Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3652 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-3721
Den 8. november 2018
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 19. november 2018
SAMLENOTAT
1. Centralasien...................................................................................................................................2
2. Bosnien-Hercegovina ...................................................................................................................4
3. Iran ................................................................................................................................................6
4. Ukraine .........................................................................................................................................8
5. Sikkerhed og forsvar ................................................................................................................... 10
1
 Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - inkl. forsvar) den 19.-20. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-18
1965363_0002.png
1. Centralasien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet vil have en drøftelse af udviklingen i Centralasien og EU’s forhold til regionen i lyset af de seneste udviklinger.
Drøftelsen vil spille ind i det igangværende arbejde med
at opdatere EU’s strategi over for Centralasien og det
planlagte udenrigsministermøde mellem EU og landene i Centralasien.
2. Baggrund
På rådsmødet (udenrigsanliggender) vil der være en generel drøftelse af udviklingen i Centralasien
og EU’s forhold til regionen.
Drøftelsen vil foregå i lyset af den igangværende opdatering af EU’s strategi over for
Centralasien og det planlagte møde mellem de centralasiatiske udenrigsminitre og EU den 23.
november 2018. Den seneste strategi er fra 2007, og opdateringen, der forventes vedtaget i 2019,
skal afspejle udviklingen i regionen siden da. Drøftelsen skal således give medlemslandene en
mulighed for at dele deres syn på udviklingen i regionen og påpege hvilke muligheder denne
giver for EU, også med henblik på at spille ind til drøftelsen med de centralasiatiske
udenrigsministre den 23. november.
Centralasien udvikler sig relativt hurtigt i disse år. Der har været reformer i Usbekistan og
Kirgisistan, og der er tiltag til øget regionalt samarbejde. Regionen står dog stadig over for en
lang række politiske og økonomiske udfordringer. Menneskerettighedssituationen er fortsat
bekymrende, retssikkerheden og civilsamfundet er under pres, og regionen udfordres af
grænseoverskridende udfordringer som voldelig ekstremisme og menneskehandel. Hertil
kommer en øget interesse fra Kina, bl.a. igennem Belt and Road Initiative, samt fra andre
regionale spillere i regionen. Drøftelsen på rådsmødet kommer umiddelbart efter vedtagelsen af
EU’s strategi for at forbinde Europa og Asien, der også er relevant for den centralasiatiske
region. De centralasiatiske lande ser et øget samarbejde med EU som en mulighed for at
diversificere deres samarbejdspartnere og balancere mellem disse.
Fra EU’s side ses særligt på
mulighederne i det øgede regionale samarbejde, herunder i forbindelse med grænseoverskridende
problematikker.
3. Formål og indhold
Der ventes en generel drøftelse af
udviklingen i Centralasien og EU’s forhold til regionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
2
 Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - inkl. forsvar) den 19.-20. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-18
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en konsensual drøftelse af udviklingen i Centralasien blandt medlemslandene og
opbakning til EU’s arbejde i regionen. Der forventes bred støtte til det igangværende arbejde
med at opdatere EU’s strategi over for
Centralasien.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at det er gavnligt at opdatere EU’s strategi over for Centralasien,
herunder med et fokus på sikkerhedsrelaterede aspekter som voldelig ekstremisme og
menneskehandel samt understøttelse af menneskerettighederne, retssikkerhed og civilsamfundet,
i lyset af udviklingen i regionen siden seneste strategi blev vedtaget i 2007, og der bakkes op om
EU’s engagement i regionen. Derfor
findes drøftelsen af Centralasien på rådsmødet den 19.
november 2018 at være betimelig.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
 Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - inkl. forsvar) den 19.-20. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-18
1965363_0004.png
2. Bosnien-Hercegovina
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) den 19. november 2018 ventes at drøfte den bredere reformdagsorden, herunder reform
af valgloven i Bosnien-Hercegovina.
2. Baggrund
Der forventes en generel drøftelse af den bredere reformdagsorden, herunder reform af
valgloven, i Bosnien-Hercegovina.
Bosnien-Hercegovina er kategoriseret som et potentielt kandidatland, idet landet i 2016 ansøgte
om optagelse i EU, men endnu ikke har fået tildelt kandidatlandsstatus. Fremskridt på reform-
dagsordenen har indtil videre været langsommelige, og der er behov for en øget indsats ift.
socioøkonomiske, retsstats- og offentlige administrationsreformer for at afhjælpe de dybe
strukturelle problemer i landet.
Præsidentskabet i Bosnien-Hercegovina er tredelt mellem et kroatisk-bosnisk, et serbisk-bosnisk
og et bosnisk medlem. Valget i oktober 2018
af �½eljko Komšić
som det kroatisk-bosniske
medlem i stedet for Dragan Covic har skabt visse spændinger. Kroatiens bekymring går på, at
Komšić
ikke repræsenterer den kroatisk-bosniske befolkningsgruppes interesser i
overensstemmelse med Dayton-aftalen fra 1995.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 19. november 2018 forventes en drøftelse af den
bredere reformdagsorden, herunder reform af valgloven, i Bosnien-Hercegovina.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
4
 Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - inkl. forsvar) den 19.-20. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-18
Der forventes en drøftelse om status for reformdagsordenen i Bosnien-Hercegovina. Der er
endnu ikke enighed om, hvorvidt der skal vedtages rådskonklusioner.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter Bosnien-Hercegovinas europæiske perspektiv og ser potentialet i en øget
europæisk integration som et vigtigt bidrag til øget sikkerhed og stabilitet i landet og i regionen.
Fremdrift i Bosnien-Hercegovinas tilnærmelse til EU må dog basere sig på reelle fremskridt ift.
reformdagsordenen med vægt på den faktiske implementering. Bosnien-Hercegovinas regering
må selv tage ansvar for at sikre den manglende sammenhængskraft i landet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
 Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - inkl. forsvar) den 19.-20. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-18
1965363_0006.png
3. Iran
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 19. november 2018 er Iran optaget som AOB-punkt på dagsordenen
efter dansk ønske. Danmark vil give en kort orientering om sagen om iransk planlægning af et attentat på dansk
grund, og rejse dansk ønske om, at man genoptager drøftelserne om iværksættelse af yderligere fælles EU-tiltag,
herunder sanktioner, over for Iran. Der forventes ikke at blive truffet egentlige beslutninger i forhold til
spørgsmålet om yderligere fælles EU-tiltag på dette rådsmøde.
2. Baggrund
PET offentliggjorde den 30. oktober på et pressemøde, at en norsk statsborger af iransk
oprindelse var varetægtsfængslet på begrundet mistanke om, at han havde indsamlet
informationer til iranske myndigheder, og at han i den forbindelse har taget del i planlægningen
af et drab på dansk jord.
Samme dag indkaldte Udenrigsministeriet Irans ambassadør til en samtale, hvor det blev
understreget, at de ulovlige iranske efterretningsaktiviteter var helt uacceptable og blev taget
meget alvorligt. Udenrigsministeren kaldte desuden Danmarks ambassadør i Teheran midlertidigt
hjem til København til konsultationer.
Danmark er ikke det eneste land, som har været genstand for ulovlige iranske
efterretningsaktiviteter. F.eks. er det offentligt kendt, at der for nyligt har været tilsvarende sager i
Frankrig.
EU, en række medlemsstater samt USA, Norge og Island har offentligt meddelt støtte til
Danmark efter afsløringen, og Udenrigsministeriet har over for EU28 givet udtryk for
regeringens ønske om at afsøge mulighederne for at se på yderligere fælles EU-tiltag, herunder
sanktioner, over for Iran.
EU har allerede en række sanktioner mod Iran og iranske personer, grupper og entiteter.
Disse sanktioner retter sig blandt andet imod brud på menneskerettighederne og aktiviteter
relateret til masseødelæggelsesvåben.
3. Formål og indhold
I forlængelse af den danske sag ønsker regeringen at samle politisk opbakning i EU til at
iværksætte yderligere tiltag over for Iran.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
6. Gældende dansk ret
6
 Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - inkl. forsvar) den 19.-20. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-18
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke på nuværende tidspunkt at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred støtte til Danmarks reaktion på den konkrete sag. Dertil forventes opbakning
fra en række nøglelande til ønsket om igen at drøfte yderligere fælles EU-tiltag, herunder
sanktioner, over for Iran, mens der dog fortsat må forventes skepsis fra andre medlemsstater.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark tager sagen om iranske ulovlige efterretningsaktiviteter og det planlagte attentat på
dansk jord særdeles alvorligt, ligesom Danmark blandt andet er bekymret over Irans
destabiliserende regionale adfærd og ballistiske missilprogram. Regeringen bakker ikke desto
mindre op om atomaftalen med Iran, så længe Iran overholder aftalens forpligtelser, navnlig
fordi aftalen giver det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) adgang til at kontrollere Irans
atomprogram.
Regeringens opbakning til atomaftalen er imidlertid ikke til hinder for en balanceret tilgang til
Iran, der giver EU mulighed for at reagere på Irans bekymrende adfærd
–
i Europa, i regionen,
og hvad angår ballistiske missiler
–
og samtidig arbejder på at bevare atomaftalen, da fortsat
kontrol med Irans atomprogram er i dansk interesse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen vedrørende dansk ønske om at samle politisk opbakning i EU til at iværksætte yderligere
tiltag over for Iran har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Iran har senest
været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 25. maj 2018 til orientering.
7
 Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - inkl. forsvar) den 19.-20. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-18
1965363_0008.png
4. Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der ventes en drøftelse af aktuelle udviklinger i Ukraine med fokus på konflikten mellem Ukraine og Rusland,
herunder især de planlagte ”valg” den 11. november 2018 i de selvudnævnte folkerepublikker i Donetsk
og
Luhansk samt den forøgede spænding i Det Azovske Hav. Der forventes på rådsmødet udtrykt fortsat
opbakning til EU’s ikke-anerkendelse
af den illegale russiske annektering af Krim, lige som der forventes fortsat
støtte til implementeringen af Minsk-aftalen som den politiske løsning på konflikten i det østlige Ukraine.
2. Baggrund
Fokus for drøftelsen forventes at være på konflikten mellem Ukraine og Rusland i det østlige
Ukraine og i relation til Krim på baggrund af den seneste tids udvikling.
Det blev den 7. september 2018 besluttet i de såkaldte parlamenter i de selvudnævnte
folkerepublikker i Donetsk og Luhansk at udskrive ”parlaments- og premierministervalg” til den
11. november. Valgene kan ses som et led i bestræbelserne på at konsolidere de selvudnævnte
folkerepublikker og forsøge at legitimere deres ledere. Minsk-aftalen udgør den politiske ramme
for en løsning af konflikten i det østlige Ukraine. Ifølge Minsk-aftalen skal lokalvalg i det østlige
Ukraine foregå i overensstemmelse med ukrainsk
lov og følge OSCE’s standarder, herunder
valgobservation fra ODIHR. EU har på denne baggrund opfordret til respekt for Ukraines
suverænitet og gennemførelse af Minsk-aftalen samt i denne sammenhæng gjort det klart, at
udskrivningen af valgene den 11. november er i modstrid med Minsk-aftalen.
Der er overordnet set ingen fremskridt at spore i forhandlingerne i Normandiet-formatet
(Tyskland, Frankrig, Rusland og Ukraine) om implementeringen af Minsk-aftalen, og heller ikke i
de tilknyttede drøftelser om indsættelse af en fredsbevarende FN-styrke i det østlige Ukraine. I
EU er der enighed om at fastholde sanktionspresset på Rusland, indtil Minsk-aftalen er fuldt
implementeret. EU’s økonomiske sanktioner over for Rusland blev
således i juli måned forlænget
for seks måneder til udløbet af januar 2019.
Den russiske annektering af Krim er blevet fulgt op af en russisk militær opbygning på Krim og
en forværring af menneskerettighedssituationen på Krim, ikke mindst for Krim-tatarerne.
Præsident Putin indviede i maj 2018 Kerch-broen, som forbinder det russiske fastland med det
ulovligt annekterede Krim. I forlængelse heraf er spændingen den seneste tid forøget i Det
Azovske Hav på baggrund af russisk kontrol og inspektion af såvel ukrainske som andre landes
kommercielle skibe, som besejler de ukrainske havne ved det azovske hav. Denne chikane mod
skibsfarten har alvorlige økonomiske konsekvenser for de ukrainske havnebyer og det sydøstlige
Ukraine.
2019 er valgår i Ukraine med første runde af præsidentvalget den 31. marts og parlamentsvalg i
efteråret.
3. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af aktuelle udviklinger i Ukraine med vægt på konflikten med
Rusland. EU forventes at bekræfte ikke-anerkendelsen af den illegale russiske annektering af
8
 Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - inkl. forsvar) den 19.-20. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-18
Krim og opbakningen til Minsk-aftalen som grundlag for en politisk løsning af konflikten i det
østlige Ukraine. Såfremt ”valgene” i de selvudnævnte folkerepublikker finder sted den 11.
november, må EU forventes at udtrykke kritik af den manglende respekt for Minsk-aftalen.
Herudover forventes den russiske adfærd og udviklingen i Det Azovske Hav drøftet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til EU’s ikke-anerkendelsespolitik
i forhold til Krim samt til
behovet for implementering af Minsk-aftalen som grundlag for en politisk løsning af konflikten i
det østlige Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil i relation til konflikten i det østlige Ukraine støtte fuldt ud op om Ukraines
suverænitet og territoriale integritet og om en fuld implementering af Minsk-aftalen. Regeringen
støtter
fuldt ud EU’s ikke-anerkendelsespolitik
i forhold til Ruslands illegale annektering af Krim.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 16. marts 2018 til
orientering.
9
 Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - inkl. forsvar) den 19.-20. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-18
1965363_0010.png
5. Sikkerhed og forsvar
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den 19. november 2018 ventes en bred drøftelse af status for
arbejdet med at styrke EU-samarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet. Rådet ventes at vedtage
rådskonklusioner om en række af de initiativer, der er blevet iværksat som led heri, herunder etableringen af det
permanente strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO), EU’s militære planlægnings-
og
gennemførelsesenhed
(MPCC) samt forslaget om en ”Civilian CSDP Compact”, som skal styrke EU’s civile
samarbejde på sikkerhedsområdet i forbindelse med indsatser uden for EU. Drøftelsen af sikkerhed og forsvar
afholdes med deltagelse af EU’s udenrigs-
og forsvarsministre.
2. Baggrund
Siden lanceringen af EU’s Globale Strategi i juni 2016 er der sket en markant udvikling af EU’s
sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde
(CSDP) og EU’s forsvarsdimension mere generelt.
Udviklingen har udmøntet sig i iværksættelsen af en række konkrete initiativer. Det Europæiske
Råd fastlog senest i juni 2018, at der er gjort væsentlige og vigtige fremskridt på forsvarsområdet
i EU.
Den 11. december 2017 vedtog Rådet (udenrigsanliggender) en afgørelse om iværksættelsen af
det
permanente strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO). Alle EU’s
medlemslande med undtagelse af UK, Malta og Danmark deltager i samarbejdet. Danmark
deltager ikke i PESCO som følge af forsvarsforbeholdet. Rådet har det seneste år haft fokus på
implementeringen af samarbejdet. Rådet vedtog i juni en afgørelse om et fælles regelsæt for
styringen af PESCO-projekter samt i oktober en henstilling vedrørende opstilling af rækkefølgen
for opfyldelse af de mere bindende PESCO-forpligtigelser og specificeringen af præcise mål for
samarbejdet. Der vil også skulle iværksættes nye PESCO-projekter, der skal supplere de første 17
projekter, der blev igangsat i marts i år. Næste skridt vil være at træffe beslutning om de generelle
betingelser for tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter.
Rådet vedtog den 8. juni 2017 en afgørelse om etablering af den militære planlægnings- og
gennemførelseskapabilitet
(MPCC) inden for EU’s militære stab
(EUMS). Danmark deltager ikke
i MPCC som følge af forsvarsforbeholdet. MPCC er en kommando- og kontrolstruktur uden for
indsatsområdet på militærstrategisk niveau, der er ansvarlig for den operative planlægning og
gennemførelsen af EU’s missioner uden udøvende beføjelser, dvs. EU’s træningsmissioner
(for
øjeblikket i Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Mali). Enheden skal gøre det muligt for
missionerne lokalt at koncentrere sig om konkrete aktiviteter i forbindelse med deres mission
med bedre støtte fra Bruxelles. MPCC skal arbejde tæt sammen med sit civile modstykke, Den
Civile Planlægnings og Gennemførelseskapacitet (CPCC). Inden udgangen af 2020 skal Rådet
gøre status for MPCC på baggrund en rapport udarbejdet af EU’s høje repræsentant. Fokus
ventes at være på retningen for den fremadrettede udvikling af enheden og dens mandat. MPCC
har aktuelt betydelige udfordringer i relation til besættelse af faste stillinger.
Mens store dele af udviklingen af EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde har fundet
sted på det militære område, ses nu et stigende fokus på også at styrke den civile del af CSDP-
samarbejdet. En bred gruppe af lande, heriblandt Danmark, har peget på behovet for at styrke
10
 Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - inkl. forsvar) den 19.-20. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-18
EU’s
civile kapacitet til at reagere på stadig mere komplekse trusler i Europas nærområder. Dette
skal bl.a. ses i lyset af, at antallet af civile missioner og antallet af udsendte eksperter har været
faldende siden 2014 til trods for den forværring, der samtidig er sket i sikkerhedssituationen.
Det hidtidige arbejde med at styrke EU’s civile CSDP-samarbejde
har især fokuseret på at
tilpasse de overordnede prioriteter for samarbejdet. Rådet vedtog således konklusioner i maj
2017 om, at missionerne i tillæg til de hidtidige kerneopgaver, som er politiindsatser,
retshåndhævelse og civil administration, fremover også skal arbejde med indsatser vedrørende
illegal migration, grænsekontrol, terrorbekæmpelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, i et
tættere samspil med de relevante nationale myndigheder på navnlig migrations- og
udviklingsområdet.
Dertil kommer, at missionerne står over for en række strukturelle udfordringer, som mindsker
missionernes gennemslagskraft, hvilket især er fokus for de aktuelle drøftelser. Det gælder bl.a.,
at mange civile CSDP-missioner er underbemandede fordi medlemslandene ikke sender
tilstrækkeligt personale til missionerne, og at der er knaphed på de stadig mere specialiserede
kompetencer, der efterspørges på missionerne. Derudover er beslutningsprocesserne ifm.
deployering ofte for tunge til at reagere tilstrækkelig hurtigt på en krisesituation, og systemet er
ikke tilstrækkeligt i stand til at samle op på indhøstede erfaringer.
3. Formål og indhold
På rådsmødet den 19. november 2018 ventes drøftelsen at føre til vedtagelsen af
rådskonklusioner om sikkerhed og forsvar, der bl.a. tager højde for udviklingen af PESCO-
samarbejdet og MPCC samt vedtager en civil CSDP-compact, der skal føre til en styrkelse af den
civile dimension af EUs CSDP. Drøftelsen finder sted med deltagelse af
EU’s udenrigs-
og
forsvarsministre.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelserne i sig selv forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. De enkelte, kommende initiativer under implementeringsplanen vil blive
vurderet, når de konkrete forslag foreligger. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet
ikke i finansieringen af militære aktiviteter i EU-regi.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU’s medlemslande generel opbakning til en styrkelse af de civile såvel som
militære dele af EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde.
11
 Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - inkl. forsvar) den 19.-20. november 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/11-18
10. Regeringens generelle holdning
Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af
afgørelser og aktioner inden for EU, som har hjemmel i bestemmelser, der er angivet i
forsvarsforbeholdet, og som har indvirkning på forsvarsområdet. Det gælder bl.a. PESCO og
MPCC. Regeringen støtter overordnet ambitionen om at øge mulighederne for, at EU kan
bidrage til at håndtere Europas sikkerhedsudfordringer. I de videre drøftelser vil regeringen
fortsat arbejde for, at der lægges vægt på, at udviklingen af EU’s sikkerheds-
og
forsvarsdimension i videst muligt omfang sker i komplementaritet med NATO. Danmark har
gennem et årti opbygget en markant profil ift. EU’s civile CSDP-samarbejde,
som ikke er
omfattet af det danske forsvarsforbehold. Danmark støtter en ambitiøs Compact, som forpligter
både medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke den civile del af CSDP, herunder konkrete
initiativer, der skal resultere i øget beslutningskraft og kommunikation af missionernes resultater,
styrkede civile kapaciteter, mere fleksible missioner og mere effektiv rekruttering.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Status for udviklingen af EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde blev senest forelagt
for Folketingets Europaudvalg den 22. juni 2018 til orientering.
12