Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3672 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Modtager(e)

> Folketingets Europaudvalg

Samlenotat: Konkurrenceevnerådsmøde (forskningsdelen) den 19. februar

2019

FORSKNING

9. Horisont Europa-pakken: Rammeprogrammet for forskning og innovation

2021-2027 (1. behandling)

Særprogrammet for implementering af Horisont Europa

- Fremskridtsrapport

- Udveksling af synspunkter

KOM (2018) 435

KOM (2018) 436

30. januar 2019

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Side 1/9

Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning

9. Horisont Europa-pakken: Rammeprogrammet for forskning og innovation

2021-2027 (1. behandling)

Særprogrammet for implementering af Horisont Europa, KOM (2018) 436

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

13. november 2018. Ændringer er markeret i marginen.

1. Resumé

Særprogrammet for Horisont Europa er sat på dagsordenen for rådsmødet den

19. februar. Formandskabet stiler mod en fremskridtsrapport for særprogrammet.

Punktet vil være omdrejningspunktet for udveksling af synspunkter på rådsmødet.

Overordnet består programforslaget af tre søjler. Den første søjle, Excellent vi-

denskab, har fokus på grundforskning, forskermobilitet og forskningsinfrastruktur,

herunder kendte aktiviteter som Det Europæiske Forskningsråd og Marie

Skłodowska-Curie

Aktiviteter. Den anden søjle, Globale udfordringer og europæ-

isk industris konkurrenceevne, har fokus på strategisk forskning inden for de store

globale udfordringer, herunder bl.a. sundhed, inklusive og sikre samfund, digital

udvikling, klima, miljø, energi, fødevarer og naturressourcer. Den tredje søjle, In-

novativ Europa, fokuserer på innovation, særligt disruptiv og banebrydende inno-

vation.

Implementering af rammeprogrammet vil ske gennem velkendt komitologi-

procedure og en strategisk planlægningsproces, der skal fremme bedre koordine-

ring med nationale dagsordener for forskning og innovation samt synergi til andre,

relaterede programmer under den flerårige finansielle ramme.

Under forhandlingerne har særligt følgende elementer i Europa-Kommissionens

forslag til Horisont Europa været genstand for drøftelser: Hjemmel, den strategiske

planlægningsproces, herunder for missioner og institutionelle partnerskaber, ind-

delingen af og titlerne på klynger i søjle II vedrørende globale udfordringer, etable-

ringen af Det Europæiske Innovationsråd i søjle III og den underliggende del for

”widening”

(dvs. en mere ligelig fordeling af midlerne mellem medlemsstaterne) og

et styrket europæisk forskningsrum. Enkelte af disse elementer kan blive bag-

grund for yderligere forhandling på rådsmødet, inden en mulig delvis generel ind-

stilling kan opnås.

På nuværende tidspunkt er formandskabets fremskridtsrapport for særprogram-

met ikke fremlagt, og forhandlingerne er stadig i gang. Samlenotatet er derfor ba-

seret på Europa-Kommissionens forslag, forhandlingerne og forventninger til ind-

holdet af en fremskridtsrapport for særprogrammet for forskning og innovation.

Rådet vedtog den 30. november 2018 en delvis generel indstilling for forordningen

om rammeprogrammet for Horisont Europa. Både forordningen og særprogram-

met blev forudgående forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. november

2018 med henblik på forhandlingsoplæg, idet de to forslag indholdsmæssigt hæn-

ger sammen.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen fremsatte den 7. juni 2018 sit forslag til en forordning for et

kommende rammeprogram for forskning og innovation for perioden 2021-2027

KOM (2018) 435, herunder en afgørelse om et særprogram KOM (2018) 436.

Forslaget følger Europa-Kommissionens forslag til en kommende flerårig finansiel

ramme (MFF), som fremlagt den 2. maj 2018.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/9

Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning

Ministerrådet er i stadig i gang med at forhandle Europa-Kommissionens forslag til

særprogrammet under Horisont Europa.

3. Formål og indhold

Rammeprogrammet og særprogrammet opstiller prioriteter og deltagelsesregler

for forskning og innovation for perioden 2021-2027. Formålet med Horisont Euro-

pa er at støtte hele værdikæden for forskning og innovation

–

fra forskningsmæs-

sigt gennembrud til indførelse af produkt på markedet

–

på en integreret måde og

rettet mod civile anvendelsesformål, om end rammeprogrammet også udgør den

juridiske krog for den forsvarsforskning, der vil blive foretaget under Den Europæi-

ske Forsvarsfond.

Samtidig lægges der vægt på Horisont Europas bidrag til

at styrke EU’s konkur-

renceevne.

Der lægges med Europa-Kommissionens forslag op til en overordnet struktur, der

består af tre søjler.

Søjle I

–

Åben videnskab

Søjle I har til hensigt at styrke videnskabelig topkvalitet

–

også kaldet excellence

–

gennem aktiviteter, der er identificeret og udvalgt af forskere og aktører selv (bot-

tom-up) og projekter inden for forskningsinfrastruktur.

Søjlen omfatter: (a) Det Europæiske Forskningsråd

–

hovedsagligt grundforskning

og udveksling af erfaringer blandt fremragende forskere. (b)

Marie Skłodowska-

Curie Aktiviteter

–

herunder at fremme topkvalitet via forskermobilitet på tværs af

landegrænser og forskellige sektorer samt at fremme nye kvalifikationer gennem

fremragende uddannelse af forskere. (c) Støtte til nye forskningsinfrastrukturer fra

forberedelses- til gennemførelsesfasen i overensstemmelse med prioriteter identi-

ficeret af ESFRI (det europæiske strategiske forum for forskningsinfrastruktur),

den europæiske åbne videnskabssky

–

EOSC, sammenkobling af infrastrukturer

og netværk. Initiativerne under denne søjle og implementeringsstrukturen bag

dem er velkendte fra tidligere rammeprogrammer, herunder det nuværende ram-

meprogram Horisont 2020. I forhold til Europa-Kommissionens forslag forventes

der ikke væsentlige ændringer foreslået under denne søjle, hvis titel dog forventes

ændret til excellent videnskab, hvilket er den nuværende overskrift for søjlen i

Horisont 2020.

Søjle II

–

Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne

Søjle II sigter mod at finde fælles løsninger på fælles udfordringer og være organi-

seret omkring prioriterede temaklynger, forsknings- og innovationsmissioner samt

Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, hvis forskning understøtter de

fem identificerede klynger.

Forslaget til klynger omhandler følgende: (a) Sundhed

–

Indsatsområderne tæller

bl.a. sundhed gennem hele livet, miljømæssige og sociale sundhedsdeterminan-

ter, ikke-overførbare, sjældne og smitsomme sygdomme, teknologier og digitale

løsninger inden for sundhed og pleje samt sundhedssystemet. (b) Inklusive og

sikre samfund

–

Indsatsområder herunder er f.eks. demokrati, kulturarv, sociale og

økonomiske forandringer, beskyttelse og sikkerhed samt cybersikkerhed. (c) Det

digitale område og industri

–

Indsatsområder inkluderer bl.a. produktionsteknolo-

gier, centrale digitale teknologier, avancerede materialer, kunstig intelligens og

robotteknologi, næste generation af internet, rene og kulstoffattige industrier samt

rummet. (d) Klima, energi og mobilitet

–

Indsatsområder omfatter f.eks. klima-

forskning- og løsninger, energiforsyning, samfund og byer, industriel konkurrence-

evne inden for transport, intelligent mobilitet og energilagring. (e) Fødevarer og

naturressourcer

–

Indsatsområder herunder tæller bl.a. miljøobservation, biodiver-

Side 3/9

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning

sitet og naturkapital, landbrug, skovbrug og landdistrikter, have og oceaner samt

biobaserede innovationssystemer.

Implementering vil ske gennem en lignende komitologi-procedure som under det

nuværende rammeprogram, om end med andre konfigurationer af programkomi-

téen, der matcher de foreslåede klynger under søjle II. Under denne anden søjle

introduceres som noget nyt såkaldte missioner for forskningen. Ifølge forslaget

skal missioner bl.a. have en klar EU-merværdi, bidrage til at nå Unionens priorite-

ter, være dristige og inspirerende med stor samfundsmæssig og økonomisk rele-

vans, være målrettede, målbare og tidsbestemte, være tværfaglige og åbne over

for forskellige typer af bottom-up aktiviteter.

Søjle III

–

Åben innovation

Søjle III vil samle nogle af de eksisterende initiativer for innovation og iværksætte

nye aktiviteter under en ny struktur ved navn Det Europæiske Innovationsråd.

Hensigten er bl.a. at fremme markedsskabende, banebrydende innovationer inden

for nye områder som avanceret teknologi og øge risikofinansieringen til at bringe

innovative løsninger på markedet og opskalere opstartsvirksomheder.

Europa-Kommissionens forslag består af følgende elementer:

(a) Det Europæiske Innovationsråd (EIC)

–

EIC skal f.eks. støtte udvikling til frem-

tidige og fremspirende banebrydende innovationer, støtte udvikling, udrulning og

opskalering af markedsskabende innovationer. EIC vil hovedsageligt gennemføre

sine aktiviteter gennem to programmer: 1) pathfinder for avanceret forskning, der

udmønter bevillinger til de tidlige faser af den teknologiske udvikling og 2) accele-

rator, der finansierer aktiviteter tættere på markedet, hvor tilskud i form af bevillin-

ger vil kunne kombineres med egenkapitalfinansiering. Desuden forventes for-

mandskabets forslag at bevare inkluderingen af rådgivningsmuligheder, mentorbi-

stand og teknisk bistand og matche investorer med projekter.

(b) Europæiske innovationsøkosystemer

–

Dette element har til hensigt at forny og

styrke samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne og de associere-

de lande i forhold til både offentlige og private innovationsaktiviteter. Det forven-

tes, at en delvis generel indstilling vil bakke op om idéen at nedsætte et EIC-forum

for deltagende landes offentlige myndigheder og organer med ansvar for innovati-

onspolitik for at fremme koordination og en mere strømlinet tilgang til udviklingen

af EU's innovationsøkosystemer, herunder i relevante EU-programmer.

–

EIT er med sine

projekter, der omfavner videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation),

placeret under denne tredje søjle pga. sammenhængen til innovationsøkosyste-

mer. Indsatsområder under EIT spiller en rolle med hensyn til at styrke bæredygti-

ge innovationsøkosystemer, fremme innovation og iværksætteri bedre gennem

uddannelse og styrke iværksættere, undervisere, studerende og andre aktører i

tværfaglige teams til udvikling og omsætning af idéer til både trinvise og disruptive

innovationer samt synergi til andre programmer.

Underliggende del

Udover de nævnte tre søjler er der en underliggende del for de såkaldte widening-

aktiviteter

–

altså aktiviteter der skal medføre en mere ligelig fordeling af midler

mellem medlemsstaterne.

Under denne del ligger følgende aktiviteter: 1) Deling af topkvalitet

–

Dette instru-

ment skal bl.a. støtte samarbejde om nye eller opgradere eksisterende ”lommer”

for topkvalitet, etablere venskabsprojekter på tværs af universiteter og forsknings-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/9

Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning

institutioner og oprette professorater for at tiltrække og fastholde højt kvalificerede

forskere. Det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi, COST, vil fort-

sat fokusere på aktiviteter, der støtter kapacitetsopbygning og karriereudvikling for

forskere fra programlande med lavt hjemtag. 2) Reform og forbedring af EU's

forsknings- og innovationssystem

–

Dette instrument skal bl.a. styrke evidens-

grundlaget for at forstå de nationale forsknings- og innovationssystemer, foregribe

nye behov i samarbejde med nationale aktører, sætte skub i omstillingen til åben

videnskab, støtte nationale reformer, tilbyde forskere attraktive karrieremiljøer,

fremme lighed mellem kønnene og integrere kønsdimensionen i Forskning- og

innovation samt støtte internationalt samarbejde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog betænkninger for henholdsvis rammeprogrammet og

særprogrammet den 12. december 2018.

For så vidt angår de væsentligste elementer og ændringer ift. Europa-

Kommissionens forslag kan følgende fremhæves:

Overordnet støtter og bygger betænkningerne videre på Europa-Kommissionens

forslag til forordningen om rammeprogrammet og afgørelsen om særprogrammet.

Europa-Parlamentet støtter den foreslåede overordnede struktur med de tre søjler,

herunder a) fortsættelse af Det Europæiske Råd,

Marie Skłodowska-Curie

Aktivi-

teter og infrastruktur i søjle I, b) klyngestrukturen, med forslag til enkelte mindre

ændringer, og introduktion af missioner i søjle II samt 3) EIC og samling af en

række innovationsaktiviteter i søjle III.

Europa-Parlamentet stiller desuden

–

og modsat Europa-Kommissionens forslag

samt Rådets delvise generelle indstilling til rammeprogrammet

–

forslag til at in-

troducere geografiske kriterier i andre dele af rammeprogrammet end den under-

liggende del, der omhandler widening-aktiviteter. Betænkningerne lægger desu-

den op til, at det internationale samarbejde (samarbejdet med tredjelande) nedto-

nes i rammeprogrammet.

Endeligt mener Europa-Parlamentet, at rammeprogrammets budget bør stige til

120 mia. EUR (i løbende priser).

Der pågår forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet mhp. indgåelse af

en mulig 1. behandlingsaftale om forordningen for rammeprogrammet.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører, at Unionen har behov for at investere i forskning

og innovation for at opnå stordriftsfordele samt øget rækkevidde og effekt. EU-

finansierede forsnings- og innovationsaktiviteter frembringer som nævnt i forslaget

påviselig merværdi sammenlignet med national og regional støtte.

Rammeprogrammets aktiviteter skaber en kritisk masse til at imødegå globale

udfordringer, styrker Unionens videnskabelige topkvalitet gennem

konkurrenceudsatte midler, skaber tværfaglige netværk på tværs af grænser, øger

Unionens konkurrenceevne og skaber nye markedsmuligheder.

Regeringen er enig i Europa-Kommissionens vurdering af, at forslaget om ram-

meprogrammet og særprogrammet er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/9

Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning

Europa-Kommissionens forslag til et kommende rammeprogram og særprogram-

met for forskning og innovation for perioden 2021

–

2027 vurderes, når endeligt

vedtaget, at have følgende konsekvenser:

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderer Europa-

Kommissionen, at forslaget vil bidrage til at fremme en øget konkurrenceevne.

Forslaget retter sig bl.a. mod SMV'er og deres bidrag til forskning og innovation.

Ligeledes vurderer Europa-Kommissionen, baseret på midtvejsevalueringen af

Horisont 2020, at rammeprogrammet har gavnlig virkning på vækst, handel og

investeringsstrømme samt på kvalitetsjob og international mobilitet for forskere.

Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser vurderer Europa-

Kommissionen, at videreførelsen af rammeprogrammet for forskning og innovation

højner kvalitet og effekt af forskning og innovation, støtter tværnational mobilitet

og tiltrækker de største talenter. Ligeledes anfører Europa-Kommissionen, at

programmet kan bidrage til at mobilisere yderligere offentlige og private

investeringer i forskning og innovation. Europa-Kommissionen anslår bl.a., at

rammeprogrammet medfører en direkte gevinst på op til 100.000 arbejdspladser

inden for forskning og innovation i perioden 2021-2027.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Europa-Kommissionen, at

finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027

fastlægges til 83,5 mia. EUR (2018 priser).

Den vejledende for fordelingen af budgettet i løbende priser anføres som:

(a)

Søjle I: 25,8 mia. EUR

(b)

Søjle II: 52,7 mia. EUR

(c)

Søjle III: 13,5 mia. EUR

(d)

Den underliggende del for widening og styrkelse af det europæiske

forskningsrum: 2,1 mia. EUR

Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct. vil det danske bidrag til Horisont

Europa udgøre ca. 1,882 mia. EUR eller ca. 269 mio. EUR årligt i perioden, sva-

rende til ca. 2 mia. DKK årligt (såfremt budgetforslaget fastholdes).

8. Høring

Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

Forskning den 23. januar 2019 med høringsfrist den 28. januar 2019.

Følgende høringssvar blev modtaget:

Godkendt Teknologisk Service

(GTS

-foreningen

Landbrug og Fødevarer

(L&F) samt

Dansk Industri

(DI) sendte samlede bemærkninger

–

"Både

som

medlemmer af den såkaldte strategiske rådgivningsgruppe, som medlem af dette

specialudvalg og i tidligere høringssvar har undertegnede gentagne gange frem-

hævet, at det er forkert fra dansk side alene at fokusere på grundforskning og

excellence. Både fra Landbrug & Fødevarer, GTS-foreningen og fra Dansk Indu-

stris’ side har vi ved hver eneste lejlighed fremhævet betydningen relevans og af

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/9

Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning

Søjle 2 i det nye rammeprogram. Det er beklageligt, at samlenotatet ikke afspejler

dette.



Både L&F, GTS-foreningen og DI mener, at Danmark skal arbejde for at

relevans og effekt

–

sammen med excellence

–

bør være bærende for

rammeprogrammet.

Både L&F, GTS-foreningen og DI finder at Søjle II Globale udfordringer er

afgørende vigtig for Danmark og dansk erhvervsliv. Det internationale

forskningssamarbejde er afgørende for løsningen af mange af samfundets

udfordringer og nøglen til at vende disse udfordringer til muligheder for

dansk erhvervsliv. Søjle II bør således stå højest på prioriteringslisten.

Endelig mener vi, at temaerne i søjle II er yderst relevante for forskning,

værdiskabelse og velstand i Danmark. Både DI, GTS-foreningen og L&F

ønsker at fremhæve behovet for excellente F&U&I aktiviteter inden for te-

maerne i søjle II. Vi har en væsentlig dansk interesse i at få prioriteret Søj-

le II. "



Uddannelses- og

Forskningsministeriet

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En fremskridtsrapport for særprogrammet vil forventeligt afspejle de større forslag

til ændringer i rammeprogrammet, som Rådet vedtog med sin delvis generelle

indstilling på Rådsmødet den 30. november 2019. Dette betyder bl.a. følgende:

Forslag til ændring for hjemmel af særprogrammet, således at dette baserer sig på

art. 182, stk.4 TFEU og ikke dobbelt hjemmel inklusiv art. 173, stk. 3 TFEU som

for rammeprogrammet. Rådet foreslår i denne sammenhæng, at EIT skal gennem-

føres via et selvstændigt særprogram og ikke som en del af det generelle særpro-

gram.

Forslag til ændring af titlerne vil være inkluderet i særprogrammet: 1) Videnskabe-

lig topkvalitet, 2) Globale udfordringer og europæisk industris konkurrenceevne

samt 3) Innovativ Europa. Desuden har Rådet stillet forslag til at dele to af klyn-

gerne og ændre titlerne for flere, således at klyngebilledet rummer: a) Sundhed, b)

Kultur og inklusivt samfund, c) Civil sikkerhed for samfundet, d) Det digitale områ-

de, industri og rummet, e) Klima og energi, f) Mobilitet/Transport samt h) Bioøko-

nomi, fødevarer, naturressourcer og miljø. Programkomitéen bør afspejle klynge-

strukturen, dog med mulighed for selvstændige konfigurationer på områder inden

for en klynge af bred karaktér, såsom rumområdet.

Derudover forventes særprogrammet at inkludere en beskrivelse af den strategi-

ske planlægningsproces, hvor der redegøres for medlemsstaters involvering i hele

processen. Særprogrammet forventes at opstille forslag til en håndfuld missions-

områder, der vil adressere emner vedrørende et renere Europa, kræftforskning og

sund landbrugsjord. Hertil kommer forslag til prioritetsområder for institutionelle

partnerskaber, hvoraf flere vil betyde fortsættelsen af eksisterende institutionelle

partnerskaber inden for f.eks. energi- og transportområdet. Desuden vil teksten for

tematiske prioriteter inden for klyngerne være præciseret.

Formandskabets fremskridtsrapport foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Så-

fremt indhold afspejler ændringer i Rådets delvis generelle indstilling for ramme-

programmet samt de forventninger til ændret formål og indhold, der er redegjort

for i samlenotatet, er det den generelle forventning, at andre lande vil være positivt

indstillet over for formandskabets fremskridtsrapport.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende Horisont Europa ikke fore-

griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme. Regeringen lægger i

Side 7/9

Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning

den forbindelse vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set holdes på 1

pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter skal afholdes inden for dette

loft. Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at der skal ske en ind-

holdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet

i højere grad målret-

tes EU-merværdiskabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og konkurrenceskabende

initiativer og excellencebaseret forskning.

Regeringen byder overordnet forslaget til Horisont Europa velkommen, herunder

at der bygges videre på det eksisterende programs søjlestruktur og deltagelses-

regler.

Regeringen arbejder for et større fokus på grundforskning og forskermobilitet,

herunder særligt Det Europæiske Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie

Akti-

viteter i søjle I.

Regeringen forholder sig positivt til de foreslåede klynger inden for den udfor-

dringsrevne forskning og en forventet finjustering af klyngerne og deres indhold,

herunder et øget fokus på miljø. Ligeledes forholder regeringen sig positiv til for-

slaget om missioner. Medlemsstaters inddragelse i identificering og formulering af

konkrete missioner vurderes væsentligt for deres succes.

Regeringen støtter, at Horisont Europa med EIC i søjle III har et øget fokus på

banebrydende og markedsskabende innovation inden for særligt deep-tech områ-

det.

Danmark vil arbejde for et overskueligt og forenklet innovationslandskab, herunder

ift. snitflader til programmet InvestEU. EIC skal være let tilgængeligt, herunder for

mindre aktører.

Danmark støtter formålet med programmet pathfinder, som er at lancere en lang

række mindre projekter, hvoraf enkelte vil resultere i store gennembrud. Danmark

vil arbejde for, at pathfinder støtter vidensinstitutioner, start-ups eller SMV'er med

et stort antal mindre bevillinger til udviklingsprojekter i den lave ende af TRL-

skalaen (tidlig fase). Danmark støtter endvidere formålet med programmet accele-

rator, der er at støtte store projekter i den senere udviklingsfase med høj risiko og

uden krav om en vis gearing. Danmark vil arbejde for, at projekterne har et grund-

læggende

product-market-fit

og et team, der har potentiale til at blive global leder

på området. Danmark vil arbejde for, at accelerator i udgangspunktet udmøntes

som egenkapital eller lån. Danmark accepterer det foreliggende kompromis, hvor-

efter rene bevillinger kan gives under visse betingelser.

Det er vigtigt for regeringen, at der ikke sker en budgetforskydning til fordel for

innovation (søjle III) på bekostning af grund- og strategisk forskning i søjle I og

søjle II.

Regeringen mener, at de tre hovedsøjler i Horisont Europa skal baseres på excel-

lence-princippet

–

dvs. at midlerne tildeles de bedste projektforslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har fået oversendt grund- og nærhedsnotat af 4. juli

2018 om Europa-Kommissionens forslag til etablering af et nyt rammeprogram for

forskning og innovation og et særprogram for implementering.

Ligeledes er sagen blevet forelagt til orientering i forbindelse med rådsmødet

(konkurrenceevne) den 28. september 2018, og med henblik på forhandlingsop-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/9

Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 19/2-19 - forskning

læg den 23. november 2018 i forbindelse med rådsmødet (konkurrenceevne) den

30. november 2018.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 9/9