Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 143
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jan Johansen (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. februar stillet følgende spørgsmål nr. 12
(L 143), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan Johansen
(S).
Spørgsmål nr. 12:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det vil påvirke råderummet, hvis der gives
adgang til aldersopsparing for personer omfattet af den obligatoriske opsparing?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt finansministeren om bidrag, som oplyser
følgende:
”I
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opspa-
ring for overførselsmodtagere (november 2018) er der tale om en fradragsberetti-
get pensionsopsparing.
I forhold til de mellemfristede fremskrivninger er virkningen på de offentlige finan-
ser frem mod 2025 altovervejende en udskydelse af skat. De fradragsberettigede
indbetalinger medfører en svækkelse af den offentlige saldo (inkl. adfærd) på ca.
0,2 mia. kr. i 2020 stigende til ca. 1 mia. kr. 2025 (2019-niveau).
Efterhånden som pensionsopsparingen giver anledning til pensionsudbetalinger,
vil øgede skatteindtægter og aftrapning af offentlige pensionsydelser i stigende om-
fang modvirke den svækkelse af den offentlige saldo. Ligeledes vil der gradvist op-
nås øgede indtægter fra pensionsafkastskat (PAL-skat). På langt sigt indebærer
ordningen isoleret en styrkelse af den primære saldo og den finanspolitiske hold-
barhed.
Med udgangspunkt i de mellemfristede fremskrivninger vil indførelse af en obliga-
torisk pensionsordning med indbetalinger til aldersopsparing styrke de offentlige
finanser frem mod 2025 i forhold til den fradragsberettigede pensionsordning i Af-
tale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere, fordi pensionsindbetalingerne er skattepligtige. Det vil dog
ikke være provenuneutralt i 2025 i forhold til ingen obligatorisk opsparing i det
mellemfristede forløb grundet tab af skatteindtægter fra tilbageløb.
4. marts 2019
J.nr.
2019 - 1267