Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. økofin 12/2-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3671 - økofin Bilag 2
Offentligt

5. februar 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12. februar 2019

1) Revision af forordningerne vedr. de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder og hvid-

vaskdirektivet

Politisk drøftelse/Generel indstilling

KOM (2017)536 (Omnibusforslaget), KOM(2017)537, KOM(2017)539 og KOM(2018)646

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Kommissionens meddelelse om EU-beslutningstagning på skatteområdet

Udveksling af synspunkter

KOM(2019) 8

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Rådskonklusioner om Kommissionens holdbarhedsrapport 2018

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2017

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Retningslinjer for EU-budgettet i 2020

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. økofin 12/2-19 - pkt. 2

Dagsordenspunkt 2:

Kommissionens meddelelse om EU-

beslutningstagning på skatteområdet.

KOM(2019) 8

1. Resume

Kommissionen har 15. januar 2019 præsenteret en meddelelse, som lægger op til drøftelser om

EU-beslutningstagning på skatte- og afgiftsområdet. Det dækker over spørgsmål om, hvorvidt

man skal overgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal i Rådet og evt. fra den særlige lovgiv-

ningsprocedure med høring af Europa-Parlamentet, til den almindelige lovgivningsprocedure, hvor

Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal, og hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver.

Meddelelsen skal ses i sammenhæng med Kommissionens tilsvarende overvejelser på andre sags-

områder, herunder udenrigs- og sikkerhedspolitik, energipolitik og socialpolitik.

Kommissionen lægger i meddelelsen op til en trinvis overgang til kvalificeret flertal i Rådet og til

den almindelige lovgivningsprocedure på skatte- og afgiftsområdet. Kommissionen anbefaler, at

Det Europæiske Råd for udvalgte trin hurtigst muligt og for resterende trin inden 2025 iværk-

sætter en overgang.

Regeringen støtter generelt den eksisterende beslutningstagning på skatteområdet, herunder den

gældende enstemmighed, i lyset af de potentielt væsentlige økonomiske konsekvenser af EU-

skattetiltag. Regeringen vil dog indgå i eventuelle drøftelser om Kommissionens meddelelse. En

nærmere vurdering af de enkelte områder udestår.

2. Baggrund

Hovedreglen i EU-samarbejdet er, at Europa-Parlamentet og Rådet sammen ved-

tager lovgivning efter

den almindelige lovgivningsprocedure,

hvorved Rådet træffer be-

slutning ved kvalificeret flertal (QMV).

På visse områder som udenrigspolitik, skattepolitik og socialpolitik, der betragtes

som værende særligt følsomme, vedtages lovgivning med enstemmighed i Rådet.

Lovgivning, der vedrører skattepolitik og socialpolitik vedtages desuden efter

den

særlige lovgivningsprocedure

med høring af Europa-Parlamentet.

En overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal indebærer ikke nødvendigvis,

at man overgår til den almindelige lovgivningsprocedure (og dermed gør Europa-

Parlamentet til fuldt ligestillet medlovgiver). Det er ikke muligt at overgå til almin-

delig beslutningsprocedure uden at indføre kvalificeret flertal i Rådet, idet kvalifi-

ceret flertal i Rådet er et grundlæggende element i den almindelige lovgivnings-

procedure.

Passerellebestemmelser

For at sikre fleksibilitet indeholder Lissabontraktaten såkaldte passerellebestem-

melser, der giver mulighed for på nærmere udvalgte områder at overgå fra en-

stemmighed i Rådet til kvalificeret flertal og enten høring af Europa-Parlamentet

eller fuld ligestilling af Europa-Parlamentet som medlovgiver (den almindelige

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. økofin 12/2-19 - pkt. 2

lovgivningsprocedure). Passerellebestemmelserne giver også mulighed for, at

overgå fra den særlige lovgivningsprocedure til den almindelige lovgivningsproce-

dure. En ændring af beslutningsproceduren ved hjælp af passerellebestemmelserne

indebærer ikke suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand, da der er tale om

områder, hvor der allerede er overladt kompetence til EU.

På skatte- og afgiftsområdet findes to relevante passerellebestemmelser. Den ge-

nerelle passerellebestemmelse og en specifik passerellebestemmelse for miljø-

spørgsmål.

Ved anvendelse af den generelle passerellebestemmelse (TEU art. 48, stk. 7) kan

Det Europæiske Råd træffe afgørelse om, at man overgår fra enstemmighed til

kvalificeret flertal på et nærmere bestemt område. Det er også muligt herved at gå

fra særlig lovgivningsprocedure til almindelig lovgivningsprocedure, hvilket i givet

fald vil medføre overgang til kvalificeret flertal og gøre Europa-Parlamentet til

medlovgiver. Nationale parlamenter har herefter seks måneder til at komme med

indsigelser. Medmindre der modtages en indsigelse, kan Det Europæiske Råd ved-

tage den pågældende ændring af beslutningsproceduren. Hvis der modtages en

indsigelse, vedtages den pågældende ændring ikke.

Den specifikke passerellebestemmelse for miljøspørgsmål (herunder fiskale foran-

staltninger), (TEUF art. 192, stk. 2), fastsætter lempeligere regler for overgang til

afgørelser efter kvalificeret flertal. Indsigelsesretten for nationale parlamenter i

den generelle passerelle gælder ikke i forhold til den specifikke passerelle. Anven-

delse af denne passerellebestemmelse vil kræve enstemmighed i Rådet, og ikke

Det Europæiske Råd, som i den generelle passerellebestemmelse.

Folketinget vil i alle tilfælde, hvor passerellebestemmelser søges benyttet skulle

give sit samtykke hertil.

Passerellebestemmelserne indebærer, at man kan afgrænse overgangen til kun at

omfatte bestemte dele af et større politisk område.

Det er i udgangspunktet ikke muligt at tilbagerulle en beslutning om at anvende

passerellebestemmelsen når man først er overgået til kvalificeret flertal og evt. til

den almindelige lovgivningsprocedure.

Kommissionen lægger med meddelelsen af 15. januar 2019 op til at indlede en

drøftelse om at gøre brug af passerellebestemmelserne på skatte- og afgiftsområ-

det, parallelt med en tilsvarende drøftelse af øvrige politiske områder. Meddelelsen

følger således en meddelelse om ændrede stemmeregler på det udenrigs- og sik-

kerhedspolitiske område (af 12. september 2018) og ventes i hhv. marts og april

efterfulgt af tilsvarende meddelelser på hhv. energi- og socialområdet.

Kommissionen og Europa-Parlamentet har ifm. tidligere traktatændringer argu-

menteret for udvidet brug af kvalificeret flertal og den almindelige beslutningspro-

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. økofin 12/2-19 - pkt. 2

cedure, herunder på skatteområdet, ligesom kommissionsformand Juncker i sin

State of the European Union-tale i både 2017 og 2018 har udtrykt ønske om akti-

vering af passerellebestemmelserne på bl.a. skatte- og afgiftsområdet.

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører i meddelelsen om ændrede stemmeregler på skatte- og

afgiftsområdet, at en øget brug af kvalificeret flertal i beslutningsproceduren vil

kunne bidrage til et styrket indre marked, til bekæmpelse af skatteundgåelse og

skatteunddragelse samt til skattelovgivning af højere kvalitet. Desuden mener

Kommissionen, at inddragelse af Europa-Parlamentet som medlovgiver ved en

overgang til den almindelige lovgivningsprocedure vil sikre større demokratisk

legitimitet.

Kommissionen anfører til begrundelse herfor, at det med enstemmighed i EU er

meget svært at nå til enighed om skattetiltag, og at det, selv når der kan opnås

enighed, ofte betyder, at der gås på kompromis med kvaliteten og ambitionerne.

Kommissionen fremhæver, at der grundet enstemmighed i Rådet ikke er fremdrift

i forhandlingerne om højtprofilerede forslag om bl.a. beskatning af den digitale

økonomi og en fælles konsolideret selskabsskattebase. Ifølge Kommissionen er

enstemmighed et demokratisk problem, da det gør det svært at imødekomme bor-

gernes efterspørgsel efter EU-løsninger til bekæmpelse af fx skatteundgåelse.

Desuden ekskluderer anvendelsen af den særlige lovgivningsprocedure Europa-

Parlamentet fra indflydelse.

Kommissionen foreslår i meddelelsen at introducere en trinvis overgang fra en-

stemmighed til kvalificeret flertal,

at gøre Europa-Parlamentet til medlovgiver

ved en overgang fra den særlige lovgivningsprocedure til den almindelige lovgiv-

ningsprocedure. Kommissionen lægger op til følgende fire trin:



På det

første trin

anvendes kvalificeret flertal

den almindelige lovgiv-

ningsprocedure på skatte- og afgiftsforslag, der ikke har direkte indflydelse

på EU-landenes beskatningsret, skattebase eller skattesats, men som er af-

gørende for at bekæmpe skatteundgåelse. Det kunne fx vedrøre administra-

tivt samarbejde mellem skattemyndigheder eller fx tiltag som udveksling af

oplysninger.



På det

andet trin

anvendes kvalificeret flertal

den almindelige lovgiv-

ningsprocedure på skatte- og afgiftsforslag, der understøtter politiske mål på

områder som fx klima og sundhed.



På det

tredje trin

anvendes kvalificeret flertal

den almindelige lovgiv-

ningsprocedure på moms og afgiftsforslag. Her er der en vis grad af harmo-

nisering af systemer, og Kommissionen vurderer, at der er behov for at

træffe hurtige beslutninger for at tilpasse lovgivningen til skiftende omstæn-

digheder.



På det

fjerde trin

anvendes kvalificeret flertal

den almindelige lovgiv-

ningsprocedure på skatte- og afgiftsforslag, som af Kommissionen vurderes

at være nødvendige for at fremme det indre marked og fair beskatning i EU.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. økofin 12/2-19 - pkt. 2

Kommissionen nævner bl.a. forslaget om en fælles (konsolideret) selskabs-

skattebase (C(C)CTB) som ét eksempel.

Kommissionen anbefaler, at Det Europæiske Råd og Rådet støtter den foreslåede

handlingsplan og iværksætter en overgang til kvalificeret flertal og almindelig lov-

givningsprocedure på første og andet trin hurtigst muligt, og en overgang på tred-

je og fjerde trin inden 2025.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet forholder sig i henstilling af 13. december 2017 til Rådet og

Kommissionen på baggrund af undersøgelsen af hvidvask af penge, skatteundgå-

else og skatteunddragelse (2016/3044(RSP)) punkt 205, positivt til, at beslutninger

om skattepolitik kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet og under den almin-

delige lovgivningsprocedure.

5. Nærhedsprincippet

Da der alene er tale en meddelelse og der således ikke er fremsat konkrete forslag

til retsakter, er nærhedsprincippet ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det følger af Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske

Fællesskaber og den Europæiske Union (L 321 af 30. april 2008 § 1, stk., 2), at

Regeringen ikke uden Folketingets samtykke kan medvirke til vedtagelse af over-

gang fra enstemmighed til kvalificeret flertal i Rådet og evt. af overgang fra den

særlige lovgivningsprocedure til den almindelige lovgivningsprocedure i medfør af

Lissabontraktatens særlige bestemmelser herom.

7. Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. En overgang fra enstemmighed til kvalificeret

flertal i Rådet og evt. fra den særlige lovgivningsprocedure til den almindelige lov-

givningsprocedure på skatte- og afgiftsområdet kan dog have væsentlige statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske, fordelingsmæssige og erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, afhængigt af hvilke områder og tiltag, der måtte blive tale om.

8. Høring

Meddelelsen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har generelt endnu ikke fastlagt en endelig holdning til Kommissio-

nens meddelelse og spørgsmålet om overgang til kvalificeret flertal i Rådet og den

almindelige lovgivningsprocedure. EU-landene vil formentlig have forskellige

holdninger til spørgsmålet.

Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019. - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. økofin 12/2-19 - pkt. 2

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt den eksisterende beslutningstagning på skatteområdet,

herunder den gældende enstemmighed, i lyset af de potentielt væsentlige økono-

miske konsekvenser af EU-skattetiltag. Regeringen vil dog indgå i eventuelle drøf-

telser om Kommissionens meddelelse. En nærmere vurdering af de enkelte områ-

der udestår.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.