Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 84
Offentligt
1979316_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. november 2018
Forebyggelseskontoret
Tue Vemmelund
2018-0037-0029
924556
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 16. november 2018. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om grundlag og dokumentation for politiets vurdering af, om børn i alderen 10-14 år er i risiko for at begå yderligere kriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84):
”Vil ministeren redegøre nærmere for, hvilket grundlag og hvil-
ken dokumentation, der skal foreligge, når politiet foretager en
vurdering af, om børn i alderen 10-14 år er ”i risiko for at begå
yderligere kriminalitet”, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2, her-
under om andre myndigheder skal konsulteres?”
Svar:
1.
Det følger af lovforslagets § 2, at loven bl.a. finder anvendelse på børn og
unge i alderen 10 til 14 år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lov-
ligt ophold i Danmark, og som er mistænkt for anden alvorlig kriminalitet
ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven
eller knivloven, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå
yderligere kriminalitet.
Overordnet kan de faktorer, der kan tale for en øget risiko for fremtidig kri-
minalitet, opdeles i individuelle, familiemæssige og miljømæssige faktorer.
Individuelle risikofaktorer omfatter bl.a., at barnet eller den unge tidligere
har været mistænkt for alvorlig kriminalitet, at barnet eller den unge har væ-
ret i kontakt med psykiatrien, har et stofmisbrug, har skiftet skole eller ikke
er i gang med et skoleforløb.
Familiemæssige risikofaktorer omfatter bl.a., at en af barnets eller den un-
ges forældre har været i kontakt med psykiatrien, at der er indikatorer på, at
en af forældrene har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer, eller
at en af forældrene eller barnets eller den unges søskende tidligere er dømt
for alvorlig kriminalitet.
Miljømæssige faktorer omfatter bl.a., at barnet eller den unge omgås andre
kriminelle unge, eller at barnet eller den unge ikke bor sammen med sine
forældre, f.eks. hvis den unge er anbragt uden for hjemmet.
2.
Politiet vil som led i vurderingen af, om et barn eller en ung i alderen 10
til 14 år skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, foretage en scree-
ning. Politiet vil i den forbindelse skulle vurdere, om et barn eller en ung i
alderen 10 til 14 år vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kri-
minalitet. Vurderingen heraf foretages på baggrund af oplysninger om fak-
torer, der øger risikoen for at ende i den hårde kerne af kriminelle unge.
2
L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om grundlag og dokumentation for politiets vurdering af, om børn i alderen 10-14 år er i risiko for at begå yderligere kriminalitet, til justitsministeren
Screeningen vil bestå af oplysninger fra politiets systemer, herunder f.eks.
om barnets eller den unges tidligere kriminalitet eller mistanker og om sø-
skende eller forældre er dømt for alvorlig kriminalitet eller lignende. Poli-
tiets screening vil således tage udgangspunkt i politiets eksisterende oplys-
ninger om barnets eller den unges risikofaktorer.
Politiet vil endvidere, i det omfang det er muligt, indhente oplysninger fra
barnets eller den unges opholdskommune om risikofaktorer, der ikke frem-
går af politiets egne systemer. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om, at
der er iværksat eller udarbejdet en børnefaglig undersøgelse af barnet eller
den unge, at barnet eller den unge allerede er underlagt foranstaltninger ef-
ter lov om social service, herunder hvilke foranstaltninger, om der er mod-
taget underretninger på barnet eller den unge eller lignende.
Det er ikke muligt at opliste kombinationer af risikofaktorer, der uden vi-
dere vil føre til, at der vurderes at være øget risiko for fremtidig kriminali-
tet. Tilsvarende er det ikke muligt at sige, at et bestemt antal risikofaktorer
vil medføre, at der er øget risiko for fremtidig kriminalitet, da forskellige
forhold vil kunne indgå i vurderingen med forskellig vægt. Politiet vil der-
for som led i screeningen skulle foretage en vurdering af risikofaktorerne.
3