L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 6. november 2018 fra Børnerådet om fælles erklæring fra de nordiske børneombud om ungdomskriminalitet, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 84
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. november 2018

Strafferetskontoret

Marie Jørgensen

2018-0037-0029

916945

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84), som Folketingets Retsudvalg

har stillet til justitsministeren den 7. november 2018.

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 6. november 2018 fra Børnerådet om fælles erklæring fra de nordiske børneombud om ungdomskriminalitet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84):

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 6. november

2018 fra Børnerådet om fælles erklæring fra de nordiske børne-

ombud om ungdomskriminalitet, jf. L 84 - bilag 3.”

Svar:

I henvendelsen af 6. november 2018 opfordrer de nordiske børneombud

deres regeringer til at sikre børns retssikkerhed ved mistanke om kriminali-

tet og til at sikre, at reaktionerne over for mindreårige, der har begået krimi-

nalitet, altid tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Børneom-

buddene henviser endvidere til, at enhver regering bør respektere de helt

grundlæggende principper for et retssamfund, og at retsstatsprincipperne

gælder for børn i samme omfang, som de gør for voksne. Der henvises i øv-

rigt til, at disse principper bl.a. er indskrevet i Børnekonventionen.

Med lovforslaget foreslås det, at der oprettes et Ungdomskriminali-

tetsnævn, som skal behandle sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år,

som er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet, og som samtidig er sær-

ligt udsat for at ende i den hårde kerne af kriminelle unge. Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet skal endvidere behandle sager om børn og unge i alderen 10

til 17 år, som er mistænkt eller dømt for personfarlig kriminalitet.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal på baggrund af en helhedsvurdering af

barnets eller den unges situation træffe afgørelse om at iværksætte sociale

foranstaltninger, der skal hjælpe barnet eller den unge tilbage i trivsel.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, at Ung-

domskriminalitetsnævnets indsatser skal fastlægges og gennemføres for

barnets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, og tilrettelægges

på baggrund af en konkret vurdering af barnets eller den unges og familiens

forhold. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at barnets eller den unges

synspunkter altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse

med alder og modenhed

I bemærkningerne til lovforslagets § 1 henvises der endvidere til, at et af de

vigtigste principper i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder er, at bar-

nets tarv skal komme i første række. Den foreslåede bestemmelse understre-

ger således vigtigheden af, at der altid skal tages udgangspunkt i det enkelte

barn eller den enkelte unge, og at alle relevante elementer i barnets eller den

unges hjem og nærmiljø indgår i tilrettelæggelsen af indsatsen over for bar-

net.

Som det fremgår af pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, er det Justitsministeriets vurdering, at sager, der behandles af Ungdom-

skriminalitetsnævnets ikke er straffesager i EMRK artikel 6’s forstand, og

at Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling derfor ikke vil skulle op-

fylde de processuelle retsgarantier, der følger af denne bestemmelse. Dette

skal bl.a. ses i lyset af, at Ungdomskriminalitetsnævnet ikke vil skulle tage

stilling til, om barnet eller den unge er skyldig i at have begået en bestemt

strafbar handling, og nævnet vil heller ikke kunne idømme barnet eller den

unge en sanktion, som en direkte følge af en kriminel handling. Derimod vil

Ungdomskriminalitetsnævnet – ligesom kommunen eller børn- og ungeud-

valget i dag – på baggrund af en helhedsvurdering af barnets eller den un-

ges situation skulle træffe afgørelse om at iværksætte sociale foranstaltnin-

ger, der skal hjælpe barnet eller den unge tilbage i trivsel.

Børnekonventionens artikel 40, stk. 2, litra b, opstiller ligesom EMRK arti-

kel 6, stk. 2 og 3, en række processuelle retsgarantier, der skal overholdes i

forbindelse med straffesager mod børn. Som det fremgår af pkt. 2.2.3.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Justitsministeriets vurde-

ring, at sager, der behandles ved Ungdomskriminalitetsnævnet hverken er

straffesager i EMRK’s artikel 6’s forstand eller i Børnekonventionens arti-

kel 40’s forstand, og nævnets sagsbehandling vil derfor ikke skulle opfylde

de processuelle retsgarantier, der ifølge bestemmelserne gælder i straffesa-

ger.

Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling skal derimod opfylde de

retsgarantier, der gælder for sager, som behandles af den offentlige forvalt-

ning, herunder forvaltningsloven, ligesom barnet eller den unge og foræl-

dremyndighedsindehaverne efter lovforslaget er tillagt en række retsgaran-

tier, som skal iagttages i forbindelse med Ungdomskriminalitetsnævnets

sagsbehandling. Det drejer sig navnlig om retten til forud for mødet at gøre

sig bekendt med sagens akter, retten til at udtale sig under mødet, retten til

en bisidder, retten til partsrepræsentation og – afhængig af sagens karakter

– retten til gratis advokatbistand.