L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om bevæggrunden til at foreslå, at politiet skal indgå som en dømmende magt i ungdomskriminalitetsnævnene, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 84
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. november 2018

Forebyggelseskontoret

Marie Jørgensen

2018-0037-0029

924477

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84), som Folketingets Retsudvalg

har stillet til justitsministeren den 16. november 2018. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Lotte Rod (RV).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om bevæggrunden til at foreslå, at politiet skal indgå som en dømmende magt i ungdomskriminalitetsnævnene, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84):

”Hvad er ministerens bevæggrund for at foreslå, at politiet skal

indgå som en dømmende magt i ungdomskriminalitetsnævnene,

med den konsekvens at de dermed vil have flere forskellige rol-

ler i en given sag, og vil ministeren forholde sig til kritikken, der

i den forbindelse er fremsat af bl.a. Advokatrådet, Børnerådet,

Institut for Menneskerettigheder, KL, Red Barnet, SSP-samrå-

det m.fl.?”

Svar:

Det bemærkes indledningsvist, at det ikke er Ungdomskriminalitetsnæv-

nets opgave eller formål at tage stilling til, om et barn eller en ung er skyl-

dig i en bestemt strafbar handling. Ungdomskriminalitetsnævnet vil – lige-

som kommunen og børn- og ungeudvalget i dag – være en del af den offent-

lige forvaltning, og der er således ikke tale om udøvelse af dømmende magt.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

skal Ungdomskriminalitetsnævnet sammensættes på en sådan måde, at det

besidder den nødvendige sagkundskab for at sikre barnet eller den unge en

grundig og retfærdig behandling af sin sag og de bedst mulige betingelser

for at blive bragt ud af kriminalitet. Derfor foreslås det bl.a., at et af Ung-

domskriminalitetsnævnets medlemmer skal være en ansat i politiet med sær-

lig viden om og indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde, herunder kri-

minalitetsmønstre og tilbud til kriminalitetstruede unge. Det bemærkes, at

det ikke udelukkede er politiuddannede, der kan udpeges til medlemmer af

Ungdomskriminalitetsnævnet, men også forebyggelsesmedarbejdere, her-

under ledere med anden uddannelsesmæssig baggrund, så længe medlem-

merne har de fornødne kompetencer.

I forbindelse med høringen over lovforslaget har flere høringsparter bl.a.

anført, at sammensætningen af Ungdomskriminalitetsnævnet giver anled-

ning til bekymring for nævnets upartiskhed, da politiet vil have mange for-

skellige roller i processen.

Som det er anført i pkt. 3.1 i den kommenterede oversigt over høringssvar

om forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, fremgår det af

pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Ungdomskrimina-

litetsnævnets medlemmer vil være underlagt forvaltningslovens regler, her-

under reglerne om inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3. Nævnsmedlem-

merne vil på denne baggrund ikke kunne deltage i behandlingen af andre sa-

ger vedrørende samme person i den offentlige forvaltning eller ved domsto-

lene. Det skal således sikres, at nævnsmedlemmerne ikke som led i deres

øvrige arbejde har eller har haft kontakt med de børn og unge, som skal have

deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, i et omfang der vil med-

føre inhabilitet.

Det fremgår endvidere af den kommenterede høringsoversigt, at Ungdom-

skriminalitetsnævnet som følge heraf f.eks. ikke vil kunne sættes med en re-

præsentant fra politiet, som har deltaget i de indledende efterforsknings-

skridt, som har dannet grundlaget for sagens henvisning til nævnet. Det læg-

ges endvidere til grund, at repræsentanten for politiet ikke må være placeret

i samme enhed som de medarbejdere hos politiet, der screener sagerne med

henblik op henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9 skal politiet herudover

stille sekretariatsbistand til rådighed for Ungdomskriminalitetsnævnet. Som

det fremgår af pkt. 3.1 i den kommenterede høringsoversigt, har Justitsmi-

nisteriet bl.a. i lyset af høringssvarene foretaget visse præciseringer i lovfor-

slaget. Det fremgår således nu af bemærkningerne til lovforslagets § 9, at

politiets sekretariatsbetjening af Ungdomskriminalitetsnævnet vil ske gen-

nem selvstændige sekretariater, hvor der bl.a. ansættes jurister og admini-

strativt personale. Sagsbehandlingen og betjeningen af nævnet i sekretaria-

tet vil således foregå uafhængigt af politiets øvrige arbejde. Den nærmere

fysiske organisering af sekretariatet tilrettelægges af Rigspolitiet.