Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3647 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-3714
Den 23. oktober 2018
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 9. november 2018
SAMLENOTAT
1. Modernisering af WTO .................................................................................................................2
2. Implementering af EU’s frihandelsaftaler
....................................................................................4
3. Igangværende frihandelsforhandlinger ........................................................................................6
1
 Rådsmøde nr. 3647 (udenrigsanliggender - handel) den 9. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 9/11-18
1957750_0002.png
1. Modernisering af WTO
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
–
handel) den 9. november ventes en orientering om situationen i WTO.
Uenigheder blandt WTO’s medlemmer og handelskonflikten mellem USA og Kina lægger pres på det
multilaterale handelssystem. På den baggrund har EU både internt og med en række øvrige WTO-medlemmer
iværksat drøftelser om modernisering af WTO. EU har fremlagt to forslag om hhv. modernisering af
tvistbilæggelsessystemet samt efterlevelse af regler ift. notifikation og transparens.
2. Baggrund
Uenigheder blandt
WTO’s medlemmer kombineret med den aktuelle handelskonflikt mellem
USA og Kina lægger pres på det multilaterale handelssystem.
Uenighederne blandt WTO’s medlemmer handler om en række fundamentale forhold, herunder
hvilke emner forhandlingssporet bør koncentrere sig om og behovet for reform af
tvistbilæggelsessystemet. USA blokerer fortsat for nye dommerudnævnelser til appelorganet, men
sideløbende med kritikken benytter USA fortsat tvistbilæggelsessystemet til at anlægge nye sager
mod især Kina. Derudover kritiserer USA med støtte fra bl.a. EU, at visse WTO-medlemmer
(især Kina) ikke overholder WTO’s regler om notifikation og transparens. Dertil kommer
spørgsmålet om, hvilke udviklingslande der reelt har behov for lempelige vilkår, og hvilke der
som stærke vækstøkonomier ikke længere bør kunne påberåbe sig udviklingsstatus.
I erkendelse af at mange af de handelspolitiske udfordringer ikke kan håndteres inden for WTO’s
regelsæt, er der både internt i EU og bredere med en række øvrige WTO-medlemmer iværksat
drøftelser om modernisering af WTO. EU har i den forbindelse fremlagt forslag om hhv.
modernisering af tvistbilæggelsessystemet samt efterlevelse af regler om notifikation og
transparens. Der arbejdes nu på at skabe opbakning til forslagene, hvilket handelskommissær
Malmström vil søge at fremme på et mini-ministermøde i Ottawa 24.-25. oktober, hvor også
handelsministre fra bl.a. Australien, Brasilien, Mexico, Korea, Norge og Schweiz deltager.
3. Formål og indhold
Rådet ventes på baggrund af en orientering fra EU-Kommissionen at drøfte situationen i WTO,
herunder EU's indsats i forhold til modernisering af WTO-systemet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende en eventuel
aftale.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at
nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forhandlingsemnerne i WTO forudses ikke at medføre ændringer af dansk lovgivning.
2
 Rådsmøde nr. 3647 (udenrigsanliggender - handel) den 9. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 9/11-18
7. Konsekvenser
Generelt ventes handelsliberalisering i regi af WTO at få positive samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og
et større beskatningsgrundlag.
For så vidt angår eventuel toldliberalisering, forventes de statsfinansielle konsekvenser
hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres
danske offentlige indtægter også, idet 20 procent af toldprovenuet går til de enkelte
medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk
bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket
af øget vækst og beskatningsgrundlag.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg har været løbende inddraget. Erhvervs-, arbejdstager- og
civilsamfundsorganisationer konsulteres løbende om forhandlingerne i WTO i regi af det
såkaldte Beach Club-forum.
9. Forhandlingssituationen
Der er i Rådet bred opbakning til, at EU fortsat skal fremme et stærkt og regelbaseret
multilateralt handelssystem samt spille en aktiv og central rolle i WTO.
10. Regeringens generelle holdning
I overensstemmelse med relevante folketingsvedtagelser, herunder senest V83 af 3. juni 2013,
bakker regeringen stærkt op om WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og
mest effektive værn imod protektionisme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-
handlingsoplæg den 7. oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den 13. juni 2008, og har
derudover løbende været forelagt udvalget til orientering, senest den 15. maj 2018.
3
 Rådsmøde nr. 3647 (udenrigsanliggender - handel) den 9. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 9/11-18
1957750_0004.png
2.
Implementering af EU’s frihandelsaftaler
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen forventes at orientere Rådet om status
for implementering af EU’s frihandelsaftaler
og de videre
planer for Kommissionens indsats for at få flere virksomheder i EU
til at udnytte EU’s bilaterale
frihandelsaftaler.
2. Baggrund
EU indgår stadig flere bilaterale frihandelsaftaler med tredjelande. Dermed bliver det også mere
vigtigt, at virksomheder i medlemslandene kender til og udnytter disse frihandelsaftaler. Ellers
nyder EU’s eksportvirksomheder og deres kunder i tredjelande ikke godt af de besparelser i
toldudgifter og andre lempelser for samhandel og investeringer, som de bilaterale
frihandelsaftaler indeholder.
Kommissionen har de seneste par år afsat flere ressourcer til denne indsats. Især gør
Generaldirektoratet for handel mere for at informere EU’s virksomheder, erhvervsorganisationer
og andre relevante aktører om mulighederne i EU’s bilaterale frihandelsaftaler. Kommissionen
har særligt fokus på at nå ud til små og mellemstore virksomheder, som typisk har færre
ressourcer end store virksomheder til at sætte sig ind i og benytte EU’s frihandelsaftaler.
Kommissionen søger også at styrke samarbejdet med medlemslandene om, hvordan nationale
myndigheder og erhvervsorganisationer bedst kan bidrage til at fremme virksomheders
udnyttelse af frihandelsaftalerne. Udenrigsministeriet har i samarbejde med danske
erhvervsorganisationer og relevante myndigheder ligeledes gjort mere ud af at informere danske
virksomheder om dette emne. Danske erhvervsorganisationer er i øget omfang blevet
opmærksomme på emnet og har opprioriteret indsatsen.
Implementering af bæredygtighedskapitlerne i frihandelsaftalerne har stor opmærksomhed blandt
en række medlemslande. Derfor forventes dette område også behandlet i Kommissionens
rapport.
Kommissionen ventes først at fordele den årlige rapport om implementering af EU’s
frihandelsaftaler umiddelbart før rådsmødet.
3. Formål og indhold
Kommissionen forventes at orientere Rådet om status for implementeringen af EU’s
frihandelsaftaler, herunder aftalernes bæredygtighedskapitler. Fokus ventes på erfaringerne med
implementeringen af EU-Canada frihandelsaftalen (CETA), der foreløbigt trådte i kraft i
september 2017. Endvidere ventes Kommissionens indsats i forhold til at få flere virksomheder i
EU til at udnytte EU’s bilaterale frihandelsaftaler drøftet. Kommissionen ventes at opfordre
medlemslandene til at styrke nationale indsatser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4
 Rådsmøde nr. 3647 (udenrigsanliggender - handel) den 9. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 9/11-18
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU-landene bred opbakning til Kommissionens styrkede indsats for at få flere EU
virksomheder til at udnytte EU’s bilaterale frihandelsaftaler.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionen styrker indsatsen for at få flere EU virksomheder til at
udnytte EU’s bilaterale frihandelsaftaler samt et øget fokus på implementering af aftalernes
bæredygtighedskapitler.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
 Rådsmøde nr. 3647 (udenrigsanliggender - handel) den 9. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 9/11-18
1957750_0006.png
3. Igangværende frihandelsforhandlinger
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
–
handel) den 9. november ventes
Rådet at blive opdateret på status for EU’s
igangværende frihandelsforhandlinger.
2. Baggrund
Det ventes, at Rådet vil blive opdateret på status for
EU’s
igangværende handels- og
investeringsforhandlinger med en række tredjelande. Forventningen er, at fokus vil være på de
forhandlinger, hvor der er nye udviklinger.
3. Formål og indhold
Trods intense forhandlinger mellem EU og
Mercosur
(Argentina, Brasilien, Paraguay og
Uruguay) er det endnu ikke lykkedes at nå til enighed om de sidste udeståender vedrørende især
biler, mejeriprodukter, geografiske indikationer og maritime tjenesteydelser. Forhåbningen er, at
man kan afslutte forhandlingerne i begyndelsen af 2019.
I april 2018 indgik EU og
Mexico
en politisk principaftale om modernisering af den eksisterende
frihandelsaftale, som er del af en bredere økonomisk og politisk samarbejdsaftale. Principaftalen
skal udmøntes i en konkret frihandelsaftale. Forventningen er, at den moderniserede
frihandelsaftale kan færdigforhandles i begyndelsen af 2019.
EU og
Chile
indledte i november 2017 forhandlinger om modernisering af handelsaftalen i den
eksisterende associeringsaftale mellem parterne. Der er gode fremskridt i forhandlingerne, som
forventes afsluttet i begyndelsen af 2019.
Forhandlingerne med
Australien og New Zealand
om frihandelsaftaler er fortsat i
opstartsfasen. De første forhandlingsrunder fandt sted hhv. den 2.-6 juli 2018 (Australien) og
den 16.-20. juli (New Zealand). Den netop afholdte anden forhandlingsrunde for New Zealand
fandt sted den 8.-12. oktober 2018. Det er endnu for tidligt at vurdere tidshorisonten for
afslutningen af forhandlingerne.
EU har siden 2013 forhandlet med
Kina
om en investeringsaftale med henblik på øget adgang
for investeringer samt investeringsbeskyttelse. Som led i forhandlingerne udvekslede parterne i
juli måned i år for første gang tilbud om markedsadgang for investeringer.
I 2015 igangsatte EU forhandlinger med
Tunesien
om en dyb og omfattende frihandelsaftale
(Deep and Comprehensive Free Trade Agreement - DCFTA). Målet med aftalen er at skabe nye
handels- og investeringsmuligheder mellem Tunesien og Europa.
Kommissionen sigter efter at
starte en formel tredje forhandlingsrunde i december 2018.
EU og
Indonesien
igangsatte forhandlingerne om en frihandels- og investeringsaftale i juli 2016.
Der har været afholdt seks forhandlingsrunder. De første toldtilbud blev udvekslet i juli 2018.
Den seneste forhandlingsrunde fandt sted den 15.-19. oktober 2018.
6
 Rådsmøde nr. 3647 (udenrigsanliggender - handel) den 9. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - handel 9/11-18
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet bliver informeret på alle trin af forhandlingerne i overensstemmelse med
TEUF artikel 218, stk. 10.
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende
færdigforhandlede aftaler.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at
nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
De færdigforhandlede frihandelsaftaler forventes ikke at få konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Indgåelse af frihandelsaftaler med de respektive parter forventes at få positive
samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget
vækst og et større beskatningsgrundlag.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte
via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,
idet 20 procent af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-
budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere
toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.
8. Høring
EU’s frihandelsforhandlingerne med tredjelande er løbende
i høring i Handelspolitisk
Specialudvalg, inklusive erhvervs- og civilsamfundsorganisationer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt støtte blandt
EU’s
medlemslande til at færdigforhandle frihandelsaftalerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at EU færdigforhandler frihandelsaftaler med de nævnte tredjelande med
henblik på at styrke rammevilkårene for samhandel og investeringer til gavn for danske
virksomheder, investorer, forbrugere og arbejdstagere.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke før været forelagt Folketinges Europaudvalg.
7