Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 84
Offentligt
1973706_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. november 2018
Forebyggelseskontoret
Marie Jørgensen
2018-0037-0029
924471
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 16. november 2018. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at retsstillingen for forældre til børn, der er mistænkt for ungdomskriminalitet, ikke forringes i forhold til de gældende regler, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 14 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84):
”Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at retsstil-
lingen for forældre til børn, der er mistænkt for ungdomskrimi-
nalitet ikke forringes ift. de regler, der gælder i dag?”
Svar:
Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling skal – ligesom kommunens
og børn- og ungeudvalgets sagsbehandling i dag – opfylde de retsgarantier,
der gælder for sager, som behandles af den offentlige forvaltning, herunder
forvaltningsloven, ligesom barnet eller den unge og forældremyndighedsin-
dehaverne efter lovforslaget er tillagt en række retsgarantier, som skal iagt-
tages i forbindelse med Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling. Det
drejer sig navnlig om retten til forud for mødet at gøre sig bekendt med sa-
gens akter, retten til at udtale sig under mødet, retten til en besidder, retten
til partsrepræsentation og – afhængig af sagens karakter – retten til gratis
advokatbistand. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at retten til gratis
advokatbistand efter lovforslaget omfatter alle de afgørelser, der i dag træf-
fes af det kommunale børn- og ungeudvalg efter reglerne i lov om social
service, og der vil derfor være samme adgang til gratis advokatbistand som
i det gældende sociale system.
Med lovforslaget er der således lagt op til, at forældremyndighedsindeha-
verne skal have den samme retsstilling som i det gældende sociale system,
og der er altså ikke tale om en forringelse af retsstillingen for forældremyn-
dighedsindehaverne.
2