Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3646 - økofin Bilag 1
Offentligt

25. oktober 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. november

2018

1) Skat på omsætning af visse digitale tjenester

Udveksling af synspunkter

KOM(2018)148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Revisionsrettens årsberetning for 2017

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådskonklusioner om klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Opfølgning på og IMF- og G20-møderne for finansministre og centralbankchefer i

Bali, 11.-13. oktober 2018

Information fra Formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Forslag til fælles EU-ramme for dækkede obligationer (covered bonds)

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)93 og KOM(2018)94

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Minimumsdækning af tab på misligholdte lån

Generel indstilling

KOM(2018)134

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Dagsordenspunkt 1:

KOM(2018) 148

1. Resume

Skat på omsætningen af visse digitale tjenester

Kommissionen har 21. marts 2018 fremsat et direktivforslag om et fælles system for en skat på

indtægter fra levering af visse digitale tjenester. Forslaget vil indebære en særskat på 3 pct. af

omsætningen fra visse digitale ydelser fx internetreklamer rettet mod brugere i EU. Skatten

pålægges koncerner, der både har en global omsætning på over 750 mio. euro og en omsætning på

visse digitale ydelser i EU på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted. Direktivet er tænkt som

en midlertidig løsning på de skattemæssige udfordringer ved den digitale økonomi, indtil en per-

manent (evt. global) løsning findes.

Forhandlingerne om forslaget er stadig på et tidligt stadium. Der er generelt enighed blandt EU-

landene om, at der er udfordringer med beskatning af den digitale økonomi, men der er ikke

enighed om, hvordan disse bedst håndteres.

2. Baggrund

Kommissionen stillede 21. marts to direktivforslag, som indeholder bud på både

en kortsigtet, midlertidig løsning og en langsigtet, permanent løsning til beskatning

af den digitale økonomi.

Den kortsigtede, midlertidige løsning findes i direktivforslaget om et fælles system

for en skat på omsætningen fra visse digitale tjenester (Digital Service Tax - DST),

KOM (2018) 148. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 113 og kan

vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Den langsigtede, permanente løsning findes i direktivforslaget om regler vedrø-

rende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147,

og indebærer indførelse af et såkaldt digitalt fast driftssted, som statueres, når sel-

skabet har en væsentlig digital tilstedeværelse i et land.

Kommissionens forslag kommer efter en del politisk opmærksomhed på området,

som formentlig i høj grad skyldes, at det i en årrække for bl.a. nogle store ameri-

kanske digitale virksomheder ved brug af skattely mv. og i kraft af de tidligere

amerikanske skatteregler har været muligt at betale meget lav skat af den ind-

komst, de har tjent uden for USA, bl.a. i EU. USA har imidlertid vedtaget en skat-

tereform - særligt den såkaldte GILTI-regel (Global Intangible Low Tax Income)

som i henhold til OECD’s vurdering indebærer,

at amerikanske selskaber frem-

over vil betale mindst 13 pct. i skat af indkomst fra immaterielle aktiver i udlandet,

herunder EU. Det vil også omfatte de digitale virksomheder i USA.

Der pågår et internationalt arbejde vedr. beskatningen af den digitale økonomi

bl.a. i EU, G20 og OECD. I oktober 2015 afsluttede OECD- og G20-landene et

projekt om ”Base Erosion and Profit Shifting” (BEPS). I BEPS Action 1-

rapporten, der adresserer de skattemæssige udfordringer ved den digitale økono-

mi, blev konklusionen, at den digitale økonomi ikke kan adskilles fra den øvrige

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

økonomi, og arbejdet har således ikke udløst specifikke anbefalinger på dette om-

råde.

Arbejdet er videreført i OECD-regi med det formål at levere en foreløbig rapport

i 2018 og en endelig afrapportering og konsensusløsning i 2020 og eventuelt med

en tidlig afrapportering allerede i 2019, hvis der gøres tilstrækkelige fremskridt.

Den foreløbige rapport

”Tax Challenges Arising from Digitalisation”

blev offentlig-

gjort 16. marts 2018.

OECD’s rapport analyserer

problematikken og gør det klart,

at der blandt OECD-landene ikke endnu er enighed om behovet for særbeskat-

ning af den digitale økonomi.

Et grundlæggende princip i den internationale selskabsskattelovgivning er, at virk-

somheder beskattes dér, hvor værdien skabes, og ikke i forbrugslandet. Nogle

lande mener dog, at der er nogle særskilte udfordringer for den digitale økonomi,

som kan løses ved at indføre øget forbrugslandsbeskatning på digitale produkter,

hvor brugerne befinder sig. Argumentet er, at brugerne ved at videreformidle de-

res data bidrager til det digitale selskabs profit. Andre lande mener ikke, at der

umiddelbart er behov for yderligere ændringer til de internationale principper efter

implementering af BEPS-arbejdet og vedtagelsen af den amerikanske skattere-

form, og at det under alle omstændigheder er for tidligt at vurdere den reelle virk-

ning af disse tiltag. En tredje gruppe lande mener ikke, at der er et særskilt digitalt

problem, og vil derfor ikke udtage den digitale økonomi til særbeskatning, men

finder det relevant at drøfte de generelle internationale principper for selskabsbe-

skatning, idet globaliseringen udfordrer den traditionelle selskabsbeskatning.

3. Formål og indhold

Kommissionen begrunder forslaget om en midlertidig omsætningsskat (DST)

med, at der ved visse højt digitaliserede forretningsmodeller sker en værdiskabelse,

der hvor brugeren er placeret. Derfor skal en del af beskatningen også ske dér.

Kommissionen er i sit direktivforslag til selskabsbeskatning af en væsentlig digital

tilstedeværelse, kommet med et bud på en langsigtet løsning for, hvordan skatte-

systemet kan indrettes til at tage højde for dette.

Direktivforslaget om en midlertidig omsætningsskat (DST) er fokuseret på de

digitale aktiviteter, hvor Kommissionen mener, at der er størst forskel mellem

værdiskabelsen ved brugeraktivitet og EU-landenes adgang til at beskatte efter

eksisterende skatteretlige principper. Mens arbejdet med en langsigtet, permanent

løsning pågår, foreslår Kommissionen derfor at indføre denne alternative beskat-

ning af omsætningen baseret på de digitale virksomheders forventede overskud.

Direktivforslaget har dermed ikke til formål at imødegå de grundlæggende pro-

blemstillinger i den internationale selskabsbeskatning, som gør at denne umiddel-

bart ikke kan håndtere en digitalisering af økonomien, men udgør alene et forsøg

på begrænset og midlertidigt at adressere problemerne.

DST’en har karakter af at være en afgift, da skatten pålægges omsætningen af be-

stemte tjenesteydelser, og ikke selskabets overskud ved denne omsætning. Den er

dermed forsøgt lagt uden for det almindelige selskabsskattesystem, så den ikke vil

være omfattet af EU-landenes

dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er), som

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

bygger på OECD’s modeloverenskomst. Dette er der dog rejst

tvivl om i

OECD’s arbejdsgruppe om DBO’er. Argumenterne peger her i retning af, at

DST’en vil være omfattet af DBO’erne, der er baseret på OECD’s modeloverens-

komst. I så fald vil det slet ikke være muligt for EU-landene at pålægge udenland-

ske selskaber DST,

da det vil stride mod deres DBO’er. Ifm. forhandlingerne af

DST’en har en række EU-lande

ligeledes betvivlet Kommissionens udsagn om, at

DST’en ikke er omfattet af modeloverenskomsten. Problemstillingen er endnu

ikke drøftet tilbundsgående på teknisk niveau i Rådet.

De typer af virksomheder, som direktivforslaget er rettet mod, er kendetegnet ved

højt digitaliserede forretningsmodeller, der gør det muligt at drive virksomhed i et

land uden en fysisk tilstedeværelse, hvorfor virksomhederne typisk ikke har fast

driftssted i fx Danmark.

Anvendelsesområde

Direktivforslaget indeholder regler, der bevirker, at kun virksomheder af en vis

størrelse bliver omfattet af skattereglerne. Virksomheder beskattes kun, hvis føl-

gende to betingelser er opfyldt:



Koncernens globale omsætning overstiger 750 mio. EUR (ca. 5,59 mia. kr.) og



Koncernens omsætning i EU vedrørende visse digitale tjenester overstiger 50

mio. EUR (ca. 372 mio. kr.)

Det vil dermed kun være store virksomheder, der leverer visse digitale tjenester i

EU, som omfattes af denne beskatning. Det tilstræbes dermed, at der ikke diskri-

mineres mellem virksomheder i EU og i tredjelande. Da få virksomheder i EU

lever op til de to betingelser, må det forventes, at størstedelen af de virksomheder,

der vil være omfattet af skatten, vil være virksomheder beliggende uden for EU.

Skattesatsen og skatteberegning

Der foreslås en fælles skattesats på 3 pct., og skatten pålægges bruttoomsætningen

for de omfattede digitale tjenester. Når skatten pålægges bruttoomsætningen er

det uden hensyn til, om koncernen har realiseret et faktisk overskud af sine aktivi-

teter.

Skattesatsen på 3 pct. af omsætningen svarer til en skat på 20 pct. af overskuddet

for virksomheder, der realiserer 15 pct. af deres omsætning til overskud

. Det sva-

rer ca. til den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU

For virksomheder med en overskudsgrad, der er lavere end 15 pct. vil DST’en

udgøre et højere skattetryk, end hvis virksomheden blev pålagt den gennemsnitli-

ge selskabsskattesats i EU. Modsat vil en virksomhed med en højere overskuds-

grad end 15 pct. opleve et lavere skattetryk ved DST’en, end hvis virksomheden

blev pålagt den gennemsnitlige selskabsbeskatning i EU.

Herved forstås, at hvis virksomhedens omsætning er 100, og der er fradragsberettigede udgifter for 85, så er overskuddet

15. Det vil sige, at overskudsgraden er 15/100 = 15 pct. En skat på 3 pct. af omsætningen svarer så til en skat på overskud

på 3/15 = 20 pct. Dette bygger dog på en forudsætning om, at hele overskuddet fra den digitale tjeneste kan henføres til

brugeren og ikke administration, udvikling mv. i hjemlandet.

Den gennemsnitlige nominelle skattesats i EU er 23 pct.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Direktivforslaget fastlægger ikke regler om, hvorvidt DST’en skal være en fra-

dragsberettiget afgift, som selskaberne kan fradrage i den skattepligtige indkomst.

Dette skyldes, at forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 TEUF, der vedrø-

rer indirekte beskatning. Kommissionen har dog stillet en anbefaling til EU-

landene om, at EU-landene

gør DST’en til en fradragsberettiget udgift. Hvis anbe-

falingen følges, vil selskabsskattegrundlaget således blive nedsat tilsvarende i EU-

landene, hvori selskaberne har aktivitet, som selskabsbeskattes.

Skattepligtige indtægter og beskatningssted

Forslaget indeholder regler for, hvilke digitale tjenester, der er skattepligtige efter

direktivet, i hvilket EU-land de digitale tjenester anses for at være skattepligtige,

og hvordan provenuet skal fordeles mellem EU-landene.

Forslaget indebærer en beskatning af omsætningen fra følgende digitale tjenester,

der uddybes efterfølgende:

a) Indtægter fra målrettet reklameplads på internettet

b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme

c) Indtægter fra salg af brugergeneret data

a) Indtægter fra målrettet reklameplads på internettet

Digitale selskaber med en reklamebaseret forretningsmodel (fx Facebook, Google

og YouTube) udbyder en gratis digital ydelse, gennem hvilken de får adgang til

brugernes data. Ved at anvende disse data kan selskabet (fx Facebook) differentie-

re reklamepladsen på deres platform og derved sælge målrettet reklameplads til

andre virksomheder. Således optimeres værdien af reklamepladsen og selskabets

indtægt. Ifm. målrettede online reklamer er det selskabet (fx Facebook), som har

monopol på den data, som denne har indsamlet om brugerne, og dermed alene

har fuld indsigt i deres adfærd.

Efter direktivet beskattes indtægter fra placering af reklamer på en digital plat-

form, der er målrettet denne platforms brugere. For så vidt angår indtægter fra de

omfattede reklamer, er det leverandøren af reklamepladsen, der beskattes, uanset

om denne ejer den digitale platform.

Beskatningsstedet er det EU-land, hvor den pågældende reklame optræder på

brugerens elektroniske udstyr (apparat)

på det tidspunkt, hvor udstyret anvendes

til at tilgå den digitale platform. Det tillægges ikke betydning, hvorfra betalingen

for den skattepligtige tjeneste foretages.

Den skattepligtige indtægt fra reklameplads henføres til de enkelte EU-lande i

henhold til, hvor mange gange en reklame har været vist på de respektive landes

brugeres udstyr i den pågældende skatteperiode. Den skattepligtige indtægt forde-

les uden sammenhæng til de faktiske reklameindtægter, der realiseres ved reklame-

Herefter også omtalt som udstyr. Skal forstås i lighed med den engelske betegnelse ”device”.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

ring i de individuelle EU-lande, men alene i henhold til reklamernes antal visnin-

ger.

b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme (bl.a. formidlingstjenester)

Efter direktivet beskattes indtægter fra at stille en flersidet digital platform til rå-

dighed for brugere, som gør det muligt for brugere at finde og interagere med

hinanden, og som også kan facilitere en bagvedliggende levering af varer eller tje-

nester direkte mellem brugerne. Eksempler på sådanne tjenester er fx AirBnb og

Uber, som har en forretningsmodel baseret på at skabe virtuelle markedspladser,

hvor brugere overfor andre brugere kan udbyde varer og services. Tjenesternes

indtægt baseres på medlemsgebyrer eller gebyrer forbundet med monetære trans-

aktioner mellem brugere, men værdien skabes af brugerne selv, idet de tilvejebrin-

ger de varer og service, som omsættes på markedspladsen.

Dette omfatter dog ikke indkomst fra levering af digitalt indhold, fx musik- og

videostreamingtjenester, almindelig e-handel, levering af kommunikationstjenester

og levering af betalingstjenester til brugere.

Beskatningsstedet bestemmes i to trin afhængigt af den digitale platforms funkti-

on. Beskatningsstedet er det EU-land, hvor brugeren tilgår den digitale platform:

Det EU-land, hvor brugeren tilgår den digitale platform til at gennemføre en

bagvedliggende transaktion om levering af varer eller tjenester til andre bruge-

re.

ii.

I andre tilfælde end punkt i) det EU-land, hvor brugeren via en konto tilgår

den digitale platform i hele eller dele af skatteperioden, og hvor kontoen er

åbnet ved hjælp af udstyr i dette EU-land.

Punkt ii omfatter dermed digitale platforme, hvor der ikke sker en bagvedliggende

transaktion om levering af varer eller tjenester mellem brugerne. Det er uden be-

tydning for beskatningsstedet, hvor en eventuel bagvedliggende levering af varer

eller tjenester finder sted.

Den skattepligtige indtægt fra flersidede digitale platforme henføres til de enkelte

EU-lande ud fra samme kriterier, som anvendes ved bestemmelse af beskatnings-

stedet. Den skattepligtige indtægt fordeles i henhold til:

Antal brugere, som har foretaget bagvedliggende transaktioner.

ii.

I andre tilfælde end punkt i) antallet af brugere, der har en konto, der gør

det muligt at tilgå platformen.

Der tages således ikke højde for transaktionernes individuelle værdi under punkt i,

men derimod alene antallet af transaktioner. I de tilfælde omfattet af punkt ii, som

omhandler digitale platforme, hvor der ikke sker underliggende transaktioner, sker

fordelingen i stedet på baggrund af antal brugere, der har en konto.

c) Indtægter fra salg af brugergeneret data

Nogle digitale forretningsmodeller kan profitere ved direkte salg af brugernes da-

ta. En virksomhed kan have interesse i at købe den information, som data inde-

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

holder, da det giver virksomheden mulighed for at afkode forbrugernes præferen-

cer, forbrugsmønstre, købekraft og kundeadfærd. Denne viden kan anvendes til at

optimere reklamefremstød, produktporteføljer og lignende, som er særligt målret-

tet kunderne. I dette tilfælde (modsat ved salg af målrettet reklameplads) sælger

selskabet (fx Facebook) brugernes anonymiserede rådata til virksomheder, som nu

får fuld indsigt i brugernes adfærd.

Efter direktivet beskattes indtægter fra overførsel af data indsamlet om brugere og

indtægter fra data genereret fra brugeraktiviteter på digitale platforme. Beskatnin-

gen pålægges ikke indsamling af data eller brug af data indsamlet af virksomheder

til disses interne formål, men kun de tilfælde, hvor der betales et vederlag mod

overførsel af data, der er genereret af brugerens egne aktiviteter på en digital plat-

form.

Beskatningsstedet er i det EU-land, hvor brugeren har anvendt elektronisk udstyr

til at tilgå den digitale platform, og hvor der i den sammenhæng er genereret data

om brugeren.

Den skattepligtige indtægt fra overførsel af data henføres til de enkelte EU-lande i

henhold til antallet af brugere, hvorfra de overførte data er genereret i forbindelse

med, at brugeren har tilgået den digitale platform. Der tages således ikke højde for

overførslernes individuelle værdi, men derimod alene antallet af overførsler. Det

tillægges ikke betydning, hvorfra betalingen for data foretages.

Administration

Direktivforslaget tilsiger, at DST’en administreres efter et one-stop-shop

princip.

Dette indebærer, at den DST-pligtige virksomhed skal registrere sig i ét EU-land

efter eget valg, EU-identifikationslandet.

Det er herefter EU-identifikationslandet, som håndterer al kontakt med den DST-

pligtige virksomhed samt modtager DST-angivelse og den skyldige skat. EU-

identifikationslandet har ansvaret for det administrative samarbejde med de øvrige

EU-lande, herunder udveksling af skatteoplysninger og overførsel af den betalte

skat. Den DST-pligtige virksomhed skal i hver skatteperiode indgive oplysninger

om:

- De samlede skattepligtige indtægter for hvert EU-land

- Den skyldige DST for hvert EU-land

- Den samlede skyldige DST for alle EU-lande

EU-landene vedtager selv regler om forpligtelser vedr. regnskab, registrering

m.m., som skal sikre, at DST’en bliver betalt til skattemyndighederne.

Sammenhæng med direktivforslaget om beskatning af væsentlig digital tilstedeværelse

Det er hensigten, at DST’en kun skal være en midlertidig løsning, som ophører,

når der opnås enighed om en langsigtet, permanent løsning. Kommissionens di-

rektivforslag om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital til-

stedeværelse er tiltænkt at skulle træde i stedet for DST’en.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

DST’en skal således ophæves i forhold til virksomheder hjemmehørende i EU, når

reglerne om beskatning af væsentlig digital tilstedeværelse er vedtaget i EU.

DST’en skal endvidere ophæves over for virksomheder i tredjelande, når der i

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med disse lande er indarbejdet regler om

digitalt fast driftssted ved væsentlig digital tilstedeværelse.

Kommissionen anbefaler at lade direktivet træde i kraft 1. januar 2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-

kel 113. Europa-Parlamentet forventer, at udtalelsen vedtages på plenarmøde i

januar 2019.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, da alternativet til fælles regler er en række forskelligartede nationale

tiltag, der vil skade det indre marked, indebære større administrative byrder for

virksomhederne samt føre til konkurrenceforvridning. Derudover vil et fælles EU-

tiltag kunne vise globalt, at EU ønsker handling vedr. nye regler for beskatningen

af den digitale økonomi.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Fælles regler begrænser virksomhedernes administrative byrder ved at

skulle indordne sig under nye skatteregler i lande, hvor virksomhederne ikke har

en fysisk tilstedeværelse eller eksisterende skattepligt. Fælles regler er endvidere

nødvendige for at opnå de administrative lempelser, som ligger i princippet om

"one-stop-shop", dvs. en enkelt skatteadministration og en selvangivelse for hele

koncernen. Hvis EU-landene hver især indfører forskellige former for digitale

skatter vil forskelle i indretningen af disse formentlig også kunne føre til dobbelt-

beskatning.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det danske selskabsskattesystem er indrettet efter et territorialprincip. Dette inde-

bærer, at selskaber mv. ikke skal medregne indtægter og udgifter, der kan henføres

til et fast driftssted i udlandet. Ligeledes er udenlandske selskaber ikke skattepligti-

ge af aktiviteter i Danmark, medmindre indkomsten kan henføres til et fast drifts-

sted beliggende her i landet. Dette betyder bl.a., at udenlandske selskabers fjern-

salg af varer (uden en fysisk tilstedeværelse) til danske forbrugere ikke vil udløse

selskabsbeskatning i Danmark.

Udenlandske selskabers levering af digitale tjenester til danske brugere vil i praksis

sjældent udløse fast driftssted i Danmark. Dermed bliver disse selskaber ikke sel-

skabsskattepligtige af deres aktiviteter i Danmark.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

For de digitale tjenester, der foreslås beskattet efter direktivet, vil selskaberne efter

gældende internationale principper blive beskattet dér, hvor selskabet udøver sin

indkomstskabende aktivitet.

I praksis indebærer forslaget, at en transaktion mellem to virksomheder, fx salg af

en online reklame, udløser dansk beskatning, fordi en tredje aktør - en dansk bru-

ger - har foretaget en handling fx ved at se en reklame på internettet. Det er usæd-

vanligt, at det er tredjepartens handling, der udløser beskatningen, og ikke selve

transaktionen mellem de to virksomheder.

En vedtagelse af forslaget medfører behov for vedtagelse af ny lovgivning. Det

vurderes umiddelbart, at ny lovgivning skal udformes uden tilknytning til de eksi-

sterende love, der regulerer selskabsbeskatningen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de statsfinansielle konse-

kvenser ved at indføre en DST. EU-Kommissionen skønner, at indførelsen af en

DST på 3 pct. vil medføre et samlet merprovenu på ca. 5 mia. euro for EU-28.

Vægtet med landenes BNI svarer det til et årligt dansk merprovenu på ca. �½ mia.

kr. En række forhold taler dog for, at merprovenuet kan blive væsentlig lavere, jf.

nedenfor.

Det er uklart præcis hvilke forudsætninger, der ligger til grund for Kommissionens

vurdering, men der er dog gjort en række antagelser, der synes tvivlsomme.



For det første er der ikke taget højde for, at virksomhedernes betaling af

DST’en vil kunne fradrages i deres selskabsskat. Kommissionen anbefaler

denne fradragsmulighed, som de enkelte EU-lande dog selv kan bestemme

om de vil indføre. Hvis der gives mulighed for fradrag af DST i den almin-

delige selskabsskat vil det reducere nettoprovenuet fra DST’en. Hvis EU-

landene ikke indfører denne fradragsret vil det derimod give dobbeltbeskat-

ning, som kan have negativ effektiv på økonomien.



For det andet er der ikke taget højde for, at skatten vil påvirke priser, for-

bruger- og arbejdsudbudsadfærd og afledte virkninger på andre skatter og

afgifter og dermed de offentlige finanser.



For det tredje er der ikke taget højde for omkostningerne til systemudvik-

ling og administration i de nationale skattemyndigheder. Direktivforslaget

vil kræve, at der skal udvikles et nyt it-system, som kan administrere

DST’en. Baseret på erfaring fra lignende systemudvikling vurderes det, med

betydelig usikkerhed, at omkostninger hertil vil være på omkring 200 mio.

kr. Endvidere vurderes det ikke realistisk at implementere DST’en inden for

tidsfristen, dvs. til januar 2020. Det vurderes foreløbigt, at et færdigt it-

system først vil kunne stå parat tre år efter direktivets implementering i

dansk lovgivning. Kommissionen har skønnet, at det vil tage ca. to-tre år

afhængigt af løsningsmodellen. Det bemærkes endvidere, at der i forvejen er

et betydeligt træk på udviklingskapaciteten i skatteforvaltningen i de kom-

mende år.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18



Endelig kan der være udgifter for myndighederne til kontrol af virksomhe-

dernes betaling af DST, som det dog ikke er muligt at kvantificere nærmere

på det foreliggende grundlag. Det er vurderingen, at det for skattemyndig-

hederne vil være forbundet med betydelige vanskeligheder at kontrollere,

om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrundlag korrekt både i forhold

til det samlede niveau og i forhold til fordelingen mellem de enkelte lande.

Det er desuden vurderingen, at visse tredjelande ikke vil anerkende en be-

skatning som den foreslåede, hvorfor det virker sandsynligt, at virksomhe-

derne i disse lande kan have samme holdning.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

En DST ventes at have forvridende virkninger på det digitale indre marked i for-

holdet mellem i) digitale selskaber hhv. ikke-digitale selskaber, ii) selskaber, hvis

omsætningsstørrelse udløser DST’en, hhv. selskaber, hvis omsætningsstørrelse

ikke gør, iii) EU-selskaber hhv. selskaber fra øvrige lande, da skatten formentlig i

praksis primært vil ramme EU-virksomheder iv) virksomheder, hvis forretnings-

model gør brug af digitale platforme, hhv. virksomheder, hvis forretningsmodel

ikke gør og v) selskaber, som efterlever beskatningsreglerne, hhv. selskaber, som

ikke gør (givet begrænsede muligheder for

og ressourcer til at håndhæve DST’en).

Indførelsen af en DST kan således medføre, at forbruget af visse digitale ydelser

beskattes hårdere end andre varer og tjenester, og dermed svække konkurrenceev-

ne, profitabilitet mv. hos udbyderne af disse ydelser. Denne skattemæssige for-

vridning indebærer risikoen for et samfundsøkonomisk tab. DST’en må i vidt

omfang endvidere forventes overvæltet i forbrugerpriserne i EU og Danmark, og

de danske og europæiske forbrugere vil reelt set betale skatteprovenuet. Højere

priser trækker i givet fald alt andet lige i retning af lavere realløn og reduceret ar-

bejdsudbud.

Det vurderes, at direktivforslaget vil betyde en forøgelse af de administrative byr-

der for erhvervslivet. Dette vil være en følge af, at de omfattede selskaber skal

efterleve og indstille sig på et nyt skattesystem i tillæg til de eksisterende danske og

udenlandske forpligtelser. Disse selskaber vil skulle afholde omkostninger til

overholdelse af forpligtelserne i direktivet samt overholde de dokumentationskrav

til opgørelse og fordeling af det komplekse afgiftsgrundlag mv., der følger af lokal

lovgivning i identifikationsmedlemsstaten.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivet med-

fører administrative byrder under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantifi-

ceret yderligere.

8. Høring

Direktivforslaget blev den 4. april 2018 sendt i høring. Der henvises til reviderede

grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 2. juli 2018

for nærmere gennemgang af høringssvarene.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred enighed om, at den digitale økonomi rummer

udfordringer, som bør adresseres, men det er uenighed om, hvordan det bedst

gribes an. Der er generelt enighed blandt landene om, at langsigtede globale løs-

ninger er at foretrække.

En række EU-lande mener dog, at EU bør tage egne initiativer nu, så det sikres en

øget beskatning af digitale selskaber, og så EU-landene ikke tyer til unilaterale

løsninger. Andre

lande mener omvendt, at DST’en ikke vil løse problemer med

manglende beskatning af digitale selskaber og vil have negative økonomiske effek-

ter, samt at den kan være skadelig ift. forholdet til andre lande. Disse lande ønsker,

at en langsigtet global løsning i stedet prioriteres.

Flere lande peger desuden på, at implementeringen af BEPS-minimumsstandarder

og den amerikanske skattereform, der indfører en amerikansk beskatning af ame-

rikanske virksomheders udenlandske indtjening fra immaterielle aktiver, ifølge

OECD mindst 13 pct., løser eller i vid udstrækning løser det skatteundgåelsespro-

blem, som eksisterede tidligere.

Nogle lande taler for en alternativ løsning, der bygger på BEPS-standarderne, og

som også ville kunne håndtere udfordringerne vedr. digital beskatning. Løsningen

indebærer mulig beskatning i forbrugslandet, hvis moderselskabets hjemland ikke

sikrer en vis effektiv minimumsbeskatning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for

skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair

selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Direkte be-

skatning henhører imidlertid under medlemslandenes kompetence, og man bør på

EU-plan være yderst tilbageholdende med harmoniseringsbestræbelser i forhold

til, hvordan medlemslandenes skattelovgivning indrettes.

Regeringen er samtidig åben for at se på, hvordan den digitale økonomi påvirker

det internationale selskabsskattesystem, og lægger stor vægt på, at også digitale

virksomheder betaler den rette skat.

Regeringen deltager konstruktivt og åbent i drøftelserne om en DST og i drøftel-

serne af, om der i visse forretningsmodeller sker en værdiskabelse hos brugerne,

og hvordan det i givet fald kan være relevant at sikre en beskatning på grundlag af

denne værdiskabelse.

Regeringens grundlæggende holdning er, at man skal fastholde det internationale

princip for selskabsbeskatning, at man beskatter selskabets profit, hvor selskabets

værdiskabelse finder sted. Dette princip er i Danmarks klare økonomiske og stats-

finansielle interesse. En bevægelse væk fra dette princip kan betyde, at store dan-

ske selskaber, som bl.a. har væsentlige immaterielle rettigheder og stor omsætning

udenfor Danmark, men som betaler størstedelen af deres selskabsskat i Danmark,

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

fremadrettet vil blive beskattet mere i andre lande og mindre i Danmark. Nogle

kunne argumentere for, at fx også medicinalvirksomheder har en forretningsmo-

del, som er delvist drevet af brugerdata (fx data fra kliniske forsøg), og derfor også

burde selskabsbeskattes i forbrugslandet.

Regeringen vurderer umiddelbart, at den foreslåede omsætningsskat vil være sær-

deles svær at håndhæve over for virksomheder uden for EU, hvor en stor del af

de virksomheder, som skatten i høj grad er målrettet mod, er hjemmehørende.

Det kan for skattemyndighederne være forbundet med betydelige vanskeligheder

at kontrollere, om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrundlag korrekt både

i forhold til det samlede niveau og i forhold til fordelingen mellem de enkelte lan-

de. I mange af de omfattede transaktioner vil pengestrømmene foregå mellem

udenlandske virksomheder uden tilstedeværelse i EU, ligesom virksomhederne

selv skal opgøre skattegrundlaget på baggrund af fx aktivitet fra danske brugere.

Derudover vil nogle lande muligvis afvise at hjælpe EU-landene med at håndhæve

skatten. Bl.a. derfor risikerer skatten i praksis at blive en skat, der primært betales

af EU-virksomheder til skade for deres konkurrenceevne.

Forslaget om beskatning af omsætning i forbrugslandet bryder med princippet

om, at alene overskud beskattes, og medfører øget beskatning af virksomhederne.

Det risikerer også at skabe situationer, hvor virksomheder med tab alligevel skal

betale skat.

Regeringen er endvidere meget bekymret for de vurderede betydelige implemente-

ringsomkostninger. Det er regeringens opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt,

at der udvikles meget dyre it-systemer for en midlertidig løsning, som kun skal

virke på helt kort sigt. Regeringen vil arbejde for, at en sådan beskatning har så

lave administrative omkostninger som muligt for staten, samt at der er realistiske

implementeringsfrister. Samtidig vil regeringen arbejde for, at forslaget ikke udgør

en unødigt tung byrde for erhvervslivet.

Regeringen vil søge et kompromis, som er effektivt og målrettet ift. at forhindre

skatteundgåelse, og som ikke undergraver dansk selskabsskatteprovenu. Regerin-

gen lægger stor vægt på arbejdet med at finde løsninger i det globale spor, herun-

der løsninger, som bygger på

OECD’s

BEPS-standarder, og som bekæmper skat-

teundgåelse generelt, herunder også for digitale virksomheder. Regeringen er posi-

tiv overfor en alternativ løsning om beskatning i forbrugslandet i tilfælde, hvor

moderselskabets hjemland ikke sikrer en vis effektiv minimumsbeskatning (en

såkaldt omvendt CFC-beskatning). Et sådant forslag er i bedre overensstemmelse

med gældende internationale skatteprincipper, vil omfatte både digitale og ikke-

digitale virksomheder og vil mindske omfanget af skatteundgåelse uden risko for

erodering af dansk skatteprovenu.

Regeringen mener, at en yderligere mulighed er at prioritere forslaget om indførsel

af et såkaldt digitalt fast driftssted (regler vedrørende selskabsbeskatning af en

væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147), dvs. at et selskab, der leverer

digitale produkter i et land, bliver skattepligtigt af sin indkomst i landet, selvom

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

virksomheden ikke er fysisk til stede dér. Dog bør ambitionen være, at det bliver

en global løsning, da en ren EU-løsning

ikke vil være effektiv. EU’s forhandlinger

om dette kan dog med fordel være et springbræt til OECD-forhandlingerne.

Regeringen vil desuden styrke kontrollen på dette område for at sikre, at også de

digitale selskaber betaler den rigtige skat. Det vil bl.a. ske igennem et øget samar-

bejde med udenlandske myndigheder, samt en undersøgelse af, hvordan skatte-

forvaltningen får et bedre grundlag til brug for kontrolarbejdet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets

Europaudvalg 13. april 2018 og revideret grund- og nærhedsnotat oversendt 2. juli

2018.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Dagsordenspunkt 2:

relsen i 2017

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemfø-

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 6. november 2018 at præsentere sin årsberetning om

EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2017. Præsentationen ventes taget til efterretning af

Rådet. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som forventes behandlet

på ECOFIN i begyndelsen af 2019.

Revisionserklæringen for 2017 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for de underliggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed for budgettets indtægter samt udgiftsområderne ”naturressourcer

(direkte støt-

te)” og ”administration”. Disse områder vurderes at være uden væsentlige fejlforekomster med en

estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En negativ erklæring om betalingernes

lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne

”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”,

”økonomisk, social og territorial samhørighed” og ”naturressourcer (markedsordninger, udvik-

ling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”. Den estimerede fejlforekomst på disse

udgiftsområder overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede. Fejlforekomsterne

baserer sig på en statistisk repræsentativ stikprøve fra en række medlemslande, men erklæringen

vurderer ikke fejlrater og forvaltningen i de enkelte medlemslande.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er faldet fra 3,1 pct. i 2016 til 2,4 pct. i 2017. I mere end halvdelen af de reviderede

udgifter lå fejlforekomsten under væsentlighedstærsklen på 2 pct., og Retten afgiver derfor for

andet år i træk en erklæring med forbehold i stedet for en afvisende erklæring. Der påpeges igen

en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomst, idet der på tværs af alle udgiftskatego-

rier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forskningsprogrammer og strukturfondsprojek-

ter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen).

Regeringen finder det positivt, at der er sket et fald i den overordnede fejlrate fra 2016 til 2017,

og at den overordnede fejlrate nærmer sig væsentlighedstærsklen på 2 pct. Regeringen finder det

dog ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på en række udgiftsområder fortsat afgiver en nega-

tiv erklæring Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en revisionserklæ-

ring med færre forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at

sikre en tilfredsstillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at de tilgængeli-

ge instrumenter benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres at fokusere på regelfor-

enkling.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Dechargeproceduren

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 6. november 2018 at præsentere sin

årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2017. Rådet for-

ventes at tage præsentationen til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstil-

ling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommis-

sionen for budgetgennemførelsen i 2017. Henstillingen forventes behandlet på

ECOFIN i starten af 2019.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutio-

nernes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er to-

delt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed

og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har

sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-

staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-

grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer penge-

strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-

vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige

fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-

tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2

pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkel-

te medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbe-

vis til, at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i over-

ensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midler-

ne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktio-

nerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og

om de anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede.

Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodta-

ger.

Som led i sin strategi for 2018-2020 har Revisionsretten i år taget de første skridt i

retning af at justere tilgangen til udarbejdelse af revisionserklæringen. Konkret har

Retten som et pilotprojekt valgt at anvende en attestationstilgang, hvor allerede

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes

fejlenes estimerede indvirkning

på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest

sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

indsamlet revisionsmateriale gennemgås, og hvor eksisterende kontroller genudfø-

res på ny. Retten vurderer, at den nye tilgang vil kunne give et klarere billede af,

hvor der i Kommissionen såvel som i medlemsstaterne findes vedvarende udfor-

dringer i de forskellige kontrollag. I 2017 er attestionstilgangen anvendt på ud-

giftsområdet ”1b –

økonomisk, social og territorial

samhørighed”.

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for 11. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt betalin-

ger og underliggende transaktioner på administrationsområdet

og ”2 –

natur-

ressourcer (direkte støtte)”, idet den estimerede fejlrate her er under 2 pct.



Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige

udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Det drejer sig

om ”1a –

konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”; ”1b –

økonomisk, social og ter-

ritorial samhørighed” og ”2 –

naturressourcer (markedsordninger, udvikling af

landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 2,4 pct. Der er tale om en forbedring i forhold til de seneste år. I

2016 lå den anslåede fejlforekomst på 3,1 pct., mens den i 2015 lå på 3,8 pct.,

jf.

figur 1.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2007-2017)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner

omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i

beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på udgiftsområde

–

Naturressourcer.

I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til

den samlede anslåede fejlforekomst.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-

stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig

vildledning for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til

OLAF,

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

som i fornødent omfang efter-

forsker og følger op på sagerne.

Det stabile fald i fejlraten de seneste år afspejler en overordnet forbedring i for-

valtningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har været forbedringer

i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenkling. Revisionsretten

konstaterer således også, at Kommissionens og medlemslandenes korrigerende

foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten.

Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftskategori 1a

–

”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse” (4,2 pct.) og udgiftskategori 1b –

”økonomisk, social og territorial samhørighed” (3,0 pct.) og,

jf. figur 2.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-2017 (pct.)

Pct.

6,0

5,6

5,7

5,2

5,0

4,4

4,0

3,8

3,1

3,0

2,4

2,0

3,0

4,4

4,1 4,2

3,6

2,9

2,5 2,4

4,8

1,0

0,5 0,6

0,2

0,5

0,0

Total

1a - Konkurrenceevne for 1b - Økonomisk, social

vækst og beskæftigelse

og territorial

samhørighed

2014

2015

2016

2017

2 - Naturressourcer

5 - Administration

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3

– ”sikkerhed

og medborgerskab”, 4

–

”globalt

Europa” og heller ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Der kan generelt observeres en faldende tendens på tværs af alle udgiftsområder

over de seneste år. Sammenlignet alene med 2016 er der sket et fald inden for

udgiftsområderne 1b

– ”økonomisk, social og territorial samhørighed” og 2 –

”naturressourcer”, mens fejlraten

er steget inden for udgiftsområderne 1a

– ”kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse” og 5 – ”administration”.

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger,

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-

ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Retten finder, at fejlforekomsten for

godtgørelsesordninger (3,7 pct.) er signifikant højere end for rettighedsordninger

(under 2 pct.). Retten konstaterer ligeledes, at jo mere komplekse oplysninger der

kræves af støttemodtagere, desto større er risikoen for fejl.

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig

om udgiftskategorierne 1b

– ”økonomisk, social og territorial samhørighed” samt

– ”naturressourcer”, som udgør

EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgif-

ter udgør størstedelen af budgettet (knap 70 pct.) og forklarer sammenlagt 57 pct.

af den samlede fejlrate,

jf. figur 3.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2017

1a - Konkurrenceevne

34%

1b - Samhørighed

2 - Naturresourcer

43%

4 - Et globalt Europa

Andet

14%

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3

– ”sikkerhed

og medborgerskab” og

heller ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Udgiftsområde 2

– ”naturressourcer” er EU-budgettets

største budgetkategori og

leverer også det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgø-

relsesbetalinger (43 pct.). ”Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse” er bud-

gettets tredjestørste udgiftsområde og bidrager qua den højeste isolerede fejlrate

(4,2 pct.) ligeledes væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørel-

sesbetalinger (34 pct.).

Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten samt angiver

deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2016 og

2017

2016

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

2017

10%

20%

30%

40%

50%

60%

53%

61%

20%

32%

18%

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Betalinger uden dokumentation

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørelsesbetalin-

ger kommer stadig fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

blive godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkost-

ninger i omkostningsanmeldelser), som udgør 61 pct. af den samlede anslåede

fejlforekomst. To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-

støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (32 pct.) og betalinger

uden dokumentation (4 pct.).

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, og forsk-

nings- og innovationsprogrammerne udgjorde med 53 pct. af udgifterne den stør-

ste post under budgetkategorien i 2017.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ukorrekt beregnede per-

sonaleomkostninger, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger og indi-

rekte omkostninger, som støttemodtagerne havde anmeldt. Tilsammen forklarer

disse 79 pct. af udgiftsområdets fejlrate på i alt 4,2 pct. For så vidt angår persona-

leomkostninger omfattede fejlene forkerte beregninger, manglende dokumentati-

on samt omkostninger der var påløbet uden for den tilladte periode.

Langt hovedparten af de fejl der blev fundet i omkostningsanmeldelserne skyldtes,

at støttemodtagerne havde fejlfortolket de komplekse støtteberettigelsesregler eller

havde beregnet deres omkostninger forkert.

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt

til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 1,5 pro-

centpoint lavere.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af den gennemførte revision, at særligt

reglerne under Horizon 2020 bør tydeliggøres og forenkles yderligere, herunder

bl.a. hvad angår metoden til opgørelse af personaleomkostninger.

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-

hedsfonden), som i 2017 udgjorde 65 pct. af udgifterne, og beskæftigelse og socia-

le anliggender (bl.a. Socialfonden), der tegnede sig for de resterende 35 pct.

De vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er forkert udmøntning af finan-

sielle instrumenter under delt forvaltning (53 pct.) og indførelse af ikke-

støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser (39 pct.). Heref-

ter følger fejl i forbindelse med momsindberetning (8 pct.). Retten noterer sig, at

særligt SMV-rettede initiativer var fejlbehæftet i 2017.

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:

At revisionsordningerne for finansielle instrumenter forvaltet af Den Europæiske

Investeringsfond overvejes og tilpasses i tilstrækkeligt omfang, samt at Kommissi-

onen fastsætter en række minimumskrav hertil. Kommissionen opfordres ligeledes

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

til at adressere en række svagheder i den interne revision, som Retten har identifi-

ceret og påtalt.

–

Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (Garantifonden) tegnede sig i 2017 for 79 pct. af udgifterne i katego-

rien, mens 19 pct. af udgifterne udmøntes gennem Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).

Den samlede fejlforekomst inden for udgiftskategorien er i 2016 anslået til at være

2,4 pct. Det udgør et beskedent fald i forhold til 2016, hvor den lå på 2,5 pct.

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem den direkte støtte under Garantifonden og godtgørelsesbetalingerne under

bl.a. Landdistriktsfonden. For så vidt angår førstnævnte har en kontinuerlig for-

bedring af kontrolsystemerne medvirket til at bringe fejlraten ned under væsent-

lighedstærsklen på 2 pct., mens der vedbliver at være en relativt høj og systematisk

fejlforekomst for de øvrige dele af budgetkategorien.

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på

samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren

eller udgiften, der forklarer hovedparten af fejlene. Herefter følger unøjagtig angi-

velse af oplysninger om arealer eller antallet af dyr.

Retten konstaterer, at der i flere tilfælde forelå tilstrækkelige oplysninger til at for-

hindre eller korrigere fejl. Hvis de havde nationale myndigheder havde anvendt

alle de til rådighed værende oplysninger korrekt, ville den anslåede fejlforekomst

have været 0,9 procentpoint lavere og altså under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:

Kommissionen opfordres til at gennemgå effekten af medlemsstaternes foran-

staltninger til undgåelse af fejl med betalinger til markedsordninger og udvikling af

landdistrikter samt udstede yderligere vejledning hvor nødvendigt.

Kommissionen rådes ligeledes til at foretage en nærmere undersøgelse af kvalite-

ten af certificeringsorganernes test af transaktioner.

–

Administration

Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-

ger, pensioner og tillæg udgør samlet set ca. 60 pct. af udgifterne. Udgifter til byg-

ninger, udstyr, energi, kommunikation og it tegner sig for resten. Den anslåede

fejlprocent for udgiftsområdet var i 2017 på 0,5 pct.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at retningslinjerne vedrørende udvælgelses- og

tildelingskriterier anvendt i forbindelse med udbud forbedres.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2017, og der er derfor ikke kend-

skab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 11. år i træk har kun-

net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's

finansielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne under ”naturressourcer – direkte støtte” og på admi-

nistrationsområdet.

Regeringen finder det positivt, at fejlraten for 2017 er forbedret sammenlignet

med de seneste år og nærmer sig væsentlighedstærsklen på 2 pct., samt at Revisi-

onsretten for EU's 2017-regnskab for andet år i træk afgiver en erklæring med

forbehold i stedet for en afvisende erklæring for betalingerne som helhed. Det er

en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring

med færre forbehold.

Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en

negativ erklæring om betalingerne på udgiftsområderne 1a

– ”konkurrence

for

vækst og beskæftigelse”, 1b – ”økonomisk, social og territorial samhørighed” samt

– ”naturressourcer –

markedsordninger, udvikling af landdistrikter, miljø, klima-

indsats og fiskeri”, hvor fejlraterne ligger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en

mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med til-

fredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set har

haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.

Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-

sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-

ligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig

mere kontrol står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko

for EU-budgettet.

Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes henimod enklere regler, som

vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres

som svig efter en retlig procedure.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Dagsordenspunkt 3:

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

På det kommende rådsmøde ventes landene at vedtage de årlige rådskonklusioner om EU-

statistik. Det foreløbige udkast til konklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. imple-

mentering af målsætninger for det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligere

rådsmøder i perioden 2013-2017, samt prioriteringer for det videre arbejde med EU-statistik.

2. Baggrund

Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til stati-

stikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som

har til formål at skabe mere pålidelige statistikker. Retvisende og pålidelige stati-

stikker er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske politik samt

et velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og

vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne

prioriteringer for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde. Det fore-

liggende konklusionsudkasts prioriteringer for det videre arbejde vedrører hoved-

sageligt områder som kvalitetssikring af de europæiske statistikker, informations-

behov i ØMU’en og investering i og vedligeholdelse af statistisk infrastruktur.

3. Formål og indhold

Det foreløbige udkast til rådskonklusioner om EU-statistik vedrører følgende:

(1) Den europæiske officielle statistiks nøglerolle

(2) Kvalitetssikring i statistikproduktionen

(3)

EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

(4) Ejendomsstatistik til tilsyn og andre formål

(5) Statistik for proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(6) Statistik for proceduren for strukturelle og makroøkonomiske ubalancer

(7) Personstatistik

(8) Globalisering

(9)

FN’s Verdensmål (SDG)

(10) Regnskaber for den offentlige sektor

Ad (1)

–

Den europæiske officielle statistiks nøglerolle

Rådet sætter pris på prioriteringen af arbejdet med migrationsstatistikker og udvik-

lingen inden for beskæftigelse, digitalt indre marked, forskning og udvikling, inno-

vation, energi, klima, miljø, uddannelse, sundhed og sociale forhold. Rådet bifal-

der, at Eurostat i kontekst af ØMU’en vil evaluere nye relaterede statistiske behov.

Rådet bifalder fremskridtene med ESS Vision 2020 (den fælles strategiske plan for

det europæiske statistiske system, ESS), især dets fokus på datakvalitet via nye

datakilder, herunder Big Data, samt forbedring af kommunikationen med bruger-

ne. Rådet understreger behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer ift. statistisk

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

infrastruktur på europæisk og nationalt plan, således at ESS kan opfylde behovet

for regelmæssig officiel statistik af høj kvalitet på nationalt plan og EU-plan ifm.

udfordringerne fra globalisering og teknologiske fremskridt. Rådet minder om

vigtigheden af at mindske indberetningsbyrderne for borgere og virksomheder.

Ad (2)

–

Kvalitetssikring i statistikproduktionen

Rådet anerkender, at Eurostat i forlængelse af arbejdet med overholdelse af kvali-

tetsstandarderne og datavalidering indførte rammer for en forbedret kvalitetsvur-

dering, og at der i det sidste år er opnået betydelige fremskridt. Rådet noterer sig,

at Eurostat bad landene om en årlig rapport om kvaliteten af de fremsendte data.

Ad (3) EFC’s-statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

Rådet noterer sig den udvikling, som er beskrevet i 2018-udgaven

af EFC’s status-

rapport om informationsbehov i ØMU’en. Ift.

rapporten gælder også:



Rådet sætter pris på de betydelige forbedringer i landenes dækning, aktua-

litet, længden af tidsserier og den overordnede kvalitet af de Europæiske

Økonomiske Hovedindikatorer (PEEI’er)

i de sidste 10 år. Rådet aner-

kender de yderligere forbedringer i landedækning af nogle PEEI'er og de

længere tidsserier for kvartalsstatistik for offentlige finanser siden sidste

rapport. Rådet sætter pris på disse forbedringer og ser frem til yderligere

fremskridt for at lukke de resterende huller og opfordrer Eurostat til fort-

sat at arbejde hen imod udviklingen af kvartalsvise boligsalgsindikatorer.



Rådet fremhæver fremskridtene med euroområdets sektorkonti

og offent-

liggørelsen

af øjebliksestimater (”flash estimates”) for beskæftigelsesindi-

katorer for EU og euroområdet. Rådet noterer sig Eurostats mål om at

forbedre de aggregerede europæiske datas aktualitet yderligere og gradvist

gå videre til en konsolideret opgørelse af nationalregnskabernes hovedtal.

Ad (4) Ejendomsstatistik til tilsyn og andre formål

Rådet fremhæver relevansen af prisindekser for kommercielle ejendomme (CPPI).

Rådet bifalder de forskellige initiativer fra både ESS og ESCB vedr. indikatorer

for fast ejendom. Rådet opfordrer både ESS og ESCB til at prioritere området.

Rådet bifalder oprettelsen af en Task Force for videreudvikling af kommercielle

ejendomsindikatorer inden for ESS i nært samarbejde med ESCB. Rådet bifalder

ligeledes ESCB Task Forcens fremskridt med indikatorer vedr. finansiering af fast

ejendom. Rådet anerkender den regelmæssige, frivillige indsamling af årlige og

kvartalsvise boligsalgsindikatorer, og bemærker, at en oversigt over åbne koncep-

tuelle og metodologiske spørgsmål blev udarbejdet af Eurostat og opdateret med

bidrag fra landene. Rådet opfordrer Kommissionen til at fortsætte diskussionen i

2019, og opfordrer lande til at sende yderligere tilgængelige oplysninger.

Ad (5) Statistik for proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Dvs. konsoliderede statistikker for den økonomiske aktivitet opdelt på sektorer, herunder husholdninger, finansielle

virksomheder, ikke-finansielle virksomheder og den offentlige sektor.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Rådet fremhæver Kommissionens arbejde med at yde en statistisk service af høj

kvalitet fsva. landenes statistikker over uforholdsmæssigt store underskud samt de

underliggende statistikker for offentlige finanser, med henblik på at overvåge,

implementere og videreudvikle de økonomiske politikker og i særdeleshed over-

våge de statistiske konsekvenser af Stabilitets- og vækstpagten samt Kommissio-

nens investeringsplan for Europa. Rådet opfordrer landene til at sikre, at alle stati-

stiske data, der er nødvendige for at gennemføre Stabilitets- og Vækstpagtens reg-

ler om udgiftsvækst, herunder data om offentlige indtægter fra EU-fonde, rappor-

teres til Eurostat. Rådet bifalder fremskridtene med at indføre metodologiske æn-

dringer på en struktureret måde og bifalder de nye procedurer for vejledning til

landene om de statistiske regler. Samtidig opfordrer Rådet Kommissionen (Euro-

stat) til at anvende de nye procedurer på en strengere måde end hidtil. Underko-

mitéen for statistik (SCS) minder endvidere om behovet for at der tages behørigt

hensyn til landenes tids- og ressourcebegrænsninger til gennemførelse af de nye

vejledninger og statistiske anbefalinger.

Ad (6) Statistik for proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP)

Rådet anerkender, at det er vigtigt, at de statistikker, der ligger til grund for MIP,

fortsat er egnede til formålet, således at konstatering af ubalancer og overvågning

af landenes fremskridt sker på grundlag af den bedst mulige datakvalitet.

Rådet bifalder fremskridtene med kvalitetssikring af MIP-statistikkerne og aner-

kender de skridt, der er taget i forhold til gennemførelsen af aftalememorandum-

met imellem Eurostat og ECB mhp. at sikre kvaliteten af betalingsbalancestati-

stikken og de finansielle regnskaber, der ligger til grund for MIP.

Ad (7) Personstatistik

Rådet bifalder fremskridtene med moderniseringen af sociale statistikker, især

deres bidrag til den europæiske sociale søjles scoreboard. Rådet noterer sig, at der

er ved at blive lavet en konsolideret plan om modernisering af befolkningsstati-

stikkerne, og at den indeholder en fornyet strategi for befolknings- og boligtællin-

ger efter 2021-folketællingen og for demografiske data.

Rådet anerkender forbedringerne i EU's arbejdskraftundersøgelse, som er den

vigtigste statistiske kilde til strukturelle karakteristika på arbejdsmarkedet, og op-

fordrer Kommissionen til at fortsætte med sin evaluering. Rådet anerkender, at

det også er vigtigt at harmonisere statistikken over ledige stillinger, med henblik på

at forbedre kvaliteten af data om efterspørgsel efter arbejdskraft.

Ad (8) Globalisering

Rådet anerkender arbejdet, der er udført for at imødegå udfordringer ved globali-

sering, herunder for bedre at forstå og måle strukturen og aktiviteterne i multina-

tionale virksomheder (profilering), og bifalder oprettelsen af et varslingssystem for

omstrukturering af multinationale virksomheder. Rådet bakker op om indsatsen

for at lette udvekslingen af relevant information mellem statistiskproducenter.

Ad (9) FN's bæredygtighedsmål (SDG)

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Rådet bifalder det fortsatte arbejde med at forbedre datasættene, der understøtter

Europa 2020-strategien, og forbedre deres aktualitet og formidling. Rådet noterer

sig, at alle hovedindikatorerne for Europa 2020 er blevet medtaget i indikatorsæt-

tet for FN's bæredygtighedsmål (SDG) i en EU-kontekst. Rådet bifalder offentlig-

gørelsen af SDG-overvågningsrapporterne om EU, som Rådet sidste år anmode-

de Eurostat om.

Ad (10) Regnskaber for den offentlige sektor

Rådet noterer sig det igangværende tekniske arbejde i 2018 om udvikling af de

europæiske rammebestemmelser og standarder for regnskaberne for den europæi-

ske offentlige sektor (EPSAS), samt såvel foranstaltningerne til at øge den offent-

lige regnskabsmæssige modenhed i EU-landene. Rådet noterer sig endvidere det

igangværende arbejde med vurdering af EPSAS potentielle effekt og konsekven-

ser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige EU-lande forventes at støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, som har et overordnet, strategisk

sigte. Regeringen vil først kunne tage endelig stilling til de forskellige initiativer og

deres betydning for Danmark, når de udmøntes i form af konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, hvorfor regeringen generelt

støtter initiativer, der bidrager hertil. Det er også vigtigt, at initiativer vedr. euro-

pæisk statistik på en gang er anvendelige på både nationalt og europæisk niveau.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken. Rådskonklusioner

vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for ECOFIN 7. november 2017. Der henvises til samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 26. oktober 2017.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Dagsordenspunkt 4:

Rådskonklusioner om klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmødet 6. november

2018. I konklusionerne forventes det, at EU-landene bekræfter deres støtte til de udviklede

landes kollektive mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 og frem mod 2025 i

klimainvesteringer i udviklingslandene. Finansieringen skal komme fra en række forskellige

kilder (herunder både offentlige

og private). Konklusionerne ventes også at fremhæve EU’s bidrag

til klimafinansiering i 2017. Konklusionerne indeholder derudover EU’s prioriteter for klimafi-

nansiering, bl.a. vigtigheden af privat klimafinansiering og gode rammebetingelser for bæredygtige

investeringer, samt budskabet om, at offentlig klimafinansiering fortsat vil spille en vigtig rolle,

herunder ift. at støtte udviklingslandenes tilpasningsindsatser, særligt i de fattigste lande i verden.

Regeringen kan generelt støtte rådskonklusionerne. Konklusionerne har ikke umiddelbar rets-

virkning i forhold til dansk ret og har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne i regi af FN’s klimakonven-

tion (UNFCCC) og forberedelserne af den 24. partskonference (COP24) i Kato-

wice, den 3.

–

14. december 2018. På COP24 vil der bl.a. skulle følges op på den

globale klimaaftale indgået på COP21 i Paris 12. december 2015.

Det forventes, at klimafinansiering vil spille en væsentlig rolle for udviklingslan-

dene, der bl.a. vil holde de udviklede lande op på deres forpligtelse om at mobili-

sere 100 mia. USD årligt til international klimafinansiering fra 2020. Klimafinan-

siering er en bred betegnelse for offentlige og private midler, der mobiliseres for

at understøtte de fattigste landes reduktion af drivhusgasemissioner samt deres

tilpasning til klimaforandringerne.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere EU’s indsats ift. klimafinansie-

ring og fastlægge EU’s

prioriteter for dette område forud for COP24.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke flg.:



EU’s opbakning til

rettidig implementering af Parisaftalen og 2030-

dagsordenen for bæredygtig udvikling, herunder vigtigheden af hurtige og

ambitiøse fremskridt med Parisaftalens mål om at sikre, at finansierings-

strømme er forenelige med omstilling til lav drivhusgasemission og udvik-

ling, der er modstandsdygtighed over for klimaforandringer (den såkaldte

artikel 2.1c af Parisaftalen).

Det fremhæves, at offentlig finansiering alene ikke er tilstrækkeligt til at nå

dette mål, men at der også skal sikres gode rammevilkår for bæredygtige in-

vesteringer, og at det offentlige i den forbindelse spiller en vigtig rolle. Det



Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18



igangværende arbejde, herunder ambitionerne i EU-Kommissionens hand-

lingsplan om bæredygtig finansiering (fra 7. marts 2018), bydes velkommen.

Det bekræftes, at EU står ved de udviklede landes kollektive forpligtelse til

at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 og frem mod 2025 til reduktion-

sindsatser (”mitigation”) og klimatilpasning (”adaptation”). Det fremhæves,

at EU fortsat er den største bidragsyder af offentlig klimafinansiering, og at

EU har bidraget med i alt 20,4 mia. euro i offentlig klimafinansiering i 2017.

Andre udviklede lande opfordres til at leve op til deres forpligtelser og mo-

bilisere klimafinansiering mod det kollektive mål for 2020.

Det bekræftes, at offentlig klimafinansiering fortsat vil spille en vigtig rolle.

Derudover betones vigtigheden af privat klimafinansiering. Det understre-

ges, at offentlig finansiering bør målrettes mhp. at sikre effektiv mobilise-

ring af privat klimafinansiering.

Det bekræftes, at EU står ved aftalen fra COP21 om inden 2025 at beslutte

et nyt kollektivt mål for mobilisering af klimafinansiering til udviklingslan-

dene. Det understreges, at der fremadrettet er behov for at udvide kredsen

af donorlande samt for finansiering fra en række forskellige kilder (herunder

både offentlige og private). Derudover fremhæves vigtigheden af en resulta-

torienteret tilgang til klimafinansiering.

Det nævnes, at EU støtter initiativer, der sætter en pris på CO2-udledning

(”carbon pricing”) og bidrager til udfasning af subsidier, der er skadelige for

miljø/klima og økonomien samt til hurtig nedfasning af projekter med høj

udledningsintensitet.

Det imødekommes, at de multilaterale udviklingsbanker har forpligtet sig til

at afstemme finansieringsstrømme med Parisaftalen. EU opfordrer de mul-

tilaterale udviklingsbanker til fortsat at øge deres klimarelaterede investerin-

ger samt til at vedtage ansvarlige investeringspolitikker og udfase finansie-

ring af kulkraftværker, samtidig med at der tages højde for udviklingslande-

nes energibehov og holdbare udvikling.

Det understreges, at arbejdet med at sikre transparens i opgørelsen af klima-

finansiering er vigtigt for at sikre en succesfuld implementering af Parisafta-

len. EU støtter, at der opnås enighed om en robust rapporteringsramme på

COP24, samt at der arbejdes videre på at forbedre opgørelsen af mobiliseret

privat klimafinansiering.

EU fremhæver indsatsen for at gøre klimafinansieringsstrømme mere for-

udsigelige og understreger at kommunikation herom skal være baseret på

tilgængelig information og i overensstemmelse med nationale budgetregler.

Derudover fremhæves vigtigheden af at bygge på eksisterende processer,

når det gælder deling af kvantitativ og kvalitativ information. EU ser frem til

beslutninger herom på COP24.

EU vil arbejde for en succesfuld proces for nye finansielle bidrag til Den

Grønne Klimafond og opfordrer fondens bestyrelse til at sikre høje stan-

darder i finansieringen af projekter og i fondens interne styring.

Det anerkendes, at offentlig klimafinansiering spiller en vigtig rolle ift. at

støtte udviklingslandenes tilpasningsindsatser, særligt i de fattigste lande i

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

verden, som er hårdest ramt af klimaforandringer og har væsentlige kapaci-

tetsbegrænsninger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser og lægger

heller ikke op til nye forpligtelser for Danmarks bidrag til international klimafi-

nansiering.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen lægger vægt på, at EU står ved de udviklede landes kollektive forplig-

telse om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra offentlige, private og alter-

native kilder.

Regeringen lægger vægt på behovet for at få den maksimale effekt ud af den eksi-

sterende klimafinansiering. Mobilisering af privat klimafinansiering vil være afgø-

rende for at løse klimaudfordringerne. Derfor støtter regeringen, at EU fortsat

fokuserer på behovet for at fremme gode rammevilkår, som kan adressere barrie-

rer for at mobilisere privat klimafinansiering.

Derudover støtter regeringen, at en bredere kreds af lande skal bidrage. Klimaud-

fordringerne er globale, og der er derfor behov for, at alle lande bidrager. Flere

lande, som i FN’s Klimakonvention fra 1992 er kategoriseret som ulande, har nået

et velstandsniveau, hvor de kan forventes at bidrage med finansiering. Regeringen

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

støtter endvidere, at alle lande bidrager til at fremme gode rammevilkår for klima-

venlige investeringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Dagsordenspunkt 5: Opfølgning på IMF- og G20-møderne 11.-13. oktober 2018

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen og det østrigske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF- og G20-

møderne for finansministre og centralbankchefer 11.-13. oktober 2018, som blev afholdt i for-

bindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder på Bali, Indonesien. Ifølge det endelige kom-

muniké fra IMF-møderne var der enighed om, at fokus for den økonomiske politik bør være på

at genopbygge finanspolitiske råderum og gennemføre reformer, der øger vækstpotentialet og gør

væksten mere inklusiv. De globale ubalancer skal søges reduceret, og landene skal styrke dialog

og samarbejde om handel og et styrket WTO-system. Samtidig betonedes vigtigheden af fuld,

rettidig og konsistent implementering af de aftalte finansielle reformer, arbejdet for et globalt fair

og moderne internationalt skattesystem samt sikring af et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret

IMF. Der er ikke offentliggjort et skriftligt kommuniké fra G20-mødet.

2. Baggrund

ECOFIN fastlagde på mødet 2. oktober den fælles EU-holdning (Terms of Refe-

rence) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 11.-12. oktober og

EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMF’s ministerkomité (IMFC) 12.-13.

oktober. Den fælles EU-linje til IMFC- og G20-møderne lagde bl.a. vægt på føl-

gende:



Fokus for den økonomiske politik bør være på

genopbygning af finanspolitiske

råderum og reduktion af globale ubalancer,

samtidig med at grundlaget for den

langsigtede vækst styrkes og gøres mere inklusiv via bedre sammensætning

og kvalitet af de offentlige udgifter og indtægter, samt via reformer.

EU lægger vægt på

fremme af åbne markeder, bekæmpelse af protektionisme og unfair

handelspraksis

samt sikring af regelbaseret multilateralisme og lige konkurren-

cevilkår for handel, investeringer og intellektuelle rettigheder. Samtidig er

der behov for styrket internationalt samarbejde, og EU betoner vigtigheden

af en modernisering af WTO.

Det er vigtigt, at der findes

globale løsninger til beskatning af den digitale økonomi,

hvorfor EU ser frem til ambitiøse, fair, effektive og fungerende globale løs-

ninger, som kan vedtages senest i 2020. G20-arbejdet til

sikring af skattegen-

nemsigtighed

bør intensiveres.

Reformer af den

finansielle regulering skal forblive en prioritet,

og EU forpligter

sig til at sikre fuld, rettidig og konsistent færdiggørelse og implementering af

de aftalte reformer.

Der skal sikres fremskridt i arbejdet med at

fremme mulighederne og håndtere

udfordringer og risici ved fintech,

herunder relateret til kryptovalutaer og cyber-

sikkerhed, særligt med henblik på at fastlægge hvilken form for internatio-

nalt samarbejde og multilaterale løsninger, der er nødvendig.

EU-landene støtter et

stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF

i centrum for det

globale finansielle sikkerhedsnet, og man er forpligtet til at arbejde for en

rettidig aftale

om IMF’s kvoter og stemmer

senest i oktober 2019. Der læ-



Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18



ges vægt på, at forhandlingerne bliver

forankret i IMF’s egne organer

og at

der i aftalen tages højde for landes frivillige finansielle bidrag til IMF.

EU støtter arbejdet i IMF, Verdensbanken og G20 med at

fremme gældshold-

barhed og -gennemsigtighed i lavindkomstlande,

og man lægger vægt på, at både of-

ficielle og private kreditorer skal tage højde for

IMF’s og Verdensbankens

gældsholdbarhedsvurderinger og respektere de af IMF fastsatte gældslofter,

når der træffes beslutning om udlån til lavindkomstlande.

Særligt i forhold til G20-mødet bød EU endvidere rapporten fra

G20’s særli-

ge højniveaugruppe

for global finansiel governance

velkommen, og lagde vægt på

strukturerede og inklusive drøftelser af forslagene i G20 og i de øvrige rele-

vante globale fora, herunder især IMF og Verdensbanken.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering af Kommissionen og det

østrigske EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for fi-

nansministre og centralbankchefer 11.-13. oktober. Møderne blev afholdt i for-

bindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder 12.-14.

oktober 2018 på Bali,

Indonesien.

Ifølge det endelige IMFC-kommuniké af 13. oktober var der bl.a. enighed om, at

den globale vækst er stærk, men i stigende grad præget af negative risici, og at lan-

dene skal fremme politikker og reformer, der håndterer risici, genopbygger fi-

nanspolitisk råderum, styrker økonomiernes modstandsdygtighed og løfter vækst-

potentialet på en måde, der kommer alle til gode. Samtidig forpligtede landene sig

til at afstå fra konkurrerende valutadevalueringer, reducere betydelige globale uba-

lancer samt styrke dialog og samarbejde om at reducere risici og styrke tilliden til

international handel og forbedring af WTO-systemet til at kunne håndtere aktuelle

og fremtidige udfordringer.

Der var i IMFC enighed om vigtigheden af fuld, rettidig og konsistent implemen-

tering og færdiggørelse af den finansielle reformdagsorden samt at arbejde for et

globalt fair og moderne internationalt skattesystem, herunder i lyset af udfordrin-

ger fra digitalisering. Landene vil søge at fremme gældsholdbarhed og

-gennemsigtighed givet stigende gældsudfordringer i mange lavindkomstlande.

Endelig bekræftede IMFC forpligtelsen til at sikre et stærkt, kvotebaseret og velfi-

nansieret IMF og til at færdiggøre tilpasningen af IMF’s kvoter og stemmer senest

i forbindelse med IMF’s

og Verdensbankens årsmøder i oktober 2019.

G20 har ikke offentliggjort et skriftligt kommuniké fra sit møde i forbindelse med

IMF- og Verdensbanksårsmødet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

G20 Eminent Persons Group on Global Financial Governance

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets

afrapportering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets afrap-

portering fra IMF- og G20-møderne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF-

og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 11.-13. oktober 2018 blev forelagt Europaudvalget til orien-

tering 28. september 2018 forud for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Dagsordenspunkt 6:

Kommissionens forslag til fælles EU-ramme for

dækkede obligationer (”covered bonds”)

KOM(2018)93 og KOM(2018)94

1. Resume

Kommissionen fremsatte 12. marts 2018 en pakke af forslag til en fælles EU-ramme for dæk-

kede obligationer (”covered bonds”), som blandt andet omfatter danske realkreditobligationer.

Forslaget er således af stor betydning for det danske realkreditsystem.

Pakken består af to forslag: 1) et forslag til direktiv om udstedelse af og særligt offentligt tilsyn

med dækkede obligationer og 2) et forslag til ændring af EU's kapitalkravsforordning (CRR-

forordningen). Forslagene forhandles som en samlet pakke.

Formålet med forslagene er at skabe et fælles harmoniseret grundlag for regulering af dækkede

obligationer på EU-niveau. Direktivforslaget specificerer kernelementer af dækkede obligationer

og skaber derved en fælles definition (under betegnelsen ”European Covered Bonds”), som kan

benyttes på tværs af den finansielle regulering i EU. Direktivet fastlægger bl.a. grundlæggende

karakteristika ved dækkede obligationer. Forordningsforslaget ændrer CRR-forordningen og

skærper kravene for, hvornår dækkede obligationer kan opnå lavere kapitalkrav sammenlignet

med øvrige værdipapirer.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. november 2018, men landene ventes at nå til

enighed om et kompromisforslag inden for kort tid. Når der er opnået enighed i Rådet, skal

sagen forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter, at der fastlægges et fælles harmoniseret grundlag for regulering af dækkede

obligationer i EU. En kodificering af en høj standard for dækkede obligationer på EU-niveau

kan medvirke til at lette, at der fremadrettet tages bedre hensyn til fx realkreditmodellen på

tværs af den finansielle regulering i EU. Regeringen støtter den foreslåede tilgang, hvor der fast-

sættes en ramme med mere principielle krav og minimumsharmonisering i form af et direktiv.

Det har været den centrale danske prioritet, at kerneelementerne i det danske realkreditsystem

kan bevares, og at EU-rammen bygger på velfungerende modeller som den danske realkreditmo-

del. Disse hensyn vurderes i høj grad imødekommet i kompromisforslaget, som derfor støttes.

Der henvises til bilag 1 for beskrivelse af det danske realkreditsystem. Væsentlige elementer i

forslaget vedrører beskyttelse af dækkede obligationsinvestorers rettigheder, herunder i konkurs,

aktiver som kan ligge til sikkerhed for dækkede obligationer, sammensætningen af kapitalcentre,

koncernintern fælles funding og løbetidsforlængelse af dækkede obligationer samt sanktioner ved

brud på reglerne. Disse elementer er beskrevet i hovedteksten. Der henvises til bilag 2 for beskri-

velse af forslagets øvrige elementer, herunder brug af derivater i kapitalcentre, dækning, likvidi-

tetskrav, tilsyn med dækkede obligationer, dækkede obligationsregistre samt overgangsbestemmel-

ser og implementering.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 12. marts 2018 forslag til en fælles EU-ramme for ud-

stedelsen af og tilsynet med covered bonds (dækkede obligationer, f.eks. danske

realkreditobligationer). De to forslag forhandles aktuelt i Rådet. Forslagene skal

ses som en pakke og indeholder konkret:

1) Et

direktiv

(herefter direktivforslaget) om udstedelse af og særligt offent-

ligt tilsyn med dækkede obligationer, med tilhørende ændringer af direkti-

vet for kollektive investeringsforeninger (UCITS-direktivet) og direktivet

om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD).

2) Et forslag til

ændring af forordning

(herefter forordningsforslaget) om

tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (kapital-

kravsforordningen

–

CRR-forordningen).

I dansk sammenhæng er dækkede obligationer følgende typer obligationer:



Særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af et pengeinstitut, et realkre-

ditinstitut eller Danmarks Skibskredit.

Realkreditobligationer (RO) og særligt dækkede realkreditobligationer

(SDRO) udstedt af et realkreditinstitut.

Kasseobligationer (KO) eller skibskreditobligationer (SO) udstedt af

Danmarks Skibskredit.

Direktivforslaget har hjemmel i artiklerne 53 og 114 i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsområde (TEUF). Forordningsforslaget er fremsat med

hjemmel i artikel 114 TEUF. Forslagene skal forhandles og vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel 294 TEUF.

Forslagene indgår som del af handlingsplanen i arbejdet med kapitalmarkedsunio-

nen (Capital Markets Union), som er en samlebetegnelse for en række tiltag på det

finansielle område i EU omfattende alle lande. Kapitalmarkedsunionen har til

formål at skabe mere velfungerende og integrerede kapitalmarkeder i EU og der-

med vækst og beskæftigelse til gavn for borgere og virksomheder.

Hidtil har der været begrænset specifik regulering af dækkede obligationer på EU-

niveau. I UCITS-direktivet er der en række overordnede krav til obligationer. Ob-

ligationer, der overholder disse krav, får fortrinsbehandling i forskellige EU-

retsakter. Det betyder eksempelvis, at investeringsinstitutter kan investere mere i

dækkede obligationer udstedt af et kreditinstitut, end de kan investere i andre vær-

dipapirer udstedt af samme kreditinstitut. Denne fortrinsbehandling gælder for

SDO’er og SDRO’er er betegnelsen for obligationer, som skal opfylde kravene i CRR, og de er derfor underlagt et krav

om supplerende sikkerhed i dag. Supplerende sikkerhed stilles, når en boligs værdi falder og belåningsgrænsen overskrides.

Supplerende sikkerhed er aktiver, fx statsobligationer. Den supplerende sikkerhed tjener til sikkerhed for SDO’er og

SDRO’er og skal som minimum stilles op til belåningsgrænsen. SDO’er og SDRO’er vil med ændringen af CRR også være

omfattet af kommende krav vedr. overdækning af aktiver i kapitalcentre (overkollateral). Derudover skal de opfylde krave-

ne i UCITS, som fremover vil være fastlagt i direktivet. RO’er

og SO’er skal udelukkende opfylde kravene i UCITS, som

også fremover vil være fastlagt i direktivet. KO betegnelsen anvendes kun for obligationer udstedt før 1. januar 2008. De

skal derfor kun opfylde kravene i UCITS. SDO’er, SDRO’er, RO’er og KO’er er

alle underlagt kapitalkrav i kapitalcenteret.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

alle dækkede obligationer, dvs. i en dansk sammenhæng både SDO/SDRO, RO,

KO og SO,

jf. ovenfor.

Udover UCITS-direktivet indeholder CRR krav til SDOer

og SDROer, fx lånegrænser, som skal overholdes, hvis investorer omfattet af for-

ordningen skal opnå en ekstra kapitalmæssig fortrinsbehandling (dvs. lavere kapi-

talkrav) udover fortrinsbehandlingen i UCITS-direktivet.

Endvidere indeholder EU-likviditetskravet for kreditinstitutter (LCR) yderligere

krav til obligationer for at fastsætte, hvilken fortrinsbehandling, obligationerne kan

opnå i LCR-sammenhæng. Således har dækkede obligationer med en tilstrækkelig

høj kreditvurdering og udstedelsesstørrelse en fortrinsbehandling i LCR ift. dæk-

kede obligationer med lavere kreditvurdering og udstedelsesstørrelse, idet de kan

udgøre en større andel af den likviditetsbuffer, som kreditinstitutter skal holde iht.

LCR.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene er at skabe et fælles harmoniseret grundlag for regulering

af dækkede obligationer i EU. Kommissionen anfører, at forslagene vil bidrage til

at udbrede brugen af dækkede obligationer som en effektiv og stabil finansierings-

kilde for kreditinstitutter, særligt i lande hvor dækkede obligationsmarkederne er

mindre udviklede. Forslagene bygger på en rapport fra den europæiske banktil-

synsmyndighed (EBA) fra 2016.

Direktivforslaget specificerer kerneelementer af dækkede obligationer og skaber

derved en fælles definition under betegnelsen ”European Covered Bonds”, som

kan benyttes på tværs af den finansielle regulering i EU. Derved foreslår Kommis-

sionen, at direktivforslagets definition af dækkede obligationer fremover skal er-

statte den relevante tekst i UCITS-direktivet, hvorved direktivforslaget bliver fun-

damentet for reguleringen af dækkede obligationer på EU-niveau. Det betyder

samtidig, at en række EU-retsakter, herunder CRR-forordningen og BRRD, frem-

over vil henvise til direktivet om dækkede obligationer i stedet for UCITS-

direktivet. Direktivet indebærer fastlæggelse af de grundlæggende karakteristika

ved dækkede obligationer, det særlige tilsyn med udstedelsen af dækkede obligati-

oner samt krav til kompetente myndigheder vedr. dækkede obligationer (i Dan-

mark Finanstilsynet).

Forordningsforslaget indebærer en ændring af CRR-forordningen, som skærper

kravene for, hvornår dækkede obligationer kan opnå kapitalmæssig fortrinsbe-

handling.

Nedenfor gennemgås det væsentligste indhold i direktivforslaget henholdsvis æn-

dringer i forordningen samt kompromisforslaget i Rådet.

3.1 Direktivforslaget

Direktivet opstiller en række krav, som skal gælde for de udstedelser, der skal

kunne bære betegnelsen "European Covered Bonds", herunder regler vedr. inve-

storbeskyttelse, underliggende sikkerhed mv.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Væsentlige elementer i direktivforslaget er således:



Beskyttelse af investorernes rettigheder, herunder i konkurs



Aktiver som kan ligge til sikkerhed for dækkede obligationer



Sammensætningen af kapitalcentre



Koncernintern fælles funding



Løbetidsforlængelse af dækkede obligationer



Sanktioner

Beskyttelse af investorernes rettigheder, herunder i tilfælde af udsteders konkurs

Det foreslås, at EU-landene skal fastsætte regler, som sikrer beskyttelse af investo-

rerne, som køber dækkede obligationer. Det foreslås sikret ved, at investoren har

et retskrav mod instituttet, som har udstedt de pågældende dækkede obligationer,

som investoren har investeret i. Herudover har investorerne i tilfælde af institut-

tets konkurs eller afvikling en fortrinsstilling til aktiverne i instituttets kapitalcenter

og et krav mod konkursboet sammenlignet med øvrige investorer.

Et kapitalcenter er en gruppe af aktiver (lån, værdipapirer mv.), som ligger til sik-

kerhed for kapitalcentrets forpligtigelser (udstedte obligationer),

jf. figur 1.

Figur 1: Kapitalcenterstruktur

Bem.: Med fonds menes beholdninger af værdipapirer i kapitalcenteret, hvilket indeholder alle andre aktiver end udlån.

Et kapitalcenter bidrager på denne måde til, at investorerne har en fortrinsstilling

til disse særlige aktiver. I kapitalcentret er der i dag en vis overdækning af aktiver

udover lånene (dvs. at værdien af aktiverne i et kapitalcenter er højere end værdien

af de udstedte dækkede obligationer). I Danmark er der et krav om, at det enkelte

kapitalcenter skal opfylde et kapitalkrav på 8 pct. af de risikovægtede aktiver, dvs.

vægtet efter risikoen for tab på aktiverne. Da kun realkreditobligationer må finan-

siere realkreditlån, vil de finansielle midler, der stammer fra egenkapitalen (et pas-

siv) være placeret i andre aktiver i kapitalcenteret, og dermed udgøre en overdæk-

ning. På denne måde vil kapitalcentre i realkreditinstitutter altid have en vis over-

dækning som konsekvens af, at kapitalcentret skal opfylde et kapitalkrav.

I dag i Danmark har investorer, som har købt dækkede obligationer, en fortrins-

stilling i forhold til kapitalcentrets aktiver. Det betyder, at investorens krav i en

konkurssituation dækkes af aktiverne i kapitalcenteret forud for de simple kredito-

Kapitalcentre anvendes i nærværende notat som en fælles betegnelse for pengeinstitutters registre, skibsfinansieringsinsti-

tutters kapitalcentre og realkreditinstitutters serier med seriereservefond eller gruppe af serier med fælles seriereservefond.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

rer.

Hvis ikke investorerne opnår fuld dækning i kapitalcentret, er de sikret en

fortrinsstilling til aktiverne i instituttets konkursbo, hvis udsteder er et realkredit-

institut, og et simpelt krav i instituttets konkursbo, hvis udsteder er et pengeinsti-

tut. Et simpelt krav skal kun dækkes, såfremt der er midler nok i konkursboet

efter at de foranstillede krav er blevet dækket.

Forslaget indebærer, at EU-landene, som i Danmark i dag, kan vælge at give dæk-

kede obligationsinvestorer en fortrinsstilling mod særligt specialiserede kreditinsti-

tutters konkursbo, hvilket betyder, at investorerne er bedre stillet end f.eks. simple

kreditorer i konkursboet. Det fremgår af direktivforslaget, at et særligt specialiseret

kreditinstitut er et institut, som udelukkende i henhold til lovgivningen yder real-

kreditlån og lån til den offentlige sektor finansieret med dækkede obligationer.

Instituttet må ikke tage imod indlån. Dette svarer til danske realkreditinstitutters

virksomhedsområde.

Det foreslås endvidere, at dækkede obligationer ikke må forfalde ved det udste-

dende instituts afvikling eller konkurs. Obligationsinvestoren har således kun krav

på betaling af renter og afdrag, som forskrevet i obligationsbetingelserne, og en

konkurs ændrer ikke herved.

Kompromisforslaget fastholder dette og indebærer derudover, at et kreditinstituts

modparter igennem derivatkontrakter

er sidestillede med dækkede obligationsin-

vestorer i en konkurssituation, som det er tilfældet i Danmark.

Altovervejende svarer kompromisforslaget på disse punkter til den nuværende

retstilling i Danmark.

Aktiver som kan ligge til sikkerhed for dækkede obligationer

Det foreslås, at der fastsættes fælles rammer på EU-niveau for de aktiver, der kan

ligge til sikkerhed for udstedelsen af dækkede obligationer. Dvs. de aktiver, som

skal henføres til kapitalcentret og sikrer, at obligationen udstedes med sikkerhed i

en gruppe af aktiver af tilstrækkelig høj kvalitet og dermed kan kvalificere til at

være en såkaldt dækket obligation. De pågældende aktiver skal leve op til en række

kriterier, som i praksis kendetegner fast ejendom. Kriterierne er:



Aktiverne skal være af høj kvalitet. Herved forstås lån med pant i fast ejen-

dom (både privat og erhverv) eller pant i skibe, eksponeringer mod kreditin-

stitutter (i begrænset omfang), samt fordringer på stater og centralbanker,

svarende til hvad der allerede gælder i dag i CRR artikel 129, stk. 1. Derud-

over lægger Kommissionens forslag som noget nyt op til, at lån til offentlige

virksomheder anses for at være et aktiv af høj kvalitet. EU-landene kan til-

føje eller fjerne aktiver fra listen, forudsat at de har en høj kvalitet.

Simple kreditorer er defineret i konkursloven som alle de kreditorer, der i tilfælde af konkurs fyldestgøres efter de fortrins-

stillede kreditorer.

Et derivat er et finansielt instrument i form af en kontrakt, hvis værdi afhænger af udviklingen i det underliggende aktiv

–

eksempelvis valuta eller renter. En derivatmodpart er én af de to parter, der har underskrevet en derivatkontrakt. Derivat-

modparten er typisk et andet kreditinstitut.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18



Instituttets rettigheder i pantet (f.eks. en fast ejendom) er sikret (f.eks. ved

tinglysning), og det er muligt at håndhæve rettigheden i alle relevante juris-

diktioner. Formålet hermed er at have en sikker og forudsigelig proces ved

låntagers manglende betaling, således at instituttets krav på låntager reelt er

sikret. Samtidig er obligationsejeren sikret ved at have en særlig stilling i

forhold til aktiver i kapitalcenteret ved et instituts eventuelle konkurs, jf. af-

snittet ovenfor.

Det er muligt at værdiansætte de underliggende aktiver til markedsværdi.

Formålet hermed er at skabe sikkerhed om værdien af det sikrende aktiv.

Kompromisforslaget tydeliggør, at aktiver, som kan ligge til sikkerhed for dække-

de obligationer, enten skal være aktiver, som i dag er omfattet af CRR artikel 129,

stk. 1, eller aktiver af høj kvalitet. Sidstnævnte aktiver af høj kvalitet skal leve op til

en række krav, f.eks. at de består af et krav på betaling af penge og der er sikker-

hed for betalingen af penge i form af sikret pant (f.eks. fast ejendom som er sikret

gennem tinglysning). Der er desuden krav til værdiansættelse af pantet.

Kompromisforslaget muliggør, at eksponeringer (lån mv.) til modparter, som en-

ten er underlagt offentligt tilsyn af deres operationelle robusthed og solvensni-

veau, f.eks. kreditinstitutter og forsikringsselskaber, eller har skatteinddrivelsesbe-

føjelser, f.eks. kommuner, også kan udgøre aktiver til sikkerhed for dækkede obli-

gationer. Kompromisforslaget muliggør ligeledes, at man kan fravige kravet om

sikring af pant (f.eks. tinglysning) ved i stedet at sikre kravet ved en juridisk udta-

lelse, der er ækvivalent med egentlig sikring. Ifølge kompromisforslaget er lån til

offentlige virksomheder ikke længere aktiver, der kan ligge til sikkerhed for dæk-

kede obligationer.

Kompromisforslaget vil på ovenstående punkter ikke medføre ændringer af gæl-

dende regler i Danmark.

Sammensætningen af kapitalcentre

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et generelt krav om at sikre en tilstrække-

lig ensartethed i aktiverne i de enkelte kapitalcentre. Det betyder konkret, at der

stræbes efter ensartethed i aktivernes strukturelle egenskaber, herunder fx hvor

lang lånenes løbetid må være, hvilken risikoprofil aktiverne kan have, og hvad der

er det underliggende pant (fx pant i fast ejendom til erhverv eller privat).

Kompromisforslaget ændrer Kommissionens forslag. EU-landene skal således

fortsat fastsætte generelle krav om sammensætningen af kapitalcentre i tråd med

ovenstående, men det er nu alene en valgmulighed for EU-landene, om der skal

være specifikke krav om tilstrækkelig ensartethed.

I Danmark er der tradition for at sikre tilstrækkelig ensartethed ved, at udlån med

pant i henholdsvis privat- og erhvervsejendom kan ligge til sikkerhed i det samme

kapitalcenter og derved for alle dækkede obligationer udstedt fra samme kapital-

center. Udlån med pant i skibe ligger derimod i et separat kapitalcenter.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Kompromisforslaget vil derfor ikke medføre ændringer af gældende regler i Dan-

mark på dette område.

Koncernintern fælles funding

Det foreslås, at der gives mulighed for at fastsætte nationale regler, der sikrer mu-

ligheden for koncernintern fælles funding. Koncernintern fælles funding indebæ-

rer, at et kreditinstitut i en koncern udsteder dækkede obligationer til markedet på

egne vegne og på vegne af et andet kreditinstitut i koncernen.

Denne særlige konstruktion har været mulig som følge af den hidtil gældende arti-

kel 496 i CRR, som tillader, at et kreditinstitut (udstedende institut) udsteder sær-

ligt dækkede obligationer med sikkerhed i andre særligt dækkede obligationer ud-

stedt af et koncernforbundet kreditinstitut (långivende institut). Det långivende

institut har ydet et realkreditlån til en låntager. Det betyder, at aktivet (realkredit-

lånet) forbliver hos det långivende institut og ikke overdrages til det institut i kon-

cernen, der udsteder obligationer eksternt uden for koncernen (det udstedende

institut). Kreditrisikoen på lånene forbliver således i det långivende institut. Det

udstedende institut får samtidig en fordring på det långivende institut. Denne for-

dring er en SDO-obligation, som giver det udstedende institut et privilegeret krav

på det långivende institut (og dermed dets aktiver/realkreditlån). Det långivende

institut skal dermed have en SDO-licens og leve op til alle de krav, der stilles til

SDO-udstedere. Konstruktionen er illustreret i figur 2.

Figur 2

Illustration af koncernintern fælles funding

Kilde: Egen tilvirkning.

Den nuværende ordning i CRR, som ophæves med forordningsforslaget, erstattes

af en tilsvarende ordning for koncernintern fælles funding i direktivforslaget. Med

direktivet stilles der et nyt krav om, at både SDO-obligationen udstedt af det ud-

stedende institut og SDO-obligationen udstedt af det långivende institut skal kva-

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

lificere sig til kreditkvalitetstrin 1, dvs. obligationer som iht. reguleringen anses for

af højeste kreditkvalitet.

Kompromisforslaget præciserer muligheden for koncernintern fælles funding, idet

det specificeres, at det långivende instituts obligationer skal sælges til det udste-

dende institut, hvor der i Kommissionens forslag ikke var krav til, hvordan obliga-

tionerne blev overdraget. Kompromisforslaget lemper herudover kravet til obliga-

tionernes kreditkvalitet. Obligationerne skal nu kun kvalificeres til kreditkvalitets-

trin 2 frem for kreditkvalitetstrin 1. Kompromisforslaget imødekommer desuden

bekymringer fra enkelte EU-lande om brugen af koncernintern fælles funding i

grænseoverskridende koncerner ved at fastslå, at obligationer udstedt af det långi-

vende institut skal leve op til de samme høje krav for aktiver og dækningskrav

som det udstedende institut.

Kompromisforslaget vil ikke medføre væsentlige ændringer af gældende regler i

Danmark. Den eneste ændring er det nye krav om, at obligationerne skal kvalifice-

re sig til mindst kreditkvalitetstrin 2, hvilket der ikke er krav om i dag. Herudover

medfører kompromisforslaget ikke yderligere krav i forhold til de krav, der i dag

stilles i Danmark for at få tilladelse til koncernintern fælles funding.

Løbetidsforlængelse af dækkede obligationer

Det foreslås, at EU-landene kan tillade, at der udstedes dækkede obligationer,

hvor obligationernes løbetid under visse betingelser kan forlænges. En sådan for-

længelse af løbetiden er relevant i de situationer, hvor lånets løbetid er længere

end løbetiden på de obligationer, der funder lånet (f.eks. rentetilpasningslån). Det

er en betingelse, at forlængelsesmuligheden er baseret på en kontrakt eller regel, at

kreditinstituttet ikke selv kan beslutte at forlænge løbetiden, og at obligationsejer-

nes konkursretlige stilling ikke må forringes ved en forlængelse.

Kompromisforslaget ændrer ikke væsentligt på denne del af forslaget.

Kompromisforslaget vurderes at svare til den nuværende retsstilling i Danmark,

hvor der i 2014 blev indført lovgivning om løbetidsforlængelse af dækkede obliga-

tioner (”refinansieringsloven”). Loven indebærer en tvungen løbetidsforlængelse

af realkreditobligationer, hvis en refinansieringsauktion fejler, eller renten på korte

realkreditobligationer stiger mere end 5 pct.-point inden for ca. 12 måneder.

Sanktioner

Det foreslås, at der nationalt indføres administrative sanktioner, som skal være

effektive, proportionale samt præventive.

Kompromisforslaget gør det til en valgmulighed for EU-landene, om de vil fast-

sætte administrative sanktioner for overtrædelser, der allerede er underlagt straffe-

retlige sanktioner iht. national lovgivning. Dette er f.eks. tilfældet i Danmark.

Kreditkvalitetstrin 1 tildeles obligationer der har de højeste rating kategorier fra et ratingbureau, f.eks. AAA. Kreditkvali-

tetstrin 2 svarer til de næsthøjeste rating kategorier fra et rating bureau f.eks. A+. Kreditkvalitetstrin 3 svarer til de tredje

højeste rating kategorier fra et rating bureau f.eks. BBB.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

3.2 Forordningsforslaget

Kapitalkravsforordningen (CRR) fastlægger kapitalkrav til kreditinstitutter. Kapi-

talkravet beregnes på baggrund af de risikovægtede aktiver, herunder dækkede

obligationer. Risikoen på en dækket obligation, der opfylder kravene i CRR, anses

for lavere end fx en almindelig fordring på et kreditinstitut. Risikovægten er derfor

også lavere, hvilket resulterer i et lavere kapitalkrav.

Forordningsforslaget indeholder ændringer til CRR. Det indeholder krav til dæk-

kede obligationer, der skal være opfyldt for at opnå en særlig kapitalmæssig lem-

pelse, hvis man som investor (fx et kreditinstitut) investerer i dækkede obligatio-

ner omfattet af CRR. Det betyder, at forordningen inklusiv de forslåede ændringer

fastsætter de krav, der skal opfyldes, for at kapitalvægtningen for dækkede obliga-

tioner vil være lavere for investorer, herunder et krav om overkollateral.

Det væsentligste element i disse ændringer er det nye krav om såkaldt overkollate-

ral. Dvs. krav om andre aktiver end obligationsfinansierede lån, der skal ligge i et

kapitalcenter til overdækning og sikkerhed for en obligationsinvestors krav mod

udsteder. Andre aktiver kan fx være værdipapirer.

Kravet sættes generelt til 5 pct. af den nominelle værdi på de udstedte obligatio-

ner. Den nationale kompetente myndighed kan dog sætte et lavere krav om over-

kollateral, herunder vha. en model hvor beregningen af overkollateralkravet er

baseret på aktivernes risikovægte (en risikobaseret tilgang, jf. beregningen af de

generelle risikobaserede kapitalkrav til kreditinstitutter). Kravet om overkollateral

kan dog ikke blive lavere end 2 pct. af obligationernes nominelle værdi.

I Danmark er der i dag ikke krav om overkollateral. Derimod er der det generelle

kapitalkrav for realkreditinstitutter, som også skal overholdes for hvert kapitalcen-

ter. Det danske kapitalkrav er ikke et nominelt, men et risikovægtet krav. Det be-

tyder konkret, at det danske kapitalkrav tager højde for, hvor risikable aktiver, der

er i det pågældende kapitalcenter.

I dag kan midler brugt til at opfylde det risikovægtede kapitalkrav for realkreditin-

stitutter i kapitalcentre også bruges til at dække kravet om supplerende sikkerhed i

samme kapitalcenter. Der skal stilles supplerende sikkerhed, når huspriserne fal-

der, og lånegrænserne derfor overskrides.

Forslaget indebærer en skærpelse ift. i Danmark i dag, hvor finansielle midler

brugt til at opfylde det nye krav om overkollateral ikke samtidig vil kunne bruges

til at stille supplerende sikkerhed.

Derudover indebærer forslaget, at lånegrænserne for lån (konkret 80 pct. for bo-

liglån og 60/70 pct. for erhvervsudlån) skal være overholdt på enkeltlåneniveau

gennem hele lånets løbetid. Det betyder, at institutterne løbende skal stille supple-

rende sikkerhed, hvis de ejendomme, som lånene har sikkerhed i, falder i værdi, så

belåningsgraden (lån ift. ejendommens værdi) stiger og lånegrænserne derfor mu-

ligvis vil være overskredet. Det er kun den del af lånet (aktivet), som overholder

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

lånegrænsen, der kan indgå som sikkerhed for dækkede obligationer. Dette er alle-

rede et krav i Danmark.

Kompromisforslaget indfører, at det er EU-landet (national lovgiver) selv og ikke

den kompetente myndighed, som beslutter om kravet om overkollateral skal være

nominelt eller risikobaseret. Danmark kan vælge at benytte muligheden for et risi-

kobaseret overkollateralkrav og dermed fastsætte et lavere krav afhængig af risiko-

en på aktiverne, der dog ikke kan blive lavere end nominelt 2 pct. Derudover tilla-

der kompromisforslaget, at eksponeringer i form af derivatkontrakter til kreditin-

stitutter på kreditkvalitetstrin 3 under visse betingelser kan udgøre et aktiv, som

ligger til sikkerhed for udstedelsen af dækkede obligationer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet har dog givet udtryk for støtte til

en europæisk ramme for regulering af dækkede obligationer i deres egen-

initiativrapport vedtaget i juli 2017.

Det er derfor forventningen, at Europa-

Parlamentet generelt vil være positiv over for Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da der er behov

for tiltag på EU-niveau med henblik på at etablere en fælleseuropæisk ramme for

dækkede obligationer. På den måde sikres det, at de strukturelle karakteristika for

dækkede obligationer er ensartede på tværs af EU, således at det er samme type

produkter, som får samme fortrinsbehandling. Hertil er der behov for en fælles

EU-ramme med henblik på at videreudvikle dækkede obligationer i EU og støtte

grænseoverskridende investeringer i tråd med kapitalmarkedsunionens formål.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Det vurderes at være væsentligt at sikre en fælleseuropæisk ramme for

dækkede obligationer i tråd med ovenfornævnte formål, og at dette formål bedst

kan opfyldes ved EU-regulering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er i lov om finansiel virksomhed (FiL) fastsat regler om forskellige tilladelser,

f.eks. instituttilladelse, tilladelse til at udstede SDOer og SDROer og tilladelse til

fælles funding. FiL indeholder desuden sammen med CRR den generelle kreditin-

stitutregulering, hvor der også er regler om tilsyn med penge- og realkreditinstitut-

ter, som udsteder dækkede obligationer. Dette regelsæt gælder både for pengein-

stitutter og realkreditinstitutter. Herudover gælder lov om realkreditlån og realkre-

ditobligationer mv. (LRR) samt ca. 12 bekendtgørelser udstedt i medfør heraf for

realkreditinstitutter.

Det er vurderingen, at direktivforslaget ikke vil medføre behov for væsentlige

Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2017 om vejen mod en paneuropæisk ramme for særligt dækkede obligationer

(2017/2005(INI))

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

ændringer i forhold til gældende dansk ret. Se bilag 3 for uddybning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der ventes der ikke væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark

som følge af forslaget, da Danmark allerede har et velfungerende og sikkert real-

kreditsystem, som kan rummes i det nye EU-regelsæt.

Samlet set på EU-niveau kan forslagene få positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i lyset af formålet om at udbrede brugen af dækkede obligationer som en

effektiv og stabil finansieringskilde for kreditinstitutter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det må forventes, at udstedere af dækkede obligationer vil have omkostninger i

forbindelse med omstillingen til de nye regler. Derudover kan det have konse-

kvenser for udstederne, at de skal opfylde det nye krav om overkollateral i SDO-

og SDRO-kapitalcentre, blandt andet fordi midler brugt til at opfylde det nye krav

om overkollateral ikke samtidig kan bruges til at stille supplerende sikkerhed, så-

dan som det er tilfældet i Danmark i dag. Derudover er der i direktivforslaget ind-

ført nye oplysningskrav om information til investorer.

Det er forventningen, at det foreslåede likviditetskrav (se bilag for uddybning) i

udgangspunktet ikke vil finde anvendelse på danske realkreditobligationer, da de

grundlæggende opfylder et match-funding krav. Ved match-funding er der mindst

et tidsmæssigt og størrelsesmæssigt sammenfald (match) mellem pengestrømme

fra aktivet (afdrag og forrentning af udlånet) og passivet (obligationen). I så fald

vil likviditetsrisikoen være begrænset.

Dækkede obligationer, der ikke opfylder match-funding kravet, vil ikke være und-

taget for likviditetskravet, og det vil således medføre et øget likviditetskrav for det

udstedende institut. Hvis de pågældende dækkede obligationer dog er underlagt

den danske refinansieringslov, kan det medføre et lavere likviditetskrav.

8. Høring

Kommissionens forslag til fælles EU-ramme for dækkede obligationer har været i

skriftlig høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor med frist for be-

mærkninger den 26. marts 2018. For høringssvarene henvises til grund- og nær-

hedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 17. april 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget af EU-landene, som har støttet til-

gangen med at bygge på eksisterende, velfungerende modeller. Forhandlingerne

har som følge heraf forløbet konstruktivt med særlig aktiv deltagelse fra EU-lande

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

med større dækkede obligationsmarkeder.

Landene ventes generelt at støtte kompromisforslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der fastlægges et fælles harmoniseret grundlag for regulering af

dækkede obligationer i EU, som kan medvirke til, at der fremadrettet tages bedre

hensyn til den danske realkreditmodel i kommende EU-regulering.

Regeringen støtter den generelle tilgang i forslagene og minimumsharmonisering i

form af et direktiv, hvor det er positivt, at der er fundet en god balance mellem flek-

sibilitet til at rumme eksisterende nationale velfungerende modeller, samtidig med at

der fastlægges tilstrækkeligt stramme kriterier for udstedelsen af dækkede obligatio-

ner, så de fortsat kan være en effektiv og stabil finansieringskilde.

Regeringen finder generelt, at kerneelementerne i det danske realkreditsystem kan

rummes af forslagene og kompromisforslaget, hvilket er af afgørende betydning for,

at det danske realkreditsystem kan bestå som hidtil.

Regeringen finder det væsentligt, at tilgangen i forslagene såvel som kompromisfor-

slaget bygger på balancen i den eksisterende regulering, hvor der skelnes mellem de

dækkede obligationer, som møder visse krav i direktivet, for at opnå fortrinsbehand-

ling i EU-regulering, og de dækkede obligationer, som møder yderligere krav, fx

lånegrænser, i CRR-forordningen for at opnå en yderligere kapitalmæssig fortrinsbe-

handling for kreditinstitutter.

Regeringen finder det væsentligt, at kravene fastsættes i selve lovteksten og ikke af

Kommissionen i en delegeret retsakt, hvilket også er tilfældet i såvel Kommissionens

forslag som i kompromisforslaget.

Samlet set kan regeringen støtte et kompromis på linje med kompromisforslaget.

Der arbejdes i de videre forhandlinger for at fastholde og yderligere at sikre dan-

ske interesser.

Særlige konkursregler

Regeringen støtter, at der fastlægges særlige konkursregler, hvor investorerne har et

krav mod instituttet, som har udstedt de pågældende dækkede obligationer. Rege-

ringen støtter, at investorerne ved instituttets konkurs eller afvikling har en fortrins-

stilling til aktiverne i kapitalcenteret og et krav mod konkursboet, hvilket er i over-

ensstemmelse med reglerne i Danmark for realkreditinstitutter, hvor investoren end-

videre har dobbelt fortrinsstilling (fortrinsstilling først mod instituttet og dernæst

mod et konkursbo). Dette vurderes imødekommet i kompromisforslaget.

Aktiver som kan ligge til sikkerhed for

dækkede obligationer

Regeringen finder det væsentligt, at der fastlægges tilstrækkelig strikse kriterier for,

hvilke aktiver som kan ligge til sikkerhed for dækkede obligationer, og at disse er af

høj kvalitet. Regeringen finder det derfor positivt, at man viderefører den eksisteren-

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

de tilgang i EU-reguleringen, hvor kriterierne for aktiver af høj kvalitet er de samme,

som der allerede i dag er omfattet af CRR-forordningen artikel 129, stk. 1, heriblandt

lån med pant i fast ejendom (både privat og erhverv) eller pant i skibe. I forlængelse

heraf støtter regeringen, at denne tilgang fastholdes i kompromisforslaget, og at disse

aktiver fortsat kan danne grundlag for udstedelse af SDROer og SDOer.

Sammensætning af kapitalcentre

Regeringen støtter, at der fastsættes et generelt krav om at sikre en tilstrækkelig ens-

artethed af de underliggende aktiver i de enkelte kapitalcentre, som samtidig rummer

mulighed for, at udlån med pant i både privat- og erhvervsejendom kan ligge til sik-

kerhed i det samme kapitalcenter.

Det vurderes, at danske realkreditlån er tilstrækkeligt ensartede givet, at den risiko-

mæssige behandling, f.eks. lånegrænser af henholdsvis privat- og erhvervskunder, er

indrettet efter risikoen ved den pågældende type kunde.

Det er endeligt vigtigt, at fordringer på kreditinstitutter og offentlige myndigheder

kan blandes med andre aktiver, da de anvendes til at skabe fleksibilitet og fylde de

enkelte kapitalcentre op, når f.eks. realkreditinstitutter etablerer lån, yder forhåndslån,

konverterer lån, refinansierer lånene, afdækker risici med derivater og stiller supple-

rende sikkerhed. Dette vurderes imødekommet i kompromisforslaget.

Fælles funding

Regeringen støtter såvel forslagets som kompromisforslagets forpligtelse til at fast-

sætte nationale regler, der sikrer muligheden for koncernintern fælles funding. Det

vurderes væsentligt at sikre koncernintern fælles funding, som også benyttes på det

danske realkreditmarked. Regeringen støtter ligeledes, at forslaget såvel som kom-

promisforslaget fastholder muligheden for fælles funding i den form, det kendes i

Danmark i dag.

Forlængelse af dækkede obligationers løbetid

Regeringen finder det væsentligt, at forslaget såvel som kompromisforslaget fasthol-

der, at EU-landene kan tillade, at der udstedes dækkede obligationer, hvor obligatio-

nernes løbetid under visse betingelser kan forlænges. Regeringen støtter ligeledes

kravet i kompromisforslaget om, at betingelser for forlængelse af løbetider bør være

afgrænsede og ikke-diskretionære.

Sanktioner

Regeringen støtter kompromisforslaget, hvorved EU-landene har valgmulighed mel-

lem administrative og strafferetlige sanktioner.

Overkollateral

Regeringen lægger vægt på, at kompromisforslaget fastholder muligheden for, at

kravet om overkollateral for SDO og SDRO kan fastsættes ud fra en risikobaseret

model. Regeringen finder, at et risikobaseret krav fremfor et nominelt krav sikrer

bedre kapitalafdækning af udlån, som modsvarer risikoen på udlånet.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Der henvises til

bilag 2

vedr. uddybning af følgende elementer af forslaget:

Brug af derivater

Regeringen støtter, at kompromisforslaget skaber klarhed om, at derivatmodparter

kan være ligestillede med obligationsinvestorer i en konkurssituation, hvilket er til-

fældet i dansk ret i dag.

Likviditetskrav

Regeringen støtter, at likviditetskravene i forslaget såvel som kompromisforslaget

tilgodeser match-funding-strukturer og ikke skal gælde for dækkede obligationer, der

er underlagt et match-funding krav, herunder dækkede obligationer med løbetidsfor-

længelse.

Særligt offentligt tilsyn

Regeringen støtter, at der foreslås et særligt offentligt tilsyn med udstedelsen af dæk-

kede obligationer og finder det positivt, at det i forslaget og kompromisforslaget

alene er en mulighed, men ikke et krav for EU-landene at udpege en overvåger af et

kapitalcenter, hvor det i Danmark er Finanstilsynet, som fører tilsyn med kapitalcen-

trene.

Overgangsbestemmelser

Regeringen støtter kompromisforslagets overgangsbestemmelser, hvor der fastsættes

bestemmelser om overgangsperioden (grandfathering) i forhold til dækkede obligati-

oner, som er udstedt før dette regelsæt finder anvendelse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og Nær-

hedsnotat om sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg 17. april 2018.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Bilag 1: Det danske realkreditsystem

Det danske realkreditsystem er af stor betydning for den danske økonomi. Om-

kring 60 pct. af det samlede udlån til borgere og virksomheder i Danmark stam-

mer fra realkreditinstitutter. Karakteristika og kerneelementer i systemet er be-

skrevet nedenfor.

Danske realkreditinstitutter er detailreguleret i dansk lov og er desuden omfattet af

EU-regulering for kreditinstitutter. Det betyder, at realkreditinstitutterne i dag har

et meget snævert forretningsområde, hvor de er specialiserede kreditinstitutter,

som finansierer lån med sikkerhedsstillelse i fast ejendom gennem udstedelse af

obligationer. Figur 3 nedenfor illustrerer de overordnede pengestrømme i den

danske realkreditmodel.

Figur 3: Pengestrømme i det danske realkreditsystem

Hovedparten af realkreditinstitutternes forretning følger det såkaldte match-

funding-princip. Ved match-funding forstås, at der er et sammenfald (match) mel-

lem pengestrømmene fra aktivet (udlånet) og passivet (obligationen), og at beta-

lingen fra låntager sker forinden betalingen til obligationsejeren. Ligeledes er det

klart defineret, hvilken obligation som funder et givet lån. Match-funding sikrer

transparens i realkreditsystemet og muliggør, at låntager kan tilbagebetale deres lån

til enhver tid, indtil lånet udløber. Indfrielse kan enten ske ved kurs pari, hvor

lånet kan indfries til kurs 100, eller efter gældende markedspriser på de bagvedlig-

gende obligationer knyttet til lånet. Indfrielsesmulighederne afhænger af lånevilkå-

rene.

Et kernekrav til specialiserede danske realkreditinstitutter er balanceprincippet,

som stiller krav til mulighederne for at tage rente-, valutakurs-, likviditets- og opti-

onsrisici i kapitalcentrene. Balanceprincippet kræver, at forskellene mellem beta-

linger fra debitorsiden til kreditorsiden og omvendt i et realkreditinstitut, og risici-

ene som følger heraf, skal minimeres og holdes inden for strenge begrænsninger.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Da der er en høj grad af sammenfald mellem betalingsstrømme mellem låntager

og obligationsinvestor i match-funding-modellen, er modellen en simpel og effek-

tive metode til at observere de strenge begrænsninger i balanceprincippet. På

grund af balanceprincippet er realkreditinstitutter primært udsat for kreditrisiko

(og i mindre grad likviditetsrisici mv.).

Balanceprincippet kræver ikke, at man følger match-funding princippet, men be-

grænser de ubalancer instituttet kan påtage sig, som følge af at match-funding

fraviges. Hvor match funding vedrører pengestrømme, er balanceprincippet en

begrænsning for ubalancer i risikoegenskaberne mellem aktiver og passiver.

Realkreditinstitutter er yderligere sikret mod kreditrisiko ved, at de kun har tilla-

delse til at låne ud med sikkerhed i fast ejendom, offentlige myndigheder, eller

mod en garanti fra offentlige myndigheder. Realkreditinstitutter må ikke engagere

sig i andre aktiviteter, der er typiske for kreditinstitutter - eksempelvis at tage imod

indlån fra kunder. Deres udlån er begrænset af lånegrænser og detaljerede ejen-

domsvurderingsregler. De maksimale lånegrænser ligger mellem 40-80 pct. af vær-

dien af den faste ejendom afhængigt af typen af ejendom. Lånegrænser for grunde

er 40 pct., 60 pct. for erhvervsudlån, 70 pct. for landbrug, 75 pct. for fritidshuse

og 80 pct. for boliglån.

Hertil begrænser den danske refinansieringslov refinansieringsrisikoen. Refinansie-

ringsrisiko opstår, hvis et låns løbetid er længere end løbetiden på den bagvedlig-

gende funding. Refinansieringsloven har to ’triggere’, som medfører en løbetids-

forlængelse af obligationerne. Der kan ske løbetidsforlængelse i tilfælde, hvor en

refinansieringsauktion mislykkes, eller hvis refinansieringen kun kan gennemføres

med en kraftig stigning i renten.

Realkreditinstitutter udsteder obligationer fra et kapitalcenter. Obligationerne er

sikret via lån og andre aktiver, som er tilknyttet kapitalcenteret. Et realkreditinsti-

tut har risikobaserede kapitalkrav for hvert kapitalcenter og for realkreditinstituttet

i sin helhed. Hvert kapitalcenter er derfor kapitaliseret separat med adskilte konti.

Kapitalcenterstrukturen er illustreret i figur 1.

Ligeledes findes særlige konkursregler, som sikrer en ikke-tvungen og gradueret

afvikling af realkreditinstituttet. De særlige konkursregler sikrer, at investorerne

har en fortrinsstilling til aktiverne i kapitalcenteret og i givet fald også et foranstil-

let krav mod konkursboet.

Det danske realkreditmarked er kendetegnet ved at have få, store institutter, som i

langt hovedparten af tilfældene er identificeret som nationalt systemisk vigtige

institutter (SIFI), eller indgår i en koncern, som er. I kraft af deres status som SIFI

er realkreditinstitutterne dermed underlagt særlige krav ift. kapital, likviditet,

governance, tilsyn og krisehåndtering.

Realkreditmarkedet i Danmark er et af de største i verden, både relativt til størrel-

sen af den danske økonomi og i absolutte tal. Danske realkreditinstitutters udlån

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

udgjorde ultimo 2017 ca. 125 pct. af Danmarks BNP i 2017. På grund af bl.a. en

lang tradition for at benytte dækkede obligationer ift. eksempelvis likviditets- og

markedsrisikohåndering er det danske realkreditmarked betydeligt større end det

danske statsobligationsmarked.

Realkreditinstitutioner har historisk oplevet meget lave tab

–

også i perioder med

økonomisk og finansielt stress på markederne. Siden 2008 har den årlige ned-

skrivning på tværs af sektoren ikke oversteget 0,2 pct. af det totale udlån.

Studier fra den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) og Nationalbanken viser,

at danske realkreditobligationer var ligeså likvide som AAA-ratede danske statsob-

ligationer under den finansielle krise. Danske dækkede obligationer er også be-

handlet som aktiver af højeste kvalitet i likviditetsforordningen (LCR).

Strukturen for danske realkreditobligationer har sikret et marked med lav risiko

såvel som lave renter.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Bilag 2: Øvrige elementer i forslaget

De nedenfor beskrevne elementer i direktivforslaget vedrører:



Brug af derivater i kapitalcentre



Fælles funding uden for koncernen



Dækning



Likviditetskrav



Særligt offentligt tilsyn og kapitalcenter-monitor



Dækkede obligationsregister



Overgangsbestemmelser og implementering

Brug af derivater i kapitalcentre

Det foreslås, at der fastsættes regler om derivatkontrakter i sikkerhedsgrundlaget

for dækkede obligationer, dvs. i hvilket omfang derivater kan anvendes som sik-

kerhed bag dækkede obligationer, og hvilken kvalitet modparten på derivatkon-

trakten skal leve op til.

Derivatkontrakter skal kunne indgå i sikkerhedsgrundla-

get, hvis de lever op til en række kriterier. Blandt andet skal de være indgået med

det formål at begrænse risici på dækkede obligationer, være direkte henførbare til

et kapitalcenter, og det enkelte EU-land skal have fastsat kriterier for, hvem der

må være derivatmodpart.

Kompromisforslaget lemper denne del af forslaget, så EU-landene ikke længere

skal fastsætte en begrænsning på omfanget af derivater i sikkerhedsgrundlaget for

dækkede obligationer.

Det er vurderingen, at kriterierne for brug af derivatkontrakter i sikkerhedsgrund-

laget i overvejende grad opfyldes i den gældende danske regulering. Dog vil der

kunne blive behov for at fastsætte yderligere krav i dansk ret til anvendelige deri-

vat-modparter samt til kontraktindhold som følge af direktivet.

Fælles funding uden for koncernen

Der foreslås en model for at lave fælles funding med institutter der ikke nødven-

digvis er i samme koncern som det obligationsudstedende institut svarende til den

form, der kendes i Danmark i dag. Modellen adskiller sig fra koncernintern fælles

funding ved, at det långivende institut ikke selv udsteder dækkede obligationer,

men i stedet overdrager lånet til det obligationsudstedende institut.

I dag har danske pengeinstitutter således mulighed for at sælge banklån med pant i

fast ejendom (”prioritetslån”) til realkreditinstitutter (som ikke er del af samme

koncern), hvis lånet lever op til realkreditlovgivningens krav til realkreditlån. I

dette tilfælde overtager realkreditinstituttet lånet. Realkreditinstituttet funder over-

tagelsen af lånet ved at udstede særligt dækkede obligationer. Banken modtager

som betaling for lånet et provenu fra realkreditinstituttet i form af likvide midler.

Kompromisforslaget præciserer muligheden for fælles funding, idet det gøres

Derivatkontrakter bruges til at afdække mod eksempelvis valuta- eller renterisici i kapitalcentret. Derivatkontrakter kan

have en positiv markedsværdi. Det er derfor vigtigt, at værdien af sådanne derivatkontrakter kan indgå som en del af sik-

kerheden i kapitalcentret.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

klart, at der skal ske et salg af lånet fra det långivende kreditinstitut til kreditinsti-

tuttet, som udsteder obligationer. Dette svarer til den nuværende danske retstil-

stand. Herudover gives der mulighed for, at man som en undtagelse kan fravige

kravet om et salg af lånet og i stedet overføre lånet sikret ved en aftale om finan-

siel sikkerhedsstillelse.

Dækning

Det foreslås, at kreditinstitutter skal opfylde en række dækningskrav. Det betyder

grundlæggende, at investors krav er dækket af aktiver, hvori investor har en for-

trinsstilling. Det er blandt andet et krav, at alle forpligtigelser knyttet til dækkede

obligationer skal være dækket af aktiverne i kapitalcentret. Den nominelle værdi af

alle aktiver i kapitalcenteret skal som et minimum svare til værdien af det nominel-

le beløb af de udestående dækkede obligationer (”nominelle krav”). Dertil kom-

mer krav om, hvilke aktiver der kan anvendes til at dække investors krav. Udover

kravene vedr. dækning kommer det tidligere beskrevne krav om overkollateral.

Kompromisforslaget præciserer dækningskravet ved at tilføje en liste af de forplig-

tigelser, som skal være dækket af aktiver i kapitalcentret. Det nominelle krav kan

fraviges ved en alternativ beregning, der dog skal give tilsvarende sikkerhed for

investorerne. Kompromisforslaget vurderes overordnet at svare til den nuværende

retsstilling i Danmark.

Likviditetskrav

Det foreslås at indføre et likviditetskrav til institutter, der udsteder dækkede obli-

gationer. Likviditetskravet har til formål at sikre tilstrækkelig likviditet i perioder

med likviditetsstress. Likviditetskravet sikrer en likviditets-buffer til at dække netto

udgående pengestrømme (dvs. udgående fratrukket indgående pengestrømme) fra

de udstedte obligationer i de kommende 180 kalenderdage.

Idet det udstedende institut er omfattet af andre europæiske likviditetskrav (som

LCR), kan medlemsstaterne beslutte, at dækkede obligationer likviditetskravet ikke

skal gælde for samme periode som sådanne andre likviditetskrav. Dette er for at

undgå overlappende likviditetskrav. LCR-kravet indebærer, at et kreditinstitut skal

have tilstrækkeligt med likvidide aktiver til at modstå kortere perioder (30 dage)

med uro på de finansielle markeder.

Det foreslås, at likviditetskravet ikke skal gælde for dækkede obligationer, der er

underlagt et match-funding krav. Ved match-funding er der mindst et tidsmæssigt

og størrelsesmæssigt sammenfald (match) mellem pengestrømme fra aktivet (af-

drag og forrentning af udlånet) og passivet (obligationen). I så fald vil likviditetsri-

sikoen være begrænset, hvorfor obligationen ikke omfattes af likviditetskravet.

Der foreslås endvidere en undtagelsesmulighed for obligationsstrukturer, hvor der

eksisterer en ikke-diskretionær mulighed for at forlænge obligationens løbetid,

som det f.eks. kendes fra den danske refinansieringslov. Ved sådanne strukturer

kan EU-landene tillade, at beregningen af likviditetskravet (netto udgående penge-

strømme) kan baseres på den ultimative udløbsdato for obligationen, altså den

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

senest mulige udløbsdato efter eventuelle forlængelser. For kortere danske real-

kreditobligationer, der finansierer længere realkreditudlån og er underlagt refinan-

sieringsloven vil dette indebære, at de kan blive betragtet som fuldt match-

fundede og dermed undtaget fra likviditetskravet.

Kompromisforslaget specificerer hvilke aktiver, som må bruges til at opfylde li-

kviditetskravet, heriblandt at aktiverne der bruges til at opfylde likviditetskravet

ikke må være udstedt af kreditinstituttet selv.

Kompromisforslaget fastholder undtagelsesmulighederne for match-fundede

dækkede obligationer samt undtagelsesmuligheden for obligationsstrukturer med

mulighed for forlængelse af obligationernes løbetid.

Kompromisforslaget specificerer og skærper endvidere udformningen af likvidi-

tetskravet, således at det i højere grad adresserer likviditetsrisiciene ved mis-match

i timingen af de ind- og udgående pengestrømme for kapitalcentret. Det betyder,

at alle udgående pengestrømme, som er ikke er dækket af de indgående penge-

strømme og ifølge kontrakten forfalder forinden, skal være dækket af en likvidi-

tetsbuffer. Det er vurderingen, at dette vil være en stramning for obligations-

strukturer, hvor der ikke er match-funding.

I Danmark er langt hovedparten af realkreditlån ydet efter match-funding prin-

cippet. Da likviditetskravet ikke skal gælde for dækkede obligationer, der er under-

lagt et match-funding krav, vurderes kompromisforslaget ikke at få væsentlige

konsekvenser for de danske institutter.

Særligt offentligt tilsyn og kapitalcenter-monitor

Det foreslås, at EU-landene skal udpege nationale kompetente myndigheder, som

skal sikre overholdelse af de nationale regler, som implementerer det endelige

direktiv. Heriblandt skal de sikre, at kreditinstitutter, som udsteder dækkede obli-

gationer, registrerer alle transaktioner i forhold til deres dækkede obligationer pro-

gram og har passende dokumentationssystemer og processer. Det foreslås, at der

fastsættes krav til det særlige offentlige tilsyn, herunder i forhold til tilladelsespro-

cessen for udstedelsen af nye dækkede obligationer, overvågning af obligationsud-

stedelsen, samt krav til rapportering, ekspertise, ressourcer og kompetencer. Kra-

vene til det særlige offentlige tilsyn vurderes umiddelbart opfyldt i forhold til Fi-

nanstilsynets allerede eksisterende kompetencer og hjemmelsgrundlag.

Det foreslås derudover, at EU-landene kan udpege en såkaldt kapitalcenter-

monitor til overvågning af kapitalcentret. Dette er dog alene en valgmulighed. I

forlængelse heraf foreslås de krav, som der i givet fald skal stilles til en såkaldt

overvåger af et kapitalcenter (monitor).

En overvåger af et kapitalcenter anvendes ikke i Danmark, hvor alle opgaver om-

kring tilsynet med realkreditinstitutter og pengeinstitutter m.fl., der udsteder dæk-

kede obligationer, er samlet i Finanstilsynet, hvilket fortsat vil være muligt.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Kompromisforslaget ændrer ikke væsentligt på denne del af forslaget.

Dækkede obligationsregister

Det foreslås, at de nationalt udpegede kompetente myndigheder på deres hjem-

meside skal oplyse om nationale regler m.v. om dækkede obligationer, opliste kre-

ditinstitutter med tilladelse til at udstede dækkede obligationer samt opliste dæk-

kede obligationer, som må anvende betegnelsen

”European Covered Bond” Be-

tegnelsen må anvendes, når kreditinstitutter lever op til de nationale regler, som

implementerer direktivet.

Kompromisforslaget lemper kravet, idet det gøres til en valgmulighed om den

kompetente myndighed vil opliste dækkede obligationer, som må anvende beteg-

nelsen ”European Covered Bond”. Der er i stedet indført et krav om, at de udste-

dende institutter selv skal offentliggøre oplysninger herom som en del af deres

information til investorer.

Der eksisterer i dag et register om SDOer og SDROer på Finanstilsynets hjemme-

side. Kompromisforslaget vurderes at stemme overens med gældende set-up i

Danmark i dag, idet det nu er valgmulighed at have et register. Det er dog et nyt

krav, at institutterne selv skal offentliggøre visse oplysninger på deres hjemmeside.

Overgangsbestemmelser og implementering

Det foreslås, at dækkede obligationer udstedt før direktivets anvendelsesdato fort-

sat vil kunne kaldes dækkede obligationer efter direktivets anvendelsesdato, selv-

om de vil være underlagt de gamle regler, indtil obligationerne udløber. Det fore-

slås yderligere, at EU-landene får 12 måneder efter direktivets ikrafttrædelse til at

implementere direktivet i national ret. Direktivet vil finde anvendelse 1 dag efter

implementering.

Kompromisforslaget lemper på disse krav, idet EU-landene nu vil have 18 måne-

der til at implementere de nye regler efter ikrafttrædelse og de nye regler vil finde

anvendelse 12 måneder efter implementeringsfristen på 18 måneder. Der er der-

med 30 måneder i alt efter ikrafttrædelse, før det nye regelsæt finder anvendelse.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Bilag 3: Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. (LRR) finder anvendelse på

realkreditinstitutter, herunder deres realkreditobligationer, særligt dækkede real-

kreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre værdipapirer, og de real-

kreditlån, som ydes på grundlag heraf.

LRR og tilhørende bekendtgørelser regulerer detaljeret bl.a. sikkerheden ved real-

kreditlån, f.eks. løbetider, afdragsprofiler, lånegrænser, værdiansættelsesregler samt

mulighed for forlængelse af obligationernes løbetid, kreditinstitutternes mulighe-

der for at tage rente-, valutakurs-, likviditets- og optionsrisici i kapitalcentrene,

hæftelsesforhold, konkursbehandling og tilsyn hermed.

Reguleringen af pengeinstitutters udstedelse af SDOer findes primært i FiL, men

denne henviser i et vist omfang til reguleringen for realkreditinstitutter, herunder i

LRR og i forhold til balanceprincip, værdiansættelse og lånegrænser. Det betyder,

at der under hensyntagen til deres respektive forretningsmodeller i vid udstræk-

ning gælder samme regler for SDO-udstedende pengeinstitutter og realkreditinsti-

tutter i relation til dækkede obligationer. Derudover er der fastsat regler om krise-

håndtering for SDO-udstedende pengeinstitutter.

Det samme forhold er gældende for et skibsfinansieringsinstituts (Danmarks

Skibskredit) udstedelse af obligationer, hvor der i vidt omfang i det specifikke

reguleringsgrundlag herfor henvises til pengeinstitut- og realkreditreguleringen.

Øvrig mere traditionel kreditinstitutregulering som kapitaldækningsregler, sol-

vensopgørelse, regnskabsaflæggelse, ejerforhold og ledelse, virksomhedsområde,

regler om god skik mv., tavshedspligt, midlers anbringelse, likviditet og genopret-

telse fremgår af FiL og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Det fælleseuropæiske likviditetskrav (LCR) gælder for både penge- og realkreditin-

stitutter, og dermed også for danske udstedere af dækkede obligationer.

Danmarks Skibskredit er underlagt lov om et skibsfinansieringsinstitut og be-

kendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut, som sætter hovedparten af den fi-

nansielle regulering i kraft for instituttet.

Den ovennævnte lovgivning vil skulle tilrettes, når den endelige direktivtekst fore-

ligger.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Dagsordenspunkt 7:

KOM(2018)134

1. Resume

Minimumsdækning af tab på misligholdte lån

Rådet ventes inden for kort tid at fastlægge sin holdning vedr. et forslag til ændring af kapital-

kravsforordningen (CRR) for så vidt angår minimumskrav til den mængde kapital, som kredit-

institutter skal afsætte til at dække mulige tab på misligholdte lån

. Forslaget vil muligvis blive

behandlet på ECOFIN 6. november, eller blive genstand for en aftale på teknisk niveau snart.

Forslaget er en del af en pakke af initiativer rettet mod at styrke den europæiske banksektor og

håndtere europæiske kreditinstitutters beholdning af misligholdte lån.

Formålet med forslaget er at medvirke til at begrænse opbygning af misligholdte lån i EU ved at

sikre, at kreditinstitutter nedskriver rettidigt og tilstrækkeligt på misligholdte lån. Det kan bl.a.

tilskynde institutterne til at rejse mere kapital samt forbedre institutternes muligheder for at

afhænde porteføljer af misligholdte lån uden betydelige, negative økonomiske konsekvenser for

institutterne, der dermed har mindre risiko for at måtte begrænse deres udlånskapacitet eller blive

nødlidende som følge af en stor mængde misligholdte lån.

Regeringen støtter generelt tiltag, der kan mindske kreditinstitutternes beholdning af misligholdte

lån og kan støtte et kompromis på linje med det beskrevne.

2. Baggrund

Misligholdte lån (’non-performing loans’, NPL) har længe været en bekymring i

EU, idet kreditinstitutterne i en række EU-lande har en stor andel af lån, som er

misligholdte. Misligholdte lån er lån, hvor låntager ikke i tilstrækkeligt omfang

betaler forfaldne renter og afdrag til kreditinstituttet, eller hvor låntager ikke i til-

strækkelig grad kan forventes at honorere den indgåede aftale med kreditinstitut-

tet. Når et kreditinstituts andel af misligholdte lån vokser, betyder det at institut-

terne har bundet en større del af deres udlånskapacitet til uprofitable kunder og

dermed har færre indtægter for en given balancestørrelse. Det reducerer desuden

kreditinstitutternes udlånskapacitet til sunde investeringer og mindsker dermed

adgangen til kapital i EU.

ECOFIN vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for håndtering af NPL, som

fremhæver behov for tiltag vedr. tilsyn, insolvens, sekundære markeder for mislig-

holdte lån

og restrukturering af kreditinstitutter. Bl.a. opfordrede ECOFIN

Kommissionen til at undersøge muligheden for obligatoriske krav til minimums-

dækning af tab på nye misligholdte lån.

Som opfølgning på Rådets handlingsplan præsenterede Kommissionen 14. marts

2018 en række konkrete tiltag, der dels er rettet mod at håndtere de allerede eksi-

sterende misligholdte lån, dels har til formål at forhindre nye ophobninger af mis-

Forslaget omfatter formelt set misligholdte eksponeringer. Med eksponeringer forstås bl.a. aktiver såsom lån og obligati-

oner samt aktiver uden for balancen, f.eks. garantier. I notatet omtales eksponeringer blot som lån, da disse udgør hoved-

parten af de misligholdte eksponeringer.

Sekundære markeder for misligholdte lån er markeder, hvor udstedte lån videresælges fra det institut, der har ydet lånet,

til andre aktører, som i højere grad end kreditinstituttet er i stand til at realisere den tilbageværende værdi af udlånene

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

ligholdte lån i fremtiden. Kommissionens forslag skal ydermere ses i lyset af ar-

bejdet med det styrkede banksamarbejde (bankunionen), hvor forslaget indgår

som led i arbejdet med at reducere risici i den finansielle sektor.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), hvilket er samme retsgrundlag som for den eksisterende

retsakt, kapitalkravsforordningen (CRR). Europa-Parlamentet og Rådet er med-

lovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formål

Forslaget har til hensigt fremadrettet at medvirke til at begrænse opbygningen af

misligholdte lån i den europæiske banksektor. Sådanne lån kan begrænse kreditin-

stitutternes udlånskapacitet og derved forstærke eller forlænge en lavkonjunktur,

ligesom store mængder misligholdte lån i yderste konsekvens kan føre til, at kre-

ditinstitutter bliver nødlidende og skal afvikles.

Forslaget indebærer ifølge Kommissionen incitamenter for kreditinstitutterne til i

passende tid at få nedskrevet tilstrækkeligt på misligholdte lån. Det skal bidrage til

at sikre, at kreditinstitutterne ikke har de misligholdte lån stående på balancen til

en værdi, der langt overstiger lånenes reelle værdi. Dermed vil institutterne også

kunne afhænde de misligholdte lån, uden at skulle tage store tab.

Det skal bidrage til sikre, at også svækkede kreditinstitutter kan holde til at afhæn-

de deres porteføljer af misligholdte lån. Samlet set skal kreditinstitutternes rettidi-

ge håndtering af misligholdte lån bidrage til en mere robust finansiel sektor i dårli-

ge tider, hvilket bl.a. skal bidrage til at opretholde kreditinstitutternes udlånskapa-

citet også i dårlige tider.

Indhold

Definition af misligholdte lån

Forslaget indfører i CRR en definition af misligholdte lån. Et lån defineres som

misligholdt, når betalingen fra låntager er mere end 90 dage forsinket (i restance)

eller

hvor betalingen ikke er forsinket, men kreditinstituttet vurderer, at låntageren

ikke vil være i stand til at tilbagebetale sit lån fuldt ud

Minimumskrav til dækning af tab på misligholdte lån

Kommissionens forslag indfører et lovgivningsmæssigt minimumskrav til den

mængde kapital, som kreditinstitutter skal afsætte til at dække mulige tab på mis-

ligholdte lån (minimumskravet). Dvs. krav til, at instituttet mindst skal fradrage et

vist beløb i opgørelsen af instituttets egentlige kernekapital og dermed reducere

instituttets opgjorte egentlige kernekapital

Definitionen svarer til den definition i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 680/2014 om fælles standarder for

indberetninger, der i dag bliver anvendt af kreditinstitutterne i indberetninger til tilsynsmyndighederne.

Den egentlige kernekapital er et mål for et kreditinstituts kapitalisering, der anvendes i de eksisterende kapitalkrav som

stilles kreditinstitutter i EU. Det er et væsentligt mål, da det omfatter kapitalisering med den højeste kvalitet af capital. Det

er ikke formelt en regnskabsmæssig postering såsom egenkapitalen er det. De to begreber er således tæt relaterede men ikke

helt ens. I praksis svarer den egentlige kernekapital nogenlunde til egenkapitalen minus visse fradrag.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

Dette minimumskrav indføres alene for nye lån, defineret som lån, der er udstedt

efter forslagets fremsættelse 14. marts 2018. Lån udstedt før denne dato, og som

var misligholdt før denne dato, omfattes dog også af minimumskravet, hvis kredit-

instituttet efterfølgende justerer lånevilkårene på en måde, så kreditinstituttets

eksponering mod låntageren bliver forøget.

Når et lån i dag bliver misligholdt, vil et kreditinstitut generelt afsætte kapital til at

dække de forventede afledte tab. Dette vil hovedsageligt ske ved, at institutterne

nedskriver lånets værdi. Dette vil medføre, at instituttets egentlige kernekapital

reduceres. De kompetente tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) fører

tilsyn med disse nedskrivninger, og kan påbyde det enkelte institut at forøge disse.

Forslaget indfører et nyt minimumskrav, som vil blive sammenholdt med sum-

men af kreditinstituttets eksisterende nedskrivninger (og evt. andre fradrag i kapi-

talen) relateret til de misligholdte lån. Hvis disse nedskrivninger og fradrag er

mindre end minimumskravet, skal kreditinstituttet, når det opgør sin egentlige

kernekapital, reducere denne med et beløb svarende til forskellen mellem mini-

mumskravet og de eksisterende nedskrivninger og fradrag. Minimumskravet fun-

gerer dermed som en bagstopper for den samlede kapital et kreditinstitut afsætter

til at dække tab på misligholdte lån, i den forstand, at der vil være et minimum for

den kapital, der skal afsættes til dækning af tab, uanset hvor små nedskrivninger

og fradrag vedr. NPL et institut umiddelbart har. Dette minimum ændrer ikke på,

at de kompetente tilsynsmyndigheder fortsat vil kunne påbyde det enkelte institut

at forøge dets nedskrivninger mv.

Eksempel.

Et kreditinstitut har givet et lån med en forventet tilbagebetaling på 100.

Lånet er efterfølgende blevet misligholdt, og kreditinstituttet har nedskrevet lånet

med 10. Dvs. instituttets egentlige kernekapital er blevet reduceret med 10. For-

slaget stiller et lovgivningsmæssigt minimumskrav til, hvor stor den samlede re-

duktion i opgørelsen af instituttets egentlige kernekapital bør være. Hvis dette

minimumskrav ifølge forslaget eksempelvis opgøres til 15, vil instituttet skulle

fradrage yderligere 5 i opgørelsen af dets egentlige kernekapital.

Med Kommissionens forslag afhænger størrelsen af minimumskravet af, 1) hvor

længe lånene har været misligholdt, 2) om lånet er defineret som et misligholdt

lån, fordi låntageren er i restance på mindst 90 dage, eller om det kategoriseres

som misligholdt af andre årsager og 3) om hvorvidt der er stillet sikkerhed for

lånet eller ej.

Kommissionen foreslår således, at minimumskravet stiger i takt med at et lån har

været misligholdt i længere tid. Baggrunden for dette er, at det ifølge Kommissio-

nen generelt gælder, at jo længere tid et lån har været misligholdt, jo større er risi-

koen for, at lånet ikke tilbagebetales til kreditinstituttet.

Kommissionen foreslår derudover højere minimumskrav til afdækning af mislig-

holdte lån uden sikkerhed end misligholdte lån med sikkerhed. Baggrunden for

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

dette er, at det ifølge Kommissionen generelt gælder, at en kreditors risiko for ikke

at få tilbagebetalt et lån er større for et lån uden sikkerhed end for et lån med sik-

kerhed. Fx er der større sikkerhed for, at et kreditinstitut kan inddrive gæld med

sikkerhed i fast ejendom, end hvis der alene er tale om et forbrugslån.

Kommissionen foreslår endvidere, stigningen i minimumskravene for misligholdte

lån med sikkerhed forøges progressivt indtil udlånet har været nødlidende i otte

år. Dvs. at kravet stiger mindre de første år og mere de sidste år i 8-års perioden.

Baggrunden for det er, at det ifølge Kommissionen generelt gælder, at den reelle

værdi af et låns sikkerhed falder betydeligt, når der forløber en længere årrække

uden at sikkerheden realiseres.

Kommissionen foreslår endeligt, at minimumskravene skal være højere for de lån,

der er misligholdte pga. at låntageren er i restance på mindst 90 dage sammenlig-

net med de lån som er misligholdte af andre årsager. Tabsrisikoen for kreditoren

anses for at være større på et lån, der er erklæret misligholdt fordi låntageren er i

restance på mindst 90 dage, end på et lån, der er erklæret misligholdt af andre år-

sager (fx alene en forventning om, at låntager ikke kan honorere låneaftalen).

Tabel

giver en oversigt over Kommissionens forslag til minimumskrav.

Tabel 1

Kommissionens forslag til minimumskrav til afdækning af misligholdte lån i pct. af hhv. usikrede og sikrede

andele af lånene.

Lån uden sikkerhed

Lån der er mislig-

Antal år, lånet har

holdte pga. restance

været misligholdt

på mindst 90 dage

Under 1

8 og derover

100

Lån der er mislig-

holdte af andre

årsager

Lån med sikkerhed

Lån der er misligholdte pga.

restance på mindst 90 dage

17,5

27,5

100

Lån der er mislig-

holdte af andre

årsager

Anm.: Hvis der kun er stillet sikkerhed på en del af et lån, vil de respektive minimumskrav gælde for den sikrede

hhv. usikrede del af lånet. Kravene er i pct. af lånets regnskabsmæssige (brutto)værdi, uden hensyntagen til

forskellige værdijusteringer.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Formandskabets kompromisforslag fastholder overordnet Kommissionens for-

slag, men indfører dog visse ændringer. Kompromisforslaget ændrer ikke væsent-

ligt på definitionen af misligholdte lån. Ift. omfanget af de omfattede misligholdte

lån indebærer kompromisforslaget, at det kun er lån udstedt eller forøget efter

forslagets offentliggørelsesdato (og ikke dets fremsættelsesdato), der skal omfattes

af minimumskravene.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

I kompromisforslaget kræves desuden længere tids misligholdelse af et lån, førend

minimumskravene overstiger nul. Det vil de først gøre efter 2 års misligholdelse

for usikrede lån og efter 3 år for sikrede lån (i stedet for efter 1 års misligholdelse i

Kommissionens forslag for både sikrede og usikrede lån). Kravene til lån med

sikkerhed stiger dog derefter hurtigere, og vil være på 100 pct. af lånets værdi efter

7 år (i stedet for 8 år i Kommissionens forslag). De nærmere minimumskrav i

kompromisforslaget fremgår af

tabel 2.

Modsat Kommissionens forslag differen-

tierer kompromisforslaget ikke kravene ud fra årsagen til, at et lån er erklæret mis-

ligholdt, dvs. om det er misligholdt pga. restance på mindst 90 dage eller om det

er misligholdt af andre årsager.

Tabel 2

Kompromisforslagets minimumskrav til afdækning af misligholdte lån i pct. af hhv. usikrede og sikrede

andele af lånene.

Lån uden sikkerhed

Antal år, lånet har

været misligholdt

Under 1

7 og derover

100

Alle usikrede lån

Lån med sikkerhed

Alle sikrede lån

25,5

41,5

69,4

100

Anm.: Hvis der kun er stillet sikkerhed på en del af et lån, vil de respektive minimumskrav gælde for hver deres del

af lånet. Kravene er i pct. af lånets regnskabsmæssige (brutto)værdi, uden hensyntagen til forskellige

værdijusteringer.

Kilde: Egen tilvirkning.

I kompromisforslaget kan stigningen i minimumskravet sættes på pause i ét år,

hvis et kreditinstitut giver henstand til låntageren, fx ved rentenedsættelse, udsky-

delse af betalingsfristerne mv. Eksempelvis vil et kreditinstitut, der giver henstand

på et sikret lån, der har været misligholdt i 4 år, kunne anvende et minimumskrav

på det pågældende lån på 41,5 pct. ét år yderligere (dvs. i både fjerde og femte år).

Denne fastfrysningsmulighed gælder kun første gang der gives henstand på et lån

og kan ikke forlænges ud over de 3 år for usikrede lån og 7 år for sikrede lån.

Kompromisforslaget indeholder indtil videre to optioner fsva. lån med sikkerhed i

fast ejendom, som der stadig forhandles om. Med den ene option indføres en

treårig overgangsbestemmelse, hvor et lån med sikkerhed i fast ejendom, der måt-

te blive misligholdt inden for de første tre år, får to ekstra år førend der kræves

minimumsdækning på 100 pct., og der kræves således først 100 pct. minimums-

dækning efter 9 år. Med kompromisforslagets anden option vil det permanente

minimumskrav til kapital til afdækning af lån med sikkerhed i fast ejendom, der

har været misligholdt i 7 eller flere år, kun være på 85 pct. af lånets værdi og ikke

100 pct., således at minimumskravet herfor aldrig vil blive 100 pct.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har endnu

ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at der ikke er en harmoniseret tilgang til behandlingen

af misligholdte lån, hvilket fører til varierende behandling i EU-landene, selv hvis

der er tale om de samme underliggende risici. Forslaget skal indføre en harmoni-

seret minimumsbehandling af misligholdte lån i alle EU-lande for at undgå frag-

mentering og ulige konkurrencevilkår i det indre marked. Til det formål foreslår

Kommissionen at supplere de eksisterende regler i kapitalkravsforordningen.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danske kreditinstitutters minimumsdækning af tab på misligholdte lån håndteres i

dag i tilsynsprocessen knyttet til det pågældende kreditinstitut. I Danmark er der

ikke et tilsvarende ensartet minimumskrav, men der benyttes en kombination af

nedskrivninger og institutspecifikke tillæg i søjle II til at sikre passende dækning

for tab vedr. misligholdte lån.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Bestemmelserne i forslaget vil, som følge af, at der er tale om en EU-forordning,

være direkte gældende i Danmark. Der forventes derfor ikke at være lovgivnings-

mæssige konsekvenser for dansk ret. Finanstilsynet vil fortsat kunne påbyde det

enkelte institut at forøge dets nedskrivninger vedr. NPL.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget ventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det kan generelt have positive samfundsøkonomiske effekter at adressere risici i

den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være håndteret i den

eksisterende regulering.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

For den samlede danske kreditinstitutsektor er den umiddelbare vurdering, at for-

slaget vil have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget kan po-

tentielt i fremtiden få erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øgede kapital-

krav for visse danske kreditinstitutter, i det omfang de måtte få en stor andel af

misligholdte lån og samtidig være længe om at håndtere disse.

Rådsmøde nr. 3646 (økonomi og finans) den 6. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/11-18

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor med høringsfrist 3. april 2018. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om

forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 17. maj 2018 for en nærmere

gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med at forhindre fremtidig opbygning af

store mængder misligholdte lån i den europæiske banksektor og forventes generelt

at støtte formandskabets kompromisforslag.

En række lande lægger vægt på et rimelig hårdt krav, der i relativt høj grad sikrer

reduktioner i NPL fremadrettet og dermed bidrager til at reducere risici i den eu-

ropæiske banksektor. Nogle lande foretrækker et mindre hårdt krav med en række

blødgørende foranstaltninger for forskellige typer af lån og lange indfasningsperi-

oder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt tiltag, som kan medvirke til at nedbringe omfanget af

misligholdte lån i den europæiske banksektor og dermed reducere risici i den fi-

nansielle sektor.

Som led i disse tiltag støtter regeringen forslaget om et lovgivningsmæssigt mini-

mumskrav til den mængde kapital kreditinstitutterne skal sætte til side til at dække

mulige tab på misligholdte lån.

Regeringen støtter generelt et relativt simpelt krav, der ikke kompliceres unødigt

med en række undtagelser og blødgørende foranstaltninger til forskellige typer lån.

Regeringen støtter endvidere, at kreditinstitutterne gives ordentlig tid til at tilpasse

it-systemer mv. til det nye krav.

Regeringen kan støtte et kompromis på linje med det beskrevne kompromisfor-

slag, der i tilstrækkelig grad vurderes at tage højde for ovenstående hensyn og at

bidrage positivt til at reducere risici i den europæiske banksektor fremadrettet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.