Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3671 - økofin Bilag 1
Offentligt

31. januar 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019

1) Revision af forordningerne vedr. de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder og hvid-

vaskdirektivet

Politisk drøftelse/Generel indstilling

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og KOM(2018)646

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Kommissionens meddelelse om EU-beslutningstagning på skatteområdet

Udveksling af synspunkter

KOM(2019) 8

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Rådskonklusioner om Kommissionens holdbarhedsrapport 2018

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2017

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Retningslinjer for EU-budgettet i 2020

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

Følger

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Dagsordenspunkt 1:

Revision af forordningerne vedr. de europæiske fi-

nansielle tilsynsmyndigheder og hvidvaskdirektivet

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og

KOM(2018)646

1. Resume

Kommissionen fremsatte 20. september 2017 et forslag ("ESA-forslaget") til revision af forord-

ningerne vedr. de tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) for hhv. banker

(EBA), for-

sikring og pension (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) og et forslag, der ændrer en

række specifikke retsakter. Kommissionen fremsatte 12. september 2018 en ændring af ESA-

forslaget i form af en styrkelse af EBA's kompetencer og ressourcer specifikt på hvidvaskområdet

("hvidvaskforslaget"). ESA-forslaget, herunder hvidvaskforslaget, blev senest behandlet på

ECOFIN 22. januar 2019.

ESA-forslaget har til formål at styrke ESA'ernes beføjelser og dermed styrke den ensartede

tilsynspraksis (konvergens) i EU. Det foreslås at centralisere en række tilsynskompetencer di-

rekte hos ESA'erne, navnlig ESMA, og ændre ESA'ernes interne organisering for at styrke

deres beslutningstagning. Derudover foreslår Kommissionen at ændre finansieringen af ESA'erne

i retning af direkte opkrævning fra den finansielle sektor frem for bidrag fra de nationale til-

synsmyndigheder.

Hvidvaskforslaget indebærer en styrkelse af EBA’s kompetencer og ressourcer med det formål at

styrke det europæiske hvidvasktilsyn og bekæmpelse af hvidvask.

Fsva. ESA’erne ændrer formandskabets kompromisforslag store dele af Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget tager i langt højere grad udgangspunkt i den eksisterende organisering af

ESA’erne med målrettede justeringer og tilføjelse

af enkelte nye værktøjer mhp. at sikre ensartet

praksis i EU. Hovedparten af de nye beføjelser, der var foreslået overført til særligt ESMA,

slettes. Den nuværende finansieringsmodel for tilsynsmyndighederne bevares. Fsva. hvidvaskfor-

slaget viderefører kompromisforslaget i det væsentlige Kommissionens forslag.

Der blev 19. december 2018 indgået en generel indstilling vedr. hvidvaskforslaget efter en hurtig

afsluttende proces på teknisk niveau. Fra dansk side tog man i den forbindelse parlamentarisk

forbehold.

Revisionsforslaget vedr. ESA’erne generelt forhandles fortsat i Rådet. Det er endnu

uklart, hvornår der kan opnås enighed herom.

Formandskabet konkluderede på ECOFIN 22. januar 2019, at man vil indlede forhandlinger

med Europa-Parlamentet om hvidvaskforslaget hurtigst muligt og parallelt arbejde videre med

ESA-forslaget mhp. et kompromis i Rådet og efterfølgende forhandlinger med Europa-

Parlamentet. Denne konklusion blev støttet af en stor gruppe af lande, mens enkelte lande fore-

trak at afvente enighed om hele ESA-pakken, inden der indledes trilogforhandlinger. Der er på

den baggrund lagt op til, at ECOFIN den 12. februar 2019 drøfter ESA-forslaget mhp. og

evt. enighed om kompromisforslaget vedr. ESA’erne.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Der er ikke siden forelæggelsen ifm. ECOFIN 22. januar 2019 fremlagt et nyt kompromisfor-

slag på ESA-forslaget.

Regeringen støtter generelt kompromisforslagene om ESA-revision og det opnåede kompromis om

hvidvaskforslaget, som styrker kompetencerne og organiseringen i ESA'erne og styrker bekæm-

pelse af hvidvask på europæisk niveau.

2. Baggrund

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamarbejdet på det

finansielle område i EU i 2011 styrket med etableringen af Det Europæiske Fi-

nanstilsynssystem (ESFS). Systemet består bl.a. af de tre europæiske tilsynsmyn-

digheder

– de såkaldte ESA’er –

for henholdsvis banker (EBA), forsikring og pen-

sion (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) samt de nationale tilsyns-

myndigheder. EU-landes nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet)

er repræsenteret i hver af ESA’erne.

ESA'erne bidrager generelt til at understøtte lovgivningsarbejdet på deres relevan-

te ressortområder i form af bl.a. udarbejdelse af udkast til tekniske standarder og

teknisk rådgivning til Kommissionen. Derudover bidrager de til en mere harmoni-

seret anvendelse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfaringsudvekslin-

ger, ensartede fortolkninger, processer, mv. ESA'erne har på enkelte snævert af-

grænsede områder endvidere direkte tilsynsbeføjelser, herunder ift. kreditvurde-

ringsbureauer (ESMA).

Kommissionens ESA-forslag fra 2017 (der konkret udgøres af tre forslag til æn-

dring af hver af de tre ESA-forordninger

–

for hhv. EBA, ESMA og EIOPA

–

samt et forslag, der samler ændringer til flere retsakter, et såkaldt ”omnibusfor-

slag”) lægger op til en omfattende revision, der også involverer ændringer af en

række sektorlove vedrørende finansielle markeder (MiFID II og MiFIR), pension

og forsikring (Solvens II), prospekter (prospekt-forordningen) og finansielle

benchmarks (benchmark-forordningen) såvel som forordningerne for europæiske

fonde inden for venturekapital (EuVECA), sociale iværksættere (EuSEF) og lang-

sigtede investeringer (ELTIF).

ESA revisionsforslaget indgår ifølge Kommissionen i arbejdet med udvikling af en

kapitalmarkedsunion i EU omfattende alle EU-lande.

Kommissionens forslag fra 2018 til revision af ESA-forslaget fsva. hvidvaskområ-

det skal ifølge Kommissionen ses i lyset af en række alvorlige sager på hvidvask-

området i flere EU-lande, herunder Danmark. EU-landene har i dag med hvid-

vaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgiv-

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige tiltag på det finansielle område, som alle har til formål at

skabe mere velfungerende og integrerede kapitalmarkeder i EU til gavn for vækst og beskæftigelse.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

ningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask. EU’s hvidvaskregler bygger i høj

grad på implementering af anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF).

Retsgrundlaget for alle forslagene er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag behandles og vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at ændre rammevilkårene for Det Europæiske Finanstil-

synssystem, særligt EBA, EIOPA og ESMA. Dette sker i lyset af de seneste æn-

dringer af den finansielle lovgivning og markedsforhold, arbejdet med udvikling af

kapitalmarkedsunionen og i lyset af UK’s kommende udtræden af EU (Brexit).

Kommissionen ønsker, at ESA'erne har de nødvendige beføjelser, struktur samt

tilstrækkelig finansiering for at kunne styrke den ensartede tilsynspraksis (konver-

gens) i EU. Særligt ESMA tilføres med Kommissionens forslag en række yderlige-

re kompetencer fra de nationale tilsynsmyndigheder, hvilket Kommissionen be-

grunder med ambitionen om at styrke arbejdet med at etablere en kapitalmarkeds-

union i EU. Kommissionens forslag har desuden til formål at styrke det europæi-

ske hvidvasktilsyn og bekæmpelse af hvidvask af penge.

Forslagets forskellige elementer behandles nedenfor i prioriteret uddrag, inklusiv

ændringerne i formandskabets kompromisforslag ift. Kommissionens forslag.

Tabel 1 nedenfor sammenfatter Kommissionens forslag og Rådets kompromis.

I. Øgede kompetencer

Forslaget lægger op til at tilføre ESA'erne en række nye direkte tilsyns-

kompetencer samt øge kompetencerne på eksisterende områder. En række af

Kommissionens forslag vedr. øgede kompetencer til ESA’erne er slettet i sin hel-

hed i Rådets kompromisforslag, hvilket betyder, at der på disse områder ikke er

lagt op til ændringer af den eksisterende lovgivning. Disse er overvejende beskre-

vet i bilag 1. Følgende redegørelse vedrører primært de dele af forslaget, som i

større eller mindre udstrækning er bevaret i Rådets kompromisforslag:

Opdateret anvendelsesområde for ESA'erne.

Anvendelsesområdet for

ESA'erens kompetencer udvides til en række retsakter, som er vedtaget efter

tilsynsmyndighedernes oprettelse på områder, hvor ESA'erne i forvejen har

visse kompetencer eller områder, der naturligt hører under deres respektive

ressortområde

. Der er således ikke tale om, at ESA'erne med opdateringen af

anvendelsesområdet får nye kompetencer (se dog fsva. ESMA afsnittet her-

FATF er et internationalt organ, der udarbejder globale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Danmark er, som en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vurderinger af nationale

regler for og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

Det drejer sig for EBA om: forbrugerkreditdirektivet, indskydergarantidirektivet, forordningen om grænseoverskridende

betalinger, fjerde hvidvaskdirektiv og pengeoverførselsforordningen, betalingstjenestedirektivet og SSM-forordningen. For

ESMA drejer det sig om: direktivet om alternative investeringsforeninger, regnskabsdirektivet og forordningen om interna-

tionale regnskabsstandarder (IFRS). For EIOPA drejer det sig om: direktivet om ansvarsforsikring af motorkøretøjer.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

under). ESA’ernes kompetencer vil med forslaget fortsat være afgrænset til

dem, som er fastlagt i de allerede vedtagne retsakter.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

For ESMA’s vedkommende foreslår Kommissionen dog en udvidelse af hid-

tidige kompetencer på områder, der også var reguleret, da ESA'erne blev op-

rettet, i relation til regnskabsdirektivet og forordningen om internationale

regnskabsstandarder (IFRS).

Kompromisforslaget

sletter de foreslåede nye beføjelser til ESMA.

B. Eksplicit tilføjelse af

forbrugerbeskyttelse, FinTech og bæredygtig finan-

siering

som en del af de generelle overvejelser og hensyn, som ESA'erne skal

tage i betragtning ifm. deres virke.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

Udvide ESMA’s direkte tilsynskompetencer.

I dag fører ESMA alene di-

rekte tilsyn med kreditvurderingsinstitutter og handelsregistre vedr. derivater.

Med forslaget er der lagt op til at give ESMA beføjelser på en række yderligere

områder, hvor Kommissionen vurderer, at der i særlig grad er tale om aktivite-

ter, der har grænseoverskridende karakter, der er vigtige for det indre marked

eller som angår forhold vedr. tredjelande.

Beføjelserne indebærer konkret tilladelser/godkendelser samt forskellige til-

synsmæssige aktiviteter, herunder bl.a. øget adgang til at indhente informatio-

ner hos de relevante aktører, ret til at få adgang til deres lokaler til bl.a. inspek-

tioner og til at pålægge administrative bøder.

ESMA foreslås tildelt beføjelser på følgende områder:

Udvalgte finansielle benchmarks

: i) tredjelands-benchmarks og ii) så-

kaldt ”kritiske benchmarks”

, herunder potentielt det danske rentebench-

mark CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate).

Visse prospekter

: i) tredjelands-prospekter, ii) prospekter for visse typer

af finansielle instrumenter

og iii) prospekter for virksomhed inden for

Med EMIR2-forslaget er der lagt op til også at inkludere centrale modparter fra tredjelande på denne liste.

Et benchmark er et indeks, der bliver brugt som reference-pris i finansielle kontrakter. Et eksempel er rente-benchmarket

CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate).

”. Et benchmark er kritisk, hvis den samlede værdi af de finansielle instrumenter og kontrakter, der prisfastsættes på

baggrund af benchmarket, overstiger 500 mia. euro. For et benchmark lige under denne tærskelværdi (mellem 400 og 500

mia. euro.) skal det ud fra nogle kvalitative kriterier vurderes, om benchmarket er kritisk. Der er endelig mulighed for, at

tilsynsmyndighederne i det enkelte hjemland for et givent benchmark under visse omstændigheder kan udpege et bench-

mark som kritisk i hjemlandet (nationalt kritiske benchmark).

Et prospekt skal udarbejdes og godkendes for at foretage et udbud af værdipapirer til offentligheden, eller søge værdipai-

rer optaget til handel på et reguleret marked (som NASDAQ OMX). Prospektet er et dokument, der indeholder informati-

on for at give en potentiel investor et retvisende billede af en udsteder/udbyders økonomiske forhold og oplysninger om

betingelserne, der gælder for salget af værdipapirerne.

Konkret omhandler det såkaldte

”non-equity”-værdipapirer,

der udgør andre typer værdipapir end aktier, ofte obligationer

og ”asset backed securities” (ABS) (sekuritiseringer), som oftest er obligationer, udstedt med sikkerhed i en pulje af lån, fx

til virksomheder, eller hvor indtægterne stammer fra andre aktiver end almindelige lån

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

følgende områder: a) ejendomme, b) mineraler c) forskningsbaserede virk-

somheder og d) shipping.

Alternative EU-investeringsfonde

for venturekapital (EuVECA), socia-

le iværksættere (EuSEF) og langsigtede investeringer (ELTIF).

4. Tilsyn med visse

udbydere af datarapporteringstjenester

ligesom

modtagelse af transaktionsindberetninger fra hele EU centraliseres hos

ESMA.

5. Muligheder for, at ESMA vil kunne

forbyde finansielle produkter

og el-

ler instrumenter.

Kompromisforslaget

forslår at slette alle disse nye beføjelser undtagen to: 1)

tilsyn med en enkelt type udbyder af datarapporteringstjenester (konkret udbydere

af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’er)) og 2) tilsyn med kritiske

benchmarks (undtagen nationalt kritiske benchmarks). Det er ikke forventningen,

at CIBOR vil falde over tærsklen for kritiske benchmarks. CIBOR vil derfor i

udgangspunktet alene kunne udpeges som national kritisk benchmark. Ændrin-

gerne af forslaget medfører, at denne udpegning vil være en kompetence for de

danske tilsynsmyndigheder (Finanstilsynet) frem for ESMA.

Ændringerne medfører også, at det store antal årsværk, der i Kommissionens for-

slag var forslået tilført særligt ESMA vil kunne nedbringes markant. Da der med

Rådets kompromisforslag ikke er lagt op til en ændring af finansieringsmodellen,

som Kommissionen havde foreslået (se bilag 1), skal eventuelle tilførte ressourcer

vedtages i de almindelige budgetforhandlinger.

D. Nye, udvidede kompetencer til ESA'erne ift. fastlæggelse af treårige

detalje-

rede tilsynsstrategier og -arbejdsprogrammer,

som de nationale tilsyns-

myndigheder i vid udstrækning skal følge i deres årlige nationale strategier.

Udkast til de nationale tilsynsstrategier indsendes til ESA'erne før endelig ved-

tagelse mhp. at kunne vurdere, hvorvidt de i al væsentlighed er i overens-

stemmelse med ESA'ernes strategi og program. Samtidig skal de nationale til-

synsmyndigheder løbende redegøre for, at de i deres tilsynsaktiviteter efterle-

ver prioriteterne i ESA'ernes tilsynsstrategier. Systemet adskiller sig fra i dag,

hvor ESA'ernes tilsyns- og arbejdsprogrammer alene ventes at blive taget med

i overvejelserne i den nationale planlægning af tilsynsarbejdet.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag, idet der alene

foreslås, at ESA'erne i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder kan fast-

lægge to tværgående prioriteter, som alle nationale tilsynsmyndigheder skal tage

hensyn til i deres planlægning, uden at lægge op til væsentlige kompetencer til

En alternativ investeringsfond er en enhed, der rejser kapital fra en række investorer mhp. at investere denne kapital efter

en defineret investeringspolitik og hvor ejere af andele i enheden, som en kollektiv gruppe ikke har nogen daglige beføjelser

eller kontrol over enheden. En typisk alternativ investeringsfond vil være en kapitalfond (private equity fond), venturekapi-

talfond eller en hedgefond.

Dataindberetningstjenester håndterer transaktioner med finansielle instrumenter, som er optaget til handel på en mar-

kedsplads, uanset om transaktionen finder sted på eller uden for markedspladsen.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

ESA'erne ift. opfølgning og overvågning af tilsynsstrategier og arbejdsprogram-

mer.

E. En ændring af metoden for

evaluering af de nationale tilsynsmyndigheder

(såkaldte ”peer reviews”), så evalueringerne fremover vil

skulle foretages af

ansatte i ESA'erne i en dertil nedsat komité og uafhængigt af eksperter fra de

øvrige nationale tilsynsmyndigheder. I dag foretages ”peer reviews” af natio-

nale eksperter fra tilsynsmyndighederne.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag, idet man ven-

der tilbage til at anvende den nuværende struktur med udgangspunkt i, at evalue-

ringer foretages af eksperter fra de nationale tilsynsmyndigheder med deltagelse af

ansatte fra ESA'erne (i et såkaldt peer-review-udvalg) samt et formål om sammen-

ligning af systemer. Peer-review-udvalgets evalueringsrapporter skal ifølge kom-

promisforslaget som noget nyt ift. gældende regler offentliggøres.

F. Øgede forpligtelser og beføjelser til ESA'erne fsva.

ækvivalensvurderinger,

dvs. vurderinger af hvorvidt et tredjeland har regler, der svarer til EU-reglerne,

hvorved virksomheder i tredjelandet kan få adgang til EU, og virksomheder i

EU kan få adgang til tredjelande. ESA'erne foreslås i større grad inddraget i

selve ækvivalensvurderingen og i særdeleshed i det opfølgende arbejde (efter

at et givent tredjeland har fået en positiv ækvivalensvurdering) i form af lø-

bende overvågning af udviklingen i tredjelandet. I dag varetages denne opføl-

gende overvågning af Kommissionen, men i et omfang, som Kommissionen

selv anser for utilstrækkeligt.

Kompromisforslaget

fastholder generelt Kommissionens forslag med præcise-

ringer af typen af opgaver, som ESA'erne skal udføre, herunder at der kan tages

en risikobaseret tilgang til udvælgelse og monitorering af relevante tredjelande, så

der ikke skal foretages generel markedsovervågning af alle tredjelande.

G. Udvidelse af ESA'ernes rolle ifm.

tvistløsning

(dvs. uenigheder mellem nati-

onale tilsynsmyndigheder), så ESA'erne fx i øget omfang end i dag kan agere

på eget initiativ og stille krav om, at nationale tilsynsmyndigheder ændrer eller

trækker beslutninger tilbage.

Kompromisforslaget

fastholder Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget

indsætter desuden som noget nyt ift. Kommissionen for-

slag eksplicitte bestemmelser om såkaldt ”Spørgsmål og Svar". Dette tilsynsmæs-

sige redskab benyttes allerede i dag til på hurtig vis at offentliggøre information (i

form af konkrete spørgsmål og svar på et nærmere område), der hjælper med ens-

artet praksis og anvendelse af EU-regler, som de nationale tilsynsmyndigheder har

efterspurgt. Konkret kan enhver fysisk eller juridisk person, herunder finansielle

virksomheder og nationale tilsynsmyndigheder, stille et spørgsmål til fortolknin-

gen eller implementeringen af EU-reglerne, som ESA'erne kan besvare offentligt i

ikke-juridiske bindende svar. Hidtil har der ikke været nogen formelle rammer for

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

dette instrument, som alene har udviklet sig som en praktisk foranstaltning uden

at være nævnt i ESA-forordningerne. Der lægges med kompromisforslaget op til

at fastlægge mere formelle rammer for brugen af Spørgsmål og Svar, herunder fx

krav om involvering af interessentgrupper (finansielle virksomheder og repræsen-

tanter for forbrugere, investorer mv.), udførelse af offentlig høring og revisions-

klausul, som ikke findes i dag.

Kompromisforslaget indfører desuden som noget nyt et krav om at informere

EIOPA og værtslande om grænseoverskridende aktiviteter hos forsikringsselska-

ber. Der indføres også krav om, at der nedsættes samarbejdsgrupper mellem in-

volverede landes myndigheder for at øge informationsudveksling vedr. grænse-

overskridende aktiviteter og tegn på forringelser eller risici ifm. forsikringsselska-

bers tilstand.

II. Intern organisering af ESA'erne

Kommissionens forslag lægger op til væsentlige ændringer i den interne struktur

og kompetencefordeling i de tre ESA’er.

ESA'erne er i dag organiseret med et Tilsynsråd (”Board of Supervisors”) for hver

europæisk tilsynsmyndighed, hvor højtstående repræsentanter fra alle 28 nationale

tilsynsmyndigheder er repræsenteret, samt et Styrelsesudvalg (”Management

Board”), der forbereder visse beslutninger til godkendelse i Tilsynsrådet, herunder

arbejdsprogrammer og budget.

jf. bilag 2.

Kommissionens forslag indebærer følgende centrale ændringer af den nuværende

organisering af ESA’erne:

Oprettelse af en uafhængig direktion (”Executive Board”)

på fuld tid til

afløsning af det eksisterende Styrelsesudvalg og den administrerende direktør.

Den uafhængige direktion skal bestå af formanden for den pågældende euro-

pæiske tilsynsmyndighed og et antal fuldtidsmedlemmer (tre i hhv. EBA og

EIOPA og fem i ESMA) samt Kommissionen, der deltager uden stemmeret.

Direktionen skal forberede arbejdet i Tilsynsrådet og får tildelt ret til at udtale

sig og lave forslag til alle emner, der behandles i Tilsynsrådet. Direktionen skal

ligeledes forberede alle beslutninger vedr. tilsynsmæssige forhold.

Herudover tildeles direktionen en række enekompetencer (som før lå i Til-

synsrådet, hvor alle de nationale repræsentanter deltager), herunder ift. sager

vedrørende anvendelse af EU-retsakter, tvistløsning, uafhængige evalueringer,

bødeudstedelse, stresstest, forhold vedr. delegation og outsourcing til tredje-

lande samt udarbejdelse og evaluering af tilsyns- og arbejdsprogrammer. På

disse områder vil Kommissionens forslag dermed medføre, at Tilsynsrådet

–

og dermed de nationale tilsynsmyndigheder

–

ikke længere vil have de pågæl-

dende kompetencer. Kravet om repræsentation fra EU-lande uden for det

styrkede banksamarbejde i EBA, som aktuelt gælder i EBA’s Styrelsesudvalg,

genfindes ikke i Kommissionens forslag fsva. en direktion for EBA.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

B. Sammensætningen af Tilsynsrådet ændres

til også at inkludere bl.a. alle

medlemmer af den uafhængige direktion samt en række medlemmer uden

stemmeret, herunder ECB (fsva. EBA og ESMA). ECB deltager i dag i mø-

derne i Tilsynsrådet hos EBA, men ikke hos ESMA.

Det dobbelte flertal bibeholdes

hos

EBA’s Tilsynsråd, men suppleres af et

generelt tilstedeværelseskrav (for både lande som deltager og ikke deltager i

det styrkede banksamarbejde). Dobbelt flertal betyder, at vedtagelse af en be-

slutning kræver

dels

et flertal blandt alle EU-lande samlet set og

dels

et simpelt

flertal blandt både eurolandene og ikke-eurolande hver for sig. Det dobbelte

flertal finder ifølge Kommissionens forslag ikke længere anvendelse for de

områder, hvor den uafhængige direktion har enekompetence, da disse beslut-

ninger ikke længere træffes i Tilsynsrådet.

Styrket rolle for ESA'ernes interessentgrupper

(finansielle virksomheder

og repræsentanter for forbrugere, investorer mv.) ift. f.eks. at påpege overtræ-

delse af ESA'ernes mandat ved udstedelse af henstillinger.

Kompromisforslaget

ændrer væsentligt i Kommissionens forslag om den interne

organisering (punkt A-D). Forslaget til en uafhængig direktion med enekompeten-

cer fjernes, og der lægges op til grundlæggende at fastholde den eksisterende or-

ganisationsstruktur og kompetencefordeling ift. Tilsynsrådet og Styrelsesudvalget.

Repræsentationen i Styrelsesudvalget ændres dog således, at fem medlemmer

kommer fra de nationale tilsynsmyndigheder, mens der tilføjes to uafhængige

medlemmer, hvor udvalget i dag består af en administrerende direktør uden

stemmeret og af seks valgte medlemmer fra Tilsynsrådet (dvs. fra nationale til-

synsmyndigheder i EU-landene). Styrelsesudvalget skal derudover som noget nyt

indstille til beslutninger i Tilsynsrådet på enkelte områder (evaluering af nationale

tilsynsmyndigheder, sager vedrørende anvendelse af EU-retsakter og tvistløsning),

der vedtages med mindre et flertal i Tilsynsrådet modsætter sig i en skriftlig pro-

cedure og kræver punktet drøftet på et fysisk møde. I dag indstiller hverken Sty-

relsesrådet eller andre instanser forslag til vedtagelse i Tilsynsrådet. Det dobbelte

flertal i EBA er fortsat bevaret som i Kommissionens forslag. Interessentgrupper

styrkes på en række områder, fx ifm. udarbejdelse af Spørgsmål og Svar, men den

eksplicitte kompetence til at påpege overtrædelse af mandater slettes.

III. Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

Forslaget vil overordnet styrke EBA’s rolle ift. anti-hvidvask,

etablere et perma-

nent hvidvaskudvalg, samt gennemføre mindre ændringer til fjerde hvidvaskdirek-

tiv for at sikre overensstemmelse mellem hvidvaskdirektivet og ændringerne i

EBA-forordningen.

Det foreslås at øge EBA’s beføjelser og ansvar ift.

centraliseret indsamling af data

svagheder i brugen af hvidvask-reglerne igennem en central database, udarbejdelse

af fælles europæiske standarder for tilsyn med hvidvask og terrorfinansiering samt

overvågning og vurdering af udvikling inden for hvidvaskrisici på de finansielle

markeder.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Beføjelser til bekæmpelse af hvidvask,

som i dag findes hos EBA, ESMA og EIOPA,

samles hos EBA. EBA skal herefter fungere som primær EU-tilsynsmyndighed

for bekæmpelse af hvidvask og gå forrest i arbejdet for at sikre integritet, gennem-

sigtighed og sikkerhed i de finansielle systemer.

EBA skal desuden spille en rolle

ift. samarbejdet og kontakt med tredjelandsmyndigheder

tilfælde af grænseoverskridende sager om hvidvask eller terrorfinansiering, som

involverer tredjelande.

Det foreslås, at EBA skal fremme

konvergens af tilsynsprocesser

mellem nationale

myndigheder gennem jævnlige undersøgelser af de nationale myndighederes virke

på området. Såfremt EBA finder alvorlige mangler i de nationale tilsyn, skal dette

meddeles i en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Endvidere foreslås det, at der bliver etableret et

permanent udvalg til bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering,

som skal ledes af EBA og have deltagelse af nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder, de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder (EIOPA

og ESMA), ECB, Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) og Kommissio-

nen. Udvalget har til opgave at forberede og koordinere nødvendige initiativer til

bekæmpelse af hvidvask.

For så vidt angår konkrete tilfælde, hvor EBA finder indikationer på væsentlige

overtrædelser af EU's hvidvasklovgivning eller den nationale implementering her-

af, gives EBA

adgang til at anmode de nationale myndigheder (i Danmark Finanstilsynet) om

1) at efterforske mulige tegn på overtrædelser

2) at overveje at pålægge den pågældende finan-

sielle aktør sanktioner,

eller

3) at overveje at vedtage en afgørelse rettet mod den pågældende

finansielle aktør,

der pålægger aktøren at træffe alle nødvendige foranstaltninger for

at opfylde aktørens forpligtelser. Såfremt den nationale myndighed uberettiget

afslår at efterkomme en anmodning fra EBA, kan EBA vælge at

påbegynde en under-

søgelse vedr. evt. brud på anvendelse af EU-retten

og som et sidste skridt vedtage en

afgø-

relse rettet mod den pågældende finansielle aktør

med henvisning til lige konkurrencevil-

kår på det indre marked eller sikring af det finansielle systems funktion og integri-

tet. Før en endelig afgørelse træffes, skal Kommissionen have udtalt sig, og afgø-

relsen må ikke være i strid med Kommissionen udtalelse.

Endelig foreslås enkelte

ændringer til hvidvaskdirektivet,

der primært handler om at

sikre konsistens mellem forslagets tekst og teksten i hvidvaskdirektivet. Derud-

over lægges op til, at Kommissionens rapport om vurdering af risici for hvidvask

og finansiering af terrorisme i EU, der udarbejdes hvert andet år, som noget nyt

offentliggøres. I dag udarbejder Kommissionen en sådan rapport til Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet, men den offentliggøres ikke.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Der foretages

dog en række præciseringer for at afgrænse EBAs opgaver og centraliseret ind-

samling af data, der alene angår situationer med tegn på

alvorlige

mangler i hvid-

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

vasksystemet. Det gøres også klart, at udvikling af standarder mv. ikke skal genta-

ge men supplere internationalt arbejde foretaget af f.eks. FATF og sikre informa-

tionsdeling i EU. Af hensyn til, at bekæmpelsen af hvidvask ikke begrænses til

bankområdet (EBA), indskærpes det med forslaget, at EIOPA og ESMA skal

fastholde relevante kompetencer på det tilsynsmæssige ressortområde, herunder

på hvidvaskområdet. ESMA og EIOPA gives desuden bedre mulighed for at bi-

drage med deres erfaringer inden for hvidvaskområdet til EBA’s arbejde og be-

slutningstagning, herunder i det permanente hvidvaskudvalg.

Tabel

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Sammenfatning af ESA-pakken

–

Kommissionens forslag og Rådets kompromisforslag

ESA-forslaget

gede kompetencer

Opdatering af ESA'ernes anvendelsesom-

råde til at omfatte retsakter vedtaget siden

myndighedernes oprettelse samt for ESMA

udvidede kompetencer på områder, der

også var reguleret, da ESA'erne blev opret-

tet (på regnskabsområdet).

Forbrugerbeskyttelse mv.

Forbrugerbeskyttelse, FinTech og bære-

dygtig finansiering skal tages i betragtning

ifm. ESA'ernes virke.

Udvidelse af ESMA’s direkte tilsynskompe-

ESMA’s direkte tilsynskompe-

tencer

tencer på følgende områder: finansielle

benchmarks, prospekter, alternative EU-

investeringsfonde og datarapporteringstje-

nester.

Styrket rolle for EIOPA ifm. godkendelse af

forsikringsselskabers interne modeller til

beregning af kapitalkrav.

Nye kompetencer til ESA’erne vedr. dele-

gation og outsourcing af finansielle virk-

somhedens aktiviteter.

Nye beføjelser slettes undtagen for

én

type datarapporteringstjeneste

samt for kritiske benchmarks.

Nye beføjelser til ESMA slettes,

men generelle udvidelse af anven-

delsesområdet til nye retsakter

fastholdes for både EBA, EIOPA og

ESMA.

Fastholdelse af Kommissionens

forslag.

Kommissionens forslag

Rådets kompromisforslag

ESA’erne anvendelsesområde

EIOPA’s kompetencer vedr.

forsikringsselskaber

ESA’erne kompetencer vedr.

delegation og outsourcing mv.

Sletning af Kommissionens forslag.

Begrænsning til at ESA'erne sam-

men med de nationale tilsynsmyn-

digheder kan fastlægge to priorite-

ter, som de nationale tilsynsmyndig-

heder skal tage hensyn til, uden

væsentlige kompetencer til ESA'er-

ne ift. opfølgning og overvågning af

strategier og arbejdsprogrammer.

Tilsynsstrategier mv.

Nye, udvidede kompetencer til ESA'erne

fsva. fastlæggelse af treårige detaljerede

tilsynsstrategier og

–arbejdsprogrammer.

Evaluering af nationale tilsyns-

myndigheder

Evalueringer af de nationale tilsynsmyndig-

heder på udvalgte områder (såkaldte

”peer

reviews”), skal foretages af ansatte i ESA'-

erne.

Øgede

forpligtelser og beføjelser til ESA'er-

ne fsva.

ækvivalensvurderinger.

Øget

mulighed for dataindsamling direkte

hos finansielle virksomheder og for at give

bøder, fx hvis institutterne leverer utilstræk-

kelige eller misvisende oplysninger.

Udvidelse af ESA'ernes rolle ifm. tvistløs-

ning, så ESA'erne fx i højere grad end i dag

Ændres

så det i langt højere grad

ligner den nuværende struktur, hvor

evalueringer foretages af eksperter

fra nationale tilsynsmyndigheder

sammen med ansatte fra ESA'erne.

Fastholdelse af Kom’s forslag med

justeringer, der gør forpligtelser og

beføjelser mere målrettede.

Ækvivalensvurderinger

Dataindsamling

Sletning af Kommissionens forslag.

Tvistløsning

kan agere på eget initiativ og stille krav om,

at nationale tilsynsmyndigheder

ændrer

eller trækker beslutninger tilbage.

Fastholdelse af Kommissionens

forslag.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

II. Intern organisering af

ESA

’

erne

Oprettelse af en uafhængig direktion til

Oprettelse af uafhængig direk-

tion

afløsning af det eksisterende Styrelsesud-

valg og den administrerende direktør.

Forslaget slettes, og der lægges

generelt op til at beholde den eksi-

sterende organisationsstruktur.

Forslaget slettes, og der lægges

generelt op til at beholde den eksi-

sterende organisationsstruktur.

Repræsentationen i Styrelsesudval-

get

ændres:

fem medlemmer kom-

mer fra nationale tilsynsmyndighe-

der, mens der tilføjes to uafhængige

medlemmer (udvalget består i dag

af en adm. direktør uden stemmeret

og af seks medlemmer fra de natio-

nale tilsynsmyndigheder).

Dobbelt flertal (dvs. for lande

som deltager ikke deltager i

bankunionen)

Det dobbelte flertal bibeholdes hos EBA’s

Tilsynsråd, men suppleres af et generelt

tilstedeværelseskrav.

Styrket rolle for ESA'ernes interessentgrup- Interessentgrupper styrkes på en

per (finansielle virksomheder, repræsentan- række områder, men kompetencen

ter for forbrugere, investorer mv.) fsva. fx at

til at påpege overtrædelse af man-

påpege overtrædelse af ESA'ernes mandat.

dater slettes.

EU-budgettet skal højest bidrage med 40

Forslaget slettes. Den nuværende

finansieringsmodel fastholdes, dog

med mulighed for gebyropkrævning

på særanmodninger fra nationale

tilsynsmyndigheder.

Fastholdelse af Kommissionens

forslag.

Sammensætningen af Tilsynsrådet

ændres

Sammensætning af Tilsynsrå-

det

til også at inkludere alle medlemmer af den

uafhængige direktion samt en række med-

lemmer uden stemmeret, herunder ECB.

Styrket rolle for ESA’ernes

interessenter

ndring finansieringsmodel

pct. af finansieringen af ESA’erne og

mindst 60 pct. skal som noget nyt finansie-

res direkte af sektoren (frem for via de

nationale tilsynsmyndigheder).

III. Hvidvask

Øgede

beføjelser til EBA ift. indsamling af

data om svagheder i brugen af fælles stan-

darder for hvidvaskbekæmpelse, overvåge

markedsudvikling og styrket rolle ift. sam-

arbejdet med tredjelandsmyndigheder i

grænseoverskridende sager om hvidvask.

Beføjelser til bekæmpelse af hvidvask hos

EBA, ESMA og EIOPA samles hos EBA.

Etablering af permanent udvalg til bekæm-

pelse af hvidvask, ledet af EBA mhp. at

forberede og koordinere nye hvidvaskbe-

kæmpelsesinitiativer samt fælles database

indsamling og udveksling af informationer

mellem tilsynsmyndigheder.

Beføjelse til at EBA til at gennemføre jævn-

lige undersøgelser til at fremme konver-

gens af tilsynsprocesser mellem nationale

myndigheder.

Mulighed for EBA til i tilfælde af væsentlige

overtrædelser af EU's hvidvasklovgivning at

anmode de nationale myndigheder om at

efterforske mulige tegn på overtrædelser og

at overveje at pålægge den finansielle aktør Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag.

sanktioner, eller at overveje at vedtage en

afgørelse rettet mod den finansielle aktør.

Mulighed for at EBA som et sidste skridt

kan vedtage en afgørelse rettet mod den

pågældende finansielle aktør.

Fastholdelse af Kommissionens

forslag

Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag. ESMAs og EIOPAs

rolle styrkes i det nedsatte udvalg

mhp. at indsatsen ikke begrænses

til bankområdet (EBA). EIOPA og

ESMA fastholder relevante tilsyns-

kompetencer, herunder på hvid-

vaskområdet.

Generel fastholdelse af Kommissio-

nens forslag

Kilde: Kommissionens forslag til ESA-revision og hvidvaskforslaget samt kompromisforslag herom.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene.

Europa-Parlamentet fastlagde ved afstemning i Økonomi- og Valutaudvalget

(ECON) sin holdning til ESA-pakken, herunder hvidvaskforslaget, 10. januar

2019. Europa-Parlamentets kompromis er på centrale områder langt tættere på

Kommissionens forslag end på Rådets forslag. Europa-Parlamentet fastholder

således bl.a. Kommissionens forslag om en uafhængig direktion med enekompe-

tencer på enkelte områder (sager vedrørende anvendelse af EU-retsakter, tvistløs-

ning, uafhængige evalueringer af tilsynsmyndighederne). Ligeledes fastholder Eu-

ropa-Parlamentet i et vist omfang Kommissionens tildeling af direkte tilsynskom-

petencer til ESMA. Der lægges således op til at, at ESMA får direkte kompetencer

fsva. tredjelands- og kritiske (inklusiv nationalt udpegede) benchmarks, enkelte

prospekter, herunder tredjelands-prospekter og prospekter for visse typer af fi-

nansielle instrumenter samt for visse udbydere af datarapporteringstjenester.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten om at sikre et mere integreret og velfunge-

rende indre marked ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af EU-landene, hvis de

handler uafhængigt af hinanden på baggrund af landenes forskellige tilsynspraksis.

Kommissionen angiver, at de sektorområder, der foreslås overført til særligt ES-

MA’s direkte tilsynskompetence i deres natur er grænseoverskridende aktiviteter

uden særlig tilknytning til nationale markeder, ligesom styrkelse af den ensartede

tilsynspraksis bedst opnås ved centralisering af opgaverne hos ESMA. Dertil

fremhæver Kommissionen formålet om at forhindre ulige konkurrence, uhen-

sigtsmæssig ”forumshopping” (hvor virksomheder vælger at oprette sig eller sælge

værdipapirer i EU de steder, hvor regler og tilsyn vurderes som mest lempelige)

som begrundelse for behovet for EU-regulering. Kommissionen anfører på den

baggrund, at nærhedsprincippet er opfyldt.

Kommissionen anfører, at formålet med hvidvask-delen af forslaget om at for-

bedre tilsyn, samarbejde mellem kompetente myndigheder og øge effektiviteten i

anvendte kompetencer og ressourcer til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring og derigennem styrke det indre marked ikke kan nås af EU-landene på egen

hånd.

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet i lyset af formålet om at skabe mere effektive finansielle markeder, styrke mar-

kedsintegrationen, den finansielle stabilitet, sikre lige konkurrencevilkår og styrke

bekæmpelsen af hvidvask på tværs af EU-lande.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil indebære behov for ændringer af dansk lovgivning,

jf. bilag 3.

Det

gælder bl.a. lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed. Kompromis-

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

forslaget vil medføre færre ændringer end Kommissionens forslag, da en række af

elementerne i forslagene vil bortfalde.

Økonomiske

konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens udkast til ESA-forslag vil ikke i sig selv medføre konsekvenser

for EU’s budget og dermed de danske

statsfinanser, idet der med forslaget ikke

lægges op til at tilføre yderligere midler fra EU-budgettet til ESA'erne. De natio-

nale tilsyn vil blive forpligtet til at udveksle data og oplysninger med EBA på

hvidvaskområdet, men udgifter i denne forbindelse ventes at være minimale.

Eventulle udgifter til Finanstilsynet forbundet hermed dækkes af den finansielle

sektor. Da der med kompromisforslaget ikke er lagt til at ændre den eksisterende

finansieringsmodel vil forslaget ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kompromisforslaget vurderes ikke at ville have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser. I det omfang justeringerne understøtter mere effektive, stabile og

integrerede kapitalmarkeder samt mindske risikoen for hvidvask og øvrig finansiel

kriminalitet kan der være positive samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens udkast til ESA-forslag vurderes at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser, herunder de foreslåede ændringer til finansieringsmodellen. Da der

med kompromisforslaget ikke er lagt op til at ændre den eksisterende finansie-

ringsmodel, og da omfanget af tilførte beføjelser til ESA'erne er begrænset, vurde-

res de erhvervsøkonomiske konsekvenser at være begrænsede.

Hvidvaskforslaget forventes ikke at have betydelige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

8. Høring

ESA revisionsforslaget har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den

finansielle sektor med frist for bemærkninger den 11. oktober 2017. Forslaget

vedr. hvidvask har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger den 27. september 2018. For beskrivelse af

høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotaterne om forslaget. Kritikken

fremført af Kommissionens forslag i nogle af høringssvarene vurderes i vidt om-

fang adresseret i Rådets kompromisforslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet besluttede i løbet af december 2018 at splitte forhandlingerne om

det samlede forslag op, og EU-landene støttede på Coreper 19. december 2018 en

generel indstilling om hvidvaskforslaget, der i det væsentlige viderefører Kommis-

sionens forslag drøftet på ECOFIN 2. oktober 2019. Ift. resten af forslaget (ESA-

forslaget) har der generelt været stor skepsis over for Kommissionens forslag,

mens der ventes generel opbakning til kompromisforslaget. Der er dog lande, der

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

ønsker yderligere indskrænkning af de foreslåede beføjelser til ESA'erne, mens

enkelte lande ønsker et kompromis, som er tættere på Kommissionens forslag.

Formandskabet konkluderede på ECOFIN 22. januar 2019, at man vil indlede

forhandlinger med Europa-Parlamentet om hvidvaskforslaget hurtigst muligt og

parallelt arbejde videre med ESA-forslaget mhp. et kompromis i Rådet og efter-

følgende forhandlinger med Europa-Parlamentet. Denne konklusion blev støttet

af en stor gruppe af lande, mens enkelte lande foretrak at afvente enighed om hele

ESA-pakken, inden der indledes trilogforhandlinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter på linje med formandskabets konklusion på ECOFIN 22. ja-

nuar 2018, at der hurtigst muligt indledes trilogforhandlinger om hvidvaskforsla-

get aht. at sikre, at der opnås et resultat på dette område, som er af stor væsentlig-

hed for regeringen. Regeringen støtter, at der parallelt arbejdes på enighed i Rådet

om ESA-forslaget.

Regeringen støtter ESA-forslagets overordnede formål, men finder det vigtigt, at

nye forslag tilfører reel merværdi og ikke påfører unødige administrative eller

økonomiske byrder, herunder udsætter aktørerne for unødige eller uforholdsmæs-

sige juridiske eller økonomiske risici. Disse principper vurderes at opfyldes bedre

af kompromisforslaget end af Kommissionens forslag.

Regeringen støtter således kompromisforslaget, eller et kompromis på linje her-

med, der lægger vægt på, at de nationale tilsynsmyndigheders erfaringer og viden

om nationale forhold og markeder respekteres og inddrages i et større omfang og

på baggrund af det eksisterende system. Regeringen støtter i den forbindelse, at

alle beslutninger fortsat træffes af Tilsynsrådet, der er sammensat af nationale re-

præsentanter, og at der lægges op til, at flertal i Styrelsesrådet, der bliver styrket

med forslaget, fortsat udgøres af nationale repræsentanter.

Regeringen støtter, at der med kompromisforslaget lægges op til kun at bevare

direkte tilsynskompetencer for ESMA på enkelte områder (vedr. datarapporte-

ringstjenester og kritiske benchmarks), hvor det vurderes, at der kunne være reel

merværdi, da der klart er tale om væsentlige grænseoverskridende aktiviteter.

Regeringen støtter, at der med kompromisforslaget lægges op til at bevare den

nuværende finansieringsmodel for ESA'erne, da denne model vurderes bedre at

kunne sikre, at omkostningsniveauet ikke bliver højere end nødvendigt. Regerin-

gen støtter, at antallet af ekstra årsværk i kompromisforslaget nedbringes til at

passe til opgaverne.

Regeringen støtter, at ESA'erne får en større rolle ifm. ækvivalensvurderinger og

får ansvar for et forbedret opfølgningsarbejde på ækvivalensvurderingerne. Rege-

ringen støtter også, at der lægges op til en øget inddragelse af repræsentanter for

sektoren, forbrugere og investorer i tilblivelsen af de finansielle rammevilkår.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask, og finder at

kompromiset opfylder formålet om at styrke samarbejdet mellem relevante myn-

digheder på området, herunder i grænseoverskridende tilfælde. Ligeledes sikres der

i højere grad implementering og håndhævelse af allerede vedtagne tiltag. Tilpas-

ningerne vurderes at være målrettede, velbegrundede og ventes at medføre en

mere effektiv EU-indsats til bekæmpelse af hvidvask.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med behandling af ESA revisionsforslaget i ECOFIN, blev der over-

sendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 7. november 2017.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt 15. december 2017.

I forbindelse med behandling af hvidvask-forslaget i ECOFIN blev der oversendt

samlenotat til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 2. oktober 2018. Der

blev oversendt grund- og nærhedsnotat 23. oktober 2018.

I forbindelse med behandling af ESA-pakken, herunder hvidvaskforslaget, i

ECOFIN, blev der oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg ifm.

ECOFIN 22. januar 2019.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Bilag 1: Områder hvor Rådet sletter Kommissionens forslag

Øgede kompetencer

Styrket rolle for

EIOPA ifm. godkendelse af forsikringsselskabers interne

modeller

til beregning af kapitalkrav. Kommissionen foreslår for det første, at

EIOPA skal orienteres om godkendelsesanmodninger fra forsikringsselskaber

med mulighed for at foretage en selvstændig vurdering af den interne model og

udstede en formel udtalelse, som den nationale tilsynsmyndighed vil skulle tage til

efterretning ifm. godkendelsen. For det andet foreslås det for forsikringskoncer-

ner, at EIOPA får kompetence til at deltage i afgørelser, inspektioner og til at

træffe bindende afgørelse om interne modeller, hvis de involverede nationale til-

synsmyndigheder ikke kan nå til enighed eller på anmodning fra det ansøgende

forsikringsselskab.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

Nye kompetencer for alle tre europæiske tilsynsmyndigheder indenfor finansielle

virksomheders aftaler om

delegation og outsourcing af virksomhedens aktivi-

teter såvel som risikooverførelser til tredjelande.

Konkret vil de nationale til-

synsmyndigheder bl.a. skulle give meddelelse før og efter, der gives tilladelse eller

registrering af væsentlige aftaler. ESA'erne får dermed mulighed for at overvåge

de nationale tilsynsmyndigheders praktiske arbejde på området og, om nødven-

digt, omstøde konkrete beslutninger.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

En øget mulighed for

dataindsamling direkte hos berørte finansielle institut-

ter og for at uddele bøder,

hvis institutterne f.eks. leverer utilstrækkelige eller

misvisende oplysninger, herunder mulighed for at pålægge de finansielle instituti-

oner dagsbøder eller bøder. Disse vil blive pålagt direkte af ESA'erne, som lægges

op til at få mere vidtrækkende kompetencer end Finanstilsynet har i dag.

Kompromisforslaget sletter disse beføjelser i deres helhed.

Ændret finansieringsmodel

Aktuelt fungerer finansieringen af ESA'erne via en nøgle, hvor 40 pct. af udgifter-

ne finansieres af EU-landene (via EU-budgettet) og 60 pct. af de nationale til-

synsmyndigheder. I Danmark er Finanstilsynet (og dermed de nationale bidrag til

ESA'erne fra tilsynsmyndighederne) finansieret fuldt ud ved afgifter betalt af den

finansielle sektor under tilsyn (dvs. afgiftsfinansieret). Afgiften fordeles herefter

ud på de finansielle virksomheder efter en fordelingsnøgle, som er fastsat i lov om

Finanstilsynet har mulighed for i klart afgrænsede tilfælde at udstede et administrativt bødeforelæg, hvor den, der har

begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til at betale bøden. Derudover kan Finanstil-

synet pålægge daglige eller ugentlige bøder som tvangsmiddel over for bl.a. ledelsen i finansielle virksomheder, hvis sådanne

ikke efterkommer pligter, som er udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

finansiel virksomhed. Nøglen definerer størrelsen af afgifterne for den enkelte

virksomhed på baggrund af virksomhedernes type og størrelse.

Kommissionen foreslår, at EU-budgettet maksimalt bidrager med 40 pct., og at de

resterende midler som noget nyt finansieres direkte af sektoren (frem for via de

nationale tilsynsmyndigheder). Kommissionens formål med at ophæve 40/60-

fordelingsnøglen mellem EU-budgettet og bidragene fra sektoren (eller de natio-

nale myndigheder) er, at ESA'ernes budgetter dermed ikke låses fast af EU's bud-

getforhandlinger. Ændringen betyder, at der kan opkræves yderligere bidrag fra

sektoren, selvom der ikke er opbakning til at hæve EU-budgettets andel af finan-

sieringen. Sektorfinansieringen bestemmes af ESA'erne.

Fordelingen af bidragene fra sektoren vil blive fastsat via en nøgle, som skal nær-

mere fastsættes i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen.

I den nuværende finansieringsmodel har Rådet og Europa-Parlamentet direkte

kontrol med ESA'ernes budgetramme, da den faste fordeling mellem bidrag fra

EU-budgettet (40 pct.) og fra sektoren (60 pct.) betyder, at bevillingen fra EU-

budgettet sætter et automatisk loft på ESA'ernes samlede ramme og dermed også,

hvad sektoren skal bidrage med. I modsætning hertil vil Rådet og Europa-

Parlamentet i den nye finansieringsmodel alene have kontrol med bidraget fra EU-

budgettet, mens det samlede budget og dermed sektorfinansieringen bestemmes

af ESA'erne selv

–

i sidste ende Tilsynsrådet.

Kompromisforslaget foreslår at slette Kommissions forslag på dette område og

vende tilbage til den nuværende finansieringsmodel, dog med mulighed for gebyr-

opkrævning på særanmodninger fra nationale tilsynsmyndigheder.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Bilag 2: Nuværende organisering af ESA’erne

ESA'erne er i dag organiseret med et Tilsynsråd (”Board of Supervisors”) for hver

europæisk tilsynsmyndighed, hvor højtstående repræsentanter fra alle 28 nationale

tilsynsmyndigheder er repræsenteret. Formanden for hver af ESA'erne forbereder

møderne og fungerer som mødeleder i Tilsynsrådet. Hver tilsynsmyndighed har

derudover et Styrelsesudvalg

(”Management Board”), hvor myndighedens admini-

strerende direktør, formand samt seks medlemmer er repræsenteret (direktøren

har ingen stemmeret). De seks medlemmer vælges af og blandt Tilsynsrådets med-

lemmer. Styrelsesudvalgets opgave er bl.a. at forberede visse beslutninger til god-

kendelse i Tilsynsrådet, herunder arbejdsprogrammer og budget.

Den administrerende direktør varetager den daglige drift samt forberedelsen af

arbejdet i Styrelsesudvalget. Både formanden og den administrerende direktør

udpeges af Tilsynsrådet med bekræftelse af Europa-Parlamentet. De repræsenterer

begge den respektive europæiske tilsynsmyndighed og ikke de nationale tilsyns-

myndigheder.

I Tilsynsrådet i hver af ESA'erne stemmes der i udgangspunktet med simpelt fler-

tal (hvert land har én stemme). Dog gælder der fsva. de mest centrale beslutninger

kvalificeret flertal som i Rådet. I EBA’s Tilsynsråd er der derudover indført et

krav om såkaldt ”dobbelt flertal”, der betyder, at centrale beslutninger skal vedta-

ges med kvalificeret (eller i enkelte tilfælde simpelt) flertal blandt alle lande, og

herudover også skal vedtages ved simpelt flertal blandt medlemmer hhv. indenfor

og udenfor bankunionen. Fsva. EBA skal mindst to af medlemmerne i Styrelses-

udvalget derudover være fra EU-lande udenfor bankunionen.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Bilag 3: Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget ventes i hvert fald at indebære, at nogle danske retsakter vil skulle tilpas-

ses: lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af

alternativer investeringsfonde (FAIF-loven), lov om investeringsforeninger, be-

kendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, bekendtgørelse om

opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af intern model for gruppe 1-

forsikringsselskaber mv.

Hovedparten af de forordninger, der i forslaget lægges op til at ændre (dvs. de

respektive forordninger om EBA, EIOPA, ESMA, EuVECA, EuSEF, ELTIF,

benchmarks, MiFIR) er dog allerede direkte anvendelige i dansk ret. En vedtagelse

af omnibusforslaget forventes derfor at have relativt begrænsede lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, om end der kan være behov for visse tilpasninger, hvor der tale

om ændringer af direktiver.

ESA revisionsforslaget lægger også op ændring af direktiverne Solvens II og Mi-

FID II, der er implementeret i Lov om Finansiel Virksomhed, Lov om forsik-

ringsaftaler, Lov om kapitalmarkeder med dertilhørende bekendtgørelser. Hvid-

vaskforslaget lægger til at ændring af fjerde hvid-vaskdirektiv, der er implemente-

ret i dansk ret i Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansie-

ring af terrorisme (hvidvaskloven) af 8. juni 2017. Ændringer i disse direktiver vil

efterfølgende skulle implementeres i dansk ret.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Dagsordenspunkt 3:

1. Resume

Kommissionens holdbarhedsrapport 2018

På det kommende ECOFIN ventes der vedtaget rådskonklusioner vedr. holdbarheden af EU-

landenes offentlige finanser. Kommissionen har i sin holdbarhedsrapport 2018 foretaget en vurde-

ring af holdbarhed af EU-landenes offentlige finanser på baggrund af tidligere fremlagte frem-

skrivninger af de aldersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter i de kommende årtier samt

Kommissionens seneste skøn for landenes niveau for offentlig gæld og strukturelle underskud.

Konklusionerne om holdbarheden i EU og euroområdet er på kort sigt overordnet nogenlunde på

linje med konklusionerne i 2015-rapporten

, mens holdbarhedsudfordringerne på mellemlangt

sigt overordnet er blevet mindre.. På langt sigt er holdbarheden omtrent uændret baseret på den

tidligere brugte metode, mens en ny metode peger på større langsigtede holdbarhedsudfordringer.

En række lande har stadig væsentlige udfordringer og et betydeligt reformbehov.

Danmark placerer sig

i den bedste kategori (”lav holdbarhedsrisiko”) både på kort, mellemlangt

og langt sigt. Danmarks holdbarhed vurderes styrket ift. rapporten fra 2015, herunder bl.a. som

følge af, at Danmarks gæld er reduceret siden offentliggørelsen af rapporten fra 2015.

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne og er enig i rapportens budskab om, at der stadig

er behov for at styrke holdbarheden i EU-landene.

2. Baggrund

Rådet ventes at drøfte og vedtage rådskonklusioner om de offentlige finansers

langsigtede holdbarhed på baggrund af Kommissionens holdbarhedsrapport 2018,

som blev offentliggjort 18. januar 2019. Holdbarhedsrapporten vurderer finanspo-

litikkens holdbarhed i de enkelte EU-lande

samt størrelsesordenen af de tilpas-

ninger i finanspolitikken, som vil være nødvendige for at adressere holdbarheds-

udfordringerne givet de aktuelle underskud og gældsniveauer og de langsigtede

demografiske ændringer.

Holdbarhedsrapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de

aldersrelaterede ændringer i de offentlige finanser og skøn for potentiel vækst m.v.

i rapporten af 25. maj 2018 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Aldrings-

rapporten 2018), udarbejdet af Kommissionen og den økonomisk-politiske komi-

té (EPC). Holdbarhedsrapporten bygger desuden på Kommissionens skøn i efter-

årsprognosen fra november 2018 for hhv. udviklingen i den strukturelle saldo i de

enkelte lande og andre relevante forhold som gældsniveau, beholdning af aktiver

mv.

Programlande indgår ikke i holdbarhedsrapporterne. Det betyder, at Grækenland og Cypern ikke indgik i 2015-rapporten.

Cypern indgår dog på lige fod med andre lande i den nye rapport, mens Grækenland kun delvist indgår og desuden behand-

les med særlige landespecifikke antagelser.

Rapporten indeholder kun delvise resultater for Grækenland baseret på særlige tilpassede antagelser, pga. den særlige

situation, hvor Grækenland netop har gennemført et låneprogram. Grækenland er ikke indregnet i de gennemsnit for EU-

og euroområdet, som nævnes i rapporten og i denne kommenterede dagsorden.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Holdbarhedsrapporten opdaterer og videreudvikler Kommissionens seneste hold-

barhedsrapport 2015, som blev offentliggjort 25. januar 2016. Den opdaterede

holdbarhedsvurdering vil blive taget i betragtning ved Kommissionens og Rådets

vurderinger af EU-landenes årlige stabilitets- og konvergensprogrammer.

3. Formål og indhold

Holdbarhedsrapporten vurderer udfordringerne for de offentlige finanser i EU-

landene på både kort, mellemlangt og langt sigt. I rapporten opgøres således føl-

gende indikatorer:

S0 (kort sigt):

”Early-warning”-indikator

for kortsigtede finanspolitiske risici,

sammensat af 25 forskellige delindikatorer baseret på data for finanspolitiske og

makro-finansielle samt konkurrenceevnerelaterede variable

, som empirisk har

vist sig at være gode indikatorer for tidligere perioder med finanspolitiske og fi-

nansielle vanskeligheder. Eksempler på finanspolitiske variable er hhv. offentlig

brutto- og nettogæld, andelen af gæld med kort løbetid og ændringer i det offent-

lige forbrug. Makro-konkurrenceevnevariablene omfatter bl.a. stillingen på beta-

lingsbalancen, real BNP-vækst og gældsætning i den private sektor. En S0-

indikator over 0,46

er tegn på en høj kortsigtet holdbarhedsrisiko, mens en S0-

indikator under 0,46 er tegn på en lav kortsigtet holdbarhedsrisiko.

S1 og DSA (mellemlangt sigt):

S1, det mellemfristede holdbarhedsgab fra 2017

frem mod 2033, er et skøn for den forbedring af den primære strukturelle saldo på

de offentlige finanser, som er nødvendig at gennemføre fra 2021 og frem mod

2025 og herefter fastholde, for at opnå et gældsniveau i 2030 svarende til Trakta-

tens referenceværdi på 60 pct. af BNP. En S1-indikator på mindre end 0,0 er tegn

på lav holdbarhedsrisiko på mellemlangt sigt. Tilsvarende er en værdi mellem 0,0

og 2,5 tegn på middel risiko, mens en værdi over 2,5 er tegn på høj risiko.

DSA-indikatoren er baseret på en gældsholdbarhedsanalyse (debt sustainability

analysis) over en tiårig periode (2020-2029), hvor gældsudviklingen vurderes på

baggrund af en række standardscenarier (med forskellige antagelser vedr. makro-

økonomiske variable såsom renteniveauer og BNP-vækst). Kommissionen vurde-

rer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlangt sigt på baggrund af en samlet

vurdering af S1 og DSA.

S2 og DSA (langt sigt):

S2 er hovedindikatoren for finanspolitisk holdbarhed på

lang sigt. S2 er et såkaldt holdbarhedsgab, dvs. et skøn for den permanente for-

bedring af den primære strukturelle saldo på de offentlige finanser, som ville være

nødvendig for at balancere nutidsværdien af alle fremtidige offentlige indtægter og

udgifter, og dermed stabilisere gældskvoten på sigt, givet de fremskrevne aldersre-

laterede udgifter, samt den nuværende offentlige gæld og dens rentebyrde. En S2-

En række af disse indikatorer indgår også i Kommissionens analyser under proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

Denne grænseværdi er beregnet ud fra historiske mønstre i de underliggende variable forud for perioder med finanspoli-

tiske og finansielle vanskeligheder

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

indikator på mindre end 2,0 er tegn på lav holdbarhedsrisiko på langt sigt. Tilsva-

rende er en værdi mellem 2,0 og 6,0 tegn på middel risiko, mens en værdi over 6,0

indikerer høj risiko.

Beregningen af S2 indebærer ikke noget krav til gældsudviklingen eller det endeli-

ge gældsniveau, udover at gælden på sigt skal stabiliseres. Det betyder, at finanspo-

litikken ifølge S2-indikatoren kan være holdbar, selvom gælden evt. konvergerer

mod et højt niveau, herunder over referenceværdien på 60 pct. af BNP. Kommis-

sionen har derfor som noget nyt i år ændret måden, hvorpå langsigtet holdbarhed

vurderes. Der kigges nu på S2-indikatoren (ligesom tidligere år), samtidig med at

man inddrager resultater fra DSA-indikatoren mhp. at tage højde for risikoen ved

høje indledende gældsniveauer. Det bemærkes endvidere, at S2-indikatoren alene

medregner demografiens betydning for den offentlige saldo frem til 2070.

Positive indikatorværdier indikerer manglende holdbarhed (behov for saldofor-

bedringer), mens negative indikator-værdier indikerer overholdbarhed (i princip-

pet mulighed for lempelser). Jo højere værdier af S1 og S2 desto større er behovet

for finanspolitisk tilpasning, og dermed holdbarhedsrisikoen. Holdbarhedsrappor-

ten og de tre indikatorer siger ikke noget om, i hvilket omfang de enkelte EU-

lande løbende vil overholde kravene til gæld og underskud i Stabilitets- og Vækst-

pagten. De offentlige finanser kan således være holdbare på sigt ifølge de tre indi-

katorer, selvom der i en delperiode ventes meget store offentlige underskud, som

ikke er forenelige med kravene i Stabilitets- og Vækstpagten, så længe disse under-

skud opvejes af overskud i andre delperioder.

Holdbarhedsrapportens resultater

Den nye holdbarhedsrapport viser, at holdbarhedsudfordringerne på kort sigt

overordnet er nogenlunde på linje med konklusionerne i 2015-rapporten

, mens

holdbarhedsudfordringerne på mellemlangt sigt overordnet er blevet mindre. På

langt sigt er de imidlertid blevet større (dette kan dog være påvirket, at den nye

tilgang til vurdering af langsigtet holdbarhed, jf. ovenfor). En række lande står

fortsat overfor store holdbarhedsudfordringer.

I den nye rapport ligger alle lande undtagen Cypern i den bedste kategori for

S0-

indikatoren,

hvilket angiver

lave

holdbarhedsudfordringer på

kort sigt.

Cypern

ligger lige på grænsen mellem høj og lav risiko. Tyskland er det eneste land, som

ikke vurderes at have en vis risiko målt ved én eller flere af de 25 individuelle del-

indikatorer, som indgår i S0. I 2009 havde halvdelen af landene en høj samlet

holdbarhedsrisiko på kort sigt, i 2012 gjaldt det to lande, mens ingen lande havde

høj holdbarhedsrisiko i 2015-rapporten

. Sammenlignes værdierne for S0-

indikatoren i 2018-rapporten og 2015-rapporten, er indikatoren generelt steget i

EU (målt ved uvægtet EU-gennemsnit), hvilket vidner om øgede kortsigtede risici

Programlande indgår ikke i holdbarhedsrapporterne. Det betyder, at Grækenland og Cypern ikke indgik i 2015-rapporten.

Cypern indgår dog på lige fod med andre lande i den nye rapport, mens Grækenland kun delvist indgår og desuden behand-

les med særlige landespecifikke antagelser.

Cypern, som var et af de to lande med høj kortsigtet holdbarhedsrisiko i 2012, indgår ikke i 2015-rapporten.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

i en række EU-lande. Risiciene er dog ikke blevet forøget i en sådan grad, at der er

tilfælde, hvor kategoriseringen er blevet ændret fra lav til høj holdbarhedsrisiko.

2018-rapporten bruger dog færre kortsigtede risiko-indikatorer end i 2015-

rapporten, ligesom den beregnede tærskel for høj risiko er steget i 2018-rapporten

(fra 0,43 til 0,46), således at den gennemsnitlige afstand til tærskelværdien på tværs

af landene er nogenlunde på niveau med 2015-rapporten.

Figur 1

Landenes holdbarhedsudfordring på kort sigt (Kommissionens S0-indikator)

S0-Indikator

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Lav risikovurdering

S0-Indikator

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

2018

2015

Anm.: Tallet for Grækenland er beregnet med særlige antagelser i lyset af det græske låneprogram, som blev afsluttet

i august 2018. Cypern var ikke med i 2015-rapporten, idet de var underlagt et låneprogram.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2018 og 2015

S1-indikatoren

peger på, at 5 lande har en høj finanspolitisk holdbarhedsrisiko på

mellemlangt sigt,

mens 5 lande har en middel risiko og 17 lande, heriblandt Dan-

mark, har en lav risiko.

DSA-indikatoren

viser et lignende billede, jf.

bilag 1.

samlet vurdering af de to indikatorer viser 7 lande med høj holdbarhedsrisiko, 4

lande med mellem risiko og 16 lande med lav risiko.

EU-landene vurderes i gns. (på baggrund af S1-indikatoren) at have et mellemfri-

stet holdbarhedsgab på 1,4 pct. af BNP, mens holdbarhedsgabet i euroområdet

under ét skønnes at være 2,1 pct. af BNP. Der er tale om en forbedring af hold-

barheden på mellemlangt sigt ift. 2015-rapporten, hvor de to gab blev skønnet til

henholdsvis 2,0 og 2,1 pct. af BNP. Den gennemsnitlige forbedring af S1-

indikatoren for EU skyldes især, at den gennemsnitlige gæld i landene i dag er

lavere end den var i 2015-rapporten. Højere skøn for de aldersrelaterede omkost-

ninger, som følger af de opdaterede fremskrivninger i Kommissionens opdaterede

aldringsrapport af 25. maj 2018, trækker til gengæld isoleret set i retning af en for-

værret S1-indikator.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Figur 2

Landenes holdbarhedsudfordring på mellemlangt sigt (Kommissionens S1-indikator)

S1-Indikator

-2

-4

-6

Lav risikovurdering

Middel

risikovurdering

Høj

risikovurdering

S1-Indikator

-2

-4

-6

2018

2015

Anm.: Tallet for Grækenland er beregnet med særlige antagelser i lyset af det græske låneprogram, som blev afsluttet

i august 2018. Cypern var ikke med i 2015-rapporten, idet de var underlagt et låneprogram.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2018 og 2015

Ifølge

S2-indikatoren

vurderes et enkelt land (Luxembourg) at have en høj hold-

barhedsrisiko på

langt sigt,

15 lande vurderes at have en middel risiko, mens 11

lande, heriblandt Danmark, vurderes at have en lav risiko. Fordelingen af landene

på risikogrupper er stort set uændret ift. 2015-rapporten. Inddrages også DSA-

indikatoren, er billedet dog mere negativt. Den samlede vurdering (som er en ny

metode) viser, at 6 lande har høj holdbarhedsrisiko på langt sigt (Belgien, Spanien,

Italien, Luxembourg, Ungarn og Storbritannien), 14 lande har en mellem risiko

(Tjekkiet, Irland, Frankrig, Kroatien, Cypern, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen,

Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Finland), mens 7 lande har en lav

risiko (Bulgarien, Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen og Sverige), jf.

bilag 1.

EU som helhed har et langsigtet holdbarhedsgab på 2,0 pct. af BNP målt ved S2-

indikatoren, mens euroområdet som helhed har et holdbarhedsgab på 1,8 pct. af

BNP. Den langsigtede holdbarhed er således blevet svækket ift. 2015-rapporten,

hvor skønnene for EU og euroområdet lød på henholdsvis 1,7 og 1,1 pct. af BNP.

Svækkelsen kan især tilskrives, at 2018-rapporten bygger på en antagelse om større

stigninger i de aldersrelaterede omkostninger end 2015-rapporten, jf. Kommissio-

nens aldringsrapport 2018.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Figur 3

Landenes holdbarhedsudfordring på langt sigt (Kommissionens S2-indikator)

S2-Indikator

-2

-4

Lav risikovurdering

Middel risikovurdering

Høj

S2-Indikator

-2

-4

2015

Anm.: Grøn, gul og rød angiver henholdsvis en lav, middel og høj risikovurdering i den samlede vurdering (pba.

både DSA- og S2-indikator). Tallet for Grækenland er beregnet med særlige antagelser i lyset af det græske

låneprogram, som blev afsluttet i august 2018. Cypern var ikke med i 2015-rapporten, idet de var underlagt

et låneprogram.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2018 og 2015

Holdbarhedsrapportens resultater for Danmark

Danmark har ifølge analysen holdbare offentlige finanser målt på alle indikatorer-

ne i holdbarhedsrapporten. Rapporten peger således på, at Danmark har en lav

finanspolitisk holdbarhedsrisiko på både kort, mellemlangt og langt sigt. Både S0-,

S1- og S2-indikatorerne er endvidere forbedrede for Danmark ift. 2015-rapporten.

S0-indikatoren

er opgjort til 0,12 i 2018-rapporten (mod 0,25 i 2015-rapporten),

hvilket ligger langt fra den kritiske grænse på 0,46. Selvom enkelte delindikatorer

peger på mulige kortsigtede risici (det drejer sig om niveauet af gæld i den private

sektor, andelen af kortsigtet gæld i hhv. husholdninger og ikke-finansielle virk-

somheder) vurderes Danmark derfor at have en lav holdbarhedsrisiko på kort sigt.

Udover S0-indikatoren kigger rapporten også på indikatorer for udfordringer i

den finansielle sektor. Rapporten vurderer samlet set ikke, at der er forhøjet risici

på dette område i Danmark.

Gældsholdbarhedsanalysen

(DSA) peger på, at Danmarks ØMU-gæld i hovedscenariet

(hvor økonomien følger Kommissionens efterårsprognose 2018 frem til 2020, og

landene hver især fastholder en konstant primær strukturel saldo efter år 2020, når

der ses bort fra aldringsomkostningerne, som udvikler sig ifølge Kommissionens

fremskrivninger) i perioden 2020-2029 vil falde med ca. 20 pct.-point (til 10,8 pct.

af BNP) i alt ved en uændret finanspolitik. Det skal dog bemærkes, at denne simu-

lation antager, at Danmark når et relativt stort strukturelt overskud på 0,8 pct. af

BNP i 2020, som fastholdes derefter. Det skyldes rapportens antagelse om den

primære saldo fra 2020 og frem bygger på Kommissionens efterårsprognoses

skøn for 2020, som er forholdsvis positivt. Et mindre positivt skøn for den pri-

mære saldo vil alt andet lige medføre en reduceret holdbarhed målt ved DSA-

indikatoren. Det skal bemærkes, at Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse

december 2018 vurderer den strukturelle saldo til -0,1 pct. af BNP i 2020. Forskel-

lene i vurderingen af den strukturelle saldo skyldes, at Kommissionen anvender en

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

metode, der ikke tager højde for landespecifikke forhold, fx det forhold at skatte-

indtægterne fra pensionsafkastbeskatningen i Danmark svinger betydeligt fra år til

år.

S1-indikatoren

peger på et negativt holdbarhedsgab. Det vil i princippet sige, at

finanspolitikken på mellemlangt sigt (frem til 2030) vil kunne svækkes med 5,1

pct. af BNP (mod et negativt gab på 3,3 pct. af BNP i 2015-rapporten)

–

givet den

positive initiale vurdering af den offentlige saldo

–

uden at gældsgrænsen over-

skrides. Det skal bemærkes, at S1-gabets negative fortegn skyldes den indled-

ningsvis lave offentlige ØMU-gæld, som i simulationerne tillades at vokse op til

Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP og den i udgangspunktet

mere positive vurdering af den strukturelle saldo end Finansministeriets. Forbed-

ringen af indikatoren skyldes således bl.a., at Danmarks gæld er faldet siden sidste

holdbarhedsrapport, hvilket mekanisk forbedrer S1-indikatoren. En udnyttelse af

det implicitte finanspolitiske råderum frem til 2030 indikeret af den forbedrede

S1-indikator vil altså medføre en betydelig forøgelse af gælden fra de nuværende

ca. 33 pct. af BNP og forøge det efterfølgende finanspolitiske tilpasningsbehov i

de såkaldte ”hængekøjeår”.

Det samlede billede af DSA- og S1-indikatoren er, at

Danmark (med en vis margin) har en lav holdbarhedsrisiko på mellemlangt sigt

givet den initialt lave gæld og positive vurdering af den offentlige saldo i udgangs-

punktet.

S2-indikatoren

peger på et negativt holdbarhedsgab (dvs. langsigtet finanspolitisk

holdbarhed) på 0,5 pct. af BNP på langt sigt (mod et positivt holdbarhedsgab på

1,2 pct. af BNP i 2015-rapporten). Holdbarhedsrisikoen vurderes som lav for

Danmark på langt sigt, også når DSA-indikatoren inddrages som følge af Kom-

missionens nye metode. Det negative holdbarhedsgab skyldes især den indledende

budgetstilling på de offentlige finanser (hvor Kommissionen skønner et overskud

på den strukturelle saldo, jf. overfor, mens budgetvirkningen af de langsigtede

demografiske ændringer skønnes at være negativ). Forbedringen siden 2015-

rapporten skyldes en forbedret indledende budgetstilling på de offentlige finanser.

Det bemærkes, at Kommissionen lægger et relativt positivt skøn for den primære

saldo for Danmark til grund for beregningen, hvilket alt andet lige medfører en

bedre holdbarhed målt ved S2-indikatoren. Aldringsomkostningerne skønnes på

den anden side højere i 2018-rapporten end i 2015-rapporten, hvilket isoleret set

trækker i retning af lavere holdbarhed.

Finansministeriet vurderer ligeledes, at finanspolitikken er holdbar. De offentlige

finansers holdbarhed hviler dog på en forudsætning om, at pensionsalderen indek-

seres som forudsat (dvs. på offentlige overskud efter 2050). Det bemærkes også,

at Kommissionens S2-indikator alene indregner demografiens påvirkning på de

offentlige finanser frem til 2070, hvorimod Finansministeriets holdbarhedsbereg-

ning tager højde for de demografiske ændringer frem til 2100.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Udkastet til rådskonklusioner

I udkastet til rådskonklusioner bifalder Rådet holdbarhedsrapporten og understre-

ger vigtigheden af denne.

Rådet understreger, at der fortsat er kortsigtede risici. Ét land vurderes samlet set i

høj kortsigtet risiko, men høj gæld udgør også fortsat en risikofaktor på kort sigt i

andre lande.

Rådet fremhæver, at 7 lande er i høj risiko på mellemlangt sigt, og at 4 lande er i

mellem risiko. Det skyldes især høje offentlige gældsniveauer, som forstærkes af

aktuelle underskud, sårbarhed overfor eksterne stød og udsigt til stigende ald-

ringsomkostninger.

Rådet bifalder, at der i 2018-rapporten som noget nyt også benyttes gældshold-

barhedsanalyser sammen med S2-indikatoren til at vurdere holdbarheden på langt

sigt. Rådet noterer, at 6 EU-lande er i høj risiko på langt sigt, mens 14 er i mellem

risiko, særligt pga. udsigt til stigende aldringsomkostninger, og i nogle tilfælde også

pga. høj offentlig gæld. Rådet anerkender, at der er vigtige udfordringer med den

langsigtede holdbarhed som følge af aldringsomkostninger.

Rådet anerkender, at høj offentlig gæld kan dæmpe den økonomiske vækst, redu-

cere evnen til at modgå økonomiske stød via lempelig finanspolitik og indebære

negative afsmittende effekter mellem EU-landene og særligt mellem eurolandene.

Rådet fremhæver, at holdbarhedsudfordringerne skal adresseres med passende

politikker. De bør fokusere på at sikre makroøkonomisk/finansiel stabilitet og

sunde offentlige finanser, herunder gennem reformer af pensions-, sundheds- og

ældreplejesystemer, samt reformer, der styrker produktivitet, vækst og beskæftigel-

se. Reformerne skal generelt sigte mod at adressere landespecifikke udfordringer.

Rådet understreger, at de aktuelle gunstige makroøkonomiske forhold (herunder

lave renter) bør udnyttes til at opbygge finanspolitiske buffere, særligt i højgælds-

lande. Rådet understreger, at økonomiske politikker og strukturreformer også bør

hjælpe med at understøtte finanspolitisk konsolidering i lande med høj gæld.

Rådet understreger, at selv i de tilfælde, hvor rapporten peger på lave holdbar-

hedsudfordringer, bør landene sikre finanspolitikker, der gør dem i stand til at

modstå økonomiske stød. Rådet genbekræfter, at efterlevelse

af EU’s finanspoliti-

ske regler er en nødvendighed for sikring af holdbare gældsniveauer.

Rådet fremhæver, at omfattende reformer har haft en betydelig positiv indvirk-

ning på den langsigtede holdbarhed. Rådet genbekræfter, at der er behov for at

fortsætte reformindsatsen indenfor alle aldringsrelaterede områder, under hensyn

til landespecifikke forhold og pensionssystemernes tilstrækkelighed, og at afstå fra

tilbagerulning af holdbarhedsforbedrende reformer. Rådet understreger, at det

kræver gennemførelse af de landespecifikke anbefalinger under det europæiske

semester. Rådet understreger, at landene er nødt til at tage yderligere skridt, dog i

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

forskellig grad, mhp. at øge den effektive tilbagetrækningsalder, herunder ved at

undgå tidlig tilbagetrækning, fremme længde af beskæftigelse og beskæftigelsesfre-

kvens samt ved at knytte pensionsalder, krav til indbetalingsperioder og pensions-

udbetalinger til forventet levetid. Rådet mener, at det er særligt vigtigt både at op-

nå både finanspolitisk holdbarhed og sikre god sundhedspleje for alle ved at øge

disse systemers effektivitet.

Rådet opfordrer landene, især dem med høje mellemfristede risici, til at fokusere

på holdbarheds- og vækstfremmende politikker i deres kommende stabilitets- og

konvergensprogrammer. Rådet opfordrer landene og Kommissionen til at tage

højde for holdbarhedsrapporten i implementeringen af det europæiske semester

og Stabilitets- og Vækstpagten. Rådet og Kommissionen vil løbende overvåge

udviklingen, under hensyntagen til landenes nationale kompetencer.

Rådet opfordrer Kommissionen til at opdatere holdbarhedsrapporten i starten af

2022 pba. af yderligt forbedrede metoder og opdaterede prognoser for aldrings-

omkostningerne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rapporten.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-

porten og rådskonklusionerne bidrager til gennemførelsen af reformer, der for-

bedrer holdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene, vil dette have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Holdbarhedsrapporten er generelt blevet modtaget positivt på teknisk niveau, og

der ventes generel opbakning til indholdet af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter holdbarhedsrapporten, der er en værdifuld del af arbejdet med

at sikre holdbare offentlige finanser i EU-landene via konsolidering og reformer.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Regeringen noterer sig, at Kommissionens holdbarhedsindikatorer bør tolkes med

visse forbehold. For lande med lav ØMU-gæld kan indikatorerne implicit tilsige et

finanspolitisk råderum på mellemlang sigt. En udnyttelse af et sådant råderum vil

imidlertid kunne forstærke tilpasningsbehovet på længere sigt - for Danmarks

vedkommende i de såkaldte ”hængekøjeår”. Holdbarhedsrapporten bygger også

på beregninger af den strukturelle saldo for Danmark, der aktuelt ikke giver et

retvisende billede af den underliggende stilling på de offentlige finanser, ligesom

udgangsniveauet for struktursaldoen, som ligger til grund for rapporten, er mere

positivt end skønnet af Finansministeriet. Holdbarhedsrapportens vurdering af

holdbarhedsrisici kan således ikke tages til indtægt for, at der i praksis er plads til

varige finanspolitiske lempelser i Danmark.

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om holdbarhedsrapporten 2015 og de tilhørende rådskonklusioner blev

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 8. marts

2016.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Bilag 1

Tabel 1

Oversigt over landenes holdbarhedsindikatorer

Kort sigt

S0-indikator

Lande

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

0,22

0,19

0,18

0,12

0,00

0,17

0,21

0,37

0,29

0,24

0,36

0,46

0,24

0,21

0,12

0,34

0,06

0,08

0,03

0,18

0,33

0,30

0,13

0,27

0,14

0,20

0,42

Høj

Lav

Høj

Middel

Høj

Middel

Lav

Høj

Lav

Høj

Middel

Lav

Høj

4,3

-4,2

-2,9

-5,1

-2,0

-4,3

-0,9

5,2

4,2

0,2

9,4

-0,7

-2,0

-1,8

-4,8

1,1

-4,7

-1,7

-0,8

-0,7

4,3

1,5

0,2

-2,9

-0,1

-4,6

1,3

Høj

Lav

Høj

Middel

Høj

Middel

Lav

Høj

Lav

Høj

Middel

Lav

Høj

4,3

1,8

4,1

-0,5

1,7

0,9

3,3

2,3

-0,1

-2,1

2,9

-0,9

0,7

0,5

8,1

4,1

3,3

3,0

2,6

2,2

0,7

5,9

5,5

2,5

2,7

1,1

3,0

Høj

Lav

Middel

Lav

Middel

Høj

Middel

Høj

Middel

Lav

Høj

Middel

Lav

Høj

Mellemlang sigt

DSA-

S1-indikator

indikator

Lang sigt

Overordnet

konklusion

om risiko

Overordnet

konklusion S2-indikator

om risiko

Anm.: Grøn, gul og rød angiver henholdsvis en lav, middel og høj risikovurdering baseret på Kommissionens

grænseværdier. Tallene for Grækenland er beregnet med særlige antagelser i lyset af det græske låneprogram,

som blev afsluttet i august 2018.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapport 2018

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Dagsordenspunkt 4:

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemfø-

relsen i 2017

1. Resume

ECOFIN forventes den 12. februar 2019 at vedtage Rådets henstilling til Europa-Parlamentet

om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af 2017-budgettet. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Revisionserklæringen for 2017 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for de underliggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed for budgettets indtægter samt udgiftsområderne ”naturressourcer (direkte støt-

te)” og ”administration”. Disse områder vurderes at være uden væsentlige fejlforekomster med en

estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En negativ erklæring om betalingernes

lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”,

”økonomisk, social og territorial samhørighed” og ”naturressourcer (markedsordninger, udvik-

ling af

landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”. Den estimerede fejlforekomst på disse

udgiftsområder overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er faldet fra 3,1 pct. i 2016 til 2,4 pct. i 2017. I mere end halvdelen af de reviderede

udgifter lå fejlforekomsten under væsentlighedstærsklen på 2 pct., og Retten afgiver derfor for

andet år i træk en erklæring med forbehold i stedet for en afvisende erklæring. Der påpeges igen

en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomst, idet der på tværs af alle udgiftskatego-

rier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forskningsprogrammer og strukturfondsprojek-

ter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen).

Regeringen finder det ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på en række udgiftsområder afgiver

en negativ erklæring, om end det er positivt, at der er sket et fald i den overordnede fejlrate fra

2016 til 2017. Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en revisionser-

klæring med færre forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for

at sikre en tilfredsstillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle til-

gængelige instrumenter benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på

regelforenkling.

Regeringen har i forhandlingerne arbejdet for, at der i Rådets henstilling fokuseres på særligt fem

prioriteter: For det første, at fejlraten trods den forbedrede Revisionserklæring er for høj; for det

andet, at alle aktører, som forvalter EU-midler, er deres ansvar bevidst og søger at minimere fejl;

for det tredje, at der sikres fokus på simplificering; for det fjerde, at indsatsen for at nedbringe

fejlraten koncentreres på de områder, hvor fejlforekomsten er særlig høj, og på de mest udbredte

fejltyper; og for det femte, konsekvent anvendelse af finansielle korrektioner. Idet disse prioriteter

i vid udstrækning er afspejlet i Rådets henstilling, finder regeringen det hensigtsmæssigt, at man

fra dansk side tilslutter sig Rådets henstilling og anbefalingen om, at Europa-Parlamentet giver

decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2017.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten præsenterede den 6. november 2018 sin årsberetning om EU’s

budgetgennemførelse for regnskabsåret 2017. Rådet tog præsentationen til efter-

retning.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutio-

nernes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er to-

delt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed

og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har

sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-

staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-

grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede

årsregnskab rapporterer penge-

strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-

vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige

fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-

tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2

pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkel-

te medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbe-

vis til, at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i over-

ensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midler-

ne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktio-

nerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og

om de anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede.

Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodta-

ger.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette bereg-

nes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere

de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den

mest sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Som led i sin strategi for 2018-2020 har Revisionsretten i år taget de første skridt i

retning af at justere tilgangen til udarbejdelse af revisionserklæringen. Konkret har

Retten som et pilotprojekt valgt at anvende en attestationstilgang, hvor allerede

indsamlet revisionsmateriale gennemgås, og hvor eksisterende kontroller genudfø-

res på ny. Retten vurderer, at den nye tilgang vil kunne give et klarere billede af,

hvor der i Kommissionen såvel som i medlemsstaterne findes vedvarende udfor-

dringer i de forskellige kontrollag. I 2017 er attestionstilgangen anvendt på ud-

giftsområdet ”1b – økonomisk, social og territorial samhørighed”.

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for 11. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt beta-

linger og underliggende transaktioner på administrationsområdet og ”2 –

naturressourcer (direkte støtte)”, idet den estimerede fejlrate her er under 2

pct.

Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige

udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Det drejer sig om ”1a –

konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”; ”1b –

økonomisk, social og

territorial samhørighed” og ”2 –

naturressourcer (markedsordninger, udvik-

ling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”.



Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 2,4 pct. Der er tale om en forbedring i forhold til de seneste år. I

2016 lå den anslåede fejlforekomst på 3,1 pct., mens den i 2015 lå på 3,8 pct.,

jf.

figur 1.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2007-2017)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner

omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i

beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på udgiftsområde

–

Naturressourcer.

I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til

den samlede anslåede fejlforekomst.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-

stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig

vildledning for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til

OLAF,

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

som i fornødent omfang efter-

forsker og følger op på sagerne.

Det stabile fald i fejlraten de seneste år afspejler en overordnet forbedring i for-

valtningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har været forbedringer

i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenkling. Revisionsretten

konstaterer således også, at Kommissionens og medlemslandenes korrigerende

foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten.

Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftskategori 1a

–

”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse” (4,2 pct.) og udgiftskategori 1b –

”økonomisk, social og territorial samhørighed” (3,0 pct.) og,

jf. figur 2.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-2017 (pct.)

Pct.

6,0

5,6

5,7

5,2

5,0

4,4

4,0

3,8

3,1

3,0

2,4

2,0

3,0

4,4

4,1 4,2

3,6

2,9

2,5 2,4

4,8

1,0

0,5 0,6

0,2

0,5

0,0

Total

1a - Konkurrenceevne for 1b - Økonomisk, social

vækst og beskæftigelse

og territorial

samhørighed

2014

2015

2016

2017

2 - Naturressourcer

5 - Administration

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3

– ”sikkerhed

og medborgerskab”, 4

–

”globalt

Europa” og heller ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Der kan generelt observeres en faldende tendens på tværs af alle udgiftsområder

over de seneste år. Sammenlignet alene med 2016 er der sket et fald inden for

udgiftsområderne 1b

– ”økonomisk, social og territorial samhørighed” og 2 –

”naturressourcer”, mens fejlraten

er steget inden for udgiftsområderne 1a

– ”kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse” og 5 – ”administration”.

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger,

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-

ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Retten finder, at fejlforekomsten for

godtgørelsesordninger (3,7 pct.) er signifikant højere end for rettighedsordninger

(under 2 pct.). Retten konstaterer ligeledes, at jo mere komplekse oplysninger der

kræves af støttemodtagere, desto større er risikoen for fejl.

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig

om udgiftskategorierne 1b

– ”økonomisk, social og territorial samhørighed” samt

– ”naturressourcer”, som udgør

EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgif-

ter udgør størstedelen af budgettet (knap 70 pct.) og forklarer sammenlagt 57 pct.

af den samlede fejlrate,

jf. figur 3.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2017

1a - Konkurrenceevne

34%

1b - Samhørighed

2 - Naturresourcer

43%

4 - Et globalt Europa

Andet

14%

Udgiftsområde 2

– ”naturressourcer” er EU-budgettets

største budgetkategori og

leverer også det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgø-

relsesbetalinger (43 pct.). ”Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse” er bud-

gettets tredjestørste udgiftsområde og bidrager qua den højeste isolerede fejlrate

(4,2 pct.) ligeledes væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørel-

sesbetalinger (34 pct.).

Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten samt angiver

deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2016 og

2017

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3

– ”sikkerhed

og medborgerskab” og

heller ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

2016

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

2017

10%

20%

30%

40%

50%

60%

53%

61%

20%

32%

18%

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Betalinger uden dokumentation

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2017 (2018/C 357/01).

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørelsesbetalin-

ger kommer stadig fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at

blive godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkost-

ninger i omkostningsanmeldelser), som udgør 61 pct. af den samlede anslåede

fejlforekomst. To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-

støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (32 pct.) og betalinger

uden dokumentation (4 pct.).

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Udgiftskategori 1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, og forsk-

nings- og innovationsprogrammerne udgjorde med 53 pct. af udgifterne den stør-

ste post under budgetkategorien i 2017.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ukorrekt beregnede per-

sonaleomkostninger, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger og indi-

rekte omkostninger, som støttemodtagerne havde anmeldt. Tilsammen forklarer

disse 79 pct. af udgiftsområdets fejlrate på i alt 4,2 pct. For så vidt angår persona-

leomkostninger omfattede fejlene forkerte beregninger, manglende dokumentati-

on samt omkostninger der var påløbet uden for den tilladte periode.

Langt hovedparten af de fejl der blev fundet i omkostningsanmeldelserne skyldtes,

at støttemodtagerne havde fejlfortolket støtteberettigelsesreglerne eller havde be-

regnet deres omkostninger forkert.

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt

til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 1,5 pro-

centpoint lavere.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af den gennemførte revision, at særligt

reglerne under Horizon 2020 bør tydeliggøres og forenkles yderligere, herunder

bl.a. hvad angår metoden til opgørelse af personaleomkostninger.

Udgiftskategori 1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-

hedsfonden), som i 2017 udgjorde 65 pct. af udgifterne, og beskæftigelse og socia-

le anliggender (bl.a. Socialfonden), der tegnede sig for de resterende 35 pct.

De vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er forkert udmøntning af finan-

sielle instrumenter under delt forvaltning (53 pct.) og indførelse af ikke-

støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser (39 pct.). Heref-

ter følger fejl i forbindelse med momsindberetning (8 pct.). Retten noterer sig, at

særligt SMV-rettede initiativer var fejlbehæftet i 2017.

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

At revisionsordningerne for finansielle instrumenter forvaltet af Den Europæiske

Investeringsfond overvejes og tilpasses i tilstrækkeligt omfang, samt at Kommissi-

onen fastsætter en række minimumskrav hertil. Kommissionen opfordres ligeledes

til at adressere en række svagheder i den interne revision, som Retten har identifi-

ceret og påtalt.

Udgiftsområde 2: Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (Garantifonden) tegnede sig i 2017 for 79 pct. af udgifterne i katego-

rien, mens 19 pct. af udgifterne udmøntes gennem Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).

Den samlede fejlforekomst inden for udgiftskategorien er i 2017 anslået til at være

2,4 pct. Det udgør et beskedent fald i forhold til 2016, hvor den lå på 2,5 pct.

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem den direkte støtte under Garantifonden og godtgørelsesbetalingerne under

bl.a. Landdistriktsfonden. For så vidt angår førstnævnte har en kontinuerlig for-

bedring af kontrolsystemerne medvirket til at bringe fejlraten ned under væsent-

lighedstærsklen på 2 pct., mens der vedbliver at være en relativ høj og systematisk

fejlforekomst for de øvrige dele af budgetkategorien.

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på

samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren

eller udgiften, der forklarer hovedparten af fejlene. Herefter følger unøjagtig angi-

velse af oplysninger om arealer eller antallet af dyr.

Retten konstaterer, at der i flere tilfælde forelå tilstrækkelige oplysninger til at for-

hindre eller korrigere fejl. Hvis de havde nationale myndigheder havde anvendt

alle de til rådighed værende oplysninger korrekt, ville den anslåede fejlforekomst

have været 0,9 procentpoint lavere og altså under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:

Kommissionen opfordres til at gennemgå effekten af medlemsstaternes foran-

staltninger til undgåelse af fejl med betalinger til markedsordninger og udvikling af

landdistrikter samt udstede yderligere vejledning hvor nødvendigt.

Kommissionen rådes ligeledes til at foretage en nærmere undersøgelse af kvalite-

ten af certificeringsorganernes test af transaktioner.

Udgiftskategori 5_ Administration

Udgiftskategorien ”administration” omfatter udgifterne i EU’s institutioner og

andre organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til

lønninger, pensioner og tillæg udgør samlet set ca. 60 pct. af udgifterne. Udgifter

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og it tegner sig for resten. Den anslå-

ede fejlprocent for udgiftsområdet var i 2017 på 0,5 pct.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at retningslinjerne vedrørende udvælgelses- og

tildelingskriterier anvendt i forbindelse med udbud forbedres.

Udkast til Rådets henstilling

Udkastet til Rådets henstilling indeholder Rådets bemærkninger til alle kapitlerne i

Revisionsrettens årsberetning samt kommentarer til Revisionsrettens rapport om

EU's agenturer og fællesforetagender.

Hovedfokus i henstillingen ligger på de konklusioner og anbefalinger fra Revisi-

onsretten, der knytter sig til gennemførelsen af EU-budgettets store udgiftspro-

grammer samt indtægter, som er omfattet af revisionserklæringen. Bemærkninger

til kapitlerne om opnåelse af resultater via EU-budgettet samt den budgetmæssige

og økonomiske forvaltning, der ikke er omfattet af selve revisionserklæringen, er

ligeledes inkluderet i såvel årsberetningen som Rådets henstilling.

Revisionserklæringen

I det generelle afsnit om revisionserklæringen hilser Rådet den faldende fejlrate

velkommen, idet man beklager, at der med 2,4 pct. samlet set er tale om en fejlrate

over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Det hilses også velkomment, at der for andet år i træk er afgivet en erklæring med

forbehold frem for en afvisende erklæring. Rådet bemærker dog, at der fortsat ses

væsentlige fejlrater på godtgørelsesordningerne sammenlignet med rettighedsord-

ninger, der som helhed ikke vurderes væsentligt fejlbehæftet.

Rådet ser med tilfredshed på Revisionsrettens positive erklæringer om regnskabet

og de underliggende transaktioner vedr. indtægter.

Rådet anerkender de igangsatte tiltag hos medlemsstaterne og Kommissionen og

ser med tilfredshed på, at arbejdet er begyndt at bære frugt. Rådet opfordrer med-

lemsstaterne til fortsat at arbejde tæt sammen med Kommissionen. Rådet byder

yderligere regelforenklingsinitiativer velkommen.

Kommissionen opfordres desuden til at foretage uddybende analyser af de områ-

der, hvor fejlraten vedbliver at være særligt høj samt af de grundlæggende årsager

hertil.

Rådet noterer sig dertil Rettens holdning om, at finansielle korrektioner medreg-

nes i og har en effekt på fejlraten, idet Rådet opfordrer til et fortsat fokus på kor-

rigerende foranstaltninger.

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

Rådet understreger, at budgettet skal være stabilt og forudsigeligt. Kommissionen

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

og medlemsstaterne opfordres derfor til at forbedre kvaliteten af sine forudsigel-

ser, således at brug af ændringsbudgetter og specialinstrumenter begrænses.

Rådet noterer sig det svage afløb på strukturfondene og anerkender, at der kan

ventes et øget betalingspres i de kommende år. Dog ser Rådet med bekymring på

de stigende udestående forpligtelser (RAL) og opfordrer Kommissionen til fortsat

at overvåge dette samt præsentere transparente langsigtede skøn over udestående

betalingsforpligtelser, betalingsbehov og annulleringer.

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Rådet anerkender betydningen af en solid resultatramme for den gode anvendelse

af EU-midler samt for evalueringen af programmers funktion.

Rådet hilser Revisionsrettens arbejde på området velkommen, og inviterer retten

til at udbrede sine undersøgelser, herunder til på tværs af alle udgiftsområder.

Rådet understreger, at opbygningen af en resultatramme bør balancere omkost-

ningerne over for gevinsterne herved, herunder at antallet af indikatorer skal sikre

tilstrækkelig relevant data, samtidig med at nye administrative byrder undgås.

Rådet opfordrer Kommissionen til fortsatte forbedringer af dens resultatafrappor-

tering.

Udgiftskategori 1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Rådet noterer sig med beklagelse, at fejlraten på denne udgiftskategori ikke er fal-

det trods administrative forenklingstiltag på området. Rådet beklager samtidig, at

fejlraten på 4,2 pct. stadig er betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådet noterer sig med bekymring Revisionsrettens konklusion om, at fejlraten

kunne have været 1,5 procentpoint lavere, hvis Kommissionen havde gjort bedre

brug af al tilgængelig information før udbetaling af midlerne.

Kommissionen opfordres til at fortsætte sin indsats med at adressere årsagerne til

fejlene med særligt fokus på de programmer, hvor fejlraten vedbliver at være høj.

Rådet noterer sig, at den bagvedliggende årsag til de fleste fejl er fejltolkning af

komplekse støtteregler og byder i det lys Kommissionens simplificeringstiltag

velkommen.

Udgiftskategori 1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed

Rådet hilser velkomment, at fejlraten inden for denne udgiftskategori er faldet

yderligere, men beklager at fejlraten på 3,0 pct. stadig er betydeligt over væsentlig-

hedstærsklen på 2 pct.

Rådet noterer sig Revisionsrettens nye, forsøgsvise attestationstilgang, idet Retten

anbefales først at udbrede metoden til andre udgiftsområder efter en grundig eva-

luering.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Rådet opfordrer Kommissionen til tage yderligere skridt til at sikre en reduktion af

fejlraten, herunder via tilstrækkelig råd og vejledning samt facilitering og udbredel-

se af god praksis mellem nationale myndigheder.

Kommissionen og medlemslandene opfordres til fuldt ud at udnytte alle mulighe-

der for forenkling og til at undgå unødig kompleksitet eller administrative byrder.

Udgiftskategori 2: Naturressourcer

Rådet hilser velkomment, at fejlraten er faldet yderligere, men beklager, at fejlraten

på 2,4 pct. er over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådet hilser velkomment, at fejlraten på den del af udgiftskategorien, der vedrører

Garantifonden, ligger under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådet noterer med beklagelse, at fejlraten på den del af udgiftskategorien, der ved-

rører Landdistriktsfonden, markedsordninger, miljø, klima og fiskeri fortsat ligger

betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 pct., idet medlemsstaternes implemen-

tering af nationale handlingsplaner anerkendes at have bidraget til et støt fald i

fejlraten.

Udgiftskategori 5: Administration

Rådet noterer sig med tilfredshed, at fejlraten er under den fastsatte væsentlighed-

stærskel på 2 pct. Rådet noterer ligeledes med tilfredshed, at der ikke er fundet

svagheder i de eksisterende kontrolsystemer på området.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets dechargehenstilling

indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at

træffe beslutning om afgivelse af decharge på plenarforsamlingen i marts 2019.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er et generelt ønske i Rådet om at se en nedbringelse af fejlraten, ligesom der

er generel enighed om, at EU-budgettet skal skabe resultater. Der er imidlertid

forskellige opfattelser af, hvor positivt et billede, der med Revisionserklæringen

for 2017 er grundlag for at tegne, og dermed forskellige opfattelser af den rette

overordnede tone i henstillingen samt hvilke midler, der skal tages i brug for at

nedbringe fejlraten.

Det er generelt blevet modtaget positivt, at fejlraten i 2017 er lavere end i de fore-

gående år. Der er også generelt blevet modtaget positivt, at Revisionsretten for

andet år i træk afgiver en erklæring med forbehold frem for en afvisende erklæ-

ring. En større gruppe lande finder, at disse fremskridt og de administrative for-

bedringer, der antages at ligge bag, bør fremhæves centralt henstillingen. En anden

gruppe af lande, herunder Danmark, finder det vigtigt, at henstillingen fortsat

formuleres tilpas kritisk, henset til at fejlraten både samlet set og på de fleste ud-

giftsområder fortsat er over væsentlighedstærsklen. Det er desuden opfattelsen

hos denne gruppe af lande, at den forbeholdsbelagte revisionserklæring ikke æn-

drer på, at fejludbetalingerne fortsat er koncentreret på de samme udgiftsområder

og udgiftstyper.

En mindre gruppe lande i Rådet arbejder sammen med Danmark om at få indar-

bejdet konkrete tiltag i henstillingen med henblik på en revisionserklæring med

færre forbehold. Dette omfatter bl.a. behovet for simplificering og fortsatte analy-

ser af områder med en konstant høj fejlrate. På den anden side er der imidlertid en

større gruppe lande, som i højere grad ønsker at bevare status quo, og hellere ser

fremhævet en anerkendelse af, at de igangsatte indsatser i Kommissionen og med-

lemsstaterne nu har båret frugt.

Henstillingen forventes vedtaget med et stort kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 11. år i træk har kun-

net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's

finansielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne under ”naturressourcer – direkte støtte” og på admi-

nistrationsområdet.

Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en

negativ erklæring om betalingerne på udgiftsområderne 1a

– ”konkurrence for

vækst og beskæftigelse”, 1b – ”økonomisk, social og territorial samhørighed” samt

– ”naturressourcer –

markedsordninger, udvikling af landdistrikter, miljø, klima-

indsats og fiskeri”,

hvor fejlraterne ligger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionser-

klæring med færre forbehold. Det er i det lys positivt, at fejlraten for 2017 er for-

bedret sammenlignet med de seneste år, samt at Revisionsretten for EU's 2017-

regnskab for andet år i træk afgiver en erklæring med forbehold i stedet for en

afkræftende erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en

mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med til-

fredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set har

haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.

Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-

sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-

ligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig

mere kontrol står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko

for EU-budgettet.

Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes henimod enklere regler, som

vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres

som svig efter en retlig procedure.

Regeringen har i forhandlingerne særligt haft fokus på fire prioriteter. For det

første,

at det tydeliggøres, at Revisionsresultatet trods fremskridt kalder på yderlige-

re forbedringer.

For det

andet

har regeringen arbejdet for, at alle relevante aktører er deres ansvar

bevidst, herunder at både Kommissionen og medlemsstaterne skal udnytte alle

tilgængelige oplysninger for at forebygge, opdage og korrigere fejl.

For det

tredje

har regeringen særligt arbejdet for, at der fokuseres på de underlig-

gende årsager til fejlene, hvor særligt behovet for simplificerende tiltag er blevet

understreget. I den forbindelse har regeringen også haft fokus på, at der sikres et

rimeligt forhold mellem kontrol og forenkling.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

For det

fjerde

har regeringen arbejdet for, at der kommer øget fokus på de områ-

der, hvor der er særlig høj fejlforekomst og på de særligt udbredte fejltyper.

For det

femte,

at finansielle korrektioner fortsat anvendes konsekvent, herunder

med henblik på at anspore til nedbringelse af fejlraten.

Det er regeringens opfattelse, at disse synspunkter i vid udstrækning er afspejlet i

Rådets henstilling. Regeringen finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at

man fra dansk side tilslutter sig Rådets henstilling og anbefalingen om, at Europa-

Parlamentet giver decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2017.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2017 har tidligere været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN den 6. novem-

ber 2018.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Dagsordenspunkt 5:

Retningslinjer for EU-budgettet i 2020

KOM dokument foreligger ikke.

1. Resume

Rådet forventes i lighed med tidligere år at drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets

prioriteter for EU’s budget i 2020. Rådet ventes i den forbindelse at opfordre Kommissionen til

at sikre en balance mellem respekt for allerede indgåede forpligtigelser og hensynet til at kunne

finansiere uforudsete udgifter. Rådet ventes ligeledes at opfordre Kommissionen til at forbedre sine

prognoser for implementeringen af budgettet, samt til at strømline processen for fremsættelse af

ændringsbudgetter og begrænse antallet til et minimum. Rådet vil forventeligt også opfordre EU-

institutionerne til ikke at forhøje de administrative udgifter.

Fsva. fremsættelsen af budgetforslaget forventes det, at Rådet vil forlange ledsagende, forklarende

dokumenter, samt lægge vægt på at forligsproceduren kun skal omhandle forhandlinger om EU’s

budget for 2020. Rådet forventes at understrege vigtigheden i, at Kommissionen agerer neutralt

under budgetforhandlingerne, og at budgetforhandlingerne vedrører budgetmæssige prioriteter frem

for spørgsmål af principiel karakter.

Regeringen agter på det foreliggende grundlag at tilslutte sig rådskonklusionerne om retningslin-

jerne for EU’s 2020-budget.

2. Baggrund

Rådet forventes på linje med tidligere år at drøfte Rådets prioriteter for næste års

budget, således disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit

budgetforslag for 2020.

EU-landene forventes at kunne opnå enighed om konklusionerne på ECOFIN-

rådsmødet den 12. februar 2019.

Det forventes, at Rådet vil lægge vægt på, at EU’s budget for 2020 imødekommer

både gamle og nye prioriteter. Det må forventes, at der ligeledes vil blive lagt vægt

på den fortsatte gennemførsel af initiativer i den indeværende programperiode, og

at disse initiativer rettidigt bliver afsluttet i lyset af programperiodens forestående

udløb. Fra Rådets side forventes der samtidig at blive lagt vægt på, at EU-

budgettet respekterer allerede indgåede forpligtigelser.

Det forventes, at Rådet vil opfordre Kommissionen til at forbedre sine prognoser,

så medlemslandene har bedre muligheder for at forudsige deres bidrag til EU. Det

forventes endvidere, at Rådet vil opfordre Kommissionen til grundigt at analysere

behovet forud for fremsættelsen af eventuelle ændringsbudgetter og generelt be-

grænse antallet af disse til et minimum. Det forventes også understreget, at Kom-

missionen har et ansvar for at overholde det aftalte budget.

Det må også forventes, at Rådet lægger vægt på en tæt kontrol med udviklingen i

niveauet af uindfriede forpligtigelser (RAL), og at niveauet herfor i videst muligt

udstrækning bør begrænses ved ikke at fremsætte forslag om et for højt niveau for

3. Formål og indhold

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

forpligtelsesbevillinger. Det forventes endvidere, at Rådet vil opfordre Kommissi-

onen til fortsat at kontrollere overensstemmelsen mellem de godkendte forpligti-

gelsesbevillinger og udviklingen af betalingsbevillinger for programmer under den

nuværende MFF (2014-2020). Overvågningen af denne udvikling har til formål at

foregribe en fremtidig ophobning af ubetalte regninger fra programperioden.

Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række

konkrete områder relateret til 2020-budgettet, herunder:

Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget:

Det forventes, at Rådet vil understre-

ge vigtigheden af, at de forklarende dokumenter vedrørende blandt andet budget-

teringsforudsætninger, som ledsager EU’s budget for 2020, er så transparente,

lettilgængelige og præcise som muligt.

Interinstitutionelt samarbejde:

Rådet ventes at minde alle tre institutioner om, at det

primære formål med forligsproceduren er at forhandle EU’s budget for 2020. Det

bør undgås at diskutere emner, der ikke direkte

vedrører EU’s 2020-budget

såvel

som spørgsmål af principiel karakter.

Administration:

Rådet forventes at opfordre EU-institutionerne til at reducere eller i

det mindste ikke at forhøje de administrative udgifter.

Agenturer:

Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet

for retvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års

tendens til overbudgettering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle

konsekvenser af EU’s budget for 2020 afhænger af det endelige budget, som for-

ventes vedtaget i november 2019.

Rådets konklusioner medfører ikke samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske

eller administrative konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 1: Samlenotat vedr. økofin 12/2-19

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet delt i to grupper af lande. På den ene side lægger en

gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelige margener til

brug for håndtering af eventuelle uforudsete udgifter. På den anden side lægger en

gruppe af lande vægt på, at bevillinger til traditionelle politikker, herunder særligt

samhørighedspolitikken, prioriteres i en opadgående retning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger afgørende vægt på overholdelse af de udgiftslofter, der er fast-

lagt i den flerårige finansielle ramme.

Fra dansk side lægges desuden vægt på, at:



der sikres tilstrækkelige margener til eventuelle uforudsete udgifter, således

disse kan håndteres inden for de fastsatte udgiftslofter,



budgettet for 2020 afspejler de konsolideringsbestræbelser, der finder sted i

medlemslandene,



EU-budgettets udgifter prioriteres til områder med dokumenteret, høj EU-

merværdi.

På den baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig det forelig-

gende udkast til retningslinjer for EU’s 2020-budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.