Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 143
Offentligt
2031473_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. februar 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 (L 143), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at:
personer med førtidspensioner tilkendt efter 2003 får samme regulering af før-
tidspensionen som gruppen af folkepensionister og gruppen, som er tilkendt før-
tidspension før 2003,
såvel mediechecken som det særlige fradrag i grundlaget for reguleringen af
pensionstillæg og ældrecheck for indkomst ved personligt arbejde på 100.008
kr. reguleres med lønudviklingen ligesom den øvrige folkepension,
fradraget for overførselsindkomster, hvor reguleringen efter lovforslaget ændres
til 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, skal fradrages på 0,3 pct. kun gælder, når
lønstigningen er mindst 2,3 pct., så reguleringen af de udbetalte ydelser ikke
bliver mindre end med den nuværende satsregulering,
kontanthjælpsmodtagere ikke skal hæve evt. pensionsopsparing før der kan ud-
betales kontanthjælp og
finde en løsning på det såkaldte samspilsproblem for overførselsindkomstmod-
tagere med små pensionsudbetalinger, så den obligatoriske pensionsordning ik-
ke blot modregnes i helbredstillæg, varmetillæg, ældrecheck og boligydelse?
I modsat fald anmodes ministeren om teknisk bistand til udarbejdelse af ændrings-
forslag, der sikrer ovenstående.
Der henvises til høringssvar fra Ældresagen og Landsforeningen LEV.”
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at der anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om ovenstående punkter, såfremt beskæftigelsesministeren ikke
har til hensigt at stille ændringsforslag herom. Ændringsforslagene vedlægges her-
med.
For så vidt angår regulering af førtidspension kan jeg oplyse, at der med forslaget
ikke er forskel på, hvordan selve førtidspensionsydelsen reguleres
dvs. uanset om
man er tilkendt førtidspension før eller efter 2003.
18. marts 2019
J.nr.
2019-1267
L 143 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om førtidspensionen, til beskæftigelsesministeren
Det er til gengæld foreslået, at fradragsbeløbene ved beregning af førtidspension
tilkendt før 2003 er de samme som ved beregning af folkepension. Der er således
stillet forslag om, at reguleringen af fradragene sker på samme måde.
Jeg har derfor forstået spørgeren sådan, at spørgeren har stillet forslag om, at fra-
dragsbeløbene ved beregning af førtidspension tilkendt efter 2003 får samme regu-
lering som fradragsbeløbene ved beregning af førtidspension tilkendt før 2003.
Førtidspension tilkendt før 2003 beregnes stort set på samme måde som folkepen-
sionen, dvs. med grundbeløb, pensionstillæg og forskellige andre tillæg.
Derfor er det hensigtsmæssigt, at opretholde at fradragsbeløbene ved beregning af
førtidspension tilkendt før 2003 forbliver de samme som ved beregning af folke-
pension. Førtidspension tilkendt efter 2003 beregnes som et samlet beløb. Det er i
den forbindelse vurderet hensigtsmæssigt, at alle beløb reguleres på samme måde.
Spørgeren har herudover stillet forslag om at regulere mediechecken og bundfra-
draget ved beregning af pensionstillæg mv. med lønudviklingen ligesom den øvrige
folkepension. For så vidt angår disse beløb, er der tale om en videreførelse af de
gældende regler. Det ligger ikke inden for lovforslagets økonomi at gennemføre de
pågældende forslag.
For så vidt angår det såkaldte samspilsproblem, skal jeg gøre opmærksom på, at en
sådan ændring grundlæggende strider mod ønsket om målretning af folkepensio-
nen, hvor reglerne om indtægtsregulering netop er indrettet med henblik på at sikre,
at folkepensionen udmåles ift. det forsørgelsesgrundlag, som borgeren har.
Det gælder uanset hvilke skattepligtige indtægter der er tale om, herunder om en
pensionsopsparing hidrører fra en arbejdsmarkedspension eller obligatorisk pensi-
onsopsparing.
Hvad angår ændring af reglerne, således at kontanthjælpsmodtagere ikke skal hæve
evt. pensionsopsparing før der kan udbetales kontanthjælp skal det hertil bemær-
kes, at reglerne om pensioner med tilbagekøbsret skal ses i lyset af, at der er tale
om, at kontanthjælp er det underste økonomiske sikkerhedsnet.
Derudover er reglerne indrettet således, at problemstillingen alene er relevant, hvis
borgeren modtager kontanthjælp i mere end 6 måneder og størrelsen på den pågæl-
dende pensionsformue i øvrigt overstiger 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for
ægtefæller. Endelig har borgeren mulighed for at indbetale til pensioner uden tilba-
gekøbsret.
For så vidt angår den faste nedsættelse med 0,3 pct. af reguleringen af de overfør-
selsindkomster, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning, bidrager ned-
sættelsen i væsentligt omfang til at finansiere indbetalingen af bidrag til den obliga-
toriske pensionsordning.
2
L 143 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om førtidspensionen, til beskæftigelsesministeren
En ændring af lovforslaget til, at den gældende regulering af overførselsindkom-
ster, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning, bevares, vil medføre en
underfinansiering af den obligatoriske pensionsordning.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3