Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 84
Offentligt
1973710_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. november 2018
Forebyggelseskontoret
Marie Jørgensen
2018-0037-0029
924473
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 16. november 2018. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan det sikres, at fokus på barnets tarv fortsat vil have forrang i det strafferetlige system, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84):
”Vil ministeren oplyse, hvordan det sikres, at fokusset på bar-
nets tarv, som beskrevet i lov om social service, fortsat vil have
forrang i det strafferetlige system, der foreslås i lovforsla-
get?”
Svar:
Det er ikke korrekt, når spørgeren anfører, at der med lovforslaget oprettes
et strafferetligt system. Formålet med lovforslaget er ikke at straffe børn og
unge, men at styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet markant, så børn
og unge bringes ud af kriminalitet gennem en tidligere og mere mærkbar
indsats.
Ungdomskriminalitetsnævnet vil ikke skulle tage stilling til, om barnet eller
den unge er skyldig i at have begået en bestemt strafbar handling, og næv-
net vil heller ikke kunne idømme barnet eller den unge en sanktion, som en
direkte følge af en kriminel handling. Derimod vil Ungdomskriminali-
tetsnævnet – ligesom kommunen eller børn- og ungeudvalget i dag – på bag-
grund af en helhedsvurdering af barnets eller den unges situation skulle
træffe afgørelse om at iværksætte sociale foranstaltninger, der skal hjælpe
barnet eller den unge tilbage i trivsel.
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, skal
Ungdomskriminalitetsnævnets indsatser fastlægges og gennemføres for bar-
nets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, bygge på barnets eller
den unges egne ressourcer og tilrettelægges på baggrund af en konkret vur-
dering af barnets eller den unges og familiens forhold. Det fremgår således
klart af lovforslagets indledende bestemmelse, at der altid vil skulle tages
udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unge, når Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet træffer afgørelse om at iværksætte sociale foranstaltninger.
2