Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3677 - RIA Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. marts 2019

21. februar 2019

S. 5: Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den

europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af Rådets

(fælles aktion) nr. 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/1624

KOM(2018) 631 endelig

= Fremskridtsrapport

Side

1/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

S. 14: Dagsordenspunkt 2: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af

en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i

en af medlemsstaterne (omarbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 270 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om

fastlæggelse af minimumsstandarder for

modtagelse

asylansøgere

medlemsstaterne

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation:

Forslag

til

Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af standarder for anerkendelse

af tredjelandsstatsborgere eller statsløse

som

personer

med

international

beskyttelse, for en ensartet status for

flygtninge eller for personer, der er

berettiget til subsidiær beskyttelse, og for

indholdet af en sådan beskyttelse og om

ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af

25.

november

2003

tredjelandsstatsborgeres

status

som

fastboende

udlænding

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure:

Forslag

til

Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles

procedure

for

international

beskyttelse i EU og om ophævelse af

direktiv

2013/32/EU

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 467 endelig

Side

2/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af

"Eurodac"

til

sammenligning

fingeraftryk med henblik på en effektiv

anvendelse af [forordning (EU) nr.

604/2013 om fastsættelse af kriterier og

procedurer til afgørelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af

en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i

en af medlemsstaterne], identificering af

en tredjelandsstatsborger eller en statsløs

person med ulovligt ophold og om

medlemsstaternes

retshåndhævende

myndigheders og Europols adgang til at

indgive anmodning om sammenligning

med Eurodac-oplysninger med henblik på

retshåndhævelse (omarbejdning)

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 272 endelig

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om Den Europæiske

Unions Asylagentur og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 439/2010

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 271 endelig

Genbosætning: Forslag til Europa-

Parlamentet og Rådet s forordning om

indførelse af en EU-genbosætningsramme

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 468 endelig

= Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

Side

3/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

S. 27: Dagsordenspunkt 3: Migration: EU cooperation with third countries

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Side

4/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den

europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af Rådets

fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1052/2013 og Europa-Parlamentets- og Rådets forordning 2016/1624

KOM(2018) 631 endelig

= Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-

reglerne.

1. Resumé

I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 forventes

formandskabet at gøre status på forhandlingerne med Europa-Parlamentet om forslaget.

Forslaget

omfatter en markant stigning i Frontex’ budget fra i

størrelsesordenen 250 mio.

euro årligt (2019-priser) i perioden 2014-2020 til i størrelsesordenen 1,5 mia. euro årligt

(2019-priser) i perioden 2021-2027. Forslaget lægger op til en markant styrkelse af

agenturets (Frontex’) mandat og kapacitet og

har til formål i endnu højere grad at sikre en

integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænser.

Forslaget lægger op til, at agenturet vil

få et stærkere mandat, for så vidt angår tilbagesendelser og samarbejdet med tredjelande

samt med det forstærkede EU-asylagentur (nuværende EASO), som omfattet af

forhandlingsoplægget af 30. november 2018. Forslaget lægger op til etablering af et stående

grænsekorps på op til 10.000 personer, som omfattet af forhandlingsoplægget af 8. februar

2019. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne, hvorfor Danmark inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffer

afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Det er regeringens

vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke

at nødvendiggøre ændringer i dansk lovgivning. Forslaget ventes at få statsfinansielle

konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget, der ses som et

yderligere bidrag til at forbedre kontrollen med de ydre grænser, styrke kampen mod

irregulær migration og højne sikkerheden på medlemsstaternes område. Det er regeringens

vurdering, at forslaget respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompete-

ncer og suverænitet.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018) 631 endelig af 12. september 2018 fremsat forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-

forordningen) og om ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2016/1624.

Forslaget til forordning er fremsat efter

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

tredje del, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en

videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt in”).

Side

5/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c).

Artikel 77 vedrører mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol, og artikel 79

vedrører den fælles indvandringspolitik. Forslaget skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i

protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende

for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da

forordningen udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen

om Danmarks stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret.

Oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt i 2016, der bestod af en videreudvikling af

det oprindelige Frontex, betød en markant ændring i medlemsstaternes muligheder for i

fællesskab at beskytte EU’s ydre grænser. Her blev der indført to obligatoriske

beredskabspuljer på grænsekontrolområdet, Rapid Reaction Pool (personel) og Rapid

Reaction Equipment Pool (materiel) og tre puljer på udsendelsesområdet bestående af

observatører, ledsagere og specialister. Ifølge Kommissionen har afhængigheden af frivillige

bidrag fra medlemsstaterne til de regelmæssige fælles operationer, for så vidt angår personel

og udstyr, medført konstante mangler, som har påvirket effektiviteten af de fælles operationer.

Det er Kommissionens opfattelse, at den europæiske grænse- og kystvagt har skabt

forbedringer, men at den ikke har kunnet imødekomme Unionens ambitionsniveau og behov

for at beskytte de ydre grænser. Nærværende forslag er således bl.a. en reaktion på denne

mangel i medlemslandenes frivillige bidrag. Med forslaget skal det blandt andet sikres, at

agenturet er i besiddelse af mandatet og ressourcerne til effektivt at kunne bidrage til at sikre,

at EU som helhed har de nødvendige midler til at beskytte de fælles grænser, reagere på

fremtidige udfordringer og sikre, at den fri bevægelighed for personer med ret til fri

bevægelighed i Schengenområdet er sikret.

3. Formål og indhold

3.1. Generelt

Formålet med forslaget er, at EU skal kunne forvalte sine ydre grænser mere effektivt,

forbedre muligheden for tilbagesendelser og sikre et højt sikkerhedsniveau i EU. Med henblik

herpå foreslår Kommissionen at udstyre den europæiske grænse- og kystvagt med den

operative kapacitet og de nødvendige beføjelser til effektivt at kunne støtte medlemsstaterne i

forvaltningen af de ydre grænser.

Det fremgår af forslaget, at det fortsat er den europæiske grænse- og kystvagt, der består af

agenturet og medlemsstaternes grænseforvaltninger i fællesskab, der skal gennemføre den

integrerede europæiske grænseforvaltning. Det er fortsat medlemsstaterne, der har

hovedansvaret for forvaltningen af deres respektive dele af de ydre grænser.

3.2. Elementer, der skal styrke Frontex

Side

6/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Med henblik på at opnå ovennævnte formål fastlægger forslaget en række elementer, som skal

styrke agenturets rolle:

3.2.1. Oprettelsen af et stående korps med en operativ stab

med en kapacitet

på

op til

10.000

personer

Det foreslås at oprette et nyt stående korps i Frontex-regi med en kapacitet på op til 10.000

operationelle medarbejdere, der skal opbygges fra 2021 til 2027. Korpset skal have såkaldte

udøvende beføjelser og eget udstyr

for at sikre, at Frontex til enhver tid har de nødvendige

kompetencer til at kunne udføre sine aktiviteter, herunder også muligheden for udover at

kunne operere i nabolande også at kunne agere i tredjelande. Korpset vil bestå af personale fra

agenturet samt personale udstationeret eller udsendt af medlemsstaterne til grænsekontrol- og

tilbagesendelsesopgaver (i kortere eller længere perioder). Det stående korps vil ikke kun

udgøre en kvantitativ forøgelse, men vil ifølge forslaget også medføre en kvalitativ forbedring

ved at sikre en let tilgængelig og stabil løsning. Det vil ifølge forslaget medføre, at Unionen

kollektivt har den nødvendige kapacitet til at beskytte de ydre grænser, forhindre sekundære

bevægelser og effektivt gennemføre tilbagesendelse af irregulære migranter.

Som udgangspunkt skal det stående korps udgøres af tre kategorier.

1) Agenturets eget personel, som blandt andet vil få beføjelser til at foretage

grænsekontrol og tilbagesendelse.

2) Obligatorisk personelbidrag fra medlemslande udsendt i længere perioder i

modsætning til i dag.

3) Obligatorisk personelbidrag fra medlemslande udsendt i kortere perioder.

Disse kategorier vil give agenturet den nødvendige fleksibilitet til at udføre sine operative

opgaver. Løsningen er baseret på, at alle medlemslandes deltagelse i forvaltning af de ydre

grænser skal være tilstrækkelig og skal afspejle det fælles ansvar, der ligger i, at

Schengenområdet kan fungere optimalt. Opbygningen af det stående korps sker over en

løbende periode på syv år fra 2021 til 2027, jf. forslagets annex 1. Derudover er det fra

Kommissionens side understreget, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig planlægning og

uddannelse af det stående korps. Af den grund lægger forslaget tillige op til en

midtvejsevaluering af korpset, der skal evaluere og tage højde for de eksisterende eller

potentielle behov samt eventuelle ændringer i medlemsstaternes mulighed for at bidrage til

korpset.

Ved de ydre grænser er der lagt op til, at de tre kategorier af det stående korps med

værtsmedlemsstatens godkendelse får mulighed for at udføre grænsekontrol, herunder

kontrollere en persons identitet, give tilladelse til eller nægte indrejse, stemple

rejsedokumenter, udføre grænsepatruljering og standse personer, som har passeret grænsen

ulovligt. Det stående korps vil også få mulighed for at udføre opgaver i forbindelse med

tilbagesendelse, herunder bistå ved identifikation og tilvejebringelse af rejsedokumenter samt

ledsage tredjelandsstatsborgere, der tilbagesendes tvangsmæssigt. Der er lagt op til, at

beføjelserne for de tre katogier skal være de samme.

Frontex ser indtil videre primært på erhvervelse af køretøjer, mindre både, hjerteslagsdetektorer og andet udstyr (nat-

observationsmidler, kikkerter mv.). Særligt med hensyn til større skibstyper (Offshore Patrol Vessel og Coastal Patrol Vessel)

samt helikoptere og fly, vurderes det, at Frontex vil have et behov for, at medlemsstaterne bidrager med henblik på at leve op

til de operative målsætninger.

Side

7/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Det er for at imødekomme bekymringer fra medlemsstaterne blevet tydeliggjort, at det

påhviler medlemsstaterne, hvortil agenturets personale udsendes, at beslutte, hvilke opgaver

der kan udføres af kategori 1-personale, og disse opgaver kan alene udføres efter

medlemsstatens godkendelse.

Det anførte er tydeliggjort ift. kategori 1-personalet men

gælder ift. alle 3 kategorier af personale. For så vidt angår kategori 1-personale gælder

tillige, at beføjelserne udøves under værtsmedlemsstatens instruktion og ledelse og som

udgangspunkt under værtsmedlemsstatens tilstedeværelse.

Et andet centralt element er den obligatoriske karakter af medlemsstaternes bidrag af

personale. Størrelsen af medlemsstaternes individuelle bidrag foreslås baseret på den

fordelingsnøgle, der blev aftalt bilateralt under forhandlinger til den nuværende forordning fra

2016, for så vidt angår bidragene til udrykningsstyrken. Som udgangspunkt er antallet baseret

på befolkningstal og BNP.

Følges den aktuelle fordelingsnøgle foreslået af Kommissionen, vil Danmark fra 2021 skulle

bidrage med 8 medarbejdere til langtidsudsendelser

(kategori 2, individuelle udstationeringer

i 24 måneder med mulighed for én forlængelse),

som gradvist forhøjes til 29 medarbejdere i

2027. Herudover vil Danmark fra 2021 skulle bidrage med 70 korttidsudsendelser

(kategori 3,

som udgangspunkt individuelle udstationeringer i minimum 30 dage),

som gradvist forhøjes

til 106 i 2027. Derudover er det Kommissionens ambition, at kategori 1-personel skal

ansættes fra medlemsstaterne, dog påhviler der i forslaget ikke et krav til medlemsstaterne om

at afgive kategori 1-personel til agenturet.

For at afhjælpe medlemsstaterne med deres obligatoriske bidrag indeholder forslaget

bestemmelser om et system for finansiel støtte med henblik på at understøtte og sikre den

langsigtede udvikling af de menneskelige ressourcer, idet medlemsstaterne gives mulighed for

at ansætte og uddanne yderligere personale.

Medlemsstaternes bidrag til det stående korps skal ske fra den 1. januar 2021.

3.2.2 Erhvervelse af eget udstyr

Det fremgår af forslaget, at agenturet vil få øget mulighed for at erhverve, lease, vedligeholde

og betjene eget udstyr. Dette er begrundet i de udfordringer, agenturet har oplevet i forhold til

omfanget af medlemsstaternes bidrag. I næste budgetperiode (2021-2027) er der øremærket

en pulje til at sikre agenturets mulighed for erhvervelse og leasing af eget udstyr. Der lægges

endvidere op til, at agenturet også fremadrettet, herunder særligt i perioden indtil fuld

erhvervelse af eget udstyr er opnået, vil have behov for bidrag af udstyr fra medlemslandene

til at dække de operationelle behov, da det vil tage tid, før agenturet er i stand til at

lease/erhverve teknisk udstyr i et omfang, der modsvarer operationelle behov

3.2.3 Fastlæggelse af en politikcyklus

Forslaget tilsigter at strukturere den politiske styring af den europæiske integrerede

grænseforvaltning ved at fastlægge en politikcyklus bestående af en flerårig strategisk politik

for europæisk integreret grænseforvaltning, en teknisk og operationel strategi for europæisk

integreret grænseforvaltning og medlemsstaternes nationale strategier for integreret

Der kan henvises til fodnote 2 ovenfor.

Side

8/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

grænseforvaltning. Den struktur udvikles med henblik på at forbedre operationer ved

grænserne og fastlægge, hvordan der skal reageres på forhøjede behov for

overvågningsaktiviteter i visse grænseafsnit (indvirkningsniveauer), og navnlig hvordan

agenturet vil benytte korpset til støtte for medlemslande. Det er hensigten, at dette skal styrke

den europæiske grænse- og kystvagts kapacitet gennem koordinering af uddannelse,

erhvervelse af udstyr på kort og langt sigt, herunder forskning og udvikling.

3.2.4 Et stærkere mandat vedrørende tilbagesendelser

Det foreslås, at agenturet skal kunne yde medlemsstater støtte ved tilbagesendelse af personer,

som ikke har ret til at opholde sig i EU. Agenturets støtte omfatter

støtte til

udarbejdelse af

afgørelser om tilbagesendelse, identifikation af migranter uden lovligt ophold, erhvervelse af

rejsedokumenter og bistand ved udvikling af nationale systemer til styring af tilbagesendelse.

Endvidere skal agenturet organisere og koordinere aktiviteter, som gør det muligt at udveksle

informationer og samle erfaringer på området for tilbagesendelse mellem medlemsstaterne.

Det bemærkes, at medlemsstaterne fortsat har kompetencen til at træffe den endelige afgørelse

om tilbagesendelse og fortsat er ansvarlige for udsendelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til en revision af

udsendelsesdirektivet med henblik på at bistå medlemsstaterne med at effektivisere

tilbagesendelser og opnå en mere effektiv og sammenhængende europæisk

tilbagesendelsespolitik.

Der lægges op til, at agenturet skal udvikle en referencemodel for et system for forvaltning af

tilbagesendelser, og at agenturet kan yde bistand til tilbagesendelsesaktiviteter i tredjelande

ved at indsætte korpset i tredjelande.

3.2.5 Forbedret samarbejde

med EU’s Asylagentur

Det foreslås, at agenturet samarbejder med EU’s styrkede asylagentur, herunder navnlig med

indsættelsen af migrationsstyringsstøttehold i hotspots og i ”kontrollerede centre” med

henblik på at tilbyde integreret støtte. Formålet er at sikre synergi mellem asyl- og

tilbagesendelsesprocedurerne gennem koordinering med de nationale kompetente

myndigheder og relevante EU-agenturer.

3.2.6 Øget samarbejde med tredjelande

Agenturet vil med sit nye mandat kunne iværksætte fælles operationer i og udsende personel

til tredjelande

–

ikke kun som hidtil nabolande

–

med henblik på at yde støtte til grænse- og

migrationsforvaltning og tilbagesendelse. Det vil være omfattet af en forhåndsaftale mellem

EU og de pågældende lande.

En sådan aftale vil være omfattet af det danske retsforbehold.

Aftalen vil imidlertid udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, hvorfor Danmark

inden seks måneder efter vedtagelsen af en sådan aftale skal træffe afgørelse om, hvorvidt

Danmark vil gennemføre aftalen i dansk ret.

3.2.7 Forbedre situationskendskab og reaktionsevne

Det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR) vil funktionsmæssigt blive fuldt

integreret i den europæiske grænse- og kystvagt. Dette giver mulighed for en fælles

risikoanalyse, forbedret indberetning, udveksling og konsolidering af data og tilvejebringelse

af en reaktionsmekanisme lokalt, nationalt, regionalt og på EU-plan.

Side

9/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Det bemærkes, at analysemodellen skal kunne danne udgangspunkt for Kommissionens

flerårige strategiske politicyklus, som skal udarbejdes hvert andet år.

Med en integrering af EUROSUR

i forslaget er der lagt op til forbedring af EUROSUR’s

virkemåde og en udvidelse af dets anvendelsesområde til at omfatte de fleste komponenter af

integreret grænseforvaltning. Det vil således blive lettere at opdage, foregribe og reagere på

krisesituationer ved Unionens ydre grænser og i tredjelande.

3.2.8 Ændring/styrkelse af Frontex’ administration

For at sikre, at Frontex’ styrkede mandat og udvidede opgaver kan udføres, er det foreslået, at

der ansættes to vicedirektører ud over den nuværende ene vicedirektør. Derudover nedsættes

en komité, der bistår Kommissionen i forberedelsen af en række gennemførelsesretsakter, som

forslaget lægger op til.

3.2.9 Integration af FADO-systemet (falske og ægte dokumenter online) i rammerene for den

europæiske grænse- og kystvagt

FADO er et europæisk billedsystem, der er udformet til at udveksle oplysninger mellem

medlemsstaterne om ægte og falske dokumenter.

Det foreslås, at FADO integreres fuldt i den

europæiske grænse- og kystvagt, hvilket medfører administrativt, operationelt og teknisk

forankring i Frontex.

Integrationen af FADO skal give agenturet øget mulighed for at

bekæmpe dokumentfalsk.

3.2.10 Situationer ved de ydre grænser, der kræver en hurtig indsats

I de tilfælde, hvor kontrollen med de ydre grænser vurderes ineffektiv i en sådan grad, at

Schengen-områdets funktion bringes i fare, fordi en medlemsstat ikke udfører passende

foranstaltninger for at beskytte de ydre grænser, eller hvis en medlemsstat oplever en særlig

eller disproportional omstændighed ved de ydre grænser uden at anmode om passende støtte

fra agenturet, foreslås det, at Rådet på baggrund af et forslag fra Kommissionen vedtager en

gennemførelsesretsakt i situationer ved de ydre grænser, der kræver en hurtig indsats.

Kommissionen skal forud for et sådant forslag konsultere agenturet.

I en sådan situation

gælder princippet om, at medlemsstaterne, hvortil agenturets personale udsendes, har

kompetence til at beslutte, hvilke opgaver der kan udføres af de tre kategorier, og disse

opgaver kan alene udføres efter medlemsstatens godkendelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 12. februar 2019 LIBE-udvalgets indstilling om at indlede

forhandlinger med medlovgiverne.

5. Nærhedsprincippet

TEUF artikel 77, stk. 1, litra b) og c), indeholder bestemmelser om, at EU skal udforme en

politik, der sikrer, at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de

ydre grænser, og at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre

grænser. Med henblik herpå vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige

lovgivningsprocedure, jf. artikel 77, stk. 2, litra b) og d) foranstaltninger vedrørende den

kontrol, som personer, der passerer de ydre grænser, skal underkastes, og alle andre

foranstaltninger, der er nødvendige for gradvist at indføre et integreret system for

forvaltningen af de ydre grænser.

Side

10/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

TEUF artikel 79, stk. 2, litra c), giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage

foranstaltninger på området ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og

repatriering af personer med ulovligt ophold.

Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget er:

“at sikre en integreret europæisk grænseforvaltning af EU’s ydre grænser med henblik på

effektivt at styre migration og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU samtidig med, at den

frie bevægelighed for personer opretholdes. I et område uden indre grænser påvirker irregulær

migration via en medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er kun muligt at

opretholde et område uden grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt. Da kontrollen

med EU’s ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages i overensstemmelse

med høje

og ensartede EU-standarder, kan målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad nås af

medlemsstaterne; de kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor vedtage foranstaltninger i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten

om Den Europæiske Union”

Det er på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der er dog endnu ikke foretaget en vurdering af de lovgivningsmæssige konsekvenser for de

af forslagets dele, der omfatter udstationering/udsendelse af tjenestemandsansatte som del af

det obligatoriske bidrag til det stående korps, herunder særligt i forhold til forslaget om at

indsætte korpset i tredjelande.

Forholdet til grundloven

Det er vurderingen, at forslaget i sin nuværende form ikke ændrer grundlæggende ved

kompetencefordelingen mellem personel fra Agenturet og de nationale myndigheder,

herunder at en medlemsstats nationale myndigheder fortsat vil skulle godkende agenturets

beføjelser på dets territorium og have instruktionsbeføjelse ift. personel udsendt fra Agenturet

til medlemsstatens område.

Endvidere ændrer forslaget ikke ved, at EU (Kommissionen) ikke i medfør af forordningen vil

kunne afslutte aftaler med tredjelande på Danmarks vegne. Danmark vil således fortsat skulle

notificere Kommissionen om, hvorvidt Danmark ønsker at tiltræde de enkelte aftaler, jf.

grundlovens § 19.

Forslaget vurderes på den baggrund i sin nuværende form ikke at rejse spørgsmål i forhold til

grundloven.

Økonomiske konsekvenser

Side

11/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Der forventes på det foreliggende grundlag at være nationale udgifter for det offentlige,

herunder primært på Udlændinge- og Integrationsministeriets, Forsvarsministeriets og

Justitsministeriets område såvel som gennem Danmarks bidrag til EU's budget.

På det foreliggende grundlag forventes de samlede udgifter forbundet med etableringen af det

stående korps, erhvervelse af agenturets eget udstyr og varetagelse af de eksisterende og nye

opgaver at udgøre ca. 1,2 mia. euro (2019-priser) i perioden 2019-2020. Dette svarer ca. til en

fordobling af de budgetterede udgifter i forhold til agenturets nuværende mandat. I den næste

budgetperiode for 2021-2027 forventes de samlede udgifter til alle agenturets opgraderede

opgaver og funktioner at udgøre ca. 10,2 mia. euro (2019-priser). Danmarks

finansieringsandel udgør ca. 2 pct. af de samlede udgifter svarende til i størrelsesordenen 180

mio. kr. (2019-priser) i 2019-2020 og ca. 1,8 mia. kr. (2019-priser) i 2021-2027.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark endvidere skulle bidrage til

agenturet i form af bl.a. udstyr og udsendt personale af langvarig og kortvarig karakter.

Medlemsstaterne forventes at have mulighed for at modtage støtte fra Fonden for Integreret

Grænseforvaltning (8,4 mia. euro, 2019-priser), som Kommissionen har foreslået for den

næste budgetperiode 2021-2027.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

den 19.

februar 2019.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den

28. januar 2019,

19. november, 30. oktober og 25. september 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet har medlemsstaterne været enige om

en styrkelse af Frontex’ mandat,

herunder

særligt agenturets samarbejde med tredjelande og opgaver på tilbagesendelsesområdet. I

forhold til agenturets operative mandat, har særligt forslaget om et stående korps på 10.000

personer været omdiskuteret. Kompromisset i Rådet er blevet, at det stående korps skal have

en kapacitet på op til 10.000 personer. Der er således tale om en indikation på den maksimale

kapacitet, der vil kunne sikre agenturets mulighed for effektivt at adressere nuværende og

fremtidige operationelle behov. Faktiske udstationeringer fra medlemsstaterne vil blive fastsat

årligt ved en beslutning truffet af bestyrelsen i tæt samarbejde med medlemsstaterne, hvor de

på tidspunktet for beslutningen aktuelle operative behov baseret på blandt andet

sårbarhedsanalyser og risikovurderinger vil indgå. Endelig vil der finde en midtvejsevaluering

sted.

Formandskabet fik den 20. februar 2019 mandat til at indlede forhandlinger med Europa-

Parlamentet om forslaget. Forhandlingerne forventes afsluttede ultimo marts 2019.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne vedrørende Frontex ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme (MFF), idet regeringens

hovedprioritet for denne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's

BNI.

Side

12/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Regeringen har forholdt sig overordnet positivt, idet forslaget har til formål at styrke

overvågningen af og kontrollen med

EU’s ydre grænser.

Det har været vigtigt for regeringen,

at forslaget respekterer medlemsstaternes suverænitet, at der lå reelle behov til grund for

agenturets stående korps, og at agenturets kapacitet med henblik på at bistå medlemsstaterne

på tilbagesendelsesesområdet og samarbejde med tredjelande blev styrket. Dette vurderes at

være opfyldt, og regeringen tog forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg på dele af

forslaget den 30. november 2018 og på de resterende dele af forslaget den 8. februar 2019.

I forhold til trilogforhandlingerne arbejder regeringen for, at ovenstående elementer

fastholdes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 og 30. november 2018

med henblik på

at tage forhandlingsoplæg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7.

december 2018

samt den 8. februar 2019 med henblik på at tage forhandlingsoplæg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 10. december 2018.

Side

13/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Dagsordenpunkt 2: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 270 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i

medlemsstaterne (Første gennemlæsning)

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for

flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for

indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF

af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende

udlænding (Første gennemlæsning)

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles

procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv

2013/32/EU (Første gennemlæsning)

KOM(2016) 467 endelig

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

"Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv

anvendelse af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og

procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne], identificering af

en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at

indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på

retshåndhævelse (omarbejdning) (Første gennemlæsning)

KOM(2016) 272 endelig

Side

14/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.

439/2010 (Første gennemlæsning)

KOM(2016) 271 endelig

g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet s forordning om

indførelse af en EU-genbosætningsramme (Første gennemlæsning)

KOM(2016) 468 endelig

= Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lovpakker om reform af

det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke indeholder forslag til omarbejdning af

Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om Den

Europæiske Unions Asylagentur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en

asylprocedureforordning

kvalifikationsforordning,

omarbejdning

modtagelsesdirektivet samt et forslag til forordning om en EU-genbosætningsramme. Med

forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres reglerne for fastlæggelse af den

ansvarlige medlemsstat til behandling af en asylansøgning indgivet i EU, og der foreslås

indført en obligatorisk omfordelingsmekanisme. Kommissionens forslag til omarbejdning af

Dublin-forordningen var senest på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. december 2018 med en præsentation af status. På baggrund af drøftelserne på Det

Europæiske Råds møde den 13.-14. december 2018 er det fortsat ambitionen, at der skal

arbejdes frem mod konsensus om forslagene. På rådsmødet i marts 2019 ventes en

statusrapport fra formandskabet, herunder formentlig en drøftelse af muligheden for en

eventuel opsplitning af asylpakken således, at de to reformpakker ikke nødvendigvis skal

vedtages samtidigt, samt en opfølgende drøftelse af det forrige formandskabs idé om

"obligatorisk solidaritet". Samtlige forslag i de to lovpakker er omfattet af det danske

retsforbehold, men Danmark har en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-

forordning og Eurodac-forordning. Hvis Danmark tilslutter sig Dublin- og Eurodac-

forslagene, vil det have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom Danmark vil skulle

bidrage til finansieringen. Gennemførelsen af Eurodac-forordningen forventes at være

forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet tilpasning af nationale it-

systemer vurderes nødvendig. Fsva. Dublin-forordningen arbejdes der fra dansk side for

etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i Dublin-systemet, uden at

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Side

15/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Danmark bliver omfattet af en obligatorisk omfordelingsordning. Fsva. Eurodac-forslaget er

regeringen umiddelbart positivt indstillet, men lægger vægt på, at forslagets fordele står mål

med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer mv. Forslagene vurderes at

overholde nærhedsprincippet.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik på en reform af

det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag til omarbejdning af Dublin-

forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om et europæisk

asylagentur.

Kommissionen fremsatte endvidere den 12. september 2018 på baggrund af Det Europæiske

Råds konklusioner fra juni 2018 et ændringsforslag til sit oprindelige forslag til forordningen

om et europæisk asylagentur.

Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016 indeholder forslag til en

asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning samt en omarbejdning af modtagelses-

direktivet. Pakken omfatter endvidere et forslag til en forordning om en fælles ramme for

genbosætning.

Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e, om kriterier og procedurer til bestemmelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller

subsidiær beskyttelse.

Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel i artikel 79, stk. 2,

litra c, om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, artikel 87, stk. 2, om indsamling, lagring,

behandling, analyse og udveksling af relevante retshåndhævelsesformål samt artikel 88, stk. 2,

om Europols arbejdsområder og opgaver.

Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning via en

mellemstatslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed for at tilslutte sig

ændringer til forordningerne på mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter

vedtagelsen giver meddelelse til Europa-Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre

indholdet i national ret. Det bemærkes, at bestemmelser i den gældende Eurodac-forordning,

som vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger med henblik på

retshåndhævelse, kræver en supplerende protokol til parallelaftalen for Danmark, idet

retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til den oprindelige Eurodac-

forordning.

Forslagene til forordning om et europæisk asylagentur er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.

Side

16/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,

litra d.

Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,

litra a og b.

Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

78, stk. 2, litra f.

Forslaget til forordning om en EU-genbosætningsramme er fremsat med hjemmel i TEUF,

tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2, litra d.

Som følge af retsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i asylprocedureforordningen,

kvalifikationsforordningen, modtagelsesdirektivet og forordningen om en EU-

genbosætningsramme.

Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er også omfattet af retsforbeholdet.

Danmark har hidtil bidraget til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på

asylområdet i regi af EASO. Som i den nuværende forordning fremgår det således af

forslaget, at asylagenturet fremmer det operationelle samarbejde med Danmark, og at en

dansk repræsentant inviteres til at deltage på alle bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret. Det

af Kommissionen fremsatte ændringsforslag af 12. september 2018 ændrer ikke på agenturets

samarbejde med Danmark.

3. Formål og indhold

De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.

Forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen

Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. De gældende kriterier for at afgøre,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er i alt væsentlighed

bevaret i forslaget. Formålet med omarbejdningen er at effektivisere og forenkle disse regler.

Endvidere foreslås det at supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk

omfordelingsmekanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig ansvarsdeling

mellem medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke misbrug af systemet og modvirke

sekundære bevægelser. Disse formål er delvist understøttet gennem ændringer i de øvrige

forordninger og direktiver, som gennemgås nedenfor.

Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive deres ansøgning i

den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser i EU, eller i den medlemsstat, hvor den

pågældende måtte have lovligt ophold.

Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriterierne for

vurderingen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylansøgning, skal den først

kontrollere, om ansøgningen skal afvises med henvisning til, at ansøgeren kommer fra et

første asylland eller et sikkert tredjeland. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat

ansvarlig for at behandle ansøgningen med henblik på at træffe afgørelse herom.

Side

17/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren kommer fra et sikkert

oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikkerhedsrisiko. Er det tilfældet, er den

pågældende medlemsstat også ansvarlig for at behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal

behandles efter en fremskyndet procedure.

Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøgning, herunder

foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning eller behandling i en fremskyndet

procedure, skal anses for at være ansvarlig for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger

fra den pågældende ansøger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt

medlemsstaten. Dette understøtter formålet med Dublin-systemet, hvorefter kun én

medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det understøtter, at

kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,

kun kan anvendes én gang.

Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som aktiveres

automatisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal af asylansøgere,

som den er ansvarlig for at behandle efter reglerne i Dublin-forordningen.

Fordelingsmekanismen vil ifølge forslaget indebære, at hvis en medlemsstats andel af det

samlede antal ansøgninger om international beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt

fordelingsnøgle med 150 pct., vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlemsstater.

Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning skal med henblik på at forebygge

sekundære bevægelser også sikre, at en ansøger lader sig registrere og samarbejder med

medlemsstaternes myndigheder. Manglende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til

modtagelsesforhold og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebehandling af

asylansøgningen.

Kommissionens forslag var senest på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den

6.-7. december

2018. Der var alene tale om en statusrapport, og som på de forudgående

rådsmøder henholdsvis den 18. maj, 9. juni, 12.-13. oktober, 7. december 2017, 4.-5. juni

11.-12. oktober

2018 vurderes rådsmødet ikke at have ført til fremskridt i forhandlingerne.

På baggrund af drøftelserne på Det Europæiske Råds (DER) møde den

14. december

2018 er

det fortsat ambitionen, at der skal arbejdes frem mod konsensus. Der blev på DER- mødet i

december

ikke fastsat nogen frist for vedtagelse af asylpakken, og det fremgår alene af Det

Europæiske Råds konklusioner, at

man opfordrer til en yderligere indsats med henblik på at

få afsluttet forhandlingerne om tilbagesendelsesdirektivet, EASO og alle dele af CEAS-

pakken.

Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen

Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte den praktiske

gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-forordningen. Det er endvidere

formålet at styrke identifikationen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og

tredjelandsstatsborgere, som er indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse

oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en

tredjelandsstatsborger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således fremadrettet

kunne tjene et bredere indvandringsformål. I dag foretages ingen sammenligninger mellem

Side

18/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

fingeraftryksoplysninger, der er optaget af migranter ved de ydre grænser, og

fingeraftryksoplysninger, der er optaget af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Sammenligninger mellem fingeraftryksoplysninger fra irregulære migranter og asylansøgere

holdes kun op mod asyloplysninger, idet Eurodac-systemet er en asyldatabase. Med forslaget

bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge i data om tredjelandsstatsborgere eller

statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt eller opholder sig

ulovligt i EU. Formålet er at bidrage til kontrollen af ulovlig migration og sekundære

bevægelser inden for EU og sikre identifikationen af tredjelandsstatsborgere uden lovligt

ophold med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne,

når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.

Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere personoplysninger i

Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, såsom navn, fødselsdato,

nationalitet, identitetspapirer eller rejsedokumenter samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden

af data i systemet vil medlemsstaternes myndigheder lettere kunne identificere en

tredjelandsstatsborger uden lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om

oplysninger fra en anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.

Medlemsstaterne skal indføre sanktioner i overensstemmelse med national ret over for de

personer, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller som ikke efterlever proceduren for

optagelse af fingeraftryk. Det præciseres, at optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af

mindreårige fra seksårsalderen skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet

specifikt hertil.

Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år. Formålet er bl.a. at

styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt fra deres familie, da forslaget giver en

medlemsstat mulighed for at spore familie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat,

hvis en sammenligning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den

pågældende anden medlemsstat.

I det foreliggende kompromisforslag til Eurodac-forordningen foreslås det endvidere, at

Eurodac-systemet også skal anvendes til brug for gennemførslen af genbosætninger efter

forslaget om en fælles EU-genbosætningsramme samt af genbosætninger i henhold til

nationale genbosætningsprogrammer. Videre foreslås det at inkludere farvekopier af pas og

ID-dokumenter i Eurodac-systemet samt at give retshåndhævende myndigheder adgang til at

foretage alfanumeriske søgninger med henblik på at støtte retshåndhævelses- og

udsendelsesformål.

Der blev indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet den 6. september 2017, og

forhandlingerne er i sin afsluttende fase.

Under bulgarsk formandskab nåede man til enighed

med Parlamentet om de fleste udeståender, herunder videregivelse af data til tredjelande i

forbindelse med tilbagesendelse og optagelse af mindreåriges biometri. Rådet ønskede dog at

udskyde forhandlingerne om datalagringsperioderne, indtil spørgsmålet om stabilt ansvar i

Dublin er afklaret. Under samme trilog havde man indledt drøftelser om registrering i

Eurodac i forbindelse med genbosætning, men der er endnu ikke opnået enighed.

Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur

Side

19/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Formålet med forslaget er at styrke det nuværende

EASO’s rolle og udvikle det til et fuldt

udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennemførelsen af det fælles europæiske

asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.

En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere medlemsstaternes

gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herunder særligt asylproceduren, Dublin-

systemet, anerkendelsesprocenter og arten og kvaliteten af den tildelte internationale

beskyttelse.

Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og teknisk bistand til

medlemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at stille ekspertise til rådighed i

form af asylstøttehold med henblik på identifikation og registrering af tredjelandsstatsborgere,

asylsagsbehandling, rådgivning og koordination af medlemsstatens etablering eller

tilvejebringelse af modtagefaciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agenturets

egne rækker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse har udstationeret til

agenturet. Bistanden omfatter også muligheden for, at agenturet efter anmodning eller på eget

initiativ indsætter eksperter fra en asylindsatspulje bestående af eksperter fra medlemsstaterne

i tilfælde, hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et

uforholdsmæssigt stort pres. For at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsættelse,

foreslås det, at asylindsatspuljen skal bestå af en reserve på mindst 500 eksperter fra

medlemsstaterne.

I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan agenturet

–

uden

anmodning fra medlemsstaterne

–

tilrettelægge og koordinere operationelle og tekniske

foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i denne situation ikke anmoder agenturet om

operationel og teknisk bistand, ikke tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand, ikke

træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efterkommer

Kommissionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og derved gør asyl- eller

modtagelsessystemerne så ineffektive, at de truer det fælles europæiske asylsystems funktion,

kan Rådet efter forslag fra Kommissionen vedtage en afgørelse i form af en

gennemførelsesretsakt og udpege en eller flere foranstaltninger, som agenturet skal

gennemføre for at støtte den pågældende medlemsstat.

Der blev i juni 2017 opnået enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget dog

med forbehold for henvisninger til de øvrige forslag i de to lovpakker om reform af det fælles

europæiske asylsystem.

Kommissionen har imidlertid på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner fra juni

2018 fremsat et ændringsforslag til sit oprindelige forslag til forordningen.

Forslaget indebærer en udvidelse af agenturets kompetencer, hvorefter agenturet kan yde

støtte under hele asylproceduren samt under den procedure, der følger af Dublin-

forordningen. Det følger desuden af ændringsforslaget, at indsættelse af migrationsstøttehold

ikke er begrænset til tilfælde, hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for

et uforholdsmæssigt stort pres, ligesom forslaget indebærer en yderligere styrkelse af

samarbejdet mellem EASO og Frontex.

Side

20/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Formandskabet har senest den 23. januar 2019 forsøgt at indhente mandat i Rådet til at

indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet, men uden held. Årsagen til den manglende

opbakning til forhandlingsmandatet var, at en større del af medlemslandene fastholdt ønsket

om at vedtage asylreformen som en "pakke".

Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet

Formålet med forslaget er at sikre en øget harmonisering af modtagelsesforholdene i EU bl.a.

for derved at reducere incitamentet til asylansøgeres sekundære bevægelser. Det skal bl.a. ske

ved, at medlemsstaterne får bedre muligheder for at boligplacere asylansøgere og pålægge

dem meldepligt. Det foreslås også, at kun den medlemsstat, der er ansvarlig for behandling af

en ansøgning, stiller modtagelsesforhold til rådighed, og at der indføres klarere regler for, i

hvilke tilfælde retten til materielle modtagelsesforhold kan begrænses. Endvidere foreslås det,

at asylansøgere

–

med undtagelse af dem, hvis ansøgning sandsynligvis vil blive afvist

–

hurtigt får adgang til arbejdsmarkedet for derved at reducere ansøgernes afhængighed og

forbedre mulighederne for senere at blive integreret.

På Coreper den 29. november 2017 fik formandskabet mandat til at indlede

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, og i juni 2018 opnåedes en foreløbig politisk

aftale mellem det daværende bulgarske formandskab og Europa-Parlamentet om forslaget.

Forslag til kvalifikationsforordning

Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er at

harmonisere behandlingen af asylansøgninger på tværs af medlemsstaterne. Med forslaget

præciseres en række kriterier for anerkendelse af ansøgere. Endvidere præciseres reglerne om

rettigheder i relation til bl.a. bopæl, ophold og integration samt forpligtelser for personer med

international beskyttelse. Desuden forpligtes medlemsstater til at iagttage analyser og

vejledninger fra EASO vedrørende oprindelseslande med henblik på at øge konvergens af

asylafgørelser i hele EU. Samtidig foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til i højere grad

at foretage løbende statusvurderinger af personer med international beskyttelse, således at der

udelukkende ydes beskyttelse, så længe beskyttelsesbehovet består. Herudover indeholder

forslaget bestemmelser med henblik på at fremme integration af personer med international

beskyttelse, herunder gennem muligheden for at gøre adgangen til visse typer social bistand,

der er fastsat i national ret, for både flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus

betinget af deres effektive deltagelse i integrationsforanstaltninger. Endelig tager forslaget

sigte på at mindske sekundære bevægelser af personer, der har opnået international

beskyttelse.

I formandskabets seneste kompromisforslag til kvalifikationsforordningen fra 18. juni 2018

foreslås det, at personer, som opnår flygtningestatus, skal meddeles opholdstilladelse i mindst

tre år med mulighed for forlængelse, mens personer, som tildeles subsidiær beskyttelsesstatus,

meddeles opholdstilladelse i mindst et år med mulighed for forlængelse.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 25. september 2017, og i juni

2018 opnåedes en foreløbig politisk aftale mellem det daværende bulgarske formandskab og

Europa-Parlamentet om forslaget.

Forslag til asylprocedureforordning

Side

21/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er

at indføre en ensartet procedure for international beskyttelse, som er effektiv, retfærdig og

afbalanceret. Forslaget indebærer bl.a. en forenkling af reglerne, hvilket skal bidrage til at

fjerne incitamenterne for asylansøgere til asylshopping og sekundære bevægelser mellem

medlemsstaterne. Det gøres tydeligt, at en asylansøger har pligt til at forblive i den

medlemsstat, der behandler ansøgningen, og til at samarbejde med myndighederne. Fristerne

harmoniseres og forkortes i forhold til de nugældende regler, og det vil blive gjort obligatorisk

for myndighederne at benytte en fremskyndet procedure for visse typer af ansøgninger f.eks.

ansøgninger, der er åbenbart grundløse, og ansøgninger, som har karakter af åbenlyst

misbrug, såsom ansøgninger med vildledende eller inkonsekvente oplysninger, eller

ansøgninger, som har til formål at forsinke eller hindre udsendelse. Endvidere præciseres

ansøgernes rettigheder og pligter. Ansøgere har ret til en personlig samtale med henblik på

afklaring af, hvorvidt ansøgningen opfylder betingelserne for at blive behandlet, ligesom

ansøgere tilbydes gratis juridisk bistand og repræsentation i løbet af alle faser af proceduren,

medmindre ansøger selv råder over tilstrækkelige midler, eller ansøgningen anses for at være

udsigtsløs. Herudover fastsættes særlige rettigheder for uledsagede mindreårige børn og andre

ansøgere med særlige behov. For uledsagede mindreårige gælder bl.a., at de hurtigt skal

tildeles en værge.

Der er fortsat ikke opnået enighed om forslaget. Forhandlingerne afventer navnlig

udarbejdelse af en fælles EU-liste over sikre tredjelande samt afklaring i forhandlingerne om

Dublin-forordningen.

Derudover er der endnu ikke opnået enighed om, hvorvidt forslaget om

en grænseprocedure skal være obligatorisk eller frivillig.

Forslag til genbosætning

Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fælles procedurer for,

hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse personer med behov for international beskyttelse. Genbosætningsforslaget er en

integreret del af en større EU-målsætning om at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de

personer, som har brug for det, samtidig med at anvendelsen af de ulovlige og farlige ruter,

som benyttes af personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosætning skal således tilbydes

som et legalt alternativ til menneskesmugling, således at smuglernetværk ikke kan tjene på at

smugle migranter med behov for international beskyttelse til EU. Derudover er det hensigten

at udvise solidaritet med de lande i nærområderne, som huser et stort antal personer med

behov for international beskyttelse, ved at medvirke til at lette presset på disse lande. I

henhold til forslaget bemyndiges Rådet til at udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan, der

fastsætter det maksimale, samlede antal personer, der skal genbosættes i EU, og det antal

personer, som hver medlemsstat skal genbosætte ud af det samlede antal, samt de overordnede

geografiske prioriteter. Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndiges

Kommissionen til efterfølgende at udarbejde en eller flere målrettede EU-

genbosætningsordninger.

Den 15. november 2017 fik formandskabet mandat til at indlede trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet, og den 14. februar 2018 fik formandskabet et udvidet mandat til

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, således at mandatet også omfatter de

bestemmelser i forslaget, der relaterer sig til forslaget om omarbejdning af Eurodac-

forordningen og bestemmelser vedrørende ændringer til forordningen om oprettelse af asyl-,

Side

22/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

migrations- og integrationsfonden. I juni 2018 opnåedes en foreløbig politisk aftale mellem

det daværende bulgarske formandskab og Europa-Parlamentet om forslaget.

Den 30. januar 2019 forsøgte formandskabet forgæves at søge opbakning til at genoptage de

politiske forhandlinger med medlovgiverne, for så vidt angår de dele af forslaget, der ikke var

omfattet af den foreløbige politiske aftale fra juni 2018.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har godkendt LIBE-udvalgets betænkningsudkast på alle forslagene.

Senest godkendte Europa-Parlamentet den 30. maj 2018 betænkningsudkastet på

asylprocedureforordningen, hvorved der blev givet mandat til at indlede forhandlingerne med

Rådet.

I betænkningen

vedrørende Dublin

foreslås bl.a. en udvidelse af den af Kommissionen

foreslåede obligatoriske omfordelingsmekanisme sådan, at omfordeling skal finde sted

generelt for at sikre en fair fordeling af asylansøgere blandt medlemsstaterne, og ikke alene i

en situation, hvor en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal asylansøgere.

Europa-Parlamentet har generelt udtrykt utilfredshed med den manglende bevægelse fra

Rådet mhp. vedtagelsen af asylpakken. I forhold til Kommissionens ændringsforslag

vedrørende Den Europæiske Unions Asylagentur af 12. september 2018 opnåedes der i juni

2017 foreløbig enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om det oprindelige forslag,

hvorfor Europa-Parlamentet har tilkendegivet, at den politiske aftale, der blev indgået i juni

2017, fortsat står ved magt, og at man således ikke er indstillet på et genåbne forhandling i

forhold til det oprindelige forslag. Dette er ligeledes Europa-Parlamentets position i forhold til

de øvrige forslag, hvortil der er opnået en foreløbig politisk aftale mellem de to medlovgivere,

(kvalifikationsforordningen, modtagelsesdirektivet og forslag til forordning om en EU-

genbosætningsramme).

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. De nævnte retsakter omhandler en

udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun kan gennemføres på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr.

323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-forordningen

og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006

en parallelaftale med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og

Island den 1. april 2006.

Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af 26. december

2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Dublinforordning af

26. juni 2013).

Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om videregivelse af

oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-

forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Side

23/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575 af 15. december

2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-

forordning).

Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives ophold til flygtninge,

der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller lignende international aftale, og som

er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en

tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages at

ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens

bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere (§ 8, stk. 3).

De øvrige forslag giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen vil ikke i sig selv have

lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, som

Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftaler, vil Danmark

imidlertid skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet

af ændringen i dansk ret. En gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have

lovgivningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-forordningen

kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er

kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.

De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget indebærer en

udgift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca. 13,6 mia. kr., i perioden 2017-

2020. Det dækker overførselsomkostningerne, når den korrigerende fordelingsmekanisme er

blevet iværksat til gavn for en medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for

registrering og automatisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den

nødvendige modtagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og driftsudgifter, navnlig i de

medlemsstater, der hidtil kun har måttet klare et begrænset antal asylansøgere.

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. Derfor bidrager

Danmark ikke til finansieringen af forslaget.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen.

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 273 mio. kr. i

perioden 2017-2020. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er nærmere en vedtagelse

af retsakten.

Side

24/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Kommissionen angiver, at forslaget til omarbejdning af Eurodac-forslaget indebærer en udgift

på EU’s budget på ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-2020.

Dette omfatter udgifter til det

centrale systems tekniske opgradering og øgede lagerplads og kapacitet. De omfatter også it-

relaterede tjenester, software og hardware og vil dække opgradering og tilpasning, således at

der kan søges på alle kategorier af oplysninger til både asyl- og indvandringsformål. De

afspejler også udgifter

til det ekstra personale, som EU’s it-agentur,

eu-LISA, får brug for

samt andre administrative omkostninger.

Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangspunktet ikke til

finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle

bidrage til finansieringen. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig

udgift på 4,5 mio. kr.

I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides med det

fremsatte forslag, herunder ved at inddrage farvekopier af pas og ID-dokumenter i Eurodac til

udsendelsesformål, forventes det at blive nødvendigt med tilpasninger af nationale it-

systemer. Der vil blive iværksat et arbejde med henblik på en endelig vurdering af de

økonomiske konsekvenser, herunder et foreløbigt skøn over danske udgifter til udvikling af de

nationale systemer, evt. indkøb af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-

systemet. Niveauet for de danske udgifter forventes at være af væsentligt omfang.

De øvrige forslag giver ikke anledning til økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

19.

februar 2019.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den

19. november,

25. september og 22. maj 2018 samt 16. marts, 23. maj, 31. maj, 26. september

og 23. november 2017.

Dansk Flygtningehjælp gjorde i forbindelse med høringen den 16. marts 2017 opmærksom på

sit positionspapir af den 10. marts 2017. I positionspapiret er der identificeret fem

kerneområder, der ifølge Dansk Flygtningehjælp bør lægges vægt på i en reform af Dublin-

systemet. Ifølge Dansk Flygtningehjælp bør medlemslandene i EU udvise solidaritet og tage

ansvar for asylansøgerne for at sikre asylansøgeres rettigheder og for at etablere et

velfungerende og effektivt Dublin-system. I forlængelse heraf mener Dansk Flygtningehjælp

derfor, at det maltesiske formandskabs forslag af den 15. februar 2017 om

omfordelingsmekanismen som en separat retsakt vil forhindre et solidarisk og effektivt

Dublin-system.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De overordnede udfordringer i forhandlingerne om "asylpakken" er aktuelt uenighed

medlemsstaterne imellem om Kommissionens forslag til en obligatorisk omfordelingsordning

i Dublinforordningen samt spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske en opsplitning af

asylpakken i forhold til vedtagelse.

Side

25/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejdes for Danmarks fortsatte deltagelse i Dublin-systemet uden at blive

omfattet af en tvungen omfordelingsordning. Danmark står samtidig fast på, at asyl- og

indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.

Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Regeringen lægger vægt

på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om Den Europæiske Unions

Asylagentur og Danmarks fortsatte deltagelse i det operative samarbejde.

Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af retsforbeholdet.

Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirektivet, ligesom en ny

kvalifikationsforordning og en ny asylprocedureforordning heller ikke vil være bindende for

Danmark på grund retsforbeholdet. Under drøftelserne vil Danmark notere sig

Kommissionens forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene i de to lovpakker blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

30. november 2018

forud for rådsmødet i

december

2018 til orientering.

Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om Den Europæiske

Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og nærhedsnotater vedrørende forslag til

omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den

26. og 27. september 2016. Grund-

og nærhedsnotat om forslaget om indførelse af EU’s

genbosætningsramme blev fremsendt den 7. oktober 2016. Grund- og nærhedsnotat om

omarbejdning af modtagelsesdirektivet blev fremsendt den 1. november 2016. Grund- og

nærhedsnotater vedrørende forslag til kvalifikationsforordning og asylprocedureforordning

blev sendt henholdsvis den 19. december 2016 og den 16. januar 2017.

Side

26/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Dagsordenspunkt 3. Migration: EU cooperation with third countries

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 er migration på

dagsordenen med henblik på at gøre status på migrationssituationen på Middelhavsruterne.

Der forventes også fokus på de eksterne aspekter af migration, herunder særligt samarbejdet

med de nordafrikanske lande Marokko, Libyen og Tunesien. Sagen rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke anledning til at redegøre for

lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side støttes gennemførelsen

af tiltag, der kan begrænse tilstrømningen af irregulære migranter, herunder gennem effektiv

implementering af indgåede aftaler på EU-niveau samt aftaler indgået mellem EU og

tredjelande.

2. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. marts 2019

er migration på dagsordenen

med henblik på at gøre på udviklingen på Middelhavsruterne. Der forventes også fokus på de

eksterne aspekter af migration,

herunder særligt samarbejdet med de nordafrikanske lande

Marokko, Libyen og Tunesien.

3. Formål og indhold

3.1 Indledende betragtninger fsva. udviklingen på de tre middelhavsruter

Det overordnede antal af irregulært indrejste langs Middelhavsruterne faldt for tredje år i

træk i 2018.

Således oplevede EU i

2018

et samlet fald på omtrent

% ift.

2017, og antallet

af ankomster var det laveste siden 2013.

Ifølge Frontex er EU’s ydre grænser dog fortsat

under pres, og stigning

langs

enkelte ruter,

herunder den vestlige,

viser behov for

stadig

holde et tæt fokus på udviklingen på alle ruter, da migrationsstrømme hurtigt kan ændre sig.

3.2 Udviklingen på den centrale Middelhavsrute

Det overordnede antal af indrejste langs den centrale rute var i 2018 24.815, hvilket er 79 %

lavere end i 2017.

Ifølge de italienske myndigheder

ankom der i 2018

ca.

23.370

migranter til

Italien på den centrale Middelhavsrute, hvilket er et fald på ca.

80 %

sammenlignet med 2017.

Herudover ankom 1.445 migranter til Malta.

Tendensen med faldende ankomsttal i

2018

på

den centrale Middelhavsrute fortsætter i

2019, hvor antallet af indrejste til Italien og Malta

pr. 5. februar er henholdsvis 202 og 49.

I 2018 udgjorde

antallet af ankomster fra Libyen ca.

12.977,

hvilket svarer til ca.

56 %

af de

samlede ankomster på ruten. Til sammenligning udgjorde ankomster fra Libyen i 2017 ca. 90

% af de samlede ankomster på ruten. Ifølge UNHCR har den libyske kystvagt

i 2018

afskåret

ca.

15.235

migranter fra at forlade libysk territorialfarvand,

mens antallet pr. 31. januar er

469 hidtil i 2019. I 2018 omkom

der ifølge IOM, FN’s migrationsorganisation, ca.

1.314

personer på ruten,

mens der pr. 5. februar er omkommet 144 hidtil i 2019.

IOM oplyser

Side

27/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

endvidere, at der i 2017 omkom ca. 2.800 personer på den centrale Middelhavsrute, hvilket er

et fald i forhold til 2016, hvor ca. 4.500 personer omkom på ruten.

Ifølge Frontex er det ikke muligt at identificere en enkelt årsag til det markante fald i antallet

af ankomster for anden halvdel af 2017,

i 2018 og ind i 2019.

Frontex vurderer, at faldet dels

skyldes interne omstændigheder i Libyen, samt at flere fælleseuropæiske tiltag er begyndt at

virke, herunder i særdeleshed kapacitetsopbygningen af den libyske kystvagt samt

adfærdskodekset for NGO’er i Middelhavet. Der var i 2017 overvejende tale om irregulære

migranter fra lande i Vestafrika og fra Bangladesh. I 2018

var

tunesere og eritreere de

primære nationaliteter på ruten, hvor de til sammen udgjorde ca.

36 %.

3.3 Udviklingen på den vestlige Middelhavsrute

Stigning i antallet af indrejste langs den vestlige Middelhavsrute fortsætter. Ruten var den

største af de tre over Middelhavet i 2018 og stod for ca.46 % af det totale antal indrejste.

Ifølge det spanske indenrigsministerium

ankom

ca.

64.298

migranter

i 2018

til Spanien via

den vestlige Middelhavsrute samt til de spanske enklaver Ceuta og Melilla, hvilket er en

stigning på ca.

131 %

sammenlignet med i 2017.

Pr. 3. februar er der hidtil i 2019 indrejst

4.633 migranter langs ruten, hvilket er 98 % flere end samme tid i 2018.

Det samlede antal

ankomster på den vestlige Middelhavsrute, herunder også via de spanske enklaver Ceuta og

Melilla, var for 2017 på ca. 21.400 migranter, hvilket var ca. 148 % flere end i 2016, hvor der

ankom ca. 8.600.

Stigningen skyldes især øget trafik af personer, der kommer ad søvejen.

Sammensætningen af de irregulære migranter, der i

2018

benyttede ruten, var præget af en

stigning af marokkanere,

guineanere og maliere. Tilsammen stod disse nationaliteter for ca.

56 % af det totale antal indrejste. Hverken Guinea, Mali eller Marokko var at finde blandt de

fem største asylansøgernationaliteter i Spanien i 2018, der var domineret af de

Sydamerikanske lande.

Ifølge Frontex er der indikationer på, at en betydelig andel af de personer fra Sub-Sahara,

der ankommer til Spanien via den vestlige Middelhavsrute, oprindeligt er indrejst med fly til

Casablanca, Marokko. Det drejer sig hovedsagligt om personer fra Guinea, Mali og

Elfenbenskysten, der alle kan indrejse visumfri til Marokko.

3.4 Implementeringen af EU-Tyrkiet erklæringen og den østlige Middelhavsrute

Efter et stort fald i antallet af ankomster i 2017 oplevede den østlige Middelhavsrute i 2018 en

stigning i antallet af indrejste. Således ankom ca.

47.939

migranter til Grækenland

2018,

hvilket er en stigning på ca.

38 %

sammenlignet med i 2017. Stigningen var størst over

landegrænsen mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor ca.

180 %

flere indrejste

i 2018

sammenlignet med i 2017 (ca.

15.798

personer mod

5.562

personer). Den største gruppe var

tyrkiske statsborgere, der

samlet set

i 2018

udgjorde ca. 48

2018 indrejste

9 %

flere til de

græske øer end

i 2017. Pr. 3. februar er der hidtil i 2019 indrejst 2.755 migranter til

Grækenland, hvilket er 25 % flere end samme periode i 2018 (2.201)

Antallet af syrere, der indrejser til de græske øer,

faldt i 2018,

og de udgør nu ca.

25 %

af det

totale antal indrejste, mod ca. 44 % ved udgangen af 2017. Antallet af syrere faldt markant og

pludseligt i juni, hvilket Frontex vurderer skyldes en række tiltag iværksat af de tyrkiske

myndigheder. I juli måned steg antallet af syrere igen, men det er stadig på et lavere niveau

end de foregående måneder.

Side

28/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Antallet af afghanere, der

indrejste

til de græske øer,

steg i løbet af 2018,

hvilket kan relateres

til det store antal afghanere,

der indrejste i Tyrkiet i 2018,hvor ca.100.841afghanere blev

pågrebet af de tyrkiske myndigheder mod 45.259 i hele 2017. I 2018 udgjorde

afghanere

ca.

31 %

af det totale antal indrejste til de græske øer mod

ca.

12 % ved udgangen af 2017.

I perioden fra den 21. marts 2016 til den

5. februar 2019

er der sendt

2.426

migranter retur til

Tyrkiet i medfør af EU-Tyrkiet-erklæringen samt den bilaterale protokol om tilbagesendelse

mellem Grækenland og Tyrkiet, heraf

341

syrere, herunder også enkelte, der har søgt og fået

afslag på asyl i Grækenland.

Den græske administrative højesteret afsagde den 22. september 2017 dom i den principielle

sag om, hvorvidt Tyrkiet vil kunne anses som et sikkert tredjeland i asylretlig forstand. Retten

gav de græske myndigheder medhold og fandt således, at Tyrkiet i hvert fald i de konkrete to

sager kunne anses som et sikkert tredjeland. De to sager angik to syriske mænd, og retten

foretog en konkret vurdering af de pågældendes forhold. Der blev således i dommen bl.a.

henvist til, at de begge havde familie og pårørende i Tyrkiet. Det er fortsat ikke muligt at

udtale sig om dommens rækkevide i forhold til asylsagsbehandlingen og antallet af

tilbagesendelser.

3.4.1 Vestbalkan

Ifølge Frontex faldt antallet af illegale grænsekrydsninger langs EU’s eksterne grænser mod

landene på Vestbalkan med 76 % i 2018. Til trods for det var der stadig betydelige

bevægelser langs Vestbalkan-ruten. I 2018 var der to hovedruter over Vestbalkan, en fra

Grækenland via Makedonien og Serbien til Bosnien og en fra Albanien via Montenegro til

Bosnien.

Bosnien oplevede således et krydspres fra flere forskellige ruter, og tilsammen i

2018 (pr.

23. december)

registrerede de bosniske myndigheder ca.

23.728

illegale

grænsekrydsninger.

Ved udgangen af december 2018 var

antallet af migranter, der

opholdt sig

i Bosnien, estimeret til ca. 5.200.

De serbiske myndigheder har i oktober 2018 suspenderet visumfriheden for iranske

statsborgere, hvilket har ført til, at iranernes andel af det totale antal migranter langs

Vestbalkan-ruten er faldet.

EU har en stærk interesse i, at landene på Vestbalkan fortsat kontrollerer deres grænser og i et

konstruktivt samarbejde med dem på migrationsområdet.

3.5 Ansøgninger om international beskyttelse i EU+

I 2018

blev

der i EU+ (EU samt Norge og Schweiz) registreret ca.

628.536

ansøgninger om

international beskyttelse, herunder ca.

64.505

ansøgninger fra syrere, efterfulgt af afghanere

(ca. 44.429)

og irakere

(ca. 39.458).

3.8. Håndteringen af irregulær migration

I forhold til håndtering af irregulær migration og bekæmpelse af menneskesmugling og -

handel er EU fokuseret på samarbejde med de tredjelande, migranter eller migrerende

flygtninge kommer fra eller rejser videre fra. Det indebærer først og fremmest, at indsatsen i

nærområderne og langs migrantruterne til EU skal styrkes for at forebygge og forhindre

ulovlig migration og irregulære sekundære bevægelser af flygtninge og asylansøgere til EU.

Side

29/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Det skal bl.a. ske ved at kapacitetsopbygge asyl- og grænsemyndighederne langs

migrantruterne og effektiv kontrol med EU's ydre grænser. Derudover samarbejde med

nordafrikanske lande om ilandsætningsarrangementer eller lignende for de migranter, der

reddes i den afrikanske del af Middelhavet. Ilandsætningsarrangementer forudsætter

samarbejde og involvering af IOM og UNHCR. Ved de ydre grænser skal effektive

grænseprocedurer prioriteres, således at også hurtig asylsagsbehandling af grundløse

ansøgninger kan finde sted med udsendelse af tredjelandstatsborgere i umiddelbar

forlængelse. I forhold til samarbejdet med relevante tredjelande, bør der gøres brug af

nødvendige udenrigspolitiske værktøjer for at sikre, at oprindelseslandene tager egne

statsborgere tilbage, og at udsendelse i højere grad kan ske til både hjemlande og sikre

tredjelande. For så vidt angår EU's samarbejde med de nordafrikanske lande, kan nævnes, at

siden 2014 har EU bidraget med 232 mio. euro til Marokko til brug for migrationshåndtering

i landet gennem bl.a det europæiske

naboskabsinstrument (ENI), EU’s Trustfond for Afrika

(EUTF), og EU's instrument for udviklingssamarbejde (DCI). Senest har EU i december 2018

bidraget med 40 mio. EUR til at forbedre grænsekontrol og bekæmpelse af menneskehandel

samt 8 mio. EUR til implementering af Marokkos nationale migrationsstrategi.

Hvad Libyen angår, har EU siden 2014 bidraget med 318 mio. EUR til migrationsrelaterede

projekter i Libyen gennem EUTF og 20 mio. EUR som bilateral støtte. Indsatserne under

EUTF har bl.a. fokus på beskyttelse, frivillig hjemsendelse og reintegration af irregulære

migranter, flygtninge og internt fordrevne i Libyen. Endvidere bidrager EU til

kapacitetsopbygning af den libyske kystvagt gennem EUTF, EU’s militære operation Sophia

og EU’s civile CSDP-mission

(EUBAM Libyen).

I Tunesien bidrager EU i perioden 2017-2020

med 11,3 mio. EUR gennem EU’s Trustfond for

Afrika til et projekt med fokus på at bistå de tunesiske myndigheders implementering af den

nationale migrationsstrategi, herunder vedtagelse af en asyllov og styrkelse af kapaciteten til

at modtage hjemsendte irregulære migranter. Projektet har endvidere til formål at styrke den

økonomiske udvikling i landet og at skabe arbejdspladser i en række af landets fattigste

områder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den

19.

februar 2019.

Side

30/31

Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 7-8/3-19, integrationsdelen

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandringssamarbejde

den

26. september, 22. maj

og 21. februar 2018, 26. september, 30. august, 28. juni og 23. maj

2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens holdning, at den aktuelle udvikling på det centrale Middelhav i øjeblikket

går i den rigtige retning. Der er dog fortsat et stort pres på EU’s ydre grænser, hvorfor der er

behov for at opretholde et konstant fokus på migrationsstrømmene samt sikre fortsat

implementering af Malta-erklæringen af 3. februar 2017.

Det er herudover regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og

flygtningesituation kræver, at man fortsat har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning

og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af

fuldt operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraftryksoptag af

alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.

Endvidere støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af personer uden

lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Endelig støtter Danmark aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU og relevante

tredjelande om fælles migrationsudfordringer og løsninger, herunder ikke mindst i forhold til

tilbagetagelse. Danmark ønsker også øget fokus på at imødegå de grundlæggende årsager til,

at folk migrerer.

Overordnet set støtter Danmark de to initiativer om regionale ilandsætningsplatforme og

kontrollede centre, der sammen med andre EU tiltag har til formål/hensigt at reducere antallet

af spontane asylansøgere i Europa og bringe den irregulære migration til ophør. Det skal

sikres, at hverken platforme eller centre i sig selv bliver en pull-faktor og dermed tiltrækker

flere migranter til Europa. Derfor er det også vigtigt for Danmark, at hurtig tilbagesendelse af

irregulære migranter til oprindelseslande tænkes med ind i videreudviklingen af koncepterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for

rådsmødet i oktober 2018.

Side

31/31