L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvilke faglige argumenter der lægges til grund for, at der ikke sættes højere krav til kendskabet til den faktiske kriminalitet, som den unge har begået, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 84
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. november 2018

Forebyggelseskontoret

Marie Jørgensen

2018-0037-0029

924472

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84), som Folketingets Retsudvalg

har stillet til justitsministeren den 16. november 2018. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Lotte Rod (RV).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvilke faglige argumenter der lægges til grund for, at der ikke sættes højere krav til kendskabet til den faktiske kriminalitet, som den unge har begået, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 15 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84):

”Vil

ministeren oplyse, hvilke faglige argumenter, der lægges til

grund for, at der ikke sættes højere krav til kendskabet til den

faktiske kriminalitet, som den unge har begået, og at nævnet der-

for får så vide beføjelser til at operere på mistanke?”

Svar:

Med lovforslaget oprettes der et Ungdomskriminalitetsnævn, som bl.a. skal

behandle sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 14 år, som er mis-

tænkt for personfarlig kriminalitet, eller mistænkt for anden alvorlig krimi-

nalitet, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderli-

gere kriminalitet.

Som det fremgår af pkt. 2 i den kommenterede oversigt over høringssvar om

forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er det eksisterende

sociale system i dag indrettet sådan, at politiet orienterer kommunen i sager,

hvor et barn eller en ung i alderen 10 til 14 år mistænkes for kriminalitet,

med henblik på at kommunen eller børn- og udvalget kan fastsætte foran-

staltninger for barnet eller unge, herunder anbringelse uden for hjemmet.

Det eksisterende sociale system behandler således i dag sager, hvor barnet

eller den unge er mistænkt for kriminalitet, og hvor barnet eller den unge

eventuelt nægter at have begået den kriminalitet, som danner grundlag for

sagens behandling.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er begrebet

”mistænkt” anvendt, da børn og unge under 15 år i sagens natur

ikke kan sigtes eller tiltales, da de er under den kriminelle lavalder. Begrebet

”mistænkt” er således ikke anvendt i den forstand, som f.eks. anvendes i

retsplejeloven. Politiet vil ligesom i dag foretage de samme indledende ef-

terforskningsskridt, som hvis barnet eller den unge var over den kriminelle

lavalder, og politiet vil først afslutte en sag, når den anses for tilstrækkeligt

oplyst og dermed færdigefterforsket. Det er således ikke enhver mistanke,

som kan begrunde, at sagen skal behandles af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det skal i forlængelse af ovenstående bemærkes, at Ungdomskriminalitets-

nævnet vil kunne pålægge børn og unge i alderen 10 til 14 år de samme

foranstaltninger, som i dag kan fastsættes af kommunen eller børn- og un-

geudvalget.