L 28 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelserne af 13/12-18 og 14/12-18 fra KPMG Acor Tax om opfølgning af svar på spørgsmål om EBITDA-reglen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 28 , L 28 A , L 28 B
Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

L 28 endeligt svar på spørgsmål 4

Offentligt

12. december 2018

J.nr. 2017 - 1461

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse

af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud

(EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implementering af

direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændrin-

ger af momssystemdirektivet).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 31. oktober 2018.

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 28 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelserne af 13/12-18 og 14/12-18 fra KPMG Acor Tax om opfølgning af svar på spørgsmål om EBITDA-reglen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. oktober 2018 fra KPMG Acor Tax

vedrørende skatteomgåelsesklausulen i Ligningslovens § 3 og holdingselskaber, der ikke

udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelser, jf. L 28 - bilag 5.

Svar

KPMG Acor Tax ønsker at få bekræftet, at eksisterende holdingselskaber etableret af

hovedaktionærer (fysiske personer) med det formål at oppebære skattefrie udbytter på

datterselskabsaktier herunder at lade holdingselskabet genplacere udbytterne i passive in-

vesteringer i form af værdipapirer, kontanter eller lignende, ikke vil være omfattet af den

foreslåede udvidelse af omgåelsesklausulen med den konsekvens, at datterselskabsudbyt-

ter, som udloddes efter den 1. januar 2019, skal beskattes hos hovedaktionæren.

Det ønskes endvidere bekræftet, at det er hovedaktionæren og ikke holdingselskabet, jf.

ovenfor, der skal anses for at opnå skattefordelen, hvorfor holdingselskabet ikke kan an-

ses for at deltage i arrangementet, dvs. at formålet med etableringen af holdingselskabet

allerede af den grund falder uden for den foreslåede bestemmelse i ligningslovs § 3.

Endvidere spørges til, om Skatteministeriet er enig i, at det samme gælder, hvis hovedakti-

onæren i stedet har etableret holdingselskabet med det formål at kunne opnå nedsættelse

af udbyttebeskatningen på unoterede porteføljeaktier og skattefritagelse for avancer ved

afståelse af unoterede porteføljeselskaber.

Endelig spørges til, om Skatteministeriet er enig i, at når den foreslåede ligningslovs § 3

ikke finder anvendelse i ovenstående tilfælde for en hovedaktionær i form af en fysisk

person, så vil holdingselskabet, uanset at formålet med etableringen af dette er at opnå

lempeligere udbyttebeskatning, ikke kunne tilsidesættes ud fra andre omgåelsesklausuler,

værnsregler eller praksis.

Kommentar

Som det fremgår af svaret til Advokatrådet i høringsskemaet til L 28

–

bilag 1, er ud-

gangspunktet i skatteretten, at en skatteyder har ret til at vælge den skattemæssigt mest

fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet, og dette ændrer skatteundgåelsesdirektivet

–

og dermed lovforslaget

–

ikke på. Det bemærkes overordnet om valg af den skattemæs-

sigt mest fordelagtige struktur, at minimering af skattebetalingen ikke er en velbegrundet

kommerciel årsag i bestemmelsens forstand. På den anden side er opnåelse af skattefor-

dele ved opfyldelse af objektive kriterier heller ikke i sig selv udtryk for misbrug af reg-

lerne. Den generelle omgåelsesklausul har til formål at hindre misbrug af skattereglerne,

og finder derfor anvendelse på arrangementer, der ikke er reelle.

I relation til ovenstående kortfattede eksempel bemærkes, at etablering af en given hol-

dingstruktur ikke i sig selv kan medføre, at omgåelsesklausulen finder anvendelse. Dansk

skatteret indeholder ikke en forpligtelse til at udlodde udbytter fra et selskab til privatsfæ-

ren og dermed til at lade udbyttet beskatte hos den fysiske person. Det er således aner-

kendt, at aktionærerne kan vælge at lade kapitalen forblive i deres selskaber, herunder i et

Side 2 af 4

evt. holdingselskab. Hvis det imidlertid kan konstateres, at der ud fra en konkret vurde-

ring skal ses bort fra et arrangement, fordi det er tilrettelagt med det formål at opnå en

uberettiget skattefordel, og at der således er tale om et arrangement, der ikke er tilrettelagt

af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, så fin-

der bestemmelsen anvendelse.

Skatteministeriet er ikke enig i, at hvis omgåelsesklausulen ikke finder anvendelse, så vil

der ikke kunne ske tilsidesættelse på baggrund af andre omgåelsesklausuler, værnsregler

eller praksis. Dette skyldes, at den foreslåede generelle omgåelsesklausul er en selvstændig

bestemmelse, der gælder parallelt og uafhængigt af andre omgåelsesklausuler og værnsreg-

ler i dansk ret.

KPMG Acor Tax ønsker at få bekræftet, at etableringen af et dansk skattepligtigt hol-

dingselskab for en dansk koncern med et af hovedformålene at etablere en fradragsberet-

tiget rentebærende gæld til overliggende aktionærer

–

som etableres ved at holdingselska-

bet bliver ejer af den danske koncern, og hvor holdingselskabets ejerskab til den danske

koncern finansieres med lån fra holdingselskabets aktionærer

–

og hvor holdingselskabets

renter på gælden til aktionærerne fradrages i den danske koncern via sambeskatningsreg-

lerne, ikke omfattes af omgåelsesklausulen med den konsekvens, at der dermed fortsat

kan opnås fradrag.

De eksisterende regler om tynd kapitalisering, renteloftsreglen, den foreslåede EBITDA-

regel samt gældende transfer pricing regler udgør efter KPMGs opfattelse allerede et ef-

fektivt værn mod en tilstræbt udtynding af beskatningsgrundlaget med finansieringsom-

kostninger.

Kommentar

Som det fremgår ovenfor er udgangspunktet i skatteretten, at en skatteyder har ret til at

vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet, og dette

ændrer skatteundgåelsesdirektivet

–

og dermed lovforslaget

–

ikke på.

Det kan imidlertid ikke bekræftes, at blot fordi der allerede eksisterer en række værn til at

imødegå udtynding af beskatningsgrundlaget med finansieringsomkostninger, så vil det

afskære muligheden for at bringe den foreslåede omgåelsesklausul i anvendelse. Anven-

delsen af den foreslåede generelle omgåelsesklausul beror på en konkret vurdering af det

enkelte arrangement.

KPMG Acor Tax ønsker at få bekræftet, at et eksisterende holdingselskab H A/S etab-

leret af to selskabsaktionærer A A/S og B A/S med et ejerskab på hver 25 pct. og 75 pct.

i H A/S, og hvor A A/S og B A/S har et indirekte ejerskab på henholdsvis 9,75 pct. og

29,25 pct. af et underliggende selskab C A/S ejet med 39 pct. af H A/S, og hvor etable-

ringen af H A/S er sket med det formål, at A A/S også kan oppebære skattefrie udbytter

på datterselskabsaktier i C A/S, ikke vil være omfattet af den foreslåede udvidelse af lig-

ningslovens § 3. Det kan lægges til grund for besvarelsen, at H A/S ikke udøver reel øko-

nomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i C A/S.

Side 3 af 4

KPMG Acor Tax lægger i den forbindelse til grund, at etableringen af H A/S ikke kan

anses for et arrangement, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, efter-

som A A/S og H A/S ikke omfattes af de gældende mellemholdingregler i ABL § 4 A,

stk. 3, der specifikt fastsætter anvendelsesområdet for skattemotiverede mellemholding-

selskaber, og som fortsat skal gælde fremadrettet. Årsagen til at H A/S ikke anses for om-

fattet af de eksisterende mellemholdingregler er, at B A/S ejer mere end 50 pct. i H A/S,

og at B A/S også vil kunne modtage skattefrie datterselskabsudbytter ved et direkte ejer-

skab i C A/S.

Kommentar

Som nævnt ovenfor er den foreslåede generelle omgåelsesklausul en selvstændig bestem-

melse, der gælder parallelt og uafhængigt af andre omgåelsesklausuler og værnsregler i

dansk ret. Det forhold, at ovenstående eksempel efter det oplyste ikke er omfattet af vær-

net i mellemholdingreglerne, udelukker ikke, at omgåelsesklausulen efter omstændighe-

derne kan finde anvendelse, hvis der er tale om et arrangement, eller dele af et arrange-

ment, der ikke er reelt.

Side 4 af 4