Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 6
Offentligt
1964821_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5753
Doknr.
4298584
Dato
07-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 24. oktober 2018 stillet
følgende spørgsmål L 6 spm. 2 til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål L 6 spm. 2:
Vil ministeren oplyse, om der forventes ændringer i antallet af kommunale og
selvejende daginstitutioner, der forventes at blive berørt af lovforslagets regler
om, at der maksimalt må indskrives 30% børn fra udsatte boligområder i løbet
af et kalenderår, når regeringen offentliggør en revideret liste over udsatte bo-
ligområder d.1. december 2018, når de ændrede kriterier for udsatte boligom-
råder træder i kraft som følge af lovforslaget L 38 (Nye kriterier for udsatte bo-
ligområder og ghettoområder m.v.)?
Svar:
Regeringen offentliggjorde i forbindelse med delaftale om kriterier for udsatte
boligområder indgået d. 9. maj 2018
Initiativer på boligområdet, der skal
modvirke parallelsamfund, en revideret liste over udsatte boligområder i 2017.
Denne reviderede liste ligger også til grund for besvarelse af SOU L 6
spm. 1
og 3.
Børne- og Socialministeriet har endnu ikke kendskab til den reviderede liste
over udsatte boligområder, der offentliggøres af Transport-, Bygnings- og Bo-
ligministeriet d. 1. december 2018. Ministeriet kan derfor ikke udtale sig om
ændringer i antallet af kommunale og selvejende daginstitutioner, såvel som
privatinstitutioner, der forventes at blive berørt af lovforslagets regler om, at der
maksimalt må nyoptages 30% børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalen-
derår.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1