Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018-3722

Fiskeriafdelingen

1. november 2018

_______________________________________________________

SAMLENOTAT,

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018

____________________________________________________

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers

fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020

Politisk enighed

KOM (2018) 676

s. 3

2. Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af

autonome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden

2019-2020

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.

november, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2018) 625

s. 10

3. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens vegne

af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Euro-

pæiske Union og Kongeriget Marokko, den tilhørende gennem-

førelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager aftalen

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen om

bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget

Marokko, den tilhørende gennemførelsesprotokol og den

brevveksling, der ledsager aftalen

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i

henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den

Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den tilhørende

gennemførelsesprotokol

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.

november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde

med henblik på vedtagelse

KOM (2018) 677, KOM (2018) 678 og KOM (2018) 679 s. 21

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

______________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers

fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020

KOM (2018) 676

________________________________________________________

Nyt notat

1. Resumé

Forslaget vedrører EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for

2019 og 2020. På baggrund af den biologiske rådgivning foreslår Kommissionen

forhøjelse af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for to bestande og nedsættelse

for syv bestande. Hertil kommer de bestande, som Kommissionen endnu ikke har

fremlagt forslag til. Endelig foreslår Kommissionen at fjerne TAC’er for visse bestande.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 676 af 9. oktober 2018 fremsendt

forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers

fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020. Forslaget

er oversendt til Rådet den 10. oktober 2018 i dansk sprogudgave.

Forslaget fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den. 19. november 2018 med henblik på politisk enighed.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder fiskerimuligheder for visse

dybhavsbestande for 2019 og 2020. Dybhavsbestande er fiskebestande,

der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på

kontinentalsoklen. De fleste af arterne vokser langsomt, og lever meget

længe, som gør dem særligt sårbare over for fiskeriaktiviteter. Fiskeriet har

i EU været reguleret siden 2003 for at genopbygge sådanne nedfiskede,

langsomt voksende bestande.

Kommissionens forslag bygger på videnskabelig rådgivning fra Det

Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til

principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens

meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2019 (Kommissionens

meddelelse KOM (2018) 452). Kommissionen anfører, at der er taget

hensyn til landingsforpligtelsen, hvor det er relevant.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

For alle de bestande, der er omfattet af dette forslag, gælder det, at de

foreliggende oplysninger ikke har gjort det muligt at foretage en

fuldstændig videnskabelig vurdering af bestandenes tilstand, hverken med

hensyn til bestandenes størrelse eller fiskeridødeligheden. Der er flere

grunde til dette: De pågældende arter lever som nævnt ovenfor ofte meget

længe og vokser langsomt, og det gør det yderst vanskeligt at inddele

bestanden i aldersklasser og at vurdere, hvilken virkning fiskeriet har på

bestanden ud fra ændringer i fiskenes længde eller aldersfordelingen i

fangsterne. Rekrutteringsfrekvensen for unge fisk til bestandene kendes

ikke. Bestandene er fordelt på et stort område og på dybder, som af

praktiske grunde er svære at undersøge. Ofte er der ingen data fra

videnskabelige undersøgelser, da bestandene ikke har den store kommer-

cielle betydning, eller dataene dækker ikke hele det område, hvor

bestandene forekommer. Endvidere er fiskeriaktiviteterne sommetider

kun delvis rettet mod disse arter, og fiskeriet efter visse typer er forholdsvis

nyt.

Kommissionen har sendt en særlig forespørgsel til ICES om mulighederne

for at fjerne TAC for visse dybhavsbestande i lyset af

landingsforpligtelsen. ICES har svaret, at bl.a. TAC for skolæst i Nordsøen

(område 1, 2 og 4) kan fjernes, fordi skolæst ikke forekommer i noget

væsentligt omfang i området. Kommissionen har ligeledes bedt ICES om

rådgivning for skolæst i Skagerrak/Kattegat (område 3a). ICES anfører i

den sammenhæng, at der har været et betydeligt historisk fiskeri i

Skagerrak/Kattegat, og at der derfor er en risiko for et ubæredygtigt fiskeri

i Skagerrak/Kattegat, hvis TAC fjernes. Fangstoplysningerne viser

imidlertid, at de historiske fangster i Skagerrak/Kattegat altovervejende

var fra norsk zone, og derfor ikke fra områder, der indgår i TAC-

forvaltningsområdet.

Kommissionen foreslår forhøjelse af den samlede tilladte fangstmængde

(TAC) for to bestande og nedsættelse for syv bestande. Hertil kommer

bestande, hvor Kommissionen som opfølgning på den særlige

forespørgsel til ICES ikke har foreslået TAC for.

Tabel med Kommissionens forslag for TAC/kvoter for dybhavsbestande

for 2019/2020:

Arter

Kommission Kommission

TAC

ens

Videnskabelig rådgivning

ICES

2018

TAC

zoner

tons forslag 2019 forslag 2020

tons

ICES rådgiver, at fiskeridødelig-

5, 6, 7,

(kun til

heden for dybhavshajer bør

8, 9

bifangst i

Dybhavs-

hajer

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

Arter

Dybhavs-

hajer

Kommission

TAC

ens

ICES

2018

TAC

zoner

tons forslag 2019

tons

fiskeri efter

sort sabelfisk

med

langliner)

(kun til

bifangst i

fiskeri efter

sort sabelfisk

med

langliner)

Dybhavshaj

er og

Deania

histricosa

og Deania

profondoru

Kommission

ens

Videnskabelig rådgivning

TAC

forslag 2020

tons

fiskeri efter minimeres og intet målrettet fiskeri

sort sabelfisk bør tillades.

med

langliner)

ICES rådgiver, at fiskeridødelig-

(kun til

heden for dybhavshajer bør

bifangst i minimeres og intet målrettet

fiskeri efter Fiskeri bør tillades.

sort sabelfisk

med

langliner)

ICES rådgiver, at fiskeridødelig-

heden for dybhavshajer bør

Forbud mod Forbud mod minimeres og intet målrettet

fiskeri efter fiskeri efter Fiskeri bør tillades.

dybhavshajer dybhavshajer

Ingen TAC

Sort

1, 2, 3, 4

sabelfisk

Ingen TAC ICES rådgiver, efter anvendelse af

På grund af den På grund af den

tilgang for data-begrænsede be-

lave udnyttelse og lave udnyttelse og

stande, om maksimale fangster på

den kendsgerning, den kendsgerning,

at der ikke foregår at der ikke foregår

5.914 tons i 2019 og 2020.

noget målrettet noget målrettet

Rådgivningsområdet er større end

fiskeri

forvaltningsområdet.

Sort

sabelfisk

Sort

sabelfisk

5, 6, 7,

2.600

8, 9, 10 2.997

2.390

2.832

2.390

2.832

ICES rådgiver efter forsigtigheds-

princippet med anvendelse af

224

tilgang for data-begrænsede

(kun til

bestande, om maksimale fangster

bifangster)

på 224 tons i 2019 og 2020.

ICES rådgiver i den særlige fore-

spørgsel, at TAC kan fjernes, fordi

skolæst ikke forekommer i noget

væsentligt omfang i området. Ved

en bevarelse af TAC rådgiver ICES

Ingen TAC efter forsigtighedsprincippet, med

anvendelse af tilgang for data-

begrænsede bestande, om

maksimale fangster på 65 tons, i

2019, i hele rådgivningsområdet (1,

2, 4, 5a2, 8, 9, 14a, 14b2).

Berycider

3, 4, 5,

6, 7, 8,

9, 10,

12, 14

280

224

(kun til

bifangster)

Skolæst

1, 2, 4

Ingen TAC

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

Arter

Kommission Kommission

TAC

ens

ICES

2018

TAC

zoner

tons forslag 2019 forslag 2020

tons

(kun til

bifangst)

(kun til

bifangst)

Videnskabelig rådgivning

Skolæst

223

Skolæst

5b, 6, 7 3.120

2.462

Skolæst

8, 9, 10,

2.099

12, 14

2281

Spidstandet

6, 7, 8

blanksten

130

104

(kun til

bifangst)

(kun til

bifangst)

Spidstandet

blanksten

165

149

ICES rådgiver om, at der fastsættes

nulfangst. Der er alene i området

tale om en bifangstkvote, og den

danske udnyttelsen af kvoten er

normalt lav (under 2 tons årligt i

perioden 2012 til 2018).

ICES rådgiver efter forsigtigheds-

princippet om maksimale fangster

på 3.971 tons i 2019 og 2020.

ICES vurderer, at det indebærer

landinger på 3.693 tons i 2019 og

2020 ved uændret discard.

ICES rådgiver efter

forsigtighedsprincippet om

maksimale fangster på 717 tons i

2019. Rådgivningsområdet er

mindre end forvaltningsområdet.

ICES rådgiver efter

forsigtighedsprincippet om, at der

fastsættes nulfangst, da der er tegn

på, at bestanden er nedfisket.

Kommissionens forslag gælder

udelukkende for bifangster.

ICES rådgiver, efter anvendelse af

tilgang for data-begrænsede

bestande, om maksimale fangster

på 149 tons i 2019 og 2020.

Spidstandet

blanksten

517

576

Skæl-

brosme

1, 2, 3, 4

Ingen TAC

ICES rådgiver efter forsigtigheds-

576

princippet om maksimale fangster

på 576 tons i 2019 og 2020.

ICES rådgiver i den særlige

forespørgsel, at TAC kan fjernes,

da en fjernelse medfører en lav

eller ingen risiko for ikke-bære-

dygtig udnyttelse. Ved en bevarelse

Ingen TAC

af TAC rådgiver ICES efter forsig-

tighedsprincippet om maksimale

fangster på 1.346 tons i 2019 og

2020.

Ingen TAC

Skæl-

brosme

Skæl-

brosme

Skæl-

brosme

5, 6, 7 1.928

8, 9

10, 12

254

Ingen TAC

Dansk kvote: 2018: 211 tons, forslag 2019: 48 tons og forslag 2020: 48 tons. Bifangstkvote.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet ikke finder anvendelse.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative

konsekvenser. Forslaget har ingen konsekvenser for EU-budgettet.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Danske fartøjers fiskeri er ikke involveret i direkte

dybhavsfiskeri. Der er for danske fartøjer alene tale om meget begrænsede

fangster af dybhavsarter som bifangster.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) anfører generelt, at

Kommissionen indleder

sit forslag med at skrive, at ”Dybhavsbestande er

fiskebestande, der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på

kontinentalsoklen”. DFPO bemærker, at dette sikkert er kendetegnende

for meget af det fiskeri efter dybhavsbestande, som finder sted i

eksempelvis Atlanterhavet, men for Nordsøen og Skagerrak, hvor

hovedparten af dansk fiskeri finder sted, er denne beskrivelse misvisende,

da fangster af eksempelvis skolæst typisk sker som uundgåelige bifangster

netop på de vigtigste fiskepladser.

DFPO understreger, at når fangster af dybhavsarter i Nordsøen og

Skagerrak sker som uundgåelige bifangster på de vigtigste fiskepladser, bør

man naturligvis forvalte fiskeriet derefter. DFPO finder det derfor

glædeligt og et skridt i den rigtige retning, at Kommissionen foreslår

TAC’en for skolæst i Nordsøen og skælbrosme i Nordsøen og Skagerrak

fjernet.

I forhold til kvoten for skolæst i Skagerrak anfører DFPO, at det fremgår

af dette notat, at Kommissionen har bedt ICES om rådgivning for skolæst

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

i Skagerrak/Kattegat (område 3a). ICES har påpeget, at der har været et

betydeligt historisk fiskeri i Skagerrak/Kattegat og at der derfor er en

risiko for et ikke-bæredygtigt fiskeri i Skagerrak/Kattegat, hvis TAC

fjernes. DFPO henviser til, at Udenrigsministeriet i den sammenhæng

oplyser, at fangstoplysningerne imidlertid viser, at de historiske fangster i

Skagerrak/Kattegat altovervejende har været fra norsk zone, og således

ikke fra områder, der indgår i TAC-forvaltningsområdet.

På den baggrund mener DFPO, at man fra dansk side bør arbejde

målrettet for, at TAC’en fjernes, da den tilsyneladende fastsættes på et

forkert grundlag. DFPO finder det også et skridt i den helt forkerte retning

at foreslå TAC’en for skolæst i Skagerrak reduceret fra de nuværende 273

tons til 50 tons. Det er kun med til at forøge risikoen for, at skolæst bliver

”choke species” i det målrettede fiskeri efter andre arter. I den

sammenhæng betyder det mindre, at TAC’en kun må fiskes som bifangst.

Når arterne omfattes af landingspligt, giver det ifølge DFPO grund-

læggende ikke mening af reducere i kvoterne, når der alene er tale om

uundgåelig bifangst. Hvis der ikke er vilje til at træffe en beslutning om at

fjerne TAC’en helt, bør man efter DFPO’s opfattelse

som minimum, i

lyset af den forestående landingspligt, beslutte at videreføre det

eksisterende kvoteniveau for skolæst i Skagerrak.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at nogle medlemsstater vil være skeptiske over for

størrelsen af visse reduktioner af fiskerimulighederne, mens andre

medlemsstater vil lægge vægt på en effektiv beskyttelse af sårbare

dybhavsbestande.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet der lægges vægt på

effektiv beskyttelse af sårbare dybhavsbestande.

Regeringen arbejder for, at TAC for skolæst i Skagerrak/Kattegat fjernes,

idet fangsterne i området er meget begrænsede, og at det derfor undgås, at

skolæst kan udvikle sig til en bestand, hvor kvoten er begrænsende i

forhold til fiskeri efter en anden/andre målarter

(dvs. en ”choke species”).

Regeringen arbejder samtidig for, at fangster af skolæst i Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat alene må være bifangster i andet fiskeri. Subsidiært

arbejder regeringen for uændret TAC i Skagerrak/Kattegat eller en mindre

reduktion end forslået af Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

______________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome

EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2019-2020

KOM (2018) 625

________________________________________________________

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om åbning og forvaltning af visse EU-

toldkontingenter for fiskevarer for perioden 2019-2020 for at sikre passende

forsyningsvilkår for EU's fiskeforarbejdningsindustri.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 625 af 14. september 2018

fremsendt forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af

autonome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2019-

2020. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 17.

september 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 31 og kan vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.

november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at EU's forsyning med visse fiskevarer

hovedsageligt kommer fra import. EU har de seneste 21 år måttet

importere flere fiskevarer for at dække dets hjemlige forbrug. EU's

produktion dækker kun 46 % af EU's behov for fiskevarer og akvakultur-

produkter. Hovedformålet med de autonome toldkontingenter for

fiskevarer og akvakulturprodukter er at gøre det muligt for

fiskeforarbejdningsindustrien i EU at importere tredjelandes råvarer til

videre forarbejdning med reduceret told eller toldfrit.

Nærværende forordningsforslag afløser den nuværende forordning

2265/2015 om autonome toldkontingenter for fiskevarer.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

Sædvanligvis er toldkontingenter fastsat for en treårig periode. Dette

forslag omfatter imidlertid alene 2019 og 2020, hvilket skal ses i

sammenhæng med Storbritanniens udtræden af EU.

Kommissionen anfører i forslaget, at EU-toldkontingenter fastsættes

under hensyn til forsyningsbehovet for perioden 2019-2020 for industrien

i alle Unionens medlemsstater, herunder Storbritannien. Forordningen

bør imidlertid ifølge Kommissionen åbne mulighed for at tilpasse den

tilgængelige præferenceadgang til EU-markedet for produkter omfattet af

et toldkontingent, der er fastsat i denne forordning, i tilfælde af, at de

overgangsordninger, der skal indgå i den udtrædelsesaftale, der er ved at

blive forhandlet mellem EU og Storbritannien i medfør af artikel 50 i

TEU, ikke træder i kraft.

Der foreslås følgende:

Bilag

Årlig

konting

Kontingent Kontingentperi

entmæn

toldsats

ode

gde

(ton)

1.1.2019-

31.12.2020

Løbenr. KN-kode

Taric-kode Varebeskrivelse

09.2746 ex 0302 89 90 30

Sydlig snapper (Lutjanus

purpureus),

1 500

fersk,

kølet,

bestemt

til

forarbejdning

09.2748 ex 0302 91 00 95

ex 0303 91 90 91

ex 0305 20 00 30

Rogn, fersk, kølet eller frosset, 5 700

saltet eller i saltlage, bestemt til

forarbejdning

1.1.2019-

31.12.2020

09.2750 ex 1604 32 00 20

Rogn, vasket, befriet for den 1 000

omgivende hinde, kun saltet eller i

saltlage, bestemt til forarbejdning af

kaviarerstatning

Torsk (Gadus

morhua, Gadus ogac,

80 000

Gadus macrocephalus)

og fisk af arten

Boreogadus

saida

(polartorsk),

undtagen lever, rogn og mælke

deraf, fersk, kølet eller frosset,

bestemt til forarbejdning

1.1.2019-

31.12.2020

09.2759 ex 0302 51 10

ex 0302 51 90

ex 0302 59 10

ex 0303 63 10

ex 0303 63 30

ex 0303 63 90

ex 0303 69 10

1.1.2019-

31.12.2020

Udtrykt i nettovægt, medmindre andet er angivet.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

09.2760 ex 0303 66 11 10

ex 0303 66 12 10

ex 0303 66 13 10

ex 0303 66 19 11

ex 0303 89 70

ex 0303 89 90

09.2761 ex 0304 79 50

ex 0304 79 90

ex 0304 95 90 11

09.2765 ex 0305 62 00 20

ex 0305 69 10 10

09.2770 ex 0303 59 10 10

ex 0305 63 00 10

Kulmule (Merluccius-arter, undtagen 12 000

Merluccius merluccius, Urophycis-arter)

og rosa kingklip (Genypterus

blacodes

Genypterus capensis),

frosset,

bestemt til forarbejdning

1.1.2019-

31.12.2020

Newzealandsk

langhale 17 500

(Macruronus-arter), filet og andet

fiskekød, frosset, bestemt til

forarbejdning

Torsk (Gadus

morhua, Gadus ogac,

3 000

Gadus macrocephalus)

og fisk af arten

Boreogadus saida

(polartorsk), saltet

eller i saltlage, men ikke tørret eller

røget, bestemt til forarbejdning

Ansjos (Engraulis

anchoita

og 2 000

Engraulis capensis),

frosset, bestemt

til forarbejdning, og ansjos

(Engraulis

anchoita),

saltet eller i

saltlage, men ikke tørret eller røget,

bestemt

til

forarbejdning

Surimi, frosset, bestemt til 60 000

forarbejdning

1.1.2019-

31.12.2020

1.1.2019-

31.12.2020

1.1.2019-

31.12.2020

09.2772 ex 0304 93 10

ex 0304 94 10

ex 0304 95 10

ex 0304 99 10

1.1.2019-

31.12.2020

09.2774 ex 0304 74 19 10

ex 0304 95 50 10

Stillehavskulmule

(Merluccius 20 000

productus),

filet og andet fiskekød,

frosset, bestemt til forarbejdning

Torsk (Gadus

morhua, Gadus

38 000

macrocephalus),

filet og andet

fiskekød, frosset, bestemt til

forarbejdning

1.1.2019-

31.12.2020

09.2776 ex 0304 71 10

ex 0304 71 90

ex 0304 95 21

ex 0304 95 25

1.1.2019-

31.12.2020

09.2777 ex 0303 67 00 10

ex 0304 75 00 10

ex 0304 94 90 10

09.2778 ex 0304 83 90 21

ex 0304 99 99 65

Alaskasej (Theragra

chalcogramma),

250 000 0 %

filet og andet fiskekød, frosset,

bestemt til forarbejdning

Fladfisk (Limanda

aspera, Lepidopsetta

10 000

bilineata,

Pleuronectes

quadrituberculatus, Limanda ferruginea

Lepidopsetta polyxystra),

filet og

andet fiskekød, frosset, bestemt til

forarbejdning

Krop

af tiarmet blæksprutte 20 000

(Ommastrephes-arter

–

undtagen

Todarodes

sagittatus

(synonym

Ommastrephes

sagittatus)

–

Nototodarus-arter, Sepioteuthis-arter)

Illex-arter,

frosne, med skind og

finner, bestemt til forarbejdning

1.1.2019-

31.12.2020

1.1.2019-

31.12.2020

09.2785 ex 0307 43 91 10

ex 0307 43 92 10

ex 0307 43 99 21

1.1.2019-

31.12.2020

Blækspruttens krop uden hoved og uden fangarme, med skind og finner.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

09.2786 ex 0307 43 91 20

ex 0307 43 92 20

ex 0307 43 99 29

09.2788 ex 0302 41 00

ex 0303 51 00

ex 0304 59 50

ex 0304 99 23

Tiarmet blæksprutte (Ommastrephes- 5 000

arter

–

undtagen

Todarodes sagittatus

(synonym

Ommastrephes sagittatus)

–

Nototodarus-arter, Sepioteuthis-arter)

Illex-arter,

frosne, hele eller

fangarme og finner, bestemt til

forarbejdning

Sild (Clupea

harengus, Clupea pallasii),

4 000

af vægt pr. stk. over 100 g, eller

sildelapper af vægt pr. stk. over 80

g, undtagen lever, rogn og mælke

deraf, bestemt til forarbejdning

Filet (såkaldte "loins") af tunfisk og 25 000

bugstribet bonit, bestemt til

forarbejdning

1.1.2019-

31.12.2020

1.10.2019-

31.12.2019

1.10.2020-

31.12.2020

09.2790 ex 1604 14 26 10

ex 1604 14 36 10

ex 1604 14 46 11

09.2794 ex 1605 21 90 45

ex 1605 29 00 50

1.1.2019-

31.12.2020

Rejer af arten

Pandalus borealis,

10 000

Pandalus montagui

Pandalus jordani,

kogte og pillede, bestemt til

forarbejdning

1.1.2019-

31.12.2020

09.2798 ex 0306 16 99 20

ex 0306 35 90 12

09.2802 ex 0306 17 92 20

ex 0306 36 90 30

09.2824 0302 52 00 10

0303 64 00

Rejer af arten

Pandalus borealis

og 3 000

Pandalus montagui

med skal, ferske,

kølede eller frosne, bestemt til

forarbejdning

1.1.2019-

31.12.2020

Rejer af arten

Penaeus vannamei

og 30 000

Penaeus monodon,

også uden skal,

ferske, kølede eller frosne, ikke

kogte, bestemt til forarbejdning

Kuller (Melanogrammus

aeglefinus),

2 500

fersk, kølet eller frosset, uden

hoved og gæller, renset, bestemt til

forarbejdning

Rejer af arten

Pleoticus muelleri,

også 2 500

afskallede, ferske, kølede eller

frosne, bestemt til forarbejdning

Krebsehaler af arten

Procambarus

2 500

clarkii,

kogte,

bestemt

til

forarbejdning

1.1.2019-

31.12.2020

2,6 %

1.1.2019-

31.12.2020

09.2826 ex 0306 17 99 10

ex 0306 36 90 20

1.1.2019-

31.12.2020

09.2804 ex 1605 40 00 40

1.1.2019-

31.12.2020

Forslaget indeholder blandt andet:



09.2748 (Rogn fersk): Mængden er nedsat fra 7.000 tons/0% til 5.700

tons/0 %.

Udtrykt i drænet nettovægt.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen



09.2750 (Rogn vasket): Mængden er nedsat fra 3.000 tons/0% til

1.000 tons/0 %.



09.2759 (Torsk): Mængden er forhøjet fra 75.000 tons til 80.000

tons/0 %.



09.2761 (Newzealandsk langhale): Uændret 17.500 tons/0 %.



09.2774 (Stillehavskulmule): Mængden er forhøjet fra 15.000

tons/0% til 20.000 tons/0%.



09.2776 (Torsk frossen): Uændret 38.000 tons/0 %.



09.2777 (Alaskasej): Mængden er nedsat fra 300.000 tons/0% til

250.000 tons/0%.



09.2778 (Fladfisk): Mængden er forhøjet fra 5.000 tons til 10.000

tons/0 %.



09.2788 (sild og lapper): Mængden er nedsat fra 12.000 tons/0% til

4.000 tons/0 %.



09.2794 (Kogte pillede rejer - Pandalus borealis, Pandalus montagui

og Pandalus jordani): Mængden er forhøjet fra 7.000 tons (efter

EU/Canada aftalens ikrafttræden) til 10.000 tons/0 %. Samtidig er

Pandalus jordani inkluderet, hvor der tidligere var et særskilt

kontingent på 3.500 tons/0%.



09.2798 (Skalrejer - Pandalus borealis og Pandalus montagui):

Mængden er nedsat fra 10.000 tons/0% til 3.000/0 %.



09.2802 (Penaeus rejer): Uændret 30.000 tons/0 %.



09.2826 (Pleoticus muelleri rejer): Mængden er nedsat fra 10.000

tons/4,2 % til 2.500 tons/0 %.

Forslaget indeholder ikke følgende nuværende kontingenter:



09.2800 (Jordani rejer) 3.500 tons/0% udgår som særskilt kontingent,

idet disse rejer inkluderes i kontingentet 09.2794



09.2792 (Kryddersild/tøndesild) 15.000 tons/5%.

Nye kontingenter:



09.2804 (Krebsehaler): 2.500 tons/0 %.

Safeguard klausulen i den nuværende forordning, som omhandler en

automatisk forhøjelse på 20 % af visse kontingenter (09.2759 torsk og

09.2777 alaskasej), når mængden er opbrugt, er ikke medtaget.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

Formandskabets kompromisforslag:

Formandskabet har den 19. oktober 2018 fremlagt et kompromisforslag,

som i hovedtræk indeholder følgende ændringer i forhold til

Kommissionens oprindelige forslag:



Betragtning 4 og Artikel 6 slettes, hvilket indebærer anvendelse af

rådsprocedure, hvis forordningen skal ændres.



09.2759. (Torsk): foreslås forøget til 90.000 tons men uden safeguard.



09.2776. (Frosne torskefileter): foreslås forøget fra 38.000 tons til

44.000 tons.



09.2778: (Fladfisk) uændret 10.000 tons.



09.2788. (Sild): forslås forøget fra 4.000 tons til 6.000 tons (drænet

vægt), uden udvidet periode



09.2794. (Kogte, pillede Pandalus borealis og Montagui rejer):

foreslås nedsat fra 10.000 tons til 7.000 tons.



09.2798: (Skalrejer Pandalus borealis og Montagui): forøges fra 3.000

tons til 4.000 tons.



09.2800. (Jordani rejer): foreslås til 3.000 tons



09.2802. (Vannamei og Panaeeus rejer): forøges fra 30.000 tons til

35.000 tons



09.2804. (Krebsehaler) forøges fra 2.500 tons til 3.500 tons.



09.2826. (Muelleri rejer): foreslås forøget fra 2.500 tons til 3.500

tons.

Det bemærkes, at 09.2794 i forslaget var samlet til ét kontingent med

10.000 tons. Det er nu i kompromisforslaget

–

som i den eksisterende

forordning

–

atter foreslået opdelt, således at Jordani rejerne igen får deres

eget kontingent 09.2800. Den samlede mængde på de 2 kontingenter er

stadig 10.000 tons, som i det oprindelige forslag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at toldsatserne i den fælles toldtarif falder under

Unionens enekompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder

anvendelse. Idet der er tale om et led i gennemførelse af toldunionens

bestemmelser, er regeringen enig heri.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige statsfinansielle eller administrative

konsekvenser ud over indvirkninger af en manglende indtægt fra told på

EU-budgettet, som i stedet afløses af toldpræferencer og

konkurrencedygtige råvarer for EU's fiskeforarbejdningsindustri.

Forslaget indeholder ikke en konsekvensanalyse, da Kommissionen

finder, at der ikke er behov for en sådan med henvisning til, at forslaget

erstatter den gældende forordning, der udløber med udgangen af 2018.

Det kan oplyses, at de autonome toldkontingenter for fiskevarer og

akvakulturprodukter udgør et indtægtstab for EU-budgettet. For den

nuværende forordning skønnedes dette på tidspunktet for dennes

vedtagelse i 2015 at udgøre

højst ca. 185,5 mio. € (ca. 1,4 mia.kr.) om året.

Dette skal ses i sammenhæng med, at de manglende indtægter fra told på

EU-budgettet fra den nuværende forordning forud for dennes vedtagelse

var skønnet til

170 mio. € (ca. 1,27 mia. kr.) (2013), 175,5 mio. € (ca. 1,31

mia. kr.) (2014) og 180,7 mio. € (ca. 1,35 mia. kr.) (2015).

Forordningen om autonome toldkontingenter støtter desuden væksten og

opretholder beskæftigelsen i sektoren, samtidig med at den giver

forbrugerne en stabil forsyning til en rimelig pris og skaber en

værditilvækst for industrien.

Forslaget indeholder væsentlige kontingenter for Danmark, som skal sikre

råvareforsyningen til den danske forarbejdningsindustri. Den danske

import er på ca. 19 mia. kr. og eksporten er på ca. 26,9 mia. kr. (2017).

Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

(IFRO) har oplyst, at de seneste opgjorte tal viser, at produktionsværdien

for rejer i 2017 var 1,27 mia. kr.

21 danske virksomheder er engageret i handel og/eller produktion af rejer,

herunder import og eksport, glasering, ompakning, lage- og MAP-pakning

(atmosfære-pakning). Virksomhederne er beliggende i hele landet, dog

primært i Nordjylland. Produktionen har været stigende (oplysninger er

indhentet fra Danish Seafood Association).

Forslaget indeholder blandt andet toldkontingenter for dybvandsrejer

(Pandalus borealis) skalrejer og kogte pillede rejer, samt en række andre

rejearter (amerikanske og asiatiske). Dybvandsrejen er en følsom vare i

Rigsfællesskabet på grund af både danske og grønlandske interesser i

rejefiskeri, rejeproduktion og i handelen med rejer. Pandalus borealis

kommer fra blandt andet Grønland. De øvrige rejearter blandt andet fra

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

Asien må dels betragtes som en anden type rejer størrelses-, smags- og

kvalitetsmæssigt dels som substitutionsprodukter, der kan, men ikke

nødvendigvis vil konkurrere med dybvandsrejerne hos forbrugere og i

virksomhedernes produktion.

8. Høring

Danish Seafood Association (DSA) finder generelt forslaget balanceret.

DSA i forbindelse med formandskabets kompromisforslag gentaget, at

man i det hele taget finder forslaget balanceret, om end DSA fortsat har

ønsker til forøgede mængder og bedre anvendelsesmuligheder.

DSA glæder sig over, at der denne gang er medtaget et nyt kontingent for

krebsehaler, men DSA undrer sig over, at en udbredt

forarbejdningsmetode (atmosfærepakning, MAP) for denne art ikke er

medtaget i forordningen i lighed med kontingenterne for kogte, pillede

koldvandsrejer. Det er svært at forstå, at EU på den ene side anerkender

behovet for denne art til forarbejdning i EU, men samtidig begrænser de

muligheder, der er vedrørende forarbejdningsprocesser for varen i EU.

DSA er endvidere tilfredse med, at forslaget for fladfisk (09.2778) er hævet

til 10.000 tons, idet kontingentet klart i alle forudgående år har vist sig

utilstrækkeligt til at imødekomme markedets behov. Dette kontingent

indeholder en række arter med unikke markeds-karakterisika, og DSA

mener, at importkontingentet har en ubetydelig indvirkning på EU’s

fiskeri af fladfisk. De prisanalyser, som

DSA’s

tyske og nederlandske

kolleger har udarbejdet, understøtter, at importen ikke indvirker

konstatérbart på priser for EU-fangede fladfisk, der er steget betydeligt fra

2012-2018. Der er et prismønster i de første måneder af året, hvor priserne

stiger, og hvor importkontingentet samtidig opbruges (i 2016 allerede 5.

januar og i 2017 25. april). DSA er orienteret om, at rødspætter er

fraværende i dansk/tysk/nederlandsk farvand i denne tid. Derfor bør

importkontingentet ifølge DSA være tilstrækkeligt stort til at kunne

supplere forsyningen til EU-fiskeindustrien, når EU-forsyningerne svigter.

DSA finder, at det må være i fælles interesse, at fiskeindustrien får

tilstrækkelige forsyninger året rundt.

DSA glæder sig også over kontingentet for stillehavskulmule (09.2774) er

hævet til 20.000 tons. Det afspejler, at kontingenterne i 2016-2018 har

været for små til at efterkomme importbehovet.

Der er dog ifølge DSA behov for at forhøje mængden, især for sild

(09.2788), hvor udsigterne- ifølge DSA - til væsentlige reduktioner i

fangstmulighederne i hjemlige farvande må betyde, at der skal åbnes op

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

for et langt højere importkontingent end foreslået af Kommissionen, og

vigtigt er også behovet for, at kontingentperioden udvides til den 15.

februar. DSA foreslår at hæve mængden på dette kontingent til 20.000

tons. DSA finder, at eftersom man i Danmark producerer sildefilet, kunne

det være hensigtsmæssig at opsplitte kontingentet i henholdsvis et

kontingent for hel sild og sildefilet. DSA har efterfølgende - i betragtning

af den nuværende forhandlingssituation

–

som kompromis foreslået et

uændret kontingent på 12.000 tons. DSA finder fortsat, at perioden burde

udvides til 14. februar.

Kontingentet for hel torsk (09.2759) bør efter DSA’s

opfattelse forhøjes

yderligere for at kunne efterkomme en stigning i importen i 2019 og 2020.

DSA ser ingen grund til, at safeguard klausulen skal fjernes for denne

torsk. DSA foreslår som kompromis 80.000 tons plus safeguard klausul.

Hvis safeguard klausulen ikke videreføres, bør kontingentet for torsk

ifølge DSA være på 95.000 tons. Fastholdes safeguard klausulen, så bør

EU sikre, at en forhøjelse kan ske hurtigt og helst helt automatisk. DSA

har efterfølgende præciseret, at foreningen finder det principielt vigtigt at

fastholde den såkaldte safeguard klausul, der oprindeligt blev sat ind som

kompensation for, at man forlod suspensionsordningerne for de 2 største

og mest betydningsfulde kontingenter for hel torsk (09.2759) og alaskasej

(09.2777). Suspensionerne betød, at disse arter/varer kunne importeres

uden mængdemæssig begrænsning. DSA har ikke set eller hørt nogen

begrundelse

–

og slet ikke nogen tvingende begrundelse - for, at safeguard

klausulen ikke længere skulle være en del af de autonome toldkontingenter

(for den ny periode 2019-2020).

DSA undrer sig i øvrigt over, at kontingentet for torskefilet (09.2776)

fastholdes på 38.000 tons på trods af, at kontingentet i 2016-2018 har

været utilstrækkeligt i alle 3 år. Det foreslås, at kontingentet forøges til

50.000 tons. Kontingentet for kogte, pillede koldtvandsrejer samler nu alle

Pandalus-arter, hvilket, DSA finder, giver mere fleksibilitet og skønnes

tilstrækkeligt for 2019 og 2020. Kontingentet for krebsehaler bør forhøjes

med 1.000 tons til i alt 3.500 tons.

DSA beklager, at der heller ikke denne gang er fundet plads til et

kontingent for sydlig sortmund og tun poser. Nye forslag til

importkontingenter bør i højere grad kunne imødekomme nye behov på

markedet.

Marine Ingredients Denmark (MID) er enig i DSA´s bemærkninger

vedrørende sildekontingentet (09.2788).

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) har bemærket, at man generelt

støtter mulighederne for så megen international frihandel som muligt.

Undtagelsesvist kan DFPO dog ikke anbefale at støtte Kommissionens

forslag om at fordoble toldkontingentet for fladfisk til 10.000 tons. DFPO

finder, at det nuværende toldkontingent på 5.000 tons er tilstrækkeligt, idet

opfattelsen er, at hvis der er behov for yderligere fladfisk til det europæiske

marked, så er der rigeligt med fladfisk at hente i det danske og europæiske

fiskeri.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemsstaterne positive over for forslagets mål om at sikre

EU’s fiskeindustri tilstrækkelige forsyninger.

Der er endnu ikke kendskab

til medlemsstaternes detaljerede synspunkter om de konkrete

toldkontingenter.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for liberaliseringer af told- og

markedsadgang fra tredjelande med det formål at sikre helt afgørende og

stabile forsyninger af råvarer til den betydningsfulde danske

fiskeforarbejdningsindustri under hensyntagen til bæredygtige vilkår,

økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Regeringen støtter derfor som udgangspunkt de 2-årige toldkontingenter,

der generelt sikrer stabile forsyningsforhold og fleksibilitet for

forarbejdningsindustrien.

Regeringen vil arbejde for, at forordningen i sin helhed indeholder

mulighed for en import, der medvirker til vækst og udvikling af den danske

fiskeindustri, dens økonomi og beskæftigelsesforhold.

Regeringen finder det væsentligt, at der opnås et acceptabelt kompromis,

der tilgodeser hele Rigsfællesskabet, særligt for så vidt angår de foreslåede

rejekontingenter, især for dybvandsrejer. Regeringen støtter

rejekontingenter for at kunne dække forsyningsbehovet for rejer til den

danske rejeindustri. Med henblik på en balanceret løsning støtter

regeringen således de foreslåede kontingenter for rejer, som de foreligger

i Kommissionens forslag, idet man arbejder for, at der ikke sker

forhøjelser, særligt for kogte, pillede dybvandsrejer.

Regeringen arbejder endvidere for forbedringer for især torsk, sild og

krebsehaler. Regeringen arbejder for et uændret toldkontingent for

fladfisk i forhold til perioden 2016-2018, idet der vurderes at være rigelige

forsyninger af fladfisk fra det europæiske, herunder det danske marked.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

Regeringen arbejder for at opretholde bestemmelsen om en automatisk

forhøjelse af mængderne på 20 % af visse toldkontingenter.

Regeringen arbejder desuden for udvidelse for nye arter af dansk interesse,

der kan omfattes af forslaget.

Regeringen finder, at ændringer af forordningen i alle tilfælde bør ske af

Rådet i medfør af TEUF art. 43, stk. 3.

Regeringen finder det endelig vigtigt, at forordningen træder i kraft den 1.

januar 2019.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

________________________________________________________

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens vegne

af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Euro-

pæiske Union og Kongeriget Marokko, den tilhørende gennem-

førelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager aftalen

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen om

bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget

Marokko, den tilhørende gennemførelsesprotokol og den

brevveksling, der ledsager aftalen

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i

henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den

Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den tilhørende

gennemførelsesprotokol

KOM (2018) 677, KOM (2018) 678 og KOM (2018) 679

________________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til implementering af forhandlingsresultatet mellem

EU og Marokko om en ny fiskeripartnerskabsaftale og ny fiskeriprotokol med

Marokko, der giver EU’s fiskefartøjer mulighed for fiskeri af blandt

andet tun, sardin,

makrel, hestemakrel, ansjos og senegalesisk kulmule i Marokkos fiskerizoner. Der er

ligeledes fremlagt forslag til fordeling af fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne.

Fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende protokol giver også adgang til visse

fiskerimuligheder i farvandet ud fra Vestsahara. Protokollen tager sigte på at sikre en

bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne på det miljømæssige, økonomiske og sociale

plan. Protokollen indebærer en gradvis øgning af fiskeriet af det industrielle pelagiske

fiskeri.

Forslaget indebærer statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter på EU’s

budget på samlet set ca. 160 mio. euro (ca. 1,2 mia. kr.) i perioden 2019-2022,

svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 24 mio. kr. Aftalen præjudicerer

hverken EU’s eller Marokkos holdninger

til Vestsaharas status.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 677, KOM (2018) 678 og KOM

(2018) 679 af 8. oktober 2018 fremlagt følgende forslag:



Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens vegne

af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den

Europæiske Union og Kongeriget Marokko, den tilhørende

gennemførelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager aftalen

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen



Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen

om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og

Kongeriget Marokko, den tilhørende gennemførelsesprotokol og

den brevveksling, der ledsager aftalen



Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i

henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem

Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den

tilhørende gennemførelsesprotokol

Forslagene er modtaget i en dansk sprogversion den 8. oktober 2018.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng

med henholdsvis TEUF artikel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6,

litra a og stk. 7 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget

til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt

fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko, den

tilhørende gennemførelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager

aftalen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.

november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

3. Formål og indhold

EU og Marokko har forhandlet om indgåelse af en ny

fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Marokko og indgåelse af en ny

fiskeriprotokol hertil

om EU’s adgang til fiskeri ud for Marokko

Vestsahara.

Aftalen er en af de største af EU’s fiskeripartnerskabsaftaler.

Den hidtidige fiskeripartnerskabsaftale med Marokko trådte i kraft den 28.

februar 2007, og er blevet implementeret i fortløbende protokoller. Den

tidligere protokol trådte i kraft den 15. juli 2014. Fiskeriprotokollen gjaldt

for en periode på fire år fra dens ikrafttræden, og udløb derfor den 14. juli

2018.

Kommissionen fremsatte i januar 2018 en henstilling til Rådets afgørelse

om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en ny protokol til

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Kongeriget Marokko. Henstillingen blev vedtaget i Rådet i februar 2018,

men blev kort efter erstattet af en ny henstilling i lyset af EU-domstolens

præjudicielle afgørelse af 27. februar 2018 om gyldigheden af den

nuværende fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol, jf. sag nr. C-

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

266/16. Domstolen konstaterede, at fiskeripartnerskabsaftalen var gyldig,

men ikke fandt anvendelse for Vestsahara. Med henblik på at sikre, at

aftalen fandt anvendelse på farvand ud for Vestsahara fik Kommissionen

den 16. april 2018 et nyt mandat til at indlede forhandlinger med

Kongeriget Marokko om ændring af fiskeripartnerskabsaftalen og

indgåelse af en ny protokol. Forhandlingsmandatet pålagde bl.a.

Kommissionen at forhandle en aftale, der respekterer EU-Domstolens

afgørelse, er til gavn for

–

og i tilstrækkelig grad har inddraget

–

de berørte

folk.

Aftalen indgås med Marokko, idet Kommissionen oplyser, at alene

Marokko kan garantere den bæredygtige udnyttelse af ressourcerne.

Forslagene ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens

tjenestegrene

, som er en rapport om vurdering af fordelene for

befolkningen i Vestsahara ved partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri

mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den

tilhørende gennemførelsesprotokol, og om høring af befolkningen.

Rapporten indeholder en vurdering af de potentielle virkninger af

fiskeriaftalen og den tilhørende protokol for den bæredygtige udvikling,

navnlig hvad angår konsekvenserne for den berørte befolkning og

udnyttelsen af naturressourcerne samt et resumé af høringen af den

berørte befolkning i overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne.

Målet med den nye aftale er at afspejle principperne i reformen: God

forvaltningspraksis inden for fiskeri og bæredygtighed, respekt for

menneskerettighederne, gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.

Ændringen af aftalen er også nødvendig for at sikre forenelighed med

Domstolens afgørelse af 27. februar 2018.

I overensstemmelse med EU-Kommissionens forhandlingsdirektiver

understreges

begrundelsen

til

forslagene,

der

fiskeripartnerskabsaftalen gives garantier for en retfærdig geografisk

fordeling af de socioøkonomiske fordele, der står i forhold til fiskeriet, og

som følger af anvendelsen af aftalens samlede finansielle bidrag (dvs. både

den finansielle kompensation for adgang, sektorstøtten og de afgifter, som

rederne betaler). Disse garantier omfatter navnlig tilsyn med tildelingen af

disse midler og deres anvendelse, som varetages af Den Blandede Komité,

der er nedsat ved aftalen, og hvori begge parter er repræsenteret. Desuden

er der fastsat bestemmelser om regelmæssig rapportering fra Marokkos

side om de foranstaltninger, der er iværksat inden for rammerne af denne

aftale.

SWD (2018) 433 af 8. oktober 2018.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

Det praktiske formål med fiskeripartnerskabsaftalen og protokollen er at

skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjer i farvand ud for Marokko og

Vestsahara inden for det tilgængelige overskud. Kommissionens

forhandlingsresultat er baseret på resultaterne af en evalueringsrapport

udarbejdet af eksterne eksperter i 2017.

På et mere overordnet plan er partnerskabsaftalen et led i forbindelserne

mellem EU og Marokko som afspejlet i Euro-Middelhavsaftalen om

oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres

medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden

side

, som trådte i kraft i 2000. Aftalen har til formål at sikre korrekt

forvaltning og bæredygtige fiskeressourcer fra et økologisk, økonomisk og

socialt perspektiv. Protokollen gennemføres i overensstemmelse med

artikel 1 og 2 i associeringsaftalen, blandt andet om overholdelse af

demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder

Forslaget til fiskeriprotokol med Marokko omfatter i lighed med tidligere

adgang til fiskeri efter blandt andet tun, sardin, makrel, hestemakrel, ansjos

og senegalesisk kulmule i Marokkos fiskerizoner, defineret som farvande

under koordinaterne 35˚ 47’ 18” Nord og 20˚ 46’ 13” Nord, herunder

farvande ud for Vestsahara.

Fartøjer fra Spanien, Portugal, Frankrig, Italien, Tyskland, Litauen,

Letland,

Nederlandene,

Irland,

Polen,

Storbritannien

har

fiskerimuligheder inden for aftalen.

Den årlige finansielle modydelse stiger fra

48, 1 mio. € til 55,1 mio. € i

løbet af de fire år, protokollen løber, og er fordelt til kompensation for

adgang til fiskeriressourcer (40 pct.), udvikling af Marokkos fiskeripolitik

(37 pct.) og en betaling fra rederne for fiskerilicenser (23 pct.).

Den finansielle modydelse i protokollen skal bidrage til at udvikle og

implementere Marokkos fiskeripolitik som led i deres fiskeristrategi for

udvikling af fiskerisektoren. Der er i protokollen opstillet retningslinjer for

den sektorstøtte til ansvarlig fiskeripolitik, som EU giver støtte til, og disse

indebærer blandt andet jævnlig afrapportering fra Marokko på projekter,

herunder om en retfærdig geografisk og social fordeling af de

socioøkonomiske fordele, navnlig for infrastruktur, grundlæggende sociale

ydelser, virksomhedsetablering, erhvervsuddannelse, samt udvikling og

Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko af

26. februar 1996, herefter kaldet ’associeringsaftalen’.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

modernisering af fiskerisektoren for at sikre, at den gavner den lokale

befolkning i et omfang, der står i forhold til fiskeriaktiviteterne.

Protokollen giver EU-fartøjer adgang til følgende fiskerier:



22 notfartøjer (tidligere 20) til ikke-industrielt fiskeri nord for

34˚18’00”N breddegrad efter sardin, ansjos og andre små

pelagiske arter,



35 langlinefartøjer med bundline (uændret) til ikke-industrielt

fiskeri nord for 34˚18’00”N breddegrad

til demersale arter,



10 line- og stangfartøjer (uændret) til ikke-industrielt fiskeri syd

for 30˚40’00”N breddegrad,



16 fartøjer, fordelt med 5 trawlere og 11 langlinefartøjer (uændret)

til demersalt fiskeri syd for 29˚N efter blandt andet senegalesisk

kulmule,



27 stangfartøjer til tunfiskeri (uændret) og



18 trawlfartøjer til industrielt pelagisk fiskeri af i alt 85.000 tons i

år 1, 90.000 tons i år 2 og 100.000 tons i år 3 og 4 (mod 80.000

tons i den hidtidige protokol) efter sardiner, ansjos og

hestemakrel

syd for 29˚N breddegrad.

For det industrielle pelagiske fiskeri er der detaljerede begrænsninger af de

månedlige fangster, fangstsammensætning og en betydelig øgning af

redernes afgift for fiskerimulighederne.

Både EU og Marokko er kontraherende parter i ICCAT (Den

Internationale Konvention for Bevarelse af Tunfiskebestanden i

Atlanterhavet). For de bestande, som er reguleret i ICCAT gennem kvoter,

som EU har andel i, fisker EU på egne ICCAT-kvoter i farvande omfattet

af protokollen.

Evalueringsrapport

Kommissionen har fået udarbejdet en evalueringsrapport om den tidligere

fiskeriprotokol mellem EU og Marokko. Det fremgår af

evalueringsrapporten, at sektorstøtten i henhold til protokollen effektivt

bidrog til bæredygtig udnyttelse af bestandene og har bidraget til en

fremskyndelse af implementeringen af Marokkos fiskeristrategi. Der er et

overskud af hovedbestandene (små pelagiske arter og kulmule), mens det

er mere problematisk at vurdere bæredygtigheden for demersale arter, idet

der mangler tilstrækkelig videnskabelig dokumentation, og der er tale om

et blandet fiskeri.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

Evalueringsrapporten

peger på, at EU’s fiskerifartøjer har haft en god

udnyttelse af fiskerimulighederne, særligt for så vidt angår de små pelagiske

arter. Protokollen har bidraget til ca. 500 personers beskæftigelse i EU og

200 marokkanske sømænd, der har fået forbedret deres

kompetenceniveau. For EU er der tale om en god investeringsratio på

1:2,78 € (1:21 kr.).

Anvendelse af sektorstøtten viser, at to regioner i Vestsahara har modtaget

den største støtte på henholdsvis 47% og 19% af sektorstøtten.

Marokko giver EU adgang til fiskeriressourcer, der ikke udnyttes fuldt ud

af Marokkos nationale flåde, og der er en meget lille interaktion mellem

EU-fartøjer og marokkanske fartøjer, hvorved de udenlandske fartøjer

ikke påvirker det marokkanske fiskeri negativt.

Evalueringsrapporten konkluderer, at protokollen var acceptabel, og at de

marokkanske myndigheder støttede en fornyelse af protokollen. Ved en

fornyelse af protokollen anbefalede man i evalueringen, at der fortsat

skulle være fokus på støtte til Marokko vedrørende bæredygtighed og

partnerskaber. Der burde skabes bedre klarhed over nogle tekniske krav,

herunder kravet om forpligtelsen til at lande i marokkanske havne.

Territorialt anvendelsesområde vedr. Vestsahara

EU-domstolen fandt i en præjudiciel afgørelse af 27. februar 2018 i sag C-

266/16, at fiskeriaftalen er gyldig, men at hverken fiskeriaftalen eller

protokollen finder anvendelse på de farvande, der støder op til Vestsahara.

I lyset af EU-Domstolens afgørelse har Kommissionen og Marokko

derfor i tillæg til en ny protokol også indgået aftale om en ny

fiskeripartnerskabsaftale med henblik på, at sikre aftalens anvendelse på

de farvande, der støder op til Vestsahara.

Kommissionen har i rapporten om fordele for befolkningen og

konsultation af selvsamme befolkning redegjort for en række

metodologiske udfordringer bl.a. for så vidt angår definitionen af ”berørte

befolkning”. Kommissionen har, sammen med den Fælles

Udenrigstjeneste, afholdt konsultationer med en lang række

repræsentative organisationer fra civilsamfundet, parlamentarikere og

erhvervsrepræsentanter. Man har ligeledes indbudt Polisario til

konsultationer i Bruxelles. Polisario har imidlertid ikke ønsket at deltage.

Med henblik på at vurdere aftalens gavn for den berørte befolkning har

Kommissionen taget udgangspunkt i eksisterende data fra de forgangne

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

aftaleperioder. Med baggrund heri har Kommissionen styrket de

elementer, der bør komme befolkningen til gode, herunder modydelsen

for adgang til fiskerimuligheder, der fremadrettet, ligesom sektorstøtten,

skal være genstand for en geografisk og social fordeling med henblik på at

fremme fordelene for den berørte befolkning. Kommissionen oplyser, at

aftalen indeholder mulighed for hel eller delvis suspension af betalingerne

såfremt programmeringen af sektorstøtten, herunder den geografiske og

sociale fordeling, ikke implementeres i overensstemmelse med aftalen.

Flere medlemslande, herunder Danmark, har lagt vægt på aftalens

forenelighed med EU-Domstolens afgørelse i sag nr. C-216/16 af 21.

februar 2018. Til Kommissionens forslag til rådsbeslutning er vedlagt en

begrundelse hvoraf fremgår, at forslaget er udarbejdet med henblik på at

respektere EU-Domstolens afgørelse. Det har på baggrund af

begrundelsen til Kommissionens forslag givet anledning til tvivl, hvorvidt

den ovennævnte konsultationsproces af EU-Domstolen ville blive

vurderet at leve op til kravet om indhentelse af samtykke fra ”the people

of Western Sahara”.

Det har derfor været væsentligt for medlemslandene, at Rådets Juridiske

Tjeneste vurderer aftaleudkastets forenelighed med EU-retten. Rådets

Juridiske Tjeneste forventes på den baggrund at afgive vurdering af

aftaleudkastets forenelighed med dels forhandlingsdirektiverne dels EU-

Domstolens afgørelse. Det fremgår af Kommissionens rapport, der

ledsager forslaget til rådsafgørelsen, hvilke skridt der er taget for at fastslå

Vestsaharas befolknings (”the people of Western Sahara”) samtykke til

aftaleudkastet gennem konsultationer med dets repræsentanter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet

skal

godkende

fiskeripartnerskabsaftaler og protokoller.

indgåelse

nye

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

7. Konsekvenser

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser i form af indvirkning på EU’s

budget, men har ikke øvrige lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Den finansielle modydelse fra EU til Marokko er i den nye protokol fastsat

til

samlet set ca. 209 mio. € (svarende til ca. 1,6 mia. kr.) i perioden 2019-

2022.

Heraf finansieres 77 pct., ca. 160 mio. euro (svarende til ca. 1,2 mia. kr.)

via EU’s budget.

Danmark finansierer ca. 2 pct.

af EU’s

budget, svarende

til ca. 24 mio. kr. samlet i perioden 2019-2022.

De resterende 23 pct. finansieres årligt af rederne for licenser til fiskeriet.

Da der ikke er danske fiskerimuligheder i det fremsatte forslag herom, er

der ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) er positivt

stemt overfor, at fiskeriaftalen mellem EU og Marokko forlænges for en

ny fireårig periode. Organisationen finder, at fiskeriaftalen med Marokko

er til gavn for EU’s fiskeri, og der er god udnyttelse af fiskerimulighederne

i aftalen.

DFPO bemærker, at Danmark ikke tidligere har haft adgang til

fiskerimulighederne i aftalen med Marokko, og heller ikke har det i den

kommende aftaleperiode, hvilket DFPO beklager. Med udsigt til Brexit og

den usikkerhed, det måtte medføre for det fremtidige fiskeri, mener

DFPO, at dansk fiskeri også har interesse i at få adgang til fiskeriet i

Marokko-aftalen

–

ikke mindst efter små pelagiske arter, som indgår i

aftalen.

DFPO anbefaler derfor, at man fra dansk side vil bruge den kommende

aftaleperiode til at arbejde for, at dansk fiskeri får adgang til

fiskerimulighederne, når den kommende aftale skal genforhandles.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter bemærk-

ningerne fra DFPO og har tilføjet, at behovet for fiskerimuligheder til

danske fiskere også skyldes manglende fiskerimuligheder efter lodde i

grønlandsk farvand de senere år.

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En enkelt medlemssat forventes ikke at støtte forslagene til ny

fiskeripartnerskabsaftale og protokol. Øvrige medlemsstater forventes at

støtte forslagene.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side er man generelt positiv over for formålet med

Kommissionens forslag.

Regeringen støtter særligt, at følgende principper lægges til grund for en

ændret fiskeripartnerskabsaftale og ny fiskeriprotokol med Marokko:



At der alene må fiskes på et overskud,



Forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,



Styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,



Krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk

udvikling, herunder fremme af opbygning af høringsprocesser,



Størst mulig sikkerhed

for, at EU’s midler anvendes til de

formål, som er opstillet i aftalerne, og



Størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalens indgåelse og

evaluering.

Endvidere arbejder regeringen for, at EU-fartøjers eksterne

fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard som inden

for EU-farvande,

herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte

en social og miljømæssigt bæredygtig udvikling.

Regeringen konstaterer, at aftalen og protokollen adresserer konsekvenser

i form af suspension eller opsigelse af aftalen i tilfælde af tvist om

fortolkningen af aftalen, hvilket også omfatter menneskerettigheder og

demokratiske principper, og at der er fokus på miljømæssig bæredygtighed

samt sikkerhed for, at fiskeriaktiviteterne udelukkende målrettes

overskudsressourcer.

Desuden finder regeringen, at fiskeripartnerskabsaftalen og den nye

fiskeriprotokol

opfylder

generelle

principper

fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om

fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19. marts 2012 og er i

overensstemmelse med de generelle principper om bæredygtige

fiskeripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik

(grundforordningen).

Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 19/11-18 - fiskeridelen

Fra dansk side er der under drøftelserne i EU-arbejdsgrupperegi lagt

afgørende vægt på aftaleudkastets forenelighed med EU-Domstolens

afgørelse i sag C-266/16. Regeringen noterer sig, at Rådets Juridiske

Tjeneste har oplyst, at de vil udarbejde en udtalelse. Heri forventes

Rådets Juridiske Tjeneste at finde, at det fremgår af Kommissionens

rapport, at alle rimelige og gennemførlige skridt er taget for at fastslå

Vestsaharas befolknings (”the people of Western Sahara”) samtykke til

aftaleudkastet gennem konsultationer med dets repræsentanter.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne

om den kommende flerårige finansielle ramme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene om ny fiskeripartnerskabsaftale, protokol og fordeling af

fiskerimuligheder har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

Kommissionens oprindelige forslag til forhandlingsmandat har været

forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2018, jf. revideret

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. januar 2018.

Endvidere har Kommissionens reviderede forslag til forhandlingsmandat

været forelagt den 12. april 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. april 2018.

Notaterne er ligeledes

Fødevareudvalg.

oversendt

til

Folketingets

Miljø-