L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm., om ministeren vil udarbejde et ændringsforslag til lovforslaget, der indebærer, at man som dømt ikke kan bosætte sig klos op ad sit offer, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. februar 2019

Politikontoret

Astrid Helmart Johansen

2019-0037-0055

991786

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven og forskellige andre love (L 139), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. januar 2019. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm., om ministeren vil udarbejde et ændringsforslag til lovforslaget, der indebærer, at man som dømt ikke kan bosætte sig klos op ad sit offer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven og forskellige andre love (L 139):

”Vil ministeren udarbejde et ændringsforslag til lovforslaget,

der indebærer, at man som dømt ikke kan bosætte sig klos op ad

sit offer evt. med inspiration fra bandepakken, idet der henvises

til den sag, der er beskrevet i indslaget "21-årig kan ikke slippe

af med sin eks - han har købt to huse lige i nærheden" i Station

2 på TV2 den 21. september 2018?”

Svar:

I spørgsmålet henvises der til Station 2-programmet ”Forfulgt af min

eks”. I programmet følger man bl.a. en 21-årig kvinde, som over en længere

periode er blevet forfulgt af sin tidligere kæreste. Det oplyses bl.a., at den

tidligere kæreste har erhvervet to ejendomme, som ligger 900 meter fra,

hvor den 21-årige kvinde bor, men at begge ejendomme ligger omkring 200

meter uden for det opholdsforbud, som den tidligere kæreste har fået af po-

ltiet.

Justitsministeriet har på den baggrund ved besvarelsen af spørgsmålet lagt

til grund, at der tænkes på de situationer, hvor den fredskrænkende enten al-

lerede har eller efterfølgende tager bopæl i nærheden af den forurettede men

uden for det område, opholdsholdsforbuddet gælder, og hvor den fredskræn-

kende (fortsat) udøver en sådan adfærd, som kan begrunde et opholdsfor-

bud.

Den foreslåede bestemmelse om psykisk vold finder anvendelse, hvor

gerningsmanden er nært knyttet til forurettedes husstand eller tidligere har

haft en sådan tilknytning til husstanden.

Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil

psykisk vold, der har stalking-lignende karakter, fordi det fortsætter eller be-

gynder efter en samlivsophævelse, kunne være omfattet af den foreslåede

bestemmelse om psykisk vold.

Den foreslåede bestemmelse om psykisk vold omfatter gentagen adfærd, der

samlet set kan betegnes som groft nedværdigende, forulempende og kræn-

kende. Det er endvidere en betingelse, at adfærden er egnet til at styre foru-

rettede. Det er gerningsmandens samlede adfærd, som er afgørende for, om

der er begået psykisk vold. I vurderingen af gerningsmandens adfærd vil det

bl.a. kunne indgå, at den pågældende har erhvervet ejendom tæt på foruret-

tede med det formål at monitorere eller overvåge forurettede uden samtykke.

Kriminaliseringen af psykisk vold har ikke til formål – og tilsigter ikke –

at omfatte psykisk vold, der har stalking-lignende karakter, hvis gernings-

manden ikke har den nødvendige tilknytning til forurettedes husstand. Hvis

alle tilfælde af stalking skal omfattes af den foreslåede bestemmelse om psy-

kisk vold, vil det medføre en meget stor udvidelse af lovforslaget, som vil

kræve nærmere overvejelser.

Derimod tilsigter lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud

og bortvisning (tilholdsloven) at beskytte personer mod at blive udsat for

stalking (systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane), og loven in-

deholder en udtrykkelig bestemmelse om, at stalking er en skærpende om-

stændighed ved fastsættelse af straf for overtrædelse af tilhold, opholdsfor-

bud og bortvisning, som kan straffes med fængsel indtil 2 år.

Det følger derudover af de gældende regler om opholdsforbud (geogra-

fisk bestemt tilhold) i tilholdsloven, at en person kan forbydes at opholde

sig eller færdes i et nærmere bestemt afgrænset område i nærheden af en an-

den persons bolig eller arbejds-, uddannelses eller opholdssted eller andet

område, hvor denne ofte færdes, dvs. en såkaldt »sikkerhedszone«. Ifølge

de gældende regler kan den fredskrænkende således ikke tage bopæl inden

for den geografiske udstrækning af opholdsforbuddet (»sikkerhedszonen«),

efter vedkommende er meddelt et opholdsforbud.

Tilholdsloven indeholder imidlertid ikke i dag hjemmel til, at politiet kan

meddele den fredskrænkende at fraflytte egen bolig med henblik på at hånd-

hæve et strafsanktioneret forbud mod at opholde sig inden for »sikkerheds-

zonen«, i de tilfælde hvor den fredskrænkende på tidspunktet for meddelel-

sen af opholdsforbuddet allerede har bopæl inden for området.

Det er i Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1526 af 1. oktober 2011,

som ligger til grund for tilholdsloven, anført, at der ikke er og heller ikke ef-

ter udvalgets opfattelse bør være hjemmel til at pålægge den fredskræn-

kende part at flytte. Tilholdslovens system, med mulighed for at politiet kan

meddele opholdsforbud på baggrund af mistanke om oftere gentagne kræn-

kelser, bygger således på, at loven ikke indeholder hjemmel til at pålægge

den fredskrænkende part at flytte.

Som anført nedenfor i ændringslovforslaget vil en ordning, der indebærer,

at politiet kan meddele den fredskrænkende at fraflytte sin eksisterende bo-

lig, i almindelighed udgøre et så intensivt indgreb i den pågældendes ret til

privatliv og familieliv, som er beskyttet af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions (EMRK) artikel 8, at det ikke vil være muligt efter Dan-

marks internationale forpligtelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at den opholdsforbudsordning der er ind-

ført i straffelovens § 79 a, i forbindelse med Bandepakke III, adskiller sig

grundlæggende fra opholdsforbudsordningen i tilholdsloven, da et sådant

forbud idømmes af domstolene i forbindelse med en straffedom. Der er i §

79 a endvidere indbygget en tilladelsesordning, der tager højde for, at der

konkret kan foreligge sådanne tungtvejende hensyn – navnlig til den pågæl-

dendes familieliv – at der skal meddeles tilladelse til, at den pågældende kan

opholde sig i det område, som forbuddet vedrører. Bemærkningerne til det

lovforslag, der indførte ordningen, indeholder en udførlig behandling af

rammerne for anvendelsen af ordningen.

På baggrund af overstående bemærkninger kan Justitsministeriet ikke til-

træde ændringsforslaget.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at der i begyndelsen af 2020 skal

foretages en evaluering af tilholdslovens bestemmelser om strakstilhold,

som blev indført ved lov nr. 1724 af 27. december 2016. På baggrund af

nærværende spørgsmål vil Justitsministeriet tage initiativ til, at der i forbin-

delse med evalueringen foretages en nærmere undersøgelse af erfaringerne

med anvendelsen af opholdsforbuddet.

Et ændringsforslag, som indebærer et forbud mod at have ophold i egen

bolig inden for det ved opholdsforbuddet definerede område, kan formule-

res på følgende måde:

”Æ n d r i n g s f o r s l a g

til

Lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love. (Selvstændig

bestemmelse om psykisk vold)

(L 139)

Af (…):

Til § 3

§ 3,

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Forbud mod at tage ophold i egen bolig inden for det ved opholds-

forbuddet definerede område (udvidet opholdsforbud) kan alene gives, når

betingelserne for et opholdsforbud efter § 4 er opfyldt, når der er mistanke

om, at krænkelserne fortsætter, og når mindre indgribende foranstaltninger

ikke vurderes at være tilstrækkelige til at afværge de handlinger, der har be-

grundet opholdsforbuddet. Et udvidet opholdsforbud kan ikke gives, hvis

den pågældende har bopæl sammen med sine nærmeste pårørende.«

Bemærkninger til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse har til formål at indføre hjemmel til, at politiet

i visse tilfælde kan træffe afgørelse om påbud om fraflytning af egen bolig

(udvidet opholdsforbud), hvor den fredskrænkende har bopæl i nærheden af

den forurettede men uden for det område, opholdsholdsforbuddet gælder,

og hvor den fredskrænkende fortsat udøver en sådan adfærd, som kan be-

grunde et opholdsforbud, når mindre indgribende foranstaltninger ikke vur-

deres at være tilstrækkelige til at afværge de handlinger, der har begrundet

opholdsforbuddet.

De gældende regler om tilhold, opholdsforbud og bortvisning blev i 2012 af

hensyn til overskueligheden samlet i en ny tilholdslov. Formålet med loven

var bl.a. at styrke indsatsen for at beskytte personer mod at blive udsat for

fredskrænkelse, forfølgelse og chikane, herunder stalking.

Tilholdslovens § 3 indeholder en almindelig regel om opholdsforbud (geo-

grafisk bestemt tilhold), hvorefter en person kan forbydes at opholde sig el-

ler færdes i et nærmere bestemt afgrænset område i nærheden af en anden

persons bolig eller arbejds-, uddannelses eller opholdssted eller andet om-

råde, hvor denne ofte færdes. Et sådant opholdsforbud indebærer, at den

fredskrænkende får et strafsanktioneret forbud mod at opholde sig inden for

et nærmere fastsat afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig,

arbejds- uddannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor personen

ofte færdes, uanset om den pågældende i øvrigt kontakter den forurettede

eller ej.

Formålet er at etablere en »sikkerhedszone« for den, som opholdsforbuddet

skal beskytte, hvorved man vil kunne begrænse utrygheden hos personer,

som har været og stadig er udsat for en betydelig belastning som følge af

grov eller oftere gentagen krænkelse eller på grund af, at et tilhold ikke

respekteres.

Der er ikke fastsat en bestemt maksimal geografisk udstrækning af opholds-

forbud, da det i forbindelse med reglernes udformning blev vurderet, at der

i en almindelig regel om opholdsforbud eller bemærkningerne hertil ikke

hensigtsmæssigt kunne angives en bestemt maksimal geografisk udstræk-

ning, som et forbud vil kunne omfatte. Et opholdsforbuds geografiske ud-

strækning vil således afhænge af områdets karakter og parternes forhold.

Opholdsforbud omfatter dog ikke færden eller ophold, som af særlige

grunde må anses for beføjet.

Efter de nugældende regler er der ikke hjemmel til at pålægge den

fredskrænkende part at fraflytte området. Vælger den forurettede part at

flytte, vil der derimod være mulighed for anvendelse af et opholdsforbud i

forhold til den nye adresse med den virkning, at den krænkende part ude-

lukkes fra at flytte efter og tage ophold eller bopæl inden for området for et

sådant opholdsforbud.

Med den foreslåede ændring af de gældende regler indføres der mulighed

for, at politiet på baggrund af sagens samlede forhold kan træffe afgørelse

om meddelelse af opholdsforbud også i de tilfælde, hvor den fredskræn-

kende allerede har bopæl i nærheden af den forurettede, og hvor der er mi-

stanke om, at den fredskrænkende (fortsat) udøver en sådan adfærd, som

kan begrunde et opholdsforbud. Et sådan udvidet opholdsforbud kan dog

ikke gives, hvis den pågældende har bopæl sammen med sine nærmeste på-

rørende.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8,

stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Efter ar-

tikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af

denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødven-

digt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til bl.a.

den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse eller for at be-

skytte andres rettigheder og friheder.

Et opholdsforbud, der indebærer, at politiet kan påbyde den fredskrænkende

at fraflytte sin bolig, hvor den pågældende har bopæl sammen med sine nær-

meste pårørende, må antages at udgøre et så intensivt indgreb i den pågæl-

dendes ret til privatliv og familieliv, at det vil være i strid med EMRK arti-

kel 8.

Det kan ikke udelukkes, at der – bl.a. i lyset af grovheden af de omhandlede

krænkelser – i konkrete tilfælde, hvor den pågældende ikke har bopæl sam-

men med sine nærmeste pårørende, kan foreligge så stærke hensyn til at

forebygge chikane og krænkelse af den, som opholdsforbuddet skal be-

skytte, at et sådant forbud kan betragtes som proportionalt. Afgørelsen heraf

vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.