MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. november 2018
2018-5449
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 15. oktober 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU, L38), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
Af BL´s høringssvar fremgår, at kriteriet om beboernes gennemsnitsindkomst
har en stor geografisk skævhed og udelukkende rammer områderne i hoved-
stadsregionen. Indkomstkriterierne bør i stedet beregnes på basis af landsgen-
nemsnittet. Hvad er ministerens kommentar til det?
Svar:
Indkomstkriteriet blev politisk vedtaget i Boligaftalen for 2013:
Aftale om nye
kriterier for særligt udsatte boligområder,
som var en aftale mellem den da-
værende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti), Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Antallet af ghettokriterier blev udvidet, idet de oprindelige tre kriterier blev
suppleret med to nye kriterier vedrørende henholdsvis andelen af beboere, der
alene har en grundskoleuddannelse, og det relative indkomstniveau for skatte-
pligtige i alderen 15-64 år.
Ghettokriteriet vedrørende indkomst er defineret som den gennemsnitlige ind-
komst for en beboer i et område målt i forhold til den gennemsnitlige indkomst
i regionen. Denne definition er bevidst valgt, fordi den gennemsnitlige ind-
komst i Danmark udviser en vis geografisk skævhed.
Kriteriet beregnes således på baggrund af regionsgennemsnit i stedet for lands-
gennemsnit for at få et sammenligningsgrundlag, der svarer til det geografisk
omkringliggende samfund.
Hvis man valgte alternativt at beregne indkomsten i områderne i forhold til
landsgennemsnittet, ville områder, der ligger i landsdele med generelt lavere
indkomst end landsgennemsnittet, fx i Syddanmark, have større sandsynlighed
for at komme på ghettolisten, og omvendt.