Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3660 - beskæftigelse mv. Bilag 1
Offentligt

Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 6. de-

cember 2018

1. Et europæisk arbejdsmarkedsagentur (ELA).........................................................2

2. Rådshenstillingen om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og

selvstændige ............................................................................................................11

3. Det Europæiske Semester 2019 ...........................................................................19

4. Kræftdirektivets 3. pakke ....................................................................................23

5. Rådskonklusioner om unge, ligestilling og digitalisering ...................................28

6. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af

alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering ...................30

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

1. Et europæisk arbejdsmarkedsagentur (ELA)

- Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat fra EPSCO-rådsmødet den 21.

juni 2018 er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til ny forordning om opret-

telse af et europæisk arbejdsmarkedsagentur.

Kommissionen ønsker med forslaget, at:



Forbedre adgangen for individer og arbejdsgivere til information om deres

rettigheder og forpligtelser såvel som til relevante tjenester.



Fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med grænseover-

skridende håndhævelse af EU-retten, herunder at støtte fælles tilsyn.



Mægle i tilfælde af uoverensstemmelse mellem myndigheder i flere lande eller

ved arbejdsmarkedsforstyrrelser.

Regeringen mener, at hvis agenturet skal bidrage på europæisk plan, så skal det

først og fremmest ske ved at sikre bedre håndhævelse og implementering af eksiste-

rende EU-lovgivning, så der er fair og lige konkurrence i det indre marked.

Regeringen noterer sig ønsket om at forbedre nationale myndigheders samarbejde

om den frie bevægelighed.

Derfor forholder regeringen sig som udgangspunkt positivt til de dele af forslaget,

der kan bidrage til en styrket grænseoverskridende håndhævelse af EU-retten gen-

nem bedre adgang til information og et mere smidigt samarbejde mellem medlems-

staterne.

Men det er helt centralt, at et nyt agentur ikke ændrer på kompetencefordelingen

mellem EU og medlemsstaterne. Der må derfor ikke tilføres agenturet overstatslige

beføjelser, og agenturets opgaver skal begrænse sig til at forbedre håndhævelsen

af eksisterende regler.

Derudover er det afgørende for regeringen, at den danske arbejdsmarkedsmodel

ikke påvirkes af et nyt agentur. Det er samtidig vigtigt for regeringen, at et nyt

agentur tilfører merværdi og ikke medfører øget administrativ kompleksitet.

Forslaget er sat på dagsordenen til fremskridtsrapport på EPSCO-rådsmødet den

6. december 2018.

2. Baggrund

Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til ny forordning om opret-

telse af et europæisk arbejdsmarkedsagentur. Den danske sprogversion af forslaget

er modtaget den 25. marts 2018.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Retsgrundlaget for forslaget er artiklerne 46, 48, 53 (1), 62 og 91 (1) i Traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og forslaget er omfattet af den

almindelige lovgivningsprocedure.

Med forslaget ønsker Kommissionen at bidrage til, at den fri bevægelighed på det

indre marked foregår på rimelige vilkår herunder også på transportsområdet.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål, at:



Fremme adgangen for individer og arbejdsgivere til information om deres ret-

tigheder og forpligtelser såvel som relevante tjenester.



Fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med grænseover-

skridende håndhævelse af EU-retten, herunder at støtte fælles tilsyn,



Mægle i tilfælde af uoverensstemmelse mellem myndigheder i flere lande eller

ved arbejdsmarkedsforstyrrelser.

Forslaget til forordning består af 51 bestemmelser, inddelt i seks kapitler, med føl-

gende indhold:

Kapitel I indeholder de grundlæggede principper:



Artikel 1 beskriver direktivets anvendelsesområde, der er at bistå medlemssta-

terne med problemstillinger relateret til fri bevægelighed og koordination af

social sikring.



Ifølge artikel 2 er formålet at fremme adgangen for individer og arbejdsgivere

til information og tjenester, at støtte medlemsstaterne i grænseoverskridende

håndhævelse, herunder at fremme fælles tilsyn, samt mægling i tilfælde af

uoverensstemmelse mellem myndigheder i flere lande eller ved arbejdsmar-

kedsforstyrrelser.



Agenturet har status af juridisk person (artikel 3), og dets hovedsæde vil skulle

fastlægges (artikel 4).

Kapitel II vedrører agenturets opgaver:



Artikel 5 giver et overblik over de opgaver, der faslægges nærmere i de føl-

gende artikler.



Artikel 6 omfatter information. Agenturet skal forbedre adgangen til og kvali-

teten af information til borgere. Det drejer som om information om rettigheder

og pligter, beskæftigelses- og opkvalificeringsmuligheder mv., herunder støtte

til medlemsstaternes arbejde med information efter direktiver om vandrende

arbejdstagere (2014/54) og udstationerede (2014/67) og en kommende forord-

ning om en fælles digital portal, samt øvrig støtte til medlemsstater, der måtte

ønske det.



Artikel 7 vedrører adgang til arbejdsmarkedsservice for borgere og arbejdsgi-

vere. Agenturet skal fremme mobilitetsordninger, fremme job- og lærlinge-

matching via EURES, samarbejde med eksisterende netværk som fx netværket

af offentlige arbejdsformidlinger og fremme samarbejdet med myndigheder,

der er udpeget som kompetente/kontaktorganer efter direktiver om vandrende

arbejdstagere og grænseoverskridende sundhedsydelser. Agenturet overtager

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen



Kommissionens nuværende opgave som ”Det Europæiske

Koordineringsbu-

reau”

der følger af den såkaldte EURES-forordning.

Efter artikel 8 skal agenturet fremme samarbejdet og informationsudvekslingen

mellem medlemsstaterne, herunder ved at identificere nationale kontaktpunk-

ter, give støtte i forbindelse med kontakter, udveksle best practice, fremme

grænseoverskridende håndhævelse af sanktioner. Agenturet skal endvidere bi-

stå Den Administrative Kommission for Social Sikring med arbejdet med det

finansielle mellemværende mellem medlemsstater. Agenturet skal fremme den

elektroniske udveksling af oplysninger, herunder bidrage til at finde nye meto-

der til at forebygge svig via elektronisk udveksling af oplysninger.

Artikel 9 vedrører koordination af samordnede og fælles tilsyn. En eller flere

medlemsstater kan anmode om sådanne tilsyn, og agenturet kan anbefale så-

danne. Fælles tilsyn kan udelukkende gennemføres i de medlemsstater, der

vælger at deltage i tilsynet. I tilfælde af, at en medlemsstat ikke ønsker at del-

tage i eller gennemføre et fælles tilsyn vil den pågældende medlemsstat skulle

oplyse agenturet skriftligt om grundene herfor.

Artikel 10 fastlægger, at såfremt der indgås aftale om fælles eller samordnet

tilsyn, skal der udarbejdes en skriftlig aftale. Tilsynet skal ske i overensstem-

melse med loven i det land, hvor tilsynet finder sted. Personale fra agenturet

kan deltage efter samtykke fra myndigheden i det land, hvor tilsynet udføres.

Der er bestemmelser om afrapportering til myndigheder i landene og arbejds-

markedsagenturets bestyrelse.

Efter artikel 11 skal agenturet foretage risikovurdering og analyser i forbindel-

se med arbejdstagermobilitet, herunder af ubalancer på arbejdsmarkedet, sek-

torspecifikke risici, og tilbagevendende problemer for borgere og arbejdsgive-

re. Der skal sikres samarbejde med andre agenturers arbejde. Agenturet skal i

forbindelse med arbejdet arrangere såkaldte peer reviews mellem nationale

myndigheder samt samle og strømline data fra nationale myndigheder.

Agenturet skal efter artikel 12 støtte medlemsstaternes kapacitetsopbygning,

herunder ved udarbejdelse af fælles retningslinjer, støtte til gensidig bistand og

udveksling af personale mellem landene, formidling af god praksis, udarbejdel-

se af træningsprogrammer samt informationskampagner.

Artikel 13 fastlår, at arbejdsmarkedsagenturet kan mægle mellem myndigheder

i to lande, der er uenige om anvendelsen eller fortolkningen af EU-retten inden

for forordningens anvendelsesområde. Det kan ske efter anmodning fra en af

de berørte medlemsstater eller på eget initiativ, forudsat at de involverede

myndigheder indvilliger heri, og forudsat, at problemstillingen ikke er genstand

for en retssag i medlemslandene eller ved EU-Domstolen.

Efter artikel 14 kan agenturet efter anmodning fra nationale myndigheder

fremme samarbejdet mellem relevante aktører ved arbejdsmarkedsforstyrrelser,

der berører flere lande, så som store restruktureringer eller store projekter i

grænseområder.

Artikel 15 foreskriver, at der skal etableres samarbejdsaftaler med andre EU-

agenturer.

Efter artikel 16 skal agenturet sørge for rammer for interoperabilitet for at sikre

informationsudveksling mellem agenturet og medlemsstaterne samt medlems-

staterne imellem.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Kapitel III vedrører agenturets organisering:



Artikel 17 beskriver sammensætningen og opgaverne for agenturets ledelse.

Der vil i agenturets bestyrelse indgå én repræsentant fra hver medlemsstat.



Efter artikel 24 vil der blive oprettet en interessent-gruppe, der kan rådgive

agenturet om anvendelsen og håndhævelsen af relevant EU-lovgivning. I grup-

pen vil indgå repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau

med tre repræsentanter fra hhv. arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

Kapitel IV vedrører agenturets budget:



Det fremgår af artikel 27, at agenturets budget vil bestå af bidrag fra EU, even-

tuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne, eventuelle bidrag fra tredjelande,

der deltager i agenturets arbejde og afgifter opkrævet som led i publikationer

eller tjenester, som agenturet yder.

Kapitel V vedrører agenturets personale:



Af artikel 33 fremgår det, at hver medlemsstat skal udpege en ”national liaison

officer” til agenturet, der vil agere som indgang til agenturet for deres respekti-

ve medlemsstat. Medarbejderne vil samtidig kunne forespørge om relevant in-

formation fra de nationale myndigheder.

Kapitel VI vedrører forordningens afsluttende, generelle bestemmelser:



Af artikel 45 fremgår det, at agenturet vil blive operationel indenfor et år efter

vedtagelsen af forordningen.



Efter artikel 46-49 fremgår ændringer til forordninger om social sikring

(2004/883 og 2009/987), fri bevægelighed (2011/492) og EURES (589/2016)

som følge af forordningen. Ændringerne vil bl.a. medføre, at agenturet overta-

ger en række opgaver, der pt. ligger i Den Administrative Kommission for So-

cial Sikring, Kommissionens nuværende opgave som Det Europæiske Koordi-

neringsbureau samt opgaver fra komiteen om fri bevægelighed.



Artikel 50 foreskriver, at platformen mod sort arbejde (2016/344) og ekspert-

udvalget for udstationerede arbejdstagere (2009/17) ophører som følge af for-

ordningen, da agenturet overtager disse organers opgaver.

Forordningens bilag indeholder en beskrivelse af agenturets finansielle og persona-

lebehov. Det fremgår, at agenturets forventede samlede omkostninger fra EU-

budgettet vil være 50.9 millioner Euro årligt, når agenturet er fuldt indfaset i 2023.

Agenturet forventes at bestå af i alt 144 medarbejdere i 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages både af Europa-Parlamentet og Rådet i den almindelige

lovgivningsprocedure.

I Europa-Parlamentet har ordføreren fremlagt sit udkast til betænkning i beskæfti-

gelsesudvalget den 22. juni 2018. Der forventes afstemning om sagen i beskæfti-

gelsesudvalget den 12. november 2018.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da agenturets opgaver

med at sikre information og tjenester til borgere i grænseoverskridende situationer

opnås bedst på EU-niveau.

Samtidig fremhæver Kommissionen, at anvendelsen og håndhævelsen af EU-regler

vedrørende fri bevægelighed og social sikring kræver en koordineret og fælles

indsats, der ikke kan opnås på tilsvarende vis gennem bilaterale og multilaterale

aftaler.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er over-

holdt.

Folketingets beskæftigelsesudvalget (BEU) har foretaget et nærhedstjek af forsla-

get, der er sendt til FEU den 17. maj 2018. Her fremgår det, at et flertal i BEU er

enig med regeringens linje og finder således ikke grundlag for at tilsidesætte

Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forordningen berører primært forordninger, der er direkte anvendelige i national

ret.

Hvad angår udstationerede arbejdstagere implementerer udstationeringsloven dele

af udstationeringsdirektivets bestemmelser i dansk lov, jf. bekendtgørelse nr. 366

af 12. april 2017 samt bekendtgørelse nr. 134 af 31. januar 2017, der indeholder

bestemmelser om administrativt samarbejde med andre landes myndigheder.

Agenturet skal endvidere fremme samarbejdet mellem de nationale kontaktpunkter

jf. patientmobilitetsdirektivet, der er indarbejdet i dansk lov gennem sundhedslo-

ven.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil gælde direkte i Danmark.

Det er under afklaring, om det vil kræve ændringer af arbejdsmiljøloven, såfremt

forordningens forslag om frivillige fælles tilsyn med deltagelse af udenlandske

inspektører ønskes anvendt i Danmark.

Samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser anfører Kommissionen, at de forven-

tede årlige udgifter i EU's budget er 50,9 millioner euro, når myndigheden er fuldt

ud operationel. På baggrund af en dansk finansieringsandel på ca. 2 pct., vil de

danske udgifter via EU's budget til finansiering af agenturet være i omegnen af 1

million euro om året. Kommissionen oplyser dertil, at udgifterne i den indeværende

MFF-periode beløber sig på 33 millioner euro.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

De administrative konsekvenser skal vurderes nærmere, men eftersom forslaget

nedlægger en række udvalg og organer, der fremadrettet overtages af agenturet,

kan forslaget muligvis bidrage til et mere effektivt samarbejde om den grænseover-

skridende håndhævelse af EU-retten og dermed medføre administrative besparel-

ser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget kan potentielt medføre administrative lettelser for erhvervslivet, idet dan-

ske virksomheder, der har udenlandsk arbejdskraft ansat eller påtænker at få det,

kan spare tid i forhold til informationssøgning og vedledning ved rekruttering og

ansættelse af udenlandske arbejdstagere.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet kan ikke kvantificeres pt., da

antallet af virksomheder, som potentielt kan opnå et mindsket tidsforbrug, ikke

kendes, ligesom en evt. mere ensartet håndhævelse i EU på dette område kan have

positive konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold med frist den 22. marts 2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og fællessvar

fra LO, FTF og Akademikerne.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har fremsendt foreløbige bemærkninger med

forbehold for, at der vil være mulighed for at give uddybende bemærkninger i for-

bindelse med et senere høringssvar.

DA deler opfattelsen af, at det er nødvendigt, at gældende regler er transparente for

arbejdstagere, arbejdsgivere og nationale myndigheder for at sikre en fair konkur-

rence på det indre marked til gavn for alle. DA deler ligeledes opfattelsen af, at et

effektivt samarbejde mellem medlemslandenes myndigheder på det sociale område

er vigtigt.

DA deler dog ikke opfattelsen af, at et europæisk arbejdsmarkedsagentur er et op-

lagt middel til at nå dette mål, og DA kan ikke støtte et agentur med overstatslige

beføjelser, der erstatter de nationale arbejdstilsyn.

Det er

DA’s

opfattelse, at den fri bevægelighed fungerer godt, og at vi allerede har

redskaberne til at sikre arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med den fri bevæ-

gelighed på medlemsstatsniveau som følge af bl.a. EU-instrumenter, der skal sikre

håndhævelse af rettigheder.

Det er

DA’s

opfattelse, at forslaget om et europæisk arbejdsmarkedsagentur ikke

bør medføre en ny overnational myndighed eller føre til øget administrativ kom-

pleksitet.

DA mener, at subsidiaritetsprincippet skal respekteres, da det sociale område er

national kompetence. Ligeledes skal et europæisk arbejdsmarkedsagentur respekte-

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

re nationale arbejdsmarkeder, herunder tilsynsformer og kompetencer, og sociale

modeller.

DA finder, at det er væsentligt, at det afklares, på hvilket grundlag det europæiske

arbejdsmarkedsagentur kan iværksætte fælles inspektioner, og på hvilket grundlag

de nationale arbejdsmarkedsmyndigheder skal kunne foreslå, at der foretages en

fælles inspektion.

DA finder det afgørende, at agenturet kun kan mægle mellem lande efter fore-

spørgsel og samtykke fra de involverede medlemslande. Det er imidlertid stadig

uklart, hvilken rolle en vurdering fra agenturet vil have i en situation, hvor der op-

står en tvist mellem medlemsstaters myndigheder.

Herunder skal DA gøre opmærksom på, at arbejdsmarkedets parter i en dansk

sammenhæng har en særlig rolle i forbindelse med håndhævelse af løn og arbejds-

vilkår.

DA finder det positivt, at Kommissionen skriver i sit forslag, at oprettelsen af agen-

turet ikke vil føre til nye rettigheder og pligter, hverken for individer eller arbejds-

givere, da det vil kunne føre til yderligere kompleksitet og mindre transparens.

Dette bør efter

DA’s

opfattelse sikres i den kommende forhandling.

Hvad angår forordningens forslag om en interessent-gruppe mener DA, at det er

vigtigt, at også repræsentanter fra nationale sociale parter skal deltage i denne inte-

ressent-gruppe, så der også tages hensyn til de national arbejdsmarkeds- og sociale

systemer.

LO, FTF og Akademikerne har på grund af høringsfristen taget forbehold for god-

kendelse i de kompetente forsamlinger.

LO, FTF og Akademikerne hilser overordnet forslaget om et europæisk arbejds-

markedsagentur velkomment og er tilfredse med, at Kommissionen med forslaget

søger at imødegå social dumping og lette koordineringen for de borgere og virk-

somheder, der opererer på tværs af landegrænserne i EU.

Samtidig understreger LO, FTF og Akademikerne, at det er afgørende, at et euro-

pæisk arbejdsmarkedsagentur etableres i fuld respekt for de nationale arbejdsmar-

kedsmodeller og arbejdsmarkedets parters autonomi på nationalt plan. Betragtning

35 er skrevet ud i høringssvaret, da ordlyden i betragtningen er afgørende for LO,

FTF og Akademikernes støtte til et europæisk arbejdsmarkedsagentur.

I forhold til agenturets inspektionsbeføjelser er LO, FTF og Akademikerne enige i,

at arbejdsmarkedsagenturet ikke bør have kompetence til at udføre inspektioner på

egen hånd.

Samtidig støtter LO, FTF og Akademikerne, at det pålægges de medlemsstater, der

ikke ønsker at medvirke ved en inspektion, at komme med en forklaring på årsagen

til afvisningen.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

LO, FTF og Akademikerne hilser det yderligere velkomment, at en interessent-

gruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter inddrages i agenturets virke, da

det vil bidrage til agenturets evne til at agere på et oplyst grundlag og den fornødne

legitimitet og opbakning.

LO, FTF og Akademikerne mener samtidig, at det kan overvejes, om interessent-

gruppen bør suppleres med en national interessent-gruppe med nationale repræsen-

tanter fra arbejdsmarkedets parter, så diversiteten i indretningen af EU’s arbejds-

markedsmodeller er repræsenteret.

LO, FTF og Akademikerne finder det positivt, at arbejdsmarkedsagenturet koordi-

nerer og holder tæt kontakt med den rådgivende komité om koordinering af sociale

sikkerhedsydelser samt eksisterende EU-agenturer som Det Europæiske Center for

Udvikling af Erhvervsuddannelser (CEDEFOP) og Det Europæiske Arbejdsmiljø-

agentur (EU-OSHA).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et flertal af medlemsstaterne har udtrykt sig overordnet positive over for forslaget.

En række lande kan støtte forslaget, men har bl.a. efterspurgt mere klarhed om

merværdien af agenturet. Få medlemsstater er skeptiske over for forslaget.

I løbet af forhandlingerne i rådet har der været ønske om at gøre det endnu klarere,

at mægling og tilsyn skal være frivilligt. Det østrigske formandskab har på den

baggrund foreslået ændringer, der tydeliggør, at tilsynene beror på medlemsstater-

nes accept, og at agenturets rolle alene er understøttende og ikke koordinerende. I

forhold til mæglingsproceduren har formandskabet tydeliggjort, at medlemsstater-

nes deltagelse heri er frivillig. Formandskabets ændringer vedrørende tilsyn og

mægling har mødt bred opbakning blandt medlemsstaterne.

Der er desuden i løbet af forhandlingerne foreslået en række ændringer, der skal

begrænse overflytningen af opgaver til agenturet. En bred gruppe medlemsstater

forholder sig positive til at bibeholde organer, der i dag vurderes at fungere posi-

tivt. Enkelte medlemsstater ønsker helt at undlade at flytte opgaver til agenturet.

Fsva. finansieringen af agenturet har en stor gruppe medlemsstater udtrykt ønske

om, at hele agenturet finansieres gennem en omfordeling af eksisterende midler fra

EU-budgettet.

Fsva. agenturets anvendelsesområde har formandskabet foreslået at præcisere,

hvilke konkrete EU-retsakter

–

herunder udvalgte retsakter på vejtransportområdet

–

der vil være omfattet af forordningens anvendelsesområde. En gruppe lande støt-

ter, at vejtransportområdet er omfattet af forordningens anvendelsesområde, mens

en anden gruppe lande er imod, at det eksplicit fremgår, at vejtransportområdet er

omfattet af agenturets anvendelsesområde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at hvis agenturet skal bidrage på europæisk plan, så skal det

først og fremmest ske ved at sikre bedre håndhævelse og implementering af eksi-

sterende EU-lovgivning, så der er fair og lige konkurrence i det indre marked.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Regeringen noterer sig ønsket om at forbedre nationale myndigheders samarbejde

om den frie bevægelighed.

Derfor forholder regeringen sig som udgangspunkt positivt til de dele af forslaget,

der kan bidrage til en styrket grænseoverskridende håndhævelse af EU-retten gen-

nem bedre adgang til information og et mere smidigt samarbejde mellem medlems-

staterne.

Men det er helt centralt, at et nyt agentur ikke ændrer på kompetencefordelingen

mellem EU og medlemsstaterne. Der må derfor ikke tilføres agenturet overstatslige

beføjelser, og agenturets opgaver skal begrænse sig til at forbedre håndhævelsen af

eksisterende regler.

Derudover er det afgørende for regeringen, at den danske arbejdsmarkedsmodel

ikke påvirkes af et nyt agentur. Regeringen noterer sig i den forbindelse ordlyden

af forslagets betragtning 35, der anerkender de forskellige arbejdsmarkedsmodeller

i EU samt autonomien af arbejdsmarkedets parter.

Samtidig bemærker regeringen, at det ifølge forslaget i sig selv er frivilligt for

medlemsstaterne at deltage i de fælles tilsyn.

Det er derudover vigtigt for regeringen, at et nyt agentur tilfører merværdi og ikke

medfører øget administrativ kompleksitet.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at eksisterende strukturer, som agenturet

overtager nedlægges, således at forslaget omkostningseffektivt kan bidrage til at

lette byrder og sikre bedre håndhævelse i hele EU.

Regeringen lægger desuden vægt på, at forslaget finansieres fuldt ud gennem om-

prioriteringer inden for EU's budget. Regeringen lægger dertil vægt på, at forslaget

ikke foregriber MFF-forhandlingerne.

Regeringen vil desuden arbejde for, at vejtransportområdet omfattes af forordnin-

gens anvendelsesområde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. juni

2018 forud for EPSCO-rådsmødet den 21. juni 2018.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

2. Rådshenstillingen om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selv-

stændige

- Vedtagelse

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet af 11. april 2018

er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til en rådshenstilling om

adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige.

Henstillingen er ikke bindende for medlemsstaterne og har ikke lovgivningsmæssi-

ge eller økonomiske konsekvenser.

Det er helt afgørende for regeringen, at Kommissionens forslag ikke er bindende

for medlemsstaterne, og at forslaget ikke griber ind i medlemsstaternes ret til at

tilrettelægge nationale sociale beskyttelsessystemer.

Regeringen beskæftiger sig allerede med nye og atypiske ansættelsesformer på

fremtidens arbejdsmarked. Det sker bl.a. i regi af Disruptionrådet. Samtidig har

regeringen fået vedtaget en ændring af dagpengesystemet for selvstændige, der gør

det muligt at kombinere lønmodtageraktiviteter og aktiviteter fra selvstændig er-

hvervsvirksomhed for at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Regeringen noterer sig, at henstillingen vejleder medlemsstaterne, så der samlet

set i EU kan opnås en bedre håndtering af atypiske ansættelsesformer.

Forslaget er sat på dagsordenen til vedtagelse på EPSCO-rådsmødet den 6. de-

cember 2018.

2. Baggrund

Kommissionen har den 13. marts 2018 fremlagt forslag til en rådshenstilling om

adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige.

Den danske sprogversion af forslaget er modtaget den 21. marts 2018.

Med forslaget ønsker Kommissionen at sikre at arbejdstagere, uanset arten af an-

sættelsesforhold, og selvstændige har adgang til passende social sikring.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 292 i TEUF sammenholdt med artikel 153,

stk. 1, litra c), og artikel 153, stk. 2, tredje afsnit, samt artikel 352 i TEUF.

Vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed i rådet.

3. Formål og indhold

Henstillingen giver vejledning til medlemsstaterne om, hvordan der kan opnås

adgang til passende social beskyttelse for alle personer i beskæftigelse og selv-

stændig erhvervsvirksomhed.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Begrundelsen for henstillingen er, at der ifølge Kommissionen er et stigende antal

personer i EU, som på grund af det ansættelsesforhold de har, eller fordi de driver

selvstændig virksomhed, ikke har tilstrækkelig adgang til social beskyttelse.

I pkt. 5 fastsættes, at henstillingen gælder for følgende sociale sikringsgrene,

for så

vidt de leveres

i medlemsstaterne:

- Arbejdsløshedsydelser.

- Ydelser ved sygdom og sundhed.

- Ydelser ved moderskab og faderskab.

- Ydelser ved invaliditet.

- Ydelser ved alderdom.

- Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom.

I pkt. 8 anbefales medlemsstaterne, at dækningen under en af henstillingen omfattet

social beskyttelsesordning gøres obligatorisk for alle arbejdstagere, uanset arten af

ansættelsesforholdet.

I pkt. 9 opfordres til, at selvstændiges dækning gøres obligatorisk for ydelser ved

sygdom og sundhed, ydelser ved moderskab/faderskab, ydelser ved alderdom og

invaliditet, samt ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En-

delig bør det ifølge punktet sikres, at selvstændige har adgang til dækning på frivil-

lig basis, når det gælder arbejdsløshedsydelser.

I pkt. 10 og 11 opfordres til en virkningsfuld dækning for alle arbejdstagere og for

selvstændige. Punkterne vedrører hindringer for optjening og adgang til ydelser,

samt muligheder for sammenlægning og overførsel af rettigheder.

I pkt. 12-15 opfordres til, at medlemsstaterne sikrer et passende beskyttelsesniveau

under sikringsordningerne omfattet af henstillingen.

Pkt. 16-17 vedrører gennemsigtighed og information til de sikrede. Pkt. 18-23 ved-

rører gennemførelse, rapportering og evaluering.

Formandskabets kompromisforslag

Det østrigske formandskab har på baggrund af drøftelserne i rådsregi udarbejdet et

kompromisforslag, der på få punkter adskiller sig fra det oprindelige forslag.

Kompromisforslaget indeholder følgende centrale punkter:



Artikel 1 fastslår, at landene har kompetencen på henstillingens område.



Der er indført mere fleksibilitet i forhold til anbefalingen af, om dækningen

for henholdsvis arbejdstagere og selvstændige er obligatorisk eller frivillig

på de omfattede ydelser.



For selvstændige anbefales mindst frivillig dækning ift. ydelser i tilfælde af

arbejdsulykker og erhvervssygdomme i modsætning til obligatorisk dæk-

ning i det oprindelige forslag.



Artikel 9 er sammenlagt med artikel 8.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at henstillingens område primært er medlemsstaternes an-

svar, men at utilstrækkelig adgang til social beskyttelse og konsekvenser af dette er

et problem på tværs af medlemsstaterne.

Kommissionen finder, at EU-foranstaltninger kan være drivende for nationale re-

former på området, og at ulige fremskridt på området kan imødegås af EU-

foranstaltninger.

Endelig finder Kommissionen, at forskellene mellem adgang til social beskyttelse

kan modvirke EU’s mål om at fremme fuld beskæftigelse og kvaliteten af beskæf-

tigelse, samt EU’s mål om bekæmpelse af fattigdom og social

udstødelse.

Regeringen finder ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurdering af, at

nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Henstillingen har ikke i sig selv konsekvenser, da den ikke er bindende for med-

lemsstaterne. De områder, som henstillingen udtaler sig om, er i Danmark:



Arbejdsløshedsforsikring

Reglerne om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. omfatter både arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Samtidig trådte nye regler for dagpenge til selvstændige i kraft 1. oktober

2018. Reglerne gør det bl.a. muligt at kombinere lønmodtageraktiviteter og ak-

tiviteter fra selvstændig erhvervsvirksomhed for at opnå ret til arbejdsløsheds-

dagpenge. Arbejdsløshedsforsikring er frivillig.

Sygedagpenge

Såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af reglerne

om ret til sygedagpenge i lov om sygedagpenge, og har ret til sygedagpenge,

hvis betingelserne er opfyldt.

Barselsdagpenge

Såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af reglerne

om ret til barselsdagpenge i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og har

ret til barselsdagpenge, hvis betingelserne er opfyldt.

Ydelser ved invaliditet

Lov om social pension skelner ikke mellem lønmodtagere og selvstændige er-

hvervsdrivende eller andre atypiske ansættelsesformer, da retten til ydelser be-

ror på et optjeningsprincip og opfyldelse af en række generelle betingelser,

som er uafhængig af forudgående arbejdsmarkedstilknytning.



Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen



Ydelser ved alderdom

Lov om social pension skelner ikke mellem lønmodtagere og selvstændige er-

hvervsdrivende eller andre ansættelsesformer, da retten til ydelser beror på et

optjeningsprincip og opfyldelse af en række generelle betingelser, som er uaf-

hængig af forudgående arbejdsmarkedstilknytning.

Arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring gælder for alle arbejdstagere, som arbejder i

Danmark. De er økonomisk sikret mod følgerne af arbejdsulykker, eller hvis de

pådrager sig erhvervssygdomme. Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge

frivilligt at lade sig sikre, hvorefter de opnår de samme rettigheder efter lov om

arbejdsskadesikring som lønmodtagere.

Ydelser ved sygdom og sundhed

Sundhedsloven sikrer let og lige adgang til sundhedsvæsenet, og der må ikke

ydes forskelsbehandling af patienter, og adgang til offentlige sundhedsydelser

er uafhængig af f.eks. krav om beskæftigelse eller typer af beskæftigelse.



7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv konsekvenser, da den ikke er bindende for de en-

kelte EU-lande.

Samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller administrative konse-

kvenser, da den ikke er bindende for de enkelte EU-lande.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og

sociale forhold med frist den 22. marts 2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og fællessvar

fra LO, FTF og Akademikerne.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deler opfattelsen af, at transparente regler for

social sikring og lettere adgang til information om rettigheder og pligter for ar-

bejdstagere og arbejdsgivere hjælper til at træffe informerede valg.

DA støtter Europa-Kommissionens

ønske om at undgå et ”race to the bottom” for

social sikring, som fører til ulige konkurrence mellem europæiske virksomheder.

DA finder det positivt, at Europa-Kommissionen fastslår, at det er op til den enkel-

te medlemsstat at fastlægge niveauet af sikring, samt formen og finansieringen.

Derimod ser DA en fare for, at nogle medlemslande vil vælge en finansierings-

form, der pålægger arbejdsgivere høje udgifter i forbindelse med ansættelser.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

DA påpeger i denne sammenhæng, at det er vigtigt, at Europa-Kommissionen op-

fordrer til, at der ikke skabes mere rigide europæiske arbejdsmarkeder, der kan

hæmme den europæiske vækst.

Europa-Kommissionen skriver som baggrund for henstillingen, at den sociale sik-

ring for ansatte i atypiske ansættelser og for selvstændige varier meget i de enkelte

medlemslande.

DA kan ikke støtte en ensretning af medlemslandenes systemer, men påpeger, at

social sikring skal forblive en national kompetence. Det er vigtigt, at henstillingen

ikke fører til, at medlemsstaterne mister rettigheden til selv at definere formen på

det nationale socialsikringssystem.

Samtidigt er det vigtigt, at arbejdstagerbegrebet på dette område afgøres i overens-

stemmelse med national lovgivning og praksis. Dette bør fremgå tydeligt af henstil-

lingens definition af arbejdstagerbegrebet. DA finder, at der i øvrigt bør være fokus

på artikel 7 og de definitioner, der lægges op til i forhold til afgrænsningen af hen-

stillingens anvendelsesområde.

DA anser det som væsentligt, at Europa-Kommissionen tydeliggør, at medlemslan-

de med fordel kan involvere de sociale parter i udarbejdelsen af nye systemer for

social sikring og samtidigt slår fast, at henstillingen ikke må begrænse de sociale

parters autonomi, hvor de er ansvarlige for opsætning og administration af sociale

sikringssystemer.

LO, FTF, Akademikerne, der på grund af høringsfristen har taget forbehold for

godkendelse i de kompetente organer, anfører, at Kommissionen i anbefalingen

vedrørende adgang til social sikring for arbejdstagere og selvbeskæftigede, frem-

hæver, at der i EU-medlemslandene er sket en stigning i antallet af selvbeskæftige-

de og atypisk ansatte, og at det har ført til, at en større andel af arbejdsstyrken ikke

har en tilstrækkelig social beskyttelse.

Aktuelt udgør atypisk ansatte og selvbeskæftigede 39 pct. af de beskæftigede i EU.

Og unge udgør en uforholdsmæssig stor andel af de atypisk ansatte. Endvidere er

der udsigt til, at der vil blive flere af disse grupper på arbejdsmarkedet i takt med

udbredelsen af platformsøkonomien.

LO, FTF og Akademikerne deler Kommissionens bekymring for, at utilstrækkelig

social beskyttelse for disse grupper kan føre til en reduceret mobilitet på arbejds-

markedet. Dette kan være en hindring for iværksætteri og dermed også for at skabe

den nødvendige konkurrence og dynamik mellem virksomheder, som er afgørende

for økonomisk vækst.

Vedr. hjemmelen anfører LO, FTF og Akademikerne, at der i Traktatens artikel

153 gives hjemmel til at iværksætte EU-initiativer inden for områder vedr. social

beskyttelse, som kan benyttes i forhold til at sikre en bedre social beskyttelse til

atypisk ansatte og artikel 352, der giver adgang til social beskyttelse til selvbeskæf-

tigede. Vedtagelse af EU-initiativer i henhold til både artikel 153 og artikel 352

forudsætter imidlertid enstemmighed.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

LO, FTF og Akademikerne deler Kommissionens betragtninger om, at der ikke vil

være den nødvendige konsensus til gennemførelse af et direktiv om at sikre adgang

til sociale rettigheder til atypisk ansatte og selvbeskæftigede. En anbefaling vil

imidlertid kunne udgøre et vigtigt politisk signal til de enkelte EU-lande om at

iværksætte nationale initiativer på området.

Vedr. subsidiaritet anfører LO, FTF og Akademikerne, at Kommissionen fastslår,

at social- og arbejdsmarkedspolitik fortsat er et medlemsstats-anliggende, men

Kommissionen samtidigt konstaterer, at problemet med en utilstrækkelig social

beskyttelse af atypisk ansatte og selvbeskæftigede er en fælles udfordring på tværs

af EU, hvilket forklarer behovet for et EU-initiativ på området.

LO, FTF og Akademikerne støtter Kommissionens forslag om, at det fortsat skal

være op til den enkelte medlemsstat at tage stilling til både niveauet for social be-

skyttelse til arbejdere, atypisk ansatte og selvbeskæftigede, og hvorvidt der skal ske

en udbredelse af eksisterende beskyttelsesordninger eller etablering af nye, samt

hvorvidt ordningerne skal være offentligt eller privat finansierede.

Vedr. proportionalitetsprincippet finder LO, FTF og Akademikerne det positivt, at

Kommissionen peger på, at anbefalingen om at sikre adgang til et vist socialt be-

skyttelsesniveau ikke er en hindring for, at medlemsstaterne kan indføre bedre vil-

kår, og at der er vide rammer til, hvordan man nationalt ønsker at implementere

anbefalingen om en bedre social beskyttelse af atypisk ansatte og selvbeskæftigede.

Vedr. selvbeskæftigede, anføres, at Kommissionen foreslår, at man bør skelne mel-

lem sociale sikringsordninger mod arbejdsløshed, som bør være frivillige, og social

sikring i forbindelse med alderdom (pension), invaliditet, sygdom og barsel, som

bør være obligatoriske.

LO, FTF og Akademikerne er enige i, at lige adgang til sociale sikringsordninger

vil kunne udgøre et led i en effektiv bekæmpelse af unfair konkurrence, hvor man

udnytter forskelle i sociale beskyttelsesniveauer/-rettigheder for selvbeskæftigede.

Dog er det nødvendigt at respektere nationale praksis og medlemsstaternes kompe-

tence på i forhold til regulering af social beskyttelse.

De risici, der er forbundet med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, bør ikke

alene påhvile den enkelte.

Det er vigtigt, at også mikrovirksomheder er omfattet af henstillingens del om mi-

nimumsrettigheder til atypisk ansatte og selvbeskæftigede, idet disse virksomheder

i særlig grad gør brug af denne gruppe.

Endelig støtter LO, FTF og Akademikerne Kommissionens forslag om bedre stati-

stik til at følge udviklingen i udbredelsen af atypisk ansatte og selvbeskæftigede på

de europæiske arbejdsmarkeder.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flertallet af medlemslandene har tilkendegivet en umiddelbart positiv holdning til

forslaget. En mindre gruppe lande har udtrykt større skepsis over for henstillingen.

Det er generelt centralt for medlemsstaterne, at henstillingens tekst respekterer

forskellene i medlemsstaternes sociale sikringssystemer, og at det står klart i tek-

sten, at medlemsstaterne har kompetencen til at tilrettelægge de nationale systemer

på området.

På den baggrund er det i forhandlingerne og i henstillingens tekst blevet tydelig-

gjort, at henstillingen ikke griber ind i medlemsstaternes ret til at tilrettelægge de

sociale sikringssystemer. Der er endvidere skabt betydeligt mere fleksibilitet i tek-

sten.

Herunder er der skabt mere fleksibilitet i art. 8 i forhold til anbefalingen af, om

dækningen for henholdsvis arbejdstagere og selvstændige er obligatorisk eller fri-

villig på de omfattede ydelser i medlemsstaterne.

Det forventes, at der i sidste ende vil være tilslutning til forslag med den påkræve-

de enstemmighed.

10. Regeringens generelle holdning

Det er medlemsstaternes ret at tilrettelægge deres egne sociale beskyttelsessyste-

mer. Det er helt afgørende for regeringen, at rådshenstillingen ikke griber ind i den

ret. Det sikrer, at arbejdsmarkederne kan tilpasses med respekt for nationale for-

skelle, uden at én løsning udstrækkes til alle medlemsstater.

Regeringen noterer sig, at henstillingen ikke er bindende for de enkelte EU-lande,

og at den derfor ikke har direkte konsekvenser for dansk lovgivning. Det er afgø-

rende for regeringen.

Regeringen er i den forbindelse tilfreds med de ændringer, der er foretaget af cen-

trale bestemmelser i henstillingen, der understreger medlemsstaternes kompetence

på området.

Herunder ændringen af art. 8, i hvilken ordlyden nu i endnu højere grad respekterer

nationale forskelle. Der er således skabt mere fleksibilitet ift. anbefalingen af, om

dækningen for henholdsvis arbejdstagere og selvstændige er obligatorisk eller fri-

villig på de omfattede ydelser, ligesom det er understreget, at bestemmelsen er en

anbefaling.

Regeringen noterer sig, at henstillingen er Kommissionens bud på, hvordan ar-

bejdsmarkedet kan tage hånd om nye og atypiske ansættelsesformer og sikre til-

strækkelig adgang til social beskyttelse.

Regeringen noterer sig, at henstillingen vejleder medlemsstaterne, så der samlet set

i EU kan opnås en bedre håndtering af atypiske ansættelsesformer.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Regeringen beskæftiger sig allerede med nye og atypiske ansættelsesformer på

fremtidens arbejdsmarked. Det sker bl.a. i regi af Disruptionrådet. Samtidig har

regeringen fået vedtaget en ændring af dagpengesystemet for selvstændige.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotatet blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11.

april 2018.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

3. Det Europæiske Semester 2019

- Udveksling af synspunkter og godkendelse

Nyt notat.

1. Resumé

Den 21. november 2018 offentliggjorde Kommissionen en pakke vedr. det europæi-

ske semester 2019. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens årlige vækstundersø-

gelse, den fælles beskæftigelsesrapport og Kommissionens varslingsrapport under

proceduren for makroøkonomiske ubalancer for 2018.

Der lægges i beskæftigelsesrapporten bl.a. vægt på, at den beskæftigelsesmæssige

og sociale situation i EU går fremad i lyset af den forbedrede økonomiske situati-

on. Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse skal i fællesskab

diskutere beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af udkastet til anbefaling ved-

rørende den økonomiske politik i eurozonen, og det forventes, at der på baggrund

heraf vil komme input til ministrenes drøftelse.

Under dette punkt behandles også nøglebudskaber fra Beskæftigelseskomitéen og

Komitéen for Social Beskyttelses om betydningen af digitalisering og robotisering

samt Beskæftigelseskomitéens opfølgning på landenes implementering af rådshen-

stillingen om langtidsledighed.

Regeringen støtter udarbejdelsen af rapporterne til brug for drøftelserne under Det

Europæiske Semester og forventer at tage Kommissionens præsentation til efter-

retning. Regeringen støtter komitéernes nøglebudskaber.

2. Baggrund

Den 21. november 2018 offentliggjorde Kommissionen en pakke vedr. det europæ-

iske semester 2019, herunder de traditionelle tre rapporter:

1. Kommissionens årlige vækstredegørelse.

2. Udkast til den fælles beskæftigelsesrapport.

3. Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske

ubalancer for 2018.

Vækstredegørelsen markerer starten på det europæiske semester, som dækker alle

elementer af den økonomiske overvågning, herunder Europa 2020-strategien og

dermed også beskæftigelses- og socialområdet.

Landenes økonomiske politik gennemgås hvert forår som grundlag for landenes

vedtagelse af national økonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale

finanslove for det efterfølgende budgetår.

Den fælles beskæftigelsesrapport indgår som en del af den årlige vækstredegørelse

og uddyber dennes analyser på beskæftigelsesområdet.

Varslingsrapporten indleder den årlige makroubalanceprocedure, der udgør ram-

men for samarbejdet i EU om en systematisk makroøkonomisk overvågning. For-

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

målet er tidlig identifikation af potentielt skadelige interne og eksterne ubalancer,

så der kan fokuseres på forebyggelse og korrektion, inden ubalancerne evt. bliver

af en mere vedholdende karakter.

Som en del af pakken fremlagde Kommissionen i lighed med de seneste år også

udkastet til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet under ét.

Som led i Det Europæiske Semester har Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for

Social Beskyttelse derudover sat fokus på konsekvenserne og mulighederne ved

øget digitalisering og brug af robotter og automatisering. Komitéerne har blandt

andet set på sundheds- og omsorgssektorerne samt behovet for at indrette de socia-

le sikkerhedssystemer til nye beskæftigelsesformer i fremtiden. På baggrund af

dette arbejde har komitéerne udarbejdet fælles nøglebudskaber,

Herudover har Beskæftigelseskomitéen gennemført sin anden opfølgning på EU-

landenes implementering af rådshenstillingen om langtidsledighed fra 2016. På

baggrund af dette har komiteen udarbejdet nøglebudskaber.

3. Formål og indhold

I vækstredegørelsen opfordres medlemsstaterne til en øget indsats for at opnå in-

kluderende vækst ved at forene følgende tre elementer:



Forøgede investeringer,

herunder anvendelse af den Europæiske Investerings-

plan og fjernelse af barrierer for investeringer.



Strukturreformer,

herunder forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen, opkvalifi-

cering af arbejdsstyrken og modernisering af velfærdsstaten for at understøtte

aktiv arbejdsmarkedsdeltagelse.



Ansvarlige finanspolitikker,

herunder konsolidering af nødvendige reformer.

I beskæftigelsesrapporten ventes der blandt andet at blive lagt vægt på, at:



Den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i EU er i fremgang i lyset af

den forbedrede økonomiske situation.



Generelt falder ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden, men der er fortsat et højt

niveau af arbejdsløshed blandt de to grupper i nogle medlemsstater.



Det er fortsat en udfordring, at kvinder er underrepræsenteret på arbejdsmarke-

derne på tværs af EU.



Der er fortsat behov for at sikre højere arbejdsmarkedsdeltagelse blandt flygt-

ninge og indvandrere.

Der indgår i den fælles beskæftigelsesrapport på andet år det såkaldte

”socialt sco-

reboard”. Det indeholder en række

indikatorer med afsæt i de 20 principper i den

europæiske søjle af sociale rettigheder og måler situationen i EU-landene på en

række parametre om beskæftigelse, sociale forhold, uddannelse mv.

Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse har i sine nøglebud-

skaber om digitalisering og robotisering fremhævet en række centrale udviklings-

træk og anvist mulige behov for at nytænke den aktive arbejdsmarkedspolitik og

sociale sikkerhedssystemer.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Komitéerne anfører blandt andet:



Nye teknologier har bidraget til at skabe nye produkter, markeder og ført til

flere jobs. Samtidig skaber nye beskæftigelsesformer fleksibilitet for arbejdsta-

gere og kan bidrage til social inklusion.



Udviklingen bør understøttes af adgang til sociale sikkerhed, og landene bør

have særligt fokus på livslang læring, opkvalificering og uddannelse.

Beskæftigelseskomitéen har på baggrund af sin opfølgning på rådshenstillingen om

langtidsledighed udarbejdet en række nøglebudskaber om udviklingen i EU:



Alle medlemslande har taget initiativer til at styrke implementeringen af råds-

henstillingen, dog varierer omfanget.



Langtidsledigheden er generelt faldende, og Danmark fremhæves som et land

med meget lav ledighed, mens en række sydeuropæiske lande fortsat er præget

af høj langtidsarbejdsløshed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Det Europæiske Semester og landenes efterfølgende implementering af national

økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes

stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne

bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende

økonomier i landene. De vil også generelt skulle understøtte konkurrenceevne,

vækst og beskæftigelse i EU og Danmark.

8. Høring

Den årlige vækstredegørelse og den fælles beskæftigelsesrapport er sendt til Speci-

aludvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold til orientering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den årlige vækstredegørelse,

den fælles beskæftigelsesrapport og varslingsrapporten om makroøkonomiske uba-

lancer til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udarbejdelsen af rapporterne til brug for drøftelserne under Det

Europæiske Semester og Kommissionens præsentation ventes at kunne tages til

efterretning.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Regeringen støtter arbejdet med sammenligninger af landenes præstationer og ud-

veksling af bedste praksis på beskæftigelses- og socialområdet med udgangspunkt i

den åbne koordinationsmetode.

Det er vigtigt for regeringen, at brugen af scoreboardet i det europæiske semester

som hidtil ikke ændrer ved de overordnede formål med semesteret, som er at styrke

potentialet for vækst, produktivitet og beskæftigelse og at sikre de europæiske øko-

nomier mod nye kriser og ubalancer.

Regeringen støtter desuden komitéernes nøglekonklusioner om digitalisering og

robotisering, da de sætter fokus på medlemsstaternes arbejde med at indrette ar-

bejdsmarkederne og sociale sikkerhedssystemer til at omfavne den teknologiske

udvikling og nye beskæftigelsesformer. Dette ligger i tråd med regeringens Disrup-

tionråd og de initiativer, det arbejde har bidraget til.

Derudover støtter regeringen Beskæftigelseskomitéens nøglekonklusioner om im-

plementeringen af langtidsledighed og brugen af opfølgning til løbende at sætte

fokus på situationen for langtidsledige i EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

4. Kræftdirektivets 3. pakke

-Generel indstilling/fremskridtsrapport

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionens forslag vedrører tredje ændring af direktiv 2004/37/EC om beskyt-

telse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer. Ændringen medfører en

udvidelse af listen om grænseværdier med yderligere fem kræftfremkaldende stof-

fer, og tilføjelse af anmærkning om hudeksponering for tre af stofferne ud fra til-

gængelige videnskabelige og tekniske data.

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod er-

hvervssygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, som

skal forøge effektiviteten af EU-lovgivningen på dette område og skabe større klar-

hed og ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Forslaget vil give anledning til ganske få ændringer i gældende dansk lovgivning.

Forslaget vurderes i øvrigt ikke at medføre statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, ligesom administrative konsekvenser for erhvervslivet og konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet i lyset af omfang og eksisterende danske grænse-

værdier vil være begrænset.

Regeringen finder, at der med forslaget er taget et vigtigt skridt i retning af at sikre

bedre beskyttelse af arbejdstagerne og mere lige konkurrencevilkår for virksomhe-

derne i hele EU. Regeringen støtter forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte ved KOM (2018)171 den 5. april 2018 forslag til Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv om tredje ændring af direktiv 2004/37/EC om be-

skyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræft-

fremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF).

I forslaget fremgår blandt andet, at:



Forbedring af arbejdstagernes beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer og

materialer er prioriteret i Kommissionens meddelelse fra 2017.



Udsættelse af arbejdstagerne for kræftfremkaldende stoffer i øjeblikket og i

fremtiden vil udgøre en væsentlig byrde i form af udgifter til behandling af er-

hvervssygdomme, og at 53 % af de arbejdsbetingede dødsfald skyldes kræft.



Forslaget, som reviderer grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer og fast-

sætter nye værdier, er estimeret til at ville hindre 100.000 dødsfald som følge

af kræft.



Det seneste kræftdirektiv fra 2004 indeholder en række minimumskrav og en

bestemmelse om, at Rådet skal fastsætte grænseværdier på basis af den tilgæn-

gelige videnskabelige dokumentation i det omfang, det er muligt.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Kommissionen har i forbindelse med præsentationen af forslaget oplyst, at den

støtter en kontinuerlig revisionsproces af kræftdirektivet for at holde trit med de

seneste tekniske og videnskabelige udviklinger og har varslet en fjerde pakke.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 153(2)(b), som har til formål at

forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Forslaget skal vedtages af Europa- Parlamentet og Rådet ved den fælles beslut-

ningsprocedure med hjemmel i artikel 46.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod erhvervs-

sygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, at forøge

effektiviteten af EU-lovgivningen på dette område og at skabe større klarhed og

mere ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Forslaget henviser til, at der i direktiv 2004/37/EC om beskyttelse af arbejdstagerne

mod risiko for udsættelse af kræftfremkaldende stoffer fastsættes minimumsregler

for at opnå denne beskyttelse, herunder ved fastsættelse af grænseværdier, og at

disse grænseværdier skal revideres, når der er videnskabelig basis herfor.

Kommissionen foreslår nye bindende grænseværdier for fem kemiske agenser i

bilag III til direktiv 2004/37/EC. Det drejer sig om

cadmium, berylium, arsensyre,

formaldehyd

MOCA.

Der er desuden tilføjet anmærkning om hudeksponering for tre af stofferne i form

berylium, formaldehyd

MOCA.

”Anmærkning

om hudeksponering”

betyder,

at der er risiko for, at stoffet trænger igennem huden.

Endelig betones det i betragtningerne til forslaget, at det ikke er til hinder for, at

EU-landene kan indføre

såkaldt ”biomonitering”

som målemetode for Cadmium.

Biomonitering er en analyse af, hvor meget af et kemisk stof, der er optaget i krop-

pen via undersøgelse af blod eller urin.

Generelt henvises der til de videnskabelige og tekniske data samt til anbefalingerne

fra de videnskabelige komitéer, og at det på baggrund heraf faktisk er muligt at

fastsætte en grænseværdi for de kræftfremkaldende stoffer, der er medtaget i for-

slaget. Der er fremlagt en grundig konsekvensanalyse for forslaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet ved den fælles beslut-

ningsprocedure med hjemmel i artikel 46. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig

om forslaget endnu.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen argumenterer i forhold til nærhedsprincippets overholdelse med, at

formålet med direktivet er at forbedre leve- og arbejdsforholdene generelt, at be-

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

skytte arbejdstagerne mod den specielle risiko, der følger af udsættelse for kræft-

fremkaldende stoffer.

Desuden fremhæves det, at store forskelle i beskyttelsesniveauerne kan have ind-

virkning på konkurrenceevnen landene imellem. Kommissionen henviser til, at

medlemsstaterne ikke alene kan sikre en ensartet beskyttelse, hvorfor dette bør ske

på EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

I den danske arbejdsmiljølovgivning har der siden 1975 været regulering om fore-

byggelse af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer.

Lovgivningen er over årene blevet udbygget, herunder ved implementering af det

oprindelige EU-kræftdirektiv fra 1990, og ved fastsættelse af grænseværdier for en

lang række stoffer og materialer.

I forhold til Kommissionens forslag til fem nye grænseværdier vil den foreslåede

grænseværdi for

formaldehyd

være på niveau med de danske.

For de fire stoffer

MOCA, cadmium, berylium

arsensyres

vedkommende er de

foreslåede grænseværdier lavere end de danske grænseværdier.

Lavere grænseværdier betyder skærpede regler og dermed et højere beskyttelsesni-

veau. Disse stoffer anvendes kun i meget begrænsede mængder i Danmark.

Forslaget medtager endvidere anmærkning om hudeksponering for tre af stoffernes

vedkommende. De tre stoffer er

berylium, formaldehyd

MOCA.

Forslaget forventes følgelig at medføre enkelte ændringer i Arbejdstilsynets be-

kendtgørelse nr. 655 af 31. maj 2018 om grænseværdier for stoffer og materialer.

Der er i Danmark generelt ikke tradition for, at krav om biomonitering skal ske

som led i forebyggelse af helbredsskader i arbejdsmiljøet. Det skyldes, at man i

dansk kontekst primært fokuserer på at forebyggende foranstaltninger, så de ansatte

slet ikke får de kræftfremkaldende stoffer ind i kroppen.

I bygge- og anlægssektoren er det eksempelvis vigtigt med de relevante sikker-

hedsforanstaltninger, herunder egnede personlige værnemidler i forhold til helt at

undgå, at ansatte indånder støv.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser:

Der skal ske enkelte ændringer i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 655 af 31. maj

2018 om grænseværdier for stoffer og materialer vedrørende grænseværdier og

anmærkning om hudeksponering.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige konsekvenser for samfundsøkono-

mien. Da der er tale om en regulering af begrænset omfang, hvor Danmark i forve-

jen har grænseværdier, vurderes konsekvensen kun at være yderst begrænset for

erhvervslivet, herunder for små og mellemstore virksomheder.

Konkret betyder direktivændringerne, at Danmark skal nedsætte grænseværdierne -

dvs. skærpe beskyttelsen - for

MOCA, cadmium, berylium og arsensyre.

Der er tale

om meget ubetydelige ændringer, og stofferne anvendes i Danmark i meget be-

grænset omfang eller slet ikke.

Der skal endvidere tilføjes de foreslåede anmærkninger om hudeksponering for

berylium, formaldehyd

MOCA

i lovgivningen.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale for-

hold.

DA har ingen bemærkninger.

LO, FTF og AC opfordrer regeringen til at arbejde for, at der kommer langt flere

stoffer på listen og noterer sig med tilfredshed at Arbejdstilsynet har bedt NFA om

dokumentationsbaggrund for at regulere dieseludstødning.

LO, FTF og AC ser gerne at direktivet udvides med reproduktionsskadende stoffer,

foreslår, at direktivet udvides med nanopartikler, at direktivet om asbest ajourføres.

Endelig er LO, FTF og AC tilfredse med grænseværdien for formaldehyd.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et kvalificeret flertal af EU-landene forventes i sidste ende at støtte forslaget.

Eneste udestående i sagen er spørgsmålet om biomonitering som målemetode for

cadmium, hvor landene er delt. En gruppe af lande mener, at der bør tilføjes mere

bindende formuleringer om dette spørgsmål. Omvendt har formandskabet støttet af

en række andre lande foreslået, at der skal skrives ind i betragtningerne til forsla-

get, at direktivet ikke er til hinder for indførelse af biomonitering af cadmium.

Det ventes, at der i sidste ende kan opnås et kvalificeret flertal for, at biomonitering

af cadmium kan være en mulighed og ikke et krav.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget.

Regeringen finder, at der med forslaget er taget et vigtigt skridt i retning af et høje-

re beskyttelsesniveau i EU, som er til gavn for arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed, ligesom forslaget vil bidrage til mere ensartede konkurrenceforhold for virk-

somhederne i EU.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Beskyttelsesniveauet i EU bør tilnærmelsesvist mindst ligge på niveau med de EU-

lande, som har det højeste beskyttelsesniveau af arbejdstagerne, som fx Danmark.

Forslaget vil fremme arbejdstagernes sundhed gennem hele arbejdslivet, og det vil

samtidig have en positiv betydning for virksomhedernes produktivitet og konkur-

renceevne, da der opnås mere ens regulering på tværs af EU.

I forhold til biomonitering af cadmium vil regeringen arbejde for, at det skal være

op til EU-landene selv, om de vil indføre regler herom eller ej.

Regeringen lægger stor vægt på arbejdet med grænseværdier for kræftfremkalden-

de stoffer. Beskæftigelsesministeren har derfor besluttet at nedsætte en taskforce i

Arbejdstilsynet og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der skal være

ansvarlig for et generelt eftersyn af alle de danske grænseværdier, herunder stoffer

omfattet af kræftdirektivets 3. pakke.

Taskforcen skal også sikre, at vi har den aktuelle viden om andre EU-landes græn-

seværdier for de prioriterede stoffer.

Regeringen vil gå i dialog med EU-Kommissionen, hvis taskforcens arbejde leder

til den konklusion, at nogle grænseværdier på EU-plan bør nedsættes. Ligesom

regeringen generelt vil holde EU-Kommissionen tæt orienteret om arbejdet.

Desuden vil beskæftigelsesministeren allerede på EPSCO-rådsmødet den 6. de-

cember 2018 fremhæve, at den europæiske grænseværdi for chrom VI bør under-

søges nærmere.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til tredje ændring af direktivet har ikke tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg.

Den første ændring af direktivet blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering den 10. juni 2016. Den anden ændring af direktivet blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering den 9. juni 2017.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

5. Rådskonklusioner om unge, ligestilling og digitalisering

-Vedtagelse

Nyt notat.

1. Baggrund

Rådskonklusionerne vedrører unge, ligestilling og digitalisering med afsæt i en

baggrundsrapport fra det Europæiske Institut for Ligestilling (EIGE).

Rådskonklusionen

fremsættes som led i EU’s årlige opfølgning på implementerin-

gen af FN’s handlingsplan fra Beijing fra 1995.

Rådskonklusionen fokuserer særligt på opfattelsen og anvendelsen af digitale fær-

digheder blandt unge (15-24 år), og at digitale rum er kønnede og begrænser delta-

gelsen for særligt unge kvinder.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på, at teknologiske udviklinger

både medfører positive muligheder i form af nye muligheder for deltagelse og sam-

arbejde, men også medfører risici i form af nye former for digitale vold og kønsste-

reotyper.

Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at styrke unges digitale færdig-

heder, at modvirke kønsstereotyper og fastholde pigers interesse for IT, tekniske og

natuvidenskabelige fag. Rådskonklusionerne opfordrer endvidere medlemsstaterne

samt Kommissionen til at bekæmpe digital diskrimination og krænkelser, at præ-

sentere lovgivning, der beskytter mod digital vold og hadforbrydelser og opfordrer

til at skabe en offentlig debat, der sætter fokus på online kultur og positivt brug af

det digitale rum.

Der lægges vægt på, at mulige nationale tiltag iværksættes i overensstemmelse med

forholdene i de enkelte medlemsstater.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

7. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-

ciale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være den nødvendige opbakning til vedtagelse af rådskonklusionerne.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for det fremlagte forslag til rådskonklusioner.

Regeringen har allerede igangsat en række konkrete initiativer mod digitale kræn-

kelser og overgreb blandt andet med udspillet ”Skærpet indsats mod digitale sex-

krænkelser” fra februar 2017, ligesom der har løbende igangsættes initiativer til at

styrke kønsbalancen inden for STEM-fag.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

6. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehand-

ling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

- Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om lige-

behandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap,

alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe med

henblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser. Regerin-

gen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimination og

bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, som

det er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, idet forslaget

indeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede

undtagelser fra direktivets anvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at få be-

lyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske og økonomiske

konsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsede bestem-

melser, inden en nærmere holdning fastlægges. Regeringen vil arbejde for en af-

klaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktiv-

forslaget, navnlig i relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af

alder og handicap.

Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været behandlet under det

franske, tjekkiske, svenske, spanske, belgiske, ungarske, polske, danske, cyprioti-

ske, irske, litauiske, græske, italienske, lettiske, luxembourgske, nederlandske, slo-

vakiske, maltesiske, etiske og østrigske formandskab.

Sagen forventes ligeledes drøftet under det rumænske formandskab. Der forventes

en fremskridtsrapport inden rådsmødet. Der forekommer ikke fremskridt af nævne-

værdig karakter.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellem

mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, alder

eller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om forbud mod diskrimination af

de nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbeskyttelse inden for EU

af mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er for-

bud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller sek-

suel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddan-

nelse.

Forslaget bygger på de strategier, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om

at bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål,

herunder

især Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse (og efterfølgende Europa

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

2020-strategien) og målene for processen vedrørende social beskyttelse og social

inklusion.

Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention

om bor-

gerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige for

loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.

I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle lige-

lig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,

hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social

herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel

14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminations-

forbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politi-

ske rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention alene anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af denne

konvention med tilhørende protokoller.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskrimi-

nationsforbud i artikel 21.

3. Formål og indhold

Der tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af juli 2008,

da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.

Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbehandling

på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gen-

nemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forby-

der ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af EUF-traktatens arti-

kel 19 og 157 og dertil knyttet afledt ret.

De øvrige artikler:

Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling

Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der

fremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til den tidligere EF-

traktats art. 13, stk. 1.

Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende på

grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle oriente-

ring. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis,

som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konsekvens for en

person eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør sig gældende.

Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdig-

gøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse

eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det

hensigtsmæssige og nødvendige.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænke

en anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligt

klima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de andre direktiver

vedtaget med den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1, som retsgrundlag.

Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicap

anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelse

med FN-konventionen om rettigheder for mennesker med handicap og med direk-

tiv 2000/78/EF.

Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legi-

timt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæs-

sige og nødvendige (proportionalitetsprincippet). Forslaget er således ikke til hin-

der for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til sociale goder, til

uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenstående betingelser

opfyldes.

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet mod

direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssige

krav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med for-

skelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og tjenester.

Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handi-

cap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemte

produkter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurde-

ringen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til

den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for at

beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Artikel 3: Anvendelsesområde

Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel ori-

entering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn til

social beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddan-

nelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for of-

fentligheden.

Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig

virksomhed omfattet.

De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind under

Unionens kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesystemet

og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herunder tilret-

telæggelsen af undervisning for handicappede, under medlemsstaternes kompeten-

ce, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i forbindelse med adgang til

uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i undervisningen, herunder

undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kan endvidere give

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutioner baseret på

religion eller tro.

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssig

status, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Dette

indbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de øn-

sker at indføre og anerkende

retligt

registrerede partnerskaber. Hvis imidlertid

sådanne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder

princippet om ligebehandling anvendelse.

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statens

og dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikke

bestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse per-

soners indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behand-

ling, der skyldes de pågældendes retsstilling.

Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap

Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker med

handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt

adgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er tilgængelige for

offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang, den ville medføre en

uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringer inden for

de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle tilpasninger i rimeligt

omfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reel adgang.

Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages i

betragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder or-

ganisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige

fordele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.

Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger

Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-traktats arti-

kel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage sær-

foranstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religi-

on eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 6: Mindstekrav

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at

fastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og forbyder

omvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling bør

sænkes ved gennemførelsen af direktivet.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Artikel 7: Klageadgang

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har

været udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative eller retlige

procedurer, også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angiveligt

har fundet sted, er ophørt.

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, gives

mulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrative

procedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmel-

se.

Artikel 8: Bevisbyrde

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med den tidli-

gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf.

direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grund-

lag af køn.

I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at

princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiver

finder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbe-

handling forfølges strafferetligt.

Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyt-

telse af enkeltpersoner mod repressalier som følge af, at de har gjort deres rettighe-

der i henhold til direktivet gældende.

Artikel 10: Formidling af oplysninger

I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal in-

formere om direktivet og nationale bestemmelser.

Artikel 11: Dialog med relevante interessenter

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem

de relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legi-

tim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af religi-

on eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling

Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold til

den tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne

have et eller flere organer ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af

ligebehandling af alle uden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørende

adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv

2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen for organer

på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princippet om ligebe-

handling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de samme som

dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.

En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre for

forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af for-

skelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebe-

handlingsområdet.

Artikel 13: Overholdelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle

love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehand-

ling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne regler

og vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet, erklæres

ugyldige eller ændres.

Artikel 14: Sanktioner

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens prak-

sis fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for den godtgørelse, der

skal betales i tilfælde af krænkelser af princippet om ligebehandling. Godtgørelsen

skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en præventiv

effekt.

Artikel 15: Gennemførelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til

at inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen teksten til de

nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at

sikre reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter vedta-

gelsen af direktivet.

Artikel 16: Rapport

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel

aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direkti-

vet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rapporten tages

hensyn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de relevante

ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Artikel 17: Ikrafttræden

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offent-

liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Artikel 18: Adressater

Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne,

er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13

som retsgrundlag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgav en udtalelse om forslaget den 2. april 2009.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitets-

princippet således:

”Subsidiaritetsprincippet

finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfat-

tet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabs-

plan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling

på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle med-

lemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernes

og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sig

mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevet

vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19,

stk. 1), viser, at de har haft en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre

beskyttelse mod forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitets-

princippet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at

nå de fastlagte mål.

Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, social

beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigel-

sesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg på

områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal re-

spekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse af

uddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af civilstand eller

familiemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og andre lignende

spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som

følge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til disse

spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andre

religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil således

f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål som

tilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære eller

bruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer af

samme køn og eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og

staten.”

Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

6. Gældende dansk ret

I den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i forskellige

sammenhænge. Bestemmelserne i direktivforslaget er i sin nuværende form så

elastiske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil kunne komme i en situation,

hvor Kommissionens og EU-Domstolens opfattelse af, hvornår en aldersgrænse er

fastsat efter objektive og rimeligt begrundede kriterier, og hvad der er et legitimt

formål, ikke nødvendigvis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.

På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af direkti-

vet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af angivelser af områder, der

kan undtages helt fra direktivet.

Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebehandling af

mennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og lige adgang for mennesker

med handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse

samt adgang til varer og tjenesteydelser, herunder boliger og transport, som er til-

gængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i det omfang den

ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende æn-

dringer inden for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket gør det vanske-

ligt at afgrænse bestemmelsens omfang. Eksempelvis fremgår det af artiklen, at

medlemsstaterne kan

foretage ”rimelig tilpasning” for at sikre gennemførelsen af

rettighederne, så længe disse ikke medfører ”uforholdsmæssig stor byrde”.

Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som grundlag

for de juridiske overvejelser på det enkelte ressortministeriers område, som beskri-

ves nærmere nedenfor, da forhandlingerne fortsat ikke har ført til nye konkrete

tekstforslag, som alle medlemmer er enige om.

Børne- og Socialministeriets område

Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Børne og Socialmi-

nisteriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor

ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Når en endelig direktivtekst

foreligger, vil regeringen på baggrund af denne vurdere, hvorvidt der måtte være

behov for ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Det gælder for

eksempel ydelser efter serviceloven.

Handicap

Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap,

herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for at

sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurde-

res at skulle undersøges nærmere.

Hjælp til dækning af merudgifter

§ 100 i serviceloven pålægger kommunalbestyrelserne at yde hjælp til dækning af

nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 år og

folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til

personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov

om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Det skal bemærkes, at Børne- og Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet

blev frifundet i en retssag om, hvorvidt det er i strid med Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med tillægsprotokol 1, artikel 1,

at en borger ikke længere tildeles dækning af merudgifter efter serviceloven efter

overgang til folkepension samt invaliditetsbeløb efter førtidspensionsloven.

Ledsageordning

§ 97, stk. 2, i serviceloven pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timers

ledsagelse om måneden til personer mellem 12 år og folkepensionsalderen, dog

således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år, der ikke kan færdes ale-

ne på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. §97,

Stk. 2, fastslår, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved

det fyldte 67. år, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Beskyttet beskæftigelse

§ 103 i serviceloven pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde beskyttet beskæf-

tigelse til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, som på grund af betyde-

lig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke

kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og

som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæfti-

gelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Dette

indebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtage

feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det ordinære arbejds-

marked.

Botilbud

For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108 er der ikke fastsat reg-

ler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være egnet

til formålet.

For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap,

er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bo-

lig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad.

Handleplaner

§ 141 i serviceloven forpligter kommunalbestyrelserne til at skønne, om det er

hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydes

hjælp til personer under folkepensionsalderen efter lovens afsnit 5.

Indhentelse af samtykke fra børn over 15 år

Ifølge serviceloven skal der ved visse afgørelser indhentes samtykke fra forældre-

myndighedsindehaveren og fra den unge, hvis denne er over 15 år.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Dette gælder eksempelvis i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet, jf. § 53.

Er der tale om børn under 15 år, vil der således ikke være krav om, at den pågæl-

dende har givet samtykke til den iværksatte foranstaltning.

Klagereglerne

For en række afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven, der vedrører børn

og unge er aldersgrænsen for partsstatus og klageadgang fastsat til 12 år. Det gæl-

der eksempelvis i afgørelser om valg af anbringelsessted og afgørelser om samvær

og kontakt jf. § 167 i serviceloven.

Efterværn

Efter servicelovens § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte, der har til formål

at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge mellem 18-

22 år, når det må anses for af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov

for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.

Børn og unge, der er tvangsanbragt

umiddelbart inden

det 18. år,

har

ret til at få

efterværn i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes un-

ge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter § 76, stk. 3,

nr. 1.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er

eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk.3, nr. 7, på eget værelse, kollegium

eller kollegielignende opholdssteder, støtte i form af en kontaktperson frem til det

19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af

døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1.

Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil der imid-

lertid være mulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltning efter voksenreg-

lerne i serviceloven som eksempelvis § 85, der bl.a. vedrører hjælp, omsorg og

støtte i tilfælde af psykiske, fysiske eller sociale problemer.

Efter servicelovens § 76 a skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp efter stk. 2 og

3. til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til

den unges behov for støtte, og hvis den unges værge er indforstået hermed.

For unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der

umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i

kapitel 11 i en plejefamilie efter § 66, stk. 1 nr. 1-3, kan kommunalbestyrelsen

træffe afgørelse om, at døgnopholdet, jf. § 52, opretholdes. Såfremt den unges ple-

jefamilie ikke længere vurderes egnet som plejefamilie for den pågældende unge,

kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i en anden plejefamilie,

som den unge har en nær relation til og er tryg ved. Ved tilbud om anbringelse hos

en anden plejefamilie skal betingelserne i stk. 1 være opfyldt.

Opretholdelsen af døgnophold skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål

under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Beskæftigelsesministeriets område

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven, kontanthjælpslovgiv-

ningen, børnetilskudsreglerne, beskæftigelsesindsatsloven og pensionsreglerne

indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til erhvervelse af ret

til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. F.eks. ophører retten til arbejdsløs-

hedsdagpenge, når en person når folkepensionsalderen, og førtidspension kan som

udgangspunkt ikke tilkendes personer under 40 år. Personer i alderen fra 18 til 39

år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af sær-

lige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i reglerne om f.eks. efterløn, fleksydelse,

delpension, fleksjob, social pension, kontanthjælp, arbejdsskadeforsikring og i de

særlige ungeregler om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsord-

ning.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskels-

behandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religion

eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven base-

rer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.

Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling i

forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse,

forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver

må ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig vide-

reuddannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver,

der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser be-

skæftigelse.

Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpas-

ninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap ad-

gang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke være

urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang

gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig

stor.

Arbejdsløshedsforsikring

Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløshedsforsik-

ringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i forhold til direktivet. Det forudsæt-

tes, at de aldersbestemte regler i arbejdsløshedsforsikringsloven kan undtages fra

begrebet forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6, og ikke er omfattet af anvendel-

sesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).

For at blive optaget som medlem i en dansk a-kasse er det en betingelse, at man er

fyldt 18 år og ikke er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. Hvis man har gen-

nemført en uddannelse, der giver grundlag for optagelse i en a-kasse, kan man op-

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

tages som medlem, selv om man ikke er fyldt 18 år. Medlemskabet af en a-kasse

ophører ved udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen.

Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er medlem af en a-

kasse. Hvis man ikke opfylder aldersbetingelserne for ret til medlemskab, kan man

derfor heller ikke få arbejdsløshedsdagpenge.

Et medlem af en a-kasse kan overgå til et særligt seniormedlemsskab efter udgan-

gen af den måned, hvor pågældende når folkepensionsalderen. Hvis man ikke er

medlem af en a-kasse i forvejen, kan man blive optaget som seniormedlem, når

man har nået folkepensionsalderen. Seniormedlemsskab af en a-kasse giver ikke ret

til arbejdsløshedsdagpenge eller andre ydelser fra a-kassen. Seniormedlemsskab

giver ret til hjælp til og vejledning om jobsøgning, hvis seniormedlemmet anmoder

herom.

Arbejdsskadelovgivningen

Bestemmelser relatereret til handicapkriteriet

Erstatning for tab af erhvervsevne samt godtgørelse for varige mén efter lov om

arbejdsskadesikring fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatningen

kan nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle

lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der

ydes således ikke kompensation for tilskadekomnes samlede helbredsmæssige

og/eller erhvervsmæssige forringelse, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller

erhvervsevne allerede var nedsat før skaden. Det samme gælder, når den forudbe-

stående sygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væ-

sentlige de samme følger, selvom skaden ikke var sket.

Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstat-

ningsudmålingen. Det betyder, at erstatning og godtgørelse kan nedsættes, når det

er dokumenteret, at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes

andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at personer med handicap

kan kompenseres økonomisk efter anden social lovgivning.

Bestemmelser relatereret til alderskriteriet

Godtgørelse for varigt mén er en økonomisk kompensation for de varige ikke-

økonomiske følger af en arbejdsskade. Godtgørelsen nedsættes med en procent for

hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden. Var til-

skadekomne fyldt 60 år ved arbejdsskadens indtræden, nedsættes godtgørelsen med

yderligere 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 59 år ved arbejdsska-

dens indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år,

og udgør derefter 60 procent af den almindelige godtgørelse. Baggrunden, for at

det er valgt at lade godtgørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer

ikke skal leve så længe med det varige mén som yngre personer.

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendes som løbende erstatning. Udbetalingen

af den løbende erstatning ophører, når modtageren opnår ret til folkepension. Hvis

tabet af erhvervsevne er under 50 procent, bliver den løbende erstatning omsat til et

engangsbeløb (kapitalerstatning). Er erhvervsevnetabet 50 procent eller derover,

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

har den tilskadekomne mulighed for at få omsat et beløb, der svarer til et tab af

erhvervsevne på 50 procent, til en kapitalerstatning, mens den resterende del af

erstatningen udbetales som en løbende erstatning. Kapitaliseringsfaktorerne, der

anvendes til omsætning af løbende erstatning til kapitalerstatning, fastsættes efter

aktuarmæssige principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i

forhold til alder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre, jo ældre tilskade-

komne er.

Beskæftigelsesindsatsen

Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhæng

med folkepensionsalderen. Det gælder f.eks. efterløn, fleksydelse og delpension,

som er tilbagetrækningsordninger før folkepensionsalderen.

Beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) indeholder en

række målgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller handicap (begræns-

ninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende ikke udtømmende liste over

beskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholder bestemmelser

–

direkte eller

indirekte

–

om alder/handicap:

Ordning

Ressourceforløb

Jobafklaringsforløb

Afgrænsning

Personer med komplekse problemer ud over le-

dighed. Ophør ved folkepensionsalderen.

Alle uarbejdsdygtige sygemeldte, der ikke kan få

forlænget sygedagpengene. Ophør ved folkepen-

sionsalderen.

Begrænsninger i arbejdsevnen med mulighed for

at opnå selvforsørgelse efter et revalideringsfor-

løb. Revalideringsindsats og -ydelse er subsidiære

ift. alle andre former for hjælp/forsørgelse. Ophør

ved folkepensionsalderen.

Væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen.

Ophører ved folkepensionsalderen.

Forudsætter førtidspension (som kræver væsentlig

og varig begrænsning i arbejdsevnen).

Forudsætter at hjælpemidlet har afgørende betyd-

ning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen

virksomhed, eller at redskabet eller arbejdsplads-

indretningen kompenserer for personens eventuel-

le begrænsning i arbejdsevnen.

Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-

tionsnedsættelse.

Forsikrede ledige, hvis ret til dagpenge, udløber

tidligst 5 år før efterlønsalderen, har ret til ansæt-

Revalidering

Fleksjob

Løntilskud til førtids-

pensionister

Tilskud til udgifter til

hjælpemidler

Personlig assistance til

handicappede (kom-

pensationsloven)

Seniorjob

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

telse i et seniorjob, når dagpengeretten er udløbet

og indtil efterlønsalderen. Det er en betingelse, at

personen betaler til efterlønsordningen, og at per-

sonen vil kunne opfylde anciennitetskravet for ef-

terløn, når vedkommende når efterlønsalderen.

Fleksjob

Hvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan fastsætte en

aldersgrænse ud fra objektive kriterier

–

f.eks. at folkepensionsalderen er den

samme for alle født i en given periode

–

og at forskellige ydelser ophører (for alle),

når de opnår folkepensionsalderen (fordi pensionen så træder i stedet), så er det

Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er udgifter ift. fleksjobordningen

ved direktivforslaget. Dog skal det nævnes, at der er det særlige forhold knyttet til

fleksjobordningen, at fleksjob ophører ved opnåelse af folkepensionsalderen, selv-

om man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarked efter, at man har nået

folkepensionsalderen. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har be-

tydning i forhold til direktivforslaget, da man ikke mister retten til at arbejde, og

derfor stadig er ansat hos arbejdsgiveren, indtil man bliver afskediget.

Ledige fleksjobbere kan modtage ledighedsydelse. Personer, der når fleksydelses-

alderen (alderen for efterløn til fleksjobbere) kan højst modtage ledighedsydelse på

samme niveau som hidtil indtil seks måneder efter dette tidspunkt, hvorefter satsen

nedsættes til niveauet for kontanthjælp til personer fyldt 30 år. Det vurderes ikke at

være diskrimination i direktivets forstand, idet dette ikke afskærer eller begrænser

deres adgang til arbejdsmarkedet.

Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart vurderin-

gen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver problemer, da det fortsat

må være muligt at afgrænse en ordning til et kriterium om varigt og væsentligt

nedsat arbejdsevne, som omfatter alle borgere. Det bemærkes i den forbindelse, at

der altid vil være tale om en konkret og individuel vurdering af, om en borger op-

fylder betingelserne for fleksjob. Også ud fra den betragtning, er det opfattelsen, at

der ikke er udgifter til fleksjobordningen ved direktivforslaget.

Reglerne om kompensation til personer med handicap i erhverv

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. har til formål at styrke og

stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at

give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handi-

cap.

Er der behov for kompensation for den nedsatte arbejdsevne, er der regler i lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v. om fortrinsadgang, personlig assi-

stance til handicappede i erhverv og under efter- og videreuddannelse og om isbry-

derordningen. Som et eksempel kan nævnes muligheden for personlig assistance,

der kan ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på

grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov

for særlig personlig bistand.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Derudover er der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mulighed for, at personer

med funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, hvis funktionsnedsættelsen

medfører barrierer i forbindelse med et job, uddannelse eller ved deltagelse i tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er i strid

med direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentlighedskriterium, som

omfatter alle borgere. Det er derfor vurderingen, at der ikke er udgifter ift. ordnin-

gen om kompensation til personer med handicap i erhverv ved direktivforslaget.

Kontanthjælpssystemet

På kontanthjælpsområdet afhænger en persons sats blandt andet af, om personen er

under 25 år, fyldt 25 år eller fyldt 30 år. Aldersgrænserne er politisk bestemte og

begrundes i ”den sædvanlige uddannelsesalder”, hvorfor satserne for de yngre al-

dersgrupper under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse er fastsat ud

fra SU-niveauet for at sikre, at det ikke er det sociale ydelsesniveau, der forhindrer

de unge i at starte på en uddannelse med SU.

Samtidig med indførelsen af ungesatserne på SU-niveau blev den aktive indsats for

unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse omlagt, så målet i

dag er ordinær uddannelse. Unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse

inden for ca. et år og gennemføre uddannelsen, bliver visiteret som uddannelsespa-

rate, mens unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, bliver visiteret som aktivi-

tetsparate.

De unge, der ikke vurderes uddannelsesparate f.eks. på grund af sociale eller

sundhedsmæssige problemer, får et aktivitetstillæg til satsen, ud fra en betragtning

om, at de ikke kan reagere på et økonomisk incitament til at gå i gang med en ud-

dannelse i form af en lavere sats.

Sygedagpenge

På sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbegrænsning

for udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en aldersbegrænsning mht. varig-

hedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i hvor lang tid, der kan udbetales syge-

dagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge som udgangspunkt ophører, når der er

udbetalt sygedagpenge i 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, ophører

sygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsalderen, når der er udbetalt

sygedagpenge i mere end 26 uger af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er

desuden ikke de samme forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.

Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse, nemlig

folkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at sygemelde sig

før folkepensionen kunne sikre sig en langt højere ydelse i en årrække.

Jobafklaringsforløb

Alle sygemeldte, som fortsat er uarbejdsdygtige, og som ikke kan få forlænget

deres sygedagpenge, har ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i en

periode på op til 2 år. Ved fortsat uarbejdsdygtighed er der mulighed for at få et nyt

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

jobafklaringsforløb. I jobafklaringsforløb er der fastsat den aldersgrænse, at jobaf-

klaringsforløb ophører på det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Ressourceforløb

Ressourceforløb skal blandt andet ses i sammenhæng med reglerne om førtidspen-

sion og blev indført for at udvikle personens arbejdsevne og dermed, hvis det er

muligt, forebygge førtidspension. Deltagelse i et ressourceforløb skal sikre, at alle

relevante muligheder for at udvikle arbejdsevnen har været forsøgt, inden der til-

kendes førtidspension.

Målgruppen for ressourceforløb er personer, der har komplekse problemer ud over

ledighed.

Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af

den enkeltes situation.

Et ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år. En person kan blive tilbudt flere på hin-

anden følgende ressourceforløb. For ressourceforløb er der fastsat den aldersgræn-

se, at der alene kan gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når

folkepensionsalderen.

Revalidering

Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til,

at personer med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på ar-

bejdsmarkedet, således at pågældendes mulighed for at forsørge sig selv forbedres.

Revalidering er subsidiær i forhold til anden indsats. Det vil sige, at revalidering

kun kan tilbydes, hvis der ikke gennem andre erhvervsrettede aktiviteter er mulig-

hed for at få en person i beskæftigelse.

Et revalideringsforløb skal gennemføres på så kort tid som muligt, og kan højst

vare i 5 år med mulighed for forlængelse. Der kan alene gives revalidering frem til

det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Folkepension, førtidspension og børnetilskud

Kontantydelserne kan udbetales efter



Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.



Lov om social pension



Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er aldersbestemte. Børnetilskud ydes

til børn under 18 år, førtidspension kan tilkendes og udbetales fra det 18. år og til

folkepensionsalderen, mens folkepension kan udbetales fra folkepensionsalderen,

der indtil 2019 er 65 år. Folkepensionsalderen er gradvist forhøjet fra 65 år til 67 år

i perioden 2019 til 2022, og folkepensionsalderen er forhøjet til 68 år fra 1. januar

2030. Det må antages, at aldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er objektivt

og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbehandling i

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

direktivets forstand. Det gælder også i forhold til seniorførtidspension, som kan

tilkendes personer med mindre end fem år til folkepensionsalderen.

Med førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, blev der indført en

aldersgrænse for førtidspension, således at førtidspension som udgangspunkt ikke

kan tilkendes personer under 40 år. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes

førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er

helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Aldersgrænserne er politisk bestemte og begrundes i, at man ikke vil parkere unge

på en varig forsørgelsesydelse, hvis der på sigt er mulighed for, at personen med

den rette indsats kan blive en del af arbejdsmarkedet. Det må - som med de øvrige

pensionsregler - antages, at aldersbestemmelsen er objektiv og rimeligt begrundet i

et legitimt formål. Dog har EU-domstolen i andre sammenhænge pålagt en meget

snæver fortolkning af proportionalitetshensynet.

Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med, at de gældende regler på området

har ført til domfældelse, der har statueret aldersdiskrimination. Østre Landsret har

ved dom af 5. oktober 2017 som 1. instans, frifundet Børne- og Socialministeriet

og Beskæftigelsesministeriet i to sager. Sagerne angik, om dansk lov om bortfald af

visse sociale ydelser til personer med funktionsnedsættelse ved opnåelse af folke-

pensionsalderen er i strid med Danmarks internationale forpligtelser om diskrimi-

nation på grund af alder eller handicap.

Der er ikke foretaget en tilbundsgående analyse af aldersdiskrimination efter direk-

tivteksten i relation til alle dele af ydelsesområdet herunder særligt ydelser, fx han-

dicapkompenserende ydelser, der ophører ved overgangen til folkepension, og

ydelser, fx boligydelse efter gunstigere boligstøtteregler, der som udgangspunkt

kun gives til folkepensionister.

Tilskud til udgifter til hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §

100

Det fremgår af beskæftigelsesindsatsloven, at der kan gives tilskud til udgifter til

hjælpemidler med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær

ansættelse, ansættelse efter lov om seniorjob eller hvis personen driver selvstændig

virksomhed. Tilskuddet kan ydes til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og

mindre arbejdspladsindretninger.

Det er en betingelse for at modtage tilskuddet, at personen er omfattet af målgrup-

pen i beskæftigelsesindsatsloven, samt at:



tilskuddet enten er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæfti-

gelsen i egen virksomhed, eller



redskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for personens even-

tuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Ankestyrelsen har i principafgørelse N-15-06 fra 2006 truffet afgørelse om, at en

folkepensionist ikke er omfattet af bestemmelsen om tilskud til udgifter til hjælpe-

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

midler. I afgørelsen har Ankestyrelsen lagt vægt på, at folkepensionister ikke er

omfattet af personkredsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Umiddelbart er det vurderingen, at det ikke anses for at være i uoverensstemmelse

med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, at man ikke kan

få hjælpemidler efter folkepensionsalderen. Det skyldes, at man ved folkepensions-

alderen er sikret et forsørgelsesgrundlag. En person, der modtager folkepension,

har ikke længere pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få udbetalt

pensionen.

Det bemærkes, at der i november 2018 blev indgået en politisk aftale, som betyder,

at personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, og er i ordinær ansæt-

telse eller driver selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller beholde allerede

bevilgede hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng,

hvis de ønsker at arbejde udover folkepensionsalderen.

Kulturministeriets område

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimi-

nation af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering.

Ophavsretsloven

Der er foreskrevet positiv særbehandling af personer med syns-, læse eller høre-

handicap m.v. i ophavsretsloven, jf. §§ 17 - 17e.

Ifølge bestemmelserne er det bl.a. tilladt at gengive og sprede eksemplarer af ud-

givne værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug

for døve og talelidende, ligesom en person med syns- eller læsehandicap eller en

person, der handler på dennes vegne, må foretage en eksemplarfremstilling af et

offentliggjort værk således, at personen med syns- eller læsehandicap får ligeså let

og behagelig adgang til værket, som en person uden syns- eller læsehandicap.

Licensbekendtgørelsen

DR Licens kan efter ansøgning bevilge blinde og stærkt svagtseende personer, der

bor alene eller bor i husstande udelukkende med andre blinde eller stærkt svagt-

seende personer og/eller hjemmeboende børn uanset alder, fritagelse for medieli-

cens. Ved blinde og stærkt svagtseende forstås personer, som er medlem af Dansk

Blindesamfund eller opfylder betingelserne for at blive medlem af Dansk Blinde-

samfund.

Sundheds- og Ældreministeriets område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgiv-

ningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang til

at samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at

oprette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdø-

de personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe

og praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til børn og

unge under 18 år, en række alderskriterier i forbindelse med vaccinations- og

screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med influenzavaccine, HPV-vaccine og

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

screening for brystkræft og livmoderhalskræft) og tilskud til behandling af angst

ved privatpraktiserende psykolog. Hertil kommer regler om aldersgrænser ift. steri-

lisation (sundhedslovens § 105) og kastration (sundhedslovens § 115). Endvidere

er det i om lov om assisteret reproduktion fastsat, at assisteret reproduktion ikke må

finde sted i de tilfælde, hvor den person med livmoder og æggestoksvæv, der skal

føde barnet, er ældre end 45 år (§ 6).

Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen er

objektivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på

nuværende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for ændringer heri

som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.

I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel ori-

entering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli

2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tapning af hu-

mant blod undersøge, om donor er egnet til donation efter kriterier nævnt i bilag 2

til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kan indebære

udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for stor

risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med

blodet".

Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst mu-

ligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved an-

vendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå det-

te udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infektion

med blodet.

Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.

Endvidere er det forhold, at en mand har haft sex med en anden mand, nævnt som

én blandt flere risikofaktorer ved vurderingen af en sæddonorkandidats egnethed.

Det er imidlertid ikke en udelukkelsesgrund, at en mand har haft sex med en anden

mand, og en homoseksuel mand kan således efter en konkret vurdering være at

være egnet som sæddonor, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 764 af 26.

maj 2015 om humane væv og celler.

Ældre

Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovsvurde-

ring og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden afgrænsning,

såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommunalbestyrelsen skal

eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet til borgere, som på

grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Kommunalbestyrel-

sen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjælpen på baggrund af

en konkret, individuel vurdering.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Forebyggende hjemmebesøg

Serviceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg

mindst 1 gang om året til alle over 80 år samt til særlige risikogrupper i alderen 65-

79 år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager både

personlig pleje og praktisk hjælp, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.

Miljø- og Fødevareministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Miljø- og Fødevareministe-

riets område.

Det kan dog nævnes, at der i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning findes

visse regler, som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få

del i et gode eller lignende. Disse særlige alderskriterier i national lovgivning på

Miljø- og Fødevareministeriets område vurderes ikke at være i strid med direktiv-

forslaget, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundet og proportionelle, jf. for-

slagets artikel 2, stk. 6.

Erhvervsministeriets område

Finanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at "Inden for

bank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre finansielle tjenester

anvendes der aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og

alder. Dette bør ikke betragtes som forskelsbehandling, hvis de pågældende fakto-

rer må anses for at være afgørende for risikovurderingen".

Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurderinger og er

ikke udtryk for forskelsbehandling. Hvis det ønskes, at Finanstilsynet skal have

ansvaret for og derved føre tilsyn med, at der alene anvendes aktuarmæssige fakto-

rer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder, som anses for afgørende for

risikovurderingen, således at usaglig forskelsbehandling undgås, skal der indarbej-

des en lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivning

Frekvensloven

Frekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser. Loven har

ikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig af brugeren - regler-

nes forskellighed beror i stedet på den konkrete frekvensanvendelse. Det betyder,

at nogle former for frekvensanvendelse er fritaget for krav om tilladelse - det gæl-

der så i givet fald alle brugere, der anvender de pågældende frekvenser. På nogle

områder forudsætter anvendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve - det

gælder på det maritime område, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der er

tale om skriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært synshandicap-

pet radioamatør at gå til prøve.

Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særlige prøver

for brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom muligheden for afhol-

delse af sådanne specialprøver med jævne mellemrum udnyttes.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og tv-

standardloven)

Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af digita-

le radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye teledirektivpakke fra 2009 er

reglerne blevet revurderet, herunder i forhold til handicappede lyttere og seere.

Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form er tilstrækkeligt rummelige

også i forhold til denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være

behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirek-

tivet.

R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold)

R&TTE-loven fastsætter regler om markedsføring og brug af radioudstyr, teleter-

minaludstyr og elektriske og elektroniske apparater. Loven skelner således ale-

ne på baggrund af brugerens funktion i den konkrete situation - det vil sige bruge-

ren som fabrikant, ansvarlig for markedsføring, almindelig bruger etc. Der vurderes

derfor ikke umiddelbart at være behov for ændringer i forbindelse med implemen-

teringen af ligebehandlingsdirektivet.

Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold

Forslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til ændring af

regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.

Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarke-

det og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydel-

ser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om adgang til elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester for personer med handicap. Eksempelvis er der i forsy-

ningspligtbekendtgørelsen regler om etablering af en teksttelefonitjeneste med

tilhørende formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk gennemstilling

til reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Disse forsy-

ningspligtregler er baseret på direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerret-

tigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Særreg-

lerne for personer med handicap udgør "særforanstaltninger" og er derfor i over-

ensstemmelse med ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5, der tillader "Po-

sitiv særbehandling og særforanstaltninger".

Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske kommunikati-

onsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a. implementerer en ræk-

ke særbestemmelser vedr. personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF om

ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv.

Det bemærkes, at den gældende lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), bl.a. implementerer en række særbestem-

melser vedr. personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF om ændring af bl.a.

direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Justitsministeriets område

Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministeriets

område:

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelse

nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, inde-

holder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervs-

mæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund af

en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle

orientering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller at

give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,

sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne

lov straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikke

forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven omfatter endvidere

ikke uagtsomme forhold.

De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) inde-

holdte bestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes ikke af direktivforslagets

anvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1.

Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Justitsministeriets

område.

Udlændinge- og Integrationsministeriets område

For så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af direktiv-

forslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk. 5. I sin nuvæ-

rende form kan bestemmelsen dog forstås således, at det kun er reglerne

muligheden

for at indrejse og opholde sig i medlemsstaten, der falder uden for

direktivet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det klart fremgår, at også de

betingelser, som tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

opholder sig på i

medlemsstaten,

falder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres, at "betingelser

vedrørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning og udrejse.

Integrationsloven

Integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, indeholder

aldersgrænser for så vidt angår tilbud om integrationsprogram, som retter sig mod

voksne mennesker og iværksættes med henblik på at skabe mulighed for selvfor-

sørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen, men integrationspro-

grammet kan også efter en konkret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige

flygtninge. Disse aldersgrænser findes objektivt og rimeligt begrundet.

Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud og

tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper. Disse

bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i forhold til disse alders-

grupper med henblik på at hjælpe de pågældende i uddannelse eller beskæftigelse.

Bestemmelserne er således udtryk for positiv særbehandling.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Repatrieringsloven

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 13. oktober 2017, er størrel-

sen af den hjælp til etablering, der kan udbetales til en udlænding, der ønsker at

vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland, knyttet til en aldersgrænse

på 18 år. Endvidere er muligheden for at yde hjælp til udgifter til sygeforsikring

eller behandlingsudgifter knyttet til en aldersgrænse på 18 år, mens hjælp til udgif-

ter til skolegang kan ydes til børn, der på tidspunktet for repatriering er mellem 5

og 16 år.

Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mulighe-

den for at opnå den pensionslignende reintegrationsbistand, som er knyttet til en

antagelse om manglende muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i

hjemlandet på grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er så-

ledes udtryk for positiv særbehandling.

Lov om etnisk ligebehandling

Lov om etnisk ligebehandling, jf. lovbekendtgørelsen nr. 438 af 16. maj 2012, som

ændret ved § 14 i lov nr. 553 af 18. juni 2012, indeholder et forbud mod direkte og

indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for ar-

bejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF.

Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens

forbud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så

vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale

goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder

bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandling

gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlem-

mer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver med-

lemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af bestemmelsen i § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for

direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tred-

jemands race eller etniske oprindelse. Lov om etnisk ligebehandling indeholder

ikke nogen nærmere afgrænsning af den beskyttede personskreds. Det bemærkes i

den forbindelse, at når der ikke i lovgivningen udtrykkeligt er angivet en person-

kreds, for hvilken loven gælder, finder loven anvendelse for enhver, der opholder

sig på dansk territorium.

Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle klage over forskelsbehand-

ling i henhold til lov om etnisk ligebehandling. Det er en forudsætning, at eventuel-

le administrative klagemuligheder er udtømt. Ligebehandlingsnævnets kompetence

er reguleret i lov om ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2,

oktober 2016.

Forsvarsministeriets område

Uddannelserne i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen er opdelt i værnepligtsuddannel-

ser og øvrige uddannelser.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Værnepligtsuddannelsen ligger til grund for langt de fleste uddannelser i Forsvaret.

Det er en betingelse for at påbegynde værnepligtsuddannelsen, at man ved sessi-

onshandlingen på Forsvarets Dag erklæres egnet eller begrænset egnet til værne-

pligtstjeneste.

For værnepligtige i Beredskabsstyrelsen (redningsspecialist) stilles samme krav om

egnethed til værnepligtstjeneste, som gælder i Forsvaret. For fysisk eller psykisk

handicappede stiller dette en hindring i forhold til værnepligtstjeneste.

Der er en aldersgrænse i forhold til værnepligtstjeneste i Forsvaret og Beredskabs-

styrelsen. Det fremgår af værnepligtsloven (LBK nr. 225 af 13. marts 2006) § 25,

stk. 2, ”at værnepligtige, der ikke inden deres fyldte 32. år har påbegyndt værne-

pligtstjenesten, kan ikke indkaldes til sådan tjeneste”.

De fleste uddannelser på Forsvarets og Beredskabsstyrelsens områder er primært

målrettet opgaveløsningen på disse områder, hvorfor fysisk og psykisk egnethed til

at løse opgaverne inddrages i vurderinger om optagelse på uddannelserne.

Ved optagelsen til uddannelser i Forsvaret lægges der vægt på, at ansøgeren kan

håndtere både de studiemæssige krav, der er til selve uddannelsen, og de fysiske og

mentale krav, der retter sig mod det militære fagområde, som uddannelsen retter

sig mod.

På samme måde kræver især de grundlæggende uddannelser i redningsberedskabet,

at deltagerne har en vis fysisk styrke, hvorfor der stilles krav til deltagernes hel-

bred. Samtidig kræver redningsarbejde i al almindelighed en robust psyke. Den

ansvarlige udbyder af den enkelte uddannelse skal vurdere den enkelte deltagers

egnethed til at gennemføre uddannelsen og dennes egnethed til efterfølgende at

virke i redningsberedskabet. Det sikres blandt andet gennem tests og helbredsun-

dersøgelser. Derudover udbyder Beredskabsstyrelsen seks uddannelser, hvor der

udover ovenstående kræves en helbredsattest.

Undervisningsministeriets område

Forbud mod diskrimination på grund af alder

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal Un-

dervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser findes

alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes bestemmelser,

der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for elever og kursister på skolerne:



§ 13, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.

1076 af 8. juli 2016, indeholder krav til minimums- og maksimumsalder

for elever på efterskoler og frie fagskoler.

§ 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015, om tilskud til

friskoler og private grundskoler m.v. med senere ændringer, indeholder

minimums- og maksimumsalder for, at elever kan indgå i opgørelsen af

skolens elevtal og dermed få statstilskud.



Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen



Alderskriterierne for statstilskud til frie grundskoler og efterskoler følger

undervisningspligten, som er fastlagt i lov om folkeskolen, jf. teksten ne-

denfor om folkeskolen.



Ved lov nr. 1570 af 21. december 2010 om ændring af lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenundervisning mv., lov om pri-

vate gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen

(hf-kurser) og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv.

blev det vedtaget, at undervisningsministeren fastsætter regler om, at kursister,

der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun i

mindre omfang har en arbejdsmarkedstilknytning, skal yde en deltagerbetaling,

der er højere end den almindelige deltagerbetaling. Loven vedrører AVU og

gymnasiale uddannelser tilrettelagt som enkeltfag. Kursister, der modtager ef-

terløn eller en aldersbetinget pension, og som har en videregående uddannelse,

skal ikke betale den forhøjede deltagerbetaling, men den fulde deltagerbetaling

som alle andre kursister med videregående uddannelse. Forhøjelse af deltager-

betalingen fastsættes i de årlige finanslove og udgør i finansåret 2015 750 kr.

§ 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. janu-

ar 2017, indeholder maksimumalder for påbegyndelse af produktionsskoletil-

bud med statstilskud (op til 25 år), og § 1, stk. 2, i lov om erhvervsgrundud-

dannelse mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, er der fastsat en

maksimumalder for påbegyndelse af erhvervsgrunduddannelse (op til 30 år).

§ 66 m i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 24.

marts 2017 indeholder en maksimumsalder for adgang til et særligt afslutnings-

forløb i erhvervsuddannelserne (eud+) og § 66 v i samme lov indeholder en

maksimumsalder for adgang til erhvervsuddannelse tilrettelagt for unge, som

samtidig er en minimumsalder for adgang til erhvervsuddannelse tilrettelagt for

voksne.



Af andre eksempler kan nævnes skoleydelse, jf. § 17, stk. 2, i lov om produktions-

skoler, hvor skoleydelsens størrelse differentieres efter, om eleven er over eller

under 18 år, samt for så vidt angår elever over 18 år, om disse er ude

–

eller hjem-

meboende. Tilsvarende gør sig gældende for skolepraktikydelse som er fastsat med

hjemmel i § 66 k i lov om erhvervsuddannelser.

Det kan endvidere nævnes, at der i folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 747

af 20. juni 2016 er fastsat aldersgrænser for undervisningspligtens indtræden (1.

august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år) og ophør (den 31. juli ved afslut-

ningen af undervisningen på 9. klassetrin eller senest den 31. juli i det kalenderår,

hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grund-

skolen) (se § 34, stk. 1). Der endvidere bestemmelser om alder ved indskrivning i

folkeskolen før undervisningspligtens indtræden (barnet kan indskrives fra begyn-

delsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år) (se § 36, stk. 1) og om alder ved op-

tagelse i børnehaveklassen før undervisningspligtens indtræden (barnet kan optages

i børnehaveklassen i det kalenderår, hvor barnet inden den 1. oktober fylder 5 år)

(se § 37).

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Forbud mod diskrimination for religion eller tro

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion eller

tro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grundskoler som

udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det fremgår dog af

bemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De frie

grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om inkorporering af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må således ikke for-

skelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i forbindelse med

beslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til bemærkninger-

ne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som

følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udø-

ver diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil

derimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra

kun at have elever med den samme religiøse overbevisning som skolen eller kun at

have elever, hvis forældre har den samme overbevisning som skolen." Tilsvarende

principper gælder for efterskoler og frie fagskoler.

Forbud mod diskrimination af mennesker med handicap

Det kan indledningsvis nævnes, at der i folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr.

747 af 20. juni 2016) er regler for elever med særlige behov (handicap). Der henvi-

ses til § 3, stk. 2, hvorefter børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller

støtte, gives specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i special-

klasser eller specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden speci-

alpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan

gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Af folkeskolelo-

vens § 3 a følger endvidere, at børn, der har behov for støtte, og som ikke alene kan

understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilby-

des supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Hvis der er behov herfor,

skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske

vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Herudover findes på ministeriets område en del regelsæt om pligt til at tilbyde spe-

cialundervisning og om tilskud til specialundervisning og lignende, der foregår på

de selvejende uddannelsesinstitutioner.

Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, her-

under med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud til

mennesker med handicap.

Det er desuden vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser i forhold til den aktu-

elle udmøntning af sektoransvaret. Der er på de forskellige uddannelsesniveauer og

-områder forskel på, hvorvidt der er en lovreguleret forpligtelse til at yde special-

pædagogisk støtte. På nogle områder er der lagt op til, at der kan tages hensyn til

personer med funktionsnedsættelse, mens der på andre områder i uddannelseslove-

ne er en direkte forpligtelse for institutionerne til at yde specialpædagogisk støtte.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Ydermere er det vanskeligt at vurdere konsekvenserne af forslagets begreb ’proak-

tivitet’, såvel i forhold til merudgifter som i forhold

til praksis for støttetildeling,

m.v.

På det frie skoleområde findes følgende regler om specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand samt inklusion og om statstilskud hertil:

Efter friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1- 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 8. juli

2016, skal en fri grundskole

1) give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør

af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen, jf. dog stk. 2

2) tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har

brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdiffe-

rentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige

undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen,

3) yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske van-

skeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er behov herfor, jf. § 3 a, 2.

pkt., i lov om folkeskolen.

Ifølge friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, litra a og c, fastsættes der på finanslo-

ven af driftstilskudsbevillingen et særligt tilskud til specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand, til personlig assistance, til hjælpemidler til elever i

tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor, samt et særligt tilskud til ekstraudgifter

til befordring af elever med svære handicap. Ifølge friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 4,

fastsættes der et særligt tilskud til supplerende undervisning eller anden faglig støt-

te til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af

undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i

den almindelige undervisning.

Efter § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og fri fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1076

af 8. juli 2016 kan efterskoler, og frie fagskoler tilbyde specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, i lov om folke-

skolen. Efter § 3 a i samme lov skal efterskoler og frie fagskoler tilbyde suppleren-

de undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som

ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddan-

nelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1.

pkt., i lov om folkeskolen. Hvis der er behov herfor, skal skolerne give personlig

assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i for-

bindelse med undervisningen, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen.

I henhold til § 25, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler yder staten tilskud til

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Endvidere yder staten

efter samme lovs § 25 a tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af

undervisningsministeren, til personlig assistance, jf. § 3 a, 2. pkt., og hjælpemidler

til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor. Efter samme lovs § 24 a

yder staten endelig tilskud til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

til støtte til elever, der er omfattet af § 3 a, til inklusion af disse elever i den almin-

delige undervisning.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Det fremgår endvidere af § 15, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016, at kurset skal være åbent for alle, der

opfylder kravene til minimumsalder. Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget

af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv

eller ansættelsesforhold og lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller

organisationer.

På ungdomsuddannelsesområdet kan der ydes særlige tilskud til institutionernes

udgifter til specialpædagogisk bistand. Efter § 29 i lov om erhvervsuddannelser

skal skolerne give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til

elever, der har behov for det. Efter § 18 i lov om kombineret ungdomsuddannelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015 og endvidere efter § 18 a, i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni

2016 og efter § 44 i lov om institutioner for almene gymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 21. juni 2016, kan

der ydes særlige tilskud til institutionens udgifter til elever og kursister, der efter

følgende love skal have tilbud om specialpædagogisk bistand:



Lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser

Lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 24. marts

2017

Der kan knytte sig en særlig problemstilling i forhold til efter- og videreuddannel-

sesområdet, idet der bortset fra arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og enkelt-

fags HF ikke findes en støtteordning for specialpædagogisk bistand.

Specialpædagogisk bistand til AMU-deltagere ydes som en forsøgsordning med

hjemmel i tekstanmærkning 159 ad FL. § 20.98.31.30. Bevillingen anvendes til

videreførelse af forsøgsordningen vedrørende forbedring af handicappedes vilkår

på AMU-uddannelser ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse ved udvikling

og anskaffelse af kompenserende undervisningsmaterialer og udstyr. Der kan af

den afsatte bevilling udbetales specialpædagogisk støtte til deltagere på arbejds-

markedsuddannelser, så deltagere med et særligt behov får mulighed for at gen-

nemføre en arbejdsmarkedsuddannelse. Der er tale om en bevilling, som kan bru-

ges til personer med særlige behov, herunder blandt andet hørehæmmede, synshan-

dicappede, bevægelseshandicappede, ordblinde og læsesvage samt andre, f.eks.

psykisk udviklingshæmmede.

Midlerne kan blandt andet bruges til særligt udstyr, udvikling af egnede undervis-

ningsmaterialer, afholdelse af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for psykisk

udviklingshæmmede, rådgivning af uddannelsesstederne, efteruddannelse af lærer-

ne og informationsspredning. Indsatsen er en forlængelse af den forsøgsordning,

der blev iværksat i 1998, og er en fortsættelse af initiativerne inden for denne ram-

me.

Undervisningsministeriet skal betone, at området adskiller sig fra de fleste andre

uddannelser, ved at der i meget vidt omfang er tale om kortvarige kurser. Det vil

formentlig kunne udløse ganske betydelige merudgifter, hvis der bliver fastlagt en

forpligtelse til at betjene disse deltagere på samme måde som personer, som delta-

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

ger i mere langvarige uddannelser, især hvis ordblinde og personer med tilsvarende

vanskeligheder omfattes af reglerne.

Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt al-

men voksenuddannelse

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, og lov om almen voksenuddannelse

og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse,

i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1073 af 4. september 2013, indeholder ikke regler om specialpæ-

dagogisk støtte. Der er heller ikke mulighed for at yde specialpædagogisk støtte

hertil i henhold til lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 16. maj 2015 (denne lov hører under Uddannelses-

og Forskningsministeriets ressortområde). Det må imidlertid forventes, at en gen-

nemførelse af forslaget vil kunne medføre krav om en tilsvarende ordning, som er

gældende for de videregående uddannelser efter lov om specialpædagogisk støtte

ved videregående uddannelser.

Det fremgår af artikel 14, at sanktionen for forskelsbehandling på baggrund af reli-

gion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, er en økonomisk godtgørel-

se. Undervisningsministeriet antager på den baggrund, at der vil blive tale om en

godtgørelsesordning svarende til den, der følger af lov om ligebehandling af mænd

og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8.

juni 2011 med senere ændringer, og at der således ikke som i dansk rets almindeli-

ge erstatningsregler forudsættes, at der er lidt et tab.

Ligebehandling af kvinder og mænd uden for arbejdsmarkedet

Ligebehandling af kvinder og mænd uden for arbejdsmarkedet i Danmark er regu-

leret af Lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Ligebehandlingsnævnet afgjorde den 27, april 2017 en sag efter lov om forbud

mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven), hvorefter

forbuddet mod forskelsbehandling også gælder enhver, der driver vejlednings- og

uddannelsesvirksomhed i forhold til erhvervsuddannelse og erhvervsmæssig vide-

reuddannelse. Ligebehandlingsnævnet vurderede i den konkrete sag, at indklagede

(en erhvervsskole) driver uddannelsesvirksomhed, der falder inden for forskelsbe-

handlingslovens anvendelsesområde, da der er tale om uddannelse med henblik på

lønnet beskæftigelse.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område

Individuel handicapkørsel

Ordningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber pålægger

kommunerne som minimum at etablere kørsel til blinde og stærkt svagsynede og

personer, der som følge af deres bevægelseshandicap har behov for hjælpemidler,

og som følge deraf ikke kan benytte den almindelige offentlige transport

–

selv om

transportmidlet måtte være handicapvenligt indrettet. Personer med andet handicap

er i udgangspunktet ikke omfattet af denne ordning, men vil ofte være omfattet af

andre ordninger. Da der i henhold til lovgivningen er tale om en minimumsordning,

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

står det kommunerne frit for at inkludere personer med andre typer af handicap i

ordningen. Den individuelle handicapkørsel er tiltænkt at dække såkaldt spontan-

kørsel, der forventes at række ud over transport til behandling, terapi og lignende,

da det i loven er lagt til grund, at denne type kørsel af omfattet af andre kørselsord-

ninger. Ministeriet har i efteråret 2015 vurderet, at ordningen også kan anvendes til

fx behandling, terapi og lignende, idet det forudsættes, at borgere visiteret til andre

ordninger med det formål, vil have et klart økonomisk incitament til at benytte

disse andre ordninger i stedet. Der er en risiko for, at direktivets art. 3 sammen-

holdt med art. 4 vil blive fortolket således, at der er tale om forskelsbehandling, når

ét handicap giver adgang til den individuelle kørselsordning, mens et andet ikke

gør.

Rabatordninger afhængige af alderskriterier

Direktivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men også ad-

ministrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestemmelser vil kunne

rammes af direktivets diskriminationsforbud. På denne baggrund må det bemærkes,

at der overalt i den kollektive transport findes eksempler på rabatordninger, som

enten direkte eller indirekte er afhængige af alder. Som eksempler kan nævnes, at

børn under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og tog, når de ledsages af en

voksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som modtager social pension, kan få

50 % rabat på billetprisen. Endvidere findes der eksempler på studierabatter, lejr-

skolerabatter og familierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de of-

fentlige transportudbydere, f.eks. DSB og trafikselskaberne. I andre tilfælde er der

indgået særlige aftaler mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og enkel-

te private transportvirksomheder om at yde visse rabatter til børn, pensionister og

studerende. Det må antages, at disse rabatordninger kan være i strid med direktivets

forbud mod aldersdiskrimination.

Forbedringer af adgangen til den kollektive transport

Tilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor transportsektoren

qua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf. artikel 15, at udføre f.eks.

tilgængelighedsforbedringer af eksisterende infrastruktur, der ikke er planlagt som

led i det almindelige renoveringsarbejde eller udbygning af infrastrukturen, vil

imidlertid kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byrde. På denne bag-

grund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af, hvilke forbedringer der

kan kræves, som en direkte følge af direktivet.

Tilgængeliggørelse af boligbyggeri

For så vidt angår bygningsområdet indeholder direktivet i artikel 4 en bestemmelse

om tilgængeliggørelse af boligbyggeri. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke

klart i hvilket omfang, direktivet vil være gældende. Efter Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet opfattelse kan der både være tale om tiltag i forhold til nybyggeri

og i det eksisterende boligbyggeri.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at de gældende regler for ny-

byggeri og ombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementets bestem-

melser lever fuldt op til direktivforslagets målsætninger for tilgængelighed for

mennesker med handicap. Såfremt direktivet indebærer, at der skal ske væsentlige

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

tilpasninger i forhold til tilgængelighed i den eksisterende bygningsmasse på bolig-

området vil det kunne blive forholdsvis omkostningsfuldt set i relation til omfanget

af de krævede tiltag.

Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være afhængige

af de endelige formuleringer af direktivteksten, især i forbindelse med krav om

tilgængelighed til den eksisterende bygningsmasse.

Artikel 4, 8 indeholder en bestemmelse, der pålægger medlemsstaterne, at fremme

forskning og udvikling af universelt designede produkter og serviceydelser. Dette

kan ikke støttes fra dansk side.

Almene boliger

Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.

Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig

bolig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål.

Bestemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.

Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt handi-

cappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale om at

stille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs. positiv sær-

behandling.

Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i direkti-

vets forstand.

Privat udlejningsbyggeri

Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og ven-

telister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejendomsret-

ten, hvem boligerne skal udlejes til, idet loven om forbud mod forskelsbehandling

på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.

Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination

eller forskelsbehandling i direktivets forstand.

Kirkeministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser for folkekirkens virksomhed, idet

dens forhold til staten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

Finansministeriets område

Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor

For så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor, er der på Digita-

liseringsstyrelsens ressortområde ingen egentlig lovgivning på området. Dog er

offentlige myndigheder, som følge af aftalen om de obligatoriske, åbne standarder,

forpligtet til at overholde WCAG 2.0-standarden for tilgængeligt indhold på inter-

nettet i forbindelse med nye eller relancerede hjemmesider. Denne aftale giver

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

mulighed for afvigelse gennem "Følg eller forklar"-modellen, som til dels vurderes

at kunne adressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".

Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder, som berøres

af direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital information og tjene-

steydelser fra både offentlige og private informations- og tjenesteudbydere i artik-

ler i FN's handicapkonvention. I 2015 trådte den europæiske standard EN 301 549 -

Accessibility requirements suitable for public procurement of ICT products and

services in Europe desuden i kraft. Også I 2015 trådte Udbudsloven i kraft med §

40s bestemmelse om, at ved indkøb, der er beregnet til anvendelse af fysiske per-

soner, skal de tekniske specifikationer undtagen I behørigt begrundede tilfælde

fastsættes under hensyntagen til adgangsmuligheder for handicappede eller design

for samtlige brugere.

Direktivet om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplika-

tioner er vedtaget november 2016 og forventes snarest at træde i kraft. Der vil her-

efter være 21 måneder til at implementere direktivet i dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Forslaget er fortsat under forhandling, og der stilles derfor fortsat ændringsforslag,

herunder vedrørende tilgængelighed og ikrafttrædelsesperioder. Hertil kommer, at

Europa-Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative be-

stemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser

(såkaldte tilgængelighedsdirektiv), som må formodes også at have konsekvenser

for nærværende forslag. Der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt gives et reali-

stisk bud på forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offentlige bygninger.

Det bemærkes dog, at forslagets potentielle konsekvenser for statsfinanserne må

forventes at være væsentlige. Forslaget har været blokeret i flere år og er fortsat

blokeret, og der er ikke udsigt til ændring heri i nærmeste fremtid. Skulle forslaget

antage en mere endelig form og en vedtagelse være inden for realistisk rækkevidde,

vil der blive igangsat et tværministerielt arbejde med at fastlægge konsekvenserne

af forslaget.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold

og har været drøftet på flere møder i udvalget.

KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettighe-

der. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om at

alderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbindelse med

høringen vedrørende direktiv 2000/78.

Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling på

grund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligt

begrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye

direktivforslag)

–

er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU retssagerne

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det nødvendigt, at

der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som diskriminationskrite-

rium i direktivforslaget.

Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i

forhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeaf-

givning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lovmæssige og

administrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentiel

EF-stridige og ulovlige.

Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder

anvendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c)

derfor bør udgå

–

uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør

ligeledes udgå.

I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationalt

anliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen bør

udgå.

Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at dette

selv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til rets-

sikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om de

meget store betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter gennemfø-

relsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.

Efter artikel 11

tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedets

parter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.

Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende og

KL skal anmode om, at det udgår.

Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nati-

onalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på en

balanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor ud-

gå.

KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sa-

gen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klart

mandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandlere.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skal

regulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at det

skal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne,

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærvæ-

rende direktivforslag vedrører området social beskyttelse, sociale goder, uddannel-

se og adgang til varer og tjenesteydelser.

DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række princi-

pielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsom-

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

rådet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssig-

te, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samt europæiske politiske

proces vedrørende direktivforslaget.

Der

er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærker

en udvikling

–

herunder via EF-Domstolen

–

der ligger langt ud over den ramme

for regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.

DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, at

alle

mennesker har ret til en

retfærdig, fair og saglig behandling, og at

ingen

skal diskrimineres

–

det vil sige

uden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskrimination

af mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati,

at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sam-

menhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt,

at man fra dansk politisk

side fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets generelle implikationer

på forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’s opfattelse også

få implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof i arbejds-og

ansættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolens fortolk-

ningsmetode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den

politiske proces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskrimina-

tionsområdet skaber en retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i sam-

fundet må betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks.

medføre, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv,

om de (undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål

hos myndigheder, retsinstanser m.v.

Ophøjes til absolut beskyttelse

Direktivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationale

instrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

on, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskri-

terier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det er vigtigt at erkende, at

disse henvisninger ikke alene

er ”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerne

skal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også gi-

ver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regule-

re diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst end

direktivforslaget selv.

DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskellig

karakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at man

f.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk ab-

solut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højeste fællesnævner. DA

kan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigt opererer

med en teori om, at beskyttelsesniveauer

fra grunden må betragtes som et ”retstomt

rum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et ek-

sempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretlige

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

regler

–

herunder lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret,

som jo vil være dækkende uanset nærværende direktivforslag!

Trædestensprincippet

Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i den

retlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen,

men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrund

for direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortol-

kes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop via direktivforslaget.

Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i det

ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det andet

instrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes således

som trædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyt-

telsen alt andet lige konstant fremmes på et stadigt højere niveau.

Ingen lukket liste af beskyttelseskriterier

Der ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivne

baggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagen

og virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukket

liste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag.

Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af de

ikke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale in-

strumenter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier.

Der må således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveau

for at indsætte andre diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF-Domstolen

på egen hånd

–

i kraft af bl.a. dette direktiv

–

lægger nye diskrimineringskriterier

ind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de internationale in-

strumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF-Domstolen måtte finde

frem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret

–

herunder

i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.

Yderligere diskriminationsbeskyttelse

Man skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale om

en slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på rela-

tivt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nye

og strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden for og på arbejds-

markedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EF-

Domstolen på egen hånd

–

i kraft af bl.a. dette direktiv

–

strammer beskyttelsesni-

veauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet i

andre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nye

krav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.

Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu

DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direkti-

vets område,

flyttes

fra direktivets såkaldte betragtninger og

indsættes

i selve direk-

tivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

eller fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at begreber i øv-

rigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivets egentlige

normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkende af-

hængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-

Domstolens afgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og

Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser fra EF-Domstolen i og

uden for arbejdsmarkedet kan dokumentere dette.

I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan

–

som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv

–

og ikke direktivet om

forskelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direktivet, men

normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, at

da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehand-

ling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den

pårørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicap-

pet. Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres

udsagn som sådan ikke er afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte

sager, og hvor langt beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at

være i EU.

Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bag-

vedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a.

dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra medlemsstaternes

side direkte erklærer, at en række internationale instrumenter og EU-ret uanset

forskellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan anvendes af EF-

Domstolen.

Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, at

beskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede

eksisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning til de prin-

cipper i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforslaget selv

henviser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med en styrke,

der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samt

præciseringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte

Coleman-

sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.

I dette

direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte

eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindst

skal fortolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder enhver

med nogen som helst tilknytning af nogen art til de pågældende diskriminationskri-

terier. I samme retning kan formentlig

begrebet ”nogen” i pågældende bestemmel-

se fortolkes.

På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegner

sig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandling

som værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarende

nævnes betragtning 16) hvorefter:

”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunder

frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. Dette direktiv bør ikke

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

finde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem disse

transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”

Dette er en

klart stærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litra

finder kun anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller er-

hvervsmæssig virksomhed.”

Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor den

private aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accesso-

risk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne ”private” og

”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levner

stort rum for fortolkninger.

Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende for-

tolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælder

f.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligt

vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stort

fortolkningsrum.

DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledning

godt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formu-

leringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undlade

at bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således også i almindelige

privatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er en undta-

gelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkomme

med bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktiv

om ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at en

uges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende et forslag, er meget

uhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddrage vores medlemsor-

ganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er ikke befordrende for den

demokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning til direktivet

specifikt og EU’s initiativer

på handicapområdet generelt.

Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt,

at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi

forventer, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet,

men samtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt behov for at styrke

visse bestemmelser i direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminations-

beskyttelse for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforsla-

get dækker.

Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-

gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskrimina-

tion. Det er det område, der interesserer os mest

–

og det er her, vi har vores særli-

ge ekspertise.

DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelse

imod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens arti-

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

kel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem de

forskellige diskriminationsgrunde.

Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer af

diskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper,

dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskels-

behandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende rimelig tilpas-

ning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt defineres som for-

skelsbehandling.

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligt

omfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fra

DH’s synspunkt er et konstruktivt element.

Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved

disse bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.

DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse med

den øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er blevet

en integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning til

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvur-

dering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikke

pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen.

Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direktivforslaget i dansk

ret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre en

fyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvis adgang

til retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturli-

vet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og kom-

munikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog,

er ikke dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige be-

stemmelser om disse forhold.

Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt at

fremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt i

konventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstil-

lende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overligger end kon-

ventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination af perso-

ner med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter, der

supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan være

med til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af perso-

ner med handicap. Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mel-

lem konventionens principper og direktivteksten.

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivfor-

slaget.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

Artikel 1

Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet af

EU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktiv-

forslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne om sam-

menhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at hele

spektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendel-

sesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennemskuelig og

effektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.

Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicap

tage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’s

konvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammenhæng ville det

være naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til FN-konventionen,

ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret fortolkning af, hvor

langt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer med han-

dicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 ne-

denfor.

Artikel 2, stk. 2, litra b)

DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykke-

ligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som be-

stemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination kun kan knyt-

te sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil f.eks. forældre,

der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handicap ikke være

eksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlyst

urimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skal

teksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.

Artikel 2, stk. 5

Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimelig

tilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehand-

ling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgængelighed for

personer med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræbelser og andre

foranstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandling og tilgængelig-

hed til en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for

i artikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædel-

ser af disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som for-

skelsbehandling, eller er det noget andet?

Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med han-

dicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj grad

som andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld deltagelse i

samfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af de barrierer, der

er skabt inden for f.eks. byggeri, transport og kommunikation gennem de seneste

mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager

delvist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse

i lige så høj grad som direktivets øvrige antidiskriminationsbestemmelser har bin-

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

dende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til manglende efter-

levelse.

Artikel 2, stk. 6

DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af

alder kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen

af personer med handicap blandt ældre borgere er højere end frekvensen blandt

yngre borgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efter at de er blevet

”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskrimination af denne

gruppe på grund af handicap være væsentlig.

Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskri-

mination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Det

skal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på baggrund af

sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overensstemmelse med

den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipel diskrimination.

Artikel 2, stk. 7

Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statisti-

ske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventes

at blive benyttet i forbindelse med f.eks. pensionsordninger, sundhedsforsikringer

og kriterier for långivning.

Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel

12 i FN’s konvention om ret-

tigheder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den

lige ret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt sam-

me konventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.

Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forhold

til køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseende

til at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget forundret over

valget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at der som minimum

specificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå som en faktor i

aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, er

det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.

Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige ad-

gang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidarisk

enten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er

eksempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det gælder grup-

pelivsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.

Artikel 2, stk. 8

Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle

direktiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er den

praktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af personer

med handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens optræden i

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af personer med

handicap.

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tæn-

kes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordninger

og sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig.

Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Der skal være fuld og lige

adgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordninger.

Artikel 3, stk. 1, litra d)

En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktiver

vedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forhold

til, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger og andre

typer af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendelsesområde. I

Danmark kunne dette f.eks. være andelsboligforeninger. DH efterlyser en afklaring

af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningen

skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.

Artikel 3, stk. 2

Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.

Artikel 3, stk. 3

En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle di-

rektiv vedr. race.

Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til or-

ganisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksem-

pelvis hensynet til en elev med et handicap, f.eks. i forhold til at sikre inklusion i

mainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uacceptabelt. Som mini-

mum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering af direktivet. Det

må ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen

måde eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen

kan i sig selv være diskriminerende.

Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder

på uddannelsesområdet i FN’s konven-

tion om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sig

konventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DH

er opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold til uddannelses-

området. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning lige nøjag-

tig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne.

Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrær

disposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og på

den måde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-

konventionens principper om et inkluderende skole system

–

disse principper har

været den internationalt anerkendte politiske linje siden først i halvfemserne.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige

fortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor

direktivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred

lovgivning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningsproble-

mer ikke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyttelse

mod diskrimination af personer med handicap i Danmark.

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse af

Kommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det,

at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under

en generel forudsætning om,

at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille begreb er yderst cen-

tralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre ligebehandling af per-

soner med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske oversættel-

se!

Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer eller

grundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes

tilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende

forandringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil i

mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en offentlig

eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse ind-

skrænkninger indebærer.

DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigt

store byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at rele-

vante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.

Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturel

forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderst

centralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet muligt.

DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som er

gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovet

for tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af universelt

design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles nødvendigt

skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende og

kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart define-

ret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktø-

rer på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af europæiske stan-

darder vedr. tilgængelighed for personer med handicap indskrives i artikel 4 som

en form for diskrimination.

DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig om

fysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilve-

jebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand, herunder tegn-

sprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger,

som efter DH’s opfattelse

ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4 reformuleres med

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

henblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personer med handi-

cap.

Artikel 4 stk. 2

Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde und-

tagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalance-

ring af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går på de mulige

fordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger til fordel for

personer med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som eksempel kan blot

nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentlige

transportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab med

småbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydeli-

ge effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.

Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) i

nærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en række

undtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyser

derfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidt

man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.

Artikel 5 og 6

Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reelt

lige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivt

og opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge dette spor i

overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-

cap.

Artikel 7, stk. 1

Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skal

præciseres i direktivet.

Artikel 7, stk. 2

Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktiv-

forslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende

baseres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade f.eks.

organisationer af personer med handicap indtræde på klagerens side i en sag. Også

selve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden. Det er et

faktum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om handicapområdet, der

kan sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer til vur-

dering i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.

Artikel 10

Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at få

fastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme til

at stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal mod-

tage fyldestgørende information om deres proaktive pligter i henhold til direktivet.

Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge medlemsstaterne en forpligtelse

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og tjenesteudby-

dere i at leve op til direktivets bestemmelser.

Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhed

skal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap

af alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige formater, på tegn-

sprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.

Artikel 11

DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med baggrund i

denne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af organisationer, af

personer med handicap og andre relevante grupper, både på europæisk og nationalt

plan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets udformning og imple-

mentering.

Artikel 13

DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsen

indebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gen-

nemføres med henblik på ratifikation af FN’s

konvention om rettigheder for perso-

ner med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsulta-

tion af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.

Artikel 15, stk. 2

DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen for

implementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke været

muligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrun-

delsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4, er der så meget

desto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning så hurtigt som mu-

ligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, som manglende ef-

terlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærke

begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regule-

rer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således sup-

plerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminationskriterierne, reli-

gion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil direk-

tivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse og

adgang til service- og tjenesteydelser.

Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk,

at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendt

som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold til administra-

tion f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske

valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser, som

efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.

Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder via

EF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbart

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

kan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbe-

stemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke er forskelsbehandling såfremt

der er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 i direktivfor-

slaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages et klart

forbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af de

områder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationalt

anliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.

Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse her-

om. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EF

domstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direktivforsla-

get.

Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det

FA’s opfattelse, at der i realiteten

her

indføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uan-

set at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbin-

delse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen om bevis-

byrde udgår.

I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om,

at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at

inddrage

arbejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonerer

også med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmarkedets parter i

forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af direktivet. Vi ser

derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.

Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, at

der her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.

Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt anlig-

gende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis vare-

tager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, som der anføres i

forslaget, bør anføres typer af sanktioner.

Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6

samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneske-

rettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævn-

te beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrekte, er det væsentligt,

at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal ses som et

element, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget bidrager til at

regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intens

end selve direktivforslaget

FA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, end

det fremgår af selve direktivforslaget.

Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. beskæftigelse mv. 6-7/12-18 - socialdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold og anfægtet nødvendighe-

den af Kommissionens forslag. Andre delegationer har anmodet om yderligere

præcisering af direktivforslaget og givet udtryk for bekymring navnlig i relation til

mangel på juridisk klarhed, kompetencefordeling, samt de praktiske og økonomi-

ske konsekvenser ved forslaget. Alle delegationer har generelle undersøgelsesfor-

behold.

Der blev afholdt to halvdagsmøder under det østrigske formandskab. Det forventes,

at der til rådsmødet vil foreligge en fremskridtsrapport.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og accepte-

rer idéen om et direktiv på området.

På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandling

på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samt

seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke forbud mod

diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap, religion eller

tro og seksuel orientering.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række betæn-

keligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt

afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivets

anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfang reelt vil skulle

fastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget i den

fremsatte form.

Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især at sik-

re, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument, og at

dansk handicappolitik, som bl.a. er baseret på kompensationsprincippet, kan fast-

holdes.

Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets

nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af flere

generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmøderne (EPSCO) 2. oktober 2008, 17. december 2008, 9. marts 2009, 8.

juni 2009, 30. november 2009, 7. juni 2010, 6. december 2010, 10. juni 2011, 1.

december 2011, 21. juni 2012, 6. december 2012, 20. juni 2013, 9. december 2013,

12. juni 2014, 5. december 2014, 12. juni 2015, 7.december 2015, 16. juni, 2. de-

cember 2016, 2. juni 2017, 1. december 2017 og 13. juni 2018.