L 143 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om afkastbeskatning de sidste 5 år før pensionsalderen for personer omfattet af den nye obligatoriske opsparing, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 143
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Jan Johansen (S)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.

11 (L 143), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan Johan-

sen (S).

Spørgsmål nr. 11:

”Vil

ministeren redegøre for den marginale sammensatte afkastbeskatning de sidste

5 år før pensionsalderen for personer omfattet af den nye obligatoriske opsparing,

herunder en gennemgang af forskellen på den sammensatte beskatning med og

uden adgang til aldersopsparing?”

Svar:

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt finansministeren om bidrag, som oplyser

følgende:

”Den

obligatoriske opsparing er en offentligt finansieret ordning, hvor staten på

vegne af den enkelte modtager af overførselsindkomst i 2020 indbetaler 0,3 pct. af

overførselsydelsen på en obligatorisk fradragsberettiget livsvarig pensionsordning.

Indbetalingsandelen øges årligt med 0,3 pct. point frem mod 2030, hvor statens

indbetaling bliver 3,3 pct.

Det er således en offentligt finansieret obligatorisk opsparing, som isoleret set ikke

reducerer rådighedsbeløbet for overførselsmodtageren på indbetalingstidspunktet.

Tværtimod giver indbetalingen til obligatorisk opsparing anledning til et pensions-

fradrag, som øger rådighedsbeløbet i indbetalingsåret. For personer med 15 år el-

ler mindre til folkepensionsalderen er skatteværdien af pensionsfradraget i gen-

nemsnit på omkring 8 pct. af pensionsindbetalingen

. For en person, der modtager

førtidspension hele året (på ny ordning), medfører pensionsfradraget en stigning i

rådighedsbeløbet i 2030 på omkring 600 kr. (2019-niveau).

Indførelsen af en obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere øger således

både rådighedsbeløbet på indbetalingstidspunktet (fordi indbetalingerne giver an-

ledning til det nye pensionsfradrag fra Skatteaftale 2018) og de private pensions-

udbetalinger på udbetalingstidspunktet (ved pensionering).

4. marts 2019

J.nr.

2019 - 1267

Pensionsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og skatteværdien varierer derfor med kommuneskatten.

L 143 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om afkastbeskatning de sidste 5 år før pensionsalderen for personer omfattet af den nye obligatoriske opsparing, til beskæftigelsesministeren

I forbindelse med skattereformen 2018 er der, for konkrete typeeksempler, udar-

bejdet analyser af den effektive reale (marginale) afkastbeskatning af indbetalinger

af egne midler til fx fradragsberettigede livrenter sammenlignet med fri opsparing.

For ikke-topskatteydere, der forudsættes at opleve aftrapning af folkepensionens

pensionstillæg på udbetalingstidspunktet, og som ikke oplever indkomstaftrapning

af andre ydelser (hverken på ind- eller udbetalingstidspunktet), er den effektive re-

ale afkastbeskatning af fradragsberettigede pensionsindbetalinger til livrenter på

op mod 100 pct. i årene umiddelbart før folkepensionsalderen i det konkrete type-

eksempel, jf. figur 1.

Det bemærkes, at en real effektiv afkastbeskatning på 100 pct. betyder, at købekraf-

ten af udbetalingerne (dvs. korrigeret for prisudviklingen) svarer til indbetalinger-

ne, og dermed at der ikke over opsparingsperioden opnås et afkast, der øger købe-

kraften af de opsparede midler.

Den høje reale afkastbeskatning af indbetalinger til fradragsberettigede pensions-

ordninger i årene op til folkepensionsalderen (også efter pensionsfradraget) set i

forhold til andre opsparingsformer har været baggrunden for, at aldersopsparin-

gen er blevet målrettet til sidst i arbejdslivet, jf. Aftale om flere år på arbejdsmar-

kedet.

Figur 1

Effektiv real afkastbeskatning af pensionsindbetaling til livrente (med fradrags- eller bortseelsesret):

Eksempel på fuldtidsbeskæftigede ikke-topskatteydere, som forudsættes at opleve aftrapning af

folkepensionens pensionstillæg på udbetalingstidspunktet

Pct.

140

120

100

Pct.

140

120

100

Fri opsparing ved positiv NKI resten af livet

Fri opsparing ved negativ NKI (>50.000 kr.) resten af livet

År til folkepensionsalder

An .: Anm.: De betragtede personer forudsættes at være enlige samt ikke at opleve aftrapning af offentlige ydelser indbetalingstidspunktet (hvilket

isoleret set ville reducere samspilsproblemet i forbindelse med indbetalinger til pensionsordninger med fradrags- eller bortseelsesret). Den

forventede opsparingsperiode på livrenten afspejler den forventede pensionsperiode for en årgang, som går på pension, efter levetidsindekseringen

har indhentet sigtepunktet. Tilsvarende opsparingsperiode er beregningsteknisk forudsat for den fri opsparing. At den effektive marginale

reale afkastbeskatning af fri opsparing er stigende over livet, når nettokapitalindkomsten (NKI) er positiv, skyldes, at denne er en

sammenvejning af afkastbeskatningen i løbet af arbejdslivet (knap 38 pct.) og som pensionist (godt 57 pct., da positiv NKI indgår i

grundlaget for aftrapning af folkepensionens pensionstillæg), samt at vægten på afkastbeskatningen som pensionist er højere jo større andel af

den samlede opsparingsperiode, der ligger efter folkepensionsalderen. Reduktionen af den effektive afkastbeskatning gælder på marginalen for

indbetalinger med fradrags- eller bortseelsesret på op til 70.000 kr. efter AM (inkl. ATP-bidrag). De præcise niveauer for den effektive

afkastbeskatning afhænger af en række beregningstekniske forudsætninger.

Kilde: Kilde: Finansministeriet (februar 2018), Faktaark

–

bidrag til håndtering af samspilsproblem.

I forhold til indførselen af en statsfinansieret obligatorisk opsparing er disse af-

kastsammenligninger mellem forskellige opsparingsformer mindre relevante.

Hvis den offentligt finansierede obligatoriske opsparing alternativt var oprettet

som fx en aldersopsparing ville afkastbeskatningen være mindre, men vil omvendt

medføre en række ulemper, herunder:



Det er administrativt mest simpelt for ATP, at indbetalinger til obligatorisk

opsparing er fradragsberettiget svarende til indbetalingerne til ATP livs-

lang pension. Det skyldes blandt andet, at indbetalingerne til obligatorisk

opsparing derved så vidt muligt kan håndteres administrativt på samme

måde som indbetalinger til ATP livslang pension.

Set i lyset af, at der særligt i de første år efter 2020 vil være tale om mange

forholdsvis lave indbetalingsbeløb (især ved indbetalinger til aldersopspa-

ring, hvor der sker beskatning på indbetalingstidspunktet), er det afgøren-

de at begrænse de administrative omkostninger, som umiddelbart vurderes

at være betydeligt højere ved aldersopsparing end ved fradragsberettigede

indbetalinger.

De administrative vanskeligheder ved oprettelse af obligatorisk opsparing

som en aldersopsparing knytter sig blandt andet til, at loftet for indbetalin-

ger til aldersopsparing på 5.200 kr. (2019) frem til det 5. år før folkepensi-

onsalderen som udgangspunkt gælder for alle indbetalinger til aldersop-

sparing (ligeledes for loftet på 48.000 kr. (2019) herefter). Nogle overfør-

selsmodtagere (fx dagpengeledige) vil i forvejen have udnyttet muligheden

for indbetaling til aldersopsparing fuldt ud (fx via en arbejdsmarkedspen-

sion i forbindelse med beskæftigelse tidligere i året). I sådanne tilfælde vil

yderligere indbetaling til aldersopsparing i kraft af den obligatoriske ord-

ning resultere i, at den enkelte bliver pålagt en afgift af denne indbetaling,

hvilket vil reducere rådighedsbeløbet på indbetalingstidspunktet. Det vil

være forbundet med administrative vanskeligheder, hvis ATP skulle identi-

ficere sådanne personer med henblik på at fortage indbetalingen til en fra-

dragsberettiget pensionsordning for denne gruppe (for at undgå afgift).

Hvis pensionsindbetalingen sker til en aldersopsparing, vil indbetalingen

som udgangspunkt indgå i grundlaget for aftrapning af offentlige ydelser

såsom fx boligstøtte, fripladstilskud og ægtefælles/samlevers folke- og før-

tidspension. Dermed vil en offentligt finansieret indbetaling til aldersop-

sparing kunne resultere i et reduceret rådighedsbeløb på indbetalingstids-

punktet for nogle overførselsmodtagere (der ikke i forvejen har udnyttet

muligheden for indbetaling til aldersopsparing fuldt ud). Disse personer vil

i princippet kunne udsøges ved brug af den dataudvekslingsløsning, som er

under etablering hos Udbetaling Danmark mhp. at understøtte integration

af aldersopsparing i arbejdsmarkedspensionerne (jf. L 87), og den obliga-

toriske pensionsopsparing vil så kunne indbetales til fradragsberettiget



pension for denne gruppe. Dette vil dog komplicere administrationen af

løsningen.



I sammenligning med den aftalte fradragsberettigede obligatoriske ord-

ning vil en aldersopsparingsordning bidrage til at forværre holdbarheden

af de offentlige finanser fordi udbetalingerne ikke indgår i grundlaget for

aftrapningen af de offentlige pensionsydelser mv. For en given virkning på

holdbarheden af de offentlige finanser vil det således være nødvendigt at

reducere indbetalingerne til aldersopsparing.”

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen