Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3659 - økofin Bilag 1
Offentligt

22. november 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2018

1) Forslag om skat på omsætning af visse digitale tjenester

Generel indstilling

KOM(2018)148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Styrkelse af bankunionen - Bankpakken

– revision af EU’s kapitalkravsregler

(CRR/CRD IV) og afviklingsregler (BRRD/SRMR)

Fremskridtsrapport

KOM(2016)850, KOM(2016)854, KOM(2016)851 og KOM(2016)852

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Styrkelse af bankunionen - Forslag til en fælles indskydergarantiordning (EDIS)

Fremskridtsrapport

KOM(2015)586

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapport og udkast til anbefalinger til euro-

området som helhed

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2018)758, KOM(2018)759, KOM(2018)770

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Forslag vedr. regulering af tilsyn med, tilladelser og tredjelandsbestemmelser for cen-

trale modparter (CCP’er)

Tidlig forelæggelse

KOM(2017)331

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Forslag til ændring af strukturdirektivet for alkohol

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

8) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)801, KOM(2018)802, KOM(2018)803, KOM(2018)804,

KOM(2018)805, KOM(2018)806, KOM(2018)809

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Rådskonklusioner om bekæmpelse af hvidvask

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Følger

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Dagsordenspunkt 2:

Bankpakken

–

revision

af EU’s kapitalkravsregler

(CRR/CRD IV) og afviklingsregler (BRRD/SRMR)

–

fremskridtrapport vedr. trilogforhandlinger

KOM(2016)850 (revision af CRR), KOM(2016)854 (revision af CRD IV), KOM(2016)851

(revision af SRM-forordningen) og KOM(2016)852 (revision af BRRD)

1. Resume

Der forventes på ECOFIN 4. december 2018 en status på forhandlingerne om forslagene til

revision af EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) og afviklingsregler (BRRD/SRMR),

den såkaldte bankpakke, som aktuelt forhandles i trilog mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslagene har stor betydning for danske penge- og realkreditinstitutter. Der er indtil nu afholdt

en række trilogmøder. Der sigtes efter politisk enighed snarest, om muligt i slutningen af 2018.

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag rettet mod status for trilogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet. For yderligere uddybning af forslagene henvises til samlenotater om sagen tidligere

forelagt Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 25. maj 2018, hvor Rådet opnå-

ede enighed (en generel indstilling). Der henvises også til samlenotat forelagt forud for ECOFIN

5. december 2017, hvor regeringen tog forhandlingsoplæg i sagen samt til grund- og nærhedsnota-

terne oversendt til Folketingets Europaudvalg hhv. den 31. januar 2017 (BRRD) og den 28.

februar (CRR/CRD IV).

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af lovgivningsforslag vedr.

regulering af kreditinstitutter i EU, som blev præsenteret på ECOFIN 6. december

2016. Pakken indeholdt bl.a. forslag om revision af kapitalkravsforordningen (CRR)

og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) fra 2013. Pakken indeholder bl.a. også en revi-

sion af EU’s krisehåndteringsdirektiv (BRRD) og af forordningen om den fælles

afviklingsmekanisme i bankunionen. Pakken omfatter alle EU-lande, og indgår

samtidig som et risikoreduktionstiltag i styrkelsen af bankunionen.

Der blev opnået enighed i Rådet om revisionen af CRR/CRD IV og BRRD/SRMR

på ECOFIN 25. maj 2018. Europa-Parlamentet fastlagde sin forhandlingsposition

i juni 2018. Trilogforhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet blev ind-

ledt i juli 2018 under det nuværende østrigske formandskab. Ifølge erklæringen fra

udvidet eurotopmøde ifm. Det Europæiske Råd 28.-29. juni 2018 skal der opnås

enighed om bankpakken inden udgangen af 2018. Der sigtes på politisk enighed i

trilogforhandlingerne i sagen snarest, om muligt i slutningen af 2018.

3. Formål og indhold

Forslaget vedr. revision af CRR/CRD IV har til formål at styrke EU-landenes kre-

ditinstitutters modstandsdygtighed yderligere. Forslaget gennemfører bl.a. en række

eksisterende internationale standarder fra Basel-Komitéen i EU-reguleringen, som

alle kan have stor betydning for det danske realkreditsystem. Det drejer sig om de

såkaldte Basel III-standarder i form af særligt et gearingskrav (dvs. krav til kapital i

forhold til institutters ikke-risikovægtede aktiver) og krav om stabil finansiering

(NSFR). Det drejer sig derudover om implementering af Basel-standarder vedr.

markedsrisiko. Markedsrisiko vedrører risikoen for at et institut lider tab som følge

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

af kursudsving og andre ændringer på finansielle instrumenter, fx aktier og obliga-

tioner. Derudover skal forslagene forbedre de eksisterende regler, der blev indført

efter finanskrisen, ved bl.a. at sikre mere proportionalitet i lovgivningen samt en vis

harmonisering af EU-landenes og de kompetente myndigheders valgmuligheder i

reguleringen, herunder vedr. fastsættelsen af søjle II-krav (krav til institutternes in-

dividuelle solvensbehov). Desuden indebærer kompromisforslaget en revision af

rammerne for makroprudentielle instrumenter, som skal bidrage til at imødegå op-

bygning af uforholdsmæssige finansielle risici.

Særligt forslaget vedr. BRRD/SRMR har til formål at indføje en global standard for

tabsabsorberede kapital for

globale SIFI’er (TLAC-standarden)

i EU, samt at til-

passe det tilsvarende allerede eksisterende EU-krav til nedskrivningsegnede passiver

(NEP-kravet), så TLAC- og NEP-kravene bliver konsistente. Bl.a. skal NEP-kravet

fremadrettet fastsættes som en procentsats af institutternes samlede ikke-risikovæg-

tede aktiver og en procentsats af institutternes risikovægtede aktiver, og ikke alene

af passiverne som i dag. TLAC-standarden gælder alene globale systemiske banker

(G-SIFI’er).

Trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet

Det østrigske formandskab forestår trilogforhandlingerne for Rådet på basis af den

enighed og mandat, som blev opnået i ECOFIN 25. maj 2018. Det er endnu uklart,

om der på ECOFIN 4. december 2018 bliver tale om en status på sagen mhp. videre

trilogforhandlinger, eller om ECOFIN vil blive forelagt et samlet kompromisfor-

slag til godkendelse. Dette ventes at afhænge af de videre trilogforhandlinger. Der

er indtil nu afholdt en række trilogmøder, men uden endnu at være nået til enighed.

Stort set samtlige delelementer i bankpakken har været drøftet i trilogforhandlin-

gerne, både emner i revision af CRR/CRD IV og emner i revision af BRRD/SRMR.

Det er endnu uklart, hvad et endeligt kompromis på emnerne i pakken vil blive. På

baggrund af trilogforhandlingerne arbejder det østrigske formandskab på teknisk

niveau i Rådet på et muligt samlet kompromis på de forskellige emner.

Hvad angår revisionen af CRR/CRD IV har centrale emner i trilogforhandlingerne

bl.a. været rammerne for at sætte søjle II-krav (krav om individuelt solvensbehov)

og rammerne for brug af makroprudentielle værktøjer (fx ekstra krav til store og

systemiske banker (SIFI-krav)). Rådets kompromis indebærer her på nogle områder

større fleksiblitet for myndighederne til at fastsætte sådanne krav sammenlignet

med Europa-Parlamentets ønsker, som generelt foretrækker mere harmoniserede

rammer for myndighedernes brug af disse instrumenter. Derudover har man bl.a.

drøftet støttefaktorer (dvs. lempelser i kapitalkravet) vedr. eksponeringer overfor

små og mellemstore virksomheder og infrastrukturinvesteringer, hvor Europa-Par-

lamentet ønsker en udvidelse af støttefaktoren sammenlignet med Rådets kompro-

mis og tillige ønsker grønne støttefaktorer indført. Der har også været drøftelser

om tekniske aspekter af særligt gearingskravet og definitionen af regulatorisk kapi-

tal. Spørgsmålet om proportionalitet i reglerne afhængig af størrelse af de finaniselle

virksomheder har også været drøftet, hvor Europa-Parlamentet på nogle områder

ønsker endnu større hensyn til mindre finansielle virksomheder fsva. krav om rap-

portering og offentliggørelse, sammenlignet med Rådets kompromis, men samtidig

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

på andre områder ønsker flere rapporterings- og offentliggørelseskrav vedr. f.eks.

grønne og sociale risici. Endelig er drøftet enkelte forslag til anti-hvidvask- og ter-

rorfinansieringsforanstaltninger på baggrund af henvendelse herom fra Den Euro-

pæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Det drejer sig dels om et styrket retsgrundlag

for at udveksle information mellem nationale tilsynsmyndigheder, dels om at styrke

hvidvaskkontrollen ifm. bl.a. tilladelsesprocessen, egnethedsvurderinger (fit&pro-

per) og tilsyns- og kontrolprocessen.

Ift. revisionen af BRRD/SRMR har et centralt tema i trilogforhandlingerne bl.a.

været niveau (kalibrering) for og kravene til efterstillelse af (subordinering) ned-

skrivningsegnede passiver (MREL/NEP-krav). Rådets kompromis indebærer en

strammere kalibrering end hvad Europa-Parlamentet ønsker, ligesom Europa-Par-

lamentet generelt ønsker at begrænse kravet om efterstillelse af passiver sammen-

lignet med Rådets kompromis. Der har ligeledes været drøftelser af myndigheder-

nes muligheder for at sanktionere institutterne ved brud på MREL-kravet, herunder

muligheden for at sætte restriktioner på det maksimale udlodningsbeløb. Man har

også drøftet moratorium (myndighedsværktøj til kortvarig indefrysning af indskud

mhp. at forhindre yderligere udtræk af indskud fra en bank i problemer), hvor Eu-

ropa-Parlamentet ønsker yderligere betingelser sammenlignet med Rådet for at

iværksætte moratorium.

Derudover har der, fælles for både CRR/CRD IV og BRRD/SRMR, bl.a. været

drøftet balancen mellem hjem- og værtslande. En prioritet for Rådet i trilogfor-

handlingerne er generelt fastholdelse af Rådets kompromis fsva. angår den over-

ordnede balance i kompetencer til hhv. hjem- og værtslande, som en række EU-

lande lægger særligt stor vægt på.

Der henvises til grund- og nærhedsnotater og de tidligere samlenotater om sagen

for uddybninger af de ovenfor nævnte områder.

En endelig aftale ventes at skulle finde en balance mellem alle pakkens elementer,

herunder de centrale elementer i trilogforhandlingerne beskrevet ovenfor. På det

foreløbige grundlag på nuværende tidspunkt ventes en endeligt samlet aftale mellem

Rådet og Europa-Parlamentet at tage højde for centrale danske prioriteter og ligge

inden for rammerne af regeringens mandat. Centrale danske prioriteter fsva.

CRR/CRD IV vedrører særligt gennemførelse i EU af Basel-standarder vedr. mar-

kedsrisiko, gearingskrav og stabil finansiering (NSFR), som har stor betydning for

danske kreditinstitutter, herunder dansk realkredit, samt fsva. BRRD/SRMR ram-

merne for fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver (MREL).

Der vil dog først blive endelig klarhed om i hvilket omfang et foreslået endeligt

kompromis vil ligge inden for rammerne af Rådets kompromis og regeringens man-

dat i sagen, når formandskabet er længere med at afsøge kompromiset med Europa-

Parlamentet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet fastlagde sin position på Kommissionens forslag i juni 2018.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

For uddybning henvises der til grund- og nærhedsnotat og tidligere samlenotater

oversendt til Folketingets Europaudvalg.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

For uddybning henvises der til grund- og nærhedsnotat og tidligere samlenotater

oversendt til Folketingets Europaudvalg.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget kan

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget forventes at medføre

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. For uddybning henvises til grund-

og nærhedsnotater og tidligere samlenotater oversendt til Folketingets Europaud-

valg.

8. Høringer

Der henvises til grund- og nærhedsnotater om revision af CRR/CRD IV af 28.

februar 2017 og grund- og nærhedsnotat af 31. januar 2017 om BRRD/SRMR over-

sendt til Folketingets Europaudvalg for gennemgang af høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der var bred støtte fra EU-landene til Rådets kompromis opnået i ECOFIN 25.

maj 2015. EU-landene ventes generelt at lægge vægt på, at det østrigske formand-

skab fortsætter forhandlingerne inden for rammerne af den opnåede enighed, samt

at et endeligt kompromis i trilogforhandlingerne fastholder den opnåede balance i

Rådets kompromis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Rådets kompromis om revision af CRR/CRD og

BRRD/SRMR, som i væsentlig grad vurderes at imødekomme danske prioriteter i

sagen. Regeringen støtter, at det østrigske formandskab fortsætter trilogforhandlin-

gerne inden for rammerne af dette mandat. En endelig aftale skal i al væsentlighed

fastholde hensyn til danske prioriteter som aftalt i Rådets kompromis.

Regeringen støtter revisionen af CRR/CRD IV og BRRD/SRMR med det formål

at understøtte kreditinstitutternes robusthed og finansiel stabilitet, kreditformidling,

vækst og beskæftigelse. Regeringen finder det afgørende, at implementeringen af

globale standarder i EU, herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige euro-

pæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit.

På det foreløbige grundlag på nuværende tidspunkt ventes en endeligt samlet aftale

mellem Rådet og Europa-Parlamentet at tage højde for centrale danske prioriteter

og ligge inden for rammerne af regeringens mandat. Der vil dog først kunne ende-

ligt vurderes, når formandskabet er længere med at afsøge kompromiset med Eu-

ropa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater i sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 6. december 2016, 16. juni 2016, 5. december 2017, 13. marts 2018 og 25. maj

2018. Grund- og nærhedsnotat af 31. januar 2017 om BRRD/SRMR er oversendt

til Folketingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV af 28.

februar 2017 er også oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg gav forud for ECOFIN 5. december 2017 regeringen

mandat til at støtte en generel indstilling på baggrund af det daværende kompro-

misforslag. Rådet opnåede enighed om en generel indstilling på ECOFIN 25. maj

2018 på linje med mandatet.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Dagsordenspunkt 3:

Styrkelse af bankunionen: Forslag til en fælles ind-

skydergarantiordning (EDIS)

–

fremskridtsrapport

KOM(2015)586

1. Resume

Der forventes på ECOFIN 4. december 2018 en status om forslaget om en fælles indskyderfor-

sikringsordning i bankunionen (EDIS), fremsat 24. november 2015, herunder status for de tek-

niske forhandlinger herom. På teknisk niveau har man i 2. halvår 2018 drøftet forskellige mo-

deller for en mulig indledende likviditetsfase af EDIS, men uden at opnå enighed.

Det er aftalt i køreplanen for bankunionen vedtaget på ECOFIN 17. juni 2016, at der først

indledes politiske drøftelser om EDIS, når der er sket tilstrækkelige fremskridt med at reducere

risici i banksektoren. En sådan beslutning er ikke truffet endnu, og der ventes derfor ikke sub-

stansforhandlinger om forslaget på det kommende ECOFIN. Der er parallelt med de tekniske

drøftelser af EDIS-forslaget uformelle drøftelser i den udvidede eurogruppe af spørgsmålet om,

hvornår og under hvilke betingelser, politiske drøftelse af EDIS kan gå i gang, men der er foreløbigt

ikke konkluderet herpå eller opnået enighed om en tidsplan herfor.

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises generelt til tidligere samlenotater om sagen,

senest ifm. ECOFIN 22. juni 2018.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en

fælles indskyderforsikrings-

ordning (EDIS) i bankunionen

som supplement til bankunionens fælles tilsyn (SSM)

og fælles afviklingsregime (SRM),

jf. bilag 1.

Kommissionens forslag til EDIS er et

såkaldt risikodelingstiltag, hvor deltagende landes banker i fællesskab forsikrer sig

mod nogle risici ved bankkriser i de enkelte lande. EDIS vil omfatte bankunionens

deltagerlande, som aktuelt kun er eurolandene. Ikke-eurolande kan vælge at deltage

i bankunionen, og vil dermed også deltage i EDIS. Kommissionen fremlagde 11.

oktober 2017 i lyset af fastlåste tekniske forhandlinger om EDIS en

meddelelse om

færdiggørelse af bankunionen,

der bl.a. indeholder et bud på mulige kompromiser i for-

handlingerne om EDIS,

jf. bilag 2.

Udgangspunktet for arbejdet med risikodelings- og risikoreduktionstiltag er den kø-

replan for færdiggørelse af bankunionen, som ECOFIN vedtog 17. juni 2016. Kø-

replanen fastlægger bl.a., at politiske drøftelser om EDIS først indledes, når der er

sket tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion.

I den udvidede eurogruppe 21. juni 2018 og det udvidede eurotopmøde 28.-29. juni

2018 nåede EU-landene til enighed om de første beslutninger i styrkelsen af bank-

unionen.

Landene vedtog en erklæring, som bl.a. fremhæver, at der skal laves en

køreplan for indledning af politiske drøftelser om EDIS.

I møder i den udvidede eurogruppe og i udvidede eurotopmøder deltager alle EU-lande på nær UK.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

I udvidet eurogruppe drøftes på den baggrund aktuelt, hvilke konkrete betingelser

vedr. risikoreduktion, der skal være opfyldt, før der kan indledes politiske drøftelser

om EDIS, og hvilke yderligere betingelser, der skal være opfyldt, før eventuelle for-

skellige faser af EDIS kan etableres. Der er foreløbigt ikke konkluderet herpå eller

opnået enighed om en tidsplan herfor.

3. Formål og indhold

Status for tekniske drøftelser om EDIS

EDIS drøftes aktuelt på teknisk niveau i Rådet. Man har i 2. halvår 2018 drøftet

forskellige modeller for en mulig indledende fase af EDIS, men uden at opnå enig-

hed,

jf. tabel 1.

Fælles for alle de drøftede modeller er, at der i en mulig indledende

fase af EDIS alene ydes

likviditetsstøtte

baseret på midler fra bankerne og ikke

tabsde-

ling

baseret på midler fra bankerne. Både likviditets- og tabsdækning baseret på mid-

ler fra bankerne er en del af Kommissionens 2015-forslag.

Tabel 1

Fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)

–

mulige modeller for indledende likviditetsfase

Model

Genforsikring (Reinsu-

rance)

Foreslået af Kommissio-

nen i meddelelse fra

2017

Beskrivelse

System af fælles fond

(DIF) og nationale

DGS’er (fonde)

Mulig likviditetsstøtte fra

fælles fond øges grad-

vist. Pågældende natio-

nal fond bruges først,

dernæst fælles fond. In-

gen deling af tab

Hybrid model

Foreslået af østrigske for-

mandskab i 2. halvår 2018

System af fælles fond og

nationale fonde. Kombine-

rer genforsikring og obliga-

torisk långivning

Likviditetsstøtte. Pågæl-

dende national fond bruges

først, dernæst fælles fond

og til sidst obligatorisk lån-

givning fra alle nationale

fonde. Ingen deling af tab

Obligatorisk långivning (Man-

datory lending)

Drøftet under bulgarske formand-

skab i 1. halvår 2018

Kan udformes som a) netværk af

nationale fonde, b) central styring

af obligatorisk långivning mellem

fonde, men ingen fælles fond, c)

central styring og central fond

med nationale afdelinger

Likviditetsstøtte via obligatoriske

lån mellem nationale fonde/afde-

linger i fælles fond, evt. loft på lån.

Pågældende national fond bruges

først, dernæst andre nationale

fonde/afdelinger. Ingen deling af

tab

Støtte

Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af papir fra det østrigske formandskab.

Et udestående spørgsmål er, om man efter en mulig første fase med likviditetsdæk-

ning skal gå over til fuld risikodeling mellem deltagerlandene banker, hvor der etab-

leres en egentlig fælles indskydergaranti, som både kan dække likviditet og tab.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på EDIS-forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til EDIS-forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

For uddybning henvises der til grund- og nærhedsnotat og tidligere samlenotater

oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

For uddybning henvises der til grund- og nærhedsnotat og tidligere samlenotater

oversendt til Folketingets Europaudvalg.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

EDIS vil være fuldt finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande. EDIS-for-

slaget har således ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget kan, af-

hængig af sin udformning og gennemførelse, have indirekte positive statsfinansielle

konsekvenser i de deltagende lande og i EU som helhed, i det omfang forslaget

understøtter en højere grad af finansiel og økonomisk stabilitet.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formålet med EDIS-forslaget er bl.a. at bidrage til en højere grad af finansiel stabi-

litet og kan i givet fald have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. De sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for de enkelte deltagende lande vil bl.a. afhænge

af, om der er væsentlige forskelle i risici for træk på EDIS på tværs af lande. EDIS

har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark i den situation, hvor Dan-

mark ikke deltager.

8. Høringer

Sagen har været i ekstern høring ifm. regeringens udarbejdelse af grund- og nær-

hedsnotat om EDIS til Folketingets Europaudvalg. Der henvises til grund- og nær-

hedsnotatet for høringssvarene oversendt til Europaudvalget 13. januar 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er delte meninger blandt landene om, hvordan der skal gøres fremskridt med

EDIS. En række EU-lande lægger stor vægt på EDIS og ønsker, at der gøres frem-

skridt med EDIS nu, mens en række andre EU-lande fortsat er tilbageholdende og

lægger vægt på risikoreduktion før EDIS.

Et centralt spørgsmål drøftet i udvidet eurogruppe er, om fremskridt med EDIS

skal knyttes til en reform af den finansielle regulerings særbehandling af bankers

statseksponeringer (RTSE), der i hovedreglen anses for risikofri, og hvor der derfor

ikke stilles krav til bankerne om kapital til at modstå tab eller er grænser for, hvor

mange statseksponeringer, bankerne må holde. Der er indtil videre ikke opnået

enighed om en sådan kobling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Fra dansk side vil man kunne støtte at indlede politiske forhandlinger om EDIS-

forslaget, hvis der er generel enighed om det.

Regeringen lægger vægt på, at alle EU-lande, herunder ikke-eurolande, indgår i ar-

bejdet med EDIS-forslaget, og at det fastholdes, at ikke-eurolande har mulighed for

at deltage i bankunionen, herunder EDIS, på ligeværdige vilkår med eurolande. Der

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

lægges vægt på fastholdelse af rimelige vilkår for ikke-eurolandes eventuelle ind- og

udtræden af EDIS.

Regeringen støtter arbejdet med risikoreduktion og risikodeling, herunder EDIS,

på basis af køreplanen for bankunionen. Kommissionens meddelelse fra 2017 vur-

deres at give et konstruktivt bud på kompromiser om EDIS mv. Regeringen er åben

for at drøfte, hvordan EDIS kan konstrueres i sammenhæng med risikoreduktions-

tiltag. Det støttes generelt, at etableringen og indfasning af EDIS betinges af frem-

skridt med på forhånd aftalte risikoreduktionstiltag. Det bør i givet fald være op til

Rådet at beslutte, hvornår betingelserne er opfyldte.

EDIS vurderes potentielt at kunne bidrage til at bryde linket mellem et lands stats-

finanser og banker og derved styrke bankunionen. De allerede vedtagne elementer

af bankunionen i form af fælles tilsyn og afviklingsregime, herunder princippet om,

at omkostninger ved nødlidende banker skal håndteres via nedskrivning af aktio-

nærer og kreditorer (bail-in) og ikke via statsfinanserne (bail-out), vurderes dog at

være langt de vigtigste elementer i bankunionen. Dette skal også ses i lyset af, at

EU-reglerne giver indskud en præferencestilling i afviklingssituationer, hvor ind-

skud bærer tab sidst, hvilket alt andet lige reducerer behovet for EDIS.

Regeringen støtter, at konsekvenserne af EDIS analyseres nærmere, herunder be-

tydningen af EDIS for det indre marked. Det er relevant for at vurdere merværdien

af EDIS.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. EDIS for Folketingets Europaudvalg,

herunder senest ifm. ECOFIN 22. juni 2018, samt til grund- og nærhedsnotat sendt

til Europaudvalget 13. januar 2016.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Bilag 1: Kommissionens 2015-forslag til en fælles indskydergarantiordning

Kommissionen 2015-forslag indebærer en gradvis overgang til en fuldstændig deling

af indskydergarantirisici i bankunionen fra 2024 i tre faser:



En genforsikringsfase 2017-19

(”reinsurance” fase), hvor DIF dækker

oversky-

dende

tab og likviditetsbehov efter en national indskydergarantiordning, dvs. ef-

ter den nationale ordning er helt opbrugt;



en fælles forsikringsfase 2020-23

(”co-insurance” fase), hvor DIF i stigende

grad dækker tab og likviditetsbehov

sammen

med en national indskydergaranti-

ordning, dvs. DIF skal bidrage fra første euro;



en fuld forsikringsfase fra 2024 (”full insurance” fase), hvor DIF dækker 100

pct. af tab og likviditetsbehov.

DIF skal ifølge forslaget udgøre 0,8 pct. af de dækkede indlån i bankerne i deltager-

landene. DIF skal ifølge forslaget nå dette målniveau i 2023. Undervejs i opbyg-

ningsperioden betaler institutterne bidrag til både EDIS og den relevante nationale

indskydergaranti parallelt. Midlerne i DIF vil gradvist udgøre en større og større

andel af de samlede midler sammenlignet med de midler, som er til rådighed i de

nationale indskydergarantifonde i de deltagende lande.

Kreditinstitutternes bidrag til DIF vil blive risikobaserede, dvs. de omfattede insti-

tutter skal betale et bidrag til DIF skønsmæssigt svarende til den risiko, som de

påfører DIF i forhold til andre institutter, således at institutter med højere risiko for

træk på EDIS betaler højere bidrag til EDIS og omvendt.

EDIS skal anvendes til at finansiere tab på indskud og likviditetsbehov, så indsky-

dergarantien i EU på 100.000 euro kan opretholdes. Det bemærkes, at indskud, som

ikke er omfattet af indskydergaranti (dvs. store indskud over 100.000 euro) samt

indskydergarantiordninger, har en prioritetsstilling i EU-reglerne (jf. BRRD), dvs.

de står sidst til at dække tab efter egentlig kernekapital, hybrid kernekapital, supple-

rende kapital, junior kreditorer og senior kreditorer. Det er såkaldt indskyderpræfe-

rence.

Prioritetsstillingen reducerer alt andet lige risikoen for, at store indskud samt

indskydergarantifonde, både nationale og EDIS/DIF, skal dække tab, og mindsker

følgeligt også alt andet lige risikoen for, at nationale indskydergarantiordninger får

brug for at trække på en fælles indskydergaranti.

Indskydergarantifonde kan bidrage med finansiering med et beløb svarende til det

beløb, som indskydernes dækkede indskud ville være blevet nedskrevet med, hvis

de havde været omfattet af bail-in. Indskydergarantifonden indgår således i tabs-

rækkefølgen i stedet for indskyderne dækket af garantien.

Bilag 2: Kommissionens 2017-meddelelse om færdiggørelse af bankunionen

Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 11. oktober 2017 i lyset af den fastlåste

forhandlingssituation som et muligt kompromis, at EDIS til en start vil indebære

en genforsikringsordning

(”re-insurance”),

hvor EDIS alene kan yde lån (likviditet)

til nationale indskydergarantiordninger til at dække overskydende likviditetsbehov,

Indskydergarantiordninger kan påføres tab, når de skal sikre, at indskydergarantien på 100.000 euro opretholdes, så ind-

skud omfattet af indskydergarantien friholdes fra tab.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

men ikke bidrage til at dække overskydende tab som i Kommissionens 2015-forslag.

Lån fra EDIS kan dække en gradvist stigende del af overskydende likviditetsbehov,

dvs. efter at nationale indskydergarantiordninger har bidraget. Tab vil skulle håndteres

af de nationale indskydergarantiordninger alene.

Meddelelsen fremlægger endvidere muligheden for en

betinget indfasning af EDIS,

hvor

overgangen fra genforsikringsordningen (fase 1) til en fælles forsikringsordning (fase

2, ”co-insurance”)

ikke sker automatisk (som i Kommissionens 2015-forslag), men

afhængig af forskellige betingelser vedrørende risikoreduktion. Betingelserne kan fx

vedrøre en ny aktivgennemgang i bankerne for at adressere nødlidende lån (NPL).

Kommissionen lægger op til, at det skal være op til Kommissionen at vurdere, om

betingelserne for at overgå fra en fase til en anden er opfyldte.

Under den fælles forsikringsordning (fase 2) skal EDIS fuldt kunne dække likviditets-

behov og i stigende grad kunne dække tab parallelt med nationale indskydergaran-

tiordninger. Det kan potentielt indebære, at EDIS i sin endelige form ikke nødvendig-

vis vil indebære en fuld deling af indskydergarantirisici, men kun en delvis deling, mao.

at fase 3 (”full insurance”) i 2015-forslaget

kan suspenderes.

Kommissionen påpeger dog, at man fortsat finder, at en fælles tilgang til indskudsbe-

skyttelse ville sikre indskydere i bankunionen bedst, idet en fælles ordning vil kunne

bære større tab og dermed bedre sikre, at eventuelle fremtidige bankkriser ikke ville

betyde, at landene i bankunionen ville skulle stille offentlige midler til rådighed.

Kommissionen peger også på, at der i overgangen til EDIS er behov for yderligere

harmonisering af bestemmelser for nationale indskydergarantiordninger som fast-

lagt i direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS-direktivet besluttet i

2014, som omfatter alle EU-lande), hvor der ifølge Kommissionen fortsat er væ-

sentlige forskelle, fx i anvendelsen og finansieringen af indskydergarantifonde.

Yderligere harmonisering vil ifølge Kommissionen bidrage til at styrke både bank-

unionen og det indre marked. Ændring af DGS-direktivet mhp. mulig yderligere

harmonisering vil kræve forslag fra Kommissionen, som efterfølgende skal vedtages

af Rådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen peger derudover på, at der for at styrke nationale indskydergaranti-

ordninger og understøtte EDIS er behov for at ændre EU’s indskydergarantidirek-

tiv (DGS-direktivet) ved at styrke koordination og informationsudveksling mellem

nationale indskydergarantiordninger, kompetente tilsynsmyndigheder, den fælles

afviklingsmyndighed i bankunionen (SRB) og den europæiske banktilsynsmyndig-

hed (EBA). Kommissionen finder, at EBA skal gives beføjelser til at bidrage til

denne proces. Kommissionen peger på, at en styrket koordination og informations-

udveksling også vil lette ikke-eurolandes indtrædelse i EDIS.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Dagsordenspunkt 4:

Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapport og

udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed

KOM(2018)758, KOM(2018)759, KOM(2018)770

1. Resume

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester 2019 af 21. november 2018 indeholder

bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse, Kommissionens varslingsrapport under proceduren

for makroøkonomiske ubalancer og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske an-

befalinger til euroområdet som helhed for 2019.

Vækstundersøgelsen fastsætter prioriteterne for det økonomisk-politiske arbejde i EU i 2019,

der igen i år overordnet fokuserer på fremme af investeringer, strukturreformer og ansvarlig fi-

nanspolitik. Varslingsrapporten udpeger EU-lande, der har eller er i fare for at udvikle makro-

økonomiske ubalancer. 13 lande udpeges til nærmere analyse i 2019. Anbefalingerne til euro-

området som helhed, der bl.a. fokuserer på behovet for at sikre robuste økonomier i euroområdet,

vil danne baggrund for de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes offent-

liggjort i maj 2019 (som led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene).

Der ventes på ECOFIN 4. december 2018 en præsentation og indledende drøftelse af den årlige

vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområdet som helhed. ECOFIN

vil først vedtage rådskonklusioner om vækstundersøgelsen og varslingsrapporten på et senere

ECOFIN, forventeligt 22. januar 2019, hvor også anbefalingerne til euroområdet som helhed

ventes vedtaget.

2. Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i første halvår hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse

af national økonomisk politik i efteråret, herunder de nationale finanslove for det

efterfølgende budgetår. Det seneste europæiske semester blev afsluttet med vedta-

gelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 13. juli 2018.

Det europæiske semester 2019 indledes med

Kommissionens årlige vækstundersøgelse

(’Annual Growth Survey’,

AGS)

af 21. november 2018. Vækstundersøgelsen skit-

serer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-lan-

dene. I de kommende måneder vil vækstundersøgelsen danne grundlag for hori-

sontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN og Det

Europæiske Råd (DER). På DER 21.-22. marts 2019 forventes stats- og regerings-

cheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECO-

FIN 22. januar 2019 at vedtage generelle retningslinjer for EU-landenes økonomi-

ske politik.

Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet

som helhed

af 21. november har til formål at sikre koordination af den økonomiske

politik i eurolandene. Eurolandene skal således tage højde for euroområdeanbefa-

lingerne i deres reform- og stabilitetsprogrammer, som fremlægges senest i april

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

2019, ligesom anbefalingerne danner baggrund for Kommissionens udkast til lan-

despecifikke anbefalinger til eurolandene i maj 2019. Anbefalingerne til euroområ-

det vil blive drøftet på ECOFIN 4. december 2018 og forventes godkendt på

ECOFIN 22. januar 2019. Herefter tiltrædes de af DER 21.-22. marts 2019, før de

formelt ventes vedtaget af Rådet.

Kommissionen ventes i februar 2019 at offentliggøre en samlet økonomisk ana-

lyse for hvert EU-land, de såkaldte landerapporter. Landerapporterne vil omfatte

dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespeci-

fikke anbefalinger, dels de såkaldte dybdegående analyser under makroubalance-

proceduren. EU-landene fremlægger deres konvergens- eller stabilitetsprogram-

mer samt nationale reformprogrammer senest i april 2019. Kommissionen ventes

i maj 2019 med udgangspunkt i DER’s retningslinjer, EU-landenes

programmer

og anbefalingerne til euroområdet som helhed, at fremlægge udkast til rådsudtalel-

ser om EU-landenes programmer samt udkast til landespecifikke anbefalinger. På

den baggrund skal ECOFIN på rådsmødet 14. juni 2019 opnå enighed om råds-

udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om de lande-

specifikke anbefalinger. Herefter tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger

20.-21. juni 2019. Efterfølgende skal ECOFIN på rådsmødet i juli 2019 formelt

vedtage rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og landespeci-

fikke anbefalinger.

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør ram-

men for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske uba-

lancer. Formålet er på et tidligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge po-

tentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over

for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på

at korrigere dem. MIP’en

operationaliseres via en varslingsmekanisme med et

’scoreboard’ bestående af et antal

økonomiske indikatorer, som skal give en indle-

dende indikation på ubalancer.

Kommissionens

varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’, AMR)

for 2019 af

21. november 2018 indeholder værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-

det. Rapporten vurderer indikatorernes udvikling i alle EU-lande, og identificerer

de lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.

Efterfølgende vil Kommissionen, på baggrund af Rådets drøftelse af varslingsrap-

porten, fortage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have eller

være i fare for at opbygge ubalancer. De dybdegående analyser offentliggøres som

del af Kommissionens landerapporter ultimo februar 2019. I kraft af disse dybde-

gående analyser gennemføres efterfølgende en grundigere vurdering af, om det på-

gældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-

det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egent-

lige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korri-

gerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes

at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure,

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågæl-

dende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgningen på en henstilling skal

det pågældende land fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stil-

ling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af

ubalancerne.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 4. december 2018 ventes en første præsentation og drøftelse af

Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapport og forslag til anbefalinger til

euroområdet som helhed. ECOFIN vil ikke vedtage konklusioner på dette råds-

møde, men ventes at gøre dette på ECOFIN 22. januar 2019.

Den årlige vækstundersøgelse

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politikan-

befalinger for EU-landene.

I vækstundersøgelsen for 2019 fremhæver Kommissionen, at det går fremad med

den økonomiske genopretning i EU. EU27 ventes som helhed at opleve en BNP-

vækst på 2,2 pct. i 2018, og arbejdsløsheden ventes at falde fra 8,2 pct. i 2017 til

7,4 pct. i 2018 og falde yderligere til 7,0 pct. i 2019. Det samlede underskud på

den offentlige saldo i EU27 som helhed ventes nogenlunde konstant på mellem

0,6 og 0,8 pct. af BNP i årene 2018 til 2020.

Kommissionen understreger dog, at der fortsat er udfordringer. Flere EU-lande

oplever fortsat makroøkonomiske ubalancer og reformindsatsen er aftagende. Der

er fortsat forskel i vækstudviklingen mellem EU-landene, og der ventes kun en

moderat vækst på mellemlang sigt. Arbejdsløsheden er fortsat høj i flere lande, og

flere lande har fortsat høj offentlig og privat gæld. I andre lande ses begyndende

flaskehalse på arbejdsmarkederne, og flere lande oplever kun svag produktivitets-

vækst. Endvidere peger Kommissionen på risici relateret til usikkerhed på de glo-

bale markeder som følge af bl.a. handelskonflikter og geopolitisk uro.

I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sit fokus i prioriteterne for

den økonomiske politik i EU fra tidligere år: 1) fremme af investeringer, 2) gen-

nemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik.

Kommissionen nævner, at der er behov for at

fremme investeringer

for at styrke

potentialet for vækst og jobskabelse. EU-landene skal sikre gode rammer for

vækstfremmende private og offentlige investeringer. Kommissionen peger på, at

der er behov for at fremme investeringer i forskning og udvikling og i digital infra-

struktur. EU-landene bør endvidere prioritere investeringer i uddannelse og ar-

bejdsstyrkens egenskaber mhp. at fremme produktivitet og omstille arbejdsstyrken

i lyset af den teknologiske udvikling. Indsatsen skal endvidere bl.a. fokusere på at

fremme grønne investeringer.

Kommissionen anbefaler, at EU-landene

gennemfører strukturreformer

mhp.

at styrke produktivitet, social inklusion og kvaliteten i offentlige institutioner. For

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

at fremme

produktivitet

skal EU-landene gennemføre reformer, der nedbringer bar-

rierer for det indre marked, fremmer konkurrence, understøtter investeringer i ny

teknologi og sikre arbejdsstyrkens omstillingsevne. EU-landene skal sikre både

fleksibilitet og social sikring på arbejdsmarkederne for at fremme

social inklusion.

EU-landene bør bl.a. fokusere på at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik, lette

overgangen mellem job, øge incitamenterne til at arbejde og sikre tilstrækkelighed

i sociale sikringssystemer. EU-landene skal endvidere gennemføre reformer for at

effektivisere den offentlige sektor, nedbringe korruption, effektivisere juridiske sy-

stemer, øge digitalisering, samt generelt styrke reguleringen for at øge

kvaliteten i

offentlige institutioner.

EU-landene skal føre en

ansvarlig finanspolitik

og sikre makroøkonomisk stabi-

litet. Kommissionen fremhæver, at EU-landene skal sikre en troværdig indsats

mhp. efterlevelse af aftalte målsætninger for finanspolitikken i overensstemmelse

med de fælles finanspolitiske regler. Kommissionen understeger, at EU-lande med

høj offentlig gæld skal reducere denne og opbygge finanspolitiske buffere. EU-

landene skal generelt sikre langsigtet holdbarhed i finanspolitikken. Kommissio-

nen fremhæver, at EU-landene skal sikre en passende sammensætning og kvalitet i

de offentlige finanser. Endvidere fremhæver Kommissionen, at der er behov for

at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, herunder i banksektoren, for sikre

makroøkonomisk stabilitet.

Varslingsrapporten

Kommissionens varslingsrapport præsenterer en række økonomiske indikatorer,

som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske ubalancer. Rappor-

ten bygger på 2017-værdier for de respektive lande og indikatorer.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-

ser på at adressere makroøkonomiske ubalancer, men at der fortsat er risici relate-

ret til ubalancer i flere lande. Overordnet konkluderer varslingsrapporten, at der i

flere lande fortsat er høj privat gæld og at banksektoren i nogle lande fortsat står

overfor betydelige udfordringer, herunder udfordringer relateret til misligholdte

lån. En række lande har fortsat høje offentlige gældsniveauer, og andre lande har

store betalingsbalanceoverskud. Endvidere oplever nogle lande høje boligprisstig-

ninger og i nogle lande ses tiltagende vækst i enhedslønomkostningerne.

Kommissionen udpeger 13 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten for

2019. Der er tale om de 11 lande, der også havde ubalancer i de dybdegående ana-

lyser under makroubalanceproceduren for 2018 (Tyskland, Irland, Spanien, Ne-

derlandene, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal og Cypern).

Rumænien udpeges også til videre analyse, samt Grækenland, der nu ikke længere

er underlagt et finansielt hjælpeprogram og derfor indgår i overvågningen under

det europæiske semester

Kommissionen bemærker i varslingsrapporten, at Danmarks overskud på betalings-

balancen fortsat er højt. Vedvarende høje betalingsbalanceoverskud i Danmark har

Grækenland har som programland i de seneste år ikke været underlagt processerne under det europæiske semester.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

medvirket til opbygningen af store tilgodehavender i udlandet, hvilket genererer lø-

bende afkast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalingsbalanceoverskud.

Kommissionen peger på, at væksten i enhedslønomkostningerne ikke er alarmende

på trods af, at situationen på arbejdsmarkedet presser lønningerne op, og udviklin-

gen i produktiviteten er afdæmpet. Udviklingen i eksportmarkedsandele er overord-

net neutral. Kommissionen bemærker, at boligprisvæksten er aftagende på nationalt

niveau, men fortsat er høj i byområderne, hvilket bør overvåges. Kommissionen

peger desuden på, at det private gældsniveau er et af de højeste i EU og kun redu-

ceres langsomt. Kommissionen bemærker dog, at husholdningerne fortsætter med

at øge opsparingen, hvilket afspejler gældsreduktion, samt at der er indført makrop-

rudentielle tiltag mhp. at reducere risikofuld låntagning. Kommissionen bemærker

endvidere, at gældsniveauet blandt de danske virksomheder er moderat. Kommis-

sionen konkluderer desuden, at situationen på arbejdsmarkedet fortsat forbedres,

væksten i beskæftigelsen er solid, men også at der viser sig mangel på arbejdskraft i

nogle sektorer.

Kommissionen vurderer, at der ikke skal udarbejdes en dybdegående analyse af

Danmark. Kommissionen bemærker om Danmark, at udviklingen i betalingsba-

lancen, den private gæld og husprisudviklingen indikerer risici, men vurderer sam-

tidig, at en samlet vurdering af den danske økonomi ikke giver anledning til en

dybdegående analyse. Danmark er således ikke påvirket af ubalancer i makrouba-

lanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering af

Danmark de seneste fem år.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed for 2019

I Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for perioden

2019-2020, lægges der bl.a. vægt på følgende:

Eurolandene anbefales at uddybe det indre marked, forbedre erhvervskli-

maet og gennemføre reformer af produkt- og servicemarkeder, der styrker

økonomiernes robusthed. Eurolande med betalingsbalanceunderskud anbe-

fales at reducere udenlandsgæld og gennemføre reformer, der fremmer pro-

duktivitet, og eurolande med betalingsbalanceoverskud anbefales at fremme

investeringer samt sikre bedre rammer for lønvækst under hensyntagen til

de sociale parters rolle i løndannelsesprocesserne.

Eurolandene anbefales at understøtte offentlige og private investeringer,

samt forbedre kvaliteten og sammensætningen af det offentlige forbrug og

investeringer. Eurolande med høje offentlige gældsniveauer anbefales at op-

bygge finanspolitiske buffere.

Eurolandene anbefales at reducere skatten på arbejde, styrke uddannelsessy-

stemerne, fremme investeringer i arbejdsstyrkens kvalifikationer samt øge

effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Eurolandene anbefales at

nedbringe segmentering på arbejdsmarkederne samt sikre tilstrækkelighed i

systemerne for social sikring.

Eurolandene anbefales at fortsætte arbejdet med at færdiggøre bankunio-

nen, herunder den fælles indskydergarantiordning, den fælles bagstopper for

bankunionens fælles afviklingsfond samt de europæiske tilsynsrammer. Eu-

rolandene bør reducere private gældsniveauer og nedbringe beholdninger af

misligholdte lån, herunder ved at fjerne skatteincitamenter for gæld.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den Øko-

nomiske og Monetære Union (ØMU’en), herunder i lyset af Kommissio-

nens forslag til et reformleveringsinstrument, en investeringsstabiliserings-

funktion samt Kommissions forslag vedrørende den finansielle sektor.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområ-

det som helhed har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have po-

sitive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning bi-

drager til at understøtte sunde offentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet og

dermed holdbar vækst og beskæftigelse i EU-landene.

Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, men sikringen af gode rammevilkår mv. for investeringer ventes at have

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på længere sigt.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til Kommissionens vækstundersøgelse, varslings-

rapport og udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed kendes endnu ikke.

EU-landene ventes generelt at byde Kommissionens vækstundersøgelse og vars-

lingsrapport velkommen.

Der ventes endvidere generel støtte til hovedelementerne i anbefalingerne til euro-

området som helhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens vækstundersø-

gelse og konklusionerne i varslingsrapporten.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Regeringen støtter generelt, at EU-landene sikrer en ambitiøs reform- og konsoli-

deringsdagsorden. Det er særligt vigtigt at fastholde sigtet mod sunde og holdbare

offentlige finanser i takt med konjunkturfremgangen, således at der i højere grad

end i tidligere opsving kan opbygges finanspolitiske buffere til fremtidige tilbage-

slag og konjunkturmedløbende finanspolitik undgås.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 13 lande har eller er i fare for at have makroøkono-

miske ubalancer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Dagsordenspunkt 5:

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

Rådet vedtog på ECOFIN 11. juli 2017 en handlingsplan for reduktionen af misligholdte lån

(NPL) i EU’s banker. Kommissionen m.fl. har siden iværksat en lang række initiativer som

opfølgning herpå.

En høj mængde NPL i banksystemerne kan være et problem, bl.a. fordi det kan medføre tvivl om

bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finansielle stabilitet.

Kommissionen ventes på ECOFIN 4. december 2018 at give en status på implementeringen af

handlingsplanen. Regeringen støtter handlingsplanen og arbejdet med at reducere NPL og risici

generelt i de europæiske banker.

2. Baggrund

I flere EU-lande, særligt i Syd- og Østeuropa, er kreditinstitutterne bl.a. som følge

af finanskrisen tynget af en høj andel misligholdte lån

(NPL

–

Non Performing Loans),

jf. figur 1.

Udviklingen i EU er dog de seneste år gået i den rigtige retning, med støt

faldende niveau af NPL,

jf. figur 2.

Figur 1

NPL i udvalgte EU-lande, Dec14-Juni18.

pct.

50,00

45,00

40,00

35,00

30,00

25,00

20,00

15,00

10,00

5,00

0,00

GR PT

dec-14

dec-16

HU PL

ES FR DK DE

dec-15

dec-17

jun-16

jun-18

jun-15

jun-17

pct.

50,00

45,00

6,00

40,00

35,00

30,00

25,00

20,00

15,00

10,00

1,00

5,00

0,00

dec-14 jun-15 dec-15 jun-16 dec-16 jun-17 dec-17 jun-18

1,00

3,00

5,00

6,00

pct.

7,00

Figur 2

EU gns. for NPL Dec14-Juni18

pct.

7,00

4,00

2,00

Anm.: NPL er defineret som andelen af misligholdte lån, som procent af alle udestående lån.

Kilde: EBA risk dashboard Q2 2018

En høj mængde NPL i banksystemerne kan bl.a. lægge en dæmper på udlån til sunde

virksomheder og husholdninger (både nationalt og internationalt) og medføre tvivl

Europæiske tilsynsmyndigheder betragter normalt et lån som misligholdt, når låntageren er mere end 90 dage forsinket

med at betale et aftalt afdrag.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finansielle stabilitet, og

dermed øge sandsynligheden for behov for offentlig intervention i banksektoren,

fx til afvikling af nødlidende kreditinstitutter. Desuden kan høje andele af NPL gøre

det sværere for centralbankerne at styre inflationen med deres pengepolitiske in-

strumenter, fordi svækkede kreditinstitutter i mindre grad reagerer på centralban-

kernes renteændringer gennem ændringer i kreditgivningen. Derudover er den eu-

ropæiske banksektor generelt integreret på tværs af hele EU. NPL er derfor både

en national udfordring og en udfordring for hele EU, herunder bankunions-lan-

dene.

ECOFIN vedtog derfor 11. juli 2017

–

på baggrund af en rapport om NPL-proble-

met

–

en handlingsplan for håndtering af udfordringerne med NPL. Kommissionen

m.fl. har siden iværksat en lang række initiativer som opfølgning på handlingspla-

nen.

3. Formål og indhold

Kommissionen vil på ECOFIN 4. december 2018 give en status for implemente-

ringen af Rådets NPL-handlingsplan. Handlingsplanen lægger op til en indsats, som

både skal nedbringe mængden af eksisterende NPL og forebygge opbygningen af

nye NPL, særligt med tiltag på flg. områder:



Styrket tilsyn gennem bedre tilsynsredskaber og øget fokus på NPL hos til-

synsmyndighederne samt yderligere vejledning til bankerne fsva. deres hånd-

tering af NPL, fx ift. interne procedurer, hensættelser mm.,



Erfaringsdeling med og reformer af nationale insolvensregimer, herunder

mhp. sikring af effektive og hurtige processer i tilfælde af konkurser,



Styrkede sekundære markeder for NPL, således at mulighederne forbedres

for, at banker kan videresælge NPL til andre banker/investorer, som bedre

kan håndtere risikoen ved lånene,



Fokus på at understøtte restrukturering af banksektoren ved bl.a. at håndtere

ikke-levedygtige banker, men uden konkrete tiltag i handlingsplanen.

Tabel 1

giver et overblik over de specifikke tiltag i handlingsplanen, samt den fore-

løbige opfølgning herpå.

Tabel 1

Status på opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan fra juli 2017

Element i handlingsplanen

Tilsyn

Kommissionen opfordres til i sommeren 2017 at give sin for-

tolkning af den relevante EU-lovgivning, bl.a. kapitalkravsdi-

rektivet (CRD IV), fsva. tilsynsmyndighedernes beføjelser til at

stille krav til bankers hensættelser på NPL (da der er uklarhed

herom).

Kommissionen opfordres til, i regi af den igangværende revi-

sion af CRD IV og kapitalkravsforordningen (CRR), at overveje

at stille forslag til lovgivningsmæssige minimumskrav til hen-

sættelser på nye NPL.

Kommissionen offentliggjorde 11. oktober 2017 en rap-

port om den foreløbige implementering af SSM, hvori

Kommissionen giver sin fortolkning af den relevante EU-

lovgivning for tilsynsmyndighederne ift. bl.a. NPL.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til en for-

ordning der indfører minimumskrav til den mængde ka-

pital, som kreditinstitutter skal afsætte til at dække mu-

lige tab NPL. Rådet blev 31. oktober 2018 enige om sin

forhandlingsposition på forslaget. Europa-Parlamentet

(EP) har endnu ikke vedtaget sin forhandlingsposition.

Status

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Tabel 1

Status på opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan fra juli 2017

Element i handlingsplanen

SSM opfordres til, sammen med de nationale tilsynsmyndig-

heder, fra udgangen af 2018, at implementere en tilpasset ver-

sion af de offentliggjorte NPL-vejledninger (for de største ban-

ker

(SI’er) under SSM’s direkte tilsyn)

også for mindre banker

(LSI) i bankunionen.

Status

SSM har endnu ikke udstedt en lignende vejledning for

LSI’er.

En række nationale tilsynsmyndigheder i bank-

unionen har besluttet at anvende vejledningen for SI’er

også for LSI’er.

EBA opfordres til, senest i sommeren 2018, at udsende gene-

relle vejledninger fsva. bankers håndtering af NPL samt deres

udlånsstandarder, vedr. fx vurderinger af kreditværdighed, EBA har 31. oktober 2018 udstedt vejledning til alle ban-

bankernes interne processer og transparens ifm. långivning ker i EU fsva. håndteringen af NPL.

osv.

EBA’s vejledning vil svare til SSM’s (jf. ovenfor), men skal

gælde for

alle

banker i hele EU.

Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) opfordres til,

inden udgangen af 2018, at udvikle makroprudentielle tiltag til

at forebygge systemisk opbygning af NPL i EU-landenes ban-

ker

En rådgivende ekspertkomité til ESRB har 1. oktober

2018 offentliggjort en teknisk rapport om en makropru-

dentiel tilgang til NPL. ESRB vil inden udgangen af 2018

offentliggøre en policy-orienteret rapport herom.

Insolvens

Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2017 at offent-

liggøre detaljerede resultater af den igangværende benchmar-

king øvelse af EU-landenes insolvens-regimer, samt at styrke

fokus på insolvens-reformer i det europæiske semester.

Der pågår en benchmarking-øvelse af EU-landenes in-

solvens-regimer. Resultaterne er ikke blevet offentlig-

gjort endnu. Kommissionen vurderer, at der er kommet

større fokus på insolvens-reformer i semesteret.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til et di-

rektiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og

Kommissionen opfordres til at analysere muligheden for at for- realisering af sikkerhedsstillelse, der handler om at

bedre beskyttelsen af sikrede kreditorer, dvs. kreditorer der skabe bedre vilkår for, at pengeinstitutter kan sælge

har udstedt lån med sikkerhed.

misligholdte lån til tredjeparter mhp. servicering samt

etablere et værktøj til hurtigere realisering af sikker-

hedsstillelser. Forslaget forhandles fortsat i Rådet.

EU-landene opfordres til inden udgangen af 2018, at foretage

Der pågår gensidige evalueringer af EU-landenes insol-

gensidige evalueringer (’peer-review’) af hinandens insolvens-

vens-regimer.

regimer.

Sekundære markeder for NPL

EBA opfordres til, inden udgangen af 2017, at vedtage vejled-

ninger om, hvilke informationer, banker bør have til rådighed EBA offentliggjorde 14. december 2017 vejledninger og

om deres lån, dvs. vejledninger om data-kvalitet internt i ban- skabeloner vedr. bankernes interne datakvalitet.

kerne.

Indgår i EBA’s arbejdsprogram for 2018. EBA havde fra

27. april 2018 til 27. juli 2018 vejledning om styrkede

krav til offentliggørelse af information vedr. NPL i offent-

lig høring. Den endelige vejledning er ikke offentliggjort

endnu.

EBA offentliggjorde 14. december 2017 skabeloner til

bankerne, som de kan anvende til at redegøre for deres

NPL til investorer mv. Det er et frivilligt redskab, som det

er meningen skal blive en markedsstandard for ensartet

rapportering om NPL. EBA opdaterede lettere skabelo-

nerne 12. september 2018.

EBA, ECB og Kommissionen har iværksat et arbejde

med at se på mulighederne for at udvikle NPL-handels-

platforme. Det tekniske arbejde ventes færdiggjort in-

den udgangen af 2018.

ECB har siden 2011 arbejdet på et stort projekt ”Anacre-

dit”, om et datasæt, der skal indeholde

detaljeret infor-

mation om individuelle banklån i eurozonen. Dataind-

samlingen er begyndt i september 2018.

EBA og andre kompetente myndigheder opfordres til, inden

udgangen af 2018, at implementere styrkede offentliggørel-

seskrav til banker ift. information om kvaliteten af deres akti-

ver, herunder deres misligholdte lån.

EBA, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen

opfordres til, inden udgangen af 2017, at foreslå tiltag, der kan

styrke data-infrastrukturen for sekundære markeder for NPL,

herunder at overveje oprettelsen af såkaldte platforme, hvor

der kan købes og sælges NPL.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Tabel 1

Status på opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan fra juli 2017

Element i handlingsplanen

Kommissionen opfordres til, sammen med andre relevante

EU-institutioner, inden udgangen af 2017, at udarbejde en

skabelon med principper for

”asset management companies”

(AMC’er),

i overensstemmelse med statsstøttereglerne og

med den EU-lovgivningsmæssige ramme på området, herun-

der BRRD

som, for at beskytte skatteborgerne, bl.a. begræn-

ser myndighedernes muligheder for at indskyde offentlige mid-

ler i banker, som ikke er under afvikling, herunder gennem køb

af dårlige lån.

Status

Kommissionen offentliggjorde 14. marts 2018 en skabe-

lon for, hvordan EU-landene kan indrette nationale

AMC’er i overensstemmelse med BRRD og statsstøtte-

reglerne.

Kommissionen opfordres til senest i sommeren 2018, at ud-

vikle en EU-tilgang til, hvordan man kan fjerne barrierer for at

banker kan skille sig af med deres NPL, samt fjerne barrierer

for at andre banker og ikke-banker (fx specialiserede investe-

ringsfonde) derefter kan købe og eje disse NPL.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til et di-

rektiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og

realisering af sikkerhedsstillelse, der handler om at

skabe bedre vilkår for, at pengeinstitutter kan sælge

misligholdte lån til tredjeparter mhp. servicering samt

etablere et værktøj til hurtigere realisering af sikker-

hedsstillelser. Forslaget forhandles fortsat i Rådet.

Anm.: SSM: Den fælles tilsynsmekanisme, EBA: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, ECB: Den Europæiske

Centralbank.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning

Kommissionen ventes inden udgangen af november 2018 at offentliggøre en

meddelelse om fremskridt med reduktionen af NPL i EU, der vil inkludere en sta-

tus for implementeringen af handlingsplanen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Statusorienteringen har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. En re-

duktion af de udestående mængder NPL og en forebyggelse af opbygning af nye

høje NPL-niveauer kan medvirke til at mindske usikkerheden ift. den finansielle

stabilitet, øge kreditgivningen til sunde formål og dermed bidrage til at understøtte

en stærkere og mere stabil økonomisk aktivitet, primært i de lande, som er hårdest

ramt af NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

BRRD (bankkrisedirektivet) foreskriver, at private kreditorer/aktionærer tager eventuelle tab, før der kan gives offentlig

støtte (”bail-in”).

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. En re-

duktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at skabe større tiltro til

banksektoren og bedre adgang til kredit, primært i de lande som er hårdest ramt af

NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage statusorienteringen til efterretning. EU-landene støtter

generelt arbejdet med handlingsplanen og nedbringelse af NPL.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusorienteringen til efterretning. Regeringen støtter generelt

Rådets handlingsplan, og støtter således relevante initiativer på EU-plan, der kan

bidrage til at sikre, at der i hele EU er gode rammer for at håndtere de nuværende

NPL-problemer, samt forebygge en eventuel fremtidig ophobning af NPL.

Regeringen støtter også, at især de EU-lande, der har størst NPL-problemer, også

på nationalt plan aktivt søger at få løst disse inden for rammerne af BRRD og stats-

støttereglerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Rådets NPL-handlingsplan blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for vedtagelsen ifm. ECOFIN 11. juli 2017 samt forud for ECO-

FIN 23. januar 2018, hvor der senest blev gjort samlet status for handlingsplanen.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Dagsordenspunkt 6:

Forslag vedr. regulering af tilsyn med, tilladelser og

tredjelandsbestemmelser for centrale modparter

(CCP’er)

KOM(2017)331

1. Resume

Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 forslag til ændring af ESMA-forordningen

og EMIR-

forordningen

vedrørende regulering af bl.a. tilsyn med, tilladelser til og tredjelandsbestemmelser for

centrale modparter (CCP’er). En CCP agerer mellemled mellem de to parter i en værdipapirhan-

del, dvs. hhv. sælger og køber. CCP’en

bliver modpart til både sælger og køber, og disse er derfor

ikke længere eksponeret over for hinanden, men i stedet over for CCP’en, der garanterer afviklingen

af handlen.

Kommissionens forslag skal styrke tilsynet med CCP’er både inden for og uden for

EU. Det

foreslås bl.a. at centralisere en række direkte tilsynsbeføjelser hos ESMA og at inkludere relevante

centralbanker, herunder ECB, yderligere i tilsynet af CCP’er. Forslaget justerer desuden

ESMA’s struktur som følge af dette foreslåede mere centraliserede

tilsynsregime. Forslaget skal

også styrke tilsynet med CCP’er beliggende uden for EU, som udfører aktiviteter i EU (tredje-

lands-CCP’er),

bl.a. ved at ESMA skal føre direkte tilsyn med tredjelands-CCP’er og at der

stilles krav om løbende opfølgning af overholdelsen af EMIR for disse. Forslaget skal også give

ESMA flere beføjelser i vurderingen af, hvorvidt tredjelandet har en lovgivning og tilsynspraksis,

som svarer til EU’s (såkaldte ækvivalensvurderinger).

Forslaget giver samtidig Kommissionen

kompetence til at kunne nægte anerkendelse af en CCP fra et ellers ækvivalent tredjeland ud fra

hensyn til den finansielle stabilitet i EU og derved reelt kræve, at tredjelands-CCP’er

etablerer sig

i EU, hvis de fortsat ønsker at udøve virksomhed i EU. Elementerne vedr. tredjelands-CCP’er

skal bl.a. ses i lyset af Brexit, hvorved en række betydningsfulde CCP’er forlader EU.

Forslaget har siden fremsættelse været forhandlet i Rådet, hvor formandskabet har fremlagt et

samlet kompromisforslag. Kompromisforslaget lægger op til, at en evt. beslutning om at afvise en

tredjelands-CCP fra et ellers ækvivalent tredjeland indrammes markant. Kompromisforslaget læg-

ger desuden op til et andet set-up for tilsynet med tredjelands-CCP’er,

som i højere grad end Kom-

missionens forslag er baseret på det eksisterende set-up. Kompromisforslaget ændrer også væsentligt

på Kommissionens forslag vedr. tilsynet med EU-CCP’er,

således at dette fortsat skal føres af de

nationale kompetente myndigheder, dog med en rolle for en ny tilsynskomité for EU-CCP’er,

som

skal sikre mere fælles tilsynskultur og konsistent tilsynspraksis. Sagen er ikke på dagsordenen for

ECOFIN, men der forventes at kunne opnås enighed om forslaget inden for kort tid. Når der er

opnået enighed i Rådet, skal sagen forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget og vil kunne støtte en enighed på linje hermed.

ESMA-forordningen fastsætter opgaver og beføjelser for Den Europæiske Værdi- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA),

som står for det fælleseuropæiske tilsynsarbejde for værdipapirer og markeder.

EMIR-forordningen vedtaget i 2012 regulerer handler med såkaldt afledte finansielle instrumenter (derivater), som foregår

uden for regulerede markeder (et reguleret marked er fx en børs), dvs. såkaldte ”over-the-counter”-derivatmarkeder

(OTC)

og opstiller rammerne for det tilsynsmæssige samarbejde herom.

Hvis et tredjeland vurderes at være ækvivalent får CCP'er i tredjelandet adgang til at udføre aktiviteter i EU, ligesom EU-

CCP’er får adgang til at udføre aktiviteter i det pågældende tredjeland.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

2. Baggrund

Tilsynet med CCP’er er reguleret i EMIR-forordningen,

der bl.a. fastsætter, at den

overordnede tilsynsmyndighed for CCP’en

er den nationale kompetente myndighed

i CCP’ens hjemland, typisk det nationale finanstilsyn (i Danmark Finanstilsynet). I

anerkendelse af, at CCP’ers forretningsomfang typisk vil være grænseoverskri-

dende, foreskriver EMIR, at det nationale tilsyn skal oprette og lede et samarbejde

om tilsynet med CCP’en mellem relevante myndigheder, et såkaldt CCP-tilsynskol-

legium (uddybet nedenfor).

I EU er der i dag etableret 17 CCP’er. Det er dog ikke alle, som tilbyder clearing af

alle typer af derivater. Der findes

ingen CCP’er etableret i Danmark. Således cleares

fx aktier handlet på Nasdaq Copenhagen (tidl. Københavns Fondsbørs) primært af

hollandske EuroCCP og euroderivater cleares på LCH Clearnet i Storbritannien.

En række af de største CCP’er er placeret i UK. Som følge af UK’s kommende

udtræden af EU vil disse vigtige CCP’er ikke længere være direkte underlagt EMIR

eller under tilsyn fra en EU-baseret tilsynsmyndighed. En stor del af det europæiske

clearingmarked rykker således umiddelbart uden for EU.

Tredjelands-CCP’er

(dvs. en CCP etableret i et land uden for EU) kan i dag aner-

kendes af ESMA til at levere clearingtjenester i EU, forudsat at Kommissionen har

vurderet, at det pågældende tredjelands lovgivningsmæssige rammer for CCP’er og

deres tilsyn svarer til det, som gælder i EU (ækvivalensvurdering).

Hvis ovenstå-

ende er opfyldt, godkender ESMA CCP’en, hvorefter det egentlige tilsyn med

CCP’en foretages af den nationale tilsynsmyndighed i tredjelandet. Der er i dag 32

tredjelands-CCP’er,

som allerede er anerkendt

under EMIR ækvivalensreglerne til

at udføre aktiviteter i EU

, og yderligere ansøgninger under behandling.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), hvilket er samme retsgrundlag som for de gældende rets-

akter. Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal og Europa-Parlamentet er medlovgiver.

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 et andet relateret forslag til forord-

ning om genopretning og afvikling af CCP’er. Formålet er at fastlægge harmonise-

rede regler i EU for tidlig indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende

tilsynssamarbejde vedr. nødlidende og potentielt nødlidende CCP’er Forslaget for-

handles aktuelt i Rådet og behandles ikke yderligere i dette notat.

Kommissionen offentliggjorde 20. september 2017 også en pakke af ændringsfor-

slag, som generelt ændrer det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder

ESMA-forordningen. Forslaget forhandles aktuelt i Rådet og behandles ikke yder-

ligere i dette notat.

Foruden kommissionens ækvivalensvurdering er det nødvendigt, at CCP’en

er godkendt i sit hjemland, har samarbejds-

ordninger med ESMA, og at CCP’ens hjemland har et effektivt anti-hvidvasksystem.

Det omhandler CCP’er fra 15 lande herunder: Australien, Brasilien, Canada, Dubai, Hong Kong, Indien, Japan, Mexico,

New Zealand, Schweiz, Singapore, Sydafrika, Syd Korea, UAE og USA

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at styrke tilsynet med CCP’er beliggende såvel inden for EU

som i et tredjeland. Det skal ses i lyset af CCP’ernes stadig vigtigere rolle i det fi-

nansielle system i EU og deraf stigende betydning for den finansielle stabilitet.

Kommissionen anfører, at formålet med ændringerne er at sikre, at lovgivningen

afspejler de eksisterende markedsforhold bl.a. i lyset af den høje markedskoncen-

tration omkring relativt

få CCP’er og CCP’ernes øgede grænseoverskridende betyd-

ning. Forslaget tilsigter desuden at skabe en mere ensartet tilsynspraksis samt at

inkludere centralbanker i det tilsynsmæssige arbejde, på baggrund af disses rolle i

betalingsinfrastrukturer og

som udstedere af de valutaer, CCP’en afvikler i. Invol-

veringen af centralbankerne skal dermed sikre, at der i tilstrækkelig grad tages rele-

vante hensyn til betalingssystemer og gennemførsel af pengepolitik, som potentielt

påvirkes af CCP’ens aktiviteter.

Forslaget vedrører overordnet:

Ændringer i ESMA’s organisation og virke

2) Tilsyn med EU-baserede

CCP’er (EU-CCP’er)

3) Tilsyn med tredjelands-CCP’er,

herunder ækvivalensvurdering af tredjelande

4) Sanktioner og tilsynsmæssige gebyrer

Tabel 1

giver en oversigt over indholdet i hhv. Kommissionens forslag, seneste

Rådskompromis samt situationen i dag fsva. de væsentligste elementer i forslaget.

Indholdet gennemgås uddybende efterfølgende.

Tabel 1

Oversigt over de centrale foreslåede ændringer på området

Centrale bestemmelser

I dag

Kommissionens forslag

Der oprettes et CCP-tilsynsråd i

ESMA.

CCP-tilsynsrådet skal have fem faste

medlemmer, heraf én formand og to

direktører, som er uafhængigt udpe-

get, samt én repræsentant uden

stemmeret fra hhv. ECB og Kommis-

sionen. Endvidere har CCP-tilsynsrå-

ESMA har ingen direkte til-

ESMA’s organi-

det skiftende deltagere fra de rele-

synsmæssig rolle i dag for

sation og virke

vante nationale tilsynsmyndigheder

CCP’er.

og centralbanker fra EU-lande alt ef-

ter, hvilket konkret CCP, som sagen i

CCP-tilsynsrådet omhandler.

Deltagende nationale kompetente

myndigheder vil have stemmeret i

CCP-tilsynsrådet, mens deltagende

centralbankerne alene vil deltage

som observatører.

Tilsynet med EU-CCP’er

føres i fæl-

lesskab af den nationale tilsynsmyn-

Primært de nationale myn-

dighed, den relevante centralbank og

Tilsyn med EU-

digheder der fører tilsyn

ESMA. Konkret skal en række til-

CCP’er

med CCP’er. Suppleret af

synsbeslutninger forhåndsgodken-

tilsynskollegier.

des af ESMA (inkl. CCP-tilsynsrådet)

og centralbanken.

Seneste kompromisforslag i Rå-

det

Der oprettes en CCP-tilsynskomité

for CCP’er i ESMA.

CCP-tilsynskomitéen vil bestå af

en uafhængigt udpeget formand

samt repræsentanter fra nationale

tilsynsmyndigheder fra EU-lande,

med CCP’er. Hertil kan EU-lande-

nes centralbanker, i visse tilfælde

deltage uden stemmeret.

Overordnet som i dag. Tilsynsko-

mitéen skal fremme tilsynskonver-

gens, men gives ikke direkte til-

synsbeføjelser for EU-CCP’er.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

ESMA skal løbende monitorere rets-

lige og tilsynsmæssige udviklinger i

tredjelande, der er vurderet ækviva- Ift. Kommissionens forslag indram-

lente, og rapportere til Kommissionen mer Rådets seneste kompromis

Kommissionen kan vedtage

herom.

betydeligt hhv. ESMA’s mulighed

en ækvivalensvurdering af

for at vurdere om en tredjelande-

et tredjeland, hvorefter

Systemisk vigtige CCP’er i ækviva-

CCP er systemisk vigtig, samt

CCP’er i disse lande på

lente tredjelande vil skulle følge den Kommissionens mulighed for at af-

Tilsyn med tred-

visse yderligere betingelser

relevante EU-lovgivning, og ESMA vise en sådan CCP fra at blive god-

jelands-CCP’er,

anerkendes af ESMA til at

gives direkte tilsynsbeføjelser ift. kendt i EU. Dvs., at det præciseres

herunder ækvi-

udbyde deres ydelser i EU.

disse CCP’er.

hvilke kriterier og begrundelser der

valensvurdering

Tredjelandet fører selv til-

skal lægges til grund for sådanne

syn med dennes CCP’er,

Kommissionen får i visse tilfælde mu- vurderinger.

efter det pågældende lands

lighed for at afvise en systemisk vig-

nationale regler og proce-

tig tredjelands-CCP i at blive god- Det vil være CCP-tilsynskomitéen

durer.

kendt til at kunne udøve sine aktivite- der varetager tilsynet med tredje-

ter i EU, selvom der er foretaget en lands-CCP’er.

positiv ækvivalensvurdering af tredje-

landet.

ESMA bemyndiges til at pålægge bø-

der, såfremt tredjelands-CCP’en

be-

går visse forseelser. ESMA tillægges

yderligere og klarere beføjelser til at

trække en godkendelse af et tredje-

ESMA kan ikke i dag på-

Sanktioner

lands-CCP

tilbage, hvis CCP’en ikke

Seneste kompromisforslag i Rådet

lægge sanktioner eller ge-

tilsynsmæssige

længere lever op til

EMIR’s krav for

fastholder overordnet Kommissio-

byrer

på

tredjelands-

gebyrer

anerkendelsen.

nens forslag.

CCP’er.

Med forslagets øgede beføjelser til

ESMA følger også et nyt krav til

CCP’erne om at betale gebyrer til

ESMA.

Tilsynet

med CCP’er fore-

går i et kollegium for hver

CCP, sammensat af bl.a.

ESMA, den nationale til-

synsmyndighed i det land,

hvor CCP’en er etableret,

myndigheder der fører tilsyn

med de største af CCP’ens

Tilsynskollegier-

medlemmer, samt central-

nes

sammen-

banker der udsteder de va-

sætning

lutaer, der primært benyttes

i CCP’en.

CCP’ens nationale tilsyns-

myndighed har koordinati-

onsrollen og den primære

beslutningskompetence

kollegiet.

De fem permanente medlemmer af

ESMA’s CCP-tilsynsråd

deltager i

alle kollegierne, og alle på nær Kom-

missionens repræsentant tildeles

stemmeret. Formanden for ESMA’s

CCP-tilsynsråd vil lede de enkelte

CCP-kollegier i stedet for den pågæl-

dende CCP’s nationale tilsynsmyn-

dighed.

De relevante nationale tilsynsmyn-

digheder vil fortsat deltage i kollegiet.

Kommissionens forslag fastholdes

Endelig vil det fælles tilsyn for bank-

overordnet fsva. SSM’s mulighed

unionen (SSM) nu som noget nyt del-

for at deltage i tilsynskollegierne.

tage i CCP-kollegierne i de tilfælde,

hvor den pågældende CCP’s største

clearingmedlemmer (der typisk er

banker) har tilknytning til bankunio-

nen.

Ift. situationen i dag bliver det mu-

ligt for en række nationale tilsyns-

myndigheder og centralbanker,

der ikke kan deltage i tilsynskolle-

giet i dag, at deltage i kollegiet men

uden stemmeret.

Centralbanker-

nes rolle

Centralbankerne rolle i tilsynet med

EU-CCP’er

samt tredjelands-CCP’er

Centralbankerne kan i visse

styrkes væsentligt, idet en række til-

tilfælde deltage i tilsynskol-

synsbeslutninger vil skulle forhånds-

legierne, jf. ovenfor.

godkendes af de relevante central-

banker.

Ift. Kommissionens forslag nedto-

nes centralbankernes rolle, i og

med at de generelt ikke længere vil

skulle forhåndsgodkende beslut-

ninger. De skal dog i højere grad

end i dag konsulteres ifm. en

række tilsynsbeslutninger, og gi-

ves bedre mulighed for at deltage i

tilsynskollegier, jf. ovenfor.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning

Ad 1) Ændringer i ESMAs organisation og virke

Kommissionens forslag indebærer en række væsentlige ændringer af ESMA’s orga-

nisering ift. ESMA’s opgaver ift. CCP’erne. Der oprettes bl.a. i ESMA et selvstæn-

digt organ med fokus på det tilsynsmæssige arbejde med CCP’er, et såkaldt

CCP-

tilsynsråd,

der vil håndtere alle spørgsmål relateret til tilsynet med CCP’er i ESMA.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

CCP-tilsynsrådet skal have fem faste medlemmer, heraf én formand og to direktø-

rer, som er uafhængigt udpeget, samt én repræsentant uden stemmeret fra hver af

hhv. ECB og Kommissionen. Endvidere har CCP-tilsynsrådet skiftende deltagere

fra de relevante nationale kompetente myndigheder og centralbanker fra EU-lande

alt efter, hvilket konkret CCP, som sagen i CCP-tilsynsrådet omhandler. Deltagende

nationale kompetente myndigheder vil have stemmeret i CCP-tilsynsrådet, mens

deltagende centralbankerne alene vil deltage som observatører.

Det foreslåede CCP-tilsynsråd indebærer ifølge Kommissionens forslag, at ESMA

skal tilføres nye ressourcer. Der lægges i forslaget op til, at CCP-tilsynsrådet fuldt

ud skal finansieres ved gebyropkrævning hos CCP’erne. Dette følger samme praksis

som for kreditvurderingsbureauer og handelsregistre, der er under direkte tilsyn af

ESMA.

Formandskabets kompromisforslag ændrer dog væsentligt på Kommissionens for-

slag og indfører en helt ny organisation for CCP’er inden for ESMA i stedet for det

CCP-tilsynsråd, som Kommissionen har foreslået. Det foreslås således, at der i ste-

det oprettes én CCP-tilsynskomité, som skal arbejde med tilsynsmæssig konvergens,

hvilket vil sige en fælles tilsynskultur og konsistent tilsynsmæssig praksis. CCP-til-

synskomitéen skal ifølge kompromisforslaget mindst én gang årligt udføre en peer

review analyse ift. nationale myndigheders aktiviteter med tilladelser og tilsyn med

EU CCP’er, og mindst en gang årligt undersøge robustheden af EU CCP’er i stres-

sede markedsscenarier, sikre dialog med kompetente myndigheder i relation til be-

slutninger truffet af nationale myndigheder ex post og ex ante samt være informeret

om alle opinions og anbefalinger truffet af CCP-kollegierne

–

uddybet under Ad 2)

nedenfor. CCP-tilsynskomitéen

kan herudover bede ESMA’s eksisterende generelle

tilsynsråd (”Board of Supervisors”), hvor alle tilsynsmyndigheder i EU er repræsen-

teret, om at overveje at udstede vejledninger, opinions og anbefalinger der adresse-

rer forskellig anvendelse af EMIR-forordningen hos myndighederne. CCP-tilsyns-

komitéen vil desuden skulle have en række opgaver i relation til det konkrete tilsyn

med systemiske tredjelands-CCP’er,

jf. Ad 3) nedenfor.

CCP-tilsynskomitéen vil bestå af en uafhængigt udpeget formand samt repræsen-

tanter fra nationale kompetente myndigheder fra EU-lande, hvor der er en autori-

seret CCP. Hertil kan centralbanker, hvis deres valuta anvendes i produkter, som

bliver clearet af den pågældende CCP, deltage (uden stemmeret) i forberedelsen af

visse beslutninger. Centralbankerne skal selv skriftligt anmode om medlemskab hos

formanden. Da Danmark ikke har nogen CCP, ventes Danmark ikke at være blandt

de nationale myndigheder, der kan deltage i CCP-tilsynskomitéen. Dog vil Natio-

nalbanken i nogle tilfælde have mulighed for at deltage i CCP-tilsynskomitéen. Cen-

tralbankers rolle er væsentligt nedtonet i henhold til EU CCP’er i forhold til Kom-

missionens oprindelige forslag, jf. Ad 2) nedenfor.

Kompromisforslaget indeholder ikke længere en ændring af både ESMA-forord-

ningen og EMIR-forordningen, men kun EMIR-forordningen.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Ad 2) Tilsynet med EU-baserede

CCP’er (EU-CCP’er)

Det er i dag de enkelte nationale myndigheder, som primært har tilsynskompeten-

cen med CCP’er i deres jurisdiktion. Dog foregår tilsynet med CCP’er i et kollegium

for hver CCP, sammensat af ESMA, den nationale tilsynsmyndighed i det land, hvor

CCP’en er etableret, nationale tilsynsmyndigheder der fører tilsyn med de

største af

CCP’ens medlemmer, med værdipapircentraler og handelspladser med tilknytning

til CCP’en og med udenlandske CCP’er, som CCP’en har indgået aftaler med, for

at deres respektive kunder kan cleare med hinanden (interoperabilitetsaftaler), samt

centralbanker

der udsteder valutaer, der primært benyttes i CCP’en. CCP’ens nati-

onale tilsynsmyndighed har koordinationsrollen og den primære beslutningskom-

petence i kollegiet. Danmark deltager pt. i tre kollegier for tre forskellige CCP’er.

Kommissionens forslag indebærer, at tilsynet med EU-CCP’er

ændres grundlæg-

gende ved at tilføre ESMA (det af Kommissionen foreslåede nye CCP-tilsynsråd)

og den relevante udstedende centralbank (dvs. den centralbank, der udsteder valuta,

som primært benyttes i den pågældende CCP) betydelige tilsynskompetencer over-

for CCP’erne.

Kommissionen foreslår således, at tilsynet med EU-CCP’er

fremover føres i fælles-

skab mellem den nationale tilsynsmyndighed, den relevante udstedende centralbank

og ESMA (CCP-tilsynsrådet). Konkret vil den nationale tilsynsmyndighed fortsætte

med at udføre sine tilsynsmæssige forpligtigelser under EMIR, men en række ende-

lige tilsynsbeslutninger vil først kunne træffes efter forhåndsgodkendelse fra ESMA

(CCP-tilsynsrådet) og

–

i forhold til visse beslutninger

–

den relevante udstedende

centralbank. Det foreslås eksempelvis, at både ESMA og centralbanker skal for-

håndsgodkende beslutninger i forhold til at give tilladelse til en CCP, tilladelse til

udvidelse af tjenesteydelser samt tilbagetrækning af en tilladelse. Herudover skal

ESMA bl.a. forhåndsgodkende beslutninger om kapitalkrav, revision og evaluering

af CCP’ens overholdelse af forpligtelser i EMIR forordningen og regler om out-

sourcing. I tilfælde af uenighed mellem den nationale tilsynsmyndighed og

ESMA’s

CCP-tilsynsråd skal sagen henvises til det eksisterende generelle tilsynsråd i ESMA,

hvor alle tilsynsmyndigheder i EU er repræsenteret, som skal træffe en endelig af-

gørelse.

Med Kommissionens forslag vil sammensætningen og rollefordeling for CCP-kol-

legierne også blive ændret. Det foreslås således, at de fem permanente medlemmer

af ESMA’s CCP-tilsynsråd

deltager i alle kollegierne, og at alle på nær Kommissio-

nens repræsentant tildeles stemmeret. Formanden for ESMA’s CCP-tilsynsråd

vil

lede de enkelte CCP-kollegier

i stedet for den pågældende CCP’s nationale tilsyns-

myndighed. De relevante nationale tilsynsmyndigheder vil fortsat deltage i kollegiet.

Endelig vil det fælles tilsyn for bankunionen (SSM) nu som noget nyt deltage i CCP-

kollegierne i de tilfælde,

hvor den pågældende CCP’s største clearingmedlemmer

(der typisk er banker) har tilknytning til bankunionen.

Kompromisforslaget ændrer væsentligt på Kommissionens forslag og fastslår, at

tilsynet med EU-CCP’er,

som det sker i dag, fortsat skal føres

af de nationale kom-

petente myndigheder. Dog indebærer kompromisforslaget som nævnt under Ad 1),

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

at der indføres en CCP-tilsynskomité i regi af ESMA (i stedet for CCP-tilsynsrådet

foreslået af Kommissionen), som får til opgave at sikre tilsynskonvergens mv.

Kompromisforslaget ændrer også sammensætningen af de eksisterende CCP-kolle-

gier. Det bliver muligt for nationale tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med

CCP’ens medlemmer, og centralbanker at deltage som ikke-stemmegivende

med-

lemmer. Der ændres ikke på de allerede inkluderede nationale tilsynsmyndigheder,

der fører tilsyn med de største af CCP’ens medlemmer, ligesom ECB fortsat vil

have stemmeret. ECB vil have to stemmer i de tilfælde, hvor de både deltager som

centralbank og som tilsyn. Hertil udvides anvendelsesområdet lidt, hvor CCP kol-

legierne vil være involveret.

Ad 3) Tilsynet med tredjelands-CCP’er

CCP’er beliggende i tredjelande (dvs. uden for EU) kan i dag udbyde deres clea-

ringstjenester mv. i EU under visse betingelser. Et generelt krav allerede i de gæl-

dende regler er, at Kommissionen skal have vedtaget en ækvivalensvurdering af det

pågældende tredjeland, dvs. en vurdering af, hvorvidt de tilsynsmæssige regler i det

pågældende tredjeland lever op til niveauet i EU. ESMA kan derefter anerkende en

CCP fra det pågældende tredjeland til at udbyde dets ydelser i EU. Foruden kom-

missionens ækvivalensvurdering er det desuden nødvendigt, at CCP’en er godkendt

i sit hjemland, har samarbejdsordninger med ESMA, og at CCP’ens hjemland har

et effektivt anti-hvidvasksystem. Efter godkendelsen foregår det egentlige tilsyn

med tredjelands-CCP’er

af CCP’ens nationale tilsynsmyndighed efter det pågæl-

dende tredjelands nationale regler og procedurer.

Styrket rolle til ESMA ift. ækvivalensvurderinger

Kommissionens forslag giver ESMA til opgave løbende at monitorere retslige og

tilsynsmæssige udviklinger i tredjelande, der er vurderet ækvivalente. ESMA foreslås

pålagt løbende rapporteringsforpligtelse til Kommissionen om sådanne udviklinger

samt at genevaluere egen vurdering hvert andet år. Formålet hermed er at sikre, at

der sker en systematisk opfølgning på Kommissionens ækvivalensvurdering.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag på dette punkt.

Ny rolle til ESMA ift. at vurdere systemiskhed af tredjelands-CCP’er

Der foreslås som noget nyt indført en sondring mellem ikke-systemisk vigtige tred-

jelands-CCP’er

og systemisk vigtige tredjelands-CCP’er, dvs. en sondring mellem

de CCP’er som ikke har væsentlig betydning for finansiel stabilitet i EU

hhv. dem

som har væsentlig betydning for finansiel stabilitet i EU.

For ikke-systemisk vigtige tredjelands-CCP’er

vil tilsynet stort set være uændret i

forhold til i dag, dvs. ligge hos de nationale tilsynsmyndigheder i det pågældende

tredjeland, dog med klarere beføjelser end i dag til at ESMA kan kræve relevant

information af CCP’en og tilknyttede tredjeparter.

Systemisk vigtige tredjelands-CCP’er

vil derimod blive underlagt de skærpede krav,

der gælder for EU-CCP’er,

dvs. kravene i EMIR-forordningen

frem for alene det

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

pågældende landes egne regler og tilsyn. ESMA vil samtidig blive tildelt direkte til-

synsmæssige beføjelser med tredjelands-CCP’er

for at sikre, at alle relevante EMIR-

krav løbende efterleves, jf. nedenfor. Det skal i højere grad end i dag sikre, at EMIR

løbende overholdes for sådanne systemisk vigtige CCP’er, og ændringer internt i

CCP’erne eller i den nationale lovgivning i det pågældende tredjeland adresseres på

en hensigtsmæssig måde, også efter at Kommissionen har lavet en ækvivalensvur-

dering af det pågældende tredjeland.

Det vil være ESMA, der skal foretage vurderingen af, om en tredjelands-CCP er

eller sandsynligvis vil blive systemisk vigtig for den finansielle stabilitet i EU. ESMA

skal foretage denne vurdering ud fra en række overordnede

kriterier: CCP’ens stør-

relse og kompleksitet, effekten af CCP’ens misligholdelse i EU, CCP’ens medlems-

struktur og CCP’ens afhængighed/påvirkning af andre finansielle institutioner og

de finansielle markeder. Der lægges op til, at Kommissionen efterfølgende i en de-

legeret retsakt skal specificere kriterierne for vurderingen af systemiskhed. I perio-

den indtil ESMA har foretaget ovennævnte vurderinger, vil alle allerede anerkendte

tredjelands-CCP’er

blive betragtet som ikke-systemisk

vigtige.

Kompromisforslaget fastholder den af Kommissionen foreslåede sondring mellem

systemiske og ikke-systemiske tredjelands-CCP’er,

men skærper kriterierne for vur-

deringen af hvorvidt en CCP er en systemisk vigtig tredjelands-CCP. ESMA skal

bl.a. tage i betragtning,

hvilken eksponering CCP’en har i aktiviteter med clearing-

medlemmer og - i det omfang det er muligt - med clearingmedlemmets kunder og

indirekte kunder, inklusiv hvor disse er vurderet som værende nationale systemisk

vigtige institutter. Endvidere skal tilgængeligheden af alternative clearingtjenester i

samme EU-valuta af en CCP etableret i EU tages med i vurderingen.

Krav til systemisk vigtige tredjelands-CCP’er

Tredjelands-CCP’er,

der jf. ovenstående vurderes at være systemiske, skal ifølge

Kommissionens forslag opfylde en række yderligere krav i forhold til ikke-systemi-

ske tredjelands-CCP’er,

for at blive anerkendt af ESMA. Det drejer sig om løbende

overholdelse af EMIR’s generelle krav til CCP’er i EU, jf. nedenfor, interoperabilitet

(samarbejdsaftaler

mellem to CCP’er, som er nødvendige, hvis to medlemmer af

forskellige CCP’er skal cleare deres handler) og kapitalkrav

. Derudover skal den

udstedende centralbank gives mulighed for at protestere, hvis godkendelsen af

CCP’en kan stå i vejen for

centralbankens gennemførsel af pengepolitik.

Kompromisforslaget fastholder generelt de af Kommissionen foreslåede skærpede

krav til systemiske tredjelands-CCP’er.

Kommissionens forslag indebærer endvidere som noget helt centralt, at Kommis-

sionen får mulighed for

–

efter indstilling fra ESMA og den relevante udstedende

centralbank

–

at afvise en konkret systemisk vigtig tredjelands-CCP i at blive god-

kendt til at kunne udøve sine aktiviteter i EU (en negativ erklæring), selvom der er

En CCP skal som et minimum have 7,5 millioner EUR i kapital. Foruden dette ”gulv” på en CCP’s kapital skal CCP’en

have kapital nok til: at sikre en ordentlig nedtrapning eller omstrukturering af CCP’en,

at beskytte imod retslige og operatio-

nelle risici, at beskytte imod modpartsrisiko og markedsrisiko (eksklusiv de risici der allerede er indsamlet margin for) og til

at beskytte imod forretningsrisiko.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

foretaget en positiv ækvivalensvurdering af tredjelandet. Denne vurdering skal ba-

sere sig på en vurdering af, at trods CCP’ens overholdelse af alle de nævnte krav og

betingelser, kan den finansielle stabilitet i EU alligevel ikke sikres. Konsekvensen af

beslutningen er, at den pågældende CCP kun kan tilbyde clearing i EU, hvis den

godkendes som en EU-CCP, dvs. etablerer sig i EU. Alle udstedende centralbanker,

hvis valuta benyttes af CCP’en, skal være enige i en evt. beslutning om at afvise en

systemisk vigtig tredjelands-CCP i at blive godkendt til at kunne udøve sine aktivi-

teter i EU i forhold til aspekter i beslutningen, som omhandler den valuta de udste-

der. Centralbanker kan komme med ændringsforslag til udkast til beslutning i rela-

tion den valuta den udsteder. ESMA kan kun vedtage udkast til beslutning, hvis den

inkluderer centralbankernes ændringsforslag. Hvis centralbanker modsætter sig

visse dele af udkast til beslutningen, kan ESMA ikke vedtage denne del.

Kompromisforslaget imødekommer bekymringer fra flere EU-lande, herunder

Danmark, ved at muligheden for at afvise en systemisk vigtig tredjelands-CCP bli-

ver væsentligt mere indrammet end Kommissionens forslag lægger op til. En be-

slutning om afvisning risikerer at medføre et fragmenteret marked og dertil hørende

erhvervsmæssige konsekvenser (jf. afsnit om økonomiske konsekvenser nedenfor),

og det er derfor en relativt vidtgående beslutning at afvise en tredjelands-CCP. Der

indføres således i kompromisforslaget en række beskyttelsesforanstaltninger i form

af kriterier for, hvornår en sådan beslutning kan træffes:



Muligheden for en negativ erklæring bliver nu anført som en "sidste udvej".



ESMA skal konsultere Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)

og sikre enighed blandt alle centralbanker, hvis valuta anvendes i produkter

CCP’en clearer.



Beslutningen skal bero på en konkret vurdering, hvor ESMA skal redegøre

for, hvorfor CCP’en ikke lever op til kravene og komme med en teknisk kvan-

titativ analyse af omkostninger og fordele ved en sådan beslutning.



Det indskærpes,

at det potentielt ikke nødvendigvis er hele CCP’en, som bli-

ver pålagt at flytte til EU, men alene de enkelte relevante aktiviteter.



Det sikres, at der skal være en tilpasningsperiode, hvor den pågældende tred-

jelands-CCP fortsat er midlertidig anerkendt. I specificeringen af tilpasnings-

perioden skal Kommissionen bl.a. overveje potentielle omkostninger for

clearingmedlemmer og deres kunder, særligt dem etableret i EU samt

CCP’ens aktiviteter og deres substituerbarhed.



Beslutningen vedtages gennem en gennemførelsesretsakt, hvor repræsentan-

ter fra EU-landene skal vedtage retsakten med kvalificeret flertal.

Løbende ESMA-tilsyn med systemisk vigtige tredjelands-CCP’er

Kommissionens forslag indebærer, at ESMA skal være ansvarlig for det løbende

tilsyn med, at systemisk vigtige tredjelands-CCP’er efterlever EMIR, hvor det i dag

alene er tilsynsmyndigheden i det pågældende tredjeland, der fører tilsyn efter de

pågældende tredjelands regler. Det foreslås således at tildele ESMA beføjelser bl.a.

vedr. undersøgelser og egentlige tilsynsbesøg samt i forhold til at vurdere overtræ-

delser af bødepålagte forhold.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Kommissionens forslag indebærer desuden tildeling af en række generelle beføjelser

vedr. bl.a. stresstests og informationskrav både fsva. systemisk og ikke-systemisk

vigtige tredjelands-CCP’er.

Endvidere stiller Kommissionens forslag krav om, at relevante udstedende central-

banker skal godkende udkast til beslutninger truffet af ESMA i forbindelse med en

række forhold for systemisk vigtige tredjelands-CCP’er,

heriblandt marginkrav (dvs.

krav til clearingbrugere til forudgående betaling til at modregne tab og sikre ordnet

afvikling af en handel), kontroller af likviditetsrisici, krav til sikkerhedsstillelse. Re-

levante udstedende centralbanker skulle hertil forhåndsgodkende udkast til alle be-

slutninger, som relaterede sig til udførelsen af deres forpligtelser i henhold til pen-

gepolitikken. Hvis en systemisk vigtig CCP i et tredjeland primært forestår clearing

i euro, vil ECB således have en de facto vetoret over

ESMA’s beslutninger på de

nævnte områder.

Kompromisforslaget fastholder generelt de af Kommissionens foreslåede krav til

den løbende efterlevelse af EMIR. Men kompromisforslaget ændrer væsentligt på

Kommissionens forslag fsva.

organiseringen

af det løbende tilsyn med systemiske

tredjelands-CCP’er. Det foreslås således, at det løbende tilsyn med disse vil blive

udført af den nye (ovenfor nævnte) CCP-tilsynskomité.

CCP-tilsynskomitéen skal således udføre alle opgaver forbundet med tilsyn for tred-

jelands-CCP’er

samt forberede endelige udkast til beslutninger, som efterfølgende

skal godkendes af ESMA’s

eksisterende generelle tilsynsråd

(”Board of Supervi-

sors”), hvor der sidder en repræsentant fra hvert

EU-lands kompetente myndighed.

For en række beslutninger vedr. systemiske tredjelands-CCP’er

inden

for fem om-

råder (operative forhold i CCP’er

- likviditet, settlement risici, margin krav, sikker-

hedsstillelse og interoperabilitetsforhold) skal centralbanker ifølge kompromisfor-

slaget konsulteres og have mulighed for at komme med ændringsforslag, hvis deres

valuta bliver clearet af den pågældende CCP. Herefter skal CCP-tilsynskomitéen

vurdere ændringsforslagene ud fra et følg eller forklar-princip. I Kommissionens

forslag skulle centralbanker

forhåndsgodkende

visse beslutninger.

Der lægges med kompromisforslaget desuden op til, at der oprettes ét samlet til-

synskollegium for systemiske tredjelands-CCPer. Tredjelands-CCP-kollegiet skal

fungere som et informationskollegium og blive løbende informeret om konkrete

beslutninger og tilsynsarbejdet om tredjelands-CCP’er

i CCP-tilsynskomitéen.

Kol-

legiet skal bestå af de nationale kompetente myndigheder, hvor der er en CCP etab-

leret, nationale kompetente myndigheder, som fører tilsyn med clearingmedlem-

mer, med værdipapircentraler og handelspladser med tilknytning til den pågældende

tredjelands-CCP’en

samt formanden for

CCP-tilsynskomitéen, som skal fungere

som formand for tredjelands-CCP-kollegiet.

Ad 4) Sanktioner og tilsynsmæssige gebyrer

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Det foreslås at give ESMA bemyndigelse til at pålægge bøder, såfremt tredjelands-

CCP’en begår visse forseelser, f.eks. overtrædelse af kapitalkrav eller krav til orga-

nisering. Bøden skaleres efter forseelsens alvor, men kan i udgangspunktet højest

være 20 pct. af CCP’ens årlige omsætning. Forslaget indebærer også, at ESMA ville

kunne pålægge dagsbøder til systemisk vigtige tredjelands-CCP’er.

Det foreslås, at ESMA tillægges yderligere og klarere beføjelser til at trække en an-

erkendelse af et tredjelands-CCP

tilbage, hvis CCP’en ikke længere lever op til

EMIR’s krav for anerkendelsen.

Med forslagets øgede beføjelser til ESMA følger også et nyt krav til tredjelands-

CCP’erne om at betale gebyrer til ESMA.

Det vil gælde for alle ansøgninger om

tilladelse og udvidelse af aktiviteter og andre væsentlige ændringer, som kræver en

ansøgning efter EMIR. Desuden pålægges tredjelands-CCP’erne

at betale årlige ge-

byrer for ESMA’s løbende tilsynsopgaver i medfør af EMIR.

Kompromisforslaget ændrer ikke væsentligt på denne del af forslaget.

Anbefaling om ændring af ECB’s statut

I tråd med Kommissionens forslag fremsatte ECB en anbefaling til Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet om at ændre artikel 22 i statutten for ECB for at sikre et klart

juridisk mandat med hensyn til tilsyn med clearing af euro-derivater. Anbefalingen

forhandles sideløbende med forordningsforslaget og forventes vedtaget sammen

med forordningsforslaget. Anbefalingen er undervejs blevet justeret, så ændrin-

gerne af statutten er mere indrammet og stemmer overens med beføjelserne tilskre-

vet ECB i kompromisforslaget.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget. Europa-Parlamentet vedtog sin

position i sagen den 30. maj 2018.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden. Det skyldes, at

CCP’erne er stærkt forbundne og i høj grad leverer grænseoverskridende tjenester,

hvilket indebærer systemiske risici, som nationale tilsynsmyndigheder ikke i tilstræk-

kelig grad kan sikre sig mod på egen hånd. Ydermere kan forskellig anvendelse af

tilsynskollegier medføre forskelle i anvendelse af reglerne og dermed forskelligt til-

synsmæssigt virke. Kommissionen fremhæver, at et tiltag på europæisk plan vil sikre

et løbende og effektivt tilsynssystem, der også tager højde for CCP’ernes forbun-

dethed, centralbankernes virke, samt mulighed for at følge op på ændringer i for-

holdene vedrørende

CCP’er (særligt tredjelands-CCP’er).

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Det vurderes, at tilsynet med EU-CCP’er

og den løbende opfølgning fvsa.

anerkendte tredjelands-CCP’er

bedst opfyldes ved EU-regulering.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den eksisterende lovgivning findes i EMIR-forordningen, der er direkte anvendelig

i dansk ret. Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af EMIR og regler udstedt

i medfør heraf, hvilket følger af kapitalmarkedsloven.

Forordningen vil finde direkte anvendelse i Danmark. Der forventes ingen konse-

kvenser for eksisterende dansk lovgivning på området, idet reglerne på området i

forvejen er udformet i en forordning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser, da udgifterne til

tilsynsarbejdet foreslås at blive markedsfinansieret.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes i udgangspunktet at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, idet det generelt vurderes at understøtte og styrke tilsynet med CCP’er,

der opererer i EU, dog primært tredjelands-CCP’er

og særligt de systemisk vigtige

blandt disse. Det mindsker risikoen for finansiel ustabilitet i hele EU.

I det omfang forslaget måtte medføre et mere fragmenteret clearingmarked, fx hvis

en systemisk vigtig tredjelands-CCP nægtes adgang til de europæiske markeder, kan

det omvendt have negative samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark gennem

en periode, hvis virksomhedernes adgang til clearing bliver mere begrænset eller

dyrere, jf. også de erhvervsøkonomiske konsekvenser nedenfor. Med det indevæ-

rende kompromisforslag er risikoen for fragmentering dog mindsket, da beslutnin-

ger om at afvise en systemisk vigtig tredjelands-CCP er blevet væsentligt mere ind-

rammet. Hvis alle tredjelands-CCP’er

omvendt godkendes, vurderes der ikke at

være negative samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang risi-

koen for CCP-konkurser og de negative følgevirkninger for andre finansielle og

ikke-finansielle virksomheder må antages at mindskes som følge af forslaget.

Fsva. de erhvervsøkonomiske konsekvenser gør det samme forhold som ovenfor

sig gældende, at i det omfang forslaget måtte indebære fragmentering af clearing-

markedet, kan udbuddet af clearingydelser for finansielle og ikke-finansielle virk-

somheder bliver mere begrænset og dyrere. En CCP, der ikke anerkendes, vil skulle

opsplitte sine aktiviteter for at lokalisere en vis portion inden for EU, hvilket vil

kunne øge omkostningerne ved clearing og resultere i mindre likviditet, end da ak-

tiviteterne var samlet ét sted. Øgede omkostninger ved clearingen kan i så fald re-

sultere i højere finansieringsomkostninger hos slutbrugerne, herunder bl.a. institu-

tionelle investorer som pensionskasser m.fl. Hvorvidt der vil være tale om negative

erhvervsøkonomiske konsekvenser på lidt længere sigt, vil også afhænge af, hvorle-

des de finansielle markeder efterfølgende vil indrette sig på sådanne ændringer i

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

markedsstrukturen med færre godkendte CCP’er. Med det indeværende kompro-

misforslag er risikoen for fragmentering dog mindsket, da beslutninger om at afvise

en systemisk vigtig tredjelands-CCP er blevet væsentligt mere indrammet.

Danske finansielle virksomheder kan potentielt blive ramt indirekte af den forslåede

gebyrfinansiering af ESMA, idet det kan forventes, at CCP’erne tilsvarende vil

hæve

priserne for deres tjenester.

Endelig kan de styrkede beføjelser føre til, at ESMA kan indhente oplysninger di-

rekte fra bl.a. markedsdeltagere og regulerede markeder, som i et beskedent omfang

kan medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag til revision af EMIR-forordningen har været i skriftlig hø-

ring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor med frist for bemærkninger den

28. juni 2017. For høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget

oversendt til Folketingets Europaudvalg 12. september 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes overordnet at støtte kompromisforslaget.

Kommissionens oprindelige forslags forskellige dele har fået en forskellig modta-

gelse blandt EU-landene. Delen om EU-CCP’er

blev mødt med stor modstand fra

størstedelen af EU-landene, mens kun enkelte lande har været positive. Kritikken

har overordnet gået på, at det eksisterende system med tilsyn og kollegier var vel-

fungerende, og der ikke sås behov for reform heraf.

Delen om tredjelands-CCP’er

er blevet positivt modtaget fra en række lande, mens

en gruppe af lande har givet udtryk for væsentlig bekymring, herunder ift. risikoen

for fragmentering af clearing-markedet, særligt ift. muligheden for at afvise en sy-

stemisk vigtig tredjelands-CCP i at blive godkendt til at kunne udøve sine aktiviteter

i EU. Med undtagelse af enkelte EU-lande har der været et generelt ønske om at

indramme og mindske rollen for centralbankerne

både i forhold til EU CCP’er og

tredjelands-CCP’er,

hvilket er afspejlet i formandskabets kompromis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det overordnede formål om at styrke markedsintegrationen,

sikre den finansielle stabilitet og sikre lige konkurrencevilkår. Regeringen kan støtte

kompromisforslaget, som vurderes i væsentlig grad at imødekomme danske priorite-

ter.

Regeringen lægger vægt på at fastholde kompromisforslagets langt større afgræns-

ning og præcisering af muligheden for at nægte anerkendelse af tredjelands-CCP’er

som en ”sidste udvej”. En sådan indramning er vigtig for at sikre videst mulig ad-

gang for virksomheder i EU til at benytte CCP’er i tredjelande med ækvivalente

regimer, hvilket vil understøtte lave omkostninger og effektive markeder.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Regeringen støtter, at ESMA får en større rolle i forbindelse med ækvivalensvurde-

ringer og den efterfølgende løbende opfølgning på disse, ligesom regeringen støtter,

at det løbende tilsyn med de systemisk vigtige tredjelands-CCP’er

styrkes.

Regerin-

gen støtter, at organiseringen af tilsynet med systemisk vigtige tredjelands-CCP’er

baserer sig på det velfungerende eksisterende set-up

for tilsyn med CCP’er og sikrer

tilstrækkelig inddragelse af alle EU-lande.

Regeringen støtter et styrket tilsynssamarbejde i CCP-tilsynskollegierne, som kom-

promisforslaget lægger op til, og det er positivt at forslaget ikke indebærer en så

omfattende overførsel af beføjelser fra nationale tilsynsmyndigheder til ESMA og

de relevante centralbanker ift. EU-CCP’er, som Kommissionens forslag gjorde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og Nærheds-

notat om sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg 11. september 2017.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Dagsordenspunkt 7:

KOM(2018)334

1. Resume

Ændring af strukturdirektivet for alkohol

Kommissionen har 25. maj 2018 fremsat forslag om ændring af direktiv 92/83/EØF om har-

monisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer mhp. at revidere

og præcisere reglerne for afgiftsstrukturen for alkohol i lyset af markedsudviklingen og den tekno-

logiske udvikling på området. Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, der justerer Kom-

missionens forslag på en række punkter. Sagen

er ikke på ECOFIN’s dagsorden, men der ventes

snarligt at kunne opnås enighed om forslaget. Regeringen kan støtte formandskabets kompromis-

forslag.

Udelukkende de elementer i forslaget, som kan kræve ændringer i dansk lovgivning, er beskrevet

i det efterfølgende. For et mere omfangsrigt prioriteret uddrag af de væsentligste ændringer henvises

til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. oktober 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og skal vedtages af Rådet med enstem-

mighed efter høring af Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

EU's fælles punktafgiftsordning består af en række forskellige retsakter. Direktiv

92/83/EØF indeholder de fælles regler om punktafgiftsstrukturen for alkohol og

alkoholholdige drikkevarer, dvs. øl, vin og spiritus. Direktivet fastsætter reglerne for

afgiftsstrukturen, dvs. definitioner for og klassificering af de forskellige typer alko-

hol og alkoholholdige drikkevarer og det grundlag, hvorpå punktafgifter beregnes.

Minimumssatserne for de forskellige typer alkohol er fastsat i et andet direktiv

(92/84/EØF). Direktiverne er gennemført i dansk ret ved øl- og vinafgiftsloven og

spiritusafgiftsloven. Udover de fælles EU punktafgifter kan EU-landene også ind-

føre nationale punktafgifter.

Direktivet om punktafgiftsstrukturen (92/83/EØF) for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer er ude af trit med de udfordringer og muligheder, som nye teknologier

og udviklinger inden for alkoholindustrien indebærer. Det medfører ineffektivitet,

skaber mulige forvridninger på det indre marked og resulterer i besværlige admini-

strative procedurer for både skattemyndighederne og virksomheder. Uforholds-

mæssige administrations- og efterlevelsesomkostninger for virksomhederne be-

grænser især små og mellemstore virksomheders deltagelse i handelen med alkohol

og alkoholholdige drikkevarer i EU.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende forslag:

1. Nedsatte afgiftssatser for små ciderproducenter

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Kommissionen foreslår at introducere en ensartet klassificering af cider i hele EU.

Denne skal sikre, at små ciderproducenter får adgang til de nedsatte afgiftssatser,

der gælder for små øl- og alkoholproducenter.

2. Hævet tærskel for anvendelse af nedsatte afgiftssatser på øl

Kommissionen foreslår at hæve tærsklen for øl med et lavt alkoholindhold, som

kan

omfattes af nedsatte afgiftssatser, fra 2,8 pct. alkohol til 3,5 pct. alkohol. For-

målet er i højere grad at kunne tilskynde forbrugerne til at vælge alkoholholdige

drikkevarer med et lavt alkoholindhold frem for standardgenstande og dermed

mindske alkoholindtaget.

3. Præcisering af og kontrol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denatureret alkohol

Denatureret alkohol bruges til fremstilling af produkter såsom rengøringsmidler

og sprinklervæske og er fritaget for punktafgift. Fritagelsen kan udnyttes af produ-

center, som bruger denatureret alkohol til at fremstille og sælge potentielt farlige

forfalskede drikkevarer. Kommissionen foreslår derfor bl.a. at oprette et system

for indberetning af misbrug af visse alkoholblandinger, så de ikke længere kan

bruges som denatureringsmidler.

4. Ensartede attester til små uafhængige bryggerier og ciderproducenter

Kommissionen foreslår at indføre et certificeringssystem, som kan bekræfte uaf-

hængige, små alkoholproducenters status i hele EU. Det vil reducere omkostnin-

gerne forbundet med administration og efterlevelse for små alkoholproducenter.

Formandskabets kompromisforslag

Det østrigske formandskab præsenterede et nyt kompromisforslag i oktober 2018,

som bl.a. indeholder følgende justeringer:

1. Definition af cider

Kompromisforslaget udvider definitionen af cider til også at omfatte andre sam-

menlignelige gærede drikkevarer fremstillet på andre råvarer end æble og pære, fx

rabarber og solbær. Samtidig tilføjes i kompromisforslaget mulighed for tilsætning

af alkohol som smagsbærer til cider og andre sammenlignelige gærede drikkevarer,

så længe alkoholindholdet ikke øges med mere end 1 pct.

2. Anvendelse af reducerede satser

Kompromisforslaget udvider muligheden for at anvende reducerede satser for små

producenter af cider til også at omfatte små producenter af andre sammenlignelige

gærede drikkevarer.

I kompromisforslaget er yderligere tilføjet en mulighed for, ligesom det er muligt

vedr. øl, vin og andre gærede drikkevarer, at afgiftsfritage privatproduktion af spi-

ritus, som forbruges af producenten, dennes familie eller dennes gæster, forudsat at

der ikke finder noget salg sted.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 24. oktober 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der blandt med-

lemmerne var bred tilslutning.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der henvi-

ses til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. oktober 2018 for

en nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark reguleres afgifterne på alkohol, herunder også andre gærede drikkeva-

rer end øl og vin, i øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven.

Det er valgfrit for de enkelte lande, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at an-

vende mulighederne for reducerede satser for små producenter af cider og sam-

menlignelige gærede drikkevarer, ligesom en hævet grænse for lavere afgifter på øl

er valgfri. Også anvendelse af mulighed for at afgiftsfritage privatproduktion af

spiritus er valgfri for EU-landene.

Det vil kræve ændring af øl- og vinafgiftsloven, såfremt man i Danmark vælger at

gøre brug af mulighederne for at anvende reducerede satser for små ciderprodu-

center eller anvende reducerede satser for øl med op til 3,5 pct. alkohol. Det vil

kræve ændring i spirituslovgivningen, såfremt man i Danmark vælger at anvende

afgiftsfritagelse ifm. privatproduktion af spiritus.

Visse elementer i forslaget kræver ændring af lovgivningen, herunder præcisering

af regler for og kontrol med denatureret alkohol samt udarbejdelse af ensartede at-

tester til små uafhængige bryggerier og ciderproducenter.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Såfremt forslaget ikke fører til anvendelse af nedsatte afgiftssatser for små cider-

producenter eller en forhøjelse af grænsen for afgiftsfri øl fra 2,8 til 3,5 pct. alkohol

i dansk lovgivning, forventes forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Såfremt disse muligheder anvendes i dansk lovgivning, skønnes det at medføre et

begrænset mindreprovenu, som ikke umiddelbart kan skønnes med nogen grad af

præcision på det foreliggende grundlag, idet der på nuværende tidspunkt ikke fore-

ligger data for den afgiftsberigtigede mængde øl med mellem 2,8 og 3,5 pct. alkohol

eller for mængden af afgiftsberigtiget cider fra små uafhængige ciderproducenter i

Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

En evt. øget anvendelse af reducerede satser for lavalkohol øl og for cider produ-

ceret af små producenter vil medføre en mindre afgiftsbetaling fra disse virksom-

heder. Det vil i givet fald forbedre konkurrencevilkårene for de omfattede virksom-

heder og produkter.

Forslaget om at indføre afgiftslettelse for små ciderproducenter vil samtidig med-

føre øgede administrative omkostninger for de omfattede virksomheder, idet de vil

skulle opgøre og indberette deres årlige produktion og deres juridiske og økonomi-

ske uafhængighed af andre ciderproducenter. Den øgede administrative omkost-

ning skal dog ses i lyset af den opnåede afgiftslettelse.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivforsla-

get vil medføre administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. okto-

ber 2018 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens

oprindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel opbakning fra EU-landene til de foreslåede

ændringer, herunder i formandskabets kompromis som søger at tage højde for flere

landes ønsker, herunder fx udvidelse af definitionen af cider til at omfatte anden

gæret frugt.

En række EU-lande ventes at være kritiske overfor muligheden for at anvende al-

kohol som smagsbærer i cider, ligesom der fortsat ikke er enighed om muligheden

for fritagelse for hjemmeproduktion af spiritus pga. bekymring for kontrol- og

sundhedsimplikationer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor ambitionen om at revidere og præcisere reg-

lerne for afgiftsstrukturen for alkohol i lyset af markedsudviklingen og den tekno-

logiske udvikling. Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag, og de

tilpasninger til Kommissionens forslag, der er indeholdt heri.

Regeringen støtter således muligheden for at anvende alkohol som smagsbærer i

cider og er indstillet på at undersøge muligheden for en lavere tærskel eller alterna-

tive løsninger med henblik på at fastholde muligheden i det endelige kompromis.

Regeringen kan umiddelbart også støtte kompromisforslaget om at tillade afgifts-

fritagelse for privatproduktion af spiritus, i det omfang der er tale om produktion

til privatforbrug og forudsat at der ikke finder noget salg sted.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Regeringen finder ligeledes, at udarbejdelsen af ensartede attester for små uaf-

hængige producenter vil kunne medføre en mere ensartet behandling af disse pro-

ducenter på tværs af EU-landende, forudsat at disse ikke bliver uforholdsmæssigt

tunge at administrere.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg 12. oktober 2018.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Dagsordenspunkt 8:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM(2018)801, KOM(2018)802, KOM(2018)803, KOM(2018)804, KOM(2018)805,

KOM(2018)806, KOM(2018)809

1. Resume

Kommissionen har 21. november offentliggjort en pakke med vurderinger og forslag under Stabili-

tets- og Vækstpagten. Sagerne ventes behandlet i Rådet i den nærmeste fremtid.

Kommissionen har udarbejdet en rapport om Italien, som er på kant med Stabilitets- og Vækst-

pagtens gældsregel. Kommissionen finder i rapporten, at Italien ikke har nedbragt gælden tilstræk-

keligt hurtigt i henhold til reglerne. Afvigelsen fra kravene opvejes desuden ikke

–

som det ellers

har været tilfældet hidtil - af de relevante faktorer, som undersøges ifølge reglerne. Herunder er den

økonomiske situation relativt gunstig, MTO-reglerne (dvs. reglerne om efterlevelse af og tilpasning

hen imod mellemfristede mål for struktursaldoen

–

MTO) er ikke efterlevet, og vigtige struktur-

reformer tilbagerulles. Kommissionen lægger derfor op til, at Italien tildeles en EDP-henstilling

under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende regler. Det konkrete forslag til en henstilling

foreligger dog endnu ikke.

Ungarn og Rumænien har i forvejen MTO-henstillinger pga. væsentlige afvigelser fra Stabilitets-

og Vækstpagtens forebyggende regler. Kommissionen vurderer ikke, at de to lande har levet op til

disse henstillinger og stiller derfor forslag til Rådet om beslutninger om, at hhv. Ungarn og Rumæ-

nien ikke har gennemført tilstrækkelige tiltag. Kommissionen stiller også forslag til Rådet om

reviderede MTO-henstillinger til de to lande. Begge de foreslåede henstillinger indebærer krav om

en forbedring af den strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i både 2019.

Der ventes at være støtte til Kommissionens vurdering af Italien og de konkrete forslag om Ungarn

og Rumænien.

Regeringen støtter de konkrete forslag om MTO-henstillinger til Ungarn og Rumænien og kon-

klusionen om, at Italien bør tildeles en EDP-henstilling.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 21. november 2018, som led i den løbende over-

vågning af landenes finanspolitik, en pakke med vurderinger og forslag til skridt

under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP). Sagerne ventes behandlet i Rådet i den

nærmeste fremtid. Pakken indeholder en rapport om Italiens efterlevelse af Stabi-

litets- og Vækstpagtens gældsregel. Kommissionen fremsætter i pakken også føl-

gende 4 konkrete forslag:



rådsbeslutning om, at

Rumænien

ikke har gennemført tilstrækkelige tiltag

til efterlevelse af sin aktuelle MTO-henstilling

tildeling af en revideret MTO-henstilling til

Rumænien

rådsbeslutning om, at

Ungarn

ikke har gennemført tilstrækkelige tiltag til

efterlevelse af sin aktuelle MTO-henstilling

tildeling af en revideret MTO-henstilling til

Ungarn.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del består af reglerne om, at det faktiske

underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP, og at den offentlige bruttogæld ikke

må overstige 60 pct. af BNP. Er gælden kommet over 60 pct. af BNP skal landet

sikre, at den nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden

årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst 1/20 af den andel af gælden, der lig-

ger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode.

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet,

laver Kommissionen en vurderingsrapport. Her vurderes det, hvorvidt der skal til-

deles en EDP-henstilling, under inddragelse af alle relevante faktorer, herunder

særligt økonomiens udvikling, fremskridt hen imod landets mellemfristede mål for

struktursaldoen (MTO), den mellemfristede gældsudvikling og gennemførelse af

strukturreformer. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen kan et land også undgå en

henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig”

og excepti-

onel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed udenfor landets kontrol).

Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande som ikke har EDP-henstillinger er underlagt Stabilitets og Vækstpagtens

fo-

rebyggende

regler og skal således sikre tilpasning hen imod deres individuelt fastsatte

mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) og sikre en offentlig netto-

udgiftsvækst

(målt ved EU’s udgiftsregel

), som er i overensstemmelse med den

pågældende tilpasning af struktursaldoen.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der

er tale om en helhedsvurdering, som både omfatter struktursaldoen og udgiftsreg-

len samt evt. andre relevante forhold. Med styrkelsen af EU’s finanspolitiske reg-

ler i 2011 (”six-packen”) blev det muligt for Rådet at åbne en procedure for væ-

sentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP) og tildele særlige fo-

rebyggende henstillinger (”MTO-henstillinger”) til lande, som vurderes at have en

"væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler

. Sådanne henstillinger kan

kun tildeles "ex post", dvs. på baggrund af observerede overskridelser i de to se-

nest afsluttede år.

Sanktionsmuligheder

Kommissionen har under Stabilitets- og Vækstpagten mulighed for at foreslå gra-

duerede sanktioner overfor eurolande,

jf. nedenstående tabel.

Kommissionen kan der-

udover foreslå suspendering af midler fra EU-fonde til både euro- og ikke-euro-

lande, hvis et land ikke lever op til kravene i en EDP-henstilling.

I praksis normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP, som bringes tilbage under 3 pct. indenfor ét eller to år

Udgiftsreglen sætter et benchmark for den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter

og konjunkturbetingede ledighedsudgifter) som er muligt, hvis der samtidig skal sikres tilpasning mod MTO. Hvis et land

gennemfører diskretionære tiltag, som øger indtægterne, kan udgifterne øges yderligere og fortsat være forenelige med til-

pasningen i struktursaldoen.

Der foreligger en "væsentlig afvigelse" (”significant deviation")”,

hvis der afviges mindst �½ pct. af BNP i et enkelt år eller

sammenlagt over to år fra MTO, fra tilpasningen hen imod MTO eller fra udgiftsbenchmarket.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Tabel 1

Sanktionsmuligheder overfor eurolande

Korrigerende del af reglerne

Tildeling af EDP-henstilling

ikke-rentebærende deponering

på 0,2 pct. af BNP, hvis overskri-

delsen af reglerne er alvorlig, eller hvis der allerede har været en op-

trapning af proceduren under de forebyggende regler.

Stemmeregel: Omvendt kvalificeret flertal

bøde

på 0,2 pct. af BNP.

Stemmeregel: Omvendt kvalificeret flertal

Hel eller delvis

suspendering af midler fra EU-fonde*

(kan benyttes

overfor alle EU-lande, også ikke-eurolande).

Stemmeregel: Omvendt kvalificeret flertal

ikke-rentebærende deponering

Stemmeregel: Kvalificeret flertal

Utilstrækkelig efterlevelse af et pålæg

bøde

med en fast del på i udgangspunktet 0,2 pct. af BNP samt en

variabel del svarende til 1/10 af overskridelsen af det nominelle saldo-

krav i pålægget. Maks. 0,5 pct. af BNP

Stemmeregel: Kvalificeret flertal

Utilstrækkelig efterlevelse af en EDP-henstilling

Tildeling af et pålæg (skærpet EDP-henstilling)

Forebyggende del af reglerne

Tildeling af MTO-henstilling

Utilstrækkelig efterlevelse af en MTO-henstilling

rentebærende deponering

på 0,2 pct. af BNP

Stemmeregel: Omvendt kvalificeret flertal

Anm.: * Sanktionsmulighederne, med undtagelse af suspendering af midler fra EU-fonde, gælder kun for eurolande.

Sanktionerne har i udgangspunktet den i tabellen angivne størrelse, men kan nedsættes af Kommissionen

eller Rådet i begrundede tilfælde.

Kilde: EU-traktens artikel 126.11 samt EU-forordningerne 1166/97, 1167/97, 1055/2005, 1056/2005, 1173/2011,

1177/2011 og 1303/2013

Hjemmel og stemmeregler

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del (herunder forslag

vedr. MTO-henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 121. I sager om utilstrække-

lige tiltag til efterlevelse af MTO-henstillinger og tildeling/revidering af MTO-

henstillinger under artikel 121 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder tildeling af

henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved rådsbeslutninger om ufor-

holdsmæssigt store underskud og tildeling af henstillinger under artikel 126 træffer

Rådet afgørelse med kvalificeret flertal

I sager under Stabilitets- og Vækstpagten (både artikel 121 og 126) stemmer lan-

dene ikke i deres egne sager. Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager,

som vedrører eurolande. Danmark har således stemmeret i sagerne om Rumænien

og Ungarn, men ikke i sagen om Italien.

Sanktionsmulighederne overfor eurolande har hjemmel i Traktatens artikel 121 og

126. Stemmereglerne er angivet i figur 1. Kun eurolande stemmer om sanktioner,

der har hjemmel i artikel 121 og 126.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

3. Indhold

Italien

Italiens gæld er ca. 131 pct. af BNP. Da den er over 60 pct. af BNP, skal Italien

sikre gældsreduktion i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagtens gælds-

regel.

Italiens gæld er dog de senere år ikke faldet tilstrækkeligt ift. gældsreglens krav.

Kommissionen har derfor udarbejdet rapporter for brud på gældsreglen. Rappor-

terne har hidtil vist, at forskellige relevante faktorer (navnlig svag økonomisk ud-

vikling, fremskridt med strukturreformer og tilstrækkelige fremskridt med at nå

MTO) gjorde, at Italien samlet set ikke skulle tildeles en EDP-henstilling. Styrken

af de formildende relevante faktorer har dog været aftagende, og Kommissionen

understregede i sin rapport om Italien fra maj 2018, at der ville være behov for

yderligere strukturel tilpasning i 2018, hvis fremskridt hen imod MTO fortsat

skulle udgøre en formildende faktor.

Kommissionen har nu udarbejdet en opdateret rapport, som viser, at Italien fort-

sat ikke nedbringer gælden tilstrækkeligt. Gælden vurderes fra 2015 til 2019 kun at

falde 0,6 pct. af BNP. Gabet til gældsreglens krav var 5,2 pct. af BNP i 2016, 6,6

pct. af BNP i 2017 og 2018, og i 2019 ventes der et gab på 6,7 pct. af BNP. Italien

har heller ikke gennemført tilstrækkelige strukturelle budgetforbedringer i 2018 i

henhold til MTO-reglerne, og Italien ventes med budgetudspillet for næste år des-

uden at svække struktursaldoen betydeligt fra -1,8 pct. af BNP i 2018 til -3,0 pct.

af BNP i 2019. Italien bevæger sig således betydeligt væk fra sit MTO på 0,0 pct.

af BNP

–

modsat reglernes krav, om at Italiens struktursaldo skal nærme sig MTO

med 0,6 pct. af BNP i både 2018 og 2019. Italiens faktiske saldo skønnes i 2019 til

-2,9 pct. af BNP

–

lige netop indenfor Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct.-grænse

–

og -3,1 pct. af BNP i 2020 (som dog er en teknisk fremskrivning, da finansloven

for 2020 først laves i efteråret 2019). Rapporten peger samtidig på, at den økono-

miske situation har været relativt gunstig de senere år og på, at Italiens planer om

tilbagerulning af vigtige strukturreformer, særligt på pensionsområdet, udgør en

forværrende omstændighed.

Tabel 2

Kommissionens skøn for Italiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Strukturel budgetforbedring

Bruttogæld

Underefterlevelse af

gældsreduktionskravet

2016

-2,5

-1,5

-1,0

131,4

5,2

2017

-2,4

-1,8

-0,3

131,2

6,6

2018

-1,9

-1,8

0,0

131,1

6,6

2019

-2,9

-3,0

-1,2

131,0

6,7

2020

-3,1

-3,5

-0,5

131,1

ikke angivet

Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.

* Inkl. akkumuleret underefterlevelse.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2018 og Kommissionens rapport om Italien, COM(2018)809

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Kommissionens konkluderer i sin rapport, at Italien ikke længere kan siges at ef-

terleve gældsreglen - heller ikke når alle relevante faktorer tages med i vurderin-

gen. Kommissionen finder derfor, at Italien bør tildeles en henstilling om nedbrin-

gelse af gælden i overensstemmelse med gældsreglen.

Rådets Økonomiske og Finansielle Komité skal nu indenfor 14 dage af offentlig-

gørelsen af Kommissionens rapport om Italien afgive en udtalelse om sagen. På

basis af denne rapport ventes Kommissionen derefter at stille forslag til Rådet om

en rådsbeslutning, om at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud

Italien, samt om tildeling af en EDP-henstilling til Italien. De konkrete forslag

ventes i udgangspunktet først behandlet på ECOFIN i starten af 2019.

Kommissionen kan vælge samtidig at stille forslag om, at Italien pålægges at ind-

betale et ikke-rentebærende depositum til EU svarende til 0,2 pct. af BNP (ca. 3,5

mia. euro), hvis der vurderes at være tale om en alvorlig overtrædelse af reglerne.

Rumænien

Rådet tildelte 16. juni 2017 Rumænien en MTO-henstilling om at forbedre den

strukturelle saldo mhp. at sikre hurtig tilbagevenden til Rumæniens mellemfristede

mål for struktursaldoen (MTO), som er på -1 pct. af BNP. Rådet har sidenhen re-

videret henstillingen to gange, hhv. 5. december 2017 og igen 22. juni 2018, hvor

Rumænien begge gange vurderedes ikke at have levet op til kravene i de davæ-

rende henstillinger.

Rumæniens aktuelle henstilling indebærer krav om en forbedring af den struktu-

relle saldo på mindst 0,8 pct. af BNP i både 2018 og 2019. Det indebærer, at den

maksimale udgiftsvækst ikke må overstige 3,3 pct. i 2018 og 5,1 pct. i 2019. Kom-

missionen vurderer imidlertid, at Rumænien heller ikke har gjort nok for at efter-

leve denne reviderede MTO-henstilling, idet ingen af målene er nået,

jf. tabel 4.

Kommissionen stiller derfor forslag om en rådsbeslutning om utilstrækkelige tiltag

til efterlevelse af henstillingen.

Kommissionen stiller også forslag om tildeling af en ny revideret MTO-henstil-

ling. Den reviderede MTO-henstilling indebærer krav om en forbedring af den

strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i 2019, hvilket svarer til, at nettoudgiftsvæk-

sten ikke må overstige 4,5 pct. i 2019. Rumænien planlægger aktuelt at

forværre

struktursaldoen med 1,0 pct. af BNP i 2019 og øge nettoudgifterne med 7,5 pct. af

BNP.

Det bemærkes, at Kommissionens prognose peger på en risiko for, at Rumænien

overskrider 3 pct.-grænsen for den faktiske saldo i år og næste år. Kommissionen

har dog ikke udarbejdet nogen rapport om dette, idet det vurderes, at den foreslå-

ede reviderede MTO-henstilling vil sikre, at underskuddet bringes under 3 pct. af

Beslutningen vedrører en overskridelse af gældsreglen, men den relevante rådsbeslutning tager navn efter underskuddet,

uanset om underskuds- eller gældsreglen brydes.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

BNP i 2019. Det er muligt, at Kommissionen senere vil revurdere behovet for en

EDP-henstilling.

Tabel 3

Rumæniens offentlige finanser

Pct. af BNP

Nominel saldo

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

- Krav i henstilling af juni 2017

- Krav i henstilling af december 2017

- Krav i henstilling af juni 2018

- Krav i forslag til ny revideret henstilling

Nominel nettoudgiftsvækst

(pct.)

- Krav i henstilling af juni 2017

- Krav i henstilling af december 2017

- Krav i henstilling af juni 2018

- Krav i forslag til ny revideret henstilling

Bruttogæld

2017

-2,9

-3,4

-1,2

min. 0,5

15,5

maks. 3,3

35,1

2018

-3,3

0,04

min. 0,8

11,3

maks. 3,3

35,1

2019

-3,4

-0,1

min 0,8

min. 1,0

7,5

maks. 5,1

maks. 4,5

35,9

38,2

2020

-4,7

-4,6

-1,2

Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2018 og Kommissionens rapport om Rumænien (SWD(2018)503)

Ungarn

Ungarn blev tildelt en første MTO-henstilling 22. juni 2018, idet Ungarn vurdere-

des at afvige væsentligt fra kravene under de forebyggende regler. Det var Un-

garns første MTO-henstilling. Indstillingen indebærer krav om en

forbedring

af den

strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i 2018, hvilket svarer til, at nettoudgiftsvæk-

sten ikke må overstige 2,8 pct. i 2018.

Kommissionens efterårsprognose viser imidlertid, at struktursaldoen ventes

forvær-

ret

med 0,4 pct. af BNP i 2018. Udgiftsvæksten i 2018 skønnes til 7,0 pct. Ungarn

er således langt fra at leve op til kravene i henstillingen.

Kommissionen stiller derfor forslag om, at Ungarn tildeles en revideret MTO-

henstilling. Den reviderede MTO-henstilling indebærer krav en forbedring af den

strukturelle saldo på 1,0 pct. af BNP i 2019, hvilket svarer til, at nettoudgiftsvæk-

sten ikke må overstige 3,3 pct. i 2019. Rumænien planlægger aktuelt at forbedre

struktursaldoen med 0,5 pct. af BNP i 2019 og øge nettoudgifterne med 5,3 pct. af

BNP.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Tabel 4

Ungarns offentlige finanser

Pct. af BNP

Nominel saldo

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

- Krav i henstilling af juni 2018

- Krav i forslag til revideret henstilling

Nominel nettoudgiftsvækst

(pct.)

- Krav i henstilling af juni 2018

- Krav i forslag til revideret henstilling

Bruttogæld

2017

-2,2

-3,4

-1,7

11,8

73,3

2018

-2,4

-3,8

-0,4

min. 1,0

7,0

maks. 2,8

72,9

2019

-1,9

-3,3

0,5

min. 1,0

5,3

maks. 3,3

70,3

68,6

2020

-1,8

-3,0

0,3

Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2018 og Kommissionens rapport om Ungarn (SWD(2018)504)

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har således po-

sitive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Dan-

mark, herunder tilliden til finanspolitikken.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel støtte til beslutningerne vedr. Italien, Rumænien og Ungarn.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om finans-

politik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der

sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, mhp.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

at fastholde lave renter og forebygge nye gældskriser. Det er særligt afgørende, at

der opbygges tilstrækkelige buffere og nedbringes gæld i gode tider (som landene

generelt aktuelt oplever), således at man ikke medvirker til overophedning af øko-

nomien og samtidig sikrer råderum til at modgå fremtidige økonomiske tilbageslag.

Regeringen ser således med stor alvor på de overlagte overskridelser af reglerne,

herunder de manglende efterlevelse af tidligere MTO-henstillinger, som de pågæl-

dende sager vedrører.

Regeringen støtter, at Italien tildeles en EDP-henstilling, idet Italien klart overskri-

der reglerne. Det er vigtigt, at Italien får nedbragt sin gæld og sit underskud i over-

ensstemmelse med reglerne mhp. at sikre tillid fra markederne og undgå nye kriser

og derigennem skabe rammerne for fornyet vækst og jobskabelse. Regeringen vil

tage nærmere stilling til de konkrete forslag, når disse foreligger.

Regeringen støtter forslagene om Rumænien og Ungarn, som overskrider MTO-

reglerne betydeligt. Regeringen havde desuden gerne set, at Kommissionen havde

udarbejdet en rapport om, hvorvidt Rumænien bør tildeles en EDP-henstilling på

baggrund af den skønnede overskridelse af 3 pct.-grænsen for det faktiske under-

skud både i år og de kommende år.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

er løbende

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De konkrete sa-

ger om Rumæniens og Ungarns eksisterende MTO-henstillinger er forelagt i perio-

den 2017-2018.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Dagsordenspunkt 9:

Rådskonklusioner om hvidvask

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Rådet ventes i nærmeste fremtid, evt. på det kommende ECOFIN, at vedtage konklusioner om

en handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask. Handlingsplanen skal ses i forlængelse af Kommis-

sionens meddelelse af 12. september 2018 vedr. bekæmpelse af hvidvask i lyset af en række alvor-

lige hvidvask-sager i EU.

Handlingsplanen fokuserer på gennemførelsen af en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag i perio-

den fra nu og frem til starten af 2020, som primært skal gennemføres af de nationale finanstilsyn

hhv. hvidvaskmyndigheder samt de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne, herunder især

EBA for bankområdet), men som også involverer Kommissionen, ECB og EU-landene. Kon-

klusionerne anmoder Kommissionen om at give Rådet en halvårlig status for arbejdet, første gang

i juni 2019.

Rådskonklusionerne opfordrer desuden Kommissionen til, bl.a. på basis af en grundig analyse af

de seneste alvorlige sager på hvidvask-området, at komme med et udspil og evt. konkrete forslag

på længere sigt til styrkelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask i EU.

Der ventes bred enighed om konklusionerne og om handlingsplanen indeholdt heri. Regeringen

støtter konklusionerne og handlingsplanen.

2. Baggrund

I lyset af en række alvorlige sager på hvidvaskområdet i flere EU-lande det seneste

stykke tid, præsenterede Kommissionen 12. september 2018 dels en meddelelse om

styrkelse af de fælles europæiske rammer for tilsyn med forebyggelse og bekæmpelse

af hvidvask i de finansielle institutter, og dels et lovforslag om at tildele styrkede

beføjelser på hvidvaskområdet til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).

EBA er en af de tre europæiske tilsynsmyndigheder på det finansielle område

, der

understøtter lovgivningsarbejdet på de relevante ressortområder og bidrager til en

mere harmoniseret anvendelse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfa-

ringsudvekslinger, ensartede fortolkninger mv. Alle EU-landes nationale tilsyns-

myndigheder (i Danmark Finanstilsynet) er repræsenteret i EBA.

Ifølge meddelelsen rejser de seneste alvorlige sager spørgsmål om manglende sam-

spil og informationsudveksling mellem de prudentielle tilsynsmyndigheder (dvs. de

banktilsyn, som fører tilsyn med et instituts efterlevelse af kapitalkrav mv.) og anti-

hvidvask tilsynsmyndigheder (som fører tilsyn med et instituts efterlevelse af hvid-

vaskreglerne) nationalt og internationalt. På den baggrund opfordrer meddelelsen

til, at der i EU på kort sigt iværksættes en række, primært ikke-lovgivningsmæssige

initiativer, såsom at udforme fælles retningslinjer, vejledninger og tekniske standar-

der for at præcisere fx hvordan tilsynsmyndighederne bør tage højde for hvidvask

mv.

De øvrige to er EIOPA på området for forsikring- og pensionsselskaber og ESMA som har ansvar for værdipapirer og

markeder.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Derudover varsler meddelelsen mulige kommende initiativer på længere sigt, der

skal sikre bedre håndtering af hvidvaskrisici i EU. Der henvises til grund- og

–

nær-

hedsnotatet, oversendt til Folketinget 23. oktober 2018, for en uddybende gennem-

gang af meddelelsen og lovgivningsforslaget vedr. EBA.

EU-landene har i dag med hvidvaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgivningsmæssig

ramme for bekæmpelse af hvidvask. EU’s

hvidvaskregler bygger i høj grad på implementering af anbefalinger fra Financial

Action Task Force (FATF), som er et internationalt organ, der udarbejder globale

anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Danmark er, som

en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vur-

deringer af nationale regler for og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-

nansiering.

Hvidvaskdirektivet er blevet opdateret flere gange de seneste år, bl.a. for at styrke

indsatsen mod terrorfinansiering i opfølgning på løbende terrorangreb i Europa.

Rådet og Europa-Parlamentet

vedtog i 2015 EU’s fjerde hvidvaskdirektiv, som

havde frist for national implementering i midten af 2017. Der blev i 2017opnået

enighed om femte hvidvaskdirektiv, som har frist for national implementering 10.

januar 2020. Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det

muligt for EU-landene at have strammere regler nationalt. Tilsynet med hvidvask

og terrorfinansiering sker i dag primært på nationalt niveau i alle EU-lande.

3. Formål og indhold

Som opfølgning på Kommissionens forslag og meddelelse og på rækken af alvorlige

sager på hvidvaskområdet lægges nu op til snarlig vedtagelse (måske på det kom-

mende ECOFIN) af Rådskonklusioner om en handlingsplan for styrket indsats

mod hvidvask i EU.

Rådskonklusionerne byder Kommissionens forslag og meddelelse velkommen og

understreger, bl.a. på dansk foranledning, meget klart, at hvidvask og terrorfinan-

siering ikke vil blive tolereret, og at bekæmpelsen heraf er en prioritet for EU. Rådet

finder derudover, at de seneste alvorlige sager på hvidvaskområdet bekræfter beho-

vet for at forbedre de nuværende rammer for bekæmpelse hvidvask i EU, herunder

samarbejdet og udvekslingen af information mellem anti-hvidvask myndigheder,

særligt på tværs af grænser.

Rådet anerkender dog også, at der på det seneste også er sket forbedringer af ram-

merne i EU, bl.a. med vedtagelsen af femte hvidvaskdirektiv. Konklusionerne an-

befaler EU-landene at implementere femte hvidvaskdirektiv før implementerings-

fristen i januar 2020. Derudover opfordres EU-landene også til hurtigst muligt at

færdigimplementere fjerde hvidvaskdirektiv.

Konklusionerne anerkender og støtter desuden den vigtige rolle bl.a. FATF og Mo-

neyval

spiller, ved at udarbejde globale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask

Moneyval er en ekspertgruppe for hvidvask i regi af Europarådet, hvor bl.a. Danmark er medlem.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

og terrorfinansiering samt ved at foretage løbende vurderinger af nationale regler

og tilsyn på området.

Derudover understreger konklusionerne behovet for hurtigt at få styrket de lovgiv-

ningsmæssige rammer vedr. hvidvaskbekæmpelse i EU yderligere, særligt i den fi-

nansielle sektor. Rådet opfordrer i det henseende Kommissionen til, at komme med

et udspil og evt. konkrete forslag på længere sigt, bl.a. baseret på post-mortem og

en grundig analyse. Analysen skal foreligge i tredje kvartal 2019.

Endelig støtter Rådet den handlingsplan med en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag der kan iværksættes hurtigt, som gennemgås i

bilag 1,

og beder Kommissionen

vende tilbage til Rådet med en status for fremgangen med implementeringen af

handlingsplanen hver sjette måned, startende i juni 2019.

Handlingsplanen indebærer bl.a. at der i løbet af 2019 skal foretages et post-mortem

af de seneste hvidvask-sager, at der i det prudentielle tilsyn i højere grad end i dag

skal tages højde for hensynet til at modvirke hvidvask og terrorfinansiering og at

samarbejdet og informationsudvekslingen mellem myndighederne (herunder de fi-

nansielle tilsynsmyndigheder og hvidvaskmyndighederne) skal forbedres. Det skal

bl.a. ske ved, at særligt ESA’erne identificerer ’best-practices’ på området og deref-

ter udarbejder vejledninger til myndighederne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Fjerde hvidvaskdirektiv er implementeret i dansk ret i Lov om forebyggende foran-

staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) af 8. juni

2017. Femte hvidvaskdirektiv har implementeringsfrist i EU-landene den 10. januar

2020 og er endnu ikke implementeret i dansk ret.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, og den

indeholdte handlingsplan fokuserer endvidere på ikke-lovgivningsmæssige tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Bedre

rammer for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i EU kan have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

8. Høring

Rådskonklusionerne sendes ikke i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være støtte til rådskonklusionerne. Der er generelt bred opbakning

fra EU-landene til at styrke rammerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

siering i EU. Nogle lande lægger vægt på, at der foretages grundige analyser af, hvad

der gik galt ifm. de seneste skandaler på området (”post-mortem”), forud for nye

lovtiltag på området.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at bekæmpelse af hvidvask er et grænseoverskridende problem,

hvorfor regeringen er positiv overfor forslag, der styrker EU's indsats på området.

Regeringen støtter derfor rådskonklusionerne og handlingsplanen heri, som inde-

holder en lang række relevante ikke-lovgivningsmæssige tiltag på området.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask, og vil derfor

fortsat gå aktivt og positivt ind i drøftelserne om nye europæiske initiativer til be-

kæmpelse af hvidvask mhp. at styrke integriteten, stabiliteten og effektiviteten i det

finansielle system.

Regeringen støtter et stærkere fokus på at styrke samarbejdet mellem relevante myn-

digheder på området, herunder i grænseoverskridende tilfælde. Regeringen lægger

desuden vægt på, at der sikres implementering og håndhævelse af allerede vedtagne

tiltag.

Regeringen lægger vægt på, at arbejdet prioriterer tiltag, som har størst mulig effekt

i bekæmpelse af hvidvask, og undgår dobbelte standarder og unødigt overlap med

andre tiltag, herunder særligt ift. det globale arbejde i FATF.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at tiltag skal rettes mod at bekæmpe hvidvask

og terrorfinansiering i den finansielle sektor såvel som i andre sektorer, herunder

advokater, revisorer m.v.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund-

og nærhedsnotat om Kommissionens og meddelelse om hvidvask af 12. september

2018 og forslaget om styrkede EBA-beføjelser blev oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 23. oktober 2018.

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Bilag 1. Handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

Ansvarlige

Kommissionen,

ESA’erne, i samar-

bejde med SSM,

EU-landende og de

nationale tilsyns-

myndigheder.

Tidshorisont

1. At identifiere de faktorer

der bidrog til de seneste

Foretage en grundig analyse af de seneste

hvidvask sager i EU-

skandaler på området (”post-mortem”) der

banker, hvilket skal danne

involverer EU-banker.

grundlag for evt. yderlige

tiltag på længere sigt.

2. Kortlægge relevante

risici ift. hvidvask og

terrorfinansiering (hvidvask

mv.) og ’best practices’ for,

hvordan det prudentielle

tilsyn kan håndtere disse

risici.

3. Styrke tilsynsmæssig

konvergens vha. fælles

vejledninger om hvordan

bekæmpelse af hvidvask

mv. kan inkorporeres i det

prudentielle tilsyn

a) identifiere relevante aspekter af bekæmpelse af

hvidvask mv. for prudentielle formål

b) Identifiere kerneområderne ift. disse risici hvor

der er behov for styrket tilsyn fra de prudentielle

tilsynsmyndigheder

c) Identifiere ’best practices’ ift. at inkorporere

hvidvask mv. I det prudentielle tilsyn

Specifiere hvordan de prudentielle

tilsynsmyndigheder bør tage højde for risici ift.

hvidvask mv., bl.a. ifm. processr for a) tilladelse,

b) vurdering af akvisitioner, c) ’fit-og-proper’

vurdering af ledelsen, d) gennemgang af den

interne risikostyring.

a) Samarbejde gennem de forskellige faser i

tilsynsprocessen, mhp. at etablere tilfredsstillende

kanaler for løbende informations-udveksling, på

linje med femte hvidvaskdirektiv

b) Kortlægge hvilke tilsynsmyndigheder ift.

hvidvask mv. er de relevante modparter for de

prudentielle tilsynsmyndigheder, ift.

grænseoverskridende koncerner.

c) Sende et klart signal til sektoren om, at de

prudentielle tilsynsmyndigheder også vil tage

højde for risici ift. hvidvask mv., under hensyn til

(uht.) de to typer tilsynsmyndigheders respektive

kompetencer, samt at der er et tæt samarbejde

mellem de to typer tilsynsmyndigheder.

Midt-2019

EBA, i samarbejde

med EIOPA og

ESMA hvor relevant,

Udgangen af

samt relevante

2019

tilsynsmyndigheder

for hvidvask mv.

EBA, i samarbejde

med EIOPA og

ESMA hvor relevant, Udgangen af

samt relevante

2019

tilsynsmyndigheder

for hvidvask mv.

Prudentielle tilsyns-

myndigheder samt

tilsynsmyndigheder

ift. hvidvask mv.

samt ESA’erne.

ESA’erme

Januar 2020

Udgangen af

2019

4. Sikre effektivt

samarbejde mellem de

prudentielle

tilsynsmyndigheder og

tilsynsmyndighederne ift.

hvidvask mv.

Prudentielle tilsyns-

myndigheder samt

tilsynsmyndigheder

ift. hvidvask mv.

Midt-2019

d) Konkludere en bred multilateral aftalememoran-

dum mellem alle relevante tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. på linje med femte hvidvaskdirektiv

ECB, tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. med støtte fra

ESA’erne

ECB, prudentielle

tilsynsmyndigheder

samt tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. samt ESA’erne

10. januar

2019

e) Sikre velfungerende muligheder for i praksis at

sikre, at tilsynsmyndigheder for hvidvask mv. kan

kommunikere bekymringer til ECB, samt at ECB

kan tage højde for disse i sit tilsyn

a) Klargøre de prudentiellle tilsynsmyndigheder

grad af diskretion ifm., samt kriterierne for,

tilbagetrækning af tilladelse ved konstatering af

seriøse brud på reglerne for hvidvask mv. uht.

forskelle i praksis og juridiske rammer i landene

b) sikre uniform fortolkning af bestemmelserne om

seriøse brud på reglerne for hvidvask mv. i

kapitalkravsdirektivet (CRD)

c) sikre konsistent fortolkning af konsekvenserne

af tilbagetrækning af licens, særligt ift. behovet for

at videreføre kritiske funktioner i banken, involv-

eringen af afviklingsmyndighederne, beskyttelse af

indskud, samt mulighed for indskydergaranti-

fonden til at suspendere udbetaling af indskud

d) identifiere tiltag tilgængelige for de prudentielle

tilsynsmyndigheder for at adressere prudentielle

Midt-2019

5. Klargøre aspekter ift.

tilbagetrækning af

tilladelse

ESA’erne, i samar-

bejde med de

prudentielle tilsyns-

myndigheder samt

tilsynsmyndigheder

ift. hvidvask mv.

Midt-2019

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

hensyn som følge af risici ift. hvidvask mv. samt

brud på reglerne herfor

a) Overvåge implementeringen af ESA’erne fælles

vejledning om risiko-baseret tilsyn, og udvide

disse fsva. administrative sanktioner for brud på

reglerne for hvidvask mv. Dette uht. forskellig

praksis og juridiske rammer i EU-landene samt

uden at ændre på EU-landenes muligheder for at

pålægge strafferetlige sanktioner

b) styrke ESA’erne fælles vejledning om risiko-

baseret tilsyn vedr. fælles procedurer og metoder

for tilsynsmyndighederne for hvidvask mv. med

finansielle institutters overholdelse af reglerne om

hvidvask mv.

c) Opfølgning på Kommissionens anbefalinger til

ESA’erne i rapporten om den Supranationale

risikovurdering fra 2017, samt update af rapporten

d) Færdiggøre vejledning om samarbejde og

informationsudveksling mellem prudentielle

tilsynsmyndigheder og tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv., som vil etablere hvidvasktilsyns-

kollegier, uht. bredest mulig informationsdeling

e) Færdiggøre den fælles ESA-udtalelse [om

risiciene for hvidvask mv. der påvirker EU’s

finansielle system, som skal udgives hvert andet

år], der følger af artikel 6(5) i hvidvaskdirektivet

7. Dele ’best practices’ ift.

tilsyn med hvidvask mv. og

Udvikle programmer for regelmæssig udveksling

finde grund for konvergens

af medarbejdere mellem tilsynsmyndighederne og

heri under forståelse for

potentielt med ESA’erne

nationale specificiteter i

relation til hvidvask mv.

a) Foretage strikse, ikke-overlappende, evaluerin-

ger af tilsynsmyndighederne (prudentielle og ift.

hvidvask mv.) for at identifiere svagheder og best-

practices

b) Baseret på ovenstående evalueringer, forøge

antallet af kurser med fokus på hvidvask mv.

tilgængelige for tilsynsmyndighederne, samt give

tematisk vejledning til myndighederne

c) Løbende overvåge behovet for at undersøge

8. Forbedre ESA’ernes

brud på EU-retten fsva. hvidvask mv.

kapacitet til at gøre bedre

brug af de eksisterende

d) Gøre større brug af anti-hvidvask kommittéen

tilsynsmæddige

(AMLC) som forum for udveksling af synspunkter

kompetencer og værktøjer

vedr. tilsyn med og risiko ift. hvidvask mv.

e) Fremme brugen af de eksisterende

tilsynskollegier til at forbedre koordinationen og

informationsudveksling om konkrete sager med

hvidvask mv. samt samspillet mellem kollegier for

prudentielt tilsyn og tilsyn med hvidvask mv.

f) Bruge artikel 33 i ESA-forordningerne i dets

nuværende form som juridisk basis for at udvikle

en strategi for interaktionen med tilsyns-

myndighederne for hvidvask mv. i tredjelande

Tilsynsmyndigheder

ne for hvidvask mv.,

i samarbejde med

ESA’erne

Januar 2019

Ansvarlige

Tidshorisont

Udgangen af

2019

6. Forbedre tilsynet med

hvidvask of

terrorfinansiering og

forbedre udvekslingen af

information mellem de

relevante myndigheder

Udgangen af

2019

Midt 2019

Januar 2019

Midt 2019

ESA’erne

Med det

samme

Anm.:

’Hvidvask mv.’ refererer til hvidvask og terrorfinansiering. I handlingsplanen refererer tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. kun til tilsynsmyndgihederne for hvidvask mv. i den finansielle sektor.

Kilde: Rådskonklusionerne og egen tilvirkning

Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 4/12-18