Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
I forbindelse med behandlingen af (L 60) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse og forskellige andre love. (Obligatoriske sprogprøver i
udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende
folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar
gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) har udvalget efter
ønske fra Jakob Mark (SF) i brev af 30. november 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 7:
”Ministeren
oplyser, at lovforslaget ikke er forligsbrud, fordi det er en
tillægsaftale. Har ministeren andre eksempler på tillægsaftaler i regi af
folkeskoleforligskredsen, hvor alle forligspartier ikke har været enige?
Hvad kendetegner en tillægsaftale og hvad skal der til for at lave sådan
en, sammenlignet med de normale forligsregler?”
Svar:
Der findes en række varierende eksempler på forligspraksis på folkesko-
leområdet, der bærer præg af, at forligspraksis er et spørgsmål om, hvad
partierne kan blive enige om, er god praksis på de enkelte områder. Der
er således ingen fast terminologi mv. på området, og praksis har varieret
en del over tid.
Når aftalekredsen i det konkrete tilfælde opfatter aftalen som et tillæg til
folkeskoleforliget, skyldes det, at de ændringer, som følger af dette lov-
forslag, ikke berører folkeskolens praksis generelt som fastlagt i folkesko-
leforliget.
Aftalekredsen anser dermed ikke aftalen for at være et brud på folkesko-
leforliget. Folkeskoleforliget består således uændret som følge af delafta-
len på undervisningsområdet om bekæmpelse af parallelsamfund.
7. december 2018
Sagsnr.:18/15993