Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3678 - økofin Bilag 1
Offentligt

1. marts 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. marts 2019

1) Forslag om punktafgiftspakke

Generel indstilling

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

Generel indstilling

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Skat på omsætning af visse digitale tjenester

Politisk enighed

KOM(2018)148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

Politisk drøftelse

KOM(2018)439

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 samt reformer og ind-

sats vedr. investeringer

Præsentation ved Kommissionen og politisk drøftelse

KOM(2019)150

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opdatering af fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

7) Forslag til direktiv om markeder for misligholdte lån (NPL)

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)135

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Forslag til fremme af SMV-vækstmarkeder

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)331

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Dagsordenspunkt 1:

Punktafgiftspakke

KOM(2018) 346, KOM(2018) 349 og KOM (2018) 341

1. Resume

Kommissionen fremsatte 1. juni 2018 forslag om en punktafgiftspakke bestående af tre forslag

–

et direktiv, en forordning og en afgørelse. Pakken skal forbedre overvågningen af punktafgifts-

pligtige varers bevægelse inden for EU, mindske de administrative byrder for erhvervsdrivende og

styrke bekæmpelsen af svig.

Direktivforslaget består primært i en opdatering af det såkaldte cirkulationsdirektiv, men inde-

holder også en række mindre forbedringsforslag, bl.a. ved at skabe bedre samspil mellem proce-

durer på told- og punktafgiftsområdet, samt ved at udvide muligheden for brug af digitale og

automatiserede punktafgiftsprocedurer ved grænseoverskridende salg af punktafgiftspligtige varer i

EU. Forordningsforslaget og afgørelsesforslaget er afledte heraf.

Formandskabet har fremsat kompromisforslag, der i væsentlig grad fastholder Kommissionens

forslag. Regeringen kan støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

2. Baggrund

Cirkulationsdirektivet (direktiv 2008/118/EF) fastlægger de generelle

administra-

tive regler for virksomheder, der fremstiller og forhandler punktafgiftspligtige

varer i EU, samt for transporten eller cirkulationen af punktafgiftspligtige varer

inden for EU.

De EU-regulerede punktafgiftspligtige varer er overordnet alkohol-,

tobak- og energiprodukter.

Cirkulationsdirektivet

er med tiden blevet ændret væsentligt ad flere omgange og

direktivet indeholder nu flere henvisninger til forældet lovgivning, som har givet

behov for opdatering. Kommissionen har derfor 1. juni 2018 stillet forslag til en

punktafgiftspakke bestående af tre forslag

–

et direktiv, en forordning og en afgø-

relse. Kommissionens direktivforslag (KOM(2018) 346) er en opdatering af

cirkulationsdirektivet, men indeholder også

en række mindre forbedringsforslag.

Forordning 389/2012/EU regulerer det administrative samarbejde mellem EU-

landene på punktafgiftsområdet, og afgørelse 1152/2003/EF regulerer det fælles

europæiske elektroniske system (EMCS - Excise Movement and Control System),

som anvendes til at følge og kontrollere punktafgiftspligtige varers bevægelse i

EU. Kommissionens forordningsforslag (KOM(2018) 349) og afgørelsesforslag

(KOM(2018)

341) opdaterer disse i lyset af de foreslåede ændringer af cirkulati-

onsdirektivet.

Direktivforslaget og forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale

Udvalg samt enstemmig vedtagelse af EU-landene. Afgørelsesforslaget er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 114, hvorved Rådet og Europa-Parlamentet træffer

afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

3. Formål og indhold

Punktafgiftspakkens overordnede formål er at

forbedre overvågningen med

punktafgiftspligtige varer, mindske de administrative byrder for de erhvervsdri-

vende og styrke bekæmpelsen af svig.

Med direktivforslaget opdateres cirkulationsdirektivet. Overordnet forbliver direk-

tivets struktur og størstedelen af dets bestemmelser uændret. Kommissionen fore-

slår dog også ændringer, der overordnet vedrører:

1. Bedre samspil mellem procedurer på told- og punktafgiftsområdet.

2. Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer.

3. Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.

4. Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg.

Forordningsforslaget og afgørelsesforslaget tilpasser reglerne for hhv. det admini-

strative samarbejde samt det elektroniske system EMCS til de foreslåede ændrin-

ger under pkt. 2. Nedenfor gives et prioriteret uddrag af sagen. Der henvises til de

relevante grund- og nærhedsnotater for en uddybende gennemgang af Kommissi-

onens forslag.

1) Bedre samspil mellem de administrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet

Kommissionen foreslår en række tiltag for at ensrette lovgivningen vedrørende

administrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet. Bl.a. foreslås det, at

EU-landene skal sikre konsistens mellem den tolddeklaration og de administrative

dokumenter vedr. punktafgifter, der skal udfyldes ved eksport af punktafgiftsplig-

tige varer. Det foreslås også at tilpasse visse af de procedurer, som skal følges ved

import og eksport af punktafgiftspligtige varer, for at skabe bedre samspil med

toldprocedurerne. Rådets kompromis fastholder generelt Kommissionens forslag.

2) Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer

Der skal i udgangspunktet betales afgift ved

fremstillingen

af en punktafgiftspligtig

vare. Dog kan personer eller virksomheder få tilladelse til at fremstille, forarbejde,

oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et af-

giftsoplag. I det tilfælde skal der ikke betales afgift ved fremstillelsen af varen, men

når den forlader afgiftssuspensionsordningen (ved overgang til forbrug).

Punktafgiftspligtige varer kan overføres mellem EU-landene både inden for og

uden for en afgiftssuspensionsordning, dvs. det er muligt at overføre punktaf-

giftspligtige varer mellem virksomheder i EU-lande både før og efter, at punktaf-

giften er betalt. Hvis varen overføres før der betales afgift, kan virksomhederne i

dag anvende det elektroniske EMCS system til at håndtere de tilhørende admini-

strative procedurer. Hvis varen overføres efter at der er betalt afgift, kan EMCS

systemet ikke anvendes, og der skal i stedet anvendes papirbaserede procedurer,

som varierer mellem EU-landene, og gør processen betydeligt tungere.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Kommissionens

direktivforslag

gør det muligt, at anvende EMCS systemet for over-

førslen af varer mellem virksomheder i EU-lande, når punktafgifterne

blevet

betalt. Der foreslås også tilpasninger i en række af de administrative procedurer,

som skal overholdes ved sådanne overførsler.

EU-landene er i dag forpligtet til at

vedligeholde nationale elektroniske registre

over virksomheder, der har tilladelse til at overføre eller modtage punktafgiftsplig-

tige varer, hvor punktafgiften

ikke

er betalt, mellem EU-landene. Oplysningerne i

de respektive nationale registre udveksles automatisk via et centralt register, der

forvaltes af Kommissionen.

Kommissionens

forordningsforslag

udvider registrerin-

gen til også at omfatte virksomheder,

der har tilladelse til at overføre eller modta-

ge punktafgiftspligtige varer, hvor punktafgiften

betalt, mellem EU-landene og

sikrer udvekslingen af denne information.

I ECMS registreres i dag de punktafgiftspligtige varer, som overføres mellem virk-

somheder i EU-lande, og hvor punktafgiften

ikke

er betalt. Kommissionens

afgørel-

sesforslag

sikrer, at der i ECMS også sker registrering af de punktafgiftspligtige va-

rer, som overføres mellem virksomheder i EU-lande, hvor punktafgiften

betalt.

Kommissionen

direktivforslag

tildeler endelig Kommissionen beføjelser til at vedta-

ge delegerede retsakter og gennemførselsretsakter, der nærmere skal fastlægge

strukturen for og indholdet af de elektroniske administrative dokumenter, der skal

udveksles via EMCS samt regler og procedurer for udvekslingen og anvendelse af

disse dokumenter. Dette skal gælde både for overførslen af varer mellem virk-

somheder i EU-lande, hvor punktafgiften

betalt og hvor den

ikke

er betalt.

Rådets kompromis fastholder generelt Kommissionens forslag (både fsva. direk-

tiv-, forordnings- og afgørelsesforslagene).

3) Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.

Kommissionen foreslår tre ændringer, som skal harmonisere reglerne vedr. punkt-

afgiftspligtige varer som helt fritages for afgift (fx pga. brug i diplomatiske eller

konsulære forbindelser) og for, hvornår en afgift på en vare som i princippet er

afgiftspligtig alligevel ikke skal betales (fx pga. helt eller delvist tab af varen).



Visse varer kan pga. varens natur delvist gå tabt, fx kan væsker fordampe.

Kommissionen foreslår, at EU-landene skal have fælles tærskler, under hvil-

ke delvise tab pga. varens natur skal anses for ikke at være overgået til for-

brug, hvorved afgiften ikke forfalder til betaling. Kommissionen foreslår, at

den via en delegeret retsakt bl.a. præciserer de berørte punktafgiftspligtige

varer samt de konkrete tærskler.



En fritagelsesattest skal generelt følge varer, der er punktafgiftsfritagede (fx

pga. brug i diplomatiske eller konsulære forbindelser). Kommissionen fast-

lægger i dag med hjælp af et punktafgiftsudvalg (med nationale repræsentan-

ter) denne attests form og indhold. Kommissionen foreslår, at indholdet i

stedet fastlægges direkte i direktivet, og at Kommissionen gives gennemfø-

relsesbeføjelser mhp. nærmere at bestemme attestens udformning og pro-

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19



ceduren for dens anvendelse. Dette skal sikre en mere ensartet udformning

af attesten i EU.

For at sikre betaling af punktafgifter skal EU-landene generelt stille krav til

virksomhederne om, at stille garanti for punktafgiften ved overførsel af va-

rer mellem EU-lande, når punktafgiften ikke er betalt. Kommissionen fore-

slår, at EU-landene skal indføre en fælles fritagelse for denne garantistilling

for overførsler af energiprodukter via faste rørledninger, da disse udgør en

meget lav svigrisiko. I dag er det en national mulighed at give en sådan frita-

gelse, og flere EU-lande inkl. Danmark har allerede fritaget disse energipro-

dukter.

Rådets kompromis fastholder generelt Kommissionens forslag på disse punkter.

4) Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg

Endelig foreslår Kommissionen en ændring i reglerne vedr. fjernsalg, dvs. salg af

punktafgiftspligtige varer, hvor afgiften er betalt, til en privatperson i et andet EU-

land. Den afsendende virksomhed skal i dette tilfælde betale afgift til destinations-

landet (virksomheden vil generelt kunne opnå kompensation i sit hjemland for

den dér betalte afgift mhp. at undgå dobbeltbeskatning). Destinationslandet kan i

dag kræve, at virksomheden skal udpege en lokal fiskal repræsentant i destinati-

onslandet, som skal hæfte for betalingen af punktafgiften.

Formålet med kravet er generelt at skabe større sikkerhed for betalingen af punkt-

afgiften, men tiltaget vurderes af Kommissionen at udgøre en disproportional

barriere for fjernsalg, særligt for små og mellemstore virksomheder. Kommissio-

nen foreslår derfor at fjerne muligheden for EU-landene til at stille dette krav.

Rådets kompromis fastholder generelt Kommissionens forslag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissions forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Den 3. oktober 2018

har Europa-Parlamentet udtalt, at forordningsforslaget godkendes, som det forelå

på det tidspunkt. Såfremt der foretages ændringer i udkastet, ønsker Europa-

Parlamentet at blive notificeret herom af Rådet. Der foreligger for nuværende ikke

en udtalelse fra Europa-Parlamentet om direktivforslaget og afgørelsesforslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslagene vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det

kræver lovgivning på EU-niveau at forbedre de fælles regler for transport og

cirkulering af punktafgiftspligtige varer reguleret på EU-plan. Der henvises til

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater af 9. januar 2019 for

nærmere beskrivelser af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Cirkulationsdirektivet

er implementeret i dansk lovgivning ved lov nr. 1385 af 21.

december 2009 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og

frugtvin m.m. og forskellige andre love.

Forslaget vil medføre behov for tilpasning

af en række af disse danske punktafgiftslove.

Forordningen om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet er direkte

anvendelig i dansk ret. Den forordning, som der stilles ændringsforslag til, er såle-

des gældende i Danmark. Idet forordningen er umiddelbart anvendelig, bør der

ikke være behov for ændringer i den nationale lovgivning. Det kan dog ikke ude-

lukkes, at der skal ske tilpasning af regler.

Afgørelse 1152/2003/EF om edb-mæssig registrering og kontrol af punktafgifts-

pligtige varers bevægelser samt cirkulationsdirektivet (2008/118/EF) blev indført

i dansk ret med lov nr. 1385 af 21. december 2009. Ved loven gennemføres en

obligatorisk elektronisk procedure for udfærdigelse af ledsagedokument i forbin-

delse med bevægelsen af punktafgiftspligtige varer, som forsendes før betaling af

punktafgiften.

Den 28. januar 2011 indførte Danmark den obligatoriske elektroniske procedure

ved forsendelser af harmoniserede punktafgiftspligtige varer før betaling af punkt-

afgiften inden for EU ved brug af EMCS. Registrering af punktafgiftspligtige va-

rer, hvor afgiften ikke er betalt endnu, er desuden reguleret i en række bekendtgø-

relser. Afgørelsesforslaget vil medføre ændringer i disse bekendtgørelser.

Danmark har ikke i dag fastsat tærskler for delvise tab, der skyldes varens art. I

praksis accepteres dog undtagelsesvist mindre tab, der skyldes varens art i form af

naturlig fordampning af bl.a. mineralolieprodukter, spiritus, vin og øl opbevaret i

store tanke eller beholdere.

Danmark fritager allerede i dag bevægelser af energiprodukter gennem

rørledninger for kravet om sikkerhedstillelse. Danmark benytter ikke i dag mulig-

heden for at stille krav om, at den person, der hæfter for betalingen af en punktaf-

gift ved fjernsalg til Danmark, skal udpege en fiskal repræsentant i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

De tre forslag i punktafgiftspakken vurderes på det foreliggende grundlag at med-

føre administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen. Der forventes bl.a. im-

plementeringsudgifter og systemtilretninger for ca. 6 mio. kr. samt efterfølgende

drift og sagsbehandling for ca. 1 mio. kr. årligt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

den overordnet vil gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer

med lande uden for EU i kraft af det bedre samspil mellem told- og punktafgifts-

procedurer, samt gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer in-

den for EU, efter at afgiften er betalt, i kraft af de digitaliserede og automatiserede

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

procedurer herfor. Den større brug af digitale og automatiserede punktafgiftspro-

cedurer samt den større overensstemmelse mellem told- og punktafgiftsprocedu-

rer vil i et vist omfang kunne bidrage til at reducere svig.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivforslaget

indeholder både administrative lettelser og byrder, bl.a. pga. omstillingsomkost-

ninger, for dansk erhvervsliv. TER kan dog ikke kvantificere de administrative

konsekvenser nærmere. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og

nærhedsnotat af 9. januar 2019 for en nærmere gennemgang af TER’s vurdering.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 9. januar

2019 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens

oprindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel opbakning fra EU-landene, herunder til

formandskabets kompromis, som

generelt fastholder Kommissionens forslag og

samtidig

søger at tage højde for flere landes ønsker om tekniske præciseringer og

tilretninger.

Det forventes dog også, at enkelte lande vil gøre indsigelse imod Kommissionens

forslag om ophævelse af EU-landenes mulighed for at kræve, at den person, der

hæfter for betalingen af en punktafgift ved fjernsalg, skal udpege en fiskal repræ-

sentant i destinationslandet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens ambition om at forbedre

de fælles regler for administrationen af punktafgiftspligtige varer i EU. Regeringen

kan støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

Regeringen kan tilslutte sig, at lovgivningen vedrørende administrative procedurer

på told- og punktafgiftsområdet ensrettes med henblik på at reducere de

administrative byrder for erhvervslivet og myndighederne.

Regeringen kan endvidere tilslutte sig, at de nuværende ordninger for bevægelser

af varer mellem virksomheder i EU, hvor afgiften er betalt, automatiseres, samt

støtte de afledte ændringer i de nationale registre over punktafgiftspligtige varer

samt i EMCS’s anvendelsesområde.

Regeringen er positiv overfor indførelsen af fælles tærskler for delvise tab for

varer, hvor afgiften ikke er betalt, og kan tilslutte sig, at

Kommissionen tillægges

beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt, som fastsætter de fælles tærskler.

Regeringen finder, at dette vil kunne føre til en mere ensartet behandling af

sådanne delvise tab, hvilket vil kunne lette de administrative byrder for erhvervet.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Regeringen er positiv overfor ophævelse af kravet om, at der skal stilles sikkerhed

for bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger, da disse udgør en meget

lav afgiftsmæssig risiko.

Endelig vil regeringen ikke modsætte sig ophævelse af EU-landenes mulighed for

at kræve, at den person, der hæfter for betalingen af en punktafgift i bestemmel-

sesstaten, skal udpege en fiskal repræsentant ved fjernsalg.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater oversendt

til Folketingets Europaudvalg 10. januar 2019.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Dagsordenspunkt 2:

KOM(2018) 334

1. Resume

Ændring af strukturdirektivet for alkohol

Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag om ændring af direktiv 92/83/EØF om har-

monisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer mhp. at revidere

og præcisere reglerne i lyset af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling på området.

Det rumænske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, der justerer Kommissionens

forslag på en række punkter, herunder ift. det kompromis, som blev beskrevet i samlenotatet af

22. november 2018. Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag.

Udelukkende de elementer i forslaget, som kan kræve ændringer i dansk lovgivning, er beskrevet

i det efterfølgende. For et mere omfangsrigt prioriteret uddrag af de væsentligste ændringer henvises

til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. oktober 2018.

2. Baggrund

EU's fælles punktafgiftsordning består af en række forskellige retsakter. Direktiv

92/83/EØF indeholder de fælles regler om punktafgiftsstrukturen for alkohol og

alkoholholdige drikkevarer, dvs. øl, vin, andre gærede drikkevarer end øl og vin,

mellemklasseprodukter

og spiritus. Direktivet fastsætter reglerne for afgiftsstruk-

turen, dvs. definitioner for og klassificering af de forskellige typer alkohol og al-

koholholdige drikkevarer og det grundlag, hvorpå punktafgifter beregnes. Mini-

mumssatserne for de forskellige typer alkohol er fastsat i et andet direktiv

(92/84/EØF). Direktiverne er gennemført i dansk ret ved øl- og vinafgiftsloven

og spiritusafgiftsloven. Udover de fælles EU punktafgifter kan EU-landene også

indføre nationale punktafgifter.

Direktivet om punktafgiftsstrukturen (92/83/EØF) for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer er ude af trit med de udfordringer og muligheder, som nye teknologier

og udviklinger inden for alkoholindustrien indebærer. Det medfører ineffektivitet,

skaber mulige forvridninger på det indre marked og resulterer i besværlige admini-

strative procedurer for både skattemyndighederne og virksomheder. Uforholds-

mæssige administrations- og efterlevelsesomkostninger for virksomhederne be-

grænser især små og mellemstore virksomheders deltagelse i handelen med alko-

hol og alkoholholdige drikkevarer i EU.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og skal vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende forslag:

Mellemklasseprodukter er de produkter med et alkoholindhold på mellem 1,2 og 22 pct., som ikke kan betragtes som

værende enten vin, øl, andre gærede drikkevarer eller spiritus.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

1. Nedsatte afgiftssatser for små ciderproducenter

Kommissionen foreslår at introducere en ensartet klassificering af cider i hele EU.

Denne skal sikre, at små ciderproducenter får adgang til de nedsatte afgiftssatser,

der allerede gælder for små øl- og alkoholproducenter.

2. Hævet tærskel for anvendelse af nedsatte afgiftssatser på øl

Kommissionen foreslår at hæve tærsklen for øl med et lavt alkoholindhold, som

kan

omfattes af nedsatte afgiftssatser, fra 2,8 pct. alkohol til 3,5 pct. alkohol. For-

målet er i højere grad at kunne tilskynde forbrugerne til at vælge alkoholholdige

drikkevarer med et lavt alkoholindhold frem for standardgenstande og dermed

mindske alkoholindtaget.

3. Præcisering af og kontrol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denatureret alkohol

Denatureret alkohol bruges til fremstilling af produkter såsom rengøringsmidler

og sprinklervæske og er fritaget for punktafgift. Fritagelsen kan udnyttes af pro-

ducenter, som bruger denatureret alkohol til at fremstille og sælge potentielt farli-

ge forfalskede drikkevarer. Kommissionen foreslår derfor bl.a. at oprette et sy-

stem for indberetning af misbrug af visse alkoholblandinger, så de ikke længere

kan bruges som denatureringsmidler.

4. Ensartede attester til små uafhængige bryggerier og ciderproducenter

Kommissionen foreslår at indføre et certificeringssystem, som kan bekræfte uaf-

hængige, små alkoholproducenters status i hele EU. Det vil reducere omkostnin-

gerne forbundet med administration og efterlevelse for små alkoholproducenter.

Formandskabets kompromisforslag

Det rumænske formandskab præsenterede i februar 2019 et nyt

kompromisforslag, som bl.a. indeholder følgende justeringer:

1. Definition af cider og reducerede satser for producenter af andre gærede drikkevarer end øl og

vin

I kompromisforslaget udgår en separat definition af cider, således at der ikke skel-

nes mellem cider og andre gærede drikkevarer. Muligheden for at anvende reduce-

rede satser for små producenter gælder således for producenter af andre gærede

drikkevarer end øl og vin. Samtidig indgår der i kompromisforslaget en mulighed

for at anvende nedsatte afgiftssatser trods tilsætning af alkohol som smagsbærer,

så længe produktets alkoholindhold ikke øges med mere end 0,2 pct. eller signifi-

kant ændrer det oprindelige produkts karakter.

2. Anvendelse af reducerede satser

Kompromisforslaget udvider muligheden for at anvende reducerede satser for

små producenter til også at omfatte små producenter af vin.

3. Mulighed for afgiftsfritagelse for privatproduktion af spiritus og for alkohol til kosttilskud

I kompromisforslaget er yderligere tilføjet en mulighed for, ligesom det er muligt

vedr. øl, vin og andre gærede drikkevarer, at afgiftsfritage privatproduktion af

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

maksimalt 70 liter frugtspiritus, som forbruges af producenten, dennes familie

eller dennes gæster, forudsat at der ikke finder noget salg sted. Dog introduceres

visse restriktioner vedr. produktionsudstyr og typen af frugt, som destilleres. I

kompromisteksten indgår også mulighed for at afgiftsfritage alkohol i kosttilskud,

såfremt det afsættes i pakninger af højest 0,2 liter.

4. Ensartede attester for små producenter af øl, vin og andre gærede drikkevarer

I kompromisforslaget er certificeringssystemet, som kan bekræfte små uafhængige

alkoholproducenters status i hele EU, udvidet til også at gælde producenter af vin.

Samtidig er der ifm. certificeringen mulighed for inden for nærmere fastsatte

rammer at lade producenterne selv udstede attester, hvilket forventes at reducere

de administrative omkostninger. Der gælder i dag tilsvarende mulighed for selvat-

testering fsva. små producenter af øl.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-

Parlamentet har 24. oktober 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil

der blandt medlemmerne var bred tilslutning.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der hen-

vises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. oktober 2018

for en nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark reguleres afgifterne på alkohol, herunder også andre gærede drikkeva-

rer end øl og vin, i øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven.

Det er valgfrit for de enkelte lande, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at

anvende mulighederne for reducerede satser for små producenter af vin og andre

gærede drikkevarer, ligesom en hævet grænse for lavere afgifter på øl er valgfri.

Også anvendelse af mulighed for at afgiftsfritage privatproduktion af spiritus og

alkohol til kosttilskud er valgfri for EU-landene.

Det vil kræve ændring af øl- og vinafgiftsloven, såfremt man i Danmark vælger at

gøre brug af mulighederne for at anvende reducerede satser for små producenter

af vin og/eller andre gærede drikkevarer eller anvende reducerede satser for øl

med op til 3,5 pct. alkohol. Det vil kræve ændring i spirituslovgivningen, såfremt

man i Danmark vælger at anvende afgiftsfritagelse ifm. privatproduktion af spiri-

tus eller alkohol til kosttilskud.

Visse elementer i forslaget kræver ændring af lovgivningen, herunder præcisering

af regler for og kontrol med denatureret alkohol samt udarbejdelse af ensartede

attester til små uafhængige producenter af øl, vin eller andre gærede drikkevarer.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Såfremt forslaget ikke fører til øget anvendelse af nedsatte afgiftssatser for små

producenter eller en forhøjelse af grænsen for afgiftsfri øl fra 2,8 til 3,5 pct. alko-

hol i dansk lovgivning, forventes forslaget ikke at have provenumæssige konse-

kvenser. Såfremt disse muligheder anvendes i dansk lovgivning, skønnes det at

medføre et begrænset mindreprovenu, som ikke umiddelbart kan skønnes med

nogen grad af præcision på det foreliggende grundlag, idet der på nuværende tids-

punkt ikke foreligger data for den afgiftsberigtigede mængde øl med mellem 2,8

og 3,5 pct. alkohol eller for mængden af afgiftsberigtiget vin og andre gærede

drikkevarer fra små uafhængige producenter i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En evt. øget anvendelse af reducerede satser for lavalkohol øl og for vin og andre

gærede drikkevarer produceret af små producenter vil medføre en mindre afgifts-

betaling fra disse virksomheder. Det vil i givet fald forbedre konkurrencevilkårene

for de omfattede virksomheder og produkter.

Forslaget om at indføre afgiftslettelse for små producenter af vin og andre gærede

drikkevarer vil samtidig medføre øgede administrative omkostninger for de omfat-

tede virksomheder, idet de vil skulle opgøre og indberette deres årlige produktion

og deres juridiske og økonomiske uafhængighed af andre producenter. Den øgede

administrative omkostning skal dog ses i lyset af den opnåede afgiftslettelse.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivfor-

slaget vil medføre administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. okto-

ber 2018 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens

oprindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at størstedelen af EU-landene vil støtte formandskabets kompro-

mis, herunder fx den udvidede mulighed for at anvende reducerede satser for små

producenter af vin og andre gærede drikkevarer.

Enkelte EU-lande kan muligvis være kritiske overfor muligheden for at anvende

reducerede satser for små producenter af andre gærede drikkevarer end øl og vin,

hvor der er anvendt alkohol som smagsbærer. Der er fortsat ikke enighed om

muligheden for fritagelse for hjemmeproduktion af spiritus pga. bekymring for

kontrol- og sundhedsimplikationer særligt henset den relativt store årlige maksi-

male mængde på 70 liter, som nu fremgår af kompromisforslaget. Der er umid-

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

delbart heller ikke bred opbakning til at give mulighed for at afgiftsfritage alkohol

til kosttilskud, ligesom der er en vis uenighed om, hvorvidt det skal være muligt

for producenterne at selvattestere i forbindelse med de foreslåede certifikater.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor ambitionen om at revidere og præcisere

reglerne for afgiftsstrukturen for alkohol i lyset af markedsudviklingen og den

teknologiske udvikling. Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag

og de tilpasninger til Kommissionens forslag, der er indeholdt heri.

Regeringen støtter, at muligheden for at anvende reducerede satser for små pro-

ducenter af andre gærede drikkevarer end øl og vin er blevet bredere, og ikke læn-

gere er begrænset til den type drikkevarer, der kan defineres som cider. Regerin-

gen støtter ligeledes, at kompromisforslaget indeholder en mulighed for at anven-

de alkohol som smagsbærer i disse drikkevarer.

Regeringen kan umiddelbart også acceptere kompromisforslaget om at tillade af-

giftsfritagelse for privatproduktion af spiritus, i det omfang der er tale om produk-

tion til privatforbrug og forudsat at der ikke finder noget salg sted.

Regeringen finder ligeledes, at udarbejdelsen af ensartede attester for små uaf-

hængige producenter vil kunne medføre en mere ensartet behandling af disse pro-

ducenter på tværs af EU-landene, forudsat at disse ikke bliver uforholdsmæssigt

tunge at administrere, hvilket muligheden for selvattestering forventes at bidrage

til at undgå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 12. oktober 2018.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Dagsordenspunkt 3:

KOM(2018) 148

1. Resume

Skat på omsætningen af visse digitale tjenester

Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 et direktivforslag om et fælles system for en midlertidig

omsætningsskat på visse digitale tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget vil indebære

en særskat på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale ydelser fx internetreklamer rettet mod

brugere i EU, salg af data mv. Skatten pålægges koncerner, der både har en global omsætning

på over 750 mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser i EU på over 50 mio. euro,

uanset deres hjemsted. Forslaget er fra Kommissionens side tænkt som en midlertidig løsning på

de skattemæssige udfordringer ved den digitale økonomi, indtil en permanent (evt. global) løsning

findes.

Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er udfordringer forbundet med beskatning

af den digitale økonomi, men der er ikke enighed om, hvordan disse bedst håndteres. Der er

således ikke politisk enighed om omsætningsbeskatning af digitale tjenester, herunder Kommissi-

onens forslag om en DST. Der har desuden været rejst en række tekniske og juridiske udeståen-

der, som endnu ikke er afklaret, herunder af betydning for den praktiske håndhævelse.

Der er pba. drøftelsen af sagen på ECOFIN 4. december 2018 fremlagt et kompromisforslag,

der indsnævrer den digitale omsætningsskat på 3 pct. til alene at være en omsætningsskat på

internetreklamer (Digital Advertisement Tax

–

DAT). Kompromisforslaget foreslår, at

DAT’en først skal træde i kraft i

januar 2022. Efter en vedtagelse, men inden ikrafttræden,

kan Kommissionen dog fremsætte forslag om at ophæve eller udsætte ikrafttræden af DAT’en, fx

hvis der opnås internationale løsninger i OECD-regi

i mellemtiden. Hvis DAT’en træder i

kraft, skal den udløbe, hvis der opnås internationale løsninger i OECD-regi, dog senest 31.

december 2025.

Det rumænske formandskab lægger på ECOFIN 12. marts op til en drøftelse og mulig vedta-

gelse af forslaget. Det ventes dog ikke muligt at opnå enighed nu.

2. Baggrund

Der har i længere tid været en del politisk opmærksomhed på spørgmålet om be-

skatning af den digitale økonomi, som bl.a. skyldes, at det i en årrække har været

muligt for bl.a. nogle store amerikanske digitale virksomheder at betale meget lav

skat af den indkomst, de har tjent uden for USA, bl.a. i EU, ved brug af skattely

mv. og i kraft af de tidligere amerikanske skatteregler. Der har desuden været en

diskussion af i hvilket omfang de digitale forretningsmodeller i særlig grad bygger

på brugernes data og hvorvidt denne værdiskabelse bør beskattes i det land, hvor

brugerne er hjemmehørende.

Der pågår allerede et internationalt arbejde vedr. beskatningen af den digitale

økonomi bl.a. i G20 og OECD. I oktober 2015 afsluttede OECD- og G20-

landene et projekt om ”Base Erosion and Profit Shifting” (BEPS) som adresserer

skatteundgåelse bredt set. BEPS Action 1-rapporten (det ene af 15 indsatspunk-

ter) adresserer specifikt de skattemæssige udfordringer ved den digitale økonomi,

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

og konkluderede, at den digitale økonomi ikke kan adskilles fra den øvrige øko-

nomi, og arbejdet udløste således ikke specifikke anbefalinger på området.

Arbejdet er dog videreført i OECD-regi mhp. at levere en endelig afrapportering

og konsensusløsning senest i 2020. En foreløbig rapport

”Tax

Challenges Arising

from Digitalisation”

blev offentliggjort 16. marts 2018, som yderligere analyserer

problematikken og gør det klart, at der blandt OECD-landene endnu ikke er

enighed om behovet for særbeskatning af den digitale økonomi. OECD offentlig-

gjorde desuden 13. februar 2019 en rapport, som beskriver det fremadrettede ar-

bejde med en række forslag, som generelt kan opdeles i to spor. Det ene spor fo-

kuserer på en modificering af reglerne for fast driftssted og allokering af beskat-

ningsrettigheder, mens det andet spor viderefører BEPS-arbejdet og introducerer

en global standard for effektiv minimumsbeskatning, som også

–

men ikke kun -

vil være relevant ift. skatteundgåelse for digitale virksomheder.

Det bemærkes, at USA i december 2017 vedtog en skattereform af betydning for

sagen

–

særligt den såkaldte GILTI-regel (Global Intangible Low Tax Income) i

selskabsbeskatningen

– som i henhold til OECD’s vurdering indebærer, at ameri-

kanske selskaber vil skulle betale en effektiv skat på 13 pct. af indkomst fra imma-

terielle aktiver i udlandet. Det vil også omfatte de digitale virksomheder i USA,

herunder deres indkomst fra EU.

På baggrund af debatten om beskatningen af den digitale økonomi stillede Kom-

missionen 21. marts 2018 to direktivforslag, som indeholder bud på både en kort-

sigtet, midlertidig løsning og en langsigtet, permanent løsning til beskatning af den

digitale økonomi. Forslagene er tænkt som et indspil til de globale forhandlinger

og som en trædesten indtil evt. globale løsninger kan findes.

Den langsigtede, permanente løsning er et forslag om regler vedrørende selskabs-

beskatning ift. en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147, og indebærer

indførelse af et såkaldt digitalt fast driftssted, som statueres, når selskabet efter

nærmere kriterier anses at have væsentlig digital tilstedeværelse i et land. Dette

forslag har ikke været forhandlet endnu.

Den kortsigtede, midlertidige løsning er forslaget om et fælles system for en skat

på 3 pct. på omsætningen fra visse digitale tjenester (Digital Service Tax - DST).

Forslaget er siden blevet forhandlet og revideret. Den seneste væsentlige ændring

blev fremlagt af det østrigske formandskab 7. december 2018 på baggrund af en

fælles fransk-tysk erklæring, som blev fremlagt forud for ECOFIN 4. december

2018. Kompromisforslaget indsnævrer den digitale omsætningsskats anvelsesom-

råde til kun at omfatte digital reklame (Digital Advertising Tax

–

DAT). Det ru-

mænske formandskab har arbejdet videre på dette grundlag. Forslaget er fremsat

med hjemmel i TEUF-artikel 113 og kan vedtages med enstemmighed efter hø-

ring af Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Enkelte EU-lande har undervejs annonceret, at man vil indføre nationale tiltag,

som i varierende grad svarer til Kommissionens DST-forslag. I visse af disse til-

fælde er de nationale tiltag suspenderet, indtil der tages en beslutning i EU, mens

andre muligvis vil træde i kraft uanset EU-enighed. En evt. vedtagelse af en DAT

vil i udgangspunktet ikke forhindre de enkelte EU-lande i at gennemføre omsæt-

ningsbeskatning på andre digitale tjenester, herunder de øvrige digitale tjenester

omfattet af Kommissionens DST-forslag. Det er pt. uvist om de lande, der har

annonceret nationale DST-tiltag, i givet fald vil fastholde et bredere anvendelses-

område af deres nationale omsætningsbeskatning, hvis der opnås EU-enighed om

den smallere DAT.

3. Formål og indhold

Kommissionen begrunder sine forslag om digital beskatning med, at der ved visse

højt digitaliserede forretningsmodeller sker en værdiskabelse, hvor brugeren er

placeret, og at en del af beskatningen derfor også skal ske dér. Kommissionens

forslag vedr. væsentlig digital tilstedeværelse, er Kommissionens bud på en

langsig-

tet

løsning for, hvordan skattesystemet kan indrettes til at tage højde for dette.

Kommissionens forslag om DST’en

er derimod tænkt som en

midlertidig

løsning

på kort sigt.

Kommissionens forslag om en DST er rettet mod virksomheder, som er kende-

tegnet ved højt digitaliserede forretningsmodeller, der gør det muligt at drive virk-

somhed i et land uden en fysisk tilstedeværelse, hvorfor virksomhederne typisk

ikke har fast driftssted i de enkelte lande, de har omsætning i. Forslaget er således

fokuseret på de digitale aktiviteter, hvor Kommissionen mener, at der er størst

forskel mellem værdiskabelsen ved brugeraktivitet og EU-landenes adgang til at

beskatte efter eksisterende skatteretlige principper. Mens arbejdet med en langsig-

tet, permanent løsning pågår, foreslår Kommissionen derfor at indføre en DST på

3 pct. af omsætningen, fordi dette ifølge Kommissionen sikrer en rimelig beskat-

ning ift. de digitale virksomheders forventede overskud. Kommissionens forslag

har dermed ikke til formål at imødegå de grundlæggende problemstillinger i den

internationale selskabsbeskatning, som gør at denne umiddelbart ikke kan håndte-

re en digitalisering af økonomien, men udgør alene et forsøg på begrænset og

midlertidigt at adressere udfordringerne.

Anvendelsesområde ifølge Kommissionens forslag (DST)

Ifølge Kommissionens forslag omfattes kun virksomheder af en vis størrelse af

DST-skatten. Virksomheder beskattes således kun, hvis følgende to betingelser

begge er opfyldt:



Koncernens globale omsætning overstiger 750 mio. EUR (ca. 5,59 mia. kr.) og



Koncernens omsætning i EU vedrørende visse digitale tjenester overstiger 50

mio. EUR (ca. 372 mio. kr.)

Det vil dermed kun være store virksomheder, der leverer visse digitale tjenester i

EU, som omfattes af denne beskatning. Det tilstræbes dermed, at der ikke diskri-

mineres mellem virksomheder i EU og i tredjelande. Da få virksomheder i EU

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

lever op til de to betingelser, må det dog i praksis forventes, at størstedelen af de

virksomheder, der vil være omfattet af skatten, vil være virksomheder beliggende

uden for EU. Der har løbende været drøftelser af de anviste tærskler.

Anvendelsesområde ifølge kompromisforslaget (DAT)

Kompromisforslaget fastholder de oprindeligt foreslåede tærskler for, hvilke virk-

somheder, som bliver omfattet af skattereglerne. Der har dog i lyset af kompro-

misforslaget været fornyede drøftelser af tærsklerne, idet skatteindtægterne fra

DAT’en vil være meget lave, medmindre de foreslåede tærskler sænkes.

Skattepligtige indtægter og beskatningssted ifølge Kommissionens forslag (DST)

Kommissionens forslag indeholder regler for, hvilke digitale tjenester, der er skat-

tepligtige

efter DST’en, i hvilket EU-land

de pågældende digitale tjenester anses

for at være skattepligtige, og hvordan provenuet skal fordeles mellem EU-landene.

Forslaget indebærer en beskatning af omsætningen fra følgende digitale tjenester,

der uddybes efterfølgende:

a) Indtægter fra målrettet reklameplads på internettet

b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme

c) Indtægter fra salg af brugergeneret data

a) Indtægter fra målrettet reklameplads på internettet

Digitale virksomheder med en reklamebaseret forretningsmodel (fx Facebook,

Google og YouTube) udbyder en gratis digital ydelse, gennem hvilken de får ad-

gang til brugernes data. Ved at anvende disse data kan selskabet (fx Facebook)

differentiere reklamepladsen på deres platform og derved sælge målrettet rekla-

meplads til andre virksomheder. Således optimeres værdien af reklamepladsen og

selskabets indtægt. Ifm. målrettede online reklamer er det selskabet (fx Facebook),

som alene besidder den data, som denne har indsamlet om brugerne, og dermed

alene har fuld indsigt i deres adfærd.

Efter Kommissionens forslag beskattes leverandøren af reklamepladsen af sine

indtægter fra placering af reklamer på en digital platform, uanset om leverandøren

ejer den digitale platform. Hvis et digitalt selskab således køber reklameplads på

en platform og leverer pladsen til relevante virksomheder, der ønsker at målrette

deres reklame til udvalgte brugere af platformen, er det det digitale selskab, der

leverer reklamepladsen, der skal beskattes af sine indtægter forbundet hermed.

Beskatningsstedet er det EU-land, hvor den pågældende reklame optræder på

brugerens elektroniske udstyr (apparat)

på det tidspunkt, hvor udstyret anvendes

til at tilgå den digitale platform. Det tillægges ikke betydning, hvorfra betalingen

for den skattepligtige tjeneste foretages.

Herefter også omtalt som udstyr. Skal forstås i lighed med den engelske betegnelse

”device”.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Den skattepligtige indtægt fra reklameplads henføres til de enkelte EU-lande i

henhold til, hvor mange gange en reklame har været vist på de respektive landes

brugeres udstyr i den pågældende skatteperiode. Den skattepligtige indtægt forde-

les uden sammenhæng til de faktiske reklameindtægter, der realiseres ved reklame-

ring i de individuelle EU-lande, men alene i henhold til reklamernes antal visnin-

ger.

b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme (bl.a. formidlingstjenester)

Efter Kommissionens forslag beskattes også indtægter fra at stille en flersidet digi-

tal platform til rådighed for brugere, som gør det muligt for brugere at finde og

interagere med hinanden, og som også kan facilitere en bagvedliggende levering af

varer eller tjenester direkte mellem brugerne. Eksempler på sådanne tjenester er fx

AirBnb og Uber, som har en forretningsmodel baseret på at skabe virtuelle mar-

kedspladser, hvor brugere overfor andre brugere kan udbyde varer og services.

Tjenesternes indtægt baseres på medlemsgebyrer eller gebyrer forbundet med

monetære transaktioner mellem brugere, men værdien skabes af brugerne selv,

idet de tilvejebringer de varer og service, som omsættes på markedspladsen.

Dette omfatter dog ikke indkomst fra levering af

digitalt indhold,

fx musik- og vide-

ostreamingtjenester, almindelig e-handel, levering af kommunikationstjenester og

levering af betalingstjenester til brugere.

Beskatningsstedet bestemmes i to trin afhængigt af den digitale platforms funkti-

on. Beskatningsstedet er det EU-land, hvor brugeren tilgår den digitale platform:

Det EU-land, hvor brugeren tilgår den digitale platform til at gennemføre

en bagvedliggende transaktion om levering af varer eller tjenester til andre

brugere.

ii.

I andre tilfælde end punkt i) det EU-land, hvor brugeren via en konto til-

går den digitale platform i hele eller dele af skatteperioden, og hvor konto-

en er åbnet ved hjælp af udstyr i dette EU-land.

Punkt ii omfatter dermed digitale platforme, hvor der ikke sker en bagvedliggende

transaktion om levering af varer eller tjenester mellem brugerne. Det er uden be-

tydning for beskatningsstedet, hvor en eventuel bagvedliggende levering af varer

eller tjenester finder sted.

Den skattepligtige indtægt fra flersidede digitale platforme henføres til de enkelte

EU-lande ud fra samme kriterier, som anvendes ved bestemmelse af beskatnings-

stedet. Den skattepligtige indtægt fordeles i henhold til:

Antal brugere, som har foretaget bagvedliggende transaktioner.

ii.

I andre tilfælde end punkt i) antallet af brugere, der har en konto, der gør

det muligt at tilgå platformen.

Der tages således ikke højde for transaktionernes individuelle værdi. Under punkt

i, sker fordelingen alene på baggrund af antallet af transaktioner. Under punkt ii,

som omhandler digitale platforme, hvor der ikke sker underliggende transaktioner,

sker fordelingen i stedet på baggrund af antal brugere, der har en konto.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

c) Indtægter fra salg af brugergeneret data

Nogle digitale forretningsmodeller kan profitere ved direkte salg af brugernes da-

ta. En virksomhed kan have interesse i at købe den information, som data inde-

holder, da det giver virksomheden mulighed for at afkode forbrugernes præferen-

cer, forbrugsmønstre, købekraft og kundeadfærd. Denne viden kan anvendes til at

optimere reklamefremstød, produktporteføljer og lignende, som er særligt målret-

tet kunderne. I dette tilfælde (modsat ved salg af målrettet reklameplads) sælger

selskabet (fx Facebook) brugernes anonymiserede rådata til virksomheder, som nu

får fuld indsigt i brugernes adfærd.

Efter Kommissionens forslag beskattes indtægter fra overførsel af data indsamlet

om brugere og indtægter fra data genereret fra brugeraktiviteter på digitale plat-

forme. Beskatningen pålægges ikke indsamling af data eller brug af data indsamlet

af virksomheder til disses interne formål, men kun de tilfælde, hvor der betales et

vederlag mod overførsel af data, der er genereret af brugerens egne aktiviteter på

en digital platform.

Beskatningsstedet er i det EU-land, hvor brugeren har anvendt elektronisk udstyr

til at tilgå den digitale platform, og hvor der i den sammenhæng er genereret data

om brugeren.

Den skattepligtige indtægt fra overførsel af data henføres til de enkelte EU-lande i

henhold til antallet af brugere, hvorfra de overførte data er genereret i forbindelse

med, at brugeren har tilgået den digitale platform. Der tages således ikke højde for

overførslernes individuelle værdi, men derimod alene antallet af overførsler. Det

tillægges ikke betydning, hvorfra betalingen for data foretages.

Skattepligtige indtægter og beskatningssted ifølge kompromisforslaget (DAT)

Formandskabets kompromisforslag indebærer alene omsætningsbeskatning af

indtægter fra målrettet reklameplads på internettet (a). DAT’en

indebærer således

ikke beskatning af indtægter fra visse flersidede digitale platforme (b) og salg af

brugergeneret data (c), dog vil salg af brugergeneret data også være omfattet, hvis

det bruges til målrettet reklame. DAT'en er således en snævrere model for omsæt-

ningsbeskatning end DST'en. Kompromisforslaget fastholder Kommissionens

forslag til bestemmelse af beskatningsstedet.

En række EU-lande har dog udtryk bekymring for, at der er en risiko for, at

DAT’en på grund af dens snævre anvendelsesområde kan

omgås. På den bag-

grund har formandskabet fremlagt et forslag til en omgåelsesklausul. Efter omgå-

elsesklausulen vil omsætning fra andre serviceydelser, fx salg af data, kunne be-

skattes efter DAT’en, hvis det primære eller et af de primære formål med sådanne

serviceydelser er at undgå beskatning af omsætning omfattet af DAT’en.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Skattesatsen og skatteberegning ifølge Kommissionens forslag (DST)

Kommissionen foreslår en fælles skattesats på 3 pct., og at skatten pålægges brut-

toomsætningen for de omfattede digitale tjenester. Når skatten pålægges brutto-

omsætningen er det uden hensyn til, om koncernen har realiseret et faktisk over-

skud af sine aktiviteter.

Skattesatsen på 3 pct. af omsætningen er valgt, så det svarer til en skat på 20 pct.

af overskuddet for virksomheder, der realiserer et overskud på 15 pct. af deres

omsætning

, hvilket Kommissionen vurderer som en realistisk overskudsgrad for

digitale virksomheder. En skattesats på 20 pct. svarer ca. til den gennemsnitlige

selskabsskattesats i EU

. Med denne logik vil en omsætningsskat på 3 pct. således

kompensere for manglende normal selskabsbeskatning af et overskud på de digita-

le tjenester skabt i EU.

For virksomheder med en overskudsgrad, der er lavere end 15 pct. vil DST’en

udgøre et højere skattetryk, end hvis virksomheden blev pålagt den gennemsnitli-

ge selskabsskattesats i EU. Modsat vil en virksomhed med en højere overskuds-

grad end 15 pct. opleve et lavere skattetryk ved DST’en, end hvis virksomheden

blev pålagt den gennemsnitlige selskabsbeskatning i EU.

Kommissionens forslag fastlægger endvidere ikke regler om, hvorvidt DST’en skal

være en fradragsberettiget afgift, som selskaberne vil kunne fradrage i den skatte-

pligtige indkomst. Dette skyldes, at forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113

TEUF, der vedrører indirekte beskatning. Kommissionen har dog stillet en anbe-

faling til EU-landene om, at EU-landene

gør DST’en til en fradragsberettiget ud-

gift. Hvis anbefalingen følges, vil selskabsskattegrundlaget således blive nedsat

tilsvarende i EU-landene, hvori selskaberne har aktivitet, som rent faktisk sel-

skabsbeskattes.

Skattesatsen og skatteberegning ifølge kompromisforslaget (DAT)

Kompromisforslaget fastholder en skattesats på de 3 pct. og skatteberegning på

baggrund af bruttoomsætningen for de omfattede digitale tjenester (målrettet re-

klame på internettet og salg af brugergenereret data til brug herfor).

Sammenhængen med dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er)

DST’en har karakter af at være en afgift, da skatten pålægges omsætningen af be-

stemte tjenesteydelser, og ikke selskabets overskud ved denne omsætning. Den er

dermed forsøgt lagt uden for det almindelige selskabsskattesystem, så den ikke vil

være omfattet af EU-landenes

dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er), som

bygger på OECD’s modeloverenskomst,

og bl.a. skal forhindre at lande beskatter

samme indkomst to gange. At en afgift falder uden for DBO’erne betyder, at EU-

Herved forstås, at hvis virksomhedens omsætning er 100, og der er fradragsberettigede udgifter for 85, så er overskuddet

15. Det vil sige, at overskudsgraden er 15/100 = 15 pct. En skat på 3 pct. af omsætningen svarer så til en skat på overskud

på 3/15 = 20 pct. Dette bygger dog på en forudsætning om, at hele overskuddet fra den digitale tjeneste kan henføres til

brugeren og ikke administration, udvikling mv. i hjemlandet.

Den gennemsnitlige nominelle skattesats i EU er 23 pct.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

landenes DBO’er ikke forhindrer EU-landene i at opkræve DST’en af virksomhe-

derne fra de lande, de har indgået DBO’er med.

I OECD’s arbejdsgruppe om DBO’er er der dog rejst tvivl om, hvorvidt DST kan

siges ikke at være omfattet af DBO’erne. Hvis DST i stedet falder inden for

DBO’erne vil det ikke være muligt for EU-landene

at pålægge udenlandske sel-

skaber DST, da det vil stride

mod deres DBO’er. Opkrævning af DST vil i så fald

kræve ændrede DBO’er, som i givet fald skal aftales med det pågældende tredje-

land. Ifm. forhandlingerne af DST’en har en række EU-lande

ligeledes betvivlet

Kommissionens udsagn om, at DST’en ikke er omfattet

af modeloverenskomsten.

Denne problemstilling er fortsat aktuel ift. DAT’en og er endnu ikke endeligt af-

klaret i forhandlingerne.

Administration ifølge Kommissionens forslag (DST)

Efter Kommissionens forslag skal DST’en administreres efter et one-stop-shop

princip. Dette vil indebære, at den DST-pligtige virksomhed skal registrere sig i ét

EU-land efter eget valg, EU-identifikationslandet.

Det vil herefter være EU-identifikationslandet, som håndterer al kontakt med den

DST-pligtige virksomhed samt modtager DST-angivelse og den skyldige skat. EU-

identifikationslandet skal have ansvaret for det administrative samarbejde med de

øvrige EU-lande, herunder udveksling af skatteoplysninger og overførsel af den

betalte skat.

Administration ifølge kompromisforslaget (DAT)

Efter kompromisforslaget skal en virksomhed registreres i hvert enkelt EU-land,

hvor virksomheden har afgiftspligtig aktivitet, og hvor den vil være forpligtet til at

indgive selvangivelse og betale evt. skyldig DAT. Med henblik på at minimere de

administrative byrder for virksomhederne, skal identificering og selvangivelse ske

ved en harmoniseret formular, som er ens for alle EU-lande. Men indberetning og

betaling skal fortsat ske til hvert enkelt EU-land.

Koncerner er berettiget til at udpege en enhed (fx et datterselskab), som for samt-

lige EU-lande

skal håndtere koncernens forpligtelser i forhold til DAT’en. Hertil

kommer, at virksomheder, som ikke har en tilstedeværelse i EU, skal udpege en

repræsentant, som er hjemmehørende i EU, og som kan opfylde virksomhedens

forpligtelser i forhold til DAT’en. Repræsentanten er, på vegne af den virksom-

hed, som har udpeget denne, ansvarlig for at overholde alle forpligtelserne i for-

hold til DAT’en, herunder betaling af skyldig DAT i hvert enkelt EU-land.

Hertil kommer, at der indføres regler, som skal sikre spontan udveksling af rele-

vante oplysninger til andre EU-landes skattemyndigheder, hvis der sker ændringer

i en virksomheds selvangivne DAT, hvad enten disse ændringer er virksomhedens

egne eller skattemyndighedernes, som fx er sket på baggrund af kontrol.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

EU-landene vedtager selv regler om forpligtelser vedr. regnskab, registrering

m.m., som skal sikre, at DAT’en bliver betalt til skattemyndighederne.

Ikrafttræden og sammenhæng med permanente løsninger ifølge Kommissionens forslag (DST)

Efter Kommissionens forslag skal DST’en træde i kraft 1. januar 2020.

Det er hensigten, at DST’en kun skal være en midlertidig løsning, som ophører,

når der opnås enighed om en langsigtet, permanent løsning. Kommissionens for-

slag vedr. væsentlig digital tilstedeværelse er tiltænkt at skulle træde i stedet for

DST’en.

DST’en skal således ophæves i forhold til virksomheder hjemmehørende i EU, når

reglerne om beskatning af væsentlig digital tilstedeværelse er vedtaget i EU. For-

slaget om DST’en indeholder en bestemmelse, som sikrer, at dette sker automa-

tisk. DST’en skal endvidere ophæves over for virksomheder i tredjelande, når der i

DBO’erne med disse lande er indarbejdet tilsvarende regler om digitalt fast drifts-

sted ved væsentlig digital tilstedeværelse.

Ikrafttræden og sammenhæng med permanente løsninger ifølge kompromisforslaget (DAT)

Kompromisforslaget indebærer, at DAT’en vedtages nu, men først træder i kraft i

1. januar 2022. Kommissionen skal inden udgangen af december 2020 evaluere, i

hvilket omfang OECD-arbejdet adresserer udfordringer forbundet med digitalise-

ring af økonomien. Evalueringen skal, hvis det vurderes passende, ledsages af et

forslag om at annullere eller udskyde ikrafttræden af DAT’en. Der er

lagt op til, at

en beslutning om evt. annullering eller udskydelse træffes med den sædvanlige

enstemmighed (den fransk-tyske erklæring forud for ECOFIN 4. december 2018

indikerede derimod en overvejelse om at en evt. annullering eller udskydelse kun-

ne træffes med flertalsafgørelse i stedet for enstemmighed).

Ifølge kompromisforslaget skal DAT’en desuden, hvis den træder i kraft,

udløbe,

hvis der opnås internationale løsninger i OECD-regi, dog senest 31. december

2025 (”sunset”-klausul).

Spørgsmålet om ikrafttræden og evt. ophævelse drøftes fortsat på teknisk niveau.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-

kel 113. Europa-Parlamentet har 13. december 2018 udtalt sig om Kommissio-

nens forslag, og der var blandt medlemmerne bred tilslutning til at udvide anven-

delsesområdet for beskatningen af den digitale økonomi til

–

udover de af Kom-

missionen forslåede tre områder

–

også at omfatte digitalt indhold som video, lyd,

spil mv. og til at omfatte koncerner, hvis omsætning i EU vedrørende visse digita-

le tjenester overstiger 40 mio. EUR (ca. 298 mio. kr.) i stedet for de 50 mio. EUR

(ca. 372 mio. kr.) foreslået af Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, da alternativet til fælles regler er en række forskelligartede nationale tiltag, der

vil skade det indre marked, indebære større administrative byrder for virksomhe-

derne samt føre til konkurrenceforvridning.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Fælles regler begrænser virksomhedernes administrative byrder ved at

skulle indordne sig under nye skatteregler i lande, hvor virksomhederne ikke har

en fysisk tilstedeværelse eller eksisterende skattepligt. Hvis EU-landene hver især

indfører forskellige former for digitale skatter, vil forskelle i indretningen af disse

formentlig også kunne føre til dobbeltbeskatning.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det danske selskabsskattesystem er indrettet efter et territorialprincip. Dette inde-

bærer, at selskaber mv. ikke skal medregne indtægter og udgifter, der kan henføres

til et fast driftssted i udlandet. Ligeledes er udenlandske selskaber ikke skattepligti-

ge af aktiviteter i Danmark, medmindre indkomsten kan henføres til et fast drifts-

sted beliggende her i landet. Dette betyder bl.a., at udenlandske selskabers fjern-

salg af varer (uden en fysisk tilstedeværelse) til danske forbrugere ikke vil udløse

selskabsbeskatning i Danmark.

Udenlandske selskabers levering af digitale tjenester til danske brugere vil i praksis

sjældent udløse fast driftssted i Danmark. Dermed bliver disse selskaber ikke sel-

skabsskattepligtige af deres aktiviteter i Danmark.

For de digitale

tjenester, der foreslås beskattet efter DST’en /DAT’en, vil selska-

berne efter gældende internationale principper blive beskattet dér, hvor selskabet

udøver sin indkomstskabende aktivitet.

I praksis indebærer Kommissionens forslag, at en transaktion mellem to virksom-

heder, fx salg af en online reklame, udløser dansk beskatning, fordi en tredje aktør

–

en dansk bruger

–

har foretaget en handling fx ved at se en reklame på internet-

tet. Det er usædvanligt, at det er tredjepartens handling, der udløser beskatningen,

og ikke selve transaktionen mellem de to virksomheder.

En vedtagelse af forslaget medfører behov for vedtagelse af ny lovgivning. Det

vurderes umiddelbart, at ny lovgivning skal udformes uden tilknytning til de eksi-

sterende love, der regulerer selskabsbeskatningen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de statsfinansielle konse-

kvenser ved at indføre en DST/DAT. Kommissionen skønner, at indførelsen af

en DST på 3 pct. vil medføre et samlet merprovenu på ca. 5 mia. euro for EU28.

Vægtet med landenes BNI svarer det til et årligt dansk merprovenu på ca. �½ mia.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

kr. Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse af det oprindelige DST-forslag, vil

en DAT indbringe et beskedent samlet provenu på 0,8

–

1,1 mia. euro årligt. Det-

te svarer til et potentielt provenu på ca. 85

–

115 mio. kr. årligt i Danmark.

Det er uklart præcis hvilke forudsætninger, der ligger til grund for Kommissionens

vurdering, og der er dog gjort en række antagelser, der synes tvivlsomme. Det kan

tale for, at merprovenuet er lavere end Kommissionen skønner, jf. nedenfor.



For det første er der ikke taget højde for, at virksomhedernes betaling af

DST’en/DAT’en vil kunne fradrages i deres selskabsskat. Kommissionen

anbefaler denne fradragsmulighed, som de enkelte EU-lande dog selv kan

bestemme om de vil indføre. Hvis der gives mulighed for fradrag af

DST/DAT i den almindelige selskabsskat vil det reducere nettoprovenuet

fra DST’en/DAT’en. Hvis EU-landene

ikke indfører denne fradragsret vil

det derimod give dobbeltbeskatning, som kan have negativ effektiv på øko-

nomien.



For det andet er der ikke taget højde for, at skatten vil påvirke priser, for-

bruger- og arbejdsudbudsadfærd og de afledte virkninger heraf på andre

skatter og afgifter og dermed de offentlige finanser.



For det tredje er der ikke taget højde for omkostningerne til administration

og evt. systemudvikling i de nationale skattemyndigheder. Kompromisfor-

slaget vil ligesom Kommissionens forslag i udgangspunktet kræve, at der

skal udvikles et nyt it-system,

som kan administrere DST’en/DAT’en. I

forhold til forslaget om en DST, vil et it-system på niveau med en OSS-

model (One-Stop-Shop) i Danmark koste i omegnen af 200 mio. kr. Ifølge

formandskabets kompromisforslag skal EU-landene dog administrere

DAT’en individuelt. En systemunderstøttet håndtering af DST’en /DAT’en

kræver nyudvikling samt ændringer af eksisterende it-systemer. Baseret på

erfaring fra lignende systemudvikling vurderes det, med betydelig usikker-

hed, at omkostninger hertil i Danmark vil koste [op til 70 mio. kr.] Endvide-

re vurderes det ikke realistisk at implementere DST’en/DAT’en inden for

tidsfristen, dvs. til henholdsvis januar 2020 og juli 2021. Det vurderes på et

meget foreløbigt grundlag, at et færdigt it-system først vil kunne stå parat tre

år efter et forslags implementering i dansk lovgivning samt, at en EU-

specifikation er færdigdefineret. Kommissionen har ligeledes skønnet, at det

vil tage ca. to-tre år afhængigt af løsningsmodellen. Det bemærkes endvide-

re, at der i forvejen er et betydeligt træk på udviklingskapaciteten i skatte-

forvaltningen i Danmark i de kommende år, og det vil derfor være vanske-

ligt at påtage sig flere store udviklingsopgaver. Henset til skattens midlerti-

dige karakter, systemudviklingstid og -omkostninger, kan en alternativ løs-

ning med en manuel håndtering overvejes.



Endelig vil der være udgifter for myndighederne til kontrol af virksomhe-

dernes betaling af DST/DAT. Det vurderes med betydelig usikkerhed, at en

kontrol af ca. 200

virksomheder, som forventes omfattet af DST’en, vil

kræve ca. 17 årsværk at gennemføre. Det er usikkert, hvor mange virksom-

heder, der vil være omfattet af DAT’en, men antallet vil være væsentligt

mindre end antallet omfattet af DST’en. Det er endvidere

vurderingen, at

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

det for skattemyndighederne vil være forbundet med betydelige vanske-

ligheder at kontrollere, om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrund-

lag korrekt både i forhold til det samlede niveau og i forhold til fordelingen

mellem de enkelte lande. Det er desuden vurderingen, at visse tredjelande

ikke vil anerkende en beskatning som den foreslåede, hvorfor det virker

sandsynligt, at virksomhederne i disse lande kan have samme holdning.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

En DST/DAT kan forventes at have forvridende virkninger på det digitale indre

marked i forholdet mellem i) digitale virksomheder hhv. ikke-digitale virksomhe-

der, ii) virksomheder, hvis omsætningsstørrelse udløser DST’en/DAT’en, hhv.

virksomheder, hvis omsætningsstørrelse ikke gør, iii) EU-virksomheder hhv. virk-

somheder fra øvrige lande, da skatten formentlig i praksis primært vil ramme EU-

virksomheder iv) virksomheder, hvis forretningsmodel gør brug af digitale plat-

forme, hhv. virksomheder, hvis forretningsmodel ikke gør og v) virksomheder,

som efterlever beskatningsreglerne, hhv. virksomheder, som ikke gør (givet be-

grænsede muligheder for at håndhæve DST’en/DAT’en).

Indførelsen af en DST/DAT kan således medføre, at forbruget af visse digitale

ydelser beskattes hårdere end andre varer og tjenester, og dermed svække konkur-

renceevne, profitabilitet mv. hos udbyderne af disse ydelser. DST’en/DAT’en må

i et vist omfang forventes overvæltet i forbrugerpriserne i EU og Danmark, hvor-

ved de danske og europæiske forbrugere reelt vil betale skatteprovenuet, idet gra-

den af overvæltning er højere jo tættere markedet med de omfattede virksomhe-

der er på fuldkommen konkurrence. Højere forbrugerpriser trækker i givet fald alt

andet lige i retning af lavere realløn og reduceret arbejdsudbud. Givet dens mindre

anvendelsesområde vil DAT’en alt andet lige have mere begrænsede forvridende

effekter end en DST.

Det vurderes, at DST/DAT vil betyde en forøgelse af de administrative byrder for

erhvervslivet. Dette vil være en følge af, at de omfattede selskaber skal efterleve

og indstille sig på et nyt skattesystem i tillæg til de eksisterende danske og uden-

landske forpligtelser. Disse selskaber vil skulle afholde omkostninger til overhol-

delse af forpligtelserne ved en DST/DAT samt overholde de dokumentationskrav

til opgørelse og fordeling af det komplekse afgiftsgrundlag mv., der følger af lokal

lovgivning i hvert enkelt EU-land, hvor der skal betales DST/DAT.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at DST’en

medfø-

rer administrative byrder i Danmark under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke

kvantificeret yderligere. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har

ikke vurderet DAT’en særskilt, da DAT’en er en mindre del af DST. Det er på

den baggrund

vurderingen, at DAT’en også medfører administrative byrder på

under 4 mio. kr. årligt.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

8. Høring

Kommissionens forslag (DST) har været sendt i ekstern høring i april 2018. Der

henvises til reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 2. juli 2018 for nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred enighed om, at den digitale økonomi rummer

udfordringer, som bør adresseres, men det er uenighed om, hvordan det bedst

gribes an. Der er generelt bred enighed blandt landene om, at langsigtede globale

løsninger er at foretrække.

En række EU-lande mener dog samtidig, at EU bør vedtage egne initiativer nu

(evt. med ikrafttræden, der udskydes og afhænger af eventuelle internationale løs-

ninger), så der sikres en øget beskatning af digitale virksomheder, og så de enkelte

EU-lande ikke tyer til unilaterale løsninger. Andre lande mener omvendt, at

DST’en ikke vil løse problemer med manglende beskatning af digitale

virksomhe-

der og vil have negative økonomiske effekter, samt at den kan være skadelig ift.

forholdet til andre lande (navnlig i lyset af de meget kritiske udmeldinger vedr. en

EU-DST/DAT fra USA). Disse lande ønsker i stedet at prioritere en langsigtet

global løsning, før man overvejer EU-tiltag.

Flere lande peger desuden på, at implementeringen af BEPS-anbefalingerne og

den amerikanske skattereform, der ifølge OECD indfører en effektiv amerikansk

beskatning af amerikanske virksomheders udenlandske indtjening fra immaterielle

aktiver på 13 pct., løser eller i vid udstrækning løser det skatteundgåelsesproblem,

som eksisterede tidligere, herunder for de digitale selskaber.

En række EU-lande har talt for et tiltag svarende til et forslag fremsat i OECD,

der bygger på BEPS-standarderne. Denne løsning vil også kunne håndtere udfor-

dringerne vedr. digital beskatning. Løsningen indebærer mulig beskatning i for-

brugslandet, hvis moderselskabets hjemland ikke sikrer en vis effektiv minimums-

beskatning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for tiltag, der kan dæmme op for skatteundgåelse og

udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair selskabsbeskatning

og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Derfor lægger regeringen en

ambitiøs linje ift. det generelle arbejde i både EU og OECD med at bekæmpe

skatteundgåelse mv.

Regeringen vil også styrke kontrollen på dette område for at sikre, at også de digi-

tale selskaber betaler den rigtige skat. Det vil bl.a. ske igennem et øget samarbejde

med udenlandske myndigheder, samt en undersøgelse af, hvordan skatteforvalt-

ningen får et bedre grundlag til brug for kontrolarbejdet.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Regeringen er også positiv ift. at se på, hvordan den digitale økonomi påvirker det

internationale selskabsskattesystem og hvordan man sikrer robustheden af skatte-

systemerne i lyset af digitaliseringen, og lægger stor vægt på, at også digitale virk-

somheder betaler den rette skat. Regeringen deltager således aktivt i drøftelserne

af, om der i visse digitale forretningsmodeller sker en værdiskabelse hos brugerne,

og hvordan det i givet fald kan være relevant ift. at sikre en korrekt beskatning.

Regeringen deltager i det lys også konstruktivt og åbent i drøftelserne om Kom-

missionens forslag om en DST og formandskabets kompromisforslag om en

DAT samt forslaget om væsentlig digital tilstedeværelse, herunder mhp. at afklare

de tekniske udfordringer, der fortsat udestår.

I lyset af problemstillingens grænseoverskridende karakter, lægger regeringen

imidlertid ligesom andre lande stor vægt på at finde løsninger i det globale spor.

Det gælder ikke mindst løsninger, som bygger videre på OECD’s BEPS-

standarder, og som bekæmper skatteundgåelse generelt, herunder også for digitale

virksomheder. Regeringen er derfor positiv overfor et tysk-fransk forslag fra juli

2018 i OECD-drøftelserne, som styrker BEPS ved at indføre regler om effektiv

minimumsbeskatning som et supplement til eksisterende CFC-regler

. Det pågæl-

dende forslag består af to elementer, 1) en minimumsbeskatning af globalindkom-

sten, hvorefter moderselskabet beskattes af den del af datterselskabets indkomst,

der ikke minimumsbeskattes i udlandet (en ny supplerende form for CFC-

beskatning) og 2) fradragsnægtelse for visse betalinger til koncernforbundne sel-

skaber, der ikke minimumsbeskattes i udlandet. Et sådan forslag vil omfatte både

digitale og ikke-digitale virksomheder og vil mindske omfanget af skatteundgåelse

generelt. Et sådant forslag vil desuden være i fuld overensstemmelse med det gæl-

dende internationale skatteprincip om, at man beskatter et selskabs profit, der

hvor værdien skabes, og vil således ikke indebære en risiko for erodering af dansk

skatteprovenu, jf. nedenfor.

I lyset af tilbagemeldingerne i OECD-regi, vurderes det realistisk at opnå en

OECD-enighed om et sådant BEPS-baseret forslag frem mod 2020. Hvis det

mod forventning ikke lykkes, vil det være muligt og realistisk at gennemføre et

sådant forslag unilateralt i EU. Fra dansk side vil man således være fuldt indstillet

på en evt. løsning, hvor man i EU forpligter sig til at gennemføre sådanne tiltag,

såfremt der ikke opnås enighed herom i OECD.

Regeringen er omvendt skeptisk ved Kommissionens DST-forslag og formand-

skabets kompromisforslag om en DAT, som begge bryder med det internationale

princip for selskabsbeskatning, at man beskatter et selskabs profit, hvor værdiska-

belsen finder sted. Det er i Danmarks klare økonomiske og statsfinansielle interes-

se at fastholde dette princip. En bevægelse væk fra dette princip, enten partielt

eller generelt, kan have negativ betydning for beskatningen af store danske selska-

CFC-beskatning betyder, at et dansk moderselskab beskattes af indkomsten i sit udenlandske datterselskab, når dattersel-

skabet har CFC-indkomst af en vis størrelse. CFC-indkomst består fx af renter, kursgevinster, royalties, udbytter og (aktie)

avancer. Reglerne sikrer beskatning af indkomster fra aktiver, som er nemme at flytte, dvs. mobile aktiver såsom gæld,

immaterielle rettigheder og aktier.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

ber, som fx har væsentlige immaterielle rettigheder (på linje med de digitale sel-

skaber) og stor omsætning udenfor Danmark, men som betaler størstedelen af

deres selskabsskat i Danmark. Fremadrettet vil sådanne virksomheder i givet fald

kunne blive beskattet mere i andre lande og mindre i Danmark. Nogle kunne ar-

gumentere for, at fx også medicinalvirksomheder har en forretningsmodel, som er

delvist drevet af brugerdata (fx data fra kliniske forsøg), og derfor også burde sel-

skabsbeskattes i forbrugslandet. Især for lande med eksportorienterede og videns-

tunge virksomheder kan et brud med det etablerede internationale princip om

selskabsbeskatning, hvor værdiskabelsen finder sted, således samlet set indebære

et (potentielt betydeligt) tab af selskabsskatteprovenu generelt.

Regeringen vurderer derudover, at den foreslåede omsætningsskat umiddelbart vil

være særdeles svær at håndhæve over for virksomheder uden for EU. Det kan for

skattemyndighederne være forbundet med betydelige vanskeligheder at kontrolle-

re, om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrundlag korrekt både i forhold til

det samlede niveau og i forhold til fordelingen mellem de enkelte lande. I mange

af de omfattede transaktioner vil pengestrømmene foregå mellem udenlandske

virksomheder uden tilstedeværelse i EU, ligesom virksomhederne selv skal opgøre

skattegrundlaget på baggrund af fx aktivitet fra danske brugere. Derudover vil

nogle lande muligvis afvise at hjælpe EU-landene med at håndhæve skatten. Bl.a.

derfor risikerer skatten i praksis at blive en skat, der primært betales af EU-

virksomheder til skade for deres konkurrenceevne.

Forslaget om beskatning af omsætning bryder desuden med princippet om, at

alene overskud beskattes, og medfører dobbeltbeskatning af virksomhederne og

risiko for situationer, hvor virksomheder med tab alligevel skal betale skat.

Regeringen er endelig bekymret for betydelige implementeringsomkostninger,

særligt henset til forslagets midlertidige karakter. En sådan beskatning bør have så

lave administrative omkostninger som muligt for staten samt realistiske implemen-

teringsfrister og så få administrative byrder for erhvervslivet.

I lyset af de grundlæggende bekymringer ved DST-forslaget og kompromisforsla-

get om DAT’en samt de tekniske og praktiske udfordringer og udeståender, der

endnu ikke er afklaret, støtter regeringen sammen med andre lande ikke en vedta-

gelse af DAT-forslaget. Det bemærkes, at også Sverige, Finland og Irland aktuelt

forventes at gå imod DAT-forslaget.

Regeringen arbejder som nævnt aktivt og konstruktivt for at finde løsninger i det

globale spor, men vil kunne støtte en politisk enighed om at vedtage passende

EU-tiltag, hvis der ikke findes løsninger i det globale spor hurtigst muligt. Sådanne

unilaterale tiltag kan fx være en EU-version af det tysk-franske OECD-forslag,

eller kan være andre tiltag og man bør således ikke på forhånd lægge sig fast på at

forpligte sig til at indføre en DST eller en DAT i EU i den forbindelse.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Regeringen kan støtte, at de tekniske drøftelser om DAT-forslaget forsætter, men

finder i givet fald at de videre drøftelser så reelt skal adressere og søge at afklare

de nævnte juridiske og tekniske udfordringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 2. november

2018 forud for ECOFIN 6. november 2018 og til forhandlingsoplæg 22. novem-

ber 2018 forud for ECOFIN 5. december 2018.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Bilag 1: Kommissionens forslag (DST) vs. Kompromisforslaget (DAT)

Tabel 1

Kommissionens forslag (DST) vs. Kompromisforslaget (DAT)

Kommissionens forslag (DST)

Koncerner med

a) en global omsætning, der overstiger

750 mio. EUR (ca. 5,59 mia. kr.) og

b) en omsætning i EU vedrørende visse

digitale tjenester, der overstiger 50 mio.

EUR (ca. 372 mio. kr.)

Indtægter fra

a) målrettet reklameplads på internettet

b) visse flersidede digitale platforme

c) salg af brugergeneret data

Alle omfattede digitale tjenester beskat-

tes med

3 pct af bruttoomsætningen

DST’en administreres efter et

one-stop-

shop-princip,

som indebærer, at omfat-

tede virksomheder skal

registreres i ét

enkelt EU-land

efter valg

DST’en vedtages

snarest,

træder i kraft

1. januar

2020

og ophører, når der

op-

nås enighed om en langsigtet, per-

manent løsning i EU

Kompromisforslaget (DAT)

Uændret

Hvem beskattes?

Hvad beskattes?

Indtægter fra

a) målrettet reklameplads på internettet

og salg af brugergenereret data til brug

herfor

Uændret

Efter DAT’en skal omfattede virksomhe-

der

registreres i hvert enkelt EU-land,

hvori de har afgiftspligtige aktiviteter

DAT’en vedtages

snarest,

skal træde i

kraft1. januar

2022,

men kan anulleres

eller udskydes, hvis der opnås internati-

onale løsninger i OECD-regi i mellemti-

den.

Hvis DAT’en træder

i kraft, skal den

udløbe, hvis der opnås internationale

løsninger i OECD-regi, dog

senest 31.

december 2025.

Hvor meget beskattes?

Hvor skal omfattede virk-

somheder registreres?

Hvornår skal forslaget

- vedtages?

- træde i kraft?

- udløbe?

Kilde: Kommissionens forslag og formansskabets kompromisforslag

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Dagsordenspunkt 4:

KOM(2018) 439

1. Resume

Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet

Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 et forslag til forordning om oprettelse af et nyt investe-

ringsprogram, InvestEU-programmet (herefter InvestEU).

Forslaget blev drøftet på ECOFIN 22. januar 2019. Sagen blev i den forbindelse forelagt Eu-

ropaudvalget til forhandlingsoplæg 18. januar 2019. Rådet vedtog efterfølgende på teknisk ni-

veau et delvis mandat mhp. at påbegynde forhandlingerne med Europa-Parlamentet, men nåede

dog ikke til rådsenighed om placering af Investeringsudvalgets sekretariat. Det rumænske for-

mandskab ventes derfor på ECOFIN 12. marts 2019 at lægge op til en evt. drøftelse alene om

placeringen af Investeringsudvalgets sekretariat.

Nedenstående giver et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens oprindelige forslag og

det endelige kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 7. juni 2018 forslag til forordning om oprettelse af In-

vestEU, (KOM(2018)439). Formålet med programmet er at fremme investeringer

og virksomheders adgang til finansiering i EU.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag fra maj 2018 til

EU’s flerårige finansielle ramme (”Multiannual Financial Framework”,

MFF) for

2021-2027. De endelige finansieringsrammer for InvestEU-programmet, herunder

beløbet for de samlede EU-garantiforpligtelser, drøftes i MFF-forhandlingerne.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175, stk. 3., hvor der kan vedta-

ges særlige tiltag mhp. at styrke EU-landenes samhørighed ud over strukturfonde-

ne, hvis der vurderes behov herfor. Forslaget er endvidere fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 173, hvorefter der kan træffes afgørelse om specifikke foranstaltnin-

ger vedr. styrkelse af konkurrenceevne uden harmonisering af EU-landenes love

og administrative bestemmelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med InvestEU er at fremme investeringer og virksomheders adgang til

finansiering i EU. Kommissionen vurderer, at programmet vil kunne mobilisere

samlet op til 650 mia. euro i yderligere private og offentlige investeringer via ga-

rantier på 47,5 mia. euro, heraf 38 mia. euro fra EU-budgettet og 9,5 mia. euro fra

finansielle partnere, f.eks. EIB.

Forslaget lægger op til, at InvestEU skal omfatte følgende elementer:

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

a) InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis af en garanti fra EU-

budgettet

b) InvestEU-rådgivningsorganet, som kan yde teknisk bistand til projektudvik-

ling.

c) InvestEU-portalen, som skal være en lettilgængelig database til at promovere

projekter, der har brug for finansiering.

Forslaget lægger op til igangsættelse 1. januar 2021 og en investeringsperiode, der

slutter 31. december 2027, svarende til MFF-perioden 2021-27.

Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat for uddybning samt samlenota-

tet oversendt til Europaudvalget 10. januar 2019 forud for ECOFIN 22. januar

2019. Nedenstående er et prioriteret uddrag af sagen.

a) InvestEU-fonden

Samling af eksisterende finansieringsinstrumenter under ét, InvestEU-fonden

Med InvestEU-fonden samles 14 eksisterende finansieringsinstrumenter i EU-

budgettet fra MFF for 2014-2020

, herunder den Europæiske Fond for Strategiske

Investeringer (EFSI) samt instrumenter fra Connecting Europe-faciliteten (CEF)

og Horizon2020, i én samlet EU-mekanisme. Ifølge Kommissionen skal det bi-

drage til en mere effektiv investeringsstøtte i EU og bedre udnyttelse af EU-

budgettets ressourcer. Dertil vil InvestEU-fonden have én samlet forvaltnings-

struktur med ét regelsæt, der bl.a. skal bidrage til bedre muligheder for at supplere

med andre EU-støtteprogrammer, fx strukturfondsmidler.

En EU-garanti til finansielle partnere

Forslaget indebærer en garanti fra EU-budgettet til finansielle partnere, f.eks. EIB,

for finansierings- og investeringsaktiviteter, som opfylder InvestEU-fondens mål

og kriterier for støtteberettigelse, jf. særskilt afsnit nedenfor.

EU-garantien skal dække bl.a. betalinger til finansielle partnere, som disse partnere

ikke modtager. I lighed med EFSI vil InvestEU-fonden således via EU-garantien

være en risikobærende kapacitet, som afdækker risiko for de finansielle partnere

og private og offentlige investorer. Denne konstruktion skal gøre det muligt at

tiltrække private og offentlige investorer til gennemførelse af investeringer i EU.

Fondens ressourcer og omfang

InvestEU-fonden bygger videre på samme finansieringsmodel som EFSI, der

involverer en garanti fra EU-budgettet på 26 mia. euro for 2015-2020 (heraf 9,1

mia. euro i hensættelse). Kommissionen foreslår, at InvestEU-fonden skal baseres

på en garanti på i alt 38 mia. euro fra EU-budgettet til finansielle partnere, herun-

der Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og understøttes af en hensættelse på

15,2 mia. euro (hensættelsessats på 40 pct. af EU-garantien). De endelige beløb vil

blive drøftet i MFF-forhandlingerne. De finansielle partnere skal selv bidrage med

6 Se bilag 1 liste over eksisterende EU finansieringsinstrumenter, der samles under InvestEU-programmet,

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

garantier på yderligere 9,5 mia. euro, dvs. samlede garantier under InvestEU for

47,5 mia. euro,

jf. tabel 1.

Kommissionen vurderer, at dette vil mobilisere offentlige

og private investeringer for ca. 650 mia. euro i perioden 2021-2027. InvestEU-

fonden foreslås markeds- og efterspørgselsdrevet med garantien målrettet fire

prioritetsområder:

bæredygtig infrastruktur,

ii)

forskning, innovation og digitali-

sering,

iii)

små og mellemstore virksomheder og

iv)

sociale investeringer og fær-

digheder,

jf. tabel 1.

Det endelige kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag på de

ovenstående dele af forslaget. Efter bl.a. dansk ønske indføres horisontale bære-

dygtighedskrav, hvormed der som udgangspunkt skal ske en vurdering af alle pro-

jekter (og ikke kun projekter under politikområdet for bæredygtig infrastruktur)

ift. overensstemmelse med klimamålene, før de kan tildeles InvestEU-garantien.

Tabel 1

InvestEU-fonden

–

finansiering og investeringer, mia. euro (løbende priser)

EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.), heraf:

- bæredygtig infrastruktur

- forskning, innovation og digitalisering

- små og mellemstore virksomheder (SMV)

- sociale investeringer og færdigheder

11,25

11,5

Hensættelse fra EU-budget til EU-garantifond til understøttelse af garanti

15,2

Garanti til InvestEU

- EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.)

- Anslået garanti fra finansielle partnere

47,5

9,5

Mål for investeringer

ca. 650

Anm.: Kommissionen lægger til grund, at der under InvestEU-fonden kan opnås et gearingsomfang på knap 14,

dvs. garantien på 47,5 mia. euro ventes i stand til at skabe private og offentlige investeringer for 650 mia.

euro, svarende til knap 14 gange garantiens størrelse. Denne gearing er en smule lavere end gearingen under

EFSI, hvor målet er en gearing på 15. De endelige beløb vil blive drøftet i MFF-forhandlingerne.

Kilde: Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2018)439.

Modtagere af EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at EU-garantien kan ydes til EIB og andre

finansielle institutioner, som f.eks. Den Europæiske Bank for Genopbygning og

Udvikling (EBRD), Verdensbanken, Europarådets Udviklingsbank (CEB), Den

Nordiske Investeringsbank (NIB) m.fl. og nationale erhvervsfremmende banker (i

Danmark f.eks. Vækstfonden).

Kommissionen lægger konkret op til at 75 pct. af

EU-garantien på 38 mia. euro tildeles direkte til finansielle institutioner, der dæk-

ker alle EU-lande, mens 25 pct. af garantien tildeles direkte til finansielle instituti-

EIB er den eneste mulige modtager af EU-garantien under EFSI.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

oner, der enten alene eller i grupper dækker mindst tre EU-lande. På nuværende

tidspunkt er EIB den eneste finansielle institution, der dækker alle EU-lande og vil

dermed i udgangspunktet have eneadgang til de 75 pct. af EU-garantien.

Finansielle institutioner, der ønsker at anvende EU-garantien og dermed være en

finansiel partner

under InvestEU, skal undersøges og vurderes af Kommissionen

efter faslagte procedurer i forslaget. Kommissionen vil herefter indgå en garantiaf-

tale med hver enkelt finansiel institution, der præciserer bl.a. betingelserne for at

yde budgetgarantien samt forpligtigelserne for institutionerne til løbende effektivt

og rettidigt at rapportere om status og resultater til Kommissionen.

Det endelige kompromis præciserer Kommissionens forslag og tildeler generelt

EIB en væsentligere rolle i InvestEU givet EIB's funktion og erfaringer fra bl.a.

EFSI. Fsva. fordelingen af EU-garantien præciseres det, at kun EIB skal have

direkte adgang til 75 pct. af EU-garantien. Kommissionen har i de tekniske for-

handlinger præciseret, at de 75 pct. også dækker eksisterende garantiprodukter, der

gives af EIB under den Europæiske Investeringsfond (EIF) i samarbejde med

nationale erhvervsfremmende banker, f.eks. COSME og InnovFin.

Fsva. de resterende 25 pct. kan disse tildeles direkte til andre finansielle partnere

end EIB. Efter ønske af flere lande, herunder Danmark, indeholder sidstnævnte

ikke længere et krav om at kunne dække mindst 3 EU-lande. Kompromiset præci-

serer også, at de 25 pct. frigøres gradvis over investeringsperioden. Således kan

nationale og regionale finansielle partnere, som først på lidt længere sigt vil være

parate til at tage del i garantien, sikres adgang til de dele af garantien, som frigives

undervejs.

Fsva. garantiaftaler foreslås et særligt partnerskab mellem Kommissionen og EIB i

stedet for en garantiaftale. Under det særlige partnerskab lægges der i kompromis-

forslaget op til, at EIB skal bistå Kommissionen i implementering af InvestEU,

herunder:



Undersøge og evaluere de finansielle institutioner, der ønsker at anvende

EU-garantien, hvis Kommissionen anmoder herom.

Rådgive på de bank-relaterede aspekter af garantiaftalerne som Kommissio-

nen skal indgå med andre finansielle institutioner.

Støtte en finansiel partner i bl.a. kapacitetsopbygning ift. InvestEU, hvis der

anmodes herom.

EIB's eventuelle omkostninger forbundet med operationelle arbejde under

det særlige partnerskab kan op til et bestemt beløb dækkes af enten indtæg-

ter fra InvestEU-fonden eller EU-budgettet.

Betingelser og kriterier for støtte fra EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at InvestEU-fonden udelukkende kan yde

støtte til finansierings- og investeringsaktiviteter, som 1)

bidrager til EU’s politiske

mål og hører ind under støtteberettigede områder,

jf. tabel 1,

2) er forvaltet af en

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

finansiel institution, som har indgået en garantiaftale under InvestEU-fonden,

samt 3) er i overensstemmelse med fastlagte investeringsretningslinjer. Kommissi-

onen vil igennem delegerede retsakter nærmere fastlægge investeringsretningslin-

jerne for hvert politikområde. Dertil skal finansierings- og investeringsaktiviteter

også opfylde kriterierne defineret i Finansforordningen

, herunder at adressere

markedsfejl eller underinvestering, være økonomisk bæredygtige samt have brug

for støtten for at blive gennemført, såkaldt

additionalitet.

Finansierings- og investeringsaktiviteter under InvestEU-fonden vil blive gennem-

ført vha. forskellige finansielle produkter, som vil have forskellige risici. Kommis-

sionen bemærker derfor, at Kommissionen skal yde rådgivning og overvåge an-

vendelse af og risici forbundet med de forskellige finansielle produkter, for at sikre

en samlet portefølje for InvestEU-fonden, der stemmer overens med den foreslå-

ede gennemsnitlige hensættelsessats på 40 pct.

Det endelige kompromis fastholder overordnet Kommissionens forslag ift. betin-

gelser og kriterier for støtte af EU-garantien. De væsentligste dele af investerings-

retningslinjerne fastlægges nu i forslaget, herunder krav til markedssvigt, subopti-

male investeringssituationer og additionalitet samt liste af aktiviteter udelukket for

støtte. De resterende dele af investeringsretningslinjerene udarbejdes af Kommis-

sionen i tæt dialog med både EIB og andre finansielle partnere, og fastlægges

igennem delegerede retsakter. Kompromiset lægger dertil op til en mindre tilpas-

ning af forordningens anneks vedr. områder for mulig anvendelse af EU-

garantien, jf.

bilag 2.

I forlængelse af det særlige partnerskab mellem EIB og Kommissionen lægger

kompromisforslaget op til, at EIB skal foretage bl.a. monitorering og risikovurde-

ring af den samlede portefølje og jævnligt rapportere til Kommission herom. Fi-

nansielle partnere vil på den baggrund være påkrævet at levere data om deres akti-

viteter støttet af EU-garantien til EIB og alene data relevant ift. EIBs arbejdsop-

gave. For at undgå interessekonflikt med andre finansielle partnere skal EIB tage

foranstaltninger i brug for at undgå dette.

Ledelse, forvaltning og rådgivning

Kommissionens forslag lægger op til, at InvestEU-fonden skal udstyres med en

særlig ledelses- og forvaltningsstruktur, hvor nye potentielle finansierings- og in-

vesteringsaktiviteter skal igennem tre led før anvendelsen af EU-garantien kan

godkendes:

Kommissionen kontrollerer om alle nye potentielle finansierings- og investe-

ringsaktiviteter opfylder EU’s lovgivning og politikker,

ii)

hernæst skal et

projekt-

team

foretage vurderinger af finansierings- og investeringsaktiviteterne, hvor de vil

foretage kvalitetskontrol af forundersøgelser foretaget af de finansielle partnere,

en såkaldt

due diligence-undersøgelse,

og udfylde en resultattavle med indikatorer

for kvaliteten af en finansierings- og investeringsaktivitet.

iii)

Endeligt vil et

Inve-

KOM(2018)1046

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

steringsudvalg

med udgangspunkt i due diligence-undersøgelsen og resultattavlen

med simpelt flertal godkende om en finansiering- og investeringsaktivitet kan an-

vende EU-garantien. Ved stemmelighed har formanden den afgørende stemme.

Investeringsudvalget skal støttes af et sekretariat placeret i Kommissionen.

Kommissionens forslag lægger op til, at

projektteamet

skal bestå af sagkyndige, som

de finansielle partnere stiller til rådighed for Kommissionen uden omkostning.

Investeringsudvalget

vil bestå af eksterne sagkyndige med relevant markedsekspertise

og udpeges af Kommissionen for en periode på fire år. Udvalget vil mødes i fire

forskellige sammensætninger svarende til de fire politikområder.

Kommissionens forslag lægger også op til at nedsætte et

Rådgivningsudvalg

i to

sammensætninger, bestående af repræsentanter for finansielle partnere og hhv.

repræsentanter for EU-lande. Rådgivningsudvalget skal ikke træffe beslutninger,

men alene rådgive Kommissionen ifm. forberedelse og udformning af nye finan-

sielle produkter, udveksle holdninger om markedsudviklingen og andre nyttige

oplysninger.

Det endelige kompromis ændrer væsentligt på Kommissionens forslag ift. ledel-

ses- og forvaltningsstruktur, og afspejler et generelt, herunder dansk, ønske om at

bygge videre på erfaringerne af EFSI:



Lig EFSI skal der oprettes et

Styringsråd,

der b.la. skal fastlægge strategiske

retningslinjer for InvestEU, operationelle procedurer og politikker, vejlede i

udformning af nye finansielle produkter samt foreslå medlemmer til Inve-

steringsudvalget. Styringsrådet vil bestå af fire repræsentanter fra Kommis-

sionen, tre fra EIB, to fra andre finansielle partnere end EIB. Formanden

for Styringsrådet vælges blandt repræsentanterne fra Kommissionen. For al-

le beslutninger i

Styringsrådet

skal der sigtes efter enstemmighed. Hvis en-

stemmighed ikke er muligt kræves et kvalificeret flertal på minimum 7

stemmer.

Fsva. proces for godkendelse af nye potentielle finansierings- og investe-

ringsaktiviteter med anvendelse af EU-støtte:



Kompromisforslaget fastholder at Kommissionen kontrollerer, om

EU’s lovgivning og politikker

er opfyldt. Finansierings- og investe-

ringsaktiviteter af EIB undtages, da EIB fortager samme kontrol, jf.

statutteten for EIB.



Kompromisforslaget indeholder ikke længere et projektteam. I stedet

oprettes et uafhængigt sekretariat, der skal assistere Investeringsud-

valget i deres arbejde. Nærmere bestemmelser om, hvad sekretariatets

arbejde skal omfatte, vil blive fastlagt af Styringsrådet og Investe-

ringsudvalget.

Ift. Rådgivningsudvalget oprettes dette kun i ét format bestående af repræ-

sentanter for både finansielle partnere og EU-lande.

Investeringsudvalgets sekretariat skal være uafhængigt samt bestå af medar-

bejdere fra både Kommissionen og EIB.



Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19



Der udestår enighed om, hvorvidt sekretariatet skal placeres i Kommissio-

nen, som foreslået af Kommissionen, eller placeres i EIB og bygge videre på

det eksisterende EFSI-sekretariat. Kompromisforslaget lægger umiddelbart

op til placering af sekretariatet i Kommissionen.

Rapportering, evaluering mv.

I overensstemmelse med Finansforordningen skal Kommissionen årligt rapporte-

re til Europa-Parlamentet

og Rådet om InvestEU’s fremskridt, virkning og opera-

tioner. Til dette anvendes en overvågningsramme med nøgleindikatorer.

Kommissionen foreslår, at de finansielle partnere halvårligt skal rapportere til

Kommissionen om deres finansierings- og investeringsaktiviteter under In-

vestEU-fonden. Rapporten skal bl.a. indeholde en vurdering af overholdelsen af

betingelserne for anvendelse af EU-garantien samt nøgleindikatorer, se oversigt i

bilag 3.

Kommissionens forslag lægger endvidere op til, at Kommissionen skal foretage en

midtvejsevaluering af InvestEU, og særligt anvendelsen af EU-garantien, senest i

september 2025 og en ny endelig evaluering senest 4 år efter afslutningen af In-

vestEU. De finansielle partnere skal udlevere de nødvendige oplysninger til disse

evalueringer. Resultaterne af begge evalueringer vil blive videreformidlet til Euro-

pa-Parlamentet og Rådet.

Det endelige kompromis ændrer ikke væsentligt på Kommissionens forslag fsva.

rapportering og evaluering. Kompromiset lægger op til, at EIB rapporterer til

Kommission én gang om året og informerer om de investeringsbarrierer, som

EIB har stået overfor i implementeringen af InvestEU. Kompromiset lægger også

op til, at både den endelige evaluering samt midtvejsevalueringen skal være uaf-

hængige evalueringer. Endeligt lægger kompromiset op til en lettere tilpasset over-

vågningsramme,

jf. bilag 3.

b) InvestEU-rådgivningsorganet

Kommissionens forslag lægger op til at samle 13 eksisterende rådgivningsorganer

til én rådgivningsorgan for projektudviklingsstøtte,

InvestEU-rådgivningsorganer.

InvestEU-rådgivningsorganet skal yde teknisk bistand til projektudvikling, herun-

der kapacitetsopbygning.

c) InvestEU-portalen

Kommissionens forslag lægger op til at oprette en lettilgængelig database, In-

vestEU-portalen, der skal synliggøre investeringsprojekter i hele EU. InvestEU-

portalen skal dermed medvirke til at bringe investorer og projekter sammen på

tværs af sektorer og landegrænser. Alene projekter, der

opfylder EU’s

lovgivning

og politik kan optages i InvestEU-portalen.

Forslaget lægger op til, at der skal afsættes i alt 525 mio. euro i løbende priser til

udgifter for InvestEU-rådgivningsorganet, InvestEU-portalen og andre ledsage-

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

foranstaltninger vedr. InvestEU. Det endelige beløb vil blive drøftet i de generelle

MFF-forhandlinger.

Det endelige kompromis ændrer ikke væsentligt på Kommissionens forslag fsva.

InvestEU-rådgivningsorganet eller InvestEU-portalen. I forlængelse af det særlige

partnerskab skal EIB også støtte Kommissionen i arbejdet med InvestEU-

rådgivningsorganet, herunder udformning, etablering og drift.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forordningsforslaget i henhold til TEUF

artikel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure). Europa-Parlamentet træffer

beslutning om sin position til forslaget med simpelt flertal.

Europa-Parlamentet fastlagde sin position til forslaget 16. januar 2019. EP er ge-

nerelt positiv over for forslaget. Europa-Parlamentet lægger bl.a. op til at øge EU-

garantien (40,8 mia. euro), have større fokus på klima, samt overordnet en ledel-

ses- og forvaltningsstruktur på linje med Rådets endelige kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om oprettelse af InvestEU er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Formålet med InvestEU er at fremme investe-

ringer i EU og virksomheders adgang til finansiering, som ifølge Kommissionen

ikke i tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene på egen hånd, men bedre kan nås

på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at få statsfinansielle og administrative konsekvenser samt kon-

sekvenser for udmøntningen af EU’s budget. Forslagets økonomiske konsekven-

ser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige budget,

som blev præsenteret 2. maj 2018. Kommissionen lægger op til en garantistillelse

på 38 mia. euro i løbende priser og en hensættelse hertil på i alt 15,2 mia. euro i

løbende priser fra EU-budgettet. Dertil kommer 525 mio. euro fra EU-budgettet

til projektudviklingsbistand og andre ledsageomkostninger, hvormed det samlede

udgiftsniveau vil være 15,725 mia. euro i løbende priser i perioden 2021 til 2027.

Heraf lægges op til at 1 mia. euro dækkes af formålsbestemte indtægter, tilbagebe-

talinger og inddrivelser ifm. eksisterende finansielle instrumenter og EFSI. Den

samlede budgetvirkning af forslaget udgør dermed 14,725 mia. euro i løbende

priser, svarende til 13,065 mia. euro i faste 2018-priser.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Det bemærkes, at EU-garantien på 38 mia. euro er det størst mulige tab for EU-

budgettet under InvestEU-fonden. Tab for EU-budgettet vil afhænge af, hvordan

risici forbundet med finansielle partneres finansierings- og investeringsaktiviteter

understøttet af EU-garantien konkret materialiserer sig.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at forslaget fremmer investeringer og virksomheders adgang

til finansiering i EU og derigennem jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrence-

evne i EU-landene, som ikke ellers ville være blevet skabt.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte EU-lande som

følge af forslaget må forventes at variere og bl.a. afhænge af landenes nuværende

respektive rammevilkår for investeringer, herunder finansieringsvilkår, og af deres

muligheder for at anvende det nye instrument.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I lyset af drøftelserne i ECOFIN 22. januar 2019 blev der på teknisk niveau 20.

februar opnået enighed om et delvis mandat mhp. at påbegynde forhandlingerne

med Europa-Parlamentet. Man nåede dog ikke til enighed om placering af Inve-

steringsudvalgets sekretariat. Nogle lande foretrækker at placere af sekretariat i

EIB, da EIB har opbygget de nødvendige kompetencer og erfaringer under EFSI,

mens nogle andre lande foretrækker at placere sekretariatet i Kommissionen, ud

fra hensynet til at sikre den fornødne uafhængighed.

ECOFIN skal evt. drøfte sekretariatets placering på rådsmødet 12. marts 2019.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende InvestEU ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens

hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau

svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Regeringen støtter generelt formålet med Kommissionens InvestEU-forslag, som

er at fremme investeringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Regeringen

støtter det endelige kompromisforslag.

Regeringen finder derudover, at fremme af investeringer i EU-landene først og

fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private

investeringer. Sund makroøkonomisk politik, strukturreformer og offentlige fi-

nanser i EU-landene er afgørende for at sikre lave, stabile renter og skabe sunde

rammebetingelser for private investeringer og dermed vækst og beskæftigelse.

InvestEU vil potentielt kunne være et supplement til EU-landenes arbejde med

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

strukturelle reformer og at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, som un-

derstøtter investeringer, men kan ikke træde i stedet herfor.

Regeringen støtter InvestEU’s formål om at adressere eventuelle markedsimper-

fektioner, hvor InvestEU-fonden støtter investeringer, som ikke kunne gennem-

føres uden garantistøtte. Regeringen lægger vægt på, at projekter, der opnår støtte

fra EU-garantien er vurderet og udvalgt ud fra relevante og anerkendte kriterier,

herunder projekternes rentabilitet, og ikke særlige geografiske hensyn, samt at

InvestEU-fonden får en styringsstruktur, som understøtter dette. Udvælgelseskri-

terier i kompromiset kan støttes.

Det støttes, at InvestEU-fonden bliver markeds- og efterspørgselsdrevet dvs. pro-

jekter i markedet ansøger om EU-budgetgaranti, som mobiliserer private investe-

ringer.

Regeringen har arbejdet for og støtter det horisontale bæredygtighedskrav i det

endelig kompromisforslag, hvorefter der som udgangspunkt skal ske en vurdering

af alle projekter (og ikke kun projekter under politikområdet for bæredygtig infra-

struktur) ift. overensstemmelse med klimamålene, før projekterne kan tildeles

InvestEU-garantien.

Styringen af InvestEU-fonden bør udformes på en måde, der understøtter en ef-

fektiv implementering af fondens formål og undgår unødig opbygning af nye or-

ganisatoriske strukturer. Samtidig bør udformningen tage hensyn til hidtidige erfa-

ringer med organiseringen af finansielle instrumenter under EU’s budget, herun-

der EFSI, samt sikre de rette incitamenter og ejerskab hos de i InvestEU involve-

rede parter, således at målene med InvestEU opnås. Regeringen foretrækker der-

for, at Investeringsudvalgets sekretariat placeres i EIB, da EIB har opbygget de

nødvendige kompetencer og erfaringer under EFSI, men kan acceptere det kom-

promis, der kan opnås enighed om.

Forslagets fokus på at inddrage private midler i InvestEU-fonden er positivt. Re-

geringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

projekter under InvestEU-fonden sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen

af et muligt afkast ved en investering også følger størrelsen af den risiko, som in-

vestorer påtager sig. Ellers kan det føre til forkerte incitamenter og en usund risi-

koadfærd hos private investorer og igangsættelse af for risikable projekter.

Der lægges i den forbindelse ligeledes vægt på, at risici for EU-budgettet forbun-

det med InvestEU afgrænses.

Regeringen lægger vægt på, at man sikrer gennemsigtighed i InvestEU’s aktivite-

ter, især når forslaget lægger op til at samle adskillige og indtil nu adskilte finansiel-

le instrumenter under én mekanisme. En sådan gennemsigtighed bør fx komme til

udtryk i den rapportering om InvestEU’s finansierings-

og investeringsaktiviteter,

som ifølge forslaget løbende skal tilgå Europa-Parlamentet og Rådet. Regeringen

finder, at dette er tilstrækkeligt opfyldt i det endelige kompromis.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Væsentlige elementer vedr. InvestEU bør generelt fastlægges i forordningen og

alene tekniske og mindre væsentlige elementer fastlægges i delegerede retsakter

vedtaget af Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere forelagt for Folketinges Europaudvalg til forhandlingsoplæg 18.

januar 2019 forud for ECOFIN 22. januar 2019.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Bilag 1: Finansielle instrumenter under MFF 2014-2020 samlet under InvestEU-fonden

Navn

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(EFSI)

Kort forklaring

Det primære element i

Investeringsplanen for Europa

vedtaget i 2015,

der skal styrke investeringer, vækst og konkurrenceevne i EU.

Connecting Europe Facility

(CEF) er oprettet med det formål at gøre

det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i trans-

port-, telekommunikations- og energisektoren. Egenkapitalinstrumentet

er ift. lånefinansieringsinstrumentet rettet mod mindre og mere risikab-

le projekter.

Programme for the Competitiveness of enterprises and SMEs (COS-

ME) er et EU-program, som har til formål at styrke europæiske virk-

somheders konkurrenceevne og bæredygtighed samt fremme iværk-

sætterkulturen og forbedre SMV'ers vækst i EU. Egenkapitalfaciliteten

er ift. lånegarantifaciliteten rettet mod SMV'er overvejende i deres

ekspansions- og vækstfase.

InnovFin

er et EU-program, der skal forbedre adgangen til finansiering

for innovative virksomheder.

”InnovFin

- egenkapital”

overvejende

rettet mod innovative virksomheder i deres ekspansions- og vækstfase

ift. ”InnovFin

- SMV-garantien".

InnovFin

–

F&I

under InnovFin er rettet mod at fremme finansiering til

af forskning og innovation.

Lånefinansieringsinstrumentet og

egenkapitalinstrumentet under

CEF

Lånegarantifaciliteten og

Egenkapitalfaciliteten for vækst under

COSME

InnovFin

—

egenkapital, og

InnovFin

—

SMV-garantien

InnovFin

—

F&I-lånefaciliteten

Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet

(PF4EE)

PF4EE

har til formål at øge privatfinansieringen til investeringer i

projekter, der fremmer energieffektivitet.

NCFF

støtter investeringer i naturkapital, der bidrager til at opnå

biodiversitet og/eller målene om tilpasning til klimaændringerne.

Egenkapitalinstrument under

Programmet for beskæftigelse og social

innovation

(EaSI) mhp. opbygning af finansielle formidleres kapacitet

inden for både mikrofinansiering og socialt iværksætteri.

Finansieringsinstrument under

EaSI,

der har til formål at øge adgan-

gen til mikrofinansiering for sårbare grupper og mikrovirksomheder.

Garantiordningen tilvejebringer delgarantier til finansielle formidlere for

lån på gunstige tilbagebetalingsvilkår til studerende, der gennemfører

en kandidatuddannelse under Erasmus+.

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

under program-

met

Et Kreativt Europa

stiller garantier til banker, der gør forretninger

med kulturelle og kreative SMV'er.

Faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF)

EaSI - kapacitetsopbyggende investeringer

EaSI - Mikrofinansiering og socialt iværksætteri

Garantiordningen for studielån

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

Kilde: Kommissionen, herunder faktaark: " InvestEU: Hvad vil det finansiere?", EIB, Erhvervsstyrelsen og Vækstfonden.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Bilag 2: Områder for mulig anvendelse af EU-garantien, jf. det endelige kompromis:

(a)

(b)

(c)

(ca)

(a)

Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteringerne for energiunionen, herun-

der energiforsyningssikkerhed, samt forpligtelserne iht. Agenda 2030 og Parisaftalen, via:

udvidelse af produktionen, forsyningen og anvendelsen af ren og bæredygtig vedvarende energi samt

andre sikre og bæredygtige nul- og lavemissionsenergikilder

energieffektivitet og energibesparelser (med fokus på at mindske energiefterspørgslen gennem styring af

efterspørgsel og bygningsrenovering)

udvikling og modernisering af infrastrukturer til bæredygtig energi, herunder, men ikke begrænset til på

transmissions- og distributionsplan, lagringsteknologi

udvikling af innovative nul- og lavemissions-varmeforsyningssystemer og kombineret produktion af el og

varme;

produktion og forsyning af syntetiske brændstoffer fra vedvarende energikilder samt andre sikre og bæ-

redygtige nul- og lavemissions vedvarende/kulstofneutrale kilder; biobrændstoffer, biomasse og alterna-

tive brændstoffer, der bidrager til målene for direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018.

opsamling og lagring af CO2.

Udvikling af bæredygtige transportinfrastrukturer og -udstyr samt innovative teknologier i over-

ensstemmelse med EUs prioriteringer på transportområdet og forpligtelserne i henhold til Paris-

aftalen, navnlig via:

projekter til støtte for udviklingen af Transeuropæiske Transportnetværks (TEN-T) infrastruktur, herunder

vedligeholdelse og sikkerhed i infrastrukturen, urbane knudepunkter, sø- og indlandshavne, multimodale

terminaler og deres forbindelse til hovednettene

intelligente og bæredygtige projekter vedrørende bymobilitet (rettet mod lavemissionstransportformer i

byer, øget tilgængelighed, reduktion af luft- og støjforurening, energiforbrug, smart city netværk, vedlige-

holdelse eller forøgelse af sikkerhedsniveauet og/eller reducere ulykker)

støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissi-

onsmobilitetsløsninger

jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter, masseforsendelsesprojekter og søhavne

infrastruktur til alternative brændstoffer, herunder opladningsinfrastruktur.

Miljø og ressourcer navnlig via:

vand-, herunder drikkevandsforsyning og sanitet, samt netværkseffektivitet, lækagereduktion, infrastruk-

tur til indsamling og behandling af spildevand, kystinfrastruktur og andre vandrelaterede grønne infra-

strukturer

infrastruktur til affaldshåndtering

projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og rene teknologier

udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester, herunder gennem forbedring

af natur og biodiversitet vha. grønne og blå infrastrukturprojekter

bæredygtig udvikling af by-, land- og kystområder

bekæmpelse af klimaændringer, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer

projekter og virksomheder inden for den blå økonomi i overensstemmelse med Finansieringsprincipperne

for den Blå Økonomi

projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende

ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med pri-

mære og sekundære råstoffer

dekarbonisering og betydelig reduktion af udledningerne i de energiintensive industrier, herunder storsti-

lede demonstrationsprojekter inden for innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf.

dekarbonisering af energiproduktions- og distributionskæden ved at udfase anvendelsen af kul og olie.

Udvikling af infrastruktur til digitale forbindelser, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af

digitale netværk med meget høj kapacitet.

Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:

forsknings-, herunder forskningsinfrastruktur og støtte til forskningsverdenen, og innovationsprojekter,

som bidrager til målene under Horisont Europa

virksomhedsprojekter

demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i

forbindelse hermed

samarbejdsprojekter mellem forskningsverdenen og industrien

overførsel af viden og teknologi

forskning inden for centrale støtteteknologier og deres industrielle anvendelser, herunder nye og avance-

rede materialer

nye effektive sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr og avanceret terapi.

Udvikling og udbredelse af digitale teknologier og tjenester, især mhp. at bidrage til målene for

Programmet for et digitalt Europa,

navnlig via:

Kunstig intelligens

cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer

(b)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(fa)

(g)

(h)

(i)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(ea)

(f)

(a)

(b)

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

(a)

(b)

tingenes internet

blockchain og anden distributed ledger-teknologi

højtudviklede digitale færdigheder

andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af EUs industri.

robotik og automatisering;

kvanteteknologier

fotonik;

Finansiel støtte til enheder med op til 499 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små midcap-

selskaber, navnlig via:

tilvejebringelse af driftskapital og investeringer

tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en tekno-

logisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer. herunder også at forbedre deres digita-

liserings- og innovationskapacitet og sikre deres globale konkurrenceevne

Kulturelle og kreative sektorer, herunder kulturarv; mediebranchen, den audiovisuelle sektor og

journalistik og presse.

Turisme

Rehabilitering af industriområder (herunder forurenede områder) og restaurering til bæredygtig

anvendelse.

Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredygti-

ge bioøkonomi.

Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale

rettigheder, navnlig via:

mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi

efterspørgsel og udbud af færdigheder

uddannelse og relaterede tjenester, også for voksne

sociale infrastrukturer, navnlig:

i) inkluderende uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, og deres relaterede ud-

dannelsesinfrastrukturer og -faciliteter, alternativ børnepasning, studenterboliger og digitalt udstyr, der er

tilgængeligt for alle

ii) socialt boligbyggeri

iii) sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i nær-

miljøet.

social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gen-

nemslagskraft og indvirkning på områderne under dette punkt

kulturaktiviteter med et socialt formål

integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

innovative sundhedsløsninger, herunder sundhedstjenester og nye modeller for sundhedspleje

inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.

Udvikling af forsvarsindustrien for derved at bidrage til EUs strategiske uafhængighed, navnlig

via støtte til:

EUs forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV og midcapselskaber

selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og nært relateret til teknologi-

er med et dobbelt formål

forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter,

herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond

infrastruktur til forskning på forsvarsområdet og uddannelse.

Rumfart, navnlig gennem udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstra-

tegien med henblik på:

at maksimere fordelene for EUs samfund og økonomier

øge rumsystemernes og -teknologiernes konkurrenceevne, navnlig ved at afhjælpe mangler i forsynings-

kæden

understøtte iværksætteri inden for rumfart

fremme EUs uafhængighed med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende

dobbeltanvendelse.

9a.

10.

11.

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

12.

(a)

(b)

(c)

(d)

13.

(a)

(b)

(c)

(d)

Kilde: Bilag II til det endelige kompromisforslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet,

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Bilag 3: Nøgleindikatorer til Kommissionens rapportering om InvestEU-fonden, jf. det

endelige kompromistekst

InvestEU's finansieringsvolumen (fordelt på politikområder)

1.1 Samlet beløb for undertegnede foranstaltninger

1.2 Samlet beløb for mobiliserede investeringer

1.3 Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering

1.4 Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt

InvestEU-finansieringens geografiske dækning (fordelt på politikområder, regioner og land)

2.1 Antal lande dækket af projekter

InvestEU-finansieringens gennemslagskraft

3.1 Antal skabte eller støttede jobs

3.2 Investeringer til støtte for klimamål

3.3 Investeringer til støtte for digitalisering

3.4 Investeringer til støtte for industriel transition

Bæredygtig infrastruktur

4.1 Energi: Ekstra installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi (MW) samt andre sikre og bæredygtige

nul- og lavemissionsenergi

4.2 Energi: Antal husstande med forbedret energiforbrugsklassificering

4.2a Energi: Estimerede energibesparelser genereret af projekterne

4.2b Energi: Drivhusgasemissioner reduceret/undgået årligt i tons CO2-ækvivalenter

4.2c Energi: Investeringsvolumen i udvikling, fornyelse og modernisering af bæredygtig energiinfrastruktur

4.3 Det digitale område: Ekstra husstande og socioøkonomiske drivere, herunder virksomheder, med adgang til

bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til gigabithastighed

4.4 Transport: Mobiliserede investeringer i Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T), heraf: TEN-T hovednettet

4.5 Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-

lovgivningen vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur

Forskning, innovation og digitalisering

5.1 Bidrag til målet om at investere 3 pct. af EU’s BNP i forskning, udvikling og innovation

5.2 Antal støttede virksomheder efter størrelse, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter

SMV'er

6.1 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse (mikro, små, mellemstore og små midcap)

6.2 Antal støttede virksomheder fordelt på udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)

6.3 Antal støttede virksomheder fordelt på land og region

Sociale investeringer og færdigheder

7.1 Sociale infrastrukturer: Kapaciteten af den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer: bolig, uddannelse,

sundhed, andet

7.2 Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal støttede virksomheder i den sociale økonomi

7.5 Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder: Formel uddannelse og videreuddannelse

Kilde: Bilag III til det endelige kompromisforslag til forordning om oprettelse af InestEU-programmet

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Dagsordenspunkt 5:

Kommissionens landerapporter og investeringsud-

fordringer i EU

KOM(2019) 150

1. Resume

På ECOFIN ventes en generel orientering om EU-landenes indsats med at følge op på de lan-

despecifikke anbefalinger fra 2018 pba. af Kommissionens landerapporter og en horisontal med-

delelse vedr. opfølgningen på anbefalinger i EU-landene. Den generelle orientering ventes efterfulgt

af en særskilt tematisk drøftelse af reformer og indsatsen med at følge op på de landespecifikke

anbefalinger, der konkret vedrører investeringer.

Regeringen støtter generelt drøftelser af reformer og implementering af landespecifikke anbefalinger

i EU-landene. Regeringen støtter desuden det specifikke fokus på investeringer. Regeringen fin-

der, at indsatsen med at fremme investeringer først og fremmest handler om at skabe sunde ram-

mebetingelser for at mobilisere produktive private investeringer. Ift. offentlige investeringer bør

indsatsen også have fokus på at styrke kvaliteten af investeringerne fremfor omfanget.

Regeringen noterer sig Kommissionens landerapport om Danmark, der overordnet anerkender

den danske reformindsats og generelt peger på fremgang i dansk økonomi.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 27. februar 2019 en pakke vedr. det europæiske

semester med landerapporter og en horisontal vurdering af EU-landenes indsats

med at gennemføre reformer som opfølgning på de landespecifikke anbefalinger

fra 2018.

De enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-

politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes

opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 13. juli 2018), dels

de dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 13 lande

udpeget i varslingsrapporten 2019 (fra november 2018)

. Landerapporterne inde-

holder som noget nyt også en oversigt over investeringsudfordringer i de respek-

tive EU-lande.

Danmark er igen i år

ikke

udpeget til en dybdegående analyse. Landerapporten for

Danmark fokuserer derfor primært på de mere generelle økonomisk-politiske

udfordringer, opfølgningen på anbefalingen til Danmark fra 2018 samt Kommis-

sionens vurdering af investeringsudfordringer i Danmark.

Landerapporterne og den tilhørende horisontale meddelelse vil

–

sammen med de

økonomisk-politiske prioriteter specificeret i Kommissionens vækstundersøgelse

for 2019 og ECOFIN’s konklusioner herom fra 22. januar 2019 –

danne baggrund

Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien og

Grækenland. Grækenland har som programland i de seneste år ikke været underlagt processerne under det europæiske

semester.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

for EU-landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer, som landene skal fremlægge senest i april.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 12. marts drøfte reformindsatsen i EU-landene. Der ventes en ge-

nerel orientering om landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger med

udgangspunkt i Kommissionens landerapporter og Kommissionens horisontale

meddelelse vedr. implementeringen af anbefalingerne.

I forlængelse af den generelle orientering ventes en særskilt tematisk drøftelse af

reformer og indsatsen med at følge op på de landespecifikke anbefalinger, der

konkret vedrører investeringer. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i lande-

rapporternes dele vedr. investeringer samt et brev fra formanden for den Øko-

nomiske og Finansielle Komite. Det tematiske fokus ved den tilsvarende drøftelse

under 2018-semesteret på ECOFIN i marts 2018 var

produktivitet.

Generel orientering om opfølgning på de landespecifikke anbefalinger

Kommissionen fremhæver i sin horisontale meddelelse, at der siden 2011, hvor

det europæiske semester blev oprettet, er fulgt helt eller delvist op på 2/3 af de

landespecifikke anbefalinger. Der er generelt gjort størst fremskridt med at følge

op på anbefalinger vedr. den finansielle sektor samt anbefalinger vedr. arbejds-

markedet.

Ift. de landespecifikke anbefalinger fra 2018 er der ligeledes generelt gjort størst

fremskridt med at følge op på anbefalinger vedr. den finansielle sektor, herunder

ift. regulering af finansielle institutioner, reduktion af privat gæld og styrkelse af

procedurerne for behandling af insolvens. Kommissionen fremhæver bl.a., at Cy-

pern, Irland, Italien, Spanien, Portugal, Ungarn, Slovenien, Rumænien, Østrig og

Tyskland har reduceret andelen af misligholdte lån.

En række lande har også gjort fremskridt med implementering af reformer vedr.

finanspolitikken, herunder reformer som opfølgning på landespecifikke anbefalin-

ger fra 2018. Tyskland, Ungarn, Litauen, Sverige, Nederlandene og Irland har for-

bedret de finanspolitiske rammer. Kroatien og Frankrig har gjort tiltag mhp. at

styrke den finanspolitiske holdbarhed, mens delvis tilbagerulning af reformer i

Italien og Rumænien omvendt svækker den finanspolitiske holdbarhed. Generelt

har flere lande med fortsat høj offentlig gæld ikke gjort nok for at reducere denne

og opbygge finanspolitiske buffere.

En række lande har taget hånd om anbefalinger på skatteområdet. Letland og Li-

tauen har styrket progressionen i skattesystemerne, Tyskland og Irland har reduce-

ret skatten på arbejde for lav- og mellemindkomstgrupper, og Nederlandene har

gjort tiltag mhp. at flytte skatten væk fra arbejde og over på forbrug.

Nogle lande har gjort fremskridt ift. at styrke erhvervsklimaet. Polen og Frankrig

har introduceret overordnede handlingsplaner mhp. at forbedre erhvervsklimaet.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Finland og Estland har gjort tiltag mhp. at reducere administrative byrder. Bulga-

rien, Slovakiet, Tjekkiet, Slovenien og Rumænien har gjort tiltag mhp. at forbedre

systemerne for offentlige indkøb, mens Italien, Slovakiet, Letland, Litauen, Cy-

pern og Grækenland har søsat initiativer mhp. bekæmpelse af korruption

Nogle lande har gennemført reformer vedr. uddannelse og arbejdsmarked. Frank-

rig har implementeret tiltag mhp. at sikre et bedre match mellem uddannelsestil-

bud og efterspørgslen på arbejdsmarkedet, Letland har gjort fremskridt ift. at for-

bedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne, og Tyskland, Østrig, Sverige, Finland

og Belgien gjort fremskridt med reformer mhp. at integrere indvandrere på ar-

bejdsmarkedet. Flere lande oplever dog forsatte problemer med segmenteringen

på arbejdsmarkederne, herunder Spanien, Slovenien, Polen, Portugal, Italien og

Kroatien.

Der har generelt været færrest fremskridt ift. at følge op på anbefalinger om kon-

kurrenceforbedrende tiltag, bedre erhvervsregulering, udvidelse af skattebasen og

bedre forvaltning af statsejede selskaber.

Kommissionen bemærker i sin horisontale meddelelse, at der generelt er gjort

fremskridt med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, herunder som følge af

den fortsatte økonomiske genopretning. Kommissionen bemærker dog også, at

der fortsat eksisterer en række risici i flere EU-lande, jf.

bilag 1.

Ift. Danmark vurderer Kommissionens landerapport, at Danmark har gjort nogle

fremskridt ift. at følge op på den landespecifikke anbefaling til Danmark fra 2018

om at øge konkurrencen i den hjemmeorienterede service sektor, herunder forsy-

ningssektoren og den finansielle sektor. Til grund for sin vurdering lægger Kom-

missionen bl.a. regeringens initiativer i forsyningsstrategien samt initiativerne

mhp. at øge konkurrencen på realkreditmarkedet.

I landerapporten fremhæves også en række andre reformer og politiktiltag, som er

blevet gennemført i Danmark i de seneste år. Kommissionen bemærker bl.a., at

man i Danmark har gennemført reformer mhp. at gøre opsparing til pension mere

attraktiv for en række grupper ved bl.a. at øge fradraget for pensionsindbetalinger,

herunder særligt for personer tæt på pensionsalderen og personer med lav pensi-

onsopsparing. Kommissionen fremhæver også regeringens tiltag mhp. at sikre en

mere holdbar boligprisudvikling og reducere risikofyldt låntagning, herunder bl.a.

boligskatteaftalen fra maj 2017 og de makroprudentielle tiltag mhp. begrænsning

af mulighed for afdragsfrihed og variabel rente for boligejere med høj gældsfaktor.

Kommissionen bemærker også, at der i Danmark er gennemført flere tiltag mhp.

at dæmme op for hvidvask, herunder højere bødestraffe ved hvidvask og styrket

koordination mellem relevante institutioner.

I landerapporten vurderer Kommissionen overordnet set, at det går godt for

dansk økonomi. BNP-væksten estimeres til 0,8 pct. i 2018 og ventes at ligge på

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

hhv. 1,6 og 1,3 i 2019 og 2020

. Væksten i BNP understøttes af investeringer og

privatforbrug. Danmark ventes at have haft et overskud på 0,2 pct. af BNP på den

offentlige saldo i 2018

, og Kommissionens vurderer, at de offentlige finanser er

holdbare på kort, mellemlang og lang sigt. Arbejdsløsheden er lav og beskæftigel-

sesfrekvensen er høj sammenlignet med øvrige EU-lande og var i 2018 på hhv. 5,4

pct. og 76,9 pct.

I landerapporten fremhæves også en række områder, hvor Kommissionen vurde-

rer, at Danmark kan gøre mere for at styrke dansk økonomi, herunder ift. at styr-

ke produktiviteten og øge arbejdsudbuddet.

Tematisk drøftelse vedr. investeringer

Investeringer er generelt i fokus i det europæiske semester, og flere landespecifik-

ke anbefalinger har direkte eller indirekte vedrørt investeringer gennem årene. Det

styrkede fokus på investeringer i landerapporterne for 2019 begrundes af Kom-

missionen med, at investeringsniveauet endnu ikke er på højde med niveauet fra

før krisen i EU som helhed, og skal ses i lyset af, at der er belæg for en positiv

sammenhæng mellem investeringer, produktivitet og langsigtet vækst.

I 2007 udgjorde de samlede private og offentlige investeringer tilsammen 23 pct.

af BNP i EU som helhed, mens investeringsniveauet - da det i 2013 nåede sit la-

veste niveau under krisen - udgjorde 19 pct. af BNP i EU. Investeringsniveauet er

sidenhen steget til 20,5 pct. af BNP, hvilket fortsat er under et langsigtet gennem-

snit på 21 pct. af BNP i årene 1995-2004

, jf.

figur 1.

Mens de private investeringer

faldt umiddelbart efter krisens indtræden, steg de offentlig investeringers andel af

BNP som følge af kontracyklisk finanspolitik og faldende BNP i mange EU-lande

og udgjorde en historisk høj andel af BNP i 2009. Efterfølgende begyndte de of-

fentlige investeringer også at falde som andel af BNP. De private investeringer har

været stigende siden 2013, mens de offentlige investeringer har været stigende

siden 2016 og ventes at stige yderligere i de kommende år. Hverken de private

eller offentlige investeringer er dog nået op på niveauet fra før krisen, jf.

figur 2.

Kommissionen begrunder endvidere sit fokus med, at der er store forskelle i inve-

steringsniveauet mellem EU-landene og forskellige sektorer, samt at der eksisterer

en række risici, herunder globale handelskonflikter, som potentielt kan lægge en

dæmper på investeringerne fremadrettet.

I Økonomiske Redegørelse fra december 2018 estimeres væksten i BNP til 1,7 pct. i 2018, 1,7 pct. i 2019 og 1,6 pct. i

2020.

I Økonomisk Redegørelse fra december 2018 skønnes tilsvarende et overskud på den offentlige saldo på 0,2 pct. af BNP

i 2018.

2005-2007 er udeladt, da investeringsniveauet var relativt højt i disse år, herunder bl.a. som følge at høje boliginvesterin-

ger.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Figur 1

Faste bruttoinvesteringer, EU som helhed

Pct. af BNP

1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019

Faste bruttoinvesteringer

1995-2004 gennemsnit

Pct. af BNP

Figur 2

Private og offentlig faste bruttoinvesteringer, EU

som helhed

Pct. af BNP

1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019

Pct. af BNP

3,8

3,6

3,4

3,2

2,8

2,6

2,4

2,2

Faste private bruttoinvesteringer (venstre akse)

Faste offentlige bruttoinvesteringer (højre akse)

Anm.: Prognose efter 2018.

Kilde: AMECO

Kommissionen vurderer, at en af årsagerne til, at investeringsniveauet forsat ligger

under det historiske niveau, er den fortsatte tilstedeværelse af barrierer for investe-

ringer i EU-landene. Der er bl.a. tale om reguleringsmæssige og institutionelle

barrierer samt barrierer i den finansielle sektor. Samtidig vidner de europæiske

virksomheders opfattelse af, hvorvidt der eksisterer barrierer for investeringer, om

væsentlige forskelle EU-landene imellem, jf.

figur 3.

Figur 3

Virksomhedernes opfattelse i barrierer for investeringer

Indeks

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

EL PO RO IT FR ES SK PL BG SI HR LV LT AU BE CZ CY LU DE IE HU MT SE NL EE FI DK UK

Indeks

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Anm.: En høj indeksværdi repræsenterer mange/store barrier for investeringer, mens en lav indeksværdi indikerer

få/små barriere for investeringer. Indeksværdien er konstrueret pba. suerveydata, hvor virksomheder i hvert

EU-lande er spurgt til, hvorvidt hhv. økonomiske (vækstudsigter, efterspørgsel, arbejdsmarked),

reguleringsmæssige (erhversklima, beskatning) eller finansielle(adgang til finansiering mv.) omstændigheder

har udgjort barrierer for investesteringer (har ført til beslutninger om at udskyde eller undlade at investere)

for den pågældende virksomhed.

Kilde: Kommissionen og eurobarometer.

Ift. Danmark fremhæver Kommissionen i sin landerapport, at investeringsniveau-

et i Danmark

–

estimeret til 21,7 pct. af BNP i 2018

–

ligger over EU-

gennemsnittet. Kommissionen vurderer dog, at der er nogle barrierer for investe-

ringer i Danmark. Kommissionen bemærker bl.a., at danske virksomheder gene-

relt ser manglende adgang til kvalificeret arbejdskraft som en væsentlig barriere for

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

investeringer. Kommissionen påpeger også, at investeringer i forskning og udvik-

ling primært er koncentreret i store virksomheder, samt at der er rum for øgede

investeringer i infrastruktur, herunder særligt i områderne omkring de store byer.

Kommissionen peger også på svag konkurrence i nogle sektorer som en udfor-

dring.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser. Det kan have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent

implementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte holdbar

finanspolitik, makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt- og servicemar-

keder samt bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til landerapporterne og opfølgningen på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2018 kendes endnu ikke.

EU-landene ventes generelt at støtte, at der i Rådet fokuseres på opfølgning på og

implementering af landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalinger vedr. inve-

steringer.

Nogle EU-lande ser generelt gerne, at det løbende fokus på fremme af investerin-

ger primært handler om at sikre højere investeringsniveauer. Andre lande lægger i

højere grad vægt på, at fokus på investeringer handler om at øge kvaliteten i of-

fentlige og private investeringer og sikre de bedste rammebetingelser for produk-

tivitetsforbedrende private investeringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et fortsat stærkt fokus på EU-landenes implementering af lan-

despecifikke anbefalinger. Det er et væsentligt element i at sikre robuste økonomi-

er og forebygge nye kriser.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Regeringen finder det vigtigt at styrke reformmomentum i EU-landene, herunder

for at ruste økonomierne bedre til kommende konjunkturtilbageslag. Drøftelserne

inden for rammerne af det europæiske semester på basis af landerapporterne og

de landespecifikke anbefalinger kan bidrage positivt hertil ved at skærpe fokus på

de mulige positive resultater af reformer og ved at sikre udveksling af gode re-

formidéer og -erfaringer.

Regeringen støtter generelt Kommissionens fokus på investeringer i EU. Regerin-

gen er enig i, at investeringer kan bidrage til at styrke produktivitet og langsigtet

vækst. Regeringen finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest

handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere produktive private

investeringer. Ift. offentlige investeringer bør indsatsen også have fokus på at

styrke

kvaliteten

af investeringerne fremfor omfanget.

Regeringen noterer sig Kommissionens landerapport om Danmark. Regeringen er

tilfreds med, at Kommissionen vurderer, at man fra dansk side har gjort frem-

skridt mhp. at adressere den landespecifikke anbefaling til Danmark fra 2018 vedr.

konkurrence i servicesektoren og ift. øvrige reformer. Regeringen er endvidere

generelt enig i Kommissionens vurdering af, at det generelt går godt i dansk øko-

nomi.

Regeringen vurderer generelt ikke, at investeringsniveauet er for lavt i Danmark.

Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering af investeringer og barrierer for

investeringer i Danmark og er generelt enig i, at et styrket investeringsklima i

Danmark kan bidrage til at fremme private investeringer, herunder i form af øget

konkurrence i fx servicesektoren. Regeringen har en ambition om at øge investe-

ringer i transport- og digitalinfrastruktur, og regeringen arbejder generelt for at

forbedre betingelserne for små og mellemstore virksomheder i Danmark, herun-

der disses adgang til finansiering mhp. investeringer i forskning og udvikling.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Bilag 1

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2019

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2019

Lande

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

toren er udfordret af en stor andel misligholdte lån.

Relativt høj ledighed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt

niveau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren

er udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledig-

hed og lav potentiel økonomisk vækst.

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Cypern

Alvorlige ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Er nu ikke længere underlagt et finansielt hjælpepro-

gram og indgår derfor i overvågningen under det euro-

pæiske semester.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland . Lav

potentiel vækst.

Kroatien

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til reduktion af offentlig og privat gæld.

Bulgarien

Ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og mis-

ligholdte lån hos private virksomheder.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag

konkurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Dog er

landets ubalancer under betydelig forbedring.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav

produktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj

andel misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og

offentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne samt stigende betalings-

balanceunderskud som et resultat af lempelig finans-

politik samt ustabilt erhvervsklima.

Frankrig

Irland

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Proceduren er optrappet

ift. sidste år bl.a. med hen-

visning til forværret konkurrenceevne i lyset af lempelig

finanspolitik.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Dagsordenspunkt 6:

Fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skatteju-

risdiktioner (EU-sortlisten

over ”skattely”)

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN forventes 12. marts 2019 at drøfte status på sortlisten og den tilhørende observati-

onsliste. Mere end 60 lande er opført på observationslisten pba. afgivne tilsagn om at efterleve de

oplistede kriterier om skattegennemsigtighed, fair beskatning og implementering af BEPS-

minimumsstandarder. Størsteparten af disse landes tilsagn havde frist ved udgangen af 2018.

Der ventes således gennemført en opdatering af listen (og efterfølgende offentliggørelse) på bag-

grund af adfærdskodeksgruppens vurdering, herunder forventeligt en stillingtagen til, hvordan

man håndterer de lande på observationslisten, som ikke har indfriet deres forpligtelser inden for

fristen. Derudover kan en mulig opdatering af kriterier og eventuelt en udvidelse af sortlistens

geografiske anvendelsesområde blive drøftet.

Det er en dansk prioritet at sikre en ambitiøs international indsats mod skatteundgåelse.

EU’s

sortliste er et effektivt værktøj til at fremme god praksis på skatteområdet ved at sikre øget global

efterlevelse af kriterierne. Danmark vil fortsat arbejde for, at sortlisten og processen hermed

fremmer så ambitiøs en indsats mod skatteundgåelse mv. som muligt.

2. Baggrund

Rådet vedtog med rådskonklusioner af 25. maj 2016 at udarbejde en fælles EU-

liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

(EU’s sortliste over skattely),

og at undersøge mulighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger

mod lande på sortlisten. Formålet med sortlisten er at fremme god skattepraksis

blandt ikke-samarbejdsvillige tredjelande.

Som led i arbejdet med sortlisten vedtog Rådet 8. november 2016 konklusioner og

en bruttoliste med 92 lande, der skulle undersøges nærmere med henblik på at

afgøre, om de skulle opføres på EU-sortlisten. De lande, som optræder på brutto-

listen, blev udvalgt på baggrund af tre kriterier: a) omfanget af økonomiske for-

bindelser til EU, b) niveauet for økonomisk aktivitet i landet og c) graden af øko-

nomisk og politisk stabilitet i landet, vurderet ud fra en række indikatorer som fx

graden af korruption og kvaliteten af lovregulering.

Rådskonklusionerne indeholdt tillige kriterier og videre proces for en fælles sortli-

ste. Kriterierne, som landene skal efterleve for at undgå sortlistning, vedrører både

de formelle skatteregler og forvaltningen af disse, dvs. administrativ praksis for

håndhævelse. Kriterierne vedrører,

jf. bilag 1:



Skattegennemsigtighed, dvs. at landet skal efterleve internationale standar-

der for informationsudveksling.

Fair beskatning, dvs. at landet hverken må have foranstaltninger, der er ska-

delige i henhold til EU’s adfærdskodeks

for erhvervsbeskatning, eller facili-

tere aggressiv skatteplanlægning.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19



Implementering af BEPS-minimumsstandarder, dvs. at landet skal opfylde

de minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er enighed om i

OECD og G20.

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning (Code of Conduct of Business

Taxation) fik ved Rådskonklusionerne mandat til at screene landenes skattelov-

givning og

–praksis.

Rådet vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om EU’s sortliste over skattely.

Rådskonklusionerne indeholder både en sortliste med 17 lande,

jf. bilag 2,

og en

observationsliste med 47 lande, der i dialogen med Adfærdskodeksgruppen på

tilstrækkeligt niveau har givet tilsagn om fremadrettet at efterleve de oplistede

kriterier,

jf. bilag 3

Der er for samtlige tilsagn anvist en tidsfrist,

jf. bilag 4,

som i de

fleste tilfælde udløb ved udgangen af 2018. For enkelte tilsagn er fristen dog ved

udgangen af 2019.

Listerne er i overensstemmelse med rådskonklusionerne af 5. december 2017 lø-

bende blevet opdateret (ifm. ECOFIN 23. januar 2018, 13. marts 2018, 25. maj

2018, 2. oktober 2018, 6. november 2018 og 4. december 2018). Efter de seks

opdateringer fremgår 5 lande af sortlisten, mens 63 lande fremgår af observations-

listen. Ifm. opdateringerne er de lande, som har gennemført fornødne tiltag og

således efterlever samtlige kriterier, løbende blevet fjernet fra observationslisten.

Med Rådskonklusionerne blev der også vedtaget EU-koordinerede defensive for-

anstaltninger mod lande på sortlisten. Formålet med de defensive foranstaltninger

er at lægge yderligere pres på tredjelande, der ikke efterlever kriterierne, gennem

konkrete tiltag. Der er to typer af defensive foranstaltninger, både skattemæssige

og ikke-skattemæssige foranstaltninger, der kan tages i brug over for landene på

sortlisten. De ikke-skattemæssige foranstaltninger indebærer, at man på EU-

niveau kan afskære lande på sortlisten fra adgangen til midler fra bl.a. Den Euro-

pæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, de dertilhørende garantifonde og Den

Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. De skattemæssige foranstaltninger

består af mulige administrative konsekvenser, i form af for eksempel forøget kon-

trol af betalinger til lande på sortlisten, eller forøget kontrol af skatteydere, der har

transaktioner med disse lande. Derudover består de skattemæssige foranstaltnin-

ger af mulige lovgivningsmæssige tiltag i form af for eksempel styrkede værnsreg-

ler mod landene på sortlisten. Der er mellem EU-landene opnået enighed om et

katalog af muligheder, der grundlæggende skal gøre det mindre fordelagtigt og

mere administrativt byrdefuldt at have økonomisk aktivitet i lande på sortlisten.

De fleste af værnsreglerne indgår allerede i dansk ret.

3. Formål og indhold

Det forventes, at ECOFIN 12. marts 2019 vil drøfte og vedtage en opdatering af

sortlisten og observationslisten på baggrund af en igangværende evaluering, som

endnu ikke er færdiggjort. Når opdateringen er vedtaget, offentliggøres den, lige-

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

som den oprindelige sortliste og observationsliste samt mellemliggende revisioner

er blevet offentliggjort løbende efter vedtagelse.

Opdatering af sortlisten og observationslisten

ECOFIN ventes i forbindelse med opdateringen af sortlisten og observationsli-

sten at tage stilling til, hvorvidt de lande, som har afgivet tilsagn med frist ved

udgangen af 2018, nu har gennemført de fornødne tiltag og efterlever samtlige

kriterier, således at de kan fjernes fra observationslisten på linje med hidtidig prak-

sis. ECOFIN ventes også at tage stilling til, hvordan man skal håndtere de lande,

som ikke vurderes at have gennemført fornødne tiltag, herunder om disse skal

placeres på sortlisten eller evt. have forlængede frister i det omfang dette kan være

relevant.

Grundlaget for opdateringen af listerne er Adfærdskodeksgruppens indstilling, der

hviler på en evaluering, som pågår, men endnu ikke er færdiggjort.

Udmøntning af nye kriterier

Da Rådet med rådskonklusionerne 8. november 2016 vedtog de eksisterende kri-

terier, som landene skal efterleve for at undgå sortlistning, vedtog man tillige to

fremtidige kriterier til senere udmøntning. Adfærdskodeksgruppen har drøftet

udmøntningen af disse kriterier, hhv. et supplerede kriterium for skattegennemsig-

tighed,

kriterium 1.4

og et supplerede kriterium for implementering af BEPS-

minimumsstandarder,

kriterium 3.2.

Det ventes, at ECOFIN vil drøfte disse krite-

rier, men det er fortsat uklart, hvorvidt der kan opnås enighed særligt om kriteri-

um 1.4.

Kriterium 1.4 indebærer, at tredjelande skal udveksle oplysninger om selskabers

ejerskabsforhold. Den præcise udmøntning og tidsfristerne for efterlevelse af kri-

terium 1.4 drøftes fortsat, og afhænger bl.a. af det sideløbende arbejde i Global

Forum

Kriterium 3.2 indebærer, at landene skal tilvejebringe en effektiv implementering

af virksomheders afrapportering af land-for-land-oplysninger til skattemyndighe-

derne. Det foreslås, at lande, der ikke efterlever kriterium 3.2 senest ved udgangen

af 2019, vil skulle optræde på sortlisten. Dog vil lande på observationslisten, som

har givet tilsagn om at efterleve det eksisterende kriterium 3.1 (om implemente-

ring af OECD BEPS-minimumsstandarder) inden udgangen af hhv. 2018 og 2019

have frist til at implementere land-for-land-afrapportering i kriterium 3.2 senest

ved udgangen af hhv. 2020 og 2021.

Geografisk anvendelsesområde

The Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes

har til formål at sikre implementering af inter-

nationale standarder for gennemsigtighed på skatteområdet. Forummet er et selvstændigt sekretariat placeret i

OECD Centre

for Tax Policy and Administration,

og består af en lang række lande og organisationer, herunder alle OECD- og G20-lande, EU

og en række udviklingslande.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Det følger af Rådskonklusioner af 5. december 2017, at sortlistens anvendelses-

område kan udvides til at omfatte flere lande, end de lande, der var inkluderet i

Adfærdskodeksgruppens indledende screening i 2017. Det er forventningen, at

anvendelsesområdet foreslås udvidet således, at Adfærdskodeksgruppen fra 2020

vil påbegynde en screening af de lande, som rangerer højt mht. enten kriterium a)

omfanget af økonomiske forbindelser til EU eller b) niveauet for økonomisk akti-

vitet i landet, og som samtidig ikke i for høj grad er ramt af økonomisk og politisk

ustabilitet (kriterium c).

4. Europa-Parlamentets holdning

Da der er tale om rådskonklusioner, har Europa-Parlamentet ingen formel rolle i

vedtagelsen. Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg om hvidvask, skatteund-

dragelse og skatteundgåelse støttede i sin rapport i oktober 2017 en fælles aner-

kendt definition af skattely og ambitiøse defensive foranstaltninger.

5. Nærhedsprincippet

Bekæmpelse af skatteundgåelse opnås mest effektivt gennem fælles løsninger. En

fælles EU-sortliste er mere effektiv end en national sortliste. Regeringen vurderer

derfor, at initiativet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Opdateringen af sortlisten og observationslisten har ingen lovgivningsmæssige

ændringer.

7. Økonomiske konsekvenser

Opdateringen af sortlisten og observationslisten har ikke i sig selv statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, men en øget glo-

bal overholdelse af kriterierne for god skattepraksis kan have positive økonomiske

konsekvenser i Danmark, ved fx at sikre skattegrundlaget og understøtte mere lige

konkurrence mellem alle virksomheder i og udenfor EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt bred opbakning til en opdatering af sortlisten og observati-

onslisten. Der ventes også støtte til en udvidelse af det geografiske anvendelses-

område samt et nyt kriterium om effektiv implementering af virksomheders af-

rapportering af land-for-land-oplysninger til skattemyndighederne (kriterium 3.2),

mens det er usikkert, om der på nuværende tidspunkt kan opnås enighed om ud-

formning og tidsfrist for et nyt kriterium om udveksling af oplysninger om selska-

bers ejerskabsforhold (kriterium 1.4).

10. Regeringens generelle holdning

Det er en dansk prioritet at sikre en ambitiøs international indsats til bekæmpelse

af skatteundgåelse mhp. at sikre de enkelte landes skattegrundlag, ligesom det er

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

en prioritet at fremme lige skattevilkår for virksomheder i og uden for EU.

EU’s

sortliste er et effektivt værktøj til at sikre bedre praksis på skatteområdet ved at

fremme global efterlevelse af kriterierne om skattegennemsigtighed, fair beskat-

ning og implementering af BEPS-minimumsstandarder.

Regeringen finder det væsentligt, at vurderingen af tredjelande er foretaget med

udgangspunkt i objektive kriterier. Det understøtter listens troværdighed og legi-

timiteten af de ændringer i skattepraksis, der efterspørges hos de lande, der ikke

allerede efterlever kriterierne.

Regeringen arbejder for, at den igangværende evaluering færdiggøres snarest mhp.

at muliggøre en stillingtagen til, hvilke lande, der fremadrettet skal fremgå af hhv.

sortlisten og observationslisten. I den forbindelse er det regeringens holdning, at

lande, hvis frist for efterlevelse af tilsagn er udløbet, og som hverken efterlever de

oplistede kriterier eller har udsigt til at gøre det inden for rimelig tid, placeres på

sortlisten. Regeringens overordnede hensyn er dog under alle omstændigheder at

processen bedst muligt sikrer tredjelandenes efterlevelse af kriterierne i praksis og

sikrer bedst mulige incitamenter hertil.

Regeringen støtter desuden yderligere styrkelser af

EU’s

sortliste, bl.a. ved at ud-

mønte nye kriterier for at undgå sortlistning samt en udvidelse af sortlistens geo-

grafiske anvendelsesområde.

Derudover er det vigtigt for regeringen at fortsætte arbejdet med at styrke stan-

darderne og bekæmpelsen af skatteundgåelse internt i EU, således at EU-landene

kan gå forrest som et godt eksempel.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev 1. december 2017 forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsmandat forud for ECOFIN 5. december 2017. Folketingets Europaudvalg er

blevet orienteret forud for ECOFIN’s løbende opdateringer af sortlisten og ob-

servationslisten 13. marts 2018, 25. maj 2018, 2. oktober 2018, 6. november 2018

og 4. december 2018.

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 23. november

2017 og fortrolige orienteringer oversendt til Folketingets Europaudvalg 12. marts

2018, 17. maj 2018, 27. september 2018, 1. november 2018 og 29. november

2018.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Bilag 1. Aktuelle kriterier for sortlisten

Kriterierne for, hvorvidt tredjelande optræder på sortlisten, vedrører



Skattegennemsigtighed, dvs. at landet skal efterleve internationale standarder

for informationsudveksling.

- Kriterium 1.1. pålægger et land at implementere automatisk informations-

udveksling om finansielle konti efter de internationale standarder

Kriterium 1.2. pålægger et land at blive medlem af OECD’s Globale Fo-

rum for Transparens og Informationsudveksling på skatteområdet og op-

nå en tilfredsstillende vurdering fra de øvrige medlemmer

- Kriterium 1.3. pålægger et land at

underskrive

og ratificere OECD’s multila-

terale konventioner om fælles administrativ assistance (MCMAA)



Fair beskatning, dvs. at landet ikke må have foranstaltninger, der er skadelige i

henhold til EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, eller facilitere aggres-

siv skatteplanlægning.

- Kriterium 2.1. pålægger et land at afvikle diskriminerende skattestandarder

på selskabsskatteområdet

- Kriterium 2.2. pålægger et land at afvikle offshore strukturer, som tiltræk-

ker profit uden reel økonomisk aktivitet.



Implementering af BEPS-minimumsstandarder, dvs. at landet skal opfylde de

minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er enighed om i OECD

og G20.

- Kriterium 3.1. pålægger et land at implementere OECD BEPS-

minimumsstandarder.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Bilag 2. Sortlisten

Tabel 1

Liste over ikke-samarbejdsvillige tredjelande og jurisdiktioner

Oprindelig sortliste

vedtaget på ECOFIN 5. december 2017

Aktuel sortliste

–

forud for opdatering på ECOFIN

12. marts

Amerikansk Samoa

Bahrain

Barbados

Grenada

Guam

Sydkorea

Macao

Marshall Øerne

Mongoliet

Amerikansk Samoa

Amerikanske Jomfruøer

Guam

Samoa

Trinidad og Tobago

Namibia

Palau

Panama

Saint Lucia

Samoa

Trinidad og Tobago

Tunesien

Forenede Arabiske Emirater

Anm.: Lande markeret med

gråt

er fjernet fra sortlisten siden december 2017 og placeret på observationslisten.

Lande markeret med

blåt

er blandt de otte orkanramtelande, hvis tilsagn Adfærdskodeksgruppen først tog

stilling til i foråret 2018.

Kilde:

EU’s Adfærdskodeksgruppe og Kommissionen

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Bilag 3.

Observationslisten over lande, der har forpligtet sig til at efterleve EU’s

kriterier

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Tabel 2

Observationsliste over lande, som har forpligtet sig til at efterleve EU’s kriterier, jf. anneks 2

Oprindelig observationsliste

vedtaget på ECOFIN 5. december 2017

Aktuel observationsliste

–

forud for opdatering på

ECOFIN 12. marts

Albanien

Andorra

Armenien

Aruba

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Caymanøerne

Cook øerne

Curaçao

Fiji

Færøerne

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Isle of Man

Jamaica

Jersey

Jordan

Kap Verde

Labuan

Liechtenstein

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Marokko

Mauritius

Montenegro

Nauru

Niue

Ny Caledonien

Oman

Peru

Qatar

Saint Vincent og Grenadinerne

San Marino

Schweiz

Serbien

Seychellerne

Swaziland

Taiwan

Thailand

Tyrkiet

Uruguay

Vanuatu

Vietnam

Albanien**

Anguilla

Antigua og Barbuda

Armenien*

Aruba

Bahamas

Bahrain

Barbados

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina**

Botswana*

Britiske Jomfruøer

Caymanøerne

Cook øerne

Curaçao

Dominica

Forenede Arabiske Emirater

Fiji*

Færøerne

Grenada

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Isle of Man

Jamaica**

Jersey

Jordan*

Kap Verde*

Labuan

Macao

Makedonien**

Malaysia

Maldiverne*

Marokko*

Marshall Øerne

Mauritius

Mongoliet**

Montenegro**

Namibia*

Nauru

Niue

Ny Caledonien

Oman

Palau

Panama

Qatar

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Anm.: Lande markeret med

gråt

er placeret på observationslisten (flyttet fra sortlisten).

Lande markeret med

blåt

er blandt de otte orkanramtelande, hvis tilsagn Adfærdskodeksgruppen først tog

stilling til i foråret 2018. Lande markeret med

grønt

er fjernet fra observationslisten.

Lande markeret med * skal efterleve udvalgte tilsagn inden udgangen af 2018.

Lande markeret med ** skal efterleve samtlige tilsagn inden udgangen af 2019.

Kilde:

EU’s Adfærdskodeksgruppe og Kommissionen

Bilag 4: Status på tilsagn fra lande på observationslisten pr. 4. december 2018

Tabel 3

Kriterier, som lande på observationslisten har givet tilsagn om at efterleve

Skattegennemsigtighed

Kriterium

1.1

Kriterium

1.2

Kriterium

1.3

Fair beskatning

Kriterium

2.1

✓

✓*

✓

Kriterium

2.2

BEPS

Kriterium

3.1

Albanien**

Andorra

Anguilla

Antigua og Barbuda

Armenien*

Aruba

Bahamas

Bahrain

Barbados

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina**

Botswana*

Britiske Jomfruøer

Caymanøerne

Cook øerne

Curaçao

Dominica

Forenede Arabiske Emirater

Fiji*

Færøerne

Grenada

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Isle of Man

Jamaica**

Jersey

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Jordan*

Kap Verde*

Labuan

Liechtenstein

Macao

Makedonien**

Malaysia

Maldiverne*

Marokko*

Marshall Øerne

Mauritius

✓

✓*

✓

✓*

Skattegennemsigtighed

Kriterium

1.1

Kriterium

1.2

✓*

Kriterium

1.3

Fair beskatning

Kriterium

2.1

Kriterium

2.2

BEPS

Kriterium

3.1

Mongoliet**

Montenegro**

Namibia*

Nauru

Niue

Ny Caledonien*

Oman

Palau

Panama

Peru

Qatar

Saint Lucia

Saint Kitts og Nevis

Saint Vincent og Grenadinerne

San Marino

Schweiz

Serbien**

Seychellerne

Sydkorea

Swaziland**

Taiwan*

Thailand*

Tunesien

Turks- og Caicosøerne

Tyrkiet*

Uruguay

Vanuatu

Vietnam*

✓

✓*

Anm.: Kriterier markeret med

✓

er opfyldt.

Kriterier markeret med * skal efterleves inden udgangen af 2019.

Lande markeret med

grønt

er fjernet fra observationslisten.

Lande markeret med * skal efterleve udvalgte tilsagn inden udgangen af 2018.

Lande markeret med ** skal efterleve samtlige tilsagn inden udgangen af 2019.

Kilde:

EU’s Adfærdskodeksgruppe og Kommissionen

✓

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Dagsordenspunkt 7:

Forslag til direktiv om markeder for misligholdte lån

(NPL)

KOM(2018) 135

1. Resume

Kommissionen fremsatte 14. marts 2018 et forslag til direktiv om udvikling af markeder for mislig-

holdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Initiati-

vet følger af en handlingsplan vedr. NPL vedtaget på ECOFIN 11. juli 2017 mhp. at håndtere

den allerede eksisterende beholdning af NPL hos kreditinstitutter samt forhindre fremtidig væsentlig

opbygning af NPL på kreditinstitutternes balancer, som begrænser kreditinstitutters mulighed for

udlån til virksomheder og borgere.

Forslaget har to dele: Første del skal fremme udviklingen af sekundære markeder for misligholdte

lån, hvor kreditinstitutter kan sælge NPL til tredjeparter, såkaldte kreditkøbere, og hvor fx kre-

ditkøbere kan overlade serviceringen (administration mv.) af gælden til såkaldte kreditservicevirk-

somheder. Anden del introducerer et udenretligt værktøj (AECE), som skal lette primært kreditin-

stitutternes adgang til at realisere sikkerheder bag udstedte lån, som misligholdes. Begge dele skal

gøre det nemmere at nedbringe omfanget af NPL i kreditinstitutterne og frigøre udlånskapacitet til

sunde udlån.

Forslaget har siden fremsættelsen været forhandlet i Rådet. Det rumænske formandskab har frem-

lagt et kompromisforslag, der alene indeholder ændringer fsva. delen om sekundære markeder for

NPL. Der er ikke modtaget et kompromisforslag fsva. delen om et udenretligt værktøj til realisering

af sikkerhed. Denne del af forslaget behandles derfor ikke videre i dette notat. Denne del af forslaget

vil blive forelagt, når og hvis der senere vil kunne opnås enighed herom i Rådet.

Sagen er ikke på dagsordenen for det kommende ECOFIN, og formandskabet har ikke udsendt

information om den videre proces for enighed i Rådet. Det er forventningen, at der under alle om-

stændigheder vil blive lagt op til fortsatte forhandlinger om delen om et udenretligt værktøj til realise-

ring af sikkerhed.

Regeringen støtter en ambitiøs indsats for nedbringelse af omfanget af NPL og for forebyggelse af

fremtidige ophobninger af NPL, herunder i forlængelse af ECOFIN-handlingsplanen. Regeringen

støtter kompromisforslaget fsva. sekundære markeder for NPL.

2. Baggrund

Misligholdte lån (’non-performing loans’, NPL) har længe været en

udfordring i

EU, idet kreditinstitutterne i nogle EU-lande har en stor andel af lån, som er mis-

ligholdte. NPL er lån, hvor låntager ikke i tilstrækkeligt omfang betaler forfaldne

renter og afdrag til kreditinstituttet, eller hvor låntager ikke i tilstrækkelig grad kan

forventes at honorere den indgåede aftale med kreditinstituttet.

Håndtering af kreditinstitutters NPL vil ifølge Kommissionen være med til at redu-

cere risiciene i det finansielle system yderligere og gøre det muligt for kreditinstitutter

at fokusere på nye udlån til virksomheder og husholdninger.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Store beholdninger af NPL kan hovedsageligt indvirke negativt på et kreditinstitut på

to måder. For det første genererer NPL færre indtægter for et kreditinstitut end ikke-

NPL, hvilket reducerer instituttets rentabilitet og kan medføre tab, der skal modreg-

nes i og dermed reducerer instituttets kapitalgrundlag. For det andet lægger NPL i

højere grad beslag på et kreditinstituts ressourcer, herunder medarbejderressourcer.

Rådet (ECOFIN) vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for behandling af NPL.

Handlingsplanen indeholder en samlet tilgang, der fokuserer på en kombination af

politiske tiltag på fire områder: banktilsyn og -regulering, reform af rammerne for

rekonstruktion, insolvens og gældsinddrivelse/realisering af sikkerhed, udvikling af

sekundære markeder for NPL samt restrukturering af kreditinstitutter. Som opfølg-

ning herpå fremsatte Kommissionen 14. marts 2018 en samlet pakke med konkrete

forslag vedrørende NPL. Nærværende forslag vedr. sekundære markeder for NPL

og realisering af sikkerhed er en del af denne NPL-pakke.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), der tillægger Europa-Parlamentet og Rådet beføjelser til

at tilnærme love og bestemmelser hen imod det indre marked. Forslaget behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer beslutning med

kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er dels at håndtere den allerede eksisterende beholdning af

NPL i kreditinstitutter, dels forhindre, at der fremover opbygges overdrevne mæng-

der af nye NPL på kreditinstitutters balancer. Det skal styrke den finansielle stabilitet

på tværs af EU og samtidig øge adgangen til finansiering for virksomheder.

Forslaget har til hensigt at udvikle sekundære markeder for NPL i EU, dvs. markeder

hvor fx et kreditinstitut kan sælge et misligholdt lån, som instituttet tidligere har ydet

og nu har på sin balance, til en tredjepart. Derved fragår lånet kreditinstituttets balan-

ce og købes af en tredjepart, såkaldte kreditkøbere, som bedre er i stand til at afvikle

NPL på en måde, så den realiserede værdi af det misligholdte lån maksimeres.

Kommissionen påpeger, at en stor udfordring på de nuværende markeder kan til-

skrives manglende eller uigennemsigtig information om låneporteføljer, hvilket kan

udgøre en barriere for salg af NPL. Det indebærer dels at prisfastsættelsen af NPL-

porteføljer ikke er velfungerende, og dels at kun få store aktører i praksis er i stand til

at agere på markederne for NPL, herunder som kreditkøbere.

Et andet forhold, der begrænser sekundære markeder for NPL, er kreditkøbernes

udfordringer med at servicere de købte lån. Forslaget skal derfor også understøtte et

marked for kreditservicering, hvor specialiserede virksomheder kan udføre service-

ringen af NPL, herunder for kreditkøbere.

Det rumænske formandskab har fremlagt et kompromisforslag fsva. delen om se-

kundære markeder for NPL.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Anvendelsesområde

Kommissionens forslag sigter på at udvikle sekundære markeder for lån for primært

to slags aktører. Den første type aktør kaldes ”kreditkøber”; denne aktør køber som

led i sin virksomhed kreditaftaler (lån mv.) fra det kreditinstitut, som oprindeligt har

ydet lånet til låntager (en kreditkøber kan fx være et andet kreditinstitut), og overta-

ger dermed lånet og bliver ny kreditor for låntager. Den anden type aktør kaldes

”kreditservicevirksomhed”; denne overtager ikke lån,

men servicerer lån på vegne af

en kreditor (fx en kreditkøber) ved bl.a. at overvåge overholdelse af aftaler, forvalte

lån, behandle klager fra låntageren m.m. Disse typer aktører kan således specialisere

sig i at håndtere eller realisere fx NPL. Forslaget regulerer kreditkøbere og kreditser-

vicevirksomheder som køber hhv. servicerer lån ydet af et kreditinstitut, uanset typen

af låntager og uanset lånetyper og evt. sikkerhed.

Kompromisforslaget indsnævrer anvendelsesområdet ift. Kommissionens forslag,

således at kun NPL bliver omfattet af direktivet og kravene heri, mens ikke-

misligholdte lån ikke omfattes. Dette udelukker dog ikke, at kreditkøbere eller kredit-

serviceringsvirksomheder kan hhv. købe eller servicere ikke-misligholdte lån, ligesom

det præciseres, at EU-landene har lov til at indføre supplerende national regulering

for de dele af de sekundære markeder, direktivet ikke finder anvendelse for.

Regulering af kreditkøbere

Direktivet indeholder specifikke regler til ensretning af betingelser og information

om køb af kreditaftaler, for herigennem at udvikle sekundære markeder for handel

med lån på tværs af EU-landene. Et kreditinstitut som sælger lån skal give kreditkø-

bere al nødvendig information om lånet/lånene forud for et salg, og instituttets til-

synsmyndighed skal informeres om salget. Kreditkøberen skal ligeledes informere sin

tilsynsmyndighed, såfremt lånet videresælges til en anden kreditkøber samt informa-

tion om de videresolgte lån

–

dette skal ske hvert kvartal.

Ifølge forslaget skal den europæiske banktilsynsmyndighed (European Banking Aut-

hority, EBA) udarbejde skabeloner for den information, som kreditinstitutterne skal

oplyse kreditkøbere. Det skal gøre det nemmere at screene de sekundære lånemarke-

der for egnede låneporteføljer og samtidigt give kreditkøbere mere detaljeret infor-

mation. Skabelonerne skal endvidere

lette såkaldte ”due

diligence”-processer for

både kreditinstitutter og kreditkøbere.

Direktivet stiller krav om, at kreditkøbere fra uden for EU kun må agere på de se-

kundære markeder ved oprettelse af en repræsentant i et EU-land, hvormed denne

vil være underlagt de foreslåede regler.

Kompromisforslaget fastholder fsva. reguleringen af kreditkøbere generelt Kommis-

sionens forslag. I kompromisforslaget gøres det obligatorisk for en kreditkøber at

servicere et lån gennem en kreditservicevirksomhed eller en anden finansiel aktør der

Due Diligence er en købers undersøgelse af en virksomhed eller et aktiv inden underskrivelsen af en kontrakt med eller

om den pågældende virksomhed.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

er underlagt tilsyn (fx et kreditinstitut) og opfylder tilsvarende krav som en kreditser-

vicevirksomhed, jf. nedenfor.

Regulering af kreditservicevirksomheder

Direktivforslaget indebærer, at kompetente nationale myndigheder skal udstede tilla-

delse til at drive kreditservicevirksomhed.

Kravene for at opfylde betingelserne for en tilladelse forskriver, at ansøgeren (ledel-

sen og personer med kvalificerede ejerandele i kreditservicevirksomheden

) skal

besidde et godt omdømme, opfylde fit-and-proper krav

, kan bevise tilstrækkelig

viden og erfaring til at varetage kreditservicevirksomhed

, har en ren straffeattest i

relation til økonomisk kriminalitet, ikke er under nogen form for insolvens- eller

konkursprocedure samt har etableret tilstrækkelige intern organisation og politikker.

De nationale myndigheder har mulighed for at trække en tilladelse tilbage, hvis en

kreditservicevirksomhed ikke overholder bestemte krav eller ikke bruger tilladelsen

f.eks. inden for 12 måneder efter dens meddelelse eller ikke udfører kreditserviceak-

tiviteter i mere end 6 måneder. Der skal endvidere oprettes et nationalt offentligt

res jævnligt og skal medvirke til at give et overblik over de virksomheder, der har

tilladelse iht. disse regler.

De nationale myndigheder skal føre tilsyn med virksomheder, der har den nævnte

tilladelse samt med de tredjeparter, som en kreditservicevirksomhed måtte outsource

opgaver til. Myndigheder vil have pligt til at oplyse andre EU-lande (værtslande), hvis

en kreditservicevirksomhed med tilladelse fra det pågældende EU-land agter at udfø-

re services i et andet EU-land. De relevante myndigheder i både hjem- og værtsland

vil skulle udveksle oplysninger og samarbejde om tilsyn med virksomhederne.

Tredjelandes kreditservicevirksomheder kan agere i EU, hvis de godkendes af en

hjemlandsmyndighed og opfylder de generelle krav herfor. Kreditkøbere fra tredje-

lande, som ønsker at agere i EU, skal have repræsentation i EU eller anvende en

kreditservicevirksomhed med tilladelse til at agere i EU.

Disse krav i Kommissionens forslag er generelt fastholdt i kompromisforslaget. I

kompromisforslaget stilles der sammenlignet med Kommissionens forslag flere krav

til kreditservicevirksomheder om behandling af låntager og arkivering af oplysninger

samt mulighed for domstolsprøvelse, hvis f.eks. en anmodning om tilladelse til at

drive kreditserviceringsvirksomhed afvises af tilsynsmyndigheden.

Hvis et kreditinstitut køber låneaftaler af et andet kreditinstitut, så er det ikke omfattet af reguleringen af kreditservice-

virksomhed. Kreditinstituttet kan således selv servicere låneaftaler, som det har købt af et andet kreditinstitut.

10 pct. eller mere af enten værdien af virksomheden eller af stemmeretten i virksomheden.

Egnetheds- og hæderlighedskrav.

F.eks. tidligere erfaring fra inkassovirksomhed eller bankforretning, uddannelsesmæssig baggrund, mv.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke vedtaget sin holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at formålet med forslaget er at adressere nogle af de barrie-

rer, som udgør en hindring for, at kreditinstitutter frit kan handle med kreditaftaler.

Det er Kommissionens opfattelse, at de sekundære markeder for NPL er hindret af

forskellige regler og procedurer, som står i vejen for aktørernes fulde udnyttelse af

det indre marked.

Kommissionen gør det samme gældende for kreditservicevirksomhed, som er hin-

dret af forskellige regler og krav om forskellige tilladelser, der kræves af forskellige

EU-lande. De store forskelle mellem de reguleringsmæssige standarder bidrager iføl-

ge Kommissionen til markedsopsplitning og står i vejen for den frie bevægelighed af

kapital i det indre marked.

Derudover anfører Kommissionen, at reglerne for realisering af sikrede lån også er

forskellige fra land til land i EU. Det anføres endvidere af Kommissionen, at udsig-

ten til at skulle igennem andre procedurer, end hvad der er gældende procedurer i

hjemlandet, samt de omkostninger der er forbundet med dette, afskrækker aktører

fra at agere på tværs af Unionen.

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget for en beskrivelse af gældende

dansk ret på forslagets område. En vedtagelse af direktivforslaget forventes umid-

delbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke uden

tilladelse må sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt

forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Desuden kan porteføljer af udlån

kun overdrages mellem finansielle virksomheder efter konkret vurdering foretaget af

Erhvervsministeren eller Finanstilsynet, hvor kompetencen er delegeret. Det forven-

tes derfor, at forslaget medfører behov for at ændre i lov om finansiel virksom-

hed, navnlig ift. nye regler om NPL og tilsyn med kreditkøbere som forventes at

skulle underlægges krav til deres ageren i form af bl.a. regler om god skik og be-

skyttelse af debitorerne.

Forslaget kan herudover få betydning for de gældende regler om inkassovirksomhed,

idet kreditservicevirksomhed også kan omfatte inkassovirksomhed. Det er på nuvæ-

rende tidspunkt uklart, hvilke typer af inkassovirksomhed der vil være omfattet af

direktivet, da begrebet kreditservicevirksomhed er relativt ukendt i Danmark.

Forslaget må i givet fald forventes at medføre behov for ændring af inkassoloven,

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

herunder hvis kreditservicevirksomheder i medfør af direktivet skal undtages fra

inkassolovens regler om autorisation til at udøve inkassovirksomhed, for derigen-

nem at undgå dobbelttilladelseskrav.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have statsfinansielle konsekvenser, herunder idet der

skal oprettes et nationalt offentligt register over kreditservicevirksomheder.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart at kunne have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det medvirker til at skabe et velfungerende sekundært

marked for NPL. Det kan nedbringe omfanget af NPL og frigive både kapital og

ressourcer hos kreditinstitutterne. Det bemærkes dog, Danmark ikke har udfor-

dringer med store mængder NPL.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget pålægger kreditkøbere og kreditserviceringsvirksomheder en række ad-

ministrative byrder som følge af kravene i reguleringen, som imidlertid skal sam-

menholdes med de erhvervsøkonomiske gevinster, der forventes at være for disse

virksomheder ved at kunne deltage i velfungerende sekundære markeder for NPL.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor. Der henvises til grund- og nærhedsnotat af 17. maj 2018 for en gennem-

gang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag fsva. sekundære markeder for NPL har mødt en vis skepsis

blandt EU-landene, idet forslaget ansås for at kunne forstyrre allerede igangsatte

initiativer for at nedbringe ophobede mængder af NPL og potentielt være en hin-

dring for velfungerende nationale inddrivelsesregimer. Kompromisforslaget støttes

generelt af EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en ambitiøs indsats for nedbringelse af omfanget af NPL og

for forebyggelse af fremtidige ophobninger af NPL, herunder i forlængelse af

ECOFIN-handlingsplanen.

Regeringen støtter formandskabets kompromisforslag fsva. sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL). Reglerne vil kunne understøtte sekundære markeder

for NPL. En større gennemsigtighed med disse markeder forventes at medføre

mere retvisende prissætninger på NPL samt har potentiale til at hæve sikkerheden

i markedet, da kreditkøbere i højere grad vil blive fuldt informeret om risici relate-

ret til NPL-porteføljer.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Regeringen arbejder for, at reglerne om sekundære markeder bliver proportionale

og ikke pålægger unødvendige administrative byrder for kreditinstitutterne, her-

under fsva. kravene til den information, som institutterne skal oplyse vedr. NPL.

Kompromisforslaget imødekommer dette hensyn, særligt fordi det indsnævrer

anvendelsesområdet ift. Kommissionens forslag til kun at omfatte NPL.

Regeringen er åben for at se på en tilladelsesordning for kreditservicevirksomhe-

der, som kan skabe mere konkurrence på tværs af de europæiske markeder. Rege-

ringen vil arbejde for, at en sådan tilladelse ikke forringer tilsynet med de omfatte-

de virksomheder eller giver unødvendige administrative byrder for virksomheder-

ne. Regeringen vil samtidig arbejde på at få skabt klarhed over direktivforslagets

anvendelsesområde, idet kreditservicevirksomhed, som defineret i direktivet, ikke

er kendt i Danmark. Kompromisforslaget imødekommer dette hensyn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Samlenotat om

handlingsplan for NPL er forelagt Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 11.

juli 2017. Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg 17. maj 2018.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Dagsordenspunkt 8:

KOM(2018) 331

1. Resume

Forslag til fremme af SMV-vækstmarkeder

Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat forslag om ændring af markedsmisbrugsforordningen

og prospektforordningen for at lette de administrative byrder for virksomheder, hvis værdipapirer

er optaget til handel på såkaldte SMV-vækstmarkeder, der er særlige handelspladser målrettet

udstedelser af værdipapirer fra små og mellemstore (SMV) virksomheder. De administrative

byrdelettelser skal styrke disse virksomheders adgang til kapitalmarkederne for både aktier og

obligationer uden at kompromittere et højt niveau af markedsintegritet og investorbeskyttelse.

Kommissionens forslag, som det foreliggende kompromis overordnet i høj grad fastholder, indfører

for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, bl.a. lempe-

ligere regler ifm. private salg af obligationer til institutionelle investorer, præciserer mulighederne

for brug af såkaldte likviditetsaftaler, der skal øge likviditeten i handlede værdipapirer, indfører

længere frister for virksomhedernes offentliggørelse af hhv. intern viden og ledende medarbejderes

transaktioner, indfører lempeligere regler for udarbejdelse af såkaldte insiderlister samt indfører

lempeligere krav til det prospekt, der skal udarbejdes, når virksomheder, der er optaget til handel

på SMV-vækstmarkeder, ønsker at blive optaget handel på regulerede markeder (fx børser o.l.).

Regeringen støtter generelt Rådets kompromis, som vurderes at lette byrderne for virksomheder

der anvender SMV-vækstmarkederne og styrke deres adgang til kapitalmarkederne, uden at det

sker på bekostning af markedsintegriteten og investorbeskyttelsen. Ændringerne i kompromisfor-

slaget sikrer ift. Kommissionens forslag øget adgang til byrdelettelserne og indeholder målrettede og

velbegrundede justeringer for et effektivt regime, hvilket regeringen ligeledes støtter. Regeringen

kan således støtte kompromiset, som Rådet er enig om på teknisk niveau.

2. Baggrund

Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat forslag til ændring af Markedsmisbrugs-

forordningen (forordning 596/2014/EU) og Prospektforordningen (forordning

1129/2017/EU). Forslaget indgår i Kommissionens handlingsplan for Kapital-

markedsunionen, særligt formålet om at styrke adgangen til finansiering via kapi-

talmarkederne i EU og lette adgangen til finansiering for SMV’er.

Markedsmisbrugsforordningen foreskriver bl.a. generelle regler om insiderhandel,

uretmæssig videregivelse af intern viden og markedsmanipulation. Prospektfor-

ordningen fastsætter harmoniserede principper og regler om det prospekt med

værdipapirudsteders informations-/salgsmateriale, der generelt skal udarbejdes,

godkendes og offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller

optages til handel på handelspladser for værdipapirer.

Med MIFID II-direktivet (Direktiv om markeder for finansielle instrumenter)

vedtaget i 2014 introduceredes SMV-vækstmarkeder som en ny type handelsplads

hvor der kan købes og sælges værdipapirer, hvor mindst 50 pct. af udstederne skal

være SMV’er,

og hvor kravene til udstederne er lempeligere end for udstedere på

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

andre handelspladser for værdipapirer såsom traditionelle børser. Der er ikke ak-

tuelt nogen SMV-vækstmarkeder i Danmark.

Kommissionen vurderer, at europæiske kapitalmarkeder for SMV’er

har særlige

udfordringer med at tiltrække nye udstedere, bl.a. pga. høje omkostninger til regel-

efterlevelse for udstederne samt utilstrækkelig likviditet i papirerne. Ifølge Kom-

missionen har markedsmisbrugsforordningen, som trådte i kraft i juli 2016, med-

ført øgede

administrative byrder for SMV’er,

da størstedelen af bestemmelserne i

forordningen gælder for alle udstedere uanset størrelse eller handelsplads.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag skal behandles og vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure,

hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fjerne unødige administrative byrder for virksomhe-

der, hvis værdipapirer er optaget til handel på et SMV-vækstmarked med henblik

på at lette

SMV’ers

adgang til kapitalmarkederne både fsva. udstedelser af aktier

og obligationer, uden at kompromittere et højt niveau af markedsintegritet og

investorbeskyttelse. Forslaget er afgrænset til at vedrøre SMV-vækstmarkeder og

selskaber optaget til handel herpå. Forslaget søger at lette disse virksomheders

adgang til finansiering på kapitalmarkeder ved, at der for virksomheder, der har

værdipapirer optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, indføres lempelser i visse

krav i markedsmisbrugsforordningen samt prospektforordningen.

Kommissionen foreslår følgende ændringer for virksomheder med værdipapirer

optaget til handel på SMV-vækstmarkeder, som der redegøres uddybende for ef-

terfølgende.

Fritagelse fra kravene i markedssonderingsregimet for private obligations-

placeringer hos institutionelle investorer mv.

Mulighed for likviditetsaftaler

Lempeligere regler for udsættelse af offentliggørelse af intern viden

Lempeligere regler for insiderlister

Lempeligere regler for rapportering af ledende medarbejderes transaktioner

Mulighed for brug af et lempeligere såkaldt Transfer Prospekt

A. Foreslåede ændringer til markedsmisbrugsforordningen

1) Fritagelse fra kravene i markedssonderingsregimet for private obligationsplaceringer hos

institutionelle investorer mv.

Der gælder generelt et forbud mod at videregive virksomhedsintern viden, som

kan have betydning for kursen på virksomhedens værdipapirer (aktier, obligatio-

ner mv.). Dog er der for udstedere indført en mulighed for kommunikation af

intern viden ved såkaldte markedssonderinger, under overholdelse af en række

relativt omfattende dokumentationskrav. Ved markedssondering forstås kommu-

nikation af oplysninger, inkl. virksomhedsintern viden, mellem en virksomhed og

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

potentielle investorer, fx forud for nye udstedelser af værdipapirer, mhp. at sonde-

re potentielle investorers interesse heri.

Dokumentationskravene ifm. videregivelse af intern viden gælder ved markeds-

sondering også ift. såkaldt private placeringer, i de tilfælde hvor udstederen i for-

vejen har udstedt værdipapirer som handles offentligt på fx en børs, fordi den

private placering kan have betydning for værdien af de offentligt handlede værdi-

papirer. Private placeringer er, når værdipapirer sælges direkte til udvalgte (typisk

institutionelle) investorer fremfor gennem åbne, offentlige udbud på fx en børs,

hvor alle investorer kan byde på værdipapirerne.

Kommissionen vurderer, at dokumentationskravene udgør en uforholdsmæssig

barriere for særligt mindre virksomheders private placering af obligationer. Kom-

missionen vurderer generelt, at privat placering af obligationer er underudviklet i

EU og bør fremmes.

Kommissionens forslag indebærer, at private placeringer af obligationer, hvor

udstederen allerede har værdipapirer optaget til handel på et SMV-vækstmarked

helt undtages fra dokumentationskravene ifm. markedssondering. Der stilles sam-

tidigt krav om at sikre, at de institutionelle investorer er bekendt med de retlige

konsekvenser, som følger med adgang til intern viden, herunder at de ikke gene-

relt må handle eller agere på den interne viden, der er modtaget som led i mar-

kedssonderingen, i anden sammenhæng.

Kompromisforslaget indeholder en mere generel undtagelse af private placeringer

af obligationer fra markedssonderingsregimet. Således vil undtagelsen gælde for

alle virksomheder, der i forvejen har udstedt værdipapirer som handles offentligt

på fx en børs, og ikke kun på SMV-vækstmarkeder.

2) Mulighed for likviditetsaftaler for udstedere på SMV-vækstmarkeder

Kommissionen foreslår, at udstedere, der har værdipapirer optaget til handel på et

SMV-vækstmarked, skal sikres mulighed for at indgå likviditetsaftaler med det

formål at øge likviditeten i udstederens aktier på SMV-vækstmarkedet. Med likvi-

ditetsaftaler forpligtes en tredjepart mod betaling til at opretholde en given likvidi-

tet i aktien, fx ved at annoncere både købs- og salgspriser for aktierne, som tred-

jeparten forpligter sig til at handle til. Muligheden skal gælde parallelt med eksiste-

rende national praksis og udbrede muligheden på tværs af alle SMV-

vækstmarkeder. Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) skal i en

teknisk standard udvikle en standard-likviditetskontrakt som skal anvendes.

Kommissionen foreslår, at likviditetsstilleren skal være en finansiel virksomhed

autoriseret efter reglerne i MiFID II (fx et kreditinstitut eller et investeringssel-

skab) og medlem af det SMV-vækstmarked, hvor udstederens værdipapirer er

optaget til handel, og at operatøren af SMV-vækstmarkedet skal informeres om

betingelserne i kontrakten.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Kommissionen vurderer, at likviditetskontrakter kan øge likviditeten og reducere

prisudsvingene i SMV-aktier og hermed øge interessen for SMV-vækstmarkeder

for både udstedere og investorer. Samlet set vil det forbedre de pågældende virk-

somheders adgang til kapital.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag, og præciserer, at eksiste-

rende nationale praksisser for likviditetskontrakter skal kunne opretholdes.

3) Lempeligere regler for udsættelse af virksomhedernes offentliggørelse af intern viden

Udstedere af værdipapirer skal i udgangspunktet informere offentligheden hurtigst

muligt fsva. virksomhedsintern viden, der kan have betydelig effekt på værdien af

de udstedte værdipapirer. Under visse betingelser kan udstederen dog udsætte

offentliggørelsen af intern viden. I disse tilfælde skal udstederen informere den

kompetente myndighed (i Danmark Finanstilsynet) om udsættelsen samt om bag-

grunden herfor.

Kommissionen foreslår, at virksomheder, der har udstedt værdipapirer til handel

på SMV-vækstmarkeder, i disse situationer fortsat vil skulle underrette den kom-

petente myndighed, men at de som noget nyt kun vil være forpligtet til at informe-

re om baggrunden herfor på myndighedens anmodning. Derudover fritages disse

udstedere for forpligtelsen til løbende at føre en opdateret liste med detaljeret

information om baggrunden for tidligere udsættelser af offentliggørelse af infor-

mation. Formålet hermed er at lette de administrative byrder for virksomheder der

har udstedt værdipapirer til handel på SMV-vækstmarkeder.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

4) Lempeligere regler for virksomhedernes insiderlister

Udstedere af værdipapirer skal generelt løbende føre og opdatere en såkaldt insi-

der-liste over personer med adgang til virksomhedsintern viden. Udstedere hvis

værdipapirer er optaget til handel på et SMV-vækstmarked er i dag fritaget for

kravet om en løbende opdateret insiderliste, men skal kunne udlevere en sådan

liste til den kompetente myndighed på dennes forespørgsel. Derudover skal ud-

stederen tage alle rimelige skridt for at sikre, at enhver person med adgang til in-

tern viden anerkender de juridiske og lovgivningsmæssige pligter, der følger heraf.

Kommissionen foreslår, at udstedere hvis værdipapirer er optaget til handel på et

SMV-vækstmarked blot skal kunne udlevere en liste over såkaldte permanente

insidere, der skal inkludere personer der regelmæssigt har adgang til virksomheds-

intern viden, men ikke personer der kun på uregelmæssig basis har adgang til in-

tern viden.

Kompromisforslaget går væk fra Kommissionens forslag om, at det kun skal være

permanente insidere der skal stå på listen. Den nuværende tilgang fastholdes gene-

relt, hvor alle med adgang til intern viden skal på listen.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

5) Lempeligere regler for virksomhedernes rapportering af ledende medarbejderes transaktioner

Personer med ledelsesansvar i en virksomhed, der har udstedt værdipapirer, samt

personer, der er nært knyttet til disse, skal underrette virksomheden om alle trans-

aktioner udført for egen regning, der involverer virksomhedens værdipapirer.

Hensynet er at forebygge risikoen for markedsmisbrug. Denne underretning skal

ske senest tre arbejdsdage efter transaktionen. Virksomheden skal offentliggøre

denne information senest tre arbejdsdage efter transaktionen. Denne tidsfrist kan

være svær for virksomhederne at overholde hvis den modtager underretningen

sent.

Kommissionen foreslår, at personer med ledelsesansvar i en virksomhed, der har

udstedt værdipapirer på et SMV-vækstmarked, samt personer, der er nært knyttet

til disse, fortsat skal underrette virksomheden, men nu også skal underrette den

kompetente myndighed, inden for tre arbejdsdage. Virksomheden vil få to ekstra

arbejdsdage fra modtagelsen af underretningen til at offentliggøre informationen.

Kompromisforslaget udbreder udvidelsen af fristerne til at gælde alle udstedere af

værdipapirer, og ikke kun udstedere på SMV-vækstmarkeder, for at imødegå kritik

om urealistiske frister.

B. Foreslåede ændringer til prospektforordningen

6) Mulighed for brug af et lempeligere såkaldt Transfer Prospekt

Udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et SMV-vækstmarked i en

vis periode, er i dag forpligtede til at udarbejde et fuldt prospekt, hvis de ønsker at

blive optaget til handel på et reguleret marked (som er den type handelsplads for

værdipapirer med de største regulatoriske krav og hvor der tilsvarende er størst

kapital og likviditet). Nasdaq København, tidl. Københavns Fondsbørs, er Dan-

marks eneste regulerede marked. Ved optagelse til handel på et SMV-vækstmarked

kan udstedere typisk nøjes med at udarbejde et mindre omfattende prospekt.

Kommissionen foreslår at give mulighed for et såkaldt transfer prospekt med

lempeligere informationskrav for selskaber, der har været optaget til handel på et

SMV-vækstmarked i mindst tre år, og som ønsker sine eksisterende eller nye vær-

dipapirer optaget til handel på et reguleret marked. Et sådant transferprospekt vil

gøre det administrativt mindre byrdefuldt for virksomheder, der har udstedt vær-

dipapirer til handel på SMV-vækstmarkeder, at få adgang til regulerede markeder.

Kompromisforslaget indfører en række præciseringer til Kommissionens forslag.

Transfer prospekter vil alene kunne benyttes for aktier af en type som udstederen

tidligere har udstedt offentligt og har haft optaget til handel på et SMV-

vækstmarked. Kravet er strammet for at sikre investorbeskyttelsen, idet der ellers

ville være meget begrænset information tilgængelig for investorerne. Desuden skal

udsteder have opfyldt sine rapporterings- og informationskrav løbende i den fulde

periode, hvor aktierne har været optaget til handel på et SMV-vækstmarked.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

Derudover forslår kompromisforslaget tre nye tiltag. Det første er at lukke et hul i

prospektforordningen, så et selskab ikke længere vil kunne få adgang til et regule-

ret marked igennem en fusion, spaltning eller ombytning af værdipapirer uden selv

tidligere at have været optaget til handel på et reguleret marked (såkaldt bagdørs

børsnotering).

Det andet er at give adgang til at benytte et simplificeret prospekt for udstedere af

konvertible obligationer (obligationer der i visse tilfælde kan konverteres til aktier),

såfremt udsteder har haft aktier optaget til handel på et reguleret marked eller et

SMV-vækstmarked i mindst 18 måneder.

Det tredje er at udvide muligheden for at benytte såkaldte SMV-Vækstprospekter

(en anden type forsimplet prospekt)

til SMV’er, der ville have en markedsværdi

under EUR 200 mio. efter udbuddet af aktier.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag, men forventes generelt at

være positiv over for forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da gældende

regler for handel på SMV-vækstmarkeder skal ændres. Det kan ikke opfyldes ved

ikke-lovgivningsmæssige tiltag på EU-plan. Det er regeringens vurdering, at for-

slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om foreslåede ændringer til to forordninger, der har direkte virkning i

alle EU-lande, hvorfor der som udgangspunkt ikke er nogen særlig dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativet er en del af Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen,

som har til formål at lette adgangen til kapitalmarkeder for selskaber, hvilket vur-

deres at skabe mere effektive kapitalmarkeder. Forslaget vurderes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser som dog ikke umiddelbart er kvantificerbare.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre erhvervsøkonomiske fordele. Det vurderes, at de

foreslåede ændringer vil lette visse arbejdsgange hos udstederne i relation til bl.a.

offentliggørelse af intern viden samt markedssonderinger. Omkostninger i denne

forbindelse er vanskelige at skønne over, men må vurderes at være begrænsede.

Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12.marts 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-19

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger 8. juni 2018. Høringssvarene var generelt posi-

tive over for Kommissionens forslag. Kompromisforslaget vurderes at varetage

samme hensyn. For en nærmere beskrivelse af høringssvarene henvises til Grund-

og Nærhedsnotat om forslaget, oversendt 29. juni 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er forslaget blevet positivt modtaget blandt EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter formålet om at lette adgangen til kapitalmarkeder for små og

mellemstore virksomheder, herunder lette byrderne for virksomhederne, så længe

markedets integritet ikke kompromitteres.

Regeringen støtter således et kompromis på linje med det beskrevne, der lægger

vægt på reelle byrdelettelser for udstederselskaberne samtidig med, at reglernes

formål om at sikre markedets integritet og investorernes tillid ikke svækkes. Rege-

ringen støtter, at kompromisforslaget inddrager yderligere forhold, der letter virk-

somhedernes og særligt

SMV’ers tilgang til kapitalmarkederne.

Regeringen støtter at der med kompromisforslaget er sket præcisering af undtagel-

sen for dokumentationskravene vedr. intern viden ifm. markedssondering der

medfører bredest mulig anvendelse af undtagelsen, men under hensyn til investo-

rernes tillid til kapitalmarkedet.

Regeringen lægger vægt på, at der ikke sker omgåelse af reglerne og finder, at

kompromisets tilpasninger er målrettede og velbegrundede.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt 29. juni 2018.