ikke kan prioritere på

tværs på dette felt, hvilket er særligt tydeligt på de områder af jobcenterets indsats,

der er konto 6

–

serviceudgifter. Der er som bekendt fastsat et loft over kommuners

serviceudgifter. Lovforslaget forudsætter en reduktion i vejledning- og opkvalifice-

ring, hvilket alt andet lige påvirker kommunernes mulighed for at arbejde med

ledighedsbekæmpende initiativer.

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FSD er bekendt med, at der er dårligere effekter ved vejledning- og opkvalificering

end virksomhedsrettede indsatser, men det er for forsimplet blot at tænke reduktion

af vejledning og opkvalificering som den primære løsningsmodel.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne er bekymrede for om en praksis

med ”job-først” vil betyde, at uddannelsesindsatsen bliver

mere kortsigtet og vil

falde for alle målgrupper. Det er foreningens opfattelse, at det strider mod intentio-

nerne med en række tidligere initiativer. Det vil have store konsekvenser for ar-

bejdsstyrken og virksomhederne og vil forventeligt betyde, at det bliver endnu

vanskeligere at skaffe den kvalificerede faglærte arbejdskraft, som Danmark mang-

ler. Foreningen er desuden bekymrede for, om forslaget

vil medføre ”uens praksis”

på tværs af kommunerne.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne finder det generelt beklageligt, at

der anvendes midler målrettet uddannelsesaktiviteter til andre formål, og finder det

derfor uhensigtsmæssigt, at der anvendes midler fra beskæftigelsesindsatsen til at

finansiere initiativerne i aftalen om ”Erhvervs- og iværksætterinitiativer”, oktober

2017.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017,

at forligspartierne er enige om at foretage en væsentlig forenkling af den økonomi-

ske styring af beskæftigelsesindsatsen. Den nuværende detaljerede styring gennem

statslig driftsrefusion og driftslofter erstattes af en mere simpel model, hvor stats-

refusionen afskaffes og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne.

Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter

til beskæftigelsesindsatsen.

Det fremgår videre af aftalen, at den forenklede styringsmodel vil skabe mere ens-

artede regler på tværs af beskæftigelsesindsatsen og give kommunerne incitament

til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den enkelte borgers behov. Dermed

understøttes intentionerne i refusionsreformen på ydelser.

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget ikke ændres i reg-

lerne om, hvornår jobcenteret skal give tilbud til den enkelte, og om at jobcenteret

skal give tilbud til den enkelte, som så vidt muligt at rettet mod områder på ar-

bejdsmarkedet, hvor der er behov for arbejdskraft, og ud fra en konkret vurdering

af den enkeltes behov. Jobcenteret vil således fortsat kunne give tilbud om vejled-

ning og opkvalificering, hvor det er relevant og har effekt for den enkelte.

Det bemærkes videre, at der med lovforslaget heller ikke ændres i regler om 6

ugers jobrettet uddannelse. Dagpengemodtagere, der efter disse regler har ret til

jobrettet uddannelse, vil således fortsat have denne ret, selvom kommunerne frem-

over kompenseres for udgifterne under budgetgarantien. Ligeledes gælder der

fortsat uændrede regler om puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannel-

sespulje, hvor der ydes refusion inden for afgivne tilsagn til uddannelsestilbud

inden for puljerne.

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes desuden, at der for visse udsatte persongrupper, bl.a. personer i

jobafklarings- og ressourceforløb, fortsat ydes refusion efter loven i forbindelse

med fx tilbud om vejledning og opkvalificering.

I forhold til bemærkningerne om, hvorvidt der fremover i tilstrækkelig grad kan

sikres den nødvendige arbejdskraft, herunder den nødvendig opkvalificering af

ledige, skal Beskæftigelsesministeriet henvise til regeringens udspil fra maj 2018:

”Nyt udspil skal sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet”, som

forhandles med

partierne bag beskæftigelsesreformen.

Beskæftigelsesministeriet skal endelig bemærke, at der med aftale om

”En forenk-

let beskæftigelsesindsats”,

etableres en mere enkel og ubureaukratisk beskæftigel-

sesindsats, der kan gøre en forskel for borgere, virksomheder og kommuner.

DS bemærker, at i en tid, hvor flere kommuner investerer i beskæftigelsesindsatsen

og får rigtig gode resultater ud af det, som både er til gavn for den enkelte og for

samfundet, mener DS, at det er helt forkert at spare på beskæftigelsesindsatsen. Det

vil særligt have konsekvenser for de mest udsatte borgere, som ikke umiddelbart

kan deltage i virksomhedsrettede indsatser uden forudgående tilbud om vejledning

og opkvalificering eller mentorstøtte. Disse tilbud vil blive dyrere for kommunerne

at benytte, og DS er bekymret for, at det kommer til at betyde, at de mest udsatte

ledige ikke får de rette tilbud i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

DS bemærker, at som loven er nu, har borgerne ret og pligt til samtale og tilbud

med forskellig kadence. Men de politiske forhandlinger om at forenkle lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lægger blandt andet op til, at der kun skal være ret og

pligt til et beskæftigelsesfremmende tilbud efter senest 6 måneders ledighed og

herefter skal der gives tilbud efter en løbende vurdering. Altså ingen rettigheder til

borgerne efter første beskæftigelsesfremmende tilbud.

I kombination med det forslag, kan DS være meget bekymrede for, at det kommer

til at betyde, at de borgere, som ikke umiddelbart kan deltage i en virksomheds-

praktik ikke får nogen indsats, fordi det bliver dyrere for kommunerne og de ikke

er forpligtet til at give en indsats til borgerne efter det første tilbud er afgivet.

DS’

udgangspunkt i forhold til forenkling af den økonomiske styring af beskæfti-

gelsesindsatsen har været at få en model, hvor det ikke havde forskellig økonomisk

betydning, hvilken indsats kommunerne brugte i forhold til den enkelte borger. Det

ville betyde, at kommunerne kunne planlægge en indsats ud fra borgerens behov.

Konkret har DS fremlagt et forslag om at ensrette refusionerne på alle de beskæfti-

gelsesfremmende tilbud.

DS mener ikke, at lovforslaget understøtter, at der tilrettelægges en beskæftigelses-

indsats ud fra den enkelte borgers behov, som det anføres i bemærkningerne. Der-

imod lægger det op til, at borgeren først og fremmest skal i virksomhedspraktik.

DS bemærker endelig, at det er vigtigt at sørge for at borgere ikke falder ned mel-

lem to stole, men faktisk får hjælp til at komme videre. Fra erfaring i praksis ved

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

de, at det er meget vigtigt efter psykiatriske indlæggelser. Derfor mener DS, at

afskaffelsen af refusion til udskrivningsmentorer er en meget dårlig idé.

Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at ændringen vil

give ”kommunerne incitament

til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den

enkelte borgers behov”.

Rådet mener ikke, at det fremgår klart af lovforslaget,

hvordan en besparelse på ca. 850 mio. kr. og en aktivitetsnedgang på 30 pct. skal

komme borgeren til gavn eller resultere i indsatser, som i højere grad opfylder den

enkeltes behov.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at der

–

uanset lovforslaget - fortsat ydes

refusion efter loven i forbindelse med bl.a. tilbud om vejledning og opkvalificering

til personer i jobafklarings- og ressourceforløb, dvs. til mere udsatte borgere.

Beskæftigelsesministeriet skal videre bemærke, at det fremgår af aftale

om ”En

forenklet beskæftigelsesindsats”,

, at aftalepartierne vil give jobcentret større

handlerum og ansvar for at give den enkelte borger en individuel og effektiv ind-

sats. Med aftalen vil der derfor kun være krav om ét ret- og pligt-tilbud senest

efter seks måneders ledighed. Udover det ene ret og pligt-tilbud bliver det op til

jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte borger har brug for yderligere indsats.

Samtidig bliver lovteksten skærpet, så det tydeligt fremgår, at jobcentret er forplig-

tet til løbende at vurdere, om den enkelte borger har behov for yderligere indsats.

Det fremgår således tydeligt af aftalen, at jobcenteret løbende skal vurdere den

enkeltes behov for yderligere indsats/tilbud efter første tilbud.

Beskæftigelsesministeriet skal videre bemærke, at der med lovforslaget ikke sker

ændringer i regler om de tilbud, jobcentreret kan give. Jobcenteret skal således

fortsat vurdere og give en indsats til den enkelte, som er relevant og har effekt.

Det er i lovforslaget forudsat, at kommunerne vil forøge aktiveringsomfanget i

tilbud om ansættelse med løntilskud og tilbud om virksomhedspraktik samt øge

antallet af voksenlærlinge fra ledighed. Der er siden beskæftigelses- og kontant-

hjælpsreformernes ikrafttrædelse sket en stigning i brugen af virksomhedspraktik

og nytteindsats for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere på 16-17 pct. i brugen

af virksomhedspraktik og nytteindsats. Denne udvikling kan skyldes andre forhold,

herunder udviklingen i det samlede aktiveringsomfang for målgruppen. På bag-

grund heraf skønnes det, at dele af den aktive indsats substitueres over imod de

virksomhedsrettede indsatser, hvor der antages en stigning i aktiveringsomfanget

på 15 pct. inkl. løntilskud.

3.2. Adgangssystem for andre aktører som følge af implementering af

EURES-forordningen

LO forventer, at parterne inddrages i forhandling om de nærmere regler, som

kommer til at fremgå af den bekendtgørelse, som bemyndigelsesbestemmelsen

vedrører.

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der indeholder nærmere

regler for de overordnede rammer for optagelse af andre aktører i EURES-

netværket. Bekendtgørelsen vil i efteråret 2018 blive sendt i offentlig høring, her-

under i Beskæftigelsesrådet, således at LO og andre interessenter kan sende deres

bemærkninger til de foreslåede regler. Udstedelsen af bekendtgørelsen er nødven-

dig for leve op til forordningens krav om at udarbejde supplerende nationale be-

stemmelser for at gennemføre et system for optagelse af andre aktører i EURES-

netværket i Danmark.

3F ønsker, at de faglige a-kasser eksplicit skal være en del af den målgruppe, der

bliver beskrevet i lovforslaget, da 3F finder, de løfter en væsentlig jobformidlings-

opgave, og at man herved undgår enhver tvivl om, at danske a-kasser er i mål-

gruppen for forordningen.

Kommentar:

Deloitte har i juni 2017 lavet en analyse af EURES-forordnings krav til et nationalt

adgangssystem for andre aktører i EURES-netværket. I den forbindelse har Deloit-

te lavet en kortlægning og vurdering af potentielle nye EURES-medlemmer i Dan-

mark og deres interesse i forhold til at blive optaget i EURES-netværket. Vurderin-

gen lød, at det primært vil være private vikar- og rekrutteringsbureauer, som er

danskfunderede, og som arbejder med rekrutteringen indenfor EU og/eller globalt,

som vil have interesse i at blive optaget i EURES-netværket.

Der er intet til hinder for, at a-kasser bliver en del af netværket, såfremt de kan

leve op til de krav, der stilles til medlemmer og partnere af EURES-netværket.

Det vil derfor blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at a-kasser også er i

målgruppen for forordningen.

KL påpeger, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan implementeringen af EU-

RES-forordningen vil påvirke kommunerne, og KL forventer at blive inddraget

inden Beskæftigelsesministeriet udmønter forordningen, hvis det får betydning for

jobindsatsen i kommunerne.

Kommentar:

Indtil nu har EURES-netværket været begrænset til kun at omfatte de offentlige

arbejdsformidlinger (i Danmark Workindenmark og jobcentrene), men den nye

forordning åbner muligheden for, at andre aktører kan blive medlemmer af EU-

RES-netværket. Formålet med udvidelsen af netværkets deltagerkreds er yderligere

at fremme arbejdstagernes mobilitet på tværs af Europa. Lovforslaget skal derfor

sikre, at der etableres en national lovgivningsramme for godkendelsesproceduren

for optagelse af andre aktører i netværket.

STAR har derudover fokuseret på at opbygge et stærkere dansk EURES-netværk

ved at organisere en styrket dialog med jobcentre, som har ansat uddannede EU-

RES-vejledere. Disse vejledere kan rådgive jobsøgende, som er interesserede i at

L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

søge beskæftigelse i andre europæiske lande og gøre brug af målrettede EU-

mobilitetsprojekter som Your First EURES-job og Reactivate. STAR har også op-

rettet en informationshjemmeside til vejlederne.

Såfremt forordningen medfører, at der skal igangsættes andre tiltag, som får be-

tydning for jobindsatsen i kommunerne, vil STAR inddrage KL og andre interes-

senter.

3.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) skriver, at de vurderer, at

lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bli-

ver derfor ikke kvantificeret yderligere.

TER gør opmærksom på, at det fra den 1. juli 2018 er obligatorisk for ministerier at

vurdere, om ny erhvervsrettet regulering understøtter virksomheders muligheder

for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.

Hertil kommer, at erhvervsrettede offentlige digitale løsninger skal være bruger-

venlige for virksomhederne. Vurderingen foretages af ud fra de 5 principper om

agil erhvervsrettet regulering under hensyntagen til, at reguleringens overordnede

formål og beskyttelseshensyn fastholdes. TER screener for ministeriernes vurde-

ring samtidig med vurderingen af de administrative konsekvenser.

Vurderingen skal fremgå ved lovforslag (og bekendtgørelsesudkast), der sendes i

offentlig høring fra den 13. august. Da nærværende lovforslag er sendt i offentlig

høring, inden denne dato, gælder det, at vurderingen skal indgå ved fremsættelsen.

TER beder Beskæftigelsesministeriet vende tilbage med en vurdering af efterlevel-

sen af principperne mhp. høring i TER. Såfremt ingen af principperne vurderes

relevante, skal dette blot angives. Såfremt ét eller flere af principper vurderes rele-

vante, beder TER om, at der udfyldes og sendes word-skema samt udkast til tekst

til brug for afsnittet i lovforslagets almindelige bemærkninger Økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet til TER. Retningslinjerne fremgår af

Vejledning om principper for agil erhvervsrettet regulering, der kan findes på Er-

hvervsstyrelsens hjemmeside.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet re-

gulering ikke er relevante for nærværende lovforslag. Der er indsendt skema med

uddybning af vurderingen til TER.

Efter aftale med TER vil vurderingen blive indskrevet i pkt. 5 i lovforslagets be-

mærkninger.