Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3650 - økofin Bilag 1
Offentligt
1961756_0001.png
Notat
Samlenotat vedr. EU's budget for 2019
KOM (2018) 709
Revideret notat
1. Resume
26. oktober 2018
F7/JOPET
Der stiles mod afslutning af forhandlingerne i Forligsudvalget mellem Rådet og Europa-
Parlamentet om EU's budget for 2019 d. 16. november 2018, da Forligsudvalgets resultat
samme dag skal til afstemning i Rådet (ECOFIN-Budget). Der er forud for forligsproceduren
betydelig afstand mellem Rådets og Europa-Parlamentets holdninger til budgettets størrelse.
Rådets holdning til 2019-budgettet lægger op til et udgiftsniveau på 164,1 mia. euro i forpligtel-
sesbevillinger og 148,2 mia. euro i betalingsbevillinger. Europa-Parlamentets holdning indeholder
forpligtelsesbevillinger for 166,3 mia. euro og betalingsbevillinger for 149,4 mia. euro. Der er
således hhv. 2,3 og 1,2 mia. euro til forskel mellem Rådet og Europa-Parlamentets holdninger
fsva. forpligtelses- og betalingsbevillingerne.
Kommissionen opdaterede d. 16. oktober 2018 sit budgetforslag for 2019 i form af et såkaldt
ændringsbrev. Ændringsbrevet indeholder primært en række tekniske justeringer af udgifterne til
landbrugsbudgettet. Hertil kommer, at Kommissionen med ændringsbrevet indbudgetterer en
række indgåede aftaler såvel som nyligt fremsatte initiativer, hvorom der for nuværende ikke er
opnået enighed. Indbudgettering af Kommissionens forslag til en opnormering af Frontex mand-
skabet til 10.000 grænsevagter frem mod 2020 kan i den forbindelse fremhæves. Samlet set
medfører ændringsbrevet en mindre reduktion i forpligtelses- og betalingsniveauet med hhv. 45 og
85 mio. euro i Kommissionens budgetforslag for 2019. Kommissionens foreslåede udgiftsniveau i
2019 er således nu på 165,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 148,6 mia. euro i betalings-
bevillinger.
Det er i finanslovsforslaget for 2019 lagt til grund, at det danske EU-bidrag i 2019 vil blive
ca. 22,3 mia. kr. Der vil på baggrund af en aftale om budgettet for 2019 kunne komme æn-
dringer til skønnet for EU-bidraget i 2019.
Regeringen vil i forbindelse med forligsproceduren lægge vægt på, at der foretages en skarp priori-
tering af EU’s udgifter, at der sikres et retvisende
udgiftsniveau og at en tilstrækkelig margen til
håndtering af uforudsete udgifter, fastholdes. Regeringen vil med henblik på dette arbejde for, at
Rådets position i videst muligt omfang fastholdes.
Rådsmøde nr. 3650 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 16/11-18
Side 2 af 8
2. Baggrund
Rådet fastlagde i juli 2018 sin holdning til EU's budget for 2019. Rådets holdning
indebærer et forpligtelsesniveau på 164,1 mia. euro og et betalingsniveau på 148,2
mia. euro.
Europa-Parlamentet fastlagde sin holdning til EU's budget for 2019 i oktober
2018. Europa-Parlamentets holdning indebærer et forpligtelsesniveau på 166,3
mia. euro og betalingsbevillinger på 149,4 mia. euro.
Kommissionen vedtog d. 16. oktober 2018 ændringsbrev 1, der opdaterer Kom-
missionens oprindelige budgetforslag fra maj. Kommissionens ændringsbrev ned-
justerer det oprindelige budgetforslag med 45 mio. euro i forpligtigelsesbevillinger
og 85 mio. euro i betalingsbevillinger. Kommissionens foreslåede udgiftsniveau i
2018 er således nu på 165,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 148,6 mia. euro i
betalingsbevillinger. Ændringsbrevet uddybes i det nedenstående,
jf. punkt 3.1.
Kommissionens budgetforslag til 2019-budgettet og ændringsbrevet hertil er
fremsat med hjemmelsgrundlag i Traktatens art. 314 (beslutningsprocedure for
budgettet) og finansforordningens art. 41.
3. Formål og indhold
3.1 Kommissionens ændringsbrev 1 til 2019-budgetforslaget
Kommissionen vedtog d. 16. oktober 2018 ændringsbrev 1 til forslaget til EU's
2019-budget. Ændringsbrevet nedjusterer forpligtigelsesniveauet med 45 mio.
euro og betalingsniveauet med 85 mio. euro ift. Kommissionens oprindelige bud-
getforslag fra maj,
jf. tabel 1.
Ændringsbrevet indeholder primært en række tekniske justeringer af landbrugs-
budgettet, men ind- eller ombudgetterer endvidere en række initiativer, som der
enten er opnået en aftale om siden budgetforslagets fremsættelse, eller som
Kommissionen for nyligt har fremsat. Fsva. indbudgetteringen af indgåede aftaler,
er der tale om etableringen af Programmet for Udvikling af den Europæiske For-
svarsindustri, Solidaritetskorpset og Reformstøtteprogrammet. Fsva. de forslag,
som Kommissionen for nyligt har fremsat, og som der endnu ikke er opnået enig-
hed om, er der tale om forslaget til en ny Frontexforordning, forslaget til en udvi-
delse af mandatet for Asylstøttekontoret og forslag til en omarbejdning af forord-
ningen for Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske
Fonde.
Følgende fra ændringsbrevet kan særligt fremhæves:
Landbrugsbudgettet og strukturfondsbudgettet
Kommissionen foreslår, at nedjustere landbrugsbudgettet med 137 mio. euro i
forpligtelsesbevillinger og 160 mio. euro i betalingsbevillinger. Nedjusteringen
sker som følge af en lang række bagvedliggende bevægelser af teknisk karakter.
Rådsmøde nr. 3650 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 16/11-18
Side 3 af 8
Der foretages ligeledes en omprioritering af midler fra dne tekniske assistance
under budgetkategori 1b, strukturfonde, til dne tekniske assistance under budget-
kategori 2, landbrug.
Programmet for Udvikling af den Europæiske Forsvarsindustri
Kommissionen lægger op til at tilføre netto 38 mio. euro under budgetkategori 1a,
vækstpolitikker. Styrkelsen skal dække over etableringen af et sikkert netværk til
deling af fortroligt materiale, medlemsstaterne og Kommissionen imellem.
Frontex
Kommissionen har fremlagt forslag til en ny Frontexforordning, i hvilken manda-
tet til agenturet udvides samt antallet af grænsevagter opnormeres fra 1.300 til
10.000 pr. 2020. Forslaget er for nuværende under behandling, men Kommissio-
nen foreslår, ud fra en forventning om vedtagelse heraf, at der i 2019-budgettet
tilføjes yderligere 19 mio. euro i både forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillin-
ger til Frontexbudgettet. Opjusteringen af budgettet skal tilse at agenturet, i det
øjeblik en politisk aftale foreligger, kan påbegynde rekrutteringen af nye grænse-
vagter. Det bemærkes, at Kommissionen ikke anviser finansiering heraf, og derfor
foreslår at aktivere fleksibilitetsinstrumentet.
Asylstøttekontoret
Kommissionen har fremlagt forslag om styrkelse af mandatet til det Europæiske
Asylstøttekontor, og lægger i ændringsbrevet op til en budgetstyrkelse på 55 mio.
euro i både forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger. Styrkelsen har til formål
at opnormere den tekniske og operationelle assistance til medlemsstaterne fra det
øjeblik en politisk aftale foreligger. Kommissionen anviser ej heller finansiering af
budgetstyrkelsen af Asylstøttekontoret, og foreslår derfor på lige vis med styrkel-
sen af Frontexbudgettet en aktivering af fleksibilitetsinstrumentet.
Administrative ændringer
Kommissionen foreslår en række organisatoriske ændringer i
EU’s
administrative
organer. Mest nævneværdig er en styrkelse af EU's Udenrigstjeneste med 5 mio.
euro i både forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger med det formål at åbne
nye delegationer i Turkmenistan og Kuwait, skabe en permanent tilstedeværelse af
EU i Haag, opretholde EU's kontor i Belfast samt opnormere antallet af militære
rådgivere på EU's permanente repræsentationer.
Kommissionens forslag til EU's 2019-budget, inkl. ændringsbrev 1, er opsumme-
ret i tabel 1. Som det fremgår, er Kommissionens foreslåede udgiftsniveau i 2019
nu på 165,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 148,6 mia. euro i betalingsbevil-
linger.
Rådsmøde nr. 3650 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 16/11-18
1961756_0004.png
Side 4 af 8
Tabel 1
Kommissionens ændringsbrev 1 til budgetforslaget for 2019
Mio. euro
Budgetkategorier
1a) Vækstpolitikker
1b) Strukturfonde
2) Landbrug mv.
3) Sikkerhed og borger-
skab
4) Globale Europa
5) Administration
Særlige fleksibilitetsin-
strumenter
I alt 2019-budget
KOMs oprindelige forslag
til EU’s budget for 2019
Forpligtelser
22.860
57.113
59.999
3.729
11.384
9.957
577
165.619
Betalinger
20.467
47.051
57.790
3.486
9.508
9.961
412
148.675
Ændringsbrev 1
Forpligtelser
44
-40
-137
82
-
6
-
-45
Betalinger
4
-17
-160
82
-
6
-
-85
KOMs forslag til EU’s
budget for 2019 inkl. ÆB1
Forpligtelser
22.904
57.073
59.862
3.811
11.384
9.963
577
165.574
Betalinger
20.471
47.034
57.631
3.569
9.508
9.967
412
148.590
Kilde: Ændringsbrev 1, KOM(2018) 709
Ændringsbrevet vil indgå som en del af de samlede forhandlinger om 2019-
budgettet mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
3.2 Forhandlingssituationen
Tabel 2 giver et overblik over udgiftsniveauerne i Kommissionens opdaterede
budgetforslag, Rådets holdning og Europa-Parlamentets holdning til EU's budget
for 2019.
Tabel 2
Oversigt over Kommissionens, Rådets og Europa-Parlamentets budgetforslag for 2019
Kommissionens 2019
budgetforslag inkl.
Ændringsbrev 1
Forpl.
1a. Vækstpolitikker
1b. Strukturfonde
2. Landbrug mv.
3. Sikkerhed og
borgerskab
4. Globale EU
5. Administration
Særlige fleksibilitets-
instrumenter
I alt
Udgiftsloft
22.904
57.073
59.862
3.811
11.384
9.963
577
165.574
164.123
Bet.
20.471
47.034
57.631
3.569
9.508
9.967
412
148.590
166.709
Europa-Parlamentets
position
Forpl.
23.762
57.425
60.167
3.873
10.571
9.965
577
166.340
164.123
Bet.
21.122
47.209
57.912
3.575
9.161
9.969
412
149.360
166.709
Forskel: EP vs.
Rådet
Forpl.
(pct.)
1.696
(7,7)
352
(0,6)
478
(0,8)
180
(4,9)
-507
(-4,6)
74
(0,8)
-
2.272
(1,4)
Bet.
(pct.)
700
(3,4)
176
(0,4)
450
(0,8)
93
(2,7)
-302
(-3,2)
74
(0,7)
-
1.190
(0,8)
Mio. euro
Rådets position
Forpl.
22.066
57.073
59.689
3.693
11.078
9.891
577
164.068
164.123
Bet.
20.422
47.034
57.462
3.482
9.463
9.895
412
148.170
166.709
Anm: De 4 særlige fleksibilitetsinstrumenter kan fsva. forpligtelsesbevillingerne afholdes ud over loftet, mens betalinger
hertil skal afholdes inden for betalingsloftet.
Kilde: Kommissionens forslag til EU's 2019-budget inkl. ændringsbrev 1, Rådets holdning samt Europa-Parlamentets
Rådsmøde nr. 3650 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 16/11-18
Side 5 af 8
position.
Rådets position indebærer et forpligtelsesniveau på 164,1 mia. euro og et beta-
lingsniveau på 148,2 mia. euro. Rådets position indeholder herved en margen til
forpligtigelsesloftet på 0,1 mia. euro og til betalingsloftet på 18,5 mia. euro.
Europa-Parlamentets position indebærer et forpligtelsesniveau på 166,3 mia. euro
og betalingsniveau på 149,4 mia. euro. Europa-Parlamentets holdning indeholder
således forpligtelsesbevillinger for 2,2 mia. euro
ud over
EU-budgettets forpligtel-
seslofter, mens der efterlades en margen på 17,3 mia. euro under betalingsloftet.
Europa-Parlamentet anviser ikke, hvordan man vil muliggøre den betydelige over-
skridelse af loftet.
Den samlede forskel mellem Rådets og Europa-Parlamentets holdning til EU's
2019-budget er 2,3 mia. euro i forpligtigelsesbevillinger og 1,2 mia. euro i beta-
lingsbevillinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet nåede til enighed om et forslag til udgiftsniveauet for 2019-
budgettet d. 24. oktober 2018, og har i den forbindelse stillet forslag om at afvise
Rådets reduktioner på samtlige budgetkategorier. Herudover har Europa-
Parlamentet på alle udgiftsområder forøget både forpligtelses- og betalingsniveau-
et i forhold til Kommissionens forslag, med undtagelse af de særlige instrumenter,
hvor det samme udgiftsniveau som Kommissionen foreslår, på lige vis med Rådet,
accepteres,
og udgiftsområde 4 ”Globale Europa”, hvor Europa-Parlamentet
fo-
reslår en reduktion på 507 mio. euro i forpligtelsesbevillinger og 302 mio. euro i
betalingsbevillinger,
jf. nedenstående afsnit.
Det bemærkes, at Europa-Parlamentets foreslåede reduktioner under budgetkate-
gori 4, som vedrører EU’s eksterne politikker,
der dækker over en række stignin-
ger på underprogrammer samt et ønske om at afvise aftalen mellem Kommissio-
nen og medlemsstaterne
om finansieringen af 2. tranche af EU’s flygtningefacilitet
i Tyrkiet. Aftalen om den videre finansiering af faciliteten for i alt 3 mia. euro in-
debærer, at medlemsstaterne ekstraordinært bidrager med 1 mia. euro, og at de
resterende 2 mia. euro finansieres
via EU’s budget.
Europa-Parlamentet er af den
holdning, at finansieringsforholdet skal være modsat, således at medlemsstaterne
finansierer 2 mia. euro via bilaterale bidrag.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget,
kan det kun behand-
les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Når der er opnået enighed om EU's budget for 2019, vil det få betydning for ni-
veauet for det danske EU-bidrag i 2019, der vil blive opført på finansloven for
2019.
Rådsmøde nr. 3650 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 16/11-18
Side 6 af 8
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det er på Finanslovsforslaget for 2019
skønnet, at det danske bidrag til EU’s bud-
get i 2019 vil være 22,3 mia. kr. På baggrund af
en endelig aftale om EU’s budget
for 2019 forventes dette skøn at blive opdateret.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-
terne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til
EU’s 2019-budget
at
have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske
landmænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmid-
ler til danske erhverv, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De
samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men af-
hænger især af hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.
8. Høringer
Nærværende notat vil blive sendt i høring i specialudvalget
for EU’s budget.
Rådets holdning til EU’s 2019-budget
er udtryk for et kompromis, hvor en gruppe
af budgetansvarlige medlemslande
herunder Danmark
har arbejdet for, at ud-
giftsniveauet afspejler det faktiske udgiftsbehov og at der foretages en skarp prio-
ritering af EU’s udgifter, så der
sikres en tilstrækkelig margen til finansiering af
uforudsete udgifter. Et enstemmigt Råd, med undtagelse af ét enkelt land, støtter
rådspositionen.
10. Regeringens generelle holdning
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Fra dansk side lægges der betydelig vægt på, at EU's budget afspejler de konsoli-
deringsbestræbelser og løbende prioriteringer, som udgør rammerne for den nati-
onale budgetlægning
i EU’s medlemsstater.
Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, betydelig
vægt på, at forpligtelsesniveauet understøtter finansiel holdbarhed, at der foretages
en skarp prioritering af EU’s udgifter, og at der
sikres en margen, der kan tage
højde for uforudsete udgifter i løbet af 2019. Regeringen finder ikke, at Kommis-
sionens og Europa-Parlamentets foreslåede forpligtigelsesniveau
på lige vis med
tidligere år - overholder disse kriterier, hvilket også afspejles i den meget betydeli-
ge, og stigende, forskel på forpligtelses- og betalingsniveauerne. Regeringen finder
desuden heller ikke, at de foreslåede betalingsniveauer afspejler det faktiske beta-
lingsbehov. Regeringen vil derfor i forbindelse med forligsproceduren lægge vægt
på, at Rådets position i videst muligt omfang fastholdes.
Inden for ovennævnte ramme vil regeringen i fællesskab med Rådet arbejde for
følgende mere specifikke prioriteter:
Rådsmøde nr. 3650 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 16/11-18
Side 7 af 8
Angående
udgiftskategori 1a vækstpolitikkerne
arbejdes der for, at der sikres en til-
strækkelig margen til at tage højde for uforudsete udgifter. Under hensynstagen til
dette, og inden for en samlet set reduceret ramme, vil der arbejdes for at prioritere
udgifterne til vækstpolitikkerne. Det gælder særligt forskning, energi, uddannelse,
innovation og grænseoverskridende transportinfrastruktur.
Angående
udgiftskategori 1b samhørighedspolitik
arbejdes der for, at udgiftskategorien
også bidrager til en samlet reduktion i forhold til Europa-Parlamentets budgetfor-
slag. Regeringen vil i lyset af de seneste års betydelige fejlskøn fra Kommissionens
side i relation til implementeringen af midler under strukturfondene, arbejde for
det mest muligt retvisende udgiftsniveau. Det bemærkes hertil, at implementerin-
gen af midler under strukturfondene for nuværende indikerer en stigende afløbs-
tendens. Både Kommissionens og Rådets foreslåede betalingsniveau indebærer i
lyset heraf en stigning på 1,1 pct. ift. 2018.
Med hensyn til
udgiftskategori 2 landbrugspolitik
arbejdes der for, at der afsættes reali-
stiske bevillinger til landbrugspolitikken. Det anerkendes, at langt hovedparten af
udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte er fastlagt i forordningen
herom.
For så vidt angår
udgiftskategori 3 sikkerhed og borgerskab
lægges der vægt på, at mi-
grations- og flygtningerelaterede udgifter prioriteres. Regeringen finder det posi-
tivt, at ankomsttallene nu er tilbage på et førkriseniveauet, men ser fortsat grund-
lag for at prioritere særligt grænsehåndteringsindsatsen og administrationen af
migrantankomster.
For
udgiftskategori 4 globale EU
arbejdes der
aktivt for, at EU’s humanitære
bistand
prioriteres i lyset af de udenrigs-
og sikkerhedspolitiske udfordringer ved EU’s
grænser og i EU’s nabolande. Danmark vil desuden arbejde for, at finansieringen
af Grønlandsinstrumentet fastholdes.
Med hensyn til
udgiftskategori 5 administration
vægtes en stram og budgetansvarlig
linje. Der
arbejdes således for, at udviklingen i EU’s administrationsudgifter af-
spejler situationen i mange medlemslande, hvor der er et betydeligt fokus på at
reducere administrationsudgifterne. Det gælder også for de administrationsudgif-
ter, som er budgetteret under de øvrige udgiftskategorier, herunder især agenturer.
Der lægges derfor vægt på, at der tilvejebringes effektiviseringsgevinster i instituti-
onerne bl.a. som følge af nye IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af institutio-
nerne og strukturelle reformer.
Vedrørende
de særlige fleksibilitetsinstrumenter
finder regeringen, at aktiveringen af
disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til disse i
forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum. Regeringen og de
budgetrestriktive lande lægger desuden betydelig vægt på, at de særlige fleksibili-
tetsinstrumenter finansieres inden for EU's betalingslofter.
Rådsmøde nr. 3650 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin - budget 16/11-18
Side 8 af 8
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg i forbindelse
med Rådsmøde (økonomi og finans
budget) d. 20. juni.