Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 76 Bilag 1
Offentligt
1957150_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner og lov om organisering og understøttel-
se af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af
den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen
og bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
som supplerer EURES-forordningen)
3. September 2018
J.nr. 18/05459
APOL/asc
Baggrund
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre har den 12. november 2017 indgået ”Aftale om
erhvervs-
og iværksætterinitiativer”. Som element i aftalen indgår en forenkling af
den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen.
EURES-forordningen trådte i kraft i maj 2016 og skal implementeres gennem sup-
plerende dansk lovgivning.
Formål
Lovforslaget udmønter:
Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen fra ”Aftale om
erhvervs-
og iværksætterinitiativer”.
Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om adgangssystem for andre aktø-
rer som følge af implementering af EURES-forordningen.
Med lovforslaget ændres reglerne, så den nuværende detaljerede styring gennem
statslig refusion og driftslofter af driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter
erstattes af en mere simpel model, hvor statsrefusionen afskaffes, og finansierings-
ansvaret overlades fuldt ud til kommunerne.
Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter
til beskæftigelsesindsatsen. Forslaget vil omfatte kommunernes driftsudgifter til
aktivering og mentorudgifter for modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelses-
hjælp, integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af integrationsprogram-
met), sygedagpenge og ledighedsydelse samt revalidender.
I lovforslaget gives endvidere bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om adgangssystem for andre aktører som følge af imple-
mentering af EURES-forordningen.
 L 76 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er kommunerne, som modtager refusion
for driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte.
De sekundære målgrupper
Den sekundære målgruppe for lovforslaget er personer, som kan få en indsats efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved lovforslaget ændres der alene på statens
refusion til kommunerne. Personer, som kan få indsats, bevarer således deres nu-
værende rettigheder og pligter.
Lovforslagets bemyndigelse til, at der kan fastsættes nærmere regler om et ad-
gangsstem for andre aktører har alene virksomheder som målgruppe.
Samlet vurdering
Forslaget er kønsneutralt, da refusionsreglerne er uafhængige af køn. De forenklede
refusionsregler må forventes at kunne skabe en øget anvendelse af virksomheds-
rettede tilbud
–
både for mænd og kvinder.
Der er ikke forskel i jobcentrenes administration af reglerne i forhold til, om det
drejer sig om kvinder eller mænd. Der henvises her til, at SFI i rapporten: Evalue-
ring af jobcentrenes ligestillingsindsats, 2009, har konkluderet, at der overordnet
set ikke er forskel i beskæftigelsesindsatsen for kvinder og mænd, og at effekten af
de forskellige aktiveringstyper stort set er ens for de to køn.
Når der ses på data for aktiveringsindsatsen for modtagere af dagpenge, kontant-
hjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, forrevalidering, revalidering, re-
sourceforløbsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse i 2017 og første halvår af
2018, ses der heller ikke nogen særlig forskel i mellem kønnene i forhold til den
virksomhedsrettede indsats. Således har 51 pct. af de kvinder, der har været aktive-
ret i perioden på et tidspunkt, modtaget et virksomhedsrettet tilbud, mens det sam-
me gælder for 50 pct. af mændene.
Det vurderes, at forslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for konklusionen er, at der i lovforslaget alene ændres på statens refu-
sion til kommunerne, mens personer, der kan få indsats efter loven, bevarer deres
nuværende rettigheder og pligter. Der vil således ikke ske nogen forskydning af de
forhold, der gør sig gældende mellem mænd og kvinder, der kan få en indsats efter
loven, i dag.
Det skønnes, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en egentlig vurdering
af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.
2