Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139
Offentligt
2018718_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. februar 2019
Strafferetskontoret
Eva Katrine Barnholdt
2019-0037-0058
1017471
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 20 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse
om psykisk vold) (L 139), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 18. februar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine
Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvorvidt opfordring til udstødelse af tidligere medlemmer af en religiøs forening bør betragtes som psykisk vold efter lovforslagets bestemmelse om psykisk vold, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 20 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig be-
stemmelse om psykisk vold) (L 139):
”Vurderer ministeren, at opfordring til udstødelse af tidligere
medlemmer af en religiøs forening, som man f.eks. ser det
blandt Jehovas Vidner, bør betragtes som psykisk vold efter lov-
forslagets bestemmelse om psykisk vold?”
Svar:
Bestemmelsen om psykisk vold omfatter groft nedværdigende, forulem-
pende og krænkende adfærd, som finder sted gentagne gange over en peri-
ode, og som er egnet til utilbørligt at styre forurettede. Det er endvidere en
forudsætning, at gerningspersonen tilhører eller er nært knyttet til den foru-
rettedes husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden.
Som det fremgår af lovforslaget, vil psykisk vold typisk være kendetegnet
ved, at gerningspersonen udsætter den forurettede for et regime, der er præ-
get af utryghed og frygt for, at vold, seksuelle overgreb, trusler, tvang eller
andre krænkelser fortsætter. Regimet har normalt karakter af, at den foru-
rettede bestemmes over og kontrolleres på en hensynsløs måde.
Det er Justitsministeriets vurdering, at en opfordring til udstødelse af tidli-
gere medlemmer af en religiøs forening ikke i sig selv vil falde ind under
den foreslåede bestemmelse.
En sådan opfordring vil dog efter omstændighederne kunne være led i en
samlet adfærd, som udgør psykisk vold.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en person forlanger af sin ægtefælle
(forurettede), at denne afskærer kontakten med sit barn, og advarer om, at
det vil få alvorlige negative konsekvenser for forurettede, hvis kontakten
genoptages, og adfærden derved er egnet til at fastholde forurettede i et re-
gime, hvor den pågældende kontrolles på en hensynsløs måde.
Det er som nævnt oven for en forudsætning for, at der er tale om psykisk
vold, at gerningspersonen tilhører eller er nært knyttet til den forurettedes
husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden. Hvis
gerningspersonen formår at få andre personer til at lægge pres på foruret-
tede til at træffe bestemte livsbeslutninger, vil dette dog også kunne være en
del af en samlet adfærd, der udgør psykisk vold.
2