Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 60 , L 60 A , L 60 B
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
I forbindelse med behandlingen af (L 60) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse og forskellige andre love. (Obligatoriske sprogprøver i
udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende
folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar
gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) har udvalget i brev
af 15. oktober 2018 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
”Vil ministeren oplyse, om loven vil gælde for matrikler eller for hele
institutioner?”
Svar:
Lovforslag nr. L 60 indeholder bl.a. forslag om at indføre sprogprøver i
børnehaveklassen på folkeskoler med en høj andel, dvs. mindst 30 pct.,
af børn, der bor i udsatte boligområder. Udsatte boligområder skal i
henhold til lovforslaget forstås som ”et boligområde,
der har været på
listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boli-
ger m.v. mindst en gang inden for de seneste tre år”.
De foreslåede bestemmelser vil gælde i forhold til skoler. Det er den
enkelte skole som helhed, der vil være omfattet af kravet om sprogprø-
ver. Den omstændighed, at en skole har undervisning på flere afdelinger
(afdelingsstruktur), vil ikke ændre på, at det er skolen som helhed, der vil
være omfattet af kravet om sprogprøver
–
uanset antallet af lokale un-
dervisningssteder.
En skole eller de enkelte afdelinger af skolen vil således ikke kunne und-
gå sprogprøver, hvis skolen som helhed er omfattet af loven.
6. november 2018
Sagsnr.:18/13498