Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3669 - økofin Bilag 1
Offentligt

10. januar 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 22. januar 2019

1) Præsentation af rumænsk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

KOM(2018)439

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Rådskonklusioner mv. om Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester for 2018

KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Videreudvikling af ØMU’en

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Revision af forordningerne vedr. de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder og hvid-

vaskdirektivet

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og KOM(2018)646

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

KOM(2017)790 og KOM(2017)791

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

Finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning

(karbonudledning)

KOM(2018)355

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

Oplysningskrav til finansielle virksomheder vedr.

bæredygtighed.

KOM(2018)354

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Dagsordenspunkt 1:

1. Resume

Præsentation af rumænsk formandskabsprogram

Rumænien varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2019. Det rumænske formandskab ventes

på ECOFIN 22. januar 2019 at præsentere sit arbejdsprogram.

Fra dansk side venter man generelt at kunne støtte formandskabets prioriteter. Regeringens hold-

ning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Rumænien har EU-formandskabet i 1. halvår af 2019. Det rumænske formandskab

ventes på ECOFIN 22. januar 2019 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter.

3. Formål og indhold

Rumænien vil i forlængelse af de foregående ECOFIN-formandskaber prioritere en

række finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over aktuelt igangværende sager i ECOFIN.

På det økonomisk-politiske område vil formandskabet bl.a. prioritere det fortsatte

arbejde med udviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) med udgangs-

punkt i resultatet fra eurotopmødet i udvidet format 14. december 2018. Finansmi-

nistrene (primært i regi af den udvidede eurogruppe) vil arbejde videre med styrkel-

sen af bankunionen og reformen af eurolandenes lånefond (ESM). Derudover ven-

tes arbejdet at omfatte drøftelser om et budgetinstrument (en form for eurozone-

budget) til fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet inden for

rammerne af EU’s budget og

flerårige finansielle ramme.

Formandskabet vil også prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester

for 2019,

bl.a. en drøftelse af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 på

ECOFIN 12. marts 2019, samt godkendelse af landespecifikke anbefalinger for

2019 på ECOFIN 14. juni 2019. Dertil vil formandskabet også prioritere forslaget

om et nyt europæisk investeringsprogram, InvestEU. Der ventes også løbende op-

følgning på implementeringen af

Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder efterlevelse af

eksisterende henstillinger/pålæg og krav om fremskridt mod mellemfristede mål for

den strukturelle saldo m.v. Dette kan indebære ophævelse eller tildeling af forskel-

lige typer henstillinger.

På det finansielle område vil en hovedprioritet for formandskabet være arbejdet

med

styrkelse af bankunionen

(herunder opfølgningen på eurotopmødet i december

2018) og

videreudvikling af kapitalmarkedsunionen.

Formandskabet vil således bl.a. fortsætte arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs. til-

tag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor. Det drejer sig om tilbage-

værende

forslag i handlingsplanen om nedbringelse af misligholdte lån (NPL),

hvor der for-

ventes fortsatte drøftelser i Rådet om forslaget om at styrke de sekundære markeder

for NPL. Formandskabet vil tilsvarende fortsætte arbejdet med

risikodelingstiltag,

særligt fortsættelse af de tekniske drøftelser om den

fælles indskyderforsikringsordning

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

bankunionen (EDIS). Der skal i overensstemmelse med beslutningerne på eurotop-

mødet i december 2018 nedsættes en højniveauarbejdsgruppe, som skal drøfte mu-

lighederne for næste skridt med at etablere EDIS sammen med risikoreduktionstil-

tag.

I relation til kapitalmarkedsunionen opnåede ECOFIN i november 2018 enighed

om et

direktivforslag

om såkaldte dækkede obligationer (’covered bonds’), herunder danske real-

kreditobligationer,

som i vid udstrækning er baseret på erfaringer fra allerede velfun-

gerende nationale markeder, såsom den danske realkreditmodel. Formandskabet

forventes at afslutte trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget i lø-

bet af 1. kvartal 2019.

Derudover vil formandskabet arbejde for at fremme en pakke af forslag vedr. bæ-

redygtig finansiering, som blev offentliggjort i maj 2018, samt en handlingsplan for

fremme af FinTech, som blev fremsat i marts 2018. Bæredygtig finansiering vedrø-

rer tiltag, der skal understøtte den finansielle sektors bidrag til at mobilisere private

investeringer til den grønne omstilling og understøtte økonomiens robusthed over

for klimarelaterede risici. FinTech dækker over den hurtige udvikling i digitaliserin-

gen i den finansielle sektor. Kommissionens handlingsplan herom skal bidrage til at

udnytte potentialet for FinTech, samtidig med at risiciene herved begrænses. Hand-

lingsplanen indeholder en række tiltag, bl.a. et lovforslag vedr. crowdfunding, hvor

formandskabet ventes at ville søge at opnå enighed i Rådet.

ECOFIN opnåede enighed i december 2018 om forslaget om

markedsinfrastruktur og

tilsyn med centrale modparter

(ændring i EMIR-forordningen fsva. tilsyn og 3. lande),

hvor trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet forventes afsluttet i løbet af 1.

halvår 2019. Derudover forventes formandskabet at arbejde videre med forhand-

lingerne i Rådet om revision af forordningerne for de europæiske tilsynsmyndighe-

der (ESA’erne).

På selskabsskatteområdet vil formandskabet prioritere en begrænset version af for-

slaget om en

midlertidig skat på omsætningen af visse digitale ydelser,

der udelukkende om-

fatter digital reklame (Digital Advertising Tax

–

DAT), med henblik på generel enig-

hed i Rådet senest i marts 2019. Herudover ventes formandskabet bl.a. at fortsætte

drøftelserne af forslaget om

en fælles selskabsskattebase (CCTB).

På momsområdet vil formandskabet prioritere behandlingen af momsforslag frem-

sat af Kommissionen 11. og 12. december 2018. Det drejer sig for det første om

de resterende detaljerede bestemmelser til gennemførelse af de allerede vedtagne

ændrede momsregler for e-handel, der skal træde i kraft 1. januar 2021, og for det

andet regler for anvendelse af betalingsoplysninger med henblik på bekæmpelse af

svig i relation til grænseoverskridende e-handel. Herudover ventes formandskabet

at arbejde videre med Kommissionens forslag om den tekniske udmøntning af det

såkaldt

endelige momssystem

og forslag til forenklinger af momssystemet for små og

mellemstore

virksomheder (SMV’er).

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

På budgetområdet ventes en rådshenstilling om decharge på baggrund af revisions-

rettens årsrapport om

implementering af EU-budgettet i 2017.

Rådet forventes endvi-

dere at vedtage retningslinjerne for EU's 2020-budget på ECOFIN i februar. Ret-

ningslinjerne har til formål at danne basis for Kommissionens forslag til EU's 2020-

budget, som forventes fremsat i maj 2019.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af formandskabspro-

grammet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsorden i 1. halvår 2019 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det rumænske formandskabs ar-

bejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2019, som i høj grad ligger i

forlængelse af arbejdet under de foregående formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det rumænske formandskabs arbejdsprogram og

prioriteter. Derudover vil regeringens holdning til de enkelte sager fastlægges i den

hjemlige EU-beslutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.



Generelt støtter formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 1. halvår

2019, idet holdninger vedrørende de konkrete sager fastlægges i den hjem-

lige EU-beslutningsprocedure.

Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på ori-

entering.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Det europæiske semester Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ko-

ordination og drøftelsen af EU-landenes prioriteter for

den økonomiske politik forud for vedtagelsen af natio-

nale finanslove o.l.

Kommissionen offentliggjorde 21. november 2018 sin

årlige vækstundersøgelse 2019, varslingsrapport under

proceduren for makroøkonomiske ubalancer 2019 samt

udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til eu-

roområdet som helhed for 2019.

ECOFIN vil i januar 2019 vedtage rådskonklusioner

vedr. vækstundersøgelsen og varslingsrapporten og ved-

tage anbefalingerne til euroområdet som helhed. Efter en

drøftelse på DER 21.-22. marts 2019 vil disse indgå som

input til de enkelte landes stabilitets- eller konvergenspro-

grammer samt nationale reformprogrammer, som skal

foreligge senest i april.

Kommissionens økonomiske analyser af hvert enkelt

land som fremlægges i februar, vil ligeledes danne bag-

grund for landenes programmer samt en drøftelse på

ECOFIN 12. marts 2019 af landenes opfølgning på lan-

despecifikke anbefalinger fra 2018.

ECOFIN skal i juni 2019 enes om landespecifikke anbe-

falinger samt rådsudtalelser om EU-landenes program-

mer, som Kommissionen fremlægger udkast til i maj

2019. Senere i juni endosserer DER de landespecifikke

anbefalinger, og ECOFIN vedtager dem formelt i juli.

Det Rumænske formandskab ventes at prioritere gen-

nemførelsen af det europæiske semester for 2019.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) og finansministrene (pri-

mært i regi af den udvidede eurogruppe) har i de senere

år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en.

Aktuelt vedrører drøftelserne særligt bankuni-

onen, videreudvikling af eurolandenes krisefond, ESM og

en form for eurozonebudget.

På udvidet eurotopmøde 14. december 2018 vedtog

stats- og regeringscheferne en erklæring, der godkendte

de nye konkrete beslutninger vedr. styrkelse af bankuni-

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

onen og reform af ESM, som blev aftalt i udvidet euro-

gruppe 3.-4. december. Det gælder bl.a. det videre arbejde

med bankunionen (bl.a. vedr. forslaget om en fælles ind-

skydergaranti, EDIS), en aftale om ESM som bagstopper

for bankunionens afviklingsfond samt en rammeaftale

om en reform af ESM.

Stats- og regeringscheferne gav ligeledes finansmini-

strene i opdrag at arbejde videre med indretning, imple-

mentering og timing af et nyt budgetinstrument (et euro-

zonebudget i en eller anden form) til fremme af konver-

gens og konkurrenceevne i euroområdet, inden for ram-

merne af EU’s budget og

flerårige finansielle ramme. ER-

MII-lande vil have mulighed for at deltage i instrumentet

på frivillig basis. Ifølge erklæringen skal der indgås en af-

tale om budgetinstrumentets funktioner i juni 2019 og

forhandlingerne skal baseres på de relevante forslag fra

Kommissionen, om nødvendigt i en tilpasset form.

Arbejdet med

ØMU’ens

videreudvikling vil således fort-

sætte i 2019 (primært i regi af den udvidede eurogruppe),

evt. med en første opfølgning på eurotopmødet på ECO-

FIN i januar 2019.

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes ef-

litets- og Vækstpagten

terlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder lande-

nes henstillinger.

Efter offentliggørelsen af Kommissionens forårsprog-

nose (ventes til maj) med skøn for den budgetmæssige

udvikling i EU-landene ventes vurderinger af landenes

implementering af eksisterende henstillinger og pålæg.

Det kan give anledning til rådsbeslutninger om ophævel-

ser eller fristforlængelser, hvis betingelserne er opfyldt,

eller optrapning af proceduren, hvis landenes indsats vur-

deres mangelfuld.

Kun Spanien har aktuelt en EDP-henstilling (konkret et

såkaldt pålæg, som er en skærpet form for henstilling).

Den har frist i 2018. Henstillinger og pålæg kan ophæves,

hvis regnskabstal efter årets afslutning samt Kommissio-

nens prognose for de kommende år viser, at underskud-

det er bragt varigt under 3 pct. af BNP. Spaniens pålæg

ventes at kunne ophæves i juni 2019.

Der kan desuden løbende blive tildelt nye EDP-henstil-

linger til lande, som vurderes at overtræde Stabilitets- og

Vækstpagtens grænser for underskud el. gæld.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Udover opfølgningen på EDP-henstillinger, overvåger

Kommissionen løbende, om de lande, som ikke har hen-

stillinger, lever op til de

forebyggende regler

i Stabilitets- og

Vækstpagten. Ifølge disse regler skal landene overholde

deres mellemfristede mål for den strukturelle saldo

(MTO) eller sikre en vis tilpasning hen imod MTO. Ru-

mænien og Ungarn har aktuelt en MTO-henstilling for at

overskride

EU’s forebyggende finanspolitiske regler og

skal rapportere om tiltag til efterlevelse af henstillingen

15. april 2019.

Europæisk Reformstøt-

teprogram (ERSP)

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om op-

rettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP).

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangværende

drøftelser af videreudviklingen af den Økonomiske og

Monetære Union (ØMU) og Kommissionens forslag fra

maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027.

Med forslaget lægger Kommissionen op til at oprette tre

instrumenter mhp. fremme af reformer i EU-landene:

II.

III.

Et reformleveringsinstrument (’Reform Delivery

Tool’, RDT) for alle EU-lande.

Et instrument til teknisk støtte til reformgennem-

førelse (’Technical Support Instrument’, TSI) for

alle EU-lande.

En konvergensfacilitet med målrettet støtte til re-

formgennemførelse i EU-lande udenfor euroom-

rådet (’Convergence Facility’ CF), som har gjort

tiltag mhp. at indføre euroen som valuta.

Det vil kun være EU-lande, der anmoder om assistance,

der vil modtage støtte fra programmet. Støtten er således

efterspørgselsdrevet og baseret på frivillighed.

Reformstøtteprogrammet vil træde i kraft fra 2021 og fo-

reslås finansieret over EU-budgettet. Den samlede finan-

sieringsramme for gennemførelsen af reformstøttepro-

grammet er for perioden fra 2021 til 2027 på 25 mia.

EUR (22 mia. EUR til RDT, 840 mio. EUR til TS og 2

mia. EUR til CF).

Der ventes påbegyndt indledende forhandlinger af forsla-

get under rumænsk formandskab.

Det er muligt, forslaget vil blive integreret i drøftelserne

om et eurozonebudget i kontekst af drøftelserne om

ØMU’ens videreudvikling.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

InvestEU-programmet

Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 et forslag om op-

rettelse af et nyt investeringsprogram, InvestEU-pro-

grammet. Programmet har til formål at fremme investe-

ringer og virksomheders adgang til finansiering i EU gen-

nem brug af EU-midler til at mobilisere private investe-

ringer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens

forslag fra maj 2018 til

EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027.

Forslaget lægger op til at oprette et investeringsprogram

bestående af tre dele:

1. InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer

på basis af en EU-budgetgaranti.

2. InvestEU-rådgivningsplatformen, som kan yde

teknisk bistand til projektudvikling.

3. InvestEU-portalen, som skal være en lettilgæn-

gelig database til at promovere projekter, der har

brug for finansiering.

Med InvestEU-fonden samles 14 eksisterende finansie-

ringsinstrumenter i EU-budget fra MFF 2014-2020, fx

den europæiske investeringsfond (EFSI) samt instrumen-

ter fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Hori-

zon2020, i én samlet EU-mekanisme. Ifølge Kommissio-

nen skal det bidrage til en mere effektiv investeringsstøtte

i EU og bedre udnyttelse af EU-budgettets ressourcer.

Der lægges op til, at InvestEU-fonden baseres på en ga-

ranti på i alt 38 mia. euro fra EU-budgettet til finansielle

institutioner, herunder Den Europæiske Investerings-

bank (EIB), og understøttes af en hensættelse på 15,2

mia. euro fra EU-budgettet mens 525 mio. euro vedrører

udgifter til InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-

portalen mv. De konkrete beløb drøftes i MFF-forhand-

lingerne.

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at

opnå enighed i Rådet om en delvis generel indstilling af

forslaget samt indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Forslag vedr. mislig-

holdte lån (NPL

–

Non

Performing Loans)

Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

forslag om misligholdte lån (NPL) møntet på at håndtere

NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder et forslag til forordning om ændring

af kapitalkravsforordningen (CRR). Ændringen indebæ-

rer minimumskrav til kreditinstitutters kapital for mislig-

holdte eksponeringer. Det skal sikre, at institutterne kan

håndtere de NPL, de måtte opbygge på balancen. Forsla-

get vil alene være gældende for nye NPL. Der blev opnået

enighed i Rådet om denne del af pakken under østrigsk

formandskab.

Pakken indeholder derudover et forslag til direktiv, som

skal udvikle rammerne for handel med NPL, således at

banker bedre kan afvikle misligholdt gæld. Der udestår

enighed i Rådet om denne del af pakken.

Endelig er en del af pakken en frivillig skabelon for hånd-

tering af NPL, et såkaldt AMC blue print, både med og

uden involvering af staten. Skabelonen bygger på bedste

praksis i EU.

Det rumænske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

mhp. at forsøge at opnå enighed om de dele af pakken,

der endnu ikke er enighed om.

Fælles indskyderforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskyderforsikringsordning (European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande, og skal bidrage til at reducere det negative sam-

spil mellem banker og stater, som sås under krisen, hvor

skrøbelige banksystemer og svage offentlige finanser på-

virkede hinanden negativt. EDIS drøftes aktuelt på tek-

nisk niveau.

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige

emner af EDIS-forslaget, herunder udformningen og

indfasningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal benyt-

tes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele af

EDIS, fx selve fonden.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bud bl.a. på mulige kompromiser om EDIS, herunder

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

På udvidet eurogruppemøde (hvor finansministre fra

EU27 deltager) 3.-4. december 2018 blev det besluttet at

nedsætte en højniveaugruppe, som skal arbejde på næste

skridt. Arbejdsgruppen skal rapportere i juni 2019.

Det rumænske formandskab ventes at forsøge at opnå

yderligere tekniske fremskridt i sagen.

Permanent offentlig bag- På udvidet eurogruppemøde 3.-4. december 2018 blev

stopper for den fælles af- der opnået enighed om en rammeaftale for den fælles of-

viklingsfond

fentlige bagstopper for bankunions sektorfinansierede af-

viklingsfond, SRF. Rammeaftalen blev endosseret på ud-

videt eurotopmøde 14. december 2018. Bagstopperen

skal senest være etableret i 2024. Den skal kunne låne til

afviklingsfonden til at håndtere nødlidende banker, men

først når aktionærer og kreditorer har taget tab og fonden

er tømt. Lånte midler skal altid tilbagebetales. Rammeaf-

talen indebærer, at bagstopperen kan etableres før 2024

afhængig af fremskridt med risikoreduktion i bankunio-

nen. Eurolandenes lånefacilitet, ESM, skal bruges som

bagstopper. Deltagende ikke-eurolande kan deltage i bag-

stopperen på lige fod med eurolande (fsva. finansierings-

vilkår, beslutningstagning mv.).

I 1. halvår 2019 ventes et videre arbejde med at udmønte

bagstopperen, herunder ændring af ESM-traktaten.

Basel-komitéen har 7. december 2017 offentliggjort sine

nye standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet kan i et vist omfang svække kapitalkravenes

risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at kapitalkra-

vene er højere for eksponeringer med større risiko for tab

og omvendt. Det kan samtidig betyde et væsentligt højere

kapitalkrav for de danske penge- og realkreditinstitutter.

Beregninger fra en ekspertgruppe nedsat af regeringen vi-

ser, at de nye standarder fra Basel-komitéen vil forhøje

kapitalkravene i de danske institutter med ca. en tredjedel

i forhold til de gældende kapitalkrav vedtaget med

CRR/CRD IV i 2013, når fuldt indfasede.

Basel IV

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Genopretning og afvik-

ling af centrale modpar-

ter (CCP’er)

Kommissionen skal nu tage stilling til, hvordan og hvor-

når standarderne skal foreslås gennemført i EU-lovgiv-

ningen. Forslagene fra Kommissionen vil vedrøre og om-

fatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og besluttes

af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgiv-

ningsprocedure. Det er uvist, hvornår forslag fra Kom-

missionen vil blive fremsat og drøftet på ECOFIN. Det

ventes dog ikke at ske i 1. halvår 2019.

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

forordning om genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og sæl-

ger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er at

overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af, at

den ene part går konkurs inden handlen er afviklet. Det

er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater (opti-

oner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem køber og

sælger består over en længere periode.

CCP’er er reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR). Der

findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning og af-

vikling af CCP’er, således som der gør for kreditinstitut-

ter i kraft af BRRD.

Forslaget

indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter, hvis

deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan blive

afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at blive

det.

Det er muligt, at det rumænske formandskab vil forsøge

at opnå enighed i Rådet om forslaget.

Revision af forordning

Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 et forslag til æn-

om OTC-derivater, cen- dringer af EMIR med det formål at styrke tilsynet med

trale modparter og trans-

centrale modparter (CCP’er) grundet deres grænseover-

aktionsregistre (EMIR) skridende aktiviteter og indvirkning på den finansielle

(EMIR tilsynsforslaget) stabilitet på europæiske markeder, idet

brugen af CCP’er

er obligatorisk for såkaldte OTC-derivater (som handles

direkte mellem sælger og køber og ikke via fx børser).

Forslaget indeholder primært justeringer af de lovgiv-

ningsmæssige rammer for den europæiske tilsynsmyndig-

hed for værdipapirer og markeder (ESMA) for at tildele

øgede direkte tilsynsbeføjelser til ESMA med CCP’er

fra

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

uden for EU og en mulighed for som sidste udvej at for-

byde systemisk vigtige

CCP’er

fra tredjelande i at operere

i EU. Forslaget skal ses i lyset af Brexit-forhandlingerne

idet en stor del af clearing af transaktioner denomineret i

euro i dag sker i UK.

Rådet nåede enighed om et kompromisforslag i decem-

ber 2018. Det rumænske formandskab forventes at ind-

lede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Revision af de europæi- Kommissionen fremsatte 20. september 2017 forslag til

ske finansielle tilsyns-

revision af kompetencerne i de europæiske finansielle til-

myndigheder (ESA’erne) synsmyndigheder (ESA’erne –

EBA (tilsynsmyndighed

for kreditinstitutter), ESMA (tilsynsmyndighed for vær-

(ESA-review)

dipapirer og markeder) og EIOPA (tilsynsmyndighed for

forsikring og pension)).

Forslaget skal styrke ESA’ernes evne til at udføre effek-

tivt tilsynsmæssigt arbejde og dermed bidrage til velfun-

gerende kapitalmarkeder. Forslaget ændrer på

ESA’ernes

beføjelser mhp. yderligere tilsynsmæssig ensretning i EU

og ændrer

ESA’ernes interne organisering for at styrke

den fælles EU-beslutningstagning.

Forslaget blev den 12. september 2018 suppleret med et

forslag om styrkelse af den fælles europæiske ramme for

bekæmpelse af hvidvask. Forslaget indebærer en styrkelse

af EBA’s kompetencer og ressourcer

på området.

Det østrigske formandskab opnåede i december 2018 en

aftale på teknisk niveau om den del, der handler om hvid-

vask. Drøftelserne om den øvrige del af forslaget fortsæt-

ter på basis af et kompromisforslag, de væsentligt be-

grænser de af Kommissionens foreslåede ændringer.

Det rumænske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

i Rådet med de øvrige dele af forslaget mhp. at opnå enig-

hed i Rådet samt muligvis at indlede trilogforhandlinger

på hvidvaskdelen af forslaget.

Revision af forordning

om Det Europæiske Ud-

valg for Systemiske Ri-

sici (ESRB)

Kommissionen femsatte 20. september 2017 en ændring

af rammerne for Det Europæiske Udvalg for Systemiske

Risici (ESRB). Forslaget reviderer ESRB-forordningen

og har til formål at effektivisere udvalget og tilpasse det

til de seneste års institutionelle udviklinger i EU.

Kommissionen foreslår bl.a. at gøre formanden for ECB,

der er fungerende formand for ESRB, til permanent for-

mand for ESRB, styrke ESRB's sekretariat samt gøre den

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

fælles tilsynsmyndighed (SSM) og den fælles afviklings-

myndighed (SRM) i bankunionen (det styrkede banksam-

arbejde) til permanente, stemmeberettigede medlemmer

af ESRB’s øverste besluttende organ –

Det Almindelige

Råd.

Forslaget er blevet forhandlet parallelt med ESA review,

jf. ovenfor. Det rumænske formandskab forventes at for-

søge at opnå enighed i Rådet om forslaget og evt. indlede

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Revideret ramme for in- Kommissionen fremsatte 20. december 2017 et forslag til

vesteringsselskaber

en revideret ramme for regulering af investeringsselska-

ber (i Danmark fondsmæglerselskaber). Investeringssel-

skaber tilbyder investeringsydelse til deres kunder, fx køb

og salg af værdipapirer på en børs. Investeringsselskaber

må ikke yde lån. De er i udgangspunktet underlagt samme

kapitalkrav som kreditinstitutter. Forslaget indfører bl.a.

proportionalitet for selskaber, der ikke er systemiske eller

som ikke har en forretningsmodel der ligner kreditinsti-

tutter.

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget samt indlede trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet.

Forslag om en europæisk Kommissionen fremsatte i foråret 2018 forslag til en eu-

ramme for regulering af ropæisk ramme for regulering af dækkede obligationer

dækkede obligationer

(herunder dansk realkredit). Forslaget er en del af kapital-

markedsunionen og bygger på velfungerende nationale

modeller som fx den danske. Forslaget specificerer bl.a.

kerneelementer af covered bonds og skaber derved en

definition, som kan benyttes på tværs af den finansielle

regulering i EU.

Der blev under østrigsk formandskab opnået enighed om

forslaget i Rådet. Det rumænske formandskab forventes

at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forslag vedr. bæredygtig Kommissionen præsenterede 24. maj 2018 en række for-

finansiering

slag mhp. at fremme bæredygtig og grøn finansiering

(”sustainable finance”). Det skal bl.a. sikre, at den finan-

sielle sektor bidrager til at kanalisere investeringer i den

grønne omstilling, og at det finansielle system er robust

over for klimarelaterede risici.

Forslagene omhandler 1) inkorporeringen af særligt mil-

jøhensyn i kapitalforvalteres investeringsmandater, 2) et

klassifikationssystem for graden af bæredygtighed i spe-

cifikke økonomiske aktiviteter, 3) etablering af finansielle

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

benchmarks for CO2-aftryk i de underliggende aktiver i

en investering.

Der blev under østrigsk formandsskab opnået enighed

om de to forslag om hhv. kapitalforvalteres investerings-

mandater (1) og benchmarkindeks (3). Det rumænske

formandskab ventes at fortsætte drøftelser i Rådet af for-

slaget vedr. klassifikationssystem (2) mhp. enighed og

indlede triloghandlinger med Europa-Parlamentet på de

øvrige forslag.

Forslag vedr. grænse-

Kommissionen præsenterede 12. marts 2018 forslag til

overskridende distribu- revision af UCITS-direktivet og FAIF-direktivet samt

tion af investeringsfonde forslag til ny forordning om markedsføringsforhold og

gennemsigtighed om opkrævede gebyrer i relation til

grænseoverskridende investeringsfonde i EU.

Forslagene skal styrke gennemsigtigheden vedr. regler i

investeringsfondsområdet ved at kodificere regler for

præ-markedsføringsaktiviteter, fastsætte regler for at op-

høre med at markedsføre sig i et EU-land og sikre let in-

formationsadgang om regler og gebyrer på nationale

hjemmesider og i en central europæisk database.

Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet under bul-

garsk formandskab. Det rumænske formandskab forven-

tes at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamen-

tet.

Kommissionen præsenterede 8. marts 2018 et forslag til

forordning om crowdfunding i forbindelse med en hand-

lingsplan for finansiel teknologi (fintech) i EU.

Forslaget skal hjælpe til at udbrede crowdfunding i EU

som en alternativ kilde til investeringer, og Kommissio-

nen forslår derfor en fælles EU-tilladelse for crowdfun-

ding virksomheder, der udbyder investerings- og låneba-

serede crowdfunding-ydelser. Tilladelsen skal ikke er-

statte, men supplere nationale regler om crowfunding, og

gøre det nemmere at udbyde disse servicer på tværs af

landegrænser.

Der opstilles en række krav til virksomheder, der får til-

ladelse, herunder til organisation, investorbeskyttelse, fit-

and-proper krav, mm. Tilsynet med disse tilladelser for-

slås tillagt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-

synsmyndighed (ESMA).

Det rumænske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget.

Crowdfunding

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Forslag til forordning

om værdipapirer med

sikkerhed i statsobligati-

oner (SBBS)

Kommissionen præsenterede 14. maj 2018 forslag til for-

ordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobligatio-

ner. Formålet med forslaget er at skabe en lovgivnings-

mæssig ramme, der kan understøtte et marked for værdi-

papirer med sikkerhed i statsobligationer fra euro-lan-

dene, og på den måde styrke den finansielle integration

og finansiel stabilitet. Forslaget sætter rammerne for,

hvordan finansielle virksomheder kan udstede disse vær-

dipapirer. Der lægges op til, at værdipapirerne får samme

lovgivningsmæssige behandling som de bagvedliggende

aktiver (statsobligationer fra eurolandene), der i udgangs-

punktet anses for risikofrie og hvorfor der derfor ikke

stilles krav til kapital til disse eksponeringer.

Det rumænske formandskab forventes ikke at afholde

drøftelser i Rådet om forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Skat på digitale tjenester Kommissionen har 21. marts 2018 fremsat et direktivfor-

slag om et fælles system for en midlertidig omsætnings-

skat på visse digitale tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget vil indebære en særskat på 3 pct. af om-

sætningen fra visse digitale ydelser. Skatten pålægges kon-

cerner, der både har en global omsætning på over 750

mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser i EU

på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted. Direktivet

er tænkt som en midlertidig løsning på de skattemæssige

udfordringer ved den digitale økonomi, indtil en perma-

nent (evt. global) løsning findes. Kommissionen har sam-

tidig fremsat forslag om et digitalt fast driftsted, som er

tænkt som en mere permanent løsning, men som endnu

ikke er drøftet og ikke ventes drøftet på den korte bane.

Forud for drøftelsen af DST-forslaget på ECOFIN 4. de-

cember 2018 fremlagde Tyskland og Frankrig en fælles

erklæring om en begrænset DST, som alene omfatter in-

ternetreklamer (en Digital Advertising Tax

–

DAT). Der

ventes arbejdet videre med sagen på teknisk niveau i lyset

heraf.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Det ventes, at det rumænske formandskab vil fortsætte

arbejdet med forslaget, og at der på ECOFIN vil være

drøftelser herom i februar/marts 2019.

Beskatning af væsentlig

digital tilstedeværelse

Kommissionen har 21. marts 2018 fremsat forslag om en

langsigtet, permanent løsning til beskatning af den digi-

tale økonomi. Forslaget indebærer, at der i tilfælde af en

væsentlig digital tilstedeværelse skal allokeres en del af

selskabets overskud til beskatning i et såkaldt digitalt fast

driftssted. Dvs. at et selskab med mange brugere eller stor

omsætning i et land kan blive skattepligtig af sin indkomst

i landet, selvom virksomheden ikke er fysisk til stede.

Forslaget har indtil videre kun være genstand for en ind-

ledende drøftelse på teknisk niveau. Forslaget vil muligvis

være til politisk drøftelse under det rumænske formand-

skab, som dog ventes at prioritere en vedtagelse af

DAT’en.

Sortliste over skattely

ECOFIN har løbende opdateret den fælles sortliste samt

observationsliste, som blev vedtaget 5. december 2017.

Aktuelt er 5 lande på sortlisten, mens 63 lande er på ob-

servationslisten. 44 af landene på observationslisten skal

efterleve samtlige tilsagn inden udgangen af 2018. Yder-

ligere 11 lande skal efterleve udvalgte tilsagn inden ud-

gangen af 2018 og de resterede tilsagn inden udgangen af

2019. De resterende 8 lande har først frist ultimo 2019 til

at efterleve alle tilsagn. For lande, der ikke efterlever de-

res tilsagn inden for disse frister, skal Rådet træffe beslut-

ning om deres eventuelle placering på sortlisten.

I 1. kvartal af 2019 forventes sortlisten og observations-

listen at blive opdateret af ECOFIN. Lande på observa-

tionslisten, som har frist for at efterleve tilsagnene ved

udgangen af 2018, og som ikke efterlever kriterierne i

praksis, skal Rådet træffe beslutning om deres eventuelle

placering på sortlisten. Fra dansk side er skrevet et brev

til den rumænske ECOFIN-formand med opfordring til

en ECOFIN-drøftelse af opfølgning på landenes tilsagn

snarest muligt i 2019.

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

tioner (FTT) i lyset af, at der ikke kunne opnås den nød-

vendige (enstemmige) tilslutning til Kommissions forslag

fra 2011 om en FTT for alle EU-lande. Forslaget skal ind-

føre en harmoniseret FTT blandt de 10 EU-lande, der

deltager i det forstærkede samarbejde (Tyskland, Frank-

rig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien,

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Italien, Spanien og Slovakiet). De deltagende lande drøf-

ter aktuelt det forstærkede samarbejde om FTT, men det

er fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil kunne

opnås endelig enighed om.

Forslag til fastlæggelse af

de nærmere tekniske be-

stemmelser, der er nød-

vendige for indførelse af

det endelige momssy-

stem samt forslag om

indførelse af begrebet

godkendte afgiftspligtige per-

soner

Kommissionen har 25. maj 2018 præsenteret et forslag,

der skal fastlægge de nærmere tekniske bestemmelser, der

er nødvendige for indførelse af det såkaldte ’endelige

momssystem’. Forslaget skal ses i sammenhæng med en

lovpakke på momsområdet, som skal introducere det en-

delige momssystem for grænseoverskridende handel med

varer mellem virksomheder i EU.

Formålet med forslaget er at gennemføre de nærmere

tekniske bestemmelser vedrørende grænseoverskridende

handel med varer mellem virksomheder i EU, der er nød-

vendige for indførelse af det endelige momssystem.

Kommissionen har 4. oktober 2017 som en del af lov-

pakken fremsat forslag om at introducere begrebet

god-

kendt afgiftspligtig person,

der skal fungere som en akkredi-

tering af virksomheder, der anses for at være pålidelige

skattebetalere, og som derfor får adgang til særligt lempe-

lige administrative ordninger i overgangen til det endelige

momssystem.

Forslagene er således i forhandlingerne blevet koblet

sammen. Drøftelserne på teknisk niveau har, særligt un-

der det østrigske formandskab, vist, at der blandt EU-

landene er meget delte meninger om, hvordan det ende-

lige momssystem skal udformes, herunder om og evt.

hvordan konceptet om godkendte

afgiftspligtige personer

skal

indgå. Forslagene forventes behandlet videre under det

rumænske formandskab.

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der

skal reducere momsforpligtelser og efterlevelsesomkost-

ninger for SMV’er, herunder særligt de små virksomhe-

der.

Forslaget består på nuværende tidspunkt

–

efter de fore-

løbige forhandlinger

–

overordnet af fire elementer for

små virksomheder: i) fastsættelse af maksimalt niveau for

nationale momsfritagelsestærskler, ii) mulighed for, at

små virksomheder kan benytte de nationale moms-frita-

gelser for små virksomheder, uanset om de er etableret i

en anden medlemsstat end dér, hvor momsfritagelsen er

tilgængelig, iii) indførsel af en overgangsperiode, hvori

små virksomheder, som midlertidigt overskrider moms-

Forslag om særordnin-

gen for små virksomhe-

der

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

fritagelsestærsklen, kan fortsætte med at gøre brug af fri-

tagelsen og iv) indførelse af fradragsret for momsfritagne

virksomheders momspligtige leveringer i en anden med-

lemsstat end den, hvor den momsfritagne virksomhed er

etableret. Forslaget er blevet behandlet på teknisk niveau

under de bulgarske og østrigske formandskaber og for-

ventes viderebehandlet under det rumænske formand-

skab.

Forslag om reform af sy- Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om re-

stemet for momssatser

form af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en posi-

tiv oplistning af varer og ydelser, som det er

tilladt

at på-

lægge reducerede satser. Reglerne ændres, så EU-landene

får mulighed for at anvende reducerede momssatser på

samtlige

varer og ydelser bortset fra de, som fremgår af en

negativ oplistning af varer og ydelser, som det

ikke er til-

ladt

at pålægge reducerede satser, og hvor normalsatsen

altså skal anvendes, medmindre varen eller ydelsen er fri-

taget for moms. Dette medfører, at alle EU-lande som

udgangspunkt kan fastholde deres nuværende anvendelse

af reducerede satser, men samtidig kan udvide anvendel-

sen af reducerede satser til andre varer og ydelser. Den

samlede vægtede gennemsnitlige momssats må dog ikke

falde under et vist niveau.

Forslaget er endnu ikke blevet behandlet på teknisk ni-

veau. Det er uklart, hvorvidt forslaget vil blive drøftet un-

der det rumænske formandskab.

Kommissionen har 11. december 2018 fremsat to for-

slag som opfølgning på e-handelspakken, der er vedta-

get og skal træde i kraft den 1. januar 2021.

Forslagene har til formål at fastsætte de detaljerede gen-

nemførelsesbestemmelser i momsforordningen, der skal

understøtte de nye bestemmelser om e-handel i moms-

direktivet, samt foretage enkelte rettelser i direktivet.

Formandskabet forventes at prioritere behandling af for-

slagene med henblik på vedtagelse hurtigst muligt.

Forslag om indhentning

og udveksling af beta-

lingsoplysninger

Kommissionens har 11. december 2018 fremsat forslag

om ændring af momsdirektivet for så vidt ændring af

visse krav til betalingsudbydere samt forslag til ændring

af forordningen om styrkelse af det administrative sam-

arbejde med henblik på bekæmpelse af momsvig.

Forslag om opfølgning

på e-handelspakken

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Formålet med forslagene er at bekæmpe grænseoverskri-

dende momssvig i relation til e-handel. Forslagene for-

pligter udbydere af betalingstjenester til at føre register

over visse grænseoverskridende betalingstransaktioner.

Oplysningerne skal stilles til rådighed for skatteforvalt-

ningerne, deles med de øvrige EU-lande og danne bag-

grund for risikoanalyse af, hvilke virksomheder der har

salg, som tilsyneladende adskiller sig fra det, som er op-

gjort, og derfor bør tages ud til nærmere kontrol.

Formandskabet forventes at prioritere behandling af for-

slagene med henblik på vedtagelse hurtigst muligt.

Revision af strukturdi-

rektivet for alkohol

Kommissionen har den 25. maj fremsat forslag om en

revision af direktivet for punktafgiftsstrukturen for alko-

hol og alkoholholdige drikkevarer.

Forslaget indeholder bl.a. forslag om nedsatte afgiftssat-

ser for små ciderproducenter, hævet tærskel for anven-

delse af nedsatte afgiftssatser på øl, præcisering af og kon-

trol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denatureret al-

kohol og ensartede attester til små uafhængige bryggerier

og ciderproducenter.

De tekniske forhandlinger af forslaget pågår. Det forven-

tes, at der kan opnås enighed om forslaget i 1. halvår

2018.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2020

Forløb/status

Rådet

forventes at vedtage retningslinjer for EU’s 2020-

budget på ECOFIN 12. februar 2019.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU’s bud-

get for 2020 i maj 2019, hvorefter Rådet fastlægger sin

position til budgetforslaget senest på ECOFIN-Budget i

juli 2019 under finsk formandsskab.

Decharge for EU-

budgettet 2017

Revisionsretten præsenterede i november 2018 sin års-

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2017.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennemfø-

relsen.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Processen vedr. decharge for 2017-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i februar 2019.

EU's egne indtægter

(indtægtsiden af MFF

2021-2027)

Kommissionen offentliggjorde 2. maj 2018 sit forslag til

ordningen for EU’s egne indtægter i relation til EU’s fler-

årige finansielle ramme for 2021-2027, der blandt andet

indeholder forslag om en udfasning af rabatsystemet og

nye indtægtskilder.

Det kan ikke afvises, at der under det rumænske for-

mandskab vil være lejlighed til politiske drøftelser af

Kommissionens forslag til EU's egne indtægter, der ind-

går i Kommissionens samlede MFF-forslag.

Andre sager

Sag/initiativ

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes at forberede fælles EU-holdninger til

IMF- og G20-møder

ifm. IMF’s årsmøde 12.-13.

april

2019. ECOFIN vil evt. også drøfte IMF-governance-

spørgsmål, som fx status for forpligtelsen om at reducere

udviklede europæiske landes repræsentation i IMF.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Dagsordenspunkt 2:

Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

KOM(2018)439

1. Resume

Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 et forslag til forordning om oprettelse af et nyt investerings-

program, InvestEU-programmet (herefter InvestEU).

Formandskabet ventes på ECOFIN 22. januar 2019 at orientere om de igangværende tekniske

forhandlinger om forslaget og evt. lægge op til en drøftelse af sagen.

Nedenstående giver et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens oprindelige forslag og

formandskabets aktuelle kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har 7. juni 2018 fremlagt forslag til forordning om oprettelse af

InvestEU, (KOM(2018)439). Formålet med programmet er at fremme investerin-

ger og virksomheders adgang til finansiering i EU.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag fra maj 2018 til

EU’s flerårige finansielle ramme (”Multiannual Financial Framework”,

MFF) for

2021-2027. De endelige finansieringsrammer for InvestEU-programmet, herunder

beløbet for de samlede EU-garantiforpligtelser, drøftes i MFF-forhandlingerne.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175, stk. 3., hvor der kan vedta-

ges særlige tiltag mhp. at styrke EU-landenes samhørighed ud over strukturfon-

dene, hvis der vurderes behov herfor. Forslaget er endvidere fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 173, hvorefter der kan træffes afgørelse om specifikke foran-

staltninger vedr. styrkelse af konkurrenceevne uden harmonisering af EU-lande-

nes love og administrative bestemmelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lov-

givningsprocedure.

3. Formål og indhold

Formålet med InvestEU er ifølge Kommissionen at fremme investeringer og virk-

somheders adgang til finansiering i EU. Kommissionen vurderer, at programmet

vil kunne mobilisere samlet op til 650 mia. euro i yderligere private og offentlige

investeringer via garantier på 47,5 mia. euro, heraf 38 mia. euro fra EU-budgettet

og 9,5 mia. euro fra finansielle partnere, f.eks. EIB.

Forslaget lægger op til, at InvestEU skal omfatte følgende elementer:

a) InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis af en garanti fra EU-

budgettet

b) InvestEU-rådgivningsorganet, som kan yde teknisk bistand til projektudvikling.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

c) InvestEU-portalen, som skal være en lettilgængelig database til at promovere

projekter, der har brug for finansiering.

Forslaget lægger op til igangsættelse 1. januar 2021 og en investeringsperiode, der

slutter 31. december 2027, svarende til MFF-perioden 2021-27.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat for uddybning. Nedenstående er et prio-

riteret uddrag af sagen.

a) InvestEU-fonden

Samling af eksisterende finansieringsinstrumenter under ét, InvestEU-fonden

Med InvestEU-fonden samles 14 eksisterende finansieringsinstrumenter i EU-

budgettet fra MFF for 2014-2020

, herunder den Europæiske Fond for Strategiske

Investeringer (EFSI) samt instrumenter fra Connecting Europe-faciliteten (CEF)

og Horizon2020, i én samlet EU-mekanisme. Ifølge Kommissionen skal det bi-

drage til en mere effektiv investeringsstøtte i EU og bedre udnyttelse af EU-bud-

gettets ressourcer. Dertil vil InvestEU-fonden have én samlet forvaltningsstruktur

med ét regelsæt, der bl.a. skal bidrage til bedre muligheder for at supplere med an-

dre EU-støtteprogrammer, fx strukturfondsmidler.

En EU-garanti til finansielle partnere

Forslaget indebærer en garanti fra EU-budgettet til finansielle partnere, f.eks. EIB,

for finansierings- og investeringsaktiviteter, som opfylder InvestEU-fondens mål

og kriterier for støtteberettigelse, jf. særskilt afsnit nedenfor.

EU-garantien skal dække bl.a. betalinger til finansielle partnere, som disse partnere

ikke modtager. I lighed med EFSI vil InvestEU-fonden således via EU-garantien

være en risikobærende kapacitet, som afdækker risiko for de finansielle partnere

og private og offentlige investorer. Denne konstruktion skal gøre det muligt at til-

trække private og offentlige investorer til gennemførelse af investeringer i EU.

Fondens ressourcer og omfang

InvestEU-fonden bygger videre på samme finansieringsmodel som EFSI, der in-

volverer en garanti fra EU-budgettet på 26 mia. euro for 2015-2020 (heraf 9,1

mia. euro i hensættelse). Kommissionen foreslår, at InvestEU-fonden skal baseres

på en garanti på i alt 38 mia. euro fra EU-budgettet til finansielle partnere, herun-

der Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og understøttes af en hensættelse på

15,2 mia. euro (hensættelsessats på 40 pct. af EU-garantien). De endelige beløb vil

blive drøftet i MFF-forhandlingerne. De finansielle partnere skal selv bidrage med

garantier på yderligere 9,5 mia. euro, dvs. samlede garantier under InvestEU for

47,5 mia. euro,

jf. tabel 1.

Kommissionen vurderer, at dette vil mobilisere offentlige

og private investeringer for ca. 650 mia. euro i perioden 2021-2027. InvestEU-

fonden foreslås markeds- og efterspørgselsdrevet med garantien målrettet fire pri-

1 Se bilag 1 liste over eksisterende EU finansieringsinstrumenter, der samles under InvestEU-programmet,

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

oritetsområder:

bæredygtig infrastruktur,

ii)

forskning, innovation og digitalise-

ring,

iii)

små og mellemstore virksomheder og

iv)

sociale investeringer og færdig-

heder,

jf. tabel 1.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag på

de ovenstående dele af forslaget.

Tabel 1

InvestEU-fonden

–

finansiering og investeringer, mia. euro (løbende priser)

EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.), heraf:

- bæredygtig infrastruktur

- forskning, innovation og digitalisering

- små og mellemstore virksomheder (SMV)

- sociale investeringer og færdigheder

11,25

11,5

Hensættelse fra EU-budget til EU-garantifond til understøttelse af garanti

15,2

Garanti til InvestEU

- EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.)

- Anslået garanti fra finansielle partnere

47,5

9,5

Mål for investeringer

ca. 650

Anm.: Kommissionen lægger til grund, at der under InvestEU-fonden kan opnås et gearingsomfang på knap 14,

dvs. garantien på 47,5 mia. euro ventes i stand til at skabe private og offentlige investeringer for 650 mia.

euro, svarende til knap 14 gange garantiens størrelse. Denne gearing er en smule lavere end gearingen under

EFSI, hvor målet er en gearing på 15.

Kilde: Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2018)439.

Modtagere af EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at EU-garantien kan ydes til EIB og andre

finansielle institutioner, som f.eks. Den Europæiske Bank for Genopbygning og

Udvikling (EBRD), Verdensbanken, Europarådets Udviklingsbank (CEB) og nati-

onale erhvervsfremmende banker, f.eks. Vækstfonden i Danmark.

Kommissio-

nen lægger konkret op til at 75 pct. af EU-garantien på 38 mia. euro tildeles di-

rekte til finansielle institutioner, der dækker alle EU-lande, mens 25 pct. af garan-

tien tildeles direkte til finansielle institutioner, der enten alene eller i grupper dæk-

ker mindst tre EU-lande. På nuværende tidspunkt er EIB den eneste finansielle in-

stitution, der dækker alle EU-lande og vil dermed i udgangspunktet have enead-

gang til de 75 pct. af EU-garantien.

Finansielle institutioner, der ønsker at anvende EU-garantien og dermed være en

finansiel partner

under InvestEU, skal undersøges og vurderes af Kommissionen ef-

EIB er den eneste mulige modtager af EU-garantien under EFSI.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

ter faslagte procedurer i forslaget. Kommissionen vil herefter indgå en garantiaf-

tale med hver enkelt finansiel institution, der præciserer bl.a. betingelserne for at

yde budgetgarantien samt forpligtigelserne for institutionerne til løbende effektivt

og rettidigt at rapportere om status og resultater til Kommissionen.

Formandskabets kompromisforslag præciserer Kommissionens forslag og tildeler

generelt EIB en væsentligere rolle i InvestEU givet EIB's funktion og erfaringer

fra bl.a. EFSI. Fsva. fordelingen af EU-garantien præciseres det, at kun EIB skal

have direkte adgang til 75 pct. af EU-garantien. De resterende 25 pct. kan tildeles

direkte til andre finansielle partnere end EIB. Efter ønske af flere lande, herunder

Danmark, indeholder sidstnævnte ikke længere et krav om at kunne dække mindst

3 EU-lande. Det udestår, hvorledes de 25 pct. skal fordeles mellem de andre fi-

nansielle partnere end EIB samt hvorvidt eksisterende garantiprodukter, der gives

under den Europæiske Investeringsfond (EIF) i samarbejde med nationale er-

hvervsfremmende banker, f.eks. COSME, skal dækkes af EIB's andel på 75 pct. af

EU-garantien som i EFSI eller af de 25 pct.

Fsva. garantiaftaler foreslås et særligt partnerskab mellem Kommissionen og EIB i

stedet for en garantiaftale. Under det særlige partnerskab lægges der i kompromis-

forslaget op til, at EIB skal bistå Kommissionen i implementering af InvestEU,

herunder:



Undersøge og evaluere de finansielle institutioner, der ønsker at anvende

EU-garantien, hvis Kommissionen anmoder herom.

Rådgive på de bank-relaterede aspekter af garantiaftalerne som Kommissio-

nen skal indgå med andre finansielle institutioner.

Støtte en finansiel partner i bl.a. kapacitetsopbygning ift. InvestEU, hvis der

anmodes herom.

EIB's eventuelle omkostninger forbundet med det særlige partnerskab kan

op til et bestemt beløb dækkes af enten indtægter fra InvestEU-fonden eller

EU-budgettet.

Betingelser og kriterier for støtte fra EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at InvestEU-fonden udelukkende kan yde

støtte til finansierings- og investeringsaktiviteter, som 1)

bidrager til EU’s politiske

mål og hører ind under støtteberettigede områder,

jf. tabel 1 og bilag 2,

2) er forval-

tet af en finansiel institution, som har indgået en garantiaftale under InvestEU-

fonden, samt 3) er i overensstemmelse med fastlagte investeringsretningslinjer.

Kommissionen vil igennem delegerede retsakter nærmere fastlægge investerings-

retningslinjerne for hvert politikområde. Dertil skal finansierings- og investerings-

aktiviteter også opfylde kriterierne defineret i Finansforordningen

, herunder at

adressere markedsfejl eller underinvestering, være økonomisk bæredygtige samt

have brug for støtten for at blive gennemført, såkaldt

additionalitet.

KOM(2018)1046

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Finansierings- og investeringsaktiviteter under InvestEU-fonden vil blive gennem-

ført vha. forskellige finansielle produkter, som vil have forskellige risici. Kommis-

sionen bemærker derfor, at Kommissionen skal yde rådgivning og overvåge an-

vendelse af og risici forbundet med de forskellige finansielle produkter, for at sikre

en samlet portefølje for InvestEU-fonden, der stemmer overens med den foreslå-

ede gennemsnitlige hensættelsessats på 40 pct.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag

ift. betingelser og kriterier for støtte af EU-garantien, men foreslår at investerings-

retningslinjerne udarbejdes i tæt dialog med både EIB og andre finansielle part-

nere.

I forlængelse af det særlige partnerskab mellem EIB og Kommissionen lægger

kompromisforslaget op til, at EIB skal foretage bl.a. monitorering og risikovurde-

ring af den samlede portefølje og jævnligt rapportere til Kommission herom. Fi-

nansielle partnere vil på den baggrund være påkrævet at levere data om deres akti-

viteter støttet af EU-garantien til EIB. For at undgå interessekonflikt med andre

finansielle partnere skal EIB tage foranstaltninger i brug for at undgå dette.

Ledelse, forvaltning og rådgivning

Kommissionens forslag lægger op til, at InvestEU-fonden skal udstyres med en

særlig ledelses- og forvaltningsstruktur, hvor nye potentielle finansierings- og inve-

steringsaktiviteter skal igennem tre led før anvendelsen af EU-garantien kan god-

kendes:

Kommissionen kontrollerer om alle nye potentielle finansierings- og investe-

ringsaktiviteter opfylder EU’s lovgivning og politikker,

ii)

hernæst skal et

projekt-

team

foretage vurderinger af finansierings- og investeringsaktiviteterne, hvor de vil

foretage kvalitetskontrol af forundersøgelser foretaget af de finansielle partnere,

en såkaldt

due diligence-undersøgelse,

og udfylde en resultattavle med indikatorer

for kvaliteten af en finansierings- og investeringsaktivitet.

iii)

Endeligt vil et

Inve-

steringsudvalg

med udgangspunkt i due diligence-undersøgelsen og resultattavlen

med simpelt flertal godkende om en finansiering- og investeringsaktivitet kan an-

vende EU-garantien. Ved stemmelighed har formanden den afgørende stemme.

Kommissionens forslag lægger op til, at

projektteamet

skal bestå af sagkyndige, som

de finansielle partnere stiller til rådighed for Kommissionen uden omkostning.

In-

vesteringsudvalget

vil bestå af eksterne sagkyndige med relevant markedsekspertise og

udpeges af Kommissionen for en periode på fire år. Udvalget vil mødes i fire for-

skellige sammensætninger svarende til de fire politikområder.

Kommissionens forslag lægger også op til at nedsætte et

Rådgivningsudvalg

i to sam-

mensætninger, bestående af repræsentanter for finansielle partnere og hhv. repræ-

sentanter for EU-lande. Rådgivningsudvalget skal ikke træffe beslutninger, men

alene rådgive Kommissionen ifm. forberedelse og udformning af nye finansielle

produkter, udveksle holdninger om markedsudviklingen og andre nyttige oplys-

ninger.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Formandskabets kompromisforslag ændrer væsentligt på Kommissionens forslag

ift. ledelses- og forvaltningsstruktur, og afspejler et generelt, herunder dansk, øn-

ske om at bygge videre på erfaringerne af EFSI:



Lig EFSI skal der oprettes et

Styringsråd,

der b.la. skal fastlægge strategiske

retningslinjer for InvestEU, operationelle procedurer og politikker, In-

vestEU's risikoprofil samt udpege medlemmer til Investeringsudvalget. Sty-

ringsrådet vil bestå af fire repræsentanter fra Kommissionen, to fra EIB, to

fra andre finansielle partnere end EIB, samt én fra rådgivningsudvalget, jf.

nedenfor (ikke stemmeberettiget). Alle beslutninger i

Styringsrådet

vil kræve

enstemmighed.

Fsva. proces for godkendelse af nye potentielle finansierings- og investe-

ringsaktiviteter med anvendelse af EU-støtte:



Kompromisforslaget fastholder at Kommissionen kontrollerer, om

EU’s lovgivning og politikker

er opfyldt. Finansierings- og investe-

ringsaktiviteter af EIB undtages, da EIB fortager samme kontrol, jf.

statutteten for EIB.



Kompromisforslaget indeholder ikke længere et projektteam. I stedet

oprettes et uafhængigt sekretariat, der skal assistere Investeringsudval-

get i deres arbejde. Nærmere bestemmelser om, hvad sekretariatets ar-

bejde skal omfatte, vil blive fastlagt af Styringsrådet og Investerings-

udvalget.

Ift. Rådgivningsudvalget oprettes dette kun i ét format bestående af repræ-

sentanter for finansielle partnere.

Der udestår endnu væsentlige detaljer i forslaget om forvaltning, herunder

placering, proces for udpegelse af medlemmer til diverse udvalg, behovet

for et rådgivningsudvalg m.v.



Rapportering, evaluering mv.

I overensstemmelse med Finansforordningen skal Kommissionen årligt rappor-

tere til Europa-Parlamentet

og Rådet om InvestEU’s fremskridt, virkning og ope-

rationer. Til dette anvendes en overvågningsramme med nøgleindikatorer,

jf. bilag

Kommissionen foreslår, at de finansielle partnere halvårligt skal rapportere til

Kommissionen om deres finansierings- og investeringsaktiviteter under In-

vestEU-fonden. Rapporten skal bl.a. indeholde en vurdering af overholdelsen af

betingelserne for anvendelse af EU-garantien samt nøgleindikatorer, se oversigt i

bilag 3.

Kommissionens forslag lægger endvidere op til, at Kommissionen skal foretage en

midtvejsevaluering af InvestEU, og særligt anvendelsen af EU-garantien, senest i

september 2025 og en ny endelig evaluering senest 4 år efter afslutningen af In-

vestEU. De finansielle partnere skal udlevere de nødvendige oplysninger til disse

evalueringer. Resultaterne af begge evalueringer vil blive videreformidlet til Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Formandskabets kompromis ændrer ikke væsentligt på Kommissionens forslag

fsva. rapportering og evaluering. Kompromisforslaget lægger op til, at de finan-

sielle partnere rapporterer til Kommission én gang om året og informerer om de

investeringsbarrierer, som de enkelte finansielle partnere har stået overfor i imple-

menteringen af InvestEU. Kompromisforslaget lægger endelig op til, at både den

endelige evaluering samt midtvejsevalueringen skal være uafhængige evalueringer.

Overensstemmelse med statsstøttereglerne

Kommissionen bemærker, at aktiviteter under InvestEU, der er støttet af EU-ga-

rantien og eventuel supplerende national støtte skal efterleve EU’s statsstøttereg-

ler. For at strømline godkendelsesprocessen af InvestEU-aktiviteter med statsstøt-

tereglerne, har Kommissionen fremlagt et separat forslag

, hvormed statsstøtte,

der opfylder

nogle klare betingelser, vil blive erklæret forenelig med EU’s stats-

støtteregler. Det pågældende forslag blev forelagt i Europaudvalget af Erhvervs-

ministeren 2. november 2018. Rådet nåede til enighed om forslaget i 26. novem-

ber 2018.

b) InvestEU-rådgivningsorganet

Kommissionens forslag lægger op til at samle 13 eksisterende rådgivningsorganer

til én rådgivningsorgan for projektudviklingsstøtte,

InvestEU-rådgivningsorganer.

In-

vestEU-rådgivningsorganet skal yde teknisk bistand til projektudvikling, herunder

kapacitetsopbygning.

c) InvestEU-portalen

Kommissionens forslag lægger op til at oprette en lettilgængelig database, In-

vestEU-portalen, der skal synliggøre investeringsprojekter i hele EU. InvestEU-

portalen skal dermed medvirke til at bringe investorer og projekter sammen på

tværs af sektorer og landegrænser. Alene projekter, der

opfylder EU’s

lovgivning

og politik kan optages i InvestEU-portalen.

Forslaget lægger op til, at der skal afsættes i alt 525 mio. euro i løbende priser til

udgifter for InvestEU-rådgivningsorganet, InvestEU-portalen og andre ledsage-

foranstaltninger vedr. InvestEU. Det endelige beløb vil blive drøftet i de generelle

MFF-forhandlinger.

Formandskabets kompromisforslag ændrer ikke på Kommissionens forslag fsva.

InvestEU-rådgivningsorganet eller InvestEU-portalen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forordningsforslaget i henhold til TEUF

artikel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure). Europa-Parlamentet træffer be-

slutning om sin position til forslaget med simpelt flertal.

Europa-Parlamentet ventes at fastlægge sin position til forslaget 16. januar 2019.

Europa-Parlamentet ventes at være generelt positive over for forslaget.

KOM(2018)398/2

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om oprettelse af InvestEU er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Formålet med InvestEU er at fremme investeringer

i EU og virksomheders adgang til finansiering, som ifølge Kommissionen ikke i

tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene på egen hånd, men bedre kan nås på EU-

niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at få statsfinansielle og administrative konsekvenser samt kon-

sekvenser for udmøntningen af EU’s budget. Forslagets økonomiske konsekven-

ser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til

EU’s kommende flerårige budget,

som blev præsenteret 2. maj 2018. Kommissionen lægger op til en garantistillelse

på 38 mia. euro i løbende priser og en hensættelse hertil på i alt 15,2 mia. euro i lø-

bende priser fra EU-budgettet. Dertil kommer 525 mio. euro fra EU-budgettet til

projektudviklingsbistand og andre ledsageomkostninger, hvormed det samlede ud-

giftsniveau vil være 15,725 mia. euro i løbende priser i perioden 2021 til 2027.

Heraf lægges op til at 1 mia. euro dækkes af formålsbestemte indtægter, tilbagebe-

talinger og inddrivelser ifm. eksisterende finansielle instrumenter og EFSI. Den

samlede budgetvirkning af forslaget udgør dermed 14,725 mia. euro i løbende pri-

ser, svarende til 13,065 mia. euro i faste 2018-priser.

Det bemærkes, at EU-garantien på 38 mia. euro er det størst mulige tab for EU-

budgettet under InvestEU-fonden. Tab for EU-budgettet vil afhænge af, hvordan

risici forbundet med finansielle partneres finansierings- og investeringsaktiviteter

understøttet af EU-garantien konkret materialiserer sig.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at forslaget fremmer investeringer og virksomheders adgang

til finansiering i EU og derigennem jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrence-

evne i EU-landene, som ikke ellers ville være blevet skabt.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte EU-lande som

følge af forslaget må forventes at variere og bl.a. afhænge af landenes nuværende

respektive rammevilkår for investeringer, herunder finansieringsvilkår, og af deres

muligheder for at anvende det nye instrument.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt støtte til forslaget, især fsva. sammenlægningen af de 14 eksisterende

finansieringsinstrumenter i EU-budgettet.

Flere lande har været skeptiske over for Kommissionens oprindelige forslag fsva.

forvaltningsstruktur (governance) af InvestEU, og fandt behov for en præcisering af

de respektive roller for Kommissionen og EIB, der byggede videre på de positive

erfaringer fra bl.a. EFSI. EU-landene er derfor generelt positivt indstillet over for

det aktuelle kompromisforslag, herunder introduktionen af det særlige partnerskab

mellem EIB og Kommissionen.

De centrale emner i de videre forhandlinger af InvestEU ventes at være forvalt-

ningsstrukturen, InvestEU's investeringsretningslinjer samt andre finansielle part-

neres adgang til og rolle i InvestEU, herunder håndtering af eventuelle interesse-

konflikter mellem EIB og andre finansielle partnere.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende InvestEU ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens ho-

vedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-

rende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Regeringen støtter generelt formålet med Kommissionens InvestEU-forslag, som

er at fremme investeringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Regeringen

støtter et kompromis på linje med kompromisforslaget.

Regeringen finder imidlertid, at fremme af investeringer i EU-landene først og

fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private

investeringer. Sund makroøkonomisk politik, strukturreformer og offentlige finan-

ser i EU-landene er afgørende for at sikre lave, stabile renter og skabe sunde ram-

mebetingelser for private investeringer og dermed vækst og beskæftigelse. In-

vestEU vil potentielt kunne være et supplement til EU-landenes arbejde med

strukturelle reformer og at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, som under-

støtter investeringer, men kan ikke træde i stedet herfor.

Regeringen støtter InvestEU’s formål om at adressere eventuelle markedsimper-

fektioner, hvor InvestEU-fonden støtter investeringer, som ikke kunne gennem-

føres uden garantistøtte. Regeringen lægger vægt på, at projekter, der opnår støtte

fra EU-garantien er vurderet og udvalgt ud fra relevante og anerkendte kriterier,

herunder projekternes rentabilitet, og ikke særlige geografiske hensyn, samt at In-

vestEU-fonden får en styringsstruktur, som understøtter dette. De af Kommissio-

nen foreslåede udvælgelseskriterier kan umiddelbart støttes.

Det støttes, at InvestEU-fonden bliver markeds- og efterspørgselsdrevet dvs. pro-

jekter i markedet ansøger om EU-budgetgaranti, som mobiliserer private investe-

ringer

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Styringen af InvestEU-fonden bør udformes på en måde, der understøtter en ef-

fektiv implementering af fondens formål og undgår unødig opbygning af nye or-

ganisatoriske strukturer. Samtidig bør udformningen tage hensyn til hidtidige erfa-

ringer med organiseringen af finansielle instrumenter under EU’s budget, herun-

der EFSI, samt sikre de rette incitamenter og ejerskab hos de i InvestEU involve-

rede parter, således at målene med InvestEU opnås.

Forslagets fokus på at inddrage private midler i InvestEU-fonden er positivt. Re-

geringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

projekter under InvestEU-fonden sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen

af et muligt afkast ved en investering også følger størrelsen af den risiko, som in-

vestorer påtager sig. Ellers kan det føre til forkerte incitamenter og en usund risi-

koadfærd hos private investorer og igangsættelse af for risikable projekter.

Der lægges i den forbindelse ligeledes vægt på, at risici for EU-budgettet forbun-

det med InvestEU afgrænses.

Regeringen lægger vægt på, at man sikrer gennemsigtighed i InvestEU’s aktivite-

ter, især når forslaget lægger op til at samle adskillige og indtil nu adskilte finan-

sielle instrumenter under én mekanisme. En sådan gennemsigtighed bør fx

komme til udtryk i den rapportering om InvestEU’s finansierings-

og investerings-

aktiviteter, som ifølge forslaget løbende skal tilgå Europa-Parlamentet og Rådet.

Væsentlige elementer vedr. InvestEU bør generelt fastlægges i forordningen og

alene tekniske og mindre væsentlige elementer fastlægges i delegerede retsakter ved-

taget af Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketinges Europaudvalg. Grund- og Nærheds-

notat om InvestEU blev sendt til Folketingets Europaudvalg 24. juli 2018.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 1: Finansielle instrumenter under MFF 2014-2020 samlet under InvestEU-fonden

Navn

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(EFSI)

Kort forklaring

Det primære element i

Investeringsplanen for Europa

vedtaget i 2015,

der skal styrke investeringer, vækst og konkurrenceevne i EU.

Connecting Europe Facility

(CEF) er oprettet med det formål at gøre

det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i trans-

port-, telekommunikations- og energisektoren. Egenkapitalinstrumentet

er ift. lånefinansieringsinstrumentet rettet mod mindre og mere risi-

kable projekter.

Programme for the Competitiveness of enterprises and SMEs

(COSME)

er et EU-program, som har til formål at styrke europæiske

virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed samt fremme

iværksætterkulturen og forbedre SMV'ers vækst i EU. Egenkapitalfaci-

liteten er ift. lånegarantifaciliteten rettet mod SMV'er overvejende i de-

res ekspansions- og vækstfase.

InnovFin

er et EU-program, der skal forbedre adgangen til finansiering

for innovative virksomheder.

”InnovFin

- egenkapital”

overvejende

rettet mod innovative virksomheder i deres ekspansions- og vækstfase

ift. ”InnovFin

- SMV-garantien".

InnovFin

–

F&I

under InnovFin er rettet mod at fremme finansiering til

af forskning og innovation.

Lånefinansieringsinstrumentet og

egenkapitalinstrumentet under

CEF

Lånegarantifaciliteten og

Egenkapitalfaciliteten for vækst under

COSME

InnovFin

—

egenkapital, og

InnovFin

—

SMV-garantien

InnovFin

—

F&I-lånefaciliteten

Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet

(PF4EE)

PF4EE

har til formål at øge privatfinansieringen til investeringer i pro-

jekter, der fremmer energieffektivitet.

NCFF

støtter investeringer i naturkapital, der bidrager til at opnå biodi-

versitet og/eller målene om tilpasning til klimaændringerne.

Egenkapitalinstrument under

Programmet for beskæftigelse og social

innovation

(EaSI) mhp. opbygning af finansielle formidleres kapacitet

inden for både mikrofinansiering og socialt iværksætteri.

Finansieringsinstrument under

EaSI,

der har til formål at øge adgan-

gen til mikrofinansiering for sårbare grupper og mikrovirksomheder.

Garantiordningen tilvejebringer delgarantier til finansielle formidlere for

lån på gunstige tilbagebetalingsvilkår til studerende, der gennemfører

en kandidatuddannelse under Erasmus+.

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

under program-

met

Et Kreativt Europa

stiller garantier til banker, der gør forretninger

med kulturelle og kreative SMV'er.

Faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF)

EaSI - kapacitetsopbyggende investeringer X

EaSI - Mikrofinansiering og socialt iværksætteri

Garantiordningen for studielån

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

Kilde: Kommissionen, herunder faktaark: " InvestEU: Hvad vil det finansiere?", EIB, Erhvervsstyrelsen og Vækstfonden.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 2: Områder for mulig anvendelse af EU-garantien:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteringerne for energiunionen, herun-

der energiforsyningssikkerhed, samt forpligtelserne iht. Agenda 2030 og Parisaftalen, via:

udvidelse af produktionen, forsyningen og anvendelsen af ren og bæredygtig vedvarende energi

energieffektivitet og energibesparelser (med fokus på at mindske energiefterspørgslen gennem styring af

efterspørgsel og bygningsrenovering)

udvikling og modernisering af infrastrukturer til bæredygtig energi (på transmissions- og distributionsplan,

lagringsteknologi)

produktion og forsyning af syntetiske brændstoffer fra vedvarende/kulstofneutrale kilder alternative

brændstoffer

opsamling og lagring af CO2.

Udvikling af bæredygtige transportinfrastrukturer og -udstyr samt innovative teknologier i over-

ensstemmelse med EUs prioriteringer på transportområdet og forpligtelserne i henhold til Paris-

aftalen, navnlig via:

projekter til støtte for udviklingen af Transeuropæiske Transportnetværks (TEN-T) infrastruktur, herunder

urbane knudepunkter, sø- og indlandshavne, multimodale terminaler og deres forbindelse til hovednet-

tene

intelligente og bæredygtige projekter vedrørende bymobilitet (rettet mod lavemissionstransportformer i

byer, tilgængelighed, luft- og støjforurening, energiforbrug og ulykker)

støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissi-

onsmobilitetsløsninger

jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter og søhavne

infrastruktur til alternative brændstoffer, herunder opladningsinfrastruktur.

Miljø og ressourcer navnlig via:

vand-, herunder forsyning og sanitet, samt kystinfrastruktur og andre vandrelaterede grønne infrastruktu-

rer

infrastruktur til affaldshåndtering

projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og rene teknologier

udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester

bæredygtig udvikling af by-, land- og kystområder

bekæmpelse af klimaændringer, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer

projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende

ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med pri-

mære og sekundære råstoffer

dekarbonisering og betydelig reduktion af udledningerne i de energiintensive industrier, herunder storsti-

lede demonstrationsprojekter inden for innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf.

Udvikling af infrastruktur til digitale forbindelser, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af

digitale netværk med meget høj kapacitet.

Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:

forsknings-, herunder forskningsinfrastruktur og støtte til forskningsverdenen, og innovationsprojekter,

som bidrager til målene under Horisont Europa

virksomhedsprojekter

demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i

forbindelse hermed

samarbejdsprojekter mellem forskningsverdenen og industrien

overførsel af viden og teknologi

nye effektive sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr og avanceret terapi.

Udvikling og udbredelse af digitale teknologier og tjenester, navnlig via:

Kunstig intelligens

cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer

tingenes internet

blockchain og anden distributed ledger-teknologi

højtudviklede digitale færdigheder

andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af EUs industri.

Finansiel støtte til enheder med op til 3.000 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små midcap-

selskaber, navnlig via:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

(a)

(b)

tilvejebringelse af driftskapital og investeringer

tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en tekno-

logisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer.

Kulturelle og kreative sektorer; mediebranchen, den audiovisuelle sektor og journalistik.

Turisme

Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredyg-

tige bioøkonomi.

Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale

rettigheder, navnlig via:

mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi

efterspørgsel og udbud af færdigheder

uddannelse og relaterede tjenester

sociale infrastrukturer, navnlig:

i) uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, uddannelsesfaciliteter, studenterboliger

og digitalt udstyr

ii) socialt boligbyggeri

iii) sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i nær-

miljøet.

social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gen-

nemslagskraft og indvirkning på områderne under dette punkt

kulturaktiviteter med et socialt formål

integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

innovative sundhedsløsninger, herunder sundhedstjenester og nye modeller for sundhedspleje

inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.

Udvikling af forsvarsindustrien for derved at øge EUs strategiske uafhængighed, navnlig via

støtte til:

EUs forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV og midcapselskaber

selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og nært relateret til teknolo-

gier med et dobbelt formål

forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter,

herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond

infrastruktur inden for forskning på forsvarsområdet og uddannelse.

Rumfart, navnlig gennem udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstra-

tegien med henblik på:

at maksimere fordelene for EUs samfund og økonomier

øge rumsystemernes og -teknologiernes konkurrenceevne, navnlig ved at afhjælpe mangler i forsynings-

kæden

understøtte iværksætteri inden for rumfart

fremme EUs uafhængighed med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende

dobbeltanvendelse.

10.

11.

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

12.

(a)

(b)

(c)

(d)

13.

(a)

(b)

(c)

(d)

Kilde: Bilag II til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2018)439

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 3: Nøgleindikatorer til Kommissionens rapportering om InvestEU-fonden

InvestEU's finansieringsvolumen (fordelt på politikområder)

1.1 Samlet beløb for undertegnede foranstaltninger

1.2 Samlet beløb for mobiliserede investeringer

1.3 Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering

1.4 Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt

InvestEU-finansieringens geografiske dækning (fordelt på politikområder)

2.1 Antal lande dækket af projekter

InvestEU-finansieringens gennemslagskraft

3.1 Antal skabte eller støttede jobs

3.2 Investeringer til støtte for klimamål

3.3 Investeringer til støtte for digitalisering

Bæredygtig infrastruktur

4.1 Energi: Ekstra installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi (MW)

4.2 Energi: Antal husstande med forbedret energiforbrugsklassificering

4.3 Det digitale område: Ekstra husstande med adgang til bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til

gigabithastighed

4.4 Transport: Mobiliserede investeringer i Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T), heraf: TEN-T hovednettet

4.5 Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-lovgivnin-

gen vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur

Forskning, innovation og digitalisering

5.1 Bidrag til målet om at investere 3 pct. af

EU’s

BNP i forskning, udvikling og innovation

5.2 Antal støttede virksomheder, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter

SMV'er

6.1 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse (mikro, små, mellemstore og små midcap)

6.2 Antal støttede virksomheder fordelt på udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)

Sociale investeringer og færdigheder

7.1 Sociale infrastrukturer: Kapaciteten af den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer: bolig, uddannelse,

sundhed, andet

7.2 Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal støttede virksomheder i den sociale økonomi

7.5 Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder: Formel uddannelse og videreuddannelse

Kilde: Bilag III til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InestEU-programmet, KOM(2018)439

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Dagsordenspunkt 3:

Det europæiske semester: Rådskonklusioner om

Kommissionens vækstundersøgelse og varslings-

rapport for 2019 samt anbefalinger til euroområdet

som helhed for 2019

KOM(2018)758, KOM(2018)759, KOM(2018)770

1. Resume

ECOFIN ventes 22. januar 2019 at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens årlige vækst-

undersøgelse (Annual Growth Survey). ECOFIN-konklusionerne indgår som bidrag til Det

Europæiske Råd (DER) 21.-22. marts 2019, som skal vedtage sine årlige konklusioner med

generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene som helhed. Konklusionerne ventes

bl.a. at dele Kommissionens vurdering af prioriteterne for den økonomiske politik i EU og under-

strege det fortsatte behov for reformer i EU-landene.

ECOFIN ventes ligeledes at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens varslingsrapport un-

der proceduren for makroøkonomiske ubalancer som input til Kommissionens kommende dybde-

gående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Konklusionerne ventes bl.a. at lægge

vægt på nødvendigheden af at benytte de relativt gode konjunkturer til at nedbringe makroøkono-

miske ubalancer.

Endelig ventes ECOFIN at vedtage økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed

for 2019. Anbefalingerne ventes bl.a. at opfordre til nationale reformer i eurolandene samt til at

fortsætte

arbejdet med at færdigøre ØMU’en.

Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne om Kommissionens vækstundersøgelse og

varslingsrapport og noterer sig anbefalingerne til euroområdet som helhed. Regeringen støtter gene-

relt, at EU-landene gennemfører en ambitiøs reformdagsorden mhp. at fremme produktivitet,

fleksible arbejdsmarkeder, velfungerende produktmarkeder og kvalitet i offentlige institutioner.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at konjunkturfremgangen benyttes til at sikre finanspoli-

tisk konsolidering, således at der opbygges finanspolitiske buffere mhp. at modgå økonomiske til-

bageslag og undgå konjunkturmedløbende finanspolitik.

2. Baggrund

Det europæiske semester 2019 blev indledt 21. november 2018 med offentliggørel-

sen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og vars-

lingsrapport om makroøkonomiske ubalancer samt udkast til økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed. Kommissionens årlige vækstundersøgelse

skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU.

Varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer for 2019 lægger op til dybde-

gående analyser af i alt 13 lande

. Danmark udpeges igen i år ikke til en dybdegående

analyse.

Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige

og Tyskland.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til euro-

området som helhed blev præsenteret på ECOFIN 4. december 2018, jf. samlenotat

oversendt 22. november 2018.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal på mødet 22. januar vedtage konklusioner om A) Kommissionens

vækstundersøgelse for 2019, B) Kommissionens varslingsrapport for 2019 samt C)

godkende de økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Rådskonklusioner om vækstundersøgelsen 2019

På baggrund af prioriteterne i vækstundersøgelsen for 2019, vil ECOFIN på mødet

22. januar vedtage rådskonklusioner med fokus på de vigtigste økonomisk-politiske

udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne ventes blandt andet at lægge

vægt på følgende:

Generelt om det europæiske semester for 2019



Rådet bifalder Kommissionens årlige vækstundersøgelse, der fastsætter prio-

riteterne for vækst og jobskabelse i EU. Rådet deler generelt Kommissio-

nens fokus på fremme af investeringer, strukturreformer og ansvarlig fi-

nanspolitik og makroøkonomisk stabilitet.



Rådet deler Kommissionens vurdering af, at væksten i EU fortsat er positiv,

men aftagende. Væksten er bredt funderet på tværs af EU-landene, og gene-

relt observeres der højest vækst i EU-lande med relativt lave BNP-niveauer.

Beskæftigelsen er historisk høj, arbejdsløsheden er faldende, de offentlige

underskud er på samme niveau som før krisen i mange EU-lande og inve-

steringsniveauet nærmer sig niveauet fra før krisen. Den offentlige gæld er

dog fortsat høj, og de økonomiske udsigter er forbundet med mange risici.



Rådet deler Kommissionens vurdering af, at væksten i EU fortsat ikke er

kommet alle borgere og EU-lande til gode i samme grad, og at væksten ge-

nerelt er sårbar ift. global ustabilitet og de mellem- og langsigtede udfordrin-

ger. Rådet opfordrer EU-landene til at styrke vækstpotentialet og økonomi-

ernes robusthed og til at opbygge finanspolitiske buffere, herunder særligt i

lande med høj offentlig gæld. I nogle EU-lande er der fortsat høj arbejdsløs-

hed, og husholdningernes indkomster er under niveauet før krisen, og andre

EU-lande oplever misforhold mellem arbejdsstyrkens færdigheder og fær-

digheder efterspurgt på arbejdsmarkedet.



Rådet understreger at reformimplementeringen halter bagefter i flere EU-

lande, og at der er behov for en styrket indsats med nationale reformer, der

adresserer strukturelle udfordringer for at fremme økonomiske og sociale

prioriteter, herunder prioriteterne i den europæiske søjle for sociale rettighe-

der. Rådet opfordrer EU-landene til at benytte de relativt gode aktuelle kon-

junkturer til at styrke implementeringen af strukturreformer for at sikre

holdbar vækst, nedbringe makroøkonomiske ubalancer og sikre fortsat øko-

nomisk og social konvergens.



Rådet understreger vigtigheden af løbende at overvåge gennemførelsen af

reformer mv., herunder de landespecifikke anbefalinger. Rådet ser frem til

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19



at have en substantiel drøftelse af implementeringen af landespecifikke an-

befalinger i marts 2019 med fokus på landenes centrale økonomiske og so-

ciale udfordringer, herunder behovet for at fremme produktivitet og inve-

steringer.

Rådet opfordrer Kommissionen til en tidlig offentliggørelse af Kommissio-

nens forslag til landespecifikke anbefalinger mv. i maj 2019 for at sikre reelle

multilaterale drøftelser af og nationalt ejeskab til anbefalingerne.

Levere investeringer af høj kvalitet:



Rådet bemærker,

at investeringer kan understøtte EU’s mål om at fremme

cirkulær økonomi og reducere CO

-udledning. Rådet er enig i, at det nuvæ-

rende opsving bør benyttes til at investere i en modernisering og dekarboni-

sering af EU’s industri og

transport- og energisektor samt til at investere i

uddannelse og opkvalificering. Rådet understreger, at fokus skal være på at

forbedre investeringsklimaet, og målrettede investeringer skal komplemen-

teres af strukturreformer.



Rådet noterer sig Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle

ramme (MFF) og målet om, at den private og offentlige sektor skal levere

flere og bedre investeringer. Rådet bifalder Kommissionens intention om at

vurdere behovet for investeringer i EU-landene under det europæiske seme-

ster for 2019 mhp. at understøtte allokering af investerings- og struktur-

fondsmidler under den flerårige finansielle ramme for 2021 til 2027. Rådet

opfordrer Kommissionen til at udarbejde vurderingerne på systematisk vis

og i dialog med EU-landene.

Reformer mhp. fremme af produktivitet, inklusiv vækst og kvalitet i offentlige institutioner



Rådet bifalder det øgede fokus på produktivitet og understreger, at produk-

tivitetsvækst er afgørende for vækst i Europa. Rådet fremhæver, at der fort-

sat er store forskelle i produktiviteten på tværs af virksomheder, regioner og

sektorer i Europa, herunder særligt i serviceerhvervene, hvor EU halter bag-

efter i et globalt perspektiv. Rådet deler Kommissionens vurdering af, at

velfungerende offentlige institutioner er vigtige for reformimplementering

og produktivitet og bidrager til højere vækst.



Rådet bekræfter, at det indre marked for varer og tjenesteydelser fortsat er

den mest centrale drivkraft bag vækst og beskæftigelse i EU, og at videreud-

viklingen af det indre marked, herunder det digitale indre marked, bankuni-

onen, kapitalmarkedsunionen og energiunionen er en fælles prioritet. Vel-

fungerende produkt- og servicemarkeder er afgørende for produktivitets-

vækst, da det sikrer en mere effektiv allokering af resurser. Reformer der

styrker erhvervsklimaet og sikrer velfungerende markeder for bl.a. energi,

telekommunikation, transport og detailhandlen er vigtige for at understøtte

produktivitetsvækst. Rådet opfordrer Kommissionen til at overvåge reform-

implementeringen og give anbefalinger indenfor ovennævnte områder til

EU-lande, hvor det vurderes relevant.



Rådet bifalder, at den årlige vækstundersøgelse for 2019 understreger vigtig-

heden af inklusiv vækst. Lønvækst, som følge af øget produktivitetsvækst,

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19



og effektive og retfærdige skattesystemer samt bedre adgang til sundheds-

pleje, børnepleje og ældrepleje fremmer inklusiv vækst.

Rådet understreger, at den aldrende befolkning i Europa er en udfordring

for pensions- og sundheds- og plejesystemerne.

Aldringsrapporten

fra 2018

fremhæver, at det forventede fald i antallet af personer i den arbejdsdygtige

alder vil holde væksten tilbage, og at de samlede aldersbetingede offentlige

udgifters andel af BNP i EU ventes at stige med 1,7 pct.-point fra 2016 til

2070 og nå et niveau på 26,6 pct. af BNP i 2070, hvilket er en udfordring

for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.

Ansvarlig finanspolitik og makroøkonomisk stabilitet



Rådet deler Kommissionens vurdering af, at ansvarlig finanspolitik og

makroøkonomisk stabilitet er en forudsætning for holdbar vækst.



Rådet bifalder, at nogle EU-lande har reduceret deres offentlige gæld og har

nået deres respektive mellemfristede budgetmål (MTO). Rådet erkender dog

samtidig, at flere andre EU-lande i mindre grad har gennemført tilpasninger,

og at der i disse lande er fare for signifikante overskridelser af de mellemfri-

stede budgetmål. Rådet understreger, at høje offentlige gældsniveauer fort-

sat udgør sårbarheder, som kan medføre stigende finansieringsomkostnin-

ger og hæmme de pågældende landes muligheder for at investere. Rådet

minder om, at koordination af finanspolitikken inden for rammerne af de

fælles regler er vigtigt for en velfungerende ØMU.



Rådet er enig i, at en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed i EU-lan-

dene kræver differentierede nationale finanspolitikker i fuld respekt for Sta-

bilitets- og Vækstpagten, der tager højde for finanspolitisk råderum og af-

smittende effekter på tværs af EU-landene. EU-lande, herunder særligt EU-

lande med høj offentlig gæld, skal benytte de gode konjunkturer til at op-

bygge finanspolitiske buffere og reducere offentlig gæld samt styrke økono-

miernes robusthed og vækstpotentiale. Det vil reducere sårbarheder ift. øko-

nomiske tilbageslag og tillade de automatiske stabilisatorer at virke fuldt ud i

tilfælde af konjunkturnedgang. Rådet er enig i, at offentlige investeringer i

EU-lande, der opfylder eller ligger over deres mellemfristede budgetmål, vil

understøtte vækst afhængig af landespecifikke forhold.



Rådet er enig i, at forbedring af kvaliteten og sammensætningen af de of-

fentlige finanser er vigtigt for at sikre makroøkonomisk stabilitet og er et af-

gørende element i EU-landenes finanspolitik. EU-landene bør etablere ef-

fektive skattesystemer, der sikrer vækst og incitamenter for investeringer.

EU-landene bør endvidere gennemføre budgetanalyser og prioritere offent-

lige udgifter, der fremme langsigtet vækst.



Rådet deler Kommissionens vurdering af, at den finansielle sektor er blevet

mere robust, men at indsatsen for at nedbringe andelen af misligholdte lån

og styrke tilsynsrammerne skal fortsættes.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

B) Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2019

ECOFIN ventes ligeledes på mødet 22. januar 2019 at vedtage rådskonklusioner

vedr. varslingsrapporten mhp. input til Kommissionens kommende dybdegående

analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke flg.:



Rådet bifalder Kommissionens varslingsrapport. Rådet deler generelt Kom-

missionens horisontale analyse af udviklingen i makroøkonomiske ubalancer

i EU og euroområdet. Rådet bifalder den fortsatte nedbringelse af ubalancer

i lyset af de gode konjunkturer. Rådet noterer sig den stigende usikkerhed

om den underliggende makroøkonomiske udvikling og væksten på mellem-

lang sigt, samt de vedvarende sårbarheder ift. fortsatte og vedvarende uba-

lancer og udviklingen af nye ubalancer i nogle EU-lande.



Rådet understreger behovet for at fortsætte arbejdet med at nedbringe eks-

terne ubalancer. Rådet noterer sig reduktionen af høje niveauer af privat og

offentlig gæld, men at det i tiltagende omfang sker pga. nominel vækst, og at

der er forskelle landene imellem. Situationen i banksektoren forbedres, men

lav profitabilitet og store beholdninger af misligholdte lån består i nogle

EU-lande. Situationen på arbejdsmarkederne forbedres, men der er forskelle

EU-landene imellem. Væksten i boligpriser og lønomkostninger er stigende

i flere og flere lande, og viser tegn på overophedning. Rådet er enig i, at EU-

landene i deres ageren skal tage højde for at den stigende usikkerhed for-

bundet med de økonomiske udsigter og de begrænsede muligheder for at

håndtere økonomiske tilbageslag på grund af høje gældsniveauer. Rådet un-

derstreger, at reformindsatsen skal styrkes for at nedbringe ubalancer mhp.

at øge vækstpotentialet og mindske risikoen for konjunkturmedløbende

gældsreduktion i dårlige tider.



Rådet er enig i, at EU-lande med betalingsbalanceunderskud og/eller høj

ekstern gæld skal reducere disse yderligere og gennemføre reformer mhp. at

forbedre konkurrenceevnen. Samtidig bør EU-lande med store overskud på

betalingsbalancen yderligere styrke rammerne for lønvækst under hensynta-

gen til arbejdsmarkedets parter og prioritere tiltag, som understøtter investe-

ringer og indenlandsk efterspørgsel og styrker vækstpotentialet.



Rådet noterer sig, at 13 EU-lande udpeges til dybdegående analyse (IDRs).

Rådet er enig i behovet for yderligere analyse af udviklingen i de 11 EU-

lande, for hvilke der blev identificeret ubalancer i 2018, mhp. at vurdere om

ubalancerne er under afvikling, varer ved eller er blevet forværret. Rådet har

noteret sig, at Kommissionen vil vurdere risici for ubalancer i to yderligere

EU-lande (Grækenland og Rumænien). Rådet noterer sig, at der er sårbarhe-

der og risici i andre EU-lande, der ikke udpeges til dybdegående analyse,

som bør overvågers.



Rådet understreger at de dybdegående analyser bør fokusere på EU-lande-

nes hovedudfordringer og disses omfang og karakter samt politiktiltag mhp.

at adressere udfordringerne. Rådet minder om, at vurderingen af makroøko-

nomiske ubalancer bør tage højde for potentielle afsmittende effekter mel-

lem EU-landene og ift. euroområdet som helhed.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19



Rådet minder om, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer bør be-

nyttes i fuldt omfang, herunder med anvendelse af proceduren for ufor-

holdsmæssigt store ubalancer, når det vurderes hensigtsmæssigt af Kommis-

sionen og Rådet. Rådet understreger, at Kommissionen offentligt skal for-

klare, hvis den ikke foreslår aktivering af proceduren for uforholdsmæssigt

store ubalancer, selvom et EU-land oplever sådanne ubalancer.

Rådet noterer sig, at Kommissionens skal evaluere proceduren for makro-

økonomiske ubalancer senest i december 2019 og inviterer Kommissionen

til at inddrage den økonomisk-politiske komite (EPC) i denne vurdering,

samt tage højde for konklusionerne og anbefalingerne fra den Europæiske

Revisionsrets rapport vedr. implementeringen af makroubalanceproceduren.

Rådet fremhæver, at det er vigtigt med transparens og forudsigelighed i im-

plementeringen af makroubalanceproceduren for at sikre EU-landenes ejer-

skab til proceduren og at proceduren har effekt.

Rådet finder, at den specifikke overvågning af EU-lande med ubalancer

hjælper til at sætte fokus på og fremme implementeringen af tiltag, der ned-

bringer makroøkonomiske ubalancer. Rådet understreger vigtigheden af at

den specifikke overvågning er stabil over tid og forudsigelig.

Rådet bifalder Kommissionens rapporter under den specifikke overvågning

med tabeller over indsatsen med reformimplementering. Rådet er generelt

enig i Kommissionens vurderinger i rapporterne. Rådet noterer sig, at ind-

satsen med at adressere ubalancer varierer blandt EU-landene og fremhæ-

ver, at EU-landene bør benytte opsvinget til at gennemføre yderligere refor-

mer mhp. at reducere ubalancer.

Rådet inviterer Kommissionen til at følge op på vurderinger og konklusio-

ner som følge af den specifikke overvågning på en konsistent og effektiv

måde, og inviterer EU-landene til at adressere udfordringer identificeret un-

der den specifikke overvågning.

C) Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed for 2019

ECOFIN vil på mødet 22. januar 2019 også godkende økonomisk-politiske anbe-

falinger til euroområdet som helhed. Anbefalingerne til euroområdet som helhed

vil være med til at danne baggrund for eurolandenes reform- og stabilitetsprogram-

mer og de landespecifikke anbefalinger for de enkelte eurolande, der ventes offent-

liggjort i maj 2019.

Der ventes enighed om anbefalinger til euroområdet som helhed på linje med Kom-

missionens udkast af 22. november 2018 med flg. hovedelementer:

Eurolandene anbefales at uddybe det indre marked, forbedre erhvervskli-

maet, øge kvaliteten af offentlige institutioner og gennemføre reformer af

produkt- og servicemarkeder, der styrker økonomiernes robusthed. Euro-

lande med betalingsbalanceunderskud eller høj udenlandsgæld anbefales at

reducere udenlandsgæld og gennemføre reformer, der styrker konkurrence-

evnen, herunder særligt ved at fremme produktivitet. Eurolande med beta-

lingsbalanceoverskud anbefales at fremme investeringer samt sikre bedre

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

rammer for lønvækst under hensyntagen til de sociale parters rolle i løndan-

nelsesprocesserne.

Eurolande med høje offentlige gældsniveauer anbefales at opbygge finans-

politiske buffere. Alle eurolandene anbefales at understøtte offentlige og

private investeringer, samt forbedre kvaliteten og sammensætningen af det

offentlige forbrug og investeringer. Eurolandene anbefales at understøtte og

implementere tiltag mhp. bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning.

Eurolandene anbefales at reducere skatten på arbejde, styrke uddannelses-

og opkvalificeringssystemerne, fremme investeringer i arbejdsstyrkens kvali-

fikationer samt øge effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik mhp.

af fremme jobmobilitet. Eurolandene anbefales at fremme jobskabelse og

nedbringe segmentering på arbejdsmarkederne samt sikre tilstrækkelige og

holdbare sociale sikkerhedsnet.

Eurolandene anbefales at gøre den fælles bagstopper for bankunionens fæl-

les afviklingsfond operationel, at etablere den fælles indskydergarantiord-

ning, samt at styrke de europæiske rammer for regulering og tilsyn med den

finansielle sektor. Eurolandene bør reducere høje private gældsniveauer og

hurtigt nedbringe beholdninger af misligholdte lån og forebygge nye stignin-

ger heri, herunder ved at fjerne skatteincitamenter for gæld.

Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den Øko-

nomiske og Monetære

Union (ØMU’en), herunder i lyset af Kommissio-

nens forslag til et reformleveringsinstrument, en investeringsstabiliserings-

funktion samt Kommissions forslag på det finansielle område.

Rådskonklusionerne vedr. vækstundersøgelsen og varslingsrapporten samt anbefa-

lingerne til euroområdet som helhed forberedes på teknisk niveau frem til ECO-

FIN, og vil kunne blive justeret ift. ovenstående forventede hovedindhold.

Vækstundersøgelsen for 2019 og rådskonklusionerne fra bl.a. ECOFIN vil danne

grundlag for

DER’s generelle økonomisk-politiske

retningslinjer i konklusionerne

fra topmødet 21.-22. marts 2019. På baggrund af disse udarbejder EU-landene de-

res stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer,

som skal foreligge senest i april.

Kommissionen offentliggør i februar én samlet økonomisk analyse og vurdering

af hvert enkelt EU-land. Analysen omfatter dels Kommissionens vurdering af lan-

denes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger, dels de dybdegående

analyser for de 13 lande, der nu er blevet udpeget i varslingsrapporten for 2019.

ECOFIN skal på baggrund af de dybdegående analyser i foråret tage stilling til

den videre håndtering af lande med ubalancer. ECOFIN vil kunne vedtage anbe-

falinger om ubalancer som led i de landespecifikke anbefalinger eller egentlige

henstillinger under makroubalanceproceduren efter forslag fra Kommissionen alt

efter ubalancernes karakter. Kommissionen vil efter landenes offentliggørelse af

stabilitets- eller konvergensprogrammer i foråret også foretage en vurdering af

disse, herunder i lyset af de konstaterede ubalancer.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Anbefalingerne til euroområdet som helhed skal efter godkendelse på ECOFIN i

januar tiltrædes på DER 21.-22. marts 2019, hvorefter de formelt vedtages af Rå-

det. Anbefalingerne til euroområdet som helhed vedtages alene af eurolandene (og

gælder kun eurolandene).

Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger fremlægges i maj og be-

handles i EPSCO og ECOFIN 13.-14. juni 2019. DER forventes herefter 21. juni

at tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter ECOFIN

formelt vil vedtage dem på ECOFIN-mødet i juli 2019.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten samt

anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten samt

anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens

årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have positive

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bi-

drager til at understøtte sunde offentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet og

dermed holdbar vækst og beskæftigelse i medlemslandene, samt sikrer gode ram-

mevilkår for investeringer og for erhvervslivet i øvrigt.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne vedr. vækstunder-

søgelsen og varslingsrapporten.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Der ventes blandt eurolandene enighed om anbefalinger til euroområdet som hel-

hed, som generelt ligger på linje med Kommissionens udkast af 21. november

2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådkonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens vækstundersø-

gelse og konklusionerne i varslingsrapporten.

Regeringen støtter, at EU-landene gennemfører en ambitiøs reformdagsorden

mhp. af fremme produktivitet, fleksible arbejdsmarkeder, velfungerende produkt-

markeder og kvalitet i offentlige institutioner. Det vil understøtte vækst- og be-

skæftigelsespotentialet i de enkelte lande og i EU som helhed.

Regeringen støtter at konjunkturfremgangen benyttes til at konsolidere de offent-

lige finanser mhp. at opbygge finanspolitiske buffere til at modgå økonomiske til-

bageslag og for at undgå konjunkturmedløbende finanspolitik. Regeringen støtter

endvidere at konjunkturfremgangen benyttes til at nedbringe makroøkonomiske

ubalancer for at styrke økonomiernes robusthed og tilpasningsdygtighed.

Regeringen støtter og lægger generelt vægt på en troværdig og konsistent imple-

mentering af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalancepro-

ceduren og Stabilitets- og Vækstpagten. De fælles regler bidrager og hjælper til at

sikre, at EU-landene tilrettelægger deres økonomiske politikker på en måde, der

bedst muligt understøtter stabilitet og robusthed i EU som helhed.

Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Regeringen

finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at skabe

sunde rammebetingelser for at mobilisere produktive private investeringer.

Regeringen finder, at sunde offentlige finanser, og strukturforbedrende reformer

også er fundamentet for at nå socialpolitiske mål, herunder adgang til sundhedssy-

stemer og uddannelse af høj kvalitet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstunder-

søgelse, varslingsrapport og euroområdeanbefalinger for 2019 forud for ECOFIN

4. december 2018.

Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten samt anbefalingerne til euroområdet

som helhed blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Fi-

nansudvalg i forbindelse med samrådet 14. december 2018 som led i de to udvalgs

proces for det nationale semester.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Dagsordenspunkt 4:

1. Resume

Styrkelse af ØMU’en

ECOFIN ventes at få en orientering om konklusionerne vedrørende

ØMU’ens

styrkelse på det

udvidede eurotopmøde (alle EU-lande på nær UK) 14. december 2018 på basis af aftalerne

mellem finansministrene i den udvidede eurogruppe 3.-4. december 2018.

ØMU-drøftelserne vedrører aktuelt særligt 1) færdiggørelse af bankunionen 2) reform af eurolan-

denes fælles lånefond (ESM) og 3) udviklingen af en form for eurozonebudget. Der ventes generelt

opbakning til det videre arbejde med ØMU’ens

styrkelse. Der er dog forskellige meninger om de

enkelte elementer, herunder ift. et eurozonebudget.

Regeringen støtter arbejdet med at

styrke ØMU’en. Regeringen vil særligt arbejde for flg. hoved-

prioriteter: 1. Styrkelse af bankunionen i forlængelse af beslutningerne truffet i udvidet eurogruppe

og på udvidet eurotopmøde. 2. Sund og holdbar finanspolitik i landene på basis af ambitiøse fælles

regler, som bør understøtte bedre konsolidering og gældsnedbringelse især i gode tider, og 3. Stærkere

fremskridt med nationale strukturreformer for at sikre velfungerende økonomier. Den nationale

økonomiske politik og reformer (prioritet 2 og 3) er afgørende for landenes egne økonomier og

EU's økonomi som helhed og for at sikre en velfungerende ØMU. I regeringens optik er en form

for eurozonebudget, herunder især et budget til konjunkturstabilisering, omvendt ikke en prioritet

i forhold til at styrke ØMU’en,

og der bør i givet fald sikres løsninger, som minimerer risikoen for

svækkede incitamenter til at føre sund national politik og for permanente overførsler mellem lan-

dene.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) og finansministrene (primært i regi af den udvidede

eurogruppe) har i de senere år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en.

Aktuelt vedrører drøftelserne særligt bankunionen, reformen af eurolandenes kri-

sefond, ESM, og en form for eurozonebudget, jf. bilag 1-5.

3. Formål og indhold

Som opfølgning på det udvidede eurotopmøde 29. juni 2018 vedtog stats- og rege-

ringscheferne på det udvidede eurotopmøde 14. december en erklæring, der god-

kendte en rapport og nye konkrete beslutninger vedr. styrkelse af bankunionen og

reform af ESM, som blev aftalt i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018:



Bagstopper:

Der blev opnået enighed om en rammeaftale for udformning

af en fælles offentlig bagstopper for bankunionens sektorfinansierede afvik-

lingsfond, SRF. Bagstopperen skal som sidste udvej kunne låne til afviklings-

fonden til at håndtere nødlidende banker og sikre finansiel stabilitet, men

først når aktionærer og kreditorer i bankerne har taget tab (bail-in) og SRF er

tom. Lån fra bagstopperen til SRF skal altid tilbagebetales (såkaldt finanspo-

litisk neutralitet). Rammeaftalen indebærer, at ikke-eurolande, som vælger at

deltage i bankunionen, kan deltage i bagstopperen på ligeværdige vilkår med

eurolande. Bagstopperen skal senest være etableret i 2024. Den kan etableres

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

før 2024, såfremt der er sket tilstrækkelig fremskridt med risikoreduktion,

dvs. tiltag til at reducere risici for bankkriser. Der skal træffes politisk beslut-

ning om tidlig introduktion i 2020.



ESM-reform:

Der blev opnået enighed om en reform af eurolandenes fælles

lånefacilitet, ESM. Reformen vedrører rammerne for vurdering af holdbar-

heden af et eurolands gæld ifm. låneprogrammer fra ESM, ESM’s rolle i lå-

neprogrammer, reform af

ESM’s forebyggende instrumenter

(kreditlinjer)

samt ESM’s

rolle

som bagstopper for bankunionens afviklingsfond. Refor-

men handler overordnet om at sikre, at ESM har de rette værktøjer til at

håndtere, når eurolande kommer i problemer og får brug for lån. Der skal

som led i ESM-reformen aftales en ændring af ESM-traktaten i juni 2019.

Bankunion:

Det er aftalt, at der frem mod juni 2019 skal arbejdes videre

med en køreplan mod politiske drøftelser om en

fælles indskydergaranti (EDIS)

og tiltag til at reducere risiko i banker.

Politiske forhandlinger om EDIS afventer

aktuelt tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion. Kommissionen blev

derudover bedt om at fremsætte forslag om

langsigtede tiltag til bekæmpelse af

hvidvask

på basis af en grundig evaluering i samarbejde med EU-landene. Ud-

videt eurotopmøde understregede desuden, at man ser frem til endelig vedta-

gelse i trilogforhandlingerne af forslaget om

revision af kapitalkrav/afviklingsreg-

ler (bankpakken).

Bankpakken indgår som et risikoreduktionstiltag i arbejdet

med at styrke bankunionen.

Eurozonebudget:

Stats- og regeringscheferne gav ligeledes finansministrene

i opdrag at arbejde videre med indretning, implementering og timing af et nyt

budgetinstrument (et eurozonebudget i en eller anden form) til fremme af

konvergens og konkurrenceevne i euroområdet, inden for rammerne af EU’s

budget og flerårige finansielle ramme. ERM II-lande vil have mulighed for at

deltage i instrumentet på frivillig basis. Ifølge erklæringen skal der indgås en

aftale om budgetinstrumentets funktioner i juni 2019 og forhandlingerne skal

baseres på de relevante forslag fra Kommissionen, om nødvendigt i en tilpas-

set form.



Arbejdet med ØMU’ens

styrkelse vil således fortsætte i 2019 (forventeligt primært

i regi af den udvidede eurogruppe).

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed

om at arbejde videre med styrkelsen af ØMU’en på

basis af retningslinjerne i eurotopmøde-erklæringen. Der er dog forskellige menin-

ger om de enkelte elementer, herunder eurozonebudgettet, bl.a. spørgsmålet om

behov, størrelse, form og finansiering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med at styrke ØMU’en. Regeringen vil særligt arbejde

for flg. hovedprioriteter: 1. Styrkelse af bankunionen i forlængelse af beslutningerne

truffet i udvidet eurogruppe og på udvidet eurotopmøde. 2. Sund og holdbar fi-

nanspolitik i landene på basis af ambitiøse fælles regler, som bør understøtte bedre

konsolidering og gældsnedbringelse især i gode tider, og 3. Stærkere fremskridt med

nationale strukturreformer for at sikre velfungerende økonomier. Den nationale

økonomiske politik og reformer (prioritet 2 og 3) er afgørende for landenes egne

økonomier og EU's økonomi som helhed og for at sikre en velfungerende ØMU.

I regeringens optik er en form for eurozonebudget, herunder især et budget til kon-

junkturstabilisering,

omvendt ikke en prioritet i forhold til at styrke ØMU’en, og

der bør i givet fald sikres løsninger, som minimerer risikoen for svækkede incita-

menter til at føre sund national politik og for permanente overførsler mellem lan-

dene.

Det er generelle tværgående danske prioriteter, at ØMU-forhandlingerne generelt

bør foregå i et format, hvor ikke-eurolande deltager i drøftelserne (fremfor i et snæ-

vert euro-format), og at nye ØMU-tiltag

–

hvor muligt

–

generelt bør være åbne for

ikke-eurolande på frivillig basis.

Danmark indgår aktivt og konstruktivt i

arbejdet med styrkelse af ØMU’en

mhp. at

sikre, at ØMU’en og eurosamarbejdet er velfungerende,

herunder i lyset af vigtig-

heden for den økonomiske udvikling i hele EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev 30. november 2018 i forbindelse med forelæggel-

sen af ECOFIN-mødet 4. december 2018 orienteret mundtligt om status for ØMU-

drøftelserne i regi af den udvidede eurogruppe og forberedelserne af eurotopmødet

forud for mødet i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018.

Folketingets Europaudvalg blev senest skriftligt orienteret om ØMU’ens videreud-

vikling 5. juli 2018 forud for ECOFIN 13. juli 2018, hvor opfølgningen på Det

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Europæiske Råd og eurotopmødet 28.-29. juni 2018 var på dagsordenen. Der hen-

vises endvidere til samlenotat oversendt 28. juni 2018.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 1: Reform af eurolandenes fælles lånefond, ESM

Reformen handler overordnet om sikre, at ESM har de rette værktøjer til at hånd-

tere, når eurolande kommer i problemer og får brug for lån. Udvidet eurogruppe

nåede 3.-4. december 2018 til enighed om en aftale om en reform af ESM. Aftalen

blev endosseret på udvidet eurotopmøde 14. december 2018.

Reformen vedrører følgende emner:

- Emner vedr. gældsholdbarhed

ESM’s rolle i låneprogrammer

ESM’s værktøjskasse (instrumenter)

- ESM som bagstopper for bankunionens afviklingsfond (se bilag 2)

Emner vedr. gældsholdbarhed:

Aftalen om ESM-reform vedrører bl.a. ram-

merne for vurdering af holdbarheden af et eurolands gæld ifm. låneprogrammer fra

ESM. Aftalen indebærer, at vurdering af gældsholdbarhed vil ske på en gennemsig-

tig og forudsigelig måde med tilstrækkelig rum for diskretion. Det er i sammenhæng

hermed aftalt, at ESM finansiel assistance skal betinges på en forudgående verifice-

ring af holdbarheden af modtagerlandets gæld. Processen kan indebære, at private

kreditorer påføres tab ifm. gældsrestrukturering, hvis det vurderes nødvendigt for

at sikre en holdbar gældsudvikling i et land, der skal have ESM-lån.

Det er aftalt, at de nuværende gældsklausuler i eurolandenes statsgældsudstedelser

skal erstattes med klausuler af en anden type, som

–

hvis behov

–

vil gøre det nem-

mere at gennemføre en gældsrestrukturering ifm. et ESM låneprogram og gøre et

eurolands gæld holdbar.

Værktøjskasse/instrumenter:

Aftalen indebærer en reform af ESM’s forebyg-

gende instrumenter. Disse instrumenter er kreditlinjer, som et euroland kan trække

på, hvis behov (har endnu aldrig været anvendt). De forebyggende instrumenter er

forskellige fra et egentligt ESM-låneprogram, og gives til lande, som har en sund

økonomi, men som alligevel (uforvarende) kommer i problemer. Kreditlinjen fun-

gerer som en ekstra sikkerhed for det pågældende land for adgang til finansiering i

tilfælde af svigtende adgang til finansiering på markederne.

Aftalen indebærer en balance mellem at gøre instrumenterne mere effektive og til-

gængelige, men samtidig bevare passende betingelser for dets brug, herunder hvad

angår adgangskriterier, konditionalitet og finansieringsvilkår.

ESM’s rolle i

låneprogrammer:

I dag har ESM en mere begrænset rolle i gen-

nemførelsen af ESM låneprogrammer, selvom det er ESM, som leverer finansierin-

gen. Det er primært Kommissionen, som laver den gældsholdbarhedsvurdering,

som ligger til grund for ESM låneprogrammer, ligesom det er Kommissionen, som

forhandler betingelser for assistancen med modtagerlandet (konditionalitet).

Der er aftalt en styrket rolle til ESM, som respekterer Kommissionens rolle i koor-

dineringen af den økonomiske politisk i EU, som skal være konsistent med ESM

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

konditionalitet, og samtidig anerkender ESM’s legitime interesser som kreditor i

kun at låne ud, når der er sikkerhed for tilbagebetalingen.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 2: Styrkelse af bankunionen, herunder bagstopper for afviklingsfonden

EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som aktuelt består af det fælles til-

syn (SSM) i regi af ECB samt den fælles afviklingsmyndighed (SRM), herunder den

sektorfinansierede afviklingsfond (SRF). Kun eurolande deltager lige nu i bankuni-

onen, mens ikke-eurolande kan vælge at deltage. Arbejdet følger en køreplan fra

ECOFIN juni 2016 samt beslutninger på udvidet eurotopmøde i juni 2018 og se-

nest i december 2018.

Der arbejdes på tiltag, hvor bankunionens deltagerlande i højere grad forsikrer sig

imod risici i fællesskab

(”risikodelingstiltag”)

samt på tiltag, som skal reducere og

udjævne risikoen for nye finansielle kriser

(”risikoreduktionstiltag”).

Risikode-

lingstiltag vil kun gælde for lande i bankunionen, mens risikoreduktionstiltag som

udgangspunkt omfatter alle EU-lande.

Risikodelingstiltag

omfatter særligt forslag om en

fælles indskydergaranti (EDIS),

som skal udgøre den tredje søjle i bankunionen (udover fælles tilsyn og afvikling).

Aktuelt pågår alene tekniske drøftelser om forslaget, mens politiske forhandlinger

afventer beslutning om tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion. Udvidet eu-

rogruppe 3.-4. december 2018 besluttede at nedsætte en højniveaugruppe, som skal

arbejde på næste skridt. Arbejdsgruppen skal rapportere i juni 2019. Denne beslut-

ning blev endosseret på udvidet eurotopmøde 14. december 2018.

Risikodelingstiltag omfatter også en

fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden, SRF.

Bagstopperen skal som en sidste udvej kunne yde midlertidig offentlig finansiering,

hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer (bail-in) i et nødlidende institut og

den finansielle sektors egne midler i SRF ikke er tilstrækkelige. Lån fra bagstopperen

til afviklingsfonden skal altid betales fuldt ud tilbage (finanspolitisk neutralitet).

På udvidet eurotopmøde i juni 2018 blev det besluttet, at ESM skal være bagstopper

for bankunionens afviklingsfond. Bagstopperen skal senest være etableret i 2024.

Udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018 nåede til enighed om en rammeaftale for

bagstopperen. Aftalen blev endosseret på udvidet eurotopmøde 14. december 2018.

Rammeaftalen indebærer, at bagstopperen kan etableres før 2024 (tidlig introduk-

tion), såfremt der er sket tilstrækkelig fremskridt med risikoreduktion i form af op-

bygning af nedskrivningsegnede passiver i kreditinstitutterne (NEP) og fremskridt

med nedbringelse af misligholdte lån i kreditinstitutter (NPL). Der skal træffes po-

litisk beslutning om en eventuel tidlig introduktion i 2020. Der skal i den forbindelse

aftales en begrænset ændring af den mellemstatslige aftale (IGA) om afviklingsfon-

den SRF.

Fsva. beslutningstagning vil den generelle stemmeregel i ESM under bagstopperen

være enstemmighed (fx i beslutninger om aktivering af bagstopperen), men det er

aftalt, at man vil arbejde videre med muligheden for en nødprocedure i ESM mhp.

at kunne træffe særligt hurtige beslutninger om aktivering af bagstopperen om nød-

vendigt.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Deltagende ikke-eurolande

skal deltage i bagstopperens finansiering via parallelle kre-

ditlinjer til SRF og i beslutninger via en bagstopperkomité, hvor eurolandene (ESM)

og deltagende ikke-eurolande skal koordinere aktivering mv. Rammeaftalen inde-

bærer således ligebehandling for deltagende ikke-eurolande.

Risikoreduktionstiltag

omfatter fx bankpakken med tilpasninger af den finan-

sielle regulering (revision af EU's regler for krav (CRR/CRD IV) og krisehåndtering

(BRRD)), samt tiltag til at adressere misligholdte lån (NPL) i kreditinstitutter. Der-

udover er der generelt stort fokus på at overvåge bankers robusthed. Tiltag kan

derudover evt. være en reform af reguleringens særbehandling af kreditinstitutters

eksponeringer mod stater (RTSE).

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 3: Kommissionens forslag om en investeringsstabiliseringsfunktion (EISF)

Kommissionen foreslog 31. maj 2018 en fælles investeringsstabiliseringsfunktion.

Formål:

Forslaget skal hjælpe et land med økonomisk støtte (rentefri lån) til inve-

steringer i tilfælde af makroøkonomiske stød, således at landet får tilstrækkelige

midler til at afbøde stødet, hvormed økonomien potentielt hurtigere kan komme

tilbage på sporet. Der er altså tale om en konjunkturstabiliseringsmekanisme.

Støtten er (via krav om fastholdelse af investeringsniveauet) rettet mod at holde

hånden under investeringerne. Støtten skal bruges på investeringer indenfor ud-

valgte områder.

Deltagere:

Obligatorisk

for eurolande og lande i fastkurssystemet ERM2, pt. kun

DK. Øvrige ikke-eurolande kan

ikke

deltage i forslaget, før de indtræder i ERM2.

Størrelse og type:

Støtten gives i form af lån garanteret af EU-budgettet. EISF kan

samlet maksimalt udlåne 30 mia. euro. Lånene betales tilbage fra modtagerlandet til

EISF, mens renterne betales af en ny fond, således at lånet er rentefrit.

Finansiering:

Rentefonden opbygges af indbetalinger fra de deltagende lande. Eu-

rolandenes bidrag beregnes som en fast procentdel af det årlige overskud fra ECB’s

pengepolitik

. ERM II-lande betaler et ækvivalent bidrag, som svarer til det gen-

nemsnitlige eurolandebidrag skaleret til ERM II-landets økonomis størrelse relativt

til eurolandes økonomier.

Adgangskrav:

For at kunne ansøge om lån, skal ledigheden være steget (mindst ét

pct.-point det seneste år) og være højere end sit langsigtede niveau (et gennemsnit

af ledigheden i landet over de sidste 15 år). Udløsermekanismen skelner ikke mellem

strukturelle og konjunkturelle udsving i ledigheden. Derudover skal landet have ef-

terlevet EU’s økonomiske og finanspolitiske regler

de seneste to år. Der er tale om

en relativt bred definition af regelefterlevelse. Et land kan ikke modtage støtte fra

EISF, hvis det i forvejen modtager støtte fra ESM eller EU-betalingsbalancefacili-

teten for ikke-eurolande.

Videreudvikling:

Kommissionen lægger op til, at det foreslåede lånebaserede in-

strument på længere sigt kan udbygges med en slags frivillig forsikringsordning med

større kapacitet, hvor deltagende lande indbetaler bidrag og modtager tilskud (for-

mentlig subsidier og ikke kun lån) ved konjunkturstød.

Såkaldt seignorage/møntningsgevinst, dvs. centralbankens årlige indtægt fra de aktiver, den besidder som modværdi for

seddelomløbet samt for forpligtelserne i forbindelse med kreditinstitutternes indlån.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 4: Det tysk-fransk forslag om et eurobudget

Formål:

Frankrig og Tyskland fremlagde 16. november 2018 et forslag, som lægger

op til et eurobudget rettet mod konvergens og konkurrenceevne via støtte til refor-

mer og vækstskabende udgifter, herunder investeringer, forskning og udvikling, in-

novation og humankapital. Eurobudgettet sigter ikke mod konjunkturstabilisering.

Forslaget er en udmøntning af dele af den fransk-tyske Meseberg-erklæring af 19.

juni 2018.

Deltagere:

Eurobudgettet omfatter alene eurolande og er lukket for alle ikke-euro-

lande (inkl. ERM2). Det begrundes i forslaget med, at skulle være særligt behov for

eurolande for at fremme konvergens og konkurrenceevne blandt eurolande mhp.

at sikre en velfungerende euro, og at eurolandene ikke har selvstændig pengepolitik

og valutakurs.

Størrelse:

Forslaget angiver ikke nogen størrelse på eurobudgettet.

Finansiering:

Eurobudgettet vil være en del af EU-budgettet, men finansieres pri-

mært af bidrag fra eurolandene via en mellemstatslig traktat samt evt. skatteindtæg-

ter (fx en finansiel transaktionsskat -

FTT) og ”europæiske ressourcer” (fx midler

fra Kommissionens MFF-forslag til et reformstøtteprogram). Eurobudgettet skal

fungere uafhængigt af det normale EU-budget, men placeringen inden for EU-bud-

gettet gør, at eurobudgettet er underlagt EU-budgetreglerne.

Adgangskrav:

Eurolandene træffer i fællesskab beslutninger om strategiske ret-

ningslinjer og budgettets størrelse (inden for et loft i den mellemstatslige aftale) på

eurotopmøder, mens eurogruppen står for den årlige implementering af budgettet.

Hvert land fremlægger et økonomisk program, som de kan få tilskud til at gennem-

føre i det omfang, programmerne er rettet mod de fælles prioriteter. Kun lande, der

efterlever de økonomiske og finanspolitiske regler, kan få støtte. Det fremgår ikke,

hvordan denne efterlevelse præcis defineres.

Videreudvikling:

Eurobudgettet, som foreløbigt fremsat, er ikke rettet mod kon-

junkturstabilisering. Det fremgår dog, at det kunne komme til at spille en rolle som

stabiliseringsfunktion, særligt mhp. opretholdelse af investeringer ved økonomiske

tilbageslag (à la EISF). Dette vil dog eventuelt skulle udvikles senere.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 5

–

Sammenligning af tysk-fransk eurobudget og EISF

Tabel 4

Sammenligning mellem tysk-fransk eurobudget og Kommissionens EISF-forslag

DE/FR’s eurobudget

Deltagere

Støtteform

eurolande

Overførsler

Understøtte konvergens og konkurrence-

evne.

Støtten gives til visse

reformer og vækst-

skabende udgifter

(investeringer, forsk-

ning, humankapital mv.), som sigter mod

fælles prioriteter udstukket af eurolandene.

Virker fortløbende.

Støtte fastlægges ved,

at landet fremlægger program, der sigter

mod prioriterede reformer/udgifter.

Kun finansieret af eurolande via:

Landebidrag fra eurolandene

- Evt.

finansiel transaktionsskat (FTT)

Evt. ”europæiske

ressourcer”

Kommissionens EISF

eurolande

ERM II-lande

Lån med rentesubsidie

Udfordring: Belønner lande med usund

finanspolitik (høje renter) mest.

Understøtte investeringer og stabilisering

Gives til lande, som

rammes af et nega-

tivt økonomisk stød.

Støtten bruges på

visse investeringer

og vækstskabende udgifter.

Ledigheden skal stige meget og hur-

tigt

skal være over sit langsigtede

niveau.

Lån garanteres af alle EU-lande. Lån op-

tages på finansielle markeder med

ga-

ranti i EU-budgettet.

Rentesubsidie finansieres af

bidrag fra

deltagerlandene

baseret på ECB’s mo-

netære indtægter og kapitalnøgle.

EISF kan

maksimalt have udestående

lån for 30 mia. euro

Deltagerlandene indbetaler bidrag til

rentesubsidiefonden

på i alt ca.

600

mio. euro årligt

(ca. 0,005 pct. af BNP)

Efterlevelse af

finanspolitiske regler

(dog relativt bred definition).

Efterlevelse af

makroubalanceregler

(dog relativt bred definition)

Må ikke have et

låneprogram.

Ja.

Forslaget er hovedsageligt rettet

mod stabilisering idet støtten afhænger

af ledighedsudviklingen.

Lånene er garanteret af EU-budgettet.

Evt. indfrielse af garantiforpligtigelser vil

således skulle afholdes af EU inden for

loftet for egne indtægter.

Formål med støtte

Udløsermekanisme

Finansiering

Størrelse

Ikke angivet.

Adgangskrav

Efterlevelse af de fælles økonomiske poli-

tisk rammer (ikke udspecificeret), herunder

finanspolitiske regler

(ikke nærmere

defineret, hvor skarpt dette tolkes).

Nej.

Udgifter fra budgettet fastholdes dog i

alle konjunktursituationer og har på den

måde en lille stabiliserende effekt.

Bidrag fra eurolandene behandles som for-

målsbestemte indtægter.

Stabiliseringselement

Relation til EU-budgettet

Kilde: Kommissionens EISF-forslag og det tysk-franske forslag om et eurobudget.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Dagsordenspunkt 5:

Revision af forordningerne vedr. de europæiske fi-

nansielle tilsynsmyndigheder og hvidvaskdirektivet

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og

KOM(2018)646

1. Resume

Kommissionen fremsatte 20. september 2017 et forslag ("ESA-forslaget") til revision af forord-

ningerne vedr. de tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) for hhv. banker (EBA), forsik-

ring og pension (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) og et forslag, der ændrer en

række specifikke retsakter. ESA-forslaget blev behandlet på ECOFIN 7. november 2017.

Kommissionen fremsatte 12. september 2018 en ændring af ESA-forslaget i form af en styrkelse

af EBA's kompetencer og ressourcer specifikt på hvidvaskområdet ("hvidvaskforslaget"). Hvid-

vaskforslaget blev behandlet på ECOFIN 2. oktober 2018.

ESA-forslaget har til formål at styrke ESA'ernes beføjelser og dermed styrke den ensartede til-

synspraksis (konvergens) i EU. Det foreslås at centralisere en række tilsynskompetencer direkte

hos ESA'erne, navnlig ESMA, og ændre ESA'ernes interne organisering for at styrke deres

beslutningstagning. Derudover foreslår Kommissionen at ændre finansieringen af ESA'erne i ret-

ning af direkte opkrævning fra den finansielle sektor frem for bidrag fra de nationale tilsynsmyn-

digheder.

Hvidvaskforslaget indebærer en styrkelse af EBA’s kompetencer og ressourcer med det formål at

styrke det europæiske hvidvasktilsyn og bekæmpelse af hvidvask.

Fsva. ESA’erne ændrer formandskabets

kompromisforslag store dele af Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget tager i langt højere grad udgangspunkt i den eksisterende organisering af

ESA’erne med målrettede justeringer og tilføjelse af enkelte nye værktøjer mhp. at sikre ensartet

praksis i EU. Hovedparten af de nye beføjelser, der var foreslået overført til særligt ESMA,

slettes. Den nuværende finansieringsmodel for tilsynsmyndighederne bevares. Fsva. hvidvaskforsla-

get viderefører kompromisforslaget i det væsentlige Kommissionens forslag.

Der blev 19. december 2018 indgået en generel indstilling vedr. hvidvaskforslaget efter en hurtig

afsluttende proces på teknisk niveau. Fra dansk side tog man i den forbindelse parlamentarisk

forbehold. Revisionsforslaget vedr. ESA’erne generelt forhandles

fortsat i Rådet. Det er endnu

uklart, hvornår der kan opnås enighed herom. ECOFIN ventes at drøfte ESA-reviewet på det

kommende møde.

Regeringen støtter generelt kompromisforslagene om ESA-revision og det opnåede kompromis om

hvidvaskforslaget, som styrker kompetencerne og organiseringen i ESA'erne og styrker bekæmpelse

af hvidvask på europæisk niveau.

2. Baggrund

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamarbejdet på det

finansielle område i EU i 2011 styrket med etableringen af Det Europæiske Finans-

tilsynssystem (ESFS). Systemet består bl.a. af de tre europæiske tilsynsmyndigheder

– de såkaldte ESA’er –

for henholdsvis banker (EBA), forsikring og pension (EI-

OPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) samt de nationale tilsynsmyndigheder.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

EU-landes nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) er repræsente-

ret i hver af ESA’erne.

ESA'erne bidrager generelt til at understøtte lovgivningsarbejdet på deres relevante

ressortområder i form af bl.a. udarbejdelse af udkast til tekniske standarder og tek-

nisk rådgivning til Kommissionen. Derudover bidrager de til en mere harmoniseret

anvendelse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfaringsudvekslinger, ens-

artede fortolkninger, processer, mv. ESA'erne har på enkelte snævert afgrænsede

områder endvidere direkte tilsynsbeføjelser, herunder ift. kreditvurderingsbureauer

(ESMA).

Kommissionens ESA-forslag fra 2017 (der konkret udgøres af tre forslag til ændring

af hver af de tre ESA-forordninger

–

for hhv. EBA, ESMA og EIOPA

–

samt et

forslag, der samler ændringer til flere retsakter, et såkaldt ”omnibusforslag”) lægger

op til en omfattende revision, der også involverer ændringer af en række sektorlove

vedrørende finansielle markeder (MiFID II og MiFIR), pension og forsikring (Sol-

vens II), prospekter (prospekt-forordningen) og finansielle benchmarks (bench-

mark-forordningen) såvel som forordningerne for europæiske fonde inden for ven-

turekapital (EuVECA), sociale iværksættere (EuSEF) og langsigtede investeringer

(ELTIF).

ESA revisionsforslaget indgår ifølge Kommissionen i arbejdet med udvikling af en

kapitalmarkedsunion i EU omfattende alle EU-lande.

Kommissionens forslag fra 2018 til revision af ESA-forslaget fsva. hvidvaskområ-

det skal ifølge Kommissionen ses i lyset af en række alvorlige sager på hvidvaskom-

rådet i flere EU-lande, herunder Danmark. EU-landene har i dag med hvidvaskdi-

rektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgivningsmæssig

ramme for bekæmpelse af hvidvask. EU’s hvidvaskregler bygger i høj grad på im-

plementering af anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF).

Retsgrundlaget for alle forslagene er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag behandles og vedtages af Rå-

det og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure i TEUF

artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at ændre rammevilkårene for Det Europæiske Finanstilsyns-

system, særligt EBA, EIOPA og ESMA. Dette sker i lyset af de seneste ændringer

af den finansielle lovgivning og markedsforhold, arbejdet med udvikling af kapital-

markedsunionen og i lyset af UK’s kommende udtræden af EU (Brexit). Kommis-

sionen ønsker, at ESA'erne har de nødvendige beføjelser, struktur samt tilstrækkelig

finansiering for at kunne styrke den ensartede tilsynspraksis (konvergens) i EU.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige tiltag på det finansielle område, som alle har til formål at

skabe mere velfungerende og integrerede kapitalmarkeder i EU til gavn for vækst og beskæftigelse.

FATF er et internationalt organ, der udarbejder globale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Danmark er, som en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vurderinger af nationale

regler for og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Særligt ESMA tilføres med Kommissionens forslag en række yderligere kompeten-

cer fra de nationale tilsynsmyndigheder, hvilket Kommissionen begrunder med am-

bitionen om at styrke arbejdet med at etablere en kapitalmarkedsunion i EU. Kom-

missionens forslag har desuden til formål at styrke det europæiske hvidvasktilsyn

og bekæmpelse af hvidvask af penge.

Forslagets forskellige elementer behandles nedenfor i prioriteret uddrag, inklusiv

ændringerne i formandskabets kompromisforslag ift. Kommissionens forslag. Ta-

bel 1 nedenfor sammenfatter Kommissionens forslag og Rådets kompromis.

I. Øgede kompetencer

Forslaget lægger op til at tilføre ESA'erne en række nye direkte tilsyns-kompetencer

samt øge kompetencerne på eksisterende områder. En række af Kommissionens

forslag vedr. øgede kompetencer til ESA’erne er slettet i sin helhed i Rådets kom-

promisforslag, hvilket betyder, at der på disse områder ikke er lagt op til ændringer

af den eksisterende lovgivning. Disse er overvejende beskrevet i bilag 1. Følgende

redegørelse vedrører primært de dele af forslaget, som i større eller mindre udstræk-

ning er bevaret i Rådets kompromisforslag:

Opdateret anvendelsesområde for ESA'erne.

Anvendelsesområdet for

ESA'erens kompetencer udvides til en række retsakter, som er vedtaget efter

tilsynsmyndighedernes oprettelse på områder, hvor ESA'erne i forvejen har

visse kompetencer eller områder, der naturligt hører under deres respektive res-

sortområde

. Der er således ikke tale om, at ESA'erne med opdateringen af an-

vendelsesområdet får nye kompetencer (se dog fsva. ESMA afsnittet herunder).

ESA’ernes kompetencer vil med forslaget fortsat være afgrænset til dem, som

er fastlagt i de allerede vedtagne retsakter.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

For

ESMA’s vedkommende foreslår Kommissionen dog en udvidelse af hidti-

dige kompetencer på områder, der også var reguleret, da ESA'erne blev opret-

tet, i relation til regnskabsdirektivet og forordningen om internationale regn-

skabsstandarder (IFRS).

Kompromisforslaget

sletter de foreslåede nye beføjelser til ESMA.

B. Eksplicit tilføjelse af

forbrugerbeskyttelse, FinTech og bæredygtig finan-

siering

som en del af de generelle overvejelser og hensyn, som ESA'erne skal

tage i betragtning ifm. deres virke.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

Det drejer sig for EBA om: forbrugerkreditdirektivet, indskydergarantidirektivet, forordningen om grænseoverskridende

betalinger, fjerde hvidvaskdirektiv og pengeoverførselsforordningen, betalingstjenestedirektivet og SSM-forordningen. For

ESMA drejer det sig om: direktivet om alternative investeringsforeninger, regnskabsdirektivet og forordningen om internati-

onale regnskabsstandarder (IFRS). For EIOPA drejer det sig om: direktivet om ansvarsforsikring af motorkøretøjer.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Udvide ESMA’s direkte tilsynskompetencer.

I dag fører ESMA alene di-

rekte tilsyn med kreditvurderingsinstitutter og handelsregistre vedr. derivater.

Med forslaget er der lagt op til at give ESMA beføjelser på en række yderligere

områder, hvor Kommissionen vurderer, at der i særlig grad er tale om aktivite-

ter, der har grænseoverskridende karakter, der er vigtige for det indre marked

eller som angår forhold vedr. tredjelande.

Beføjelserne indebærer konkret tilladelser/godkendelser samt forskellige til-

synsmæssige aktiviteter, herunder bl.a. øget adgang til at indhente informationer

hos de relevante aktører, ret til at få adgang til deres lokaler til bl.a. inspektioner

og til at pålægge administrative bøder.

ESMA foreslås tildelt beføjelser på følgende områder:



Udvalgte finansielle benchmarks

: i) tredjelands-benchmarks og ii) så-

kaldt ”kritiske benchmarks”

, herunder potentielt det danske rentebench-

mark CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate).



Visse prospekter

: i) tredjelands-prospekter, ii) prospekter for visse typer

af finansielle instrumenter

og iii) prospekter for virksomhed inden for føl-

gende områder: a) ejendomme, b) mineraler c) forskningsbaserede virksom-

heder og d) shipping.



Alternative EU-investeringsfonde

for venturekapital (EuVECA), soci-

ale iværksættere (EuSEF) og langsigtede investeringer (ELTIF).



Tilsyn med visse

udbydere af datarapporteringstjenester

ligesom mod-

tagelse af transaktionsindberetninger fra hele EU centraliseres hos ESMA.



Muligheder for, at ESMA vil kunne

forbyde finansielle produkter

og eller

instrumenter.

Kompromisforslaget

forslår at slette alle disse nye beføjelser undtagen to: 1) tilsyn

med en enkelt type udbyder af datarapporteringstjenester (konkret udbydere af kon-

solideret løbende

handelsinformation (CTP’er)) og 2) tilsyn med kritiske bench-

marks (undtagen nationalt kritiske benchmarks). Det er ikke forventningen, at CI-

Med EMIR2-forslaget er der lagt op til også at inkludere centrale modparter fra tredjelande på denne liste.

Et benchmark er et indeks, der bliver brugt som reference-pris i finansielle kontrakter. Et eksempel er rente-benchmarket

CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate).

”. Et benchmark

er kritisk, hvis den samlede værdi af de finansielle instrumenter og kontrakter, der prisfastsættes på bag-

grund af benchmarket, overstiger 500 mia. euro. For et benchmark lige under denne tærskelværdi (mellem 400 og 500 mia.

euro.) skal det ud fra nogle kvalitative kriterier vurderes, om benchmarket er kritisk. Der er endelig mulighed for, at tilsyns-

myndighederne i det enkelte hjemland for et givent benchmark under visse omstændigheder kan udpege et benchmark som

kritisk i hjemlandet (nationalt kritiske benchmark).

Et prospekt skal udarbejdes og godkendes for at foretage et udbud af værdipapirer til offentligheden, eller søge værdipairer

optaget til handel på et reguleret marked (som NASDAQ OMX). Prospektet er et dokument, der indeholder information for

at give en potentiel investor et retvisende billede af en udsteder/udbyders økonomiske forhold og oplysninger om betingel-

serne, der gælder for salget af værdipapirerne.

Konkret omhandler det såkaldte ”non-equity”-værdipapirer,

der udgør andre typer værdipapir end aktier, ofte obligationer

og ”asset backed securities” (ABS) (sekuritiseringer), som oftest er obligationer, udstedt med sikkerhed i en pulje af lån, fx

til

virksomheder, eller hvor indtægterne stammer fra andre aktiver end almindelige lån

En alternativ investeringsfond er en enhed, der rejser kapital fra en række investorer mhp. at investere denne kapital efter

en defineret investeringspolitik og hvor ejere af andele i enheden, som en kollektiv gruppe ikke har nogen daglige beføjelser

eller kontrol over enheden. En typisk alternativ investeringsfond vil være en kapitalfond (private equity fond), venturekapi-

talfond eller en hedgefond.

Dataindberetningstjenester håndterer transaktioner med finansielle instrumenter, som er optaget til handel på en markeds-

plads, uanset om transaktionen finder sted på eller uden for markedspladsen.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

BOR vil falde over tærsklen for kritiske benchmarks. CIBOR vil derfor i udgangs-

punktet alene kunne udpeges som national kritisk benchmark. Ændringerne af for-

slaget medfører, at denne udpegning vil være en kompetence for de danske tilsyns-

myndigheder (Finanstilsynet) frem for ESMA.

Ændringerne medfører også, at det store antal årsværk, der i Kommissionens for-

slag var forslået tilført særligt ESMA vil kunne nedbringes markant. Da der med

Rådets kompromisforslag ikke er lagt op til en ændring af finansieringsmodellen,

som Kommissionen havde foreslået (se bilag 1), skal eventuelle tilførte ressourcer

vedtages i de almindelige budgetforhandlinger.

D. Nye, udvidede kompetencer til ESA'erne ift. fastlæggelse af treårige

detaljerede

tilsynsstrategier og -arbejdsprogrammer,

som de nationale tilsynsmyndig-

heder i vid udstrækning skal følge i deres årlige nationale strategier. Udkast til

de nationale tilsynsstrategier indsendes til ESA'erne før endelig vedtagelse mhp.

at kunne vurdere, hvorvidt de i al væsentlighed er i overensstemmelse med

ESA'ernes strategi og program. Samtidig skal de nationale tilsynsmyndigheder

løbende redegøre for, at de i deres tilsynsaktiviteter efterlever prioriteterne i

ESA'ernes tilsynsstrategier. Systemet adskiller sig fra i dag, hvor ESA'ernes til-

syns- og arbejdsprogrammer alene ventes at blive taget med i overvejelserne i

den nationale planlægning af tilsynsarbejdet.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag, idet der alene

foreslås, at ESA'erne i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder kan fast-

lægge to tværgående prioriteter, som alle nationale tilsynsmyndigheder skal tage

hensyn til i deres planlægning, uden at lægge op til væsentlige kompetencer til ESA'-

erne ift. opfølgning og overvågning af tilsynsstrategier og arbejdsprogrammer.

E. En ændring af metoden for

evaluering af de nationale tilsynsmyndigheder

(såkaldte ”peer reviews”), så evalueringerne fremover vil skulle foretages af an-

satte i ESA'erne i en dertil nedsat komité og uafhængigt af eksperter fra de øv-

rige nationale

tilsynsmyndigheder. I dag foretages ”peer reviews” af nationale

eksperter fra tilsynsmyndighederne.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag, idet man vender

tilbage til at anvende den nuværende struktur med udgangspunkt i, at evalueringer

foretages af eksperter fra de nationale tilsynsmyndigheder med deltagelse af ansatte

fra ESA'erne (i et såkaldt peer-review-udvalg) samt et formål om sammenligning af

systemer. Peer-review-udvalgets evalueringsrapporter skal ifølge kompromisforsla-

get som noget nyt ift. gældende regler offentliggøres.

F. Øgede forpligtelser og beføjelser til ESA'erne fsva.

ækvivalensvurderinger,

dvs. vurderinger af hvorvidt et tredjeland har regler, der svarer til EU-reglerne,

hvorved virksomheder i tredjelandet kan få adgang til EU, og virksomheder i

EU kan få adgang til tredjelande. ESA'erne foreslås i større grad inddraget i

selve ækvivalensvurderingen og i særdeleshed i det opfølgende arbejde (efter at

et givent tredjeland har fået en positiv ækvivalensvurdering) i form af løbende

overvågning af udviklingen i tredjelandet. I dag varetages denne opfølgende

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

overvågning af Kommissionen, men i et omfang, som Kommissionen selv an-

ser for utilstrækkeligt.

Kompromisforslaget

fastholder generelt Kommissionens forslag med præciserin-

ger af typen af opgaver, som ESA'erne skal udføre, herunder at der kan tages en

risikobaseret tilgang til udvælgelse og monitorering af relevante tredjelande, så der

ikke skal foretages generel markedsovervågning af alle tredjelande.

G. Udvidelse af ESA'ernes rolle ifm.

tvistløsning

(dvs. uenigheder mellem natio-

nale tilsynsmyndigheder), så ESA'erne fx i øget omfang end i dag kan agere på

eget initiativ og stille krav om, at nationale tilsynsmyndigheder ændrer eller træk-

ker beslutninger tilbage.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget

indsætter desuden som noget nyt ift. Kommissionen forslag

eksplicitte bestemmelser om såkaldt ”Spørgsmål og Svar". Dette tilsynsmæssige

redskab benyttes allerede i dag til på hurtig vis at offentliggøre information (i form

af konkrete spørgsmål og svar på et nærmere område), der hjælper med ensartet

praksis og anvendelse af EU-regler, som de nationale tilsynsmyndigheder har efter-

spurgt. Konkret kan enhver fysisk eller juridisk person, herunder finansielle virk-

somheder og nationale tilsynsmyndigheder, stille et spørgsmål til fortolkningen eller

implementeringen af EU-reglerne, som ESA'erne kan besvare offentligt i ikke-juri-

diske bindende svar. Hidtil har der ikke været nogen formelle rammer for dette

instrument, som alene har udviklet sig som en praktisk foranstaltning uden at være

nævnt i ESA-forordningerne. Der lægges med kompromisforslaget op til at fast-

lægge mere formelle rammer for brugen af Spørgsmål og Svar, herunder fx krav om

involvering af interessentgrupper (finansielle virksomheder og repræsentanter for

forbrugere, investorer mv.), udførelse af offentlig høring og revisionsklausul, som

ikke findes i dag.

Kompromisforslaget indfører desuden som noget nyt et krav om at informere EI-

OPA og værtslande om grænseoverskridende aktiviteter hos forsikringsselskaber.

Der indføres også krav om, at der nedsættes samarbejdsgrupper mellem involverede

landes myndigheder for at øge informationsudveksling vedr. grænseoverskridende

aktiviteter og tegn på forringelser eller risici ifm. forsikringsselskabers tilstand.

II. Intern organisering af ESA'erne

Kommissionens forslag lægger op til væsentlige ændringer i den interne struktur og

kompetencefordeling i de tre ESA’er.

ESA'erne er i dag organiseret med et Tilsynsråd (”Board of Supervisors”) for hver

europæisk tilsynsmyndighed, hvor højtstående repræsentanter fra alle 28 nationale

tilsynsmyndigheder er repræsenteret, samt et Styrelsesudvalg (”Management

Board”), der forbereder

visse beslutninger til godkendelse i Tilsynsrådet, herunder

arbejdsprogrammer og budget.

jf. bilag 2.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Kommissionens forslag indebærer følgende centrale ændringer af den nuværende

organisering af ESA’erne:

Oprettelse af en uafhængig direktion (”Executive Board”)

på fuld tid til

afløsning af det eksisterende Styrelsesudvalg og den administrerende direktør.

Den uafhængige direktion skal bestå af formanden for den pågældende euro-

pæiske tilsynsmyndighed og et antal fuldtidsmedlemmer (tre i hhv. EBA og EI-

OPA og fem i ESMA) samt Kommissionen, der deltager uden stemmeret. Di-

rektionen skal forberede arbejdet i Tilsynsrådet og får tildelt ret til at udtale sig

og lave forslag til alle emner, der behandles i Tilsynsrådet. Direktionen skal li-

geledes forberede alle beslutninger vedr. tilsynsmæssige forhold.

Herudover tildeles direktionen en række enekompetencer (som før lå i Tilsyns-

rådet, hvor alle de nationale repræsentanter deltager), herunder ift. sager vedrø-

rende anvendelse af EU-retsakter, tvistløsning, uafhængige evalueringer, bøde-

udstedelse, stresstest, forhold vedr. delegation og outsourcing til tredjelande

samt udarbejdelse og evaluering af tilsyns- og arbejdsprogrammer. På disse om-

råder vil Kommissionens forslag dermed medføre, at Tilsynsrådet

–

og dermed

de nationale tilsynsmyndigheder

–

ikke længere vil have de pågældende kompe-

tencer. Kravet om repræsentation fra EU-lande uden for det styrkede banksam-

arbejde i EBA, som aktuelt gælder i EBA’s Styrelsesudvalg, genfindes ikke i

Kommissionens forslag fsva. en direktion for EBA.

Sammensætningen af Tilsynsrådet ændres

til også at inkludere bl.a. alle

medlemmer af den uafhængige direktion samt en række medlemmer uden stem-

meret, herunder ECB (fsva. EBA og ESMA). ECB deltager i dag i møderne i

Tilsynsrådet hos EBA, men ikke hos ESMA.

Det dobbelte flertal bibeholdes

hos EBA’s Tilsynsråd, men suppleres af et

generelt tilstedeværelseskrav (for både lande som deltager og ikke deltager i det

styrkede banksamarbejde). Dobbelt flertal betyder, at vedtagelse af en beslut-

ning kræver

dels

et flertal blandt alle EU-lande samlet set og

dels

et simpelt flertal

blandt både eurolandene og ikke-eurolande hver for sig. Det dobbelte flertal

finder ifølge Kommissionens forslag ikke længere anvendelse for de områder,

hvor den uafhængige direktion har enekompetence, da disse beslutninger ikke

længere træffes i Tilsynsrådet.

Styrket rolle for ESA'ernes interessentgrupper

(finansielle virksomheder og

repræsentanter for forbrugere, investorer mv.) ift. f.eks. at påpege overtrædelse

af ESA'ernes mandat ved udstedelse af henstillinger.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag om den interne

organisering (punkt A-D). Forslaget til en uafhængig direktion med enekompeten-

cer fjernes, og der lægges op til grundlæggende at fastholde den eksisterende orga-

nisationsstruktur og kompetencefordeling ift. Tilsynsrådet og Styrelsesudvalget. Re-

præsentationen i Styrelsesudvalget ændres dog således, at fem medlemmer kommer

fra de nationale tilsynsmyndigheder, mens der tilføjes to uafhængige medlemmer,

hvor udvalget i dag består af en administrerende direktør uden stemmeret og af seks

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

valgte medlemmer fra Tilsynsrådet (dvs. fra nationale tilsynsmyndigheder i EU-lan-

dene). Styrelsesudvalget skal derudover som noget nyt indstille til beslutninger i Til-

synsrådet på enkelte områder (evaluering af nationale tilsynsmyndigheder, sager

vedrørende anvendelse af EU-retsakter og tvistløsning), der vedtages med mindre

et flertal i Tilsynsrådet modsætter sig i en skriftlig procedure og kræver punktet

drøftet på et fysisk møde. I dag indstiller hverken Styrelsesrådet eller andre instanser

forslag til vedtagelse i Tilsynsrådet. Det dobbelte flertal i EBA er fortsat bevaret

som i Kommissionens forslag. Interessentgrupper styrkes på en række områder, fx

ifm. udarbejdelse af Spørgsmål og Svar, men den eksplicitte kompetence til at på-

pege overtrædelse af mandater slettes.

III. Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

Forslaget vil overordnet styrke EBA’s rolle ift. anti-hvidvask,

etablere et permanent

hvidvaskudvalg, samt gennemføre mindre ændringer til fjerde hvidvaskdirektiv for

at sikre overensstemmelse mellem hvidvaskdirektivet og ændringerne i EBA-for-

ordningen.

Det foreslås at øge EBA’s beføjelser og ansvar ift.

centraliseret indsamling af data

svagheder i brugen af hvidvask-reglerne igennem en central database, udarbejdelse

af fælles europæiske standarder for tilsyn med hvidvask og terrorfinansiering samt

overvågning og vurdering af udvikling inden for hvidvaskrisici på de finansielle mar-

keder.

Beføjelser til bekæmpelse af hvidvask,

som i dag findes hos EBA, ESMA og EIOPA,

samles hos EBA. EBA skal herefter fungere som primær EU-tilsynsmyndighed for

bekæmpelse af hvidvask og gå forrest i arbejdet for at sikre integritet, gennemsig-

tighed og sikkerhed i de finansielle systemer.

EBA skal desuden spille en rolle

ift. samarbejdet og kontakt med tredjelandsmyndigheder

tilfælde af grænseoverskridende sager om hvidvask eller terrorfinansiering, som in-

volverer tredjelande.

Det foreslås, at EBA skal fremme

konvergens af tilsynsprocesser

mellem nationale myn-

digheder gennem jævnlige undersøgelser af de nationale myndighederes virke på

området. Såfremt EBA finder alvorlige mangler i de nationale tilsyn, skal dette med-

deles i en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Endvidere foreslås det, at der bliver etableret et

permanent udvalg til bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering,

som skal ledes af EBA og have deltagelse af nationale hvid-

vasktilsynsmyndigheder, de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder (EIOPA og

ESMA), ECB, Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) og Kommissionen.

Udvalget har til opgave at forberede og koordinere nødvendige initiativer til be-

kæmpelse af hvidvask.

For så vidt angår konkrete tilfælde, hvor EBA finder indikationer på væsentlige

overtrædelser af EU's hvidvasklovgivning eller den nationale implementering heraf,

gives EBA

adgang til at anmode de nationale myndigheder (i Danmark Finanstilsynet) om 1)

at efterforske mulige tegn på overtrædelser

2) at overveje at pålægge den pågældende finansielle

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

aktør sanktioner,

eller

3) at overveje at vedtage en afgørelse rettet mod den pågældende finansielle

aktør,

der pålægger aktøren at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde

aktørens forpligtelser. Såfremt den nationale myndighed uberettiget afslår at efter-

komme en anmodning fra EBA, kan EBA vælge at

påbegynde en undersøgelse vedr. evt.

brud på anvendelse af EU-retten

og som et sidste skridt vedtage en

afgørelse rettet mod den

pågældende finansielle aktør

med henvisning til lige konkurrencevilkår på det indre mar-

ked eller sikring af det finansielle systems funktion og integritet. Før en endelig

afgørelse træffes, skal Kommissionen have udtalt sig, og afgørelsen må ikke være i

strid med Kommissionen udtalelse.

Endelig foreslås enkelte

ændringer til hvidvaskdirektivet,

der primært handler om at

sikre konsistens mellem forslagets tekst og teksten i hvidvaskdirektivet. Derudover

lægges op til, at Kommissionens rapport om vurdering af risici for hvidvask og

finansiering af terrorisme i EU, der udarbejdes hvert andet år, som noget nyt of-

fentliggøres. I dag udarbejder Kommissionen en sådan rapport til Rådet og Europa-

Parlamentet, men den offentliggøres ikke.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Der foretages

dog en række præciseringer for at afgrænse EBAs opgaver og centraliseret indsam-

ling af data, der alene angår situationer med tegn på

alvorlige

mangler i hvidvasksy-

stemet. Det gøres også klart, at udvikling af standarder mv. ikke skal gentage men

supplere internationalt arbejde foretaget af f.eks. FATF og sikre informationsdeling

i EU. Af hensyn til, at bekæmpelsen af hvidvask ikke begrænses til bankområdet

(EBA), indskærpes det med forslaget, at EIOPA og ESMA skal fastholde relevante

kompetencer på det tilsynsmæssige ressortområde, herunder på hvidvaskområdet.

ESMA og EIOPA gives desuden bedre mulighed for at bidrage med deres erfarin-

ger inden for hvidvaskområdet til EBA’s arbejde og

beslutningstagning, herunder i

det permanente hvidvaskudvalg.

Tabel 1

Sammenfatning af ESA-pakken

–

Kommissionens forslag og Rådets kompromisforslag

ESA revisionsforslaget

I. Øgede kompetencer

Opdatering af ESA'ernes anvendelsesom-

råde til at omfatte retsakter vedtaget siden

myndighedernes oprettelse samt for ESMA

ESA’erne anvendelsesområde

udvidede kompetencer på områder, der

også var reguleret, da ESA'erne blev opret-

tet (på regnskabsområdet).

Forbrugerbeskyttelse, FinTech og bære-

Forbrugerbeskyttelse mv.

dygtig finansiering skal tages i betragtning

ifm. ESA'ernes virke.

Udvidelse af ESMA’s direkte tilsynskompe-

tencer på følgende områder: finansielle

ESMA’s direkte tilsynskompe-

benchmarks, prospekter, alternative EU-in-

tencer

vesteringsfonde og datarapporteringstjene-

ster.

Styrket rolle for EIOPA ifm. godkendelse af

EIOPA’s kompetencer vedr. for-

forsikringsselskabers interne modeller til

sikringsselskaber

beregning af kapitalkrav.

Nye kompetencer til ESA’erne vedr. dele-

ESA’erne kompetencer vedr.

gation og outsourcing af finansielle virk-

delegation og outsourcing mv.

somhedens aktiviteter.

Nye, udvidede kompetencer til ESA'erne

Tilsynsstrategier mv.

fsva. fastlæggelse af treårige detaljerede til-

synsstrategier og

–arbejdsprogrammer.

Nye beføjelser til ESMA slettes,

men generelle udvidelse af anven-

delsesområdet til nye retsakter fast-

holdes for både EBA, EIOPA og

ESMA.

Fastholdelse af Kommissionens for-

slag.

Nye beføjelser slettes undtagen for

én type datarapporteringstjeneste

samt for kritiske benchmarks.

Kommissionens forslag

Rådets kompromisforslag

Sletning af Kommissionens forslag.

Begrænsning til at ESA'erne sam-

men med de nationale tilsynsmyn-

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Evaluering af nationale tilsyns-

myndigheder

Evalueringer af de nationale tilsynsmyndig-

heder på udvalgte områder (såkaldte ”peer

reviews”), skal foretages af ansatte i ESA'-

erne.

Øgede forpligtelser og beføjelser til ESA'-

erne fsva. ækvivalensvurderinger.

Ækvivalensvurderinger

digheder kan fastlægge to priorite-

ter, som de nationale tilsynsmyndig-

heder skal tage hensyn til, uden væ-

sentlige kompetencer til ESA'erne

ift. opfølgning og overvågning af

strategier og arbejdsprogrammer.

Ændres så det i langt højere grad

ligner den nuværende struktur, hvor

evalueringer foretages af eksperter

fra nationale tilsynsmyndigheder

sammen med ansatte fra ESA'erne.

Fastholdelse af Kommissionens for-

slag med mindre justeringer, der gør

forpligtelser og beføjelser mere mål-

rettede.

Dataindsamling

Tvistløsning

Øget mulighed for dataindsamling direkte

hos finansielle virksomheder og for at give

Sletning af Kommissionens forslag.

bøder, fx hvis institutterne leverer utilstræk-

kelige eller misvisende oplysninger.

Udvidelse af ESA'ernes rolle ifm. tvistløs-

ning, så ESA'erne fx i højere grad end i dag

Fastholdelse af Kommissionens for-

kan agere på eget initiativ og stille krav om,

slag.

at nationale tilsynsmyndigheder ændrer el-

ler trækker beslutninger tilbage.

II. Intern organisering af

ESA’erne

Oprettelse af en uafhængig direktion til af-

Forslaget slettes, og der lægges ge-

løsning af det eksisterende Styrelsesudvalg nerelt op til at beholde den eksiste-

og den administrerende direktør.

rende organisationsstruktur.

Forslaget slettes, og der lægges op

generelt op til at beholde den eksi-

sterende organisationsstruktur. Re-

præsentationen i Styrelsesudvalget

Sammensætningen af Tilsynsrådet ændres ændres dog: fem medlemmer kom-

Sammensætning af Tilsynsrå- til også at inkludere alle medlemmer af den mer fra de nationale tilsynsmyndig-

det

uafhængige direktion samt en række med- heder, mens der tilføjes to uaf-

lemmer uden stemmeret, herunder ECB.

hængige medlemmer (udvalget be-

står i dag af en administrerende di-

rektør uden stemmeret og af seks

medlemmer fra de nationale tilsyns-

myndigheder).

Dobbelt flertal (dvs. for lande

Det dobbelte flertal bibeholdes hos EBA’s

Fastholdelse af Kommissionens for-

som deltager ikke deltager i

Tilsynsråd, men suppleres af et generelt til-

slag.

bankunionen)

stedeværelseskrav.

Styrket rolle for ESA'ernes interessentgrup- Interessentgrupper styrkes på en

Styrket rolle for ESA’ernes inte-

per (finansielle virksomheder, repræsentan- række områder, men kompetencen

ressenter

ter for forbrugere, investorer mv.) fsva. fx at til at påpege overtrædelse af man-

påpege overtrædelse af ESA'ernes mandat. dater slettes.

EU-budgettet skal højest bidrage med 40

Forslaget slettes. Den nuværende fi-

pct. af finansieringen af ESA’erne og

nansieringsmodel fastholdes, dog

Ændring finansieringsmodel

mindst 60 pct. skal som noget nyt finansie- med mulighed for gebyropkrævning

res direkte af sektoren (frem for via de nati- på særanmodninger fra nationale til-

onale tilsynsmyndigheder).

synsmyndigheder.

Oprettelse af uafhængig direk-

tion

III. Hvidvask

Øgede beføjelser til EBA ift. indsamling af

data om svagheder i brugen af fælles stan-

darder for hvidvaskbekæmpelse, overvåge

markedsudvikling og styrket rolle ift. samar-

bejdet tredjelandsmyndigheder i tilfælde af

grænseoverskridende sager om hvidvask.

Beføjelser til bekæmpelse af hvidvask hos

EBA, ESMA og EIOPA samles hos EBA.

Etablering af permanent udvalg til bekæm-

pelse af hvidvask, ledet af EBA mhp. at for-

berede og koordinere nye hvidvaskbekæm-

pelsesinitiativer samt fælles database ind-

samling og udveksling af informationer mel-

lem tilsynsmyndigheder.

Beføjelse til at EBA til at gennemføre jævn-

lige undersøgelser til at fremme konver-

gens af tilsynsprocesser mellem nationale

myndigheder.

Mulighed for EBA til i tilfælde af væsentlige

overtrædelser af EU's hvidvasklovgivning at

anmode de nationale myndigheder om at

efterforske mulige tegn på overtrædelser og

at overveje at pålægge den pågældende fi-

nansielle aktør sanktioner, eller at overveje

Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag

Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag. ESMAs og EIOPAs

rolle styrkes i det nedsatte udvalg

mhp. at indsatsen ikke begrænses

til bankområdet (EBA). EIOPA og

ESMA fastholder relevante tilsyns-

kompetencer, herunder på hvid-

vaskområdet.

Fastholdelse af Kommissionens for-

slag

Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

at vedtage en afgørelse rettet mod den på-

gældende finansielle aktør. Mulighed for at

EBA som et sidste skridt kan vedtage en af-

gørelse rettet mod den pågældende finan-

sielle aktør.

Kilde: Kommissionens forslag til ESA-revision og hvidvaskforslaget samt kompromisforslag herom.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har endnu

ikke tilkendegivet sin holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten om at sikre et mere integreret og velfunge-

rende indre marked ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af EU-landene, hvis de

handler uafhængigt af hinanden på baggrund af landenes forskellige tilsynspraksis.

Kommissionen angiver, at de sektorområder, der foreslås overført til særligt

ESMA’s direkte tilsynskompetence i deres natur er grænseoverskridende aktiviteter

uden særlig tilknytning til nationale markeder, ligesom styrkelse af den ensartede

tilsynspraksis bedst opnås ved centralisering af opgaverne hos ESMA. Dertil frem-

hæver Kommissionen formålet om at forhindre ulige konkurrence, uhensigtsmæs-

sig ”forumshopping” (hvor virksomheder vælger at oprette sig eller sælge værdipa-

pirer i EU de steder, hvor regler og tilsyn vurderes som mest lempelige) som be-

grundelse for behovet for EU-regulering. Kommissionen anfører på den baggrund,

at nærhedsprincippet er opfyldt.

Kommissionen anfører, at formålet med hvidvask-delen af forslaget om at forbedre

tilsyn, samarbejde mellem kompetente myndigheder og øge effektiviteten i an-

vendte kompetencer og ressourcer til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

og derigennem styrke det indre marked ikke kan nås af EU-landene på egen hånd.

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet i lyset af formålet om at skabe mere effektive finansielle markeder, styrke mar-

kedsintegrationen, den finansielle stabilitet, sikre lige konkurrencevilkår og styrke

bekæmpelsen af hvidvask på tværs af EU-lande.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil indebære behov for ændringer af dansk lovgivning,

jf. bilag 3.

Det gæl-

der bl.a. lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed. Kompromisfor-

slaget vil medføre færre ændringer end Kommissionens forslag, da en række af ele-

menterne i forslagene vil bortfalde.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Kommissionens udkast til ESA-forslag vil ikke i sig selv medføre konsekvenser for

EU’s budget og dermed de danske statsfinanser,

idet der med forslaget ikke lægges

op til at tilføre yderligere midler fra EU-budgettet til ESA'erne. De nationale tilsyn

vil blive forpligtet til at udveksle data og oplysninger med EBA på hvidvaskområ-

det, men udgifter i denne forbindelse ventes at være minimale. Eventulle udgifter

til Finanstilsynet forbundet hermed dækkes af den finansielle sektor. Da der med

kompromisforslaget ikke er lagt til at ændre den eksisterende finansieringsmodel vil

forslaget ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kompromisforslaget vurderes ikke at ville have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser. I det omfang justeringerne understøtter mere effektive, stabile og

integrerede kapitalmarkeder samt mindske risikoen for hvidvask og øvrig finansiel

kriminalitet kan der være positive samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens udkast til ESA-forslag vurderes at have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, herunder de foreslåede ændringer til finansieringsmodellen. Da der med

kompromisforslaget ikke er lagt op til at ændre den eksisterende finansieringsmodel,

og da omfanget af tilførte beføjelser til ESA'erne er begrænset, vurderes de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser at være begrænsede.

Hvidvaskforslaget forventes ikke at have betydelige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

8. Høring

ESA revisionsforslaget har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den fi-

nansielle sektor med frist for bemærkninger den 11. oktober 2017. Forslaget vedr.

hvidvask har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger den 27. september 2018. For beskrivelse af høringssva-

rene henvises til grund- og nærhedsnotaterne om forslaget. Kritikken fremført af

Kommissionens forslag i nogle af høringssvarene vurderes i vidt omfang adresseret

i Rådets kompromisforslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet besluttede i løbet af december 2018 at splitte forhandlingerne om

det samlede forslag op, og EU-landene støttede på Coreper 19. december 2018 en

generel indstilling om hvidvaskforslaget, der i det væsentlige viderefører Kommis-

sionens forslag drøftet på ECOFIN 2. oktober 2019. Ift. resten af forslaget (ESA-

forslaget) har der generelt været stor skepsis over for Kommissionens forslag, mens

der ventes generel opbakning til kompromisforslaget. Der er dog lande, der ønsker

yderligere indskrænkning af de foreslåede beføjelser til ESA'erne, mens enkelte

lande ønsker et kompromis, som er tættere på Kommissionens forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslagets overordnede formål, men finder det vigtigt, at nye for-

slag tilfører reel merværdi og ikke påfører unødige administrative eller økonomiske

byrder, herunder udsætter aktørerne for unødige eller uforholdsmæssige juridiske

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

eller økonomiske risici. Disse principper vurderes at opfyldes bedre af kompromis-

forslaget end af Kommissionens forslag.

Regeringen støtter således kompromisforslaget, eller et kompromis på linje hermed,

der lægger vægt på, at de nationale tilsynsmyndigheders erfaringer og viden om na-

tionale forhold og markeder respekteres og inddrages i et større omfang og på bag-

grund af det eksisterende system. Regeringen støtter i den forbindelse, at alle be-

slutninger fortsat træffes af Tilsynsrådet, der er sammensat af nationale repræsen-

tanter, og at der lægges op til, at flertal i Styrelsesrådet, der bliver styrket med for-

slaget, fortsat udgøres af nationale repræsentanter.

Regeringen støtter, at der med kompromisforslaget lægges op til kun at bevare di-

rekte tilsynskompetencer for ESMA på enkelte områder (vedr. datarapporterings-

tjenester og kritiske benchmarks), hvor det vurderes, at der kunne være reel mer-

værdi, da der klart er tale om væsentlige grænseoverskridende aktiviteter.

Regeringen støtter, at der med kompromisforslaget lægges op til at bevare den nu-

værende finansieringsmodel for ESA'erne, da denne model vurderes bedre at kunne

sikre, at omkostningsniveauet ikke bliver højere end nødvendigt. Regeringen støt-

ter, at antallet af ekstra årsværk i kompromisforslaget nedbringes til at passe til op-

gaverne.

Regeringen støtter, at ESA'erne får en større rolle ifm. ækvivalensvurderinger og får

ansvar for et forbedret opfølgningsarbejde på ækvivalensvurderingerne. Regeringen

støtter også, at der lægges op til en øget inddragelse af repræsentanter for sektoren,

forbrugere og investorer i tilblivelsen af de finansielle rammevilkår.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask, og finder at

kompromiset opfylder formålet om at styrke samarbejdet mellem relevante myn-

digheder på området, herunder i grænseoverskridende tilfælde. Ligeledes sikres der

i højere grad implementering og håndhævelse af allerede vedtagne tiltag. Tilpasnin-

gerne vurderes at være målrettede, velbegrundede og ventes at medføre en mere

effektiv EU-indsats til bekæmpelse af hvidvask.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med behandling af ESA revisionsforslaget i ECOFIN, blev der over-

sendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 7. november 2017.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt 15. december 2017.

I forbindelse med behandling af hvidvask-forslaget i ECOFIN blev der oversendt

samlenotat til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 2. oktober 2018. Der blev

oversendt grund- og nærhedsnotat 23. oktober 2018.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 1: Områder hvor Rådet sletter Kommissionens forslag

Øgede kompetencer

Styrket rolle for

EIOPA ifm. godkendelse af forsikringsselskabers interne mo-

deller

til beregning af kapitalkrav. Kommissionen foreslår for det første, at EIOPA

skal orienteres om godkendelsesanmodninger fra forsikringsselskaber med mulig-

hed for at foretage en selvstændig vurdering af den interne model og udstede en

formel udtalelse, som den nationale tilsynsmyndighed vil skulle tage til efterretning

ifm. godkendelsen. For det andet foreslås det for forsikringskoncerner, at EIOPA

får kompetence til at deltage i afgørelser, inspektioner og til at træffe bindende af-

gørelse om interne modeller, hvis de involverede nationale tilsynsmyndigheder ikke

kan nå til enighed eller på anmodning fra det ansøgende forsikringsselskab.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

Nye kompetencer for alle tre europæiske tilsynsmyndigheder indenfor finansielle

virksomheders aftaler om

delegation og outsourcing af virksomhedens aktivi-

teter såvel som risikooverførelser til tredjelande.

Konkret vil de nationale til-

synsmyndigheder bl.a. skulle give meddelelse før og efter, der gives tilladelse eller

registrering af væsentlige aftaler. ESA'erne får dermed mulighed for at overvåge de

nationale tilsynsmyndigheders praktiske arbejde på området og, om nødvendigt,

omstøde konkrete beslutninger.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

En øget mulighed for

dataindsamling direkte hos berørte finansielle institutter

og for at uddele bøder,

hvis institutterne f.eks. leverer utilstrækkelige eller misvi-

sende oplysninger, herunder mulighed for at pålægge de finansielle institutioner

dagsbøder eller bøder. Disse vil blive pålagt direkte af ESA'erne, som lægges op til

at få mere vidtrækkende kompetencer end Finanstilsynet har i dag.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

Ændret finansieringsmodel

Aktuelt fungerer finansieringen af ESA'erne via en nøgle, hvor 40 pct. af udgifterne

finansieres af EU-landene (via EU-budgettet) og 60 pct. af de nationale tilsynsmyn-

digheder. I Danmark er Finanstilsynet (og dermed de nationale bidrag til ESA'erne

fra tilsynsmyndighederne) finansieret fuldt ud ved afgifter betalt af den finansielle

sektor under tilsyn (dvs. afgiftsfinansieret). Afgiften fordeles herefter ud på de fi-

nansielle virksomheder efter en fordelingsnøgle, som er fastsat i lov om finansiel

virksomhed. Nøglen definerer størrelsen af afgifterne for den enkelte virksomhed

på baggrund af virksomhedernes type og størrelse.

Finanstilsynet har mulighed for i klart afgrænsede tilfælde at udstede et administrativt bødeforelæg, hvor den, der har begået

overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til at betale bøden. Derudover kan Finanstilsynet

pålægge daglige eller ugentlige bøder som tvangsmiddel over for bl.a. ledelsen i finansielle virksomheder, hvis sådanne ikke

efterkommer pligter, som er udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Kommissionen foreslår, at EU-budgettet maksimalt bidrager med 40 pct., og at de

resterende midler som noget nyt finansieres direkte af sektoren (frem for via de

nationale tilsynsmyndigheder). Kommissionens formål med at ophæve 40/60-for-

delingsnøglen mellem EU-budgettet og bidragene fra sektoren (eller de nationale

myndigheder) er, at ESA'ernes budgetter dermed ikke låses fast af EU's budgetfor-

handlinger. Ændringen betyder, at der kan opkræves yderligere bidrag fra sektoren,

selvom der ikke er opbakning til at hæve EU-budgettets andel af finansieringen.

Sektorfinansieringen bestemmes af ESA'erne.

Fordelingen af bidragene fra sektoren vil blive fastsat via en nøgle, som skal nær-

mere fastsættes i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen.

I den nuværende finansieringsmodel har Rådet og Europa-Parlamentet direkte kon-

trol med ESA'ernes budgetramme, da den faste fordeling mellem bidrag fra EU-

budgettet (40 pct.) og fra sektoren (60 pct.) betyder, at bevillingen fra EU-budgettet

sætter et automatisk loft på ESA'ernes samlede ramme og dermed også, hvad sek-

toren skal bidrage med. I modsætning hertil vil Rådet og Europa-Parlamentet i den

nye finansieringsmodel alene have kontrol med bidraget fra EU-budgettet, mens

det samlede budget og dermed sektorfinansieringen bestemmes af ESA'erne selv

–

i sidste ende Tilsynsrådet.

Kompromisforslaget foreslår at slette Kommissions forslag på dette område og

vende tilbage til den nuværende finansieringsmodel, dog med mulighed for gebyr-

opkrævning på særanmodninger fra nationale tilsynsmyndigheder.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 2: Nuværende organisering af ESA’erne

ESA'erne er i dag organiseret med et Tilsynsråd (”Board of Supervisors”) for hver

europæisk tilsynsmyndighed, hvor højtstående repræsentanter fra alle 28 nationale

tilsynsmyndigheder er repræsenteret. Formanden for hver af ESA'erne forbereder

møderne og fungerer som mødeleder i Tilsynsrådet. Hver tilsynsmyndighed har

derudover et Styrelsesudvalg (”Management Board”), hvor myndighedens admini-

strerende direktør, formand samt seks medlemmer er repræsenteret (direktøren har

ingen stemmeret). De seks medlemmer vælges af og blandt Tilsynsrådets medlem-

mer. Styrelsesudvalgets opgave er bl.a. at forberede visse beslutninger til godken-

delse i Tilsynsrådet, herunder arbejdsprogrammer og budget.

Den administrerende direktør varetager den daglige drift samt forberedelsen af ar-

bejdet i Styrelsesudvalget. Både formanden og den administrerende direktør udpe-

ges af Tilsynsrådet med bekræftelse af Europa-Parlamentet. De repræsenterer begge

den respektive europæiske tilsynsmyndighed og ikke de nationale tilsynsmyndighe-

der.

I Tilsynsrådet i hver af ESA'erne stemmes der i udgangspunktet med simpelt flertal

(hvert land har én stemme). Dog gælder der fsva. de mest centrale beslutninger

kvalificeret flertal som

i Rådet. I EBA’s Tilsynsråd er der derudover indført et krav

om såkaldt ”dobbelt flertal”, der betyder, at centrale beslutninger skal vedtages med

kvalificeret (eller i enkelte tilfælde simpelt) flertal blandt alle lande, og herudover

også skal vedtages ved simpelt flertal blandt medlemmer hhv. indenfor og udenfor

bankunionen. Fsva. EBA skal mindst to af medlemmerne i Styrelsesudvalget der-

udover være fra EU-lande udenfor bankunionen.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Bilag 3: Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget ventes i hvert fald at indebære, at nogle danske retsakter vil skulle tilpas-

ses: lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af al-

ternativer investeringsfonde (FAIF-loven), lov om investeringsforeninger, bekendt-

gørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, bekendtgørelse om opgø-

relse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af intern model for gruppe 1-forsik-

ringsselskaber mv.

Hovedparten af de forordninger, der i forslaget lægges op til at ændre (dvs. de re-

spektive forordninger om EBA, EIOPA, ESMA, EuVECA, EuSEF, ELTIF,

benchmarks, MiFIR) er dog allerede direkte anvendelige i dansk ret. En vedtagelse

af omnibusforslaget forventes derfor at have relativt begrænsede lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, om end der kan være behov for visse tilpasninger, hvor der tale

om ændringer af direktiver.

ESA revisionsforslaget lægger også op ændring af direktiverne Solvens II og MiFID

II, der er implementeret i Lov om Finansiel Virksomhed, Lov om forsikringsaftaler,

Lov om kapitalmarkeder med dertilhørende bekendtgørelser. Hvidvaskforslaget

lægger til at ændring af fjerde hvid-vaskdirektiv, der er implementeret i dansk ret i

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

(hvidvaskloven) af 8. juni 2017. Ændringer i disse direktiver vil efterfølgende skulle

implementeres i dansk ret.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Dagsordenspunkt 6:

Tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

KOM(2017)790 og KOM(2017)791

1. Resume

Kommissionen præsenterede 20. december 2017 forslag til ny forordning og nyt direktiv om til-

synsmæssige krav til investeringsselskaber, som i Danmark går under benævnelsen fondsmægler-

selskaber. Investeringsselskaber er finansielle virksomheder, der bl.a. udbyder investeringsservices,

såsom investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning. Selskaberne modtager ikke indlån. Investe-

ringsselskaber reguleres i dag på samme måde som kreditinstitutter. Formålet med forslaget er, at

fastsætte særskilte tilsynsmæssige rammer for de ikke-systemisk vigtige investeringsselskaber, for

derigennem i højere grad at sikre overensstemmelse mellem på den ene side investeringsselskabernes

aktiviteter og risici og på den anden side de tilsynsmæssige krav. Kommissionen foreslår således at

inddele investeringsselskaber i EU i tre grupper, hvor gruppe 1, bestående af de største og systemisk

vigtige investeringsselskaber, fortsat vil være omfattet af de gældende regler, mens gruppe 2 og særligt

gruppe 3 underlægges mindre byrdefuld og simplere regulering.

Tilsynet med investeringsselskaber i gruppe 1, der er etableret i et EU-land, der deltager i det

styrkede banksamarbejde (bankunionen), vil med forslaget blive overført fra de nationale tilsyns-

myndigheder til Den Europæiske Centralbanks (ECB) tilsyn inden for rammerne af Den Fælles

Tilsynsmekanisme (SSM). Investeringsselskaber i gruppe 2 og 3 vil fortsat være under tilsyn af de

nationale tilsynsmyndigheder. Uden for bankunionen vil det også fortsat være de nationale tilsyns-

myndigheder, der fører tilsyn med investeringsselskaber i gruppe 1.

Forslaget har siden fremsættelsen været forhandlet i Rådet, hvor formandskabet har fremlagt et

samlet kompromisforslag, der i store træk svarer til Kommissionens forslag, men dog indeholder en

række justeringer. Rådet blev 7. januar på teknisk niveau enige om det beskrevne kompromis.

Danmark tog i den forbindelse parlamentarisk forbehold. Sagen er ikke på dagsordenen for ECO-

FIN 22. januar 2019, men ventes vedtaget ved et snarligt rådsmøde. Regeringen støtter formålet

med forslaget til i højere grad at afstemme reglerne for investeringsselskaber til deres forskellige

forretningsmodeller og tilknyttede risici. Regeringen støtter ligeledes det beskrevne kompromisforslag

og vil kunne støtte et kompromis på linje hermed.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 20. december 2017 forslag til en ny forordning og et nyt

direktiv, der skal fastlægge de tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber (i

Danmark kaldet fondsmæglerselskaber). Der er aktuelt ca. 6000 investeringsselska-

ber i EU, herunder ca. halvdelen i UK og 48 i Danmark. Hovedparten er mindre

selskaber med begrænset tilladelse, typisk alene til at udføre ordrer for investorer

samt yde investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning.

Investeringsselskaber er i dag underlagt de samme tilsynsmæssige rammer som kre-

ditinstitutter, dvs. hhv. forordningen og direktivet om kapitalkrav (CRR/CRD IV).

Investeringsselskaber er derudover underlagt de tilsynsmæssige rammer i hhv. for-

ordningen og direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR/MiFID

II), som bl.a. fastsætter betingelser for opnåelse af tilladelse som investeringsselskab

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

samt organisatoriske og ledelsesmæssige krav, såvel som krav til god forretnings-

skik. For at fremme effektive kapitalmarkeder i EU finder Kommissionen behov

for at etablere en særskilt ramme, der i højere grad er tilpasset investeringsselskabers

særlige forretningsmodel og de tilknyttede risici.

Modsat banker modtager investeringsselskaber ikke indlån eller tilbyder långivning,

men koncentrerer sig hovedsageligt om at tilbyde investeringsservice såsom udfø-

relse af investorers ordrer samt investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning,

hvilket banker typisk kun udbyder som et supplement til traditionel bankvirksom-

hed. At investeringsselskaber ikke modtager indlån indebærer et mindre beskyttel-

seshensyn til investeringsselskabernes kunder end til bankkunder. Investeringssel-

skaberne har dermed heller ikke samme likviditetsrisiko for, at indskyderne med

kort varsel hæver deres penge. At de ikke tilbyder långivning betyder endvidere, at

de er mindre udsat for kreditrisiko. Hovedparten af reguleringen af banker (som

også er de gældende regler for investeringsselskaber) har til formål netop at adres-

sere kreditrisiko, og er således i mindre grad relevante for investeringsselskaber.

Større investeringsselskaber kan dog også udføre visse banklignende aktiviteter, så-

som at handle værdipapirer for egen regning, dvs. påtage sig markeds- og modparts-

risiko ifm. handel med værdipapirer og derivater, eller give afsætningsgarantier. Af-

sætningsgaranti indebærer, at investeringsselskabet garanterer et vist salg af værdi-

papirer for en udsteder heraf og i givet fald selv aftager værdipapirerne. Dette inde-

bærer behov for regulering og tilsyn med sådanne investeringsselskaber, der mål-

rettet adresserer de risici, der er forbundet med værdipapirhandel mv. 12 af de 48

danske investeringsselskaber har aktuelt tilladelse til at handle for egen regning.

Kommissionens forslag baserer sig i høj grad på anbefalinger fra den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA). Retsgrundlaget for det foreslåede direktiv er artikel

53 i Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mens retsgrund-

laget for den foreslåede forordning er artikel 114 i TEUF. Kommissionens forslag

skal behandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

EU-beslutningsprocedure i TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastsætte særskilte tilsynsmæssige rammer for investe-

ringsselskaber, der i højere grad end de gældende tilsynsmæssige rammer i

CRR/CRD IV er tilpasset investeringsselskabernes størrelse og risici. Forslaget skal

mindske de administrative byrder for størstedelen af investeringsselskaberne.

Kommissionens forslag er opdelt i hhv. en forordning og et direktiv, der generelt

skal erstatte de tilsvarende bestemmelser i CRR/CRD IV. Forordningen indeholder

bl.a. krav til kapital, likviditet, koncentrationsrisiko, rapportering til tilsynsmyndig-

heden og oplysningsforpligtelser. Direktivet regulerer bl.a. udpegning af tilsynsmyn-

digheder samt deres forpligtelser og beføjelser, samarbejde mellem tilsynsmyndig-

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

heder i forskellige lande, udveksling af oplysninger, sanktioner mv. Direktivforsla-

get omfatter også krav til selskaberne og beføjelser for myndighederne ift. gover-

nance og aflønning, det såkaldte startkapitalkrav, det såkaldte solvensbehov og det

såkaldte individuelle kapitalkrav. Regelsættet finder som udgangspunkt anvendelse

på selskabsniveau og ikke koncernniveau. Rådets kompromis fastholder generelt

denne tilgang, dog vil regelsættet generelt gælde både på selskabs- og koncernni-

veau.

Bilag 1

giver en oversigt over indholdet i hhv. Kommissionens forslag, seneste Råds-

kompromis samt situationen i dag fsva. de væsentligste elementer i forslaget, som

uddybes nedenfor.

Anvendelsesområde og kategorisering af investeringsselskaberne

Kommissionen foreslår at opdele investeringsselskaberne i tre grupper:



Gruppe 1: Store og systemisk vigtige investeringsselskaber



Gruppe 2: Større men ikke-systemiske investeringsselskaber



Gruppe 3: Små og simple investeringsselskaber

Kommissionen foreslår, at selskaber i gruppe 1 fortsat skal være omfattet af

CRR/CRD IV, da de typisk pådrager sig større risici ved at udføre visse banklig-

nende aktiviteter såsom at handle for egen regning eller give afsætningsgarantier,

samt pga. deres størrelse og vigtighed for det finansielle system. Der foreslås således

ikke væsentlige ændringer i regelsættet for sådanne selskaber.

Disse selskaber underlægges dog Den Europæiske Centralbanks (ECB) tilsyn inden

for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM), hvis de er etableret i EU-

lande, der deltager i bankunionen. For øvrige EU-lande vil det fortsat være de nati-

onale myndigheder (i Danmark Finanstilsynet), der fører tilsyn med selskaberne.

Ingen danske investeringsselskaber vil aktuelt blive klassificeret i gruppe 1.

Kommissionen foreslår, at selskaber i gruppe 2 og 3 underlægges et nyt regelsæt

bestående af den fremsatte forordning hhv. direktiv, i stedet for CRR/CRD IV. Det

foreslås derfor også at ændre definitionen af kreditinstitutter i CRR, så den også

omfatter investeringsselskaber i gruppe 1.

Gruppe 1 defineres som selskaber, der udfører visse banklignende aktiviteter, dvs.

handel for egen regning eller afgivning af investeringsgarantier,

jf. ovenfor,

og som

har en balance på over 30 mia. euro. Gruppe 3 er selskaber, som overholder en

række betingelser, bl.a. at de ikke må udføre banklignende aktivitet og har en ba-

lance på under 100 mio. euro. Gruppe 2 er det resterende, mellemliggende, lag af

investeringsselskaber.

Rådets kompromis fastholder generelt definitionen af gruppe 1 og gruppe 3.

Gruppe 1 vil blive defineret som kreditinstitutter.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Derudover foreslås en gruppe ”1 minus” for

selskaber, der udfører visse banklig-

nende aktiviteter og som har en balance på mellem 15 og 30 mia. euro (eller hvis

investeringsselskabet indgår i en koncern med flere investeringsselskaber belig-

gende i EU, der tilsammen har en balance mellem 15 og 30 mia. euro).

Selskaber i gruppe ”1 minus”

skal fortsat følge reglerne i CRR/CRDIV, men vil

fortsat være defineret som investeringsselskaber. Derfor vil det fortsat være de na-

tionale tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med disse selskaber, også for lande i

bankunionen. Under en række betingelser gives den nationale tilsynsmyndighed

mulighed for at flytte selskaber med aktiver mellem 5 og 15 mia. euro op i gruppe

”1 minus”, bl.a. hvis de udfører visse banklignende aktiviteter og hvis de er syste-

misk vigtige. Selskaber,

der ikke overholder betingelserne for at indgå i gruppe ”1

minus”, vil kunne ansøge tilsynsmyndigheden om alligevel at indgå heri.

Tabel

giver en oversigt over anvendelsesområdet og kategoriseringen af selskaberne.

Tabel 1

Anvendelsesområde og kategorisering af investeringsselskaberne

I dag

Kommissionens forslag

Rådets kompromis

Udfører banklignende aktivitet og

har balance over 30 mia. euro.

Reguleres af CRR/CRD IV.

Generelt

uændret

ift.

Investerings-

Gruppe 1

Inden for bankunionen er disse

selskaber opdeles selskaber under tilsyn af SSM. I Kommissionens forslag.

ikke i dag i forskellige øvrige EU-lande af de nationale

kategorier.

tilsynsmyndigheder.

Udfører banklignende aktivitet og har

Alle

investerings-

balance mellem 15 og 30 mia. euro.

selskaber reguleres i

Tilsynsmyndigheden kan placere

dag efter CRR/CRD

visse selskaber med balance mellem

IV og føres tilsyn

5 og 15 mia. euro i denne kategori.

Gruppe ”1 minus”

med af de nationale

Øvrige selskaber i gruppe 2 eller 3

tilsynsmyndigheder.

kan ansøge om at indgå i denne

kategori. Reguleres af CRR/CRD IV.

Kravene i CRR/CRD

Er under tilsyn af de nationale

afhænger

tilsynsmyndigheder.

generelt af hvilke Øvrige, som hverken er gruppe 1

investeringsservices el. 3. Skal overholde det nye Generelt

uændret

ift.

Gruppe 2

et selskab udbyder,

regelsæt. Er under tilsyn af de Kommissionens forslag.

dvs. bl.a. om det nationale tilsynsmyndigheder.

udfører

Udfører ikke banklignende aktivitet

banklignende

og har balance under 100 mio.

aktivitet eller ej.

Generelt

uændret

ift.

Gruppe 3

euro. Skal overholde det nye

Kommissionens forslag.

regelsæt. Er under tilsyn af de

nationale tilsynsmyndigheder.

Anm.: Med banklignende aktivitet forstås handel med værdipapirer og derivater for egen regning, eller at give

afsætningsgarantier. Det bemærkes, at det med det nye regime vil være muligt for investeringsselskaber, der

udbyder den samme type investeringsservices, at blive kategoriseret forskelligt, bl.a. afhængigt af størrelsen af

deres balance. Således kan selskaber, der udfører visse banklignende aktiviteter blive kategoriseret enten i

gruppe 1, ’1 minus’ eller gruppe 2. Øvrige selskaber kan blive kategoriseret enten i gruppe 2 eller gruppe

Kilde: Egen tilvirkning

Nedenfor gennemgås de substanskrav, som foreslås indført for de investeringssel-

skaber, der ifølge forslaget ikke længere vil blive reguleret under CRR/CRD IV,

dvs. selskaber i gruppe 2 eller 3.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Kapitalkrav, solvensbehov mv.

Kommissionen foreslår i regelsættet for investeringsselskaber tre forskellige kapi-

talkrav, hvor investeringsselskaberne vil skulle overholde det højeste af det for sel-

skabet gældende krav:



Startkapitalkrav. Et eksisterende krav. Gælder både gruppe 2 og 3.



Omkostningskrav. Et eksisterende krav. Gælder både gruppe 2 og 3.



Et såkaldt K-faktorkrav. Et nyt krav. Gælder kun gruppe 2.



Startkapitalkravet: Alle investeringsselskaber skal i dag opfylde et såkaldt

startkapitalkrav førend de kan blive godkendt af tilsynsmyndighederne. For-

pligtelsen til at opfylde kravet er fastsat i MiFID II, mens de konkrete kapi-

talbeløb som skal overholdes og som afhænger af de udbudte investerings-

services, er fastsat i CRD IV. For selskaber, der udfører banklignende aktivi-

tet, og i enkelte andre tilfælde, forhøjes kravet fra 730.000 til 750.000 euro.

For selskaber, som ikke udfører banklignende aktivitet, men som fx må ud-

føre ordrer på vegne af investorer, investeringsrådgivning eller porteføljefor-

valtning, men ikke må opbevare kunders penge eller finansielle instrumenter,

forhøjes kravet fra 50.000 til 75.000 euro.

For øvrige selskaber forhøjes kravet fra 125.000 til 150.000 euro. Det er bl.a.

selskaber, der ikke udfører banklignende aktivitet, men godt må opbevare

kunders penge eller finansielle instrumenter.



Omkostningskravet: Alle investeringsselskaber skal i dag generelt ifølge CRR op-

fylde et kapitalkrav svarende til en fjerdedel af selskabets faste omkostninger i det

foregående år (omkostningskravet). Med forslaget vil kravet blive videreført i den

nye ramme for investeringsselskaber i gruppe 2 og 3. Den nærmere beregningsme-

tode skal fastsættes i en teknisk standard udarbejdet af EBA og Den Europæiske

Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

K-faktorkravet skal ses som en erstatning af kapitalkravet på 8 pct. af de risikovæg-

tede aktiver i CRR, og beregnes med nye metoder for opgørelse af bl.a. markeds-

og modpartsrisiko baseret på forenklede udgaver af metoderne i CRR. Kravet om-

fatter tre risikokategorier

–

risiko ift. kunder, risiko ift. markedet og risiko ift. sel-

skabet selv

– med hver sine underkriterier. Kategorien ”risiko

ift.

kunder” er rele-

vant for alle investeringsselskaber i gruppe 2,

mens kategorierne ”risiko

ift. marke-

det” og ”risiko

ift.

selskabet selv” kun er relevant for selskaber

i gruppe 2, der ud-

fører banklignende aktiviteter. Det nye K-faktorkrav udgøres af summen af de tre

komponenter. Rådets kompromis indeholder nogle tekniske ændringer i bl.a. K-

faktorkravet, men ændrer ikke væsentligt på kapitalkravene.

Kommissionen foreslår endvidere, at selskaberne i både gruppe 2 og 3 udover at

skulle opfylde ovenstående lovgivningsmæssigt fastsatte kapitalkrav, også selv lø-

bende skal vurdere og opretholde et kapitalgrundlag, som selskaberne anser for pas-

sende til at dække deres risici (deres såkaldte solvensbehov). Tilsynsmyndigheden

skal endvidere kunne fastsætte et højere kapitalkrav, hvis fx risici ikke er tilstrække-

lig afdækket. Rådets kompromis indebærer, at kun gruppe 2 automatisk omfattes af

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

krav til at opgøre et solvensbehov. Den nationale tilsynsmyndighed vil dog kunne

kræve, at også selskaber i gruppe 3 skal opgøre deres solvensbehov.

Kommissionen foreslår endelig som overgangsordning, at kapitalkravet i en periode

på fem år fra regelsættets ikrafttræden højst kan blive det dobbelte af, hvad det ville

være efter de nuværende regler. Nye selskaber, der aldrig har været omfattet af

CRR/CRD IV, kan i overgangsperioden opgøre kapitalkravet til det dobbelte af

omkostningskravet. Rådets kompromis ændrer ikke væsentligt på dette.

Tabel 2

il-

lustrer kapitalkravene.

Tabel 2

Kapitalkrav med Kommissionens forslag (generelt uændret i Rådets kompromis)

Kravet kort beskrevet

Startkapitalkrav

Omkostningskrav

K-faktorkrav

Et eksisterende krav. Varierer alt efter de udbudte investeringsservice.

Et eksisterende krav. Skal holde kapital svarende til mindste en fjerdedel af

det seneste års faste omkostninger.

Et nyt krav. Skal erstatte 8 pct. kravet i CRR. Vil afhænge af de forskellige

typer risici investeringsselskaerne er eksponeret overfor, og omfanget heraf.

Gruppe 2 Gruppe 3

Anm.:

Et ’X’ indikerer, at den angivne kategori af investeringsselskaber skal overholde kravet.

Kilde: Egen tilvirkning

Likviditetskrav

Kommissionen foreslår, at investeringsselskaber i gruppe 2 og 3 skal have interne

procedurer til overvågning og håndtering af likviditetsbehov samt, som noget nyt,

holde likvide aktiver i et omfang, der afhænger af det seneste års faste omkostninger

samt af værdien af de af selskabet udstedte garantier. I dag er det kun selskaber med

banklignende aktiviteter, der er omfattet af likviditetsreglerne i CRR, og med en

undtagelsesmulighed til tilsynsmyndigheden. Likvide aktiver fastsættes generelt som

i den delegerede forordning om likviditetsdækningskrav (LCR), dvs. stats- og real-

kreditobligationer og kontanter. Rådets kompromis indebærer overordnet, at til-

synsmyndighederne kan undtage selskaber i gruppe 3 fra kravet om at holde likvide

aktiver. EBA vil skulle underrettes herom.

Koncentrationsrisiko

Kommissionen foreslår, at investeringsselskaber i gruppe 2 og 3 skal overvåge og

kontrollere deres koncentrationsrisiko mhp. at selskaberne ikke bliver for ekspone-

rede til enkelte aktører. Selskaber, der udfører banklignende aktivitet, skal endvidere

generelt begrænse deres eksponering ift. en enkelt modpart til 25 pct. af selskabets

kapitalkrav, hvilket generelt svarer til CRR. Rådets kompromis ændrer ikke væsent-

ligt på de ovenstående bestemmelser.

Rapporterings- og oplysningskrav

Kommissionen foreslår rapporteringskrav, der generelt svarer til CRR. Selskaberne

i gruppe 2 og 3 skal årligt rapportere til tilsynsmyndigheden om kapitalgrundlag,

kapital- og likviditetskrav, koncentrationsrisiko samt om kriterierne for opdelingen

af selskaberne i de tre grupper. Gruppe 3 undtages dog for rapportering af koncen-

trationsrisiko og likviditetskrav.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Selskaber i gruppe 2 skal offentliggøre oplysninger vedr. kapitalgrundlag, kapital-

krav, aflønning, risikostyring samt governance, herunder primært kvantitative op-

lysninger om selskabernes aflønning. Selskaberne skal oplyse om deres tilgang til

vurderingen af deres solvensbehov, og tilsynsmyndigheden kan kræve, at der tillige

oplyses om det opgjorte solvensbehov. Selskaber i gruppe 3 skal ikke offentliggøre

oplysninger. Der er tale om en lempelse af reglerne ift. i dag, idet CRR gælder for

alle investeringsselskaber og indeholder flere krav til offentliggørelse.

Rådets kompromis indebærer, at rapportering til tilsynsmyndigheden skal ske kvar-

talvist. Dog kan tilsynsmyndigheden tillade, at selskaber i gruppe 3 kun rapporterer

årligt. Selskaber i gruppe 3 skal rapportere om deres likviditetskrav, medmindre de

er blevet undtaget fra kravet,

jf. ovenfor.

Bestemmelserne vedr. offentliggørelse af

oplysninger ændres ikke væsentligt.

Ledelse og styring (governance)

Kommissionens forslag indeholder regler om governance samt aflønning, der min-

der om de tilsvarende regler i CRD IV. Reglerne finder anvendelse på selskabs- og

koncernniveau for selskaber i gruppe 2. Gruppe 3 omfattes ikke af disse regler, men

vil som i dag være omfattet af de sammenlignelige, men løsere krav til governance

i MiFID II.

Selskaber i gruppe 2 skal have effektiv virksomhedsstyring og procedurer til at op-

gøre det nye K-faktorkrav og selskabets likviditetsrisiko. Visse oplysninger om sel-

skabernes tilstedeværelse via filial eller finansielt datterselskab i EU- eller tredjelande

skal offentliggøres, og selskaberne skal have en whistleblowerordning.

Fsva. krav til lønpolitikker, variabel aflønning og aflønningsudvalg, er de væsentlig-

ste ændringer ift. de nuværende regler i CRD IV:



Det harmoniserede loft for variabel løn til væsentlige risikotagere, der bl.a.

omfatter ledelsen, på 100 pct. af den faste løn, foreslås ophævet. Det vil være

muligt i stedet at sætte et nationalt loft for variabel løn. Det vil også være

muligt at undlade at sætte et nationalt loft, i hvilket tilfælde selskaberne selv

vil skulle sætte et loft og forklare hvorfor dette loft er passende.



EU-landene kan undtage mindre selskaber (generelt med aktiver under 100

mio. euro), og væsentlige risikotagere, hvis årlige variable aflønning hverken

overstiger 50.000 euro eller ¼ af personens samlede årlige løn, fra visse be-

grænsninger i brugen af variabel løn.

Rådets kompromis giver større fleksibilitet til EU-landene til at fastsætte afgræns-

ningen af, hvilke mindre selskaber og væsentlige risikotagere der kan undtages fra

visse af begrænsningerne i variabel aflønning, samt til at sætte hårdere nationale

krav til aflønning.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Råvarehandlere og CO2-kvote-handlere

Råvarehandlere handler typisk med derivater enten for egen regning ifm. udførelse

af kundeordrer eller for at afdække deres råvareproducerende moderselskabs risici.

CO2-kvote-handlere handler med CO2-kvoter for egen regning. Kommissionen

foreslår, at begge typer selskaber generelt omfattes af de nye regler, undtagen vedr.

koncentrationsrisiko. Derudover undtages de fra reglerne om likviditet, aflønning

samt visse oplysningskrav i en periode på fem år fra forordningens ikrafttræden.

Endelig vil de først skulle opfylde startkapitalkravet fem år efter forslagets ikraft-

træden. Rådets kompromis ændrer ikke væsentligt på disse bestemmelser.

Ækvivalensvurdering af tredjelandes tilsynsmæssige rammer

Kommissionen foreslår, at justere de eksisterende regler for ækvivalensvurdering af

ikke-EU landes (tredjelande) tilsynsmæssige rammer således, at ækvivalensreglerne

også tager højde for det foreslåede nye regelsæt. Det er generelt en forudsætning, at

et givent tredjelands regelsæt inden for et bestemt område af Kommissionen er

blevet vurderet som værende af tilpas høje standarder (ækvivalente), for at selskaber

etableret i tredjelandet kan udbyde deres ydelser i EU.

Konkret ændres ækvivalensreglerne i MiFIR således, at ækvivalensvurderingen ikke

kun omfatter rammerne fastsat i MiFIR/MiFID II og CRD IV, men også rammerne

fastsat i de beskrevne forslag og i CRR. Derudover foreslås nye krav i MiFIR om

indberetning til ESMA fra tredjelandsselskaber, der tilbyder ydelser i EU, samt nye

beføjelser til ESMA til overvågning og håndhævelse af ækvivalensbetingelserne.

Rådets kompromis bygger videre på Kommissionens forslag og indebærer, at Kom-

missionen ved en ækvivalensbeslutning kan stille skærpede krav ift. tredjelande, hvis

investeringsselskaber forventeligt vil være systemisk vigtige i EU. Kommissionen

vil kunne betinge beslutningen af konkrete tiltag, som måtte være nødvendige for

at sikre, at ESMA og de nationale tilsynsmyndigheder i tilstrækkeligt omfang kan

overvåge investeringsselskaber fra tredjelandets aktivitet i EU, samt forhindre mu-

lige problemer som følge af forskellige i reglerne eller i håndhævelsen heraf (regu-

latorisk arbitrage).

Derudover gives ESMA vide beføjelser til at kræve indberetning fra tredjelandssel-

skaber af den information, ESMA vurderer nødvendig, samt mulighed for at for-

byde tredjelandsselskaber, der agerer til skade for investorer eller markeder i EU,

og hvor tilsynsmyndigheden i tredjelandet ikke har taget de nødvendige foranstalt-

ninger. Endelig foreslås de såkaldte produktinterventionsbeføjelser udvidet til også

at omfatte tredjelandsvirksomheders udbud i EU, ligesom bestemmelserne om le-

vering af investeringsservice eller -aktiviteter, der udelukkende sker på kundens eget

initiativ, præciseres.

Tilsynsmyndighedens funktioner, forpligtelser og beføjelser samt sanktioner

Kommissionen foreslår, at der nationalt udpeges en eller flere kompetente tilsyns-

myndigheder. Tilsynsmyndighederne skal have de nødvendige beføjelser mv. til at

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

føre tilsyn, og selskaberne er som i CRD IV forpligtede til at give alle nødvendige

oplysninger for, at tilsynsmyndigheden kan vurdere, hvorvidt selskaberne opfylder

de fastsatte krav.

Forslaget indebærer krav til EU-landene om, at sanktionsmulighederne skal være

effektive og proportionale. EU-landene kan vælge mellem administrative og straf-

feretlige sanktioner. Tilsynsmyndigheden skal som i CRD IV offentliggøre sanktio-

ner på dets hjemmeside samt rapportere dem til EBA.

For selskaber, der driver virksomhed i flere EU-lande, skal tilsynsmyndighederne i

hjemland og værtslande samarbejde om tilsynet med selskabet og dets filialer. Der

foreslås i den forbindelse bl.a. regler om udveksling af information baseret på reg-

lerne i CRD IV som supplement til reglerne herom i MiFID II. Rådets kompromis

fastholder overordnet de ovenstående bestemmelser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet vedtog sin

holdning til Kommissionens forslag i efteråret 2018. I rapporten ændres der ikke

grundlæggende ved Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagene forenkler eksisterende EU-regler ved at etab-

lere en skræddersyet ramme for investeringsselskaber etableret i EU. Ifølge Kom-

missionen er der behov for EU-regulering, da investeringsselskaber ofte udøver

grænseoverskridende aktivitet. EU-reguleringen har således til formål at sikre lige

konkurrencevilkår og undgå fragmentering af det indre marked. Regeringen vurde-

rer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det fremmer lige

konkurrencevilkår og understøtter det indre marked i EU.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

CRD IV er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende

bekendtgørelser. Vedtagelse af forslaget vil medføre ændringer heri.

Kapital

Alle danske investeringsselskaber er i dag underlagt regler om kapitalkrav og/eller

en erhvervsansvarsforsikring for de mindst risikofyldte selskaber. De danske regler

er baseret på dels startkapitalkravet og det individuelle solvensbehov i CRD IV, dels

reglerne om et kapitalgrundlag på mindst 8 pct. af den samlede risikoeksponering

samt 25 pct. af de faste omkostninger i CRR (omkostningskravet).

Størrelsen af startkapitalkravet afhænger af de tilladte investeringsservices, jf. Mi-

FID II. Hovedparten af de danske investeringsselskaber kan i dag nøjes med et

kapitalgrundlag, der udgøres af det højeste af kravet til startkapital, omkostnings-

kravet og 8 pct.-kravet. Kun investeringsselskaber med de mest risikable forret-

ningsmodeller skal opgøre et individuelt solvensbehov.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Ledelse og styring (governance)

Alle danske investeringsselskaber er ud over at være underlagt krav i MiFID II og

tilhørende delegerede forordninger om organisation m.v. i dag underlagt regler om

effektiv og forsigtig ledelse, som er baseret på CRD IV. Det indbefatter, at selska-

berne skal forebygge interessekonflikter, have klare rapporteringskanaler samt ef-

fektive og gennemsigtige ledelsesstrukturer. Desuden stilles der krav til ledelsens

egnethed og hæderlighed og til ledelsens kollektive kompetencer samt til, at ledelsen

skal afsætte tilstrækkelig tid til varetagelsen af sit ansvar og opgaver.

Aflønning

De danske aflønningsregler er baseret dels på CRD IV, dels på danske politiske

aftaler. Dermed er alle danske finansielle virksomheder underlagt ensartede regler,

herunder skærpede danske regler om variabel aflønning af bestyrelses- og direkti-

onsmedlemmer, bl.a. et lavere loft for variabel aflønning (maks. 50 pct. af den faste

løn inkl. pension), begrænsninger på sammensætningen af den variable aflønning

(højst 25 pct. af denne må være i aktieoptioner mv.), samt en længere periode på

mindst 4 år, med hvilken udbetalingen af den variable aflønning skal udskydes. De

danske aflønningsregler vil generelt kunne opretholdes.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det kan understøtte et effektivt kapitalmarked og generelt have positive samfunds-

økonomiske effekter med en regulering af investeringsselskaber, der i højere grad

er målrettet de risici, de enkelte investeringsselskaber påfører sig selv, dets kunder

og markedet, uden at dette får negative konsekvenser for den finansielle stabilitet

eller investorbeskyttelsen.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har til hensigt at reducere de administrative byrder for størstedelen af in-

vesteringsselskaberne, samt at sikre, at de kapitalkrav et selskab skal overholde i

højere grad er tilpasset de risici, herunder omfanget heraf, det enkelte investerings-

selskab er eksponeret til. Der må dog også forventes omstillingsbyrder, som kan

være vanskelige at opgøre, særligt da den konkrete udformning af fx rapporterings-

krav i vidt omfang foreslås fastlagt ved regulatoriske tekniske standarder udarbejdet

af EBA. Omstillingsbyrden forventes dog at være størst for de investeringsselska-

ber, der omfattes af K-faktorkravet, dvs. i gruppe 2.

De mest risikofyldte danske selskaber (Fondsmæglerselskaber I), som der ultimo

2018 var 12 af, ventes placeret i gruppe 2. Yderligere fire fondsmæglerselskaber II

ventes umiddelbart også placeret i gruppe 2, og resten i gruppe 3. EBA vurderer, at

kapitalkravene for selskaberne i gruppe 2 og 3 samlet set i EU vil være omtrent

uændrede med de foreslåede regler. Enkelte selskaber vil kunne få højere eller lavere

kapitalkrav ift. i dag, afhængig af deres nærmere forretningsmodel.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 27. februar 2017 for en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støttede generelt Kommissionens oprindelige forslag og var enig i for-

målet med at skabe en tilsynsmæssig ramme for investeringsselskaber, der er mere

målrettet mod disse virksomheders aktiviteter. Der forventes derfor generelt op-

bakning til Rådets kompromisforslag, idet hovedtrækkene i Kommissionens forslag

er fastholdt, mens der samtidig er sikret mere proportionalitet i reglerne.

Afslutningsvist i forhandlingerne har særligt afgrænsningen af gruppe 1, samt ækvi-

valensbestemmelserne været drøftet. Ift. afgrænsningen finder enkelte lande, at en

tærskel på 30 mia. euro er for høj, og kan skabe ulige konkurrence ift. kreditinsti-

tutter, og som et kompromis har man derfor indført en ”gruppe 1 minus”-kategori.

Ift. ækvivalensreglerne finder enkelte lande behov for mere krævende ækvivalens-

regler på området, da størstedelen af EU’s investeringsselskaber i dag er beliggende

i UK - et tredjeland efter Brexit. En række andre lande ser ikke umiddelbart behov

for større ændringer i ækvivalensreglerne, og mener ikke sådanne bør indføres, uden

at forudgående analyser, der viser et behov herfor. Der ventes på begge punkter at

kunne findes et kompromis på linje med det beskrevne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det hensigtsmæssigt at etablere en særskilt ramme for investe-

ringsselskaber, der i højere grad afspejler selskabernes forskellige forretningsmodel-

ler og tilknyttede risici. Regeringen kan støtte et kompromis på linje med det be-

skrevne, som vurderes i væsentlig grad at imødekomme danske prioriteter.

Regeringen støtter den styrkede proportionalitet i reglerne ift. likviditetskrav og

governance, som kompromiset indebærer, hvor særligt de mindre investeringssel-

skaber underlægges enklere krav for at mindske de administrative byrder. Det vil

lette markedsadgangen for nye investeringsselskaber. Regeringen støtter også, at

forslaget samlet set ikke ventes at lempe kapitalkravene væsentligt, men i højere

grad tilpasser kapitalkravet til det enkelte selskabs risici.

Regeringen støtter den enkle og entydige afgrænsning af de forskellige grupper af

investeringsselskaber, samt de konkrete tærskler, som indgår i Kommissionens for-

slag, og som i tilstrækkeligt omfang er fastholdt i det beskrevne kompromis. Rege-

ringen støtter, at selskaber i gruppe 3 alene er underlagt governancereglerne i Mi-

FID II, mens de mere risikofyldte selskaber i gruppe 2 også er omfattet af gover-

nanceregler fra CRD IV i relevant omfang og i tilpasset form.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Regeringen støtter, at de danske særregler om aflønning, som er baseret på de poli-

tiske aftaler om forsvarlige lønpolitikker i den finansielle sektor, med kompromis-

forslaget fortsat kan finde anvendelse for de danske fondsmæglerselskaber, da reg-

lerne bidrager til at styrke tilliden til den finansielle stabilitet og beskytter selska-

berne, deres kunder, investorer m.fl.

Regeringen ser ikke umiddelbart behov for større ændringer i de relevante ækviva-

lensregler på nuværende tidspunkt og mener, at der forud for sådanne evt. ændrin-

ger bør foreligge et seriøst analysearbejde, der viser et behov herfor. Regeringen

kan støtte den i kompromiset begrænsede ændringer af reglerne, herunder de styr-

kede beføjelser der gives ESMA særligt ift. informationskrav, der ikke vurderes at

ændre væsentligt på det nuværende ækvivalenssystem.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Bilag 1. Oversigt

Tabel 3

giver en oversigt over indholdet i hhv. Kommissionens forslag, seneste

Rådskompromis samt situationen i dag fsva. de væsentligste elementer i forslaget.

Tabel 3

Oversigt over de centrale foreslåede ændringer på området

Centrale bestemmelser

I dag

Kommissionens forslag

Selskaberne opdeles i tre grupper.

Gruppe 1 er store og systemisk vig-

tige selskaber, defineret som selska-

ber, der udfører visse banklignende

aktiviteter (såsom handel for egen

regning og afsætningsgarantier) og

har en balance på over 30 mia. euro.

Seneste kompromisforslag i Rå-

det

Anvendelses-

område samt ka-

tegorisering af

selskaberne

Investeringsselskaber op-

deles ikke i forskellige kate-

gorier ud over, at der gæl-

der forskellige kapitalkrav

afhængig af udøvet investe-

ringsservice.

Rådets kompromis indfører en

gruppe

”1

minus”, som fortsat skal

være investeringsselskab, men

som skal omfattes af CRR/CRDIV,

for selskaber med en balance på

Gruppe 2 er større, men ikke-syste- mellem 15 og 30 mia. euro.

miske selskaber, defineret som sel-

skaber, der hverken er i gruppe 1 el- Det er de nationale tilsynsmyndig-

ler 3. Bl.a. selskaber, som udfører heder som vil føre tilsyn med disse

banklignende aktivitet, men har en selskaber. Under en række betin-

balance under 30 mia. euro.

gelser gives tilsynsmyndigheden

mulighed for, at flytte selskaber

Gruppe 3 er små og simple selska- med aktiver mellem 5 og 15 mia.

ber, defineret som selskaber, der

euro op i gruppe ”1 minus”,

overholder en række betingelser,

bl.a. at de ikke må udfører banklig- På de øvrige punkter fastholdes

nende aktivitet og har en balance på Kommissionens forslag overord-

under 100 mio. euro.

net.

Gruppe 1 forbliver reguleret ved

CRR/CRD IV. Gruppe 2 og 3 under-

lægges et nyt regelsæt i stedet.

Inden for bankunionen vil SSM føre

tilsyn med selskaber i gruppe 1.

Tilsynsmyndig-

hed

De nationale tilsynsmyndig-

Kommissionens forslag fasthol-

heder fører tilsyn med inve- I øvrige tilfælde vil det være de natio-

des.

steringsselskaber.

nale tilsynsmyndigheder, der fører til-

synet.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Kapital

Gruppe 2 vil skulle følge det højeste

af tre kapitalkrav: Et startkapitalkrav,

et omkostningskrav og et nyt såkaldt

Investeringsselskaber er i K-faktorkrav.

Kommissionens forslag fastholdes

dag underlagt kapitalkrav i

overordnet.

CRR/CRD IV.

Gruppe 3 vil skulle følge det højeste

af startkapitalkravet og omkostnings-

kravet.

Likviditet

Alle selskaber er underlagt

principbaserede likviditets-

regler i CRR. Selskaber der

Tilsynsmyndighederne kan und-

Alle selskaber stilles både principba-

udfører banklignende aktivi-

tage gruppe 3 fra de kvantitative li-

serede og kvantitative likviditetskrav.

tet kan af tilsynsmyndighe-

kviditetskrav.

den underlægges et kvanti-

tativt likviditetskrav

Alle selskaber er underlagt

principbaserede

regler

vedr. koncentrationsrisici i

CRR. Selskaber, der udfø-

Koncentrations-

De nuværende regler fastholdes

rer banklignende aktivitet

risici

overordnet.

underlægges et kvantitativt

krav hvis koncentrations-ri-

siko overskrider fastsatte

grænser.

Kravene til årlig rapportering til til-

Alle investeringsselskaber synsmyndigheden er overordnet

Rapportering og

er underlagt krav til rappor- uændret.

offentliggørelse

tering og offentliggørelse i

CRR.

Gruppe 3 undtages fra offentliggø-

relse af oplysninger.

Der fastsættes krav til ledelse og sty-

Alle investeringsselskaber ring for gruppe 2, mens gruppe 3 pri-

er underlagt regler om le- mært foreslås omfattet af reglerne i

Governance,

delse, styring og aflønning, MiFID II. Fsva. aflønning foreslås

inkl. løn

der følger af CRD IV og Mi- overordnet samme tilgang som CRD

FID II.

IV med visse proportionalitetsbe-

stemmelser.

Kommissionens forslag fastholdes

overordnet.

Kommissionens forslag fastholdes

overordnet. Frekvensen gøres dog

i udgangspunktet kvartalvis.

Kommissionens forslag fastholdes

overordnet, idet der dog gives

større fleksibilitet til medlemslan-

dene til at sætte nationale krav til

aflønning.

Tredjelande

Ud over Kommissionens forslag in-

deholder Rådets kompromis en

række ændringer i gældende Mi-

Investeringsselskaber fra Det foreslås, at Kommissionen også FIR-regler om ækvivalens, der

ækvivalente tredjelande er i skal tage de nye regler i betragtning særligt omhandler beføjelser til

dag reguleret i MiFIR.

ved ækvivalensvurderinger.

ESMA og andre tilpasninger, der

har til formål at sikre lige konkur-

rencevilkår mellem EU-virksomhe-

der og tredjelandsvirksomheder.

Kommissionen foreslår, at kapitalkra-

vet i en periode på fem år fra forord-

Kommissionens forslag fastholdes

ningens ikrafttræden højst kan blive

overordnet.

det dobbelte af, hvad det ville være

efter de nuværende regler.

Overgangsbe-

stemmelser

N/A.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Dagsordenspunkt 7:

Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

finansielle

benchmarks knyttet til CO2-udledning (karbonudled-

ning)

KOM(2018)355

1. Resume

Kommissionen har i maj 2018 foreslået en ændring af forordningen om finansielle benchmarks

(BMR) til at inkludere finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning. Forslaget etablerer to

nye typer benchmarks knyttet til CO2-udledning og overordnede krav hertil. De to nye benchmarks

er et

”lavemissions-benchmark”

og et såkaldt

”karbon-positivt-benchmark”.

Formålet er at mu-

liggøre etablering af finansielle benchmarks, hvor de underliggende aktiver er knyttet til virksom-

heder mv., der er karakteriseret ved særlig lav udledning af CO2 hhv. nettoreduktion af CO2-

udledning. Sådanne finansielle benchmarks kan udgøre et mere retvisende sammenligningsgrundlag

end eksisterende finansielle benchmarks (fx C25 o.a.) for investorer, der ønsker at understøtte de

globale klimamålsætninger. Det vil være frivilligt for både administratorer af benchmarks og inve-

storer, om de vil gøre brug af de nye typer benchmarks ifm. investering.

Forslaget er fremsat som en del af en pakke af forslag om finansiering af bæredygtig vækst. For-

målet med forslaget er overordnet at øge omfanget af bæredygtige investeringer i EU som led i det

overordnede mål at bekæmpe klimaforandringer og bidrage til opfyldelsen af Paris-aftalens mål

samt FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Rådet er relativt hurtigt nået til enighed om et

kompromisforslag i december 2018, som ikke adskiller sig substantielt fra Kommissionens forslag.

Danmark tog i den forbindelse et parlamentarisk forbehold. Sagen er ikke på dagsordenen for

ECOFIN 22. januar 2019, men ventes vedtaget ved et snarligt rådsmøde. Europa-Parlamentet

har ligeledes fastlagt sin holdning til forslaget. Forslaget forhandles herefter i trilog mellem Rådet

og Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt forslaget, der skal øge omfanget af bæredygtige investeringer. Det er

positivt, at der indføres en tilgang, så investorer bliver mere oplyste om bæredygtige investeringer.

Regeringen støtter kompromisforslaget, som regeringen vil arbejde for at fastholde i trilogforhand-

lingerne.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 en pakke af forslag om finansiering

af bæredygtig vækst, blandt andet et forslag om ændring af forordningen om finan-

sielle benchmarks vedtaget i 2016 (Benchmark Regulation, BMR) til som noget nyt

at inkludere finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning.

Benchmarkforordningen, BMR, blev vedtaget i 2016. BMR fastlægger krav til, hvordan benchmarks fastsættes, og regler

for markedsdeltagere (fx kreditinstitutter), der medvirker til at fastsætte benchmarks. Formålet er at sikre nøjagtigheden og

integriteten af benchmarks og processen for at fastsætte dem. Reglerne skal modvirke manipulation og manglende tillid til

benchmarks. BMR kategoriserer et benchmark som enten kritisk, væsentligt eller ikke væsentligt. Benchmarks opdeles der-

udover i rentebenchmarks, databenchmarks, råvarebenchmarks og øvrige benchmarks. Reguleringen af de såkaldt kritiske

benchmarks er mere omfattende end reguleringen af de væsentlige og ikke væsentlige benchmarks. BMR blev bl.a. indført

som reaktion på skandaler vedr. fastsættelse af rentebenchmarksene LIBOR- og EURIBOR-skandalerne, som var en række

omfattende sager om manipulation og interessekonflikter af disse benchmarks.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Til pakken hører endvidere et forslag om forordning om offentliggørelse af bære-

dygtige investeringer og risici og ændring af direktiv om arbejdsrelaterede pensions-

kasser (IORP). Der henvises til særskilt dagsordenspunkt. Pakken indeholder der-

udover også et forslag om en forordning om etablering af et rammeværk (takso-

nomi) til at facilitere bæredygtige investeringer. Denne del af pakken er fortsat gen-

stand for tekniske forhandlinger.

Pakken er fremsat som led i videreudviklingen af EU's kapitalmarkedsunion, men

er primært udarbejdet mhp.

at bidrage til EU’s opfyldelse af målene under Paris-

aftalen (COP21) samt FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Kommissionen nedsatte i 2016 en ekspertgruppe, der havde til formål at udarbejde

en overordnet handlingsplan for bæredygtig finansiering i EU. I januar 2018 offent-

liggjorde ekspertgruppen sine endelige anbefalinger til, hvordan man kunne lette

omstillingen til bæredygtige finansielle aktiviteter. Flere af ekspertgruppens anbefa-

linger danner grundlag for forslagene i bæredygtighedspakken.

Retsgrundlaget for benchmarkforslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal behandles og vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure i TEUF artikel

294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen angiver, at formålet med forslaget

–

udover de konkrete hensyn ift.

klimamålsætningerne

–

er at understøtte, at såkaldte ESG-faktorer (Environment,

Social og Governance) indtænkes, når investorer (fx institutionelle investorer såsom

pensionsselskaber, kreditinstitutter mv. og private investorer) vælger, hvad de vil

investere i. Det skal overordnet understøtte investeringer i mere socialt og miljø-

mæssigt bæredygtige aktiviteter.

ESG dækker over miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer. De miljømæs-

sige faktorer dækker bl.a. over klima og CO2-udledning. Sociale faktorer omfatter

sociale hensyn som fx en sikring af ligeløn, arbejdstagerrettigheder og sundhed, for-

brugerbeskyttelse, virksomhedens forhold til lokalbefolkningen m.m. Ledelsesmæs-

sige faktorer dækker over hensynet til juridisk, etisk og socialt ansvarligt ledelses-

praksis, fx spørgsmål om ledelsens transparens, rapporteringsstandarder, rimelighed

af ledelsens lønpolitikker, ledelsesmæssig indsats mod korruption mv.

Forslaget til ændring af benchmarkforordningen (BMR) skal medtage CO2-udled-

ning i den eksisterende forordning om benchmarks ved at fastlægge rammer for to

nye benchmarks.

Benchmarks er indeks til sammenligning af de underliggende

aktiver i forskellige investeringer (aktier, obligationer mv.). Kendte benchmarks i

3. Formål og indhold

Den nuværende forordning om benchmarks ((EU) 2016/1011) fandt anvendelse fra den 1. januar 2018. Formålet med

forordningen er at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks og processen for at fastsætte dem. Reglerne skal også

modvirke manipulation og manglende tillid til benchmarks.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

dansk regi er bl.a. C25-indekset, Dow Jones-indekset og CIBOR (Copenhagen In-

terbank Offered Rate). De aktører der laver og administrerer disse benchmarks, er

kendt som benchmarkadministratorer.

Forslaget stiller endvidere krav om, at administratorer af benchmarks, der refererer

til hensyn til ESG-faktorer mere bredt, offentligt rapporterer om de metoder, der

lægges til grund herfor, ud fra nærmere krav, som Kommissionen skal fastsætte i en

delegeret retsakt.

Oprettelse af benchmarks for CO2-udledning

Forslaget ændrer benchmarkforordningen mhp. at etablere benchmarks for CO2-

udledning.

Forslaget tilføjer såkaldte

”lavemission-benchmarks”

til benchmarkforordningen. Lave-

mission-benchmarks vil indeholde aktiviteter, der har lavere CO2-udledning end de

aktiviteter, der findes i et konventionelt benchmark, hvor bæredygtighedshensyn

ikke

er indarbejdet. Det kan fx gøre det muligt at etablere ”dekarboniserede” udga-

ver af eksisterende indeks (fx C25 o.a.), som kan udgøre mere relevante finansielle

benchmarks for investorer, der ønsker at understøtte opfyldelsen af de globale kli-

mamålsætninger. Det kan fx understøtte, at investorer, der tager klimahensyn, ikke

i deres performance sammenlignes med investorer, som ikke tager sådanne hensyn.

Forslaget tilføjer ligeledes såkaldte

”karbon-positive-benchmarks”

til benchmarkforord-

ningen. Karbon-positive benchmarks vil indeholde aktiviteter, hvis bidrag til reduk-

tion af udledning af CO2 overstiger aktiviteternes egne udledninger. Det kan f.eks.

være en skovbrugsaktivitet, der planter træer, der absorberer mere CO2 fra atmo-

sfæren, end der udledes CO2 fra aktiviteten.

Forslaget etablerer således to nye typer af benchmarks og de overordnede krav her-

til. Kommissionen vil på et senere tidspunkt yderligere specificere kravene til lav-

emissions-benchmarks og karbon-positive benchmarks gennem udarbejdelsen af

delegerede retsakter. Disse krav gælder bl.a. eksklusionskriterierne for aktiver, der

ikke kan inkluderes i et benchmark, fordi de ikke er bæredygtige, hvordan de un-

derliggende aktiver i benchmarkene skal vægtes, og hvordan CO2-udledningen og

CO2-udledningsbesparelsen skal beregnes for hvert aktiv. Det vil være frivilligt for

både administratorer og investorer, om de vil gøre brug af de nye typer benchmarks.

Kravene til benchmarks vil alene være gældende for de aktører, der vælger at mar-

kedsføre produkter som ”lavemission-benchmarks”

eller

”karbon-positive-bench-

marks”,

dvs. de såkaldte benchmarkadministratorer. Mens det er benchmark-ad-

ministratoren, der laver et benchmark, er det den kompetente nationale tilsynsmyn-

dighed (i Danmark Finanstilsynet), der skal godkende et benchmark og føre det

løbende tilsyn hermed ift. de krav, der indgår i forslaget.

Udbredelsen af lavemissions-benchmarks og karbon-positive benchmarks vil være

efterspørgselsdrevet, men hensigten med forslaget er at skabe en ensartet markeds-

standard for sådanne benchmarks på tværs af EU, således at investorer kan tage

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

sådanne hensyn på en ensartet og konsistent måde også ved grænseoverskridende

investeringer i EU.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag fsva. oprettelse af

benchmarks for CO2-udledning.

Delegerede retsakter og evaluering

Kommissionen bemyndiges ifølge forslaget til at vedtage delegerede retsakter, der

udspecificerer, hvordan administratorer af benchmarks, der hævder at tage hensyn

til ESG-faktorer, herunder også lavemissions-benchmarks og karbon-positive

benchmarks, skal rapportere om, hvordan de tager hensyn til disse faktorer.

Kommissionen skal inden udgangen af 2021 evaluere de to nye typer benchmarks,

herunder hvorvidt ESG rapporteringsstandarderne bør udvides til andre typer

benchmarks udover de benchmarks, som rapporteringsstandarderne allerede vil

gælde for, herunder benchmarks for CO2-udledning. Dette skal vurderes i lyset af

udviklingen indenfor teknologi, de finansielle markeder og lovgivning.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag fsva. delegerede

retsakter og evaluering.

Kompromisforslaget svarer generelt til Kommissionens forslag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har vedtaget sin holdning til sagen. Europa-Parlamentet er

positive over for forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da investeringer i

finansielle produkter i høj grad går på tværs af grænser.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en forordning og vil være direkte gældende i Danmark. Der findes in-

gen anden benchmarkregulering i Danmark end benchmarkforordningen, BMR.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at kunne have positive klima- og miljømæssige konsekvenser i

form af at understøtte en reduktion i CO2-udledningen. I det omfang, at der som

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

følge af forslaget i højere grad investeres i CO2-venlige investeringer fremfor andre

investeringer med samme risiko og højere forventet økonomisk afkast, kan det re-

ducere det samlede økonomiske afkast for investorer af investeringerne. Omvendt

kan det økonomiske afkast af CO2-venlige investeringer blive højere i det omfang

andre tiltag lægger begrænsninger på det økonomiske afkast af ikke-CO2-venlige

investeringer. Det kunne fx være tilfældet i det omfang priser for CO2-udlednings-

kvoter bidrager til at mindske det relative økonomiske afkast af investeringer, der

ikke er CO2-venlige.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der ventes begrænsede engangsomkostninger for den finansielle sektor i forbin-

delse med sektorens tilpasning til den nye regulering, ligesom der kan være tale om

løbende udviklingsomkostninger. Forslaget vurderes ikke at medføre unødige byr-

der på virksomheder.

8. Høring

Der henvises til grund- og nærhedsnotatet for en høringsgennemgang.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har støttet kompromisforslaget på baggrund af afklaring i forhandlin-

gerne af en række spørgsmål til metodologien, gennemsigtighed og hvor tidssva-

rende de forslåede benchmarks er.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter kompromisforslaget.

Regeringen støtter generelt hensynet til at fremme investeringer, der tager hensyn

til ESG-faktorer, herunder mere specifikt formålet om at skabe mere gennemsig-

tighed knyttet til CO2-udledningen ifm. investering i finansielle produkter. Forsla-

get er et positivt bidrag til at mobilisere private investeringer til opfyldelse af de

globale klimamålsætninger og øvrige ESG-hensyn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om benchmark-forslaget samt forslaget om en forordning

til etablering af et rammeværk (taksonomi) til facilitering bæredygtige investeringer

sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 22. juni 2018.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Dagsordenspunkt 8:

Oplysningskrav til finansielle virksomheder vedr.

bæredygtighed.

KOM(2018)354

1. Resume

Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat forslag om en forordning om offentliggørelse af informa-

tioner om bæredygtige investeringer og risici. Der forslås regler om dels at finansielle aktører aktivt

skal tage stilling til og offentligt redegøre for, hvordan de integrerer hensyn til miljømæssige, sociale

og ledelsesmæssige forhold (ESG-faktorer) i investerings- og rådgivnings-processer, dels at finan-

sielle aktører skal offentliggøre oplysninger om finansielle produkter, der sælges som værende bære-

dygtige investeringer.

Aktiv stillingtagen til ESG-faktorer samt ensartede informationskrav skal styrke brugerenes mu-

lighed for at sammenligne forskellige finansielle produkter og styrke finansielle virksomheders til-

gang til bæredygtighed. Formål er at understøtte og i sidste ende øge investeringer i bæredygtige

aktiviteter.

Rådet blev på teknisk niveau enig om en generel indstilling på forslaget 19. december 2018. Re-

geringen tog i den forbindelse parlamentarisk forbehold. Sagen er ikke på dagsordenen for ECO-

FIN 22. januar 2019, men ventes vedtaget på et snarligt rådsmøde. Forhandlingerne med Eu-

ropa-Parlamentet om forslaget ventes iværksat kort tid efter. Regeringen støtter kompromisforsla-

get, der i store træk viderefører Kommissionens forslag.

2. Baggrund

Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat et forslag til forordning om offentliggø-

relsesforpligtelser vedrørende bæredygtig finansiering og risici. Forslaget indgår i en

samlet pakke om bæredygtig finansiering, hvor der også er offentliggjort forslag om

et klassifikationssystem (taksonomi) for grønne investeringer samt et forslag vedr.

såkaldte grønne benchmarks,

jf. separat dagsordenspunkt.

Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på anbefalinger fra en højni-

veau ekspertgruppe om bæredygtig finansiering. Ekspertgruppen fremlagde en rap-

port 31. januar 2018, der anbefaler en række tiltag til styrkelsen af hhv. finansierin-

gen af bæredygtig vækst og håndteringen af risici for finansiel stabilitet som følge af

klimaforandringer, herunder ved at inkorporere ESG-faktorer i investeringsbeslut-

ningsprocesser. Ekspertgruppens anbefalinger er generelt inkorporeret i Kommis-

sionens handlingsplan for fremme af bæredygtig finansiering af 7. marts 2018.

De forskellige typer finansielle virksomheder er generelt i den EU-retlige sektorlov-

givning underlagt et overordnet krav om at handle i deres kunders bedste interesse.

Der er ikke tværgående krav i EU-reglerne om, at alle finansielle virksomheder i

den forbindelse skal tage højde for bæredygtighed, eller skal offentliggøre informa-

tion herom. Der er dog visse mere sektorspecifikke krav, fx i EU-reglerne for ar-

bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORPS), som indebærer krav om at offent-

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

liggøre information om, hvordan disse pensionskasser medtager ESG-faktorer i de-

res overordnede investeringsstrategier, samt i aktionærrettighedsdirektivet som in-

debærer krav til at særligt investeringsformidlere vil skulle offentliggøre information

om ESG-faktorer hvis virksomhederne vurderer at de er relevante for virksomhe-

den.

I Danmark er en bredere række finansielle virksomheder underlagt krav om at of-

fentliggøre information om, hvordan de medtager ESG-faktorer i deres overord-

nede investeringsstrategier. Der er dog generelt hverken i dansk ret eller EU-ret

specifikke krav om at tage hensyn til bæredygtighed i et finansielt produkt, en por-

teføljesammensætning eller i et rådgivningsforløb ift. en kunde, eller at der skal of-

fentliggøres information herom.

Retsgrundlaget for den foreslåede forordning er artikel 114 i Traktat om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag skal behandles

og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutnings-

procedure i EU-traktatens artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget indfører en tværgående overordnet ramme for finansielle virksomheders

inddragelse af bæredygtighed i deres aktivitet samt offentliggørelse af information

herom. Rammen er et lidt mere fast supplement til den relativt vage eksisterende

sektorlovgivning på området. Det overlades dog fortsat i høj grad til de finansielle

virksomheder eller evt. efterfølgende lovgivning nærmere at fastlægge, hvordan der

specifikt skal tages højde for bæredygtighed i deres investeringsprocesser mv.

Formålet med forslaget er at skabe klarhed og sikre en sammenhængende tilgang

på tværs af forskellige typer virksomheder i den finansielle sektor i relation til aktiv

stillingtagen til ESG-faktorer og de dermed forbundne risici, samt at oplysninger

om ESG-faktorer integreres i investerings- og rådgivningsprocessen. Dermed skal

investorer og slutbrugere gives bedre muligheder for at træffe investeringsbeslut-

ninger på et informeret grundlag, herunder gøre dem bedre i stand til at forfølge

bæredygtighedshensyn i det omfang de måtte ønske det. I sidste ende er det formå-

let, at disse tiltag understøtter og øger investeringerne i bæredygtige aktiviteter.

Anvendelsesområde

Kommissionens forslag finder anvendelse for en lang række aktører i den finansielle

sektor, bl.a. investeringsselskaber ('fondsmæglerselskaber' i dansk ret), investerings-

forvaltningsselskaber der administrerer investeringsforeninger (såkaldte UCITS),

forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF), firmapensionskasser, udbydere

af pensionsprodukter samt finansielle rådgivere og investeringsrådgivere.

Rådets kompromis ændrer i en vis grad på de omfattede virksomheder. På den ene

side tilføjes enkelte yderligere aktører, såsom kreditinstitutter, der tilbyder porteføl-

jeforvaltning samt europæiske langsigtede investeringsfonde. På den anden side

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

undtages mindre firmapensionskasser fra reglerne. Det overlades endvidere til EU-

landene at bestemme hvorvidt hhv. offentlige pensionsordninger med socialt sigte

(fx ATP) og investeringsselskaber med færre end tre ansatte skal omfattes af reg-

lerne.

Oplysningsforpligtigelser

Kommissionen foreslår, at de omfattede finansielle virksomheder skal udarbejde og

offentliggøre skriftlige

bæredygtigheds-politikker

for, hvordan de generelt inte-

grerer risici ift. ESG i deres investerings- samt rådgivningsprocesser. Med risici ift.

ESG forstås miljø-, sociale- eller governance-hændelser, der kan have en substantiel

negativ effekt på værdien af en given investering. Endvidere skal der oplyses om

hvordan aflønningspolitikker forholder sig til efterlevelsen af ESG-faktorer. Disse

politikker skal offentliggøres på selskabernes hjemmesider og skal løbende opdate-

res. Rådets kompromis indebærer, at virksomhederne skal offentliggøre informa-

tion om deres bæredygtigheds-politikker på deres hjemmeside, men ikke nødven-

digvis offentliggøre hele den skriftlige politik.

Kommissionens foreslår, at fsva.

finansielle produkter,

som udbydes af de om-

fattede finansielle virksomheder, vil potentielle investorer forud for kontraktunder-

skrivelsen skulle oplyses om, i hvilket omfang risici ift. ESG kan have betydning for

afkastet på de udbudte finansielle produkter, hvilke specifikke procedurer og betin-

gelser virksomheden anvender for at integrere ESG i investeringsbeslutningen,

samt hvordan virksomhedens aflønningspolitik er i overensstemmelse med hensyn-

tagen til ESG. Disse bestemmelser gælder generelt alle finansielle produkter. Infor-

mationen vil generelt kunne tilvejebringes via. eksisterende rapporteringsformer, fx

årsrapporter.

Rådets kompromis indebærer, at hvis den finansielle virksomhed vurderer, at risici

ift. ESG ikke er relevant for et finansielt produkt, vil virksomheden på kort og klar

vis skulle informere de potentielle investorer om, hvorfor dette er vurderingen.

Kommissionens foreslår, at der for

bæredygtige finansielle produkter,

dvs. pro-

dukter, der markedsføres som understøttende specifikke mål for bæredygtighed,

skal gælde yderligere oplysningskrav. Virksomheden vil skulle informere om, hvor-

dan og i hvilket omfang det finansielle produkt bidrager til at opnå målet, samt

hvilken metodologi der anvendes til at vurdere dette. Denne information vil gene-

relt skulle gives til potentielle investorer forud for kontraktunderskrivelsen, offent-

liggøres på virksomhedens hjemmeside samt i periodiske rapporter, fx årsrapporter.

De europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (EBA

, ESMA

, EIOPA

) vil skulle

udarbejde tekniske standarder for at specificere disse styrkede oplysningskrav yder-

ligere (som efterfølgende vedtages af Kommissionen som delegerede retsakter).

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens udgangspunkt, men introducerer

en yderligere sondring, ift. om der er tale om beskrivelse af ESG-faktorer som et af

flere elementer i markedsføringsøjemed overfor kunder , eller om der er tale om et

finansielt produkt, der har til primære formål at bidrage til bæredygtighed. Sondrin-

gen er indført for at sikre, at alle markedsføringssituationer dækkes af reglerne. I

visse tilfælde præciserer kompromisforslaget, at investerings- eller forsikringsfor-

midleren kan benytte oplysninger fra den, der har fremstillet det finansielle produkt.

Rådets kompromis fastholder endvidere kravene til udarbejdelse af tekniske stan-

darder, men tilføjer øget hensynstagen til proportionalitet med fokus på korrekt,

tydeligt og enkelt indhold.

Rådets kompromis tilføjer endelig en bestemmelse om, at man ifm. udpegning af

den relevante nationale kompetente myndighed, der skal sikre efterlevelsen af for-

ordningen, som udgangspunkt bør udpege samme myndighed som den, der i for-

vejen fører tilsyn med den pågældende finansielle aktør.

Specifikt vedr. firmapensionskasser

Kommissionen foreslår at ændre direktiv 2016/2341 (IORP-II direktivet) vedr. fir-

mapensionskasser, så Kommissionen får en beføjelser til at vedtage delegerede rets-

akter om ”prudent person-princippet” i relation til inddragelse

af ESG-risici. For-

pligtelsen for disse pensionskasser til at investere i henhold til prudent person-prin-

cippet medfører bl.a., at pensionskasserne skal investere deres aktiver, så de lang-

sigtede interesser for medlems-bestanden som helhed varetages bedst muligt.

Rådets kompromis sletter denne særbestemmelse. De relevante firmapensionskas-

ser vil således blive omfattet af de samme regler, som udvikles iht. de angivne be-

myndigelser til delegerede retsakter i forslaget, som de øvrige finansielle aktører.

Dette har ikke væsentlige implikationer, idet det vil supplere et allerede eksisterende

minimumskrav for firmapensionskasser om at rapportere om inddragelse af ESG-

faktorer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har 14. no-

vember 2018 vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag, og er generelt posi-

tiv over for forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da der er identificeret

stærkt divergerende tilgange i den finansielle sektor, ligesom den eksisterende mar-

kedsbaserede praksis er drevet af forskellige kommercielle prioriteringer. Det er re-

geringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danske investeringsforeninger (UCITS) er reguleret i lov om investeringsforenin-

ger m.v. (LIF), der implementerer UCITS-direktivet.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

Alternative

investeringsfonde (AIF’er) er ikke reguleret eller under tilsyn, men skal

have en forvalter, som har tilladelse som forvalter i medfør af lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven) eller være selvforvaltende. FAIF-

loven implementerer FAIF-direktivet.

Venturekapitalfonde og sociale iværksætterfonde er særlige fondstyper, der fokuse-

rer på at finansiere projekter i opstartsfasen og i mindre virksomheder eller projek-

ter, der understøtter sociale formål. Disse fonde er regulerede direkte i form af for-

ordninger uden yderligere implementering i dansk ret.

Værdipapirhandlere, dvs. fondsmæglerselskaber (investeringsselskaber) og penge-

institutter med tilladelse til at udføre værdipapirhandel, er reguleret af lov om finan-

siel virksomhed (FIL) og underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Alle ovenstående finansielle aktører efterlever allerede krav til transparens og afrap-

portering af investeringsstrategier, herunder oplysninger om medtagelse af ESG-

faktorer i deres overordnede investeringsstrategier.

Finansielle rådgivere og investeringsrådgivere er reguleret i lov om finansielle råd-

givere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Derudover er de også regu-

leret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse.

Finansielle aktører, der udbyder pensionsprodukter, er reguleret af lov om finansiel

virksomhed eller lov om tilsyn med firmapensionskasser og underlagt Finanstilsy-

nets tilsyn. Forhold vedr. firmapensionskassers investeringspolitik, når de indehol-

der hensyntagen til ESG-faktorer, er reguleret i bekendtgørelse om finansielle rap-

porter for firmapensionskasser.

IORP II er derudover aktuelt ved at blive implementeret i en ny lov om firmapen-

sionskasser, og er trådt i kraft den 1. januar 2019, hvori der også vil indgå regler

vedr. ESG-faktorer.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som udgangspunkt vil forordningsforslaget være direkte gældende i Danmark.

Vedtagelse af forslaget forventes at medføre justeringer i lovgivning for at justere

eller tilpasse de eksisterende krav til rapporteringsformater og procedurer for de

finansielle aktører. Derudover skal der sikres rapportering af tilstrækkelige og rele-

vante oplysninger til Finanstilsynet for at føre tilsyn med de nye krav.

Dertil vil bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om finansielle

rapporter for firmapensionskasser skulle ændres. Der vil i høj grad være tale om

justeringer af eksisterende regler for at tage højde for nye kriterier, sikring af pro-

cesser samt afrapporteringskrav ifm. håndtering af ESG-faktorer.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget er en del af EU’s handlingsplan for finansieringen af bære-

dygtig vækst. Handlingsplanen har bl.a. til formål at flytte mere kapital til området

med bæredygtige investeringer for derved at understøtte bæredygtig udvikling.

Reglerne om oplysningsforpligtelser i rådgivningsprocesser forventes at være til

gavn for slutbrugeren og have positive konsekvenser for investorbeskyttelsen. Det

bliver hermed nemmere for slutbrugerne at finde investeringer, der passer til deres

præferencer, da der skabes mere gennemsigtighed om, hvilke virksomheder der ind-

drager ESG-faktorer i deres investeringsbeslutninger og hvordan de gør det.

Herudover forventes offentliggørelsespligterne at være til gavn for konkurrencen

og dermed forbrugerne, eftersom ESG-faktorer fremover kan blive en konkurren-

ceparameter blandt virksomhederne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Generelt må der forventes engangsomkostninger i forbindelse med sektorens til-

pasning til den nye regulering. Desuden vil finansielle aktører generelt skulle etab-

lere hjemmesider, hvis sådanne ikke allerede benyttes. Denne udgift forventes dog

at være begrænset.

Dertil kan der være omkostninger for virksomhederne forbundet med de højere

rapporterings- og rådgivningskrav i forslaget. Det er ikke muligt at estimere de nøj-

agtige beløb, men det forventes, at omkostningerne bliver af et mindre omfang.

For Finanstilsynet kan det potentielt kræve en omprioritering af ressourcer at føre

tilsyn med de nye og mere udførlige krav til finansielle aktørers inddragelse af ESG-

faktorer i deres investerings- og rådgivningsproces samt tilsyn med de nye informa-

tionsforpligtelser.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor. Der henvises til Grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 27. juni 2018 for en nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er i forhandlingerne i Rådet generelt blevet godt modtaget af EU-landene,

der finder det hensigtsmæssigt at understøtte formålet om at skabe en ramme for

stillingtagen til ESG-faktorer såvel som offentliggørelse og formidling af oplysnin-

ger om ESG-faktorer samt indvirkning på investeringer hos både de finansielle ak-

tører såvel som slutbrugerne.

Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og Finans) den 22. januar 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 22/1-19

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget til at styrke rammerne for offentliggørelse af

information om finansielle virksomheder og finansielle produkters hensyntagen til

bæredygtighed. Det skal give brugerne bedre muligheder for at træffe investerings-

beslutninger på et informeret grundlag og i sidste ende bidrage til at forøge investe-

ringerne i bæredygtige aktiver. Regeringen støtter det opnåede kompromis i Rådet,

der overordnet ikke ændrer væsentligt på det oprindelige forslag.

Regeringen støtter, at det generelt er alle relevante finansielle aktører, der har ind-

flydelse på investeringsstrategier eller udbyder investeringsprodukter og giver råd-

givning, som er omfattet af forslaget, så der sikres ens konkurrencevilkår i branchen.

Regeringen støtter derudover, at rapporteringskrav og procedurer generelt er enkle,

i vidt omfang samlet få steder, herunder i høj grad i eksisterende rapporteringskil-

der. Regeringen havde endelig helst set et mindre brug af delegerede retsakter for

nærmere at fastsætte indholdet til kriterier, krav og processer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg