Rådsmøde nr. 3679 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.marts 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelses m.v. 15/3-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3679 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Enhed:

Europapolitisk kontor

(EUP)

Dato:

04-03-2019

Sagsnummer:

2018 - 15000

Forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliserin-

gen (EGF)

–

KOM (2018) 380

- Delvis generel indstilling

1. Resumé

Forordningen fastlægger en række bestemmelser for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Glo-

baliseringen (EGF). Forordningen har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde (TEUF) artikel 175.

Regeringen finder principielt, at arbejdsmarkedspolitik er et anliggende for medlemslandene, men an-

erkender, at Globaliseringsfonden i relation til ledighed som følge af grænseoverskridende udviklinger

kan udgøre et supplement til nationale tiltag. Regeringen vil arbejde for, at tærsklen for støtte bedre

reflekterer udviklingen på det europæiske arbejdsmarked, og derfor sænkes i forhold til i dag.

Punktet er på rådsmødet til delvis generel indstilling. Sagen har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til tidligt forhandlingsoplæg den 23. november 2018.

2. Baggrund

Forordningen fastlægger en række bestemmelser for EGF’en. Fonden blev etableret

for at give EU et instrument til at udvise solidaritet med og yde støtte til arbejdsta-

gere, der er blevet afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i

verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, og hvor disse afskedi-

gelser har en betydelig negativ konsekvens for den regionale eller lokale økonomi.

Forordningen har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) artikel 175.

Den økonomiske ramme for EGF’en fastsættes i KOM(2018) 322, artikel 9, og ind-

går således ikke i nærværende forslag fra Kommissionen. Det bemærkes, at Kommis-

sionen i sit MFF-forslag har lagt op til et maksimalt årligt udgiftsniveau på 200 mio.

euro i 2018-priser over den syvårige periode 2021-2027.

Sagen er sat på til delvis generel indstilling på rådsmødet.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forordningsforslag er at sætte rammerne for, hvordan

der gennem EGF’en kan ydes økonomisk støtte til primært aktive arbejdsmarkeds-

foranstaltninger. Disse foranstaltninger har til formål at sikre en hurtig tilbagevenden

til stabil beskæftigelse for afskedigede arbejdstagere i situationer, hvor der sker større

omstruktureringer i arbejdsstyrken.

Målsætningen for EGF’en jf. artikel 3, er:

Rådsmøde nr. 3679 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.marts 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelses m.v. 15/3-19 - socialdelen



overordnede at udvise solidaritet med og yde støtte til afskedigede arbejdsta-

gere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af

uforudsete større omstruktureringer, der er omhandlet i forordningens artikel

specifikt at yde støtte i tilfælde af uforudsete større omstruktureringer, især

som følge af globaliseringsrelaterede udfordringer, som f.eks. ændringer i ver-

denshandelsmønstrene, handelstvister, finansielle eller økonomiske kriser,

overgangen til lavemissionsøkonomi eller som følge af digitalisering eller au-

tomatisering. Der lægges særlig vægt på foranstaltninger, som hjælper de dår-

ligst stillede grupper.

Af konteksten for Kommissionens forslag samt præamblens betragtning 14 fremgår

det, at antallet af større masseafskedigelser bliver færre og færre. Tærskelværdien for

at kunne modtage støtte fra EGF i forbindelse med masseafskedigelser foreslås der-

for sat ned fra 500 afskedigede personer under den nuværende EGF, til 250 personer

jf. forslagets artikel 5.

EGF’en skal ifølge forordningsforslaget kunne støtte større

omvæltninger på arbejds-

markedet, der finder sted i en virksomhed eller produktionskæde eller i samme øko-

nomiske sektor

i en eller flere regioner

jf. artikel 5:

a) Aktivitetsophør for mere end 250 arbejdstagere eller selvstændige erhvervs-

drivende i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive tilfælde, hvor dette op-

hør gælder leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled.

Dette i løbet af en firemåneders periode

b) Aktivitetsophør for mere end 250 arbejdstagere eller selvstændige erhvervs-

drivende der alle er aktive i den samme økonomiske sektor, og som befinder

sig i en region, to sammenhængende regioner eller i mere end to sammen-

hængende regioner under forudsætning af, at over 250 arbejdstagere eller

selvstændige erhvervsdrivende er berørt, i to af de kombinerede regioner.

Dette i løbet af en seksmåneders periode.

c) Aktivitetsophør for mere end 250 arbejdstagere eller selvstændige erhvervs-

drivende der opererer inden for samme eller forskellige økonomiske sektorer,

og som befinder sig i den samme region. Dette i løbet af en firemåneders pe-

riode.

Mulighederne beskrevet i punkt b og

c gælder især for SMV’er.

Støtte skal altovervejende gives til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Dertil er di-

gitale færdigheder et obligatorisk horisontalt element i de individualiserede tilbud til

afskedigede arbejdstagere jf. forordningens artikel 8, stk. 1.

For at undgå enhver form for konkurrence med andre støtteinstrumenter (nationale

og EU-baserede) må økonomisk støtte fra EGF ikke erstatte foranstaltninger, som

Som defineret på NACE rev. 2 hovedgruppeniveau. NACE er betegnelsen for EU’s fælles branchenomenklatur

(til brug for statistiske opgørelse).

Som defineret på NUTS 2-niveau. NUTS er betegnelsen

for EU’s fælles statistiknomenklatur for geografiske

enheder (regionsopdeling). NUTS 2-niveau følger i Danmark den officielle inddeling i regioner.

Rådsmøde nr. 3679 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.marts 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelses m.v. 15/3-19 - socialdelen

det påhviler virksomhederne at gennemføre i medfør af national lovgivning eller kol-

lektive overenskomster. Der lægges i forslaget op til, at medfinansieringssatsen under

EGF bliver tilpasset den højeste medfinansieringssats under Den Europæiske Social-

fond Plus

(ESF+) i den pågældende medlemsstat jf. artikel 14, stk. 2.

Godkendes ansøgninger

om økonomisk støtte fra EGF’en skal medlemsstaten ud-

føre de støtteberettigede foranstaltninger indenfor 24 måneder, fra støttetilsagnet er

givet fra Kommissionen.

Formandskabets kompromisforslag tager overordnet set udgangspunkt i Kommissio-

nens forslag. Det involverer bl.a. den lavere tærskelværdi såvel som et udvidet anven-

delsesområde. Kompromisforslaget bevarer samtidigt fokus på de aktive arbejdsmar-

kedsforanstaltninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ved plenarforsamlingen den 16. januar 2019 stillet en række

ændringsforslag

. Følgende betragtes som hovedelementerne:



fondens navn bør ændres så det bedre reflekterer fondens (i forslaget) udvi-

dede anvendelsesområde,



referenceperioden for aktivitetsophør for arbejdstagere eller selvstændige er-

hvervsdrivende bør udvides afhængigt af typen af indsats,



fonden bør kunne anvendes til at støtte unge, der hverken er i beskæftigelse

eller under uddannelse.

5. Nærhedsprincippet

Da Kommissionens forslag vedrører en fond, der skal fungere på europæisk plan, og

som har hjemmel i TEUF artikel 175, kan det kun behandles på EU-niveau. Forsla-

get er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der eksisterer ikke gældende dansk ret for så vidt angår EGF’en.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indebærer i sig selv ikke væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet den

samlede økonomiske ramme for

EGF’en fastlægges i anden retsakt

. Den sænkede

tærskelværdi kan øge de enkelte landes mulighed for at modtage støtte fra EGF’en.

En større udnyttelse af EGF op til budgetloftet vil kunne medføre en merudgift for

Danmark.

KOM(2018) 382 af 30. maj 2018

Europa-Parlamentet har stillet 95 ændringsforslag.

Artikel 9 i KOM(2018) 322 final

Rådsmøde nr. 3679 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.marts 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelses m.v. 15/3-19 - socialdelen

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der forventes ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen blev, i forbindelse med at forslaget blev præsenteret, sendt i høring. Nedenstå-

ende høringsvar er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. august 2018.

KL finder det positivt, at der kan gives støtte til aktive arbejdsmarkedsforanstaltnin-

ger, der indgår i en samordnet pakke af individualiserede tilbud. EGF’en har, ifølge

KL, vist sig at være et værdifuldt bidrag til at håndtere de store omvæltninger, som

større virksomhedslukninger medfører lokalt.

LO vurderer, at det er et fordelingspolitisk ansvar, at globaliseringen kommer alle til

gode. LO finder det derfor positivt, at tærsklen for interventionskriteriet for EGF er

blevet sænket fra 500 afskedigelser til 250 afskedigelser i Europa-Kommissionens

forslag. LO mener endvidere, at der bør introduceres et afsnit om Brexit, og hvorle-

des EGF kan bidrage til at løse de potentielle negative effekter, som Brexit vil betyde.

Der bør desuden skabes mere synlighed omkring EGF’s resultater.

Danske Regioner støtter en fortsættelse af Globaliseringsfonden. Særligt i sin første

funktionsperiode 2007-2014

viste EGF’en sig særdeles nyttig

for Danmark i forbin-

delse med store virksomhedsafskedigelser under de første år af den økonomiske

krise.

Region Nordjylland tilslutter sig Danske Regioners høringssvar, der er fuldt på linje

med Region Nordjyllands kommentarer til høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne er præget af, at en mindre gruppe af medlemslande er skeptiske over

for forslaget, mens en større gruppe af lande forholder sig mere positivt. Uenigheden

har stået klarest omkring den lavere tærskelværdi for intervention, de udvidede mulig-

heder for at inkludere forskellige sektorer i optællingen af antal aktivitetsophør, fon-

dens status som ikke-permanent instrument samt fondens formål, målsætninger og

anvendelsesområde.

En række medlemsstater har desuden udtrykt utilfredshed med at medfinansierings-

satsen afstemmes med den højeste medfinansieringssats for Den Europæiske Social-

fond Plus (ESF+). Der har været udtrykt kritik fra medlemsstater, der opfatter den

nationale medfinansiering som værende for høj, og fra medlemsstater der ser et be-

hov for yderligere national medfinansiering.

Der vurderes at være et flertal blandt EU’s medlemslande, der ønsker, at EGF’en skal

fortsætte sit virke efter 2020.

Der forventes bred opbakning til formandskabets kompromisforslag på rådsmødet.

Rådsmøde nr. 3679 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.marts 2019 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelses m.v. 15/3-19 - socialdelen

En endelig aftale om EGF’en vil afhænge af,

at der kan opnås en aftale med Europa-

Parlamentet såvel som af den overordnede aftale om den kommende flerårige finan-

sielle ramme (MFF).

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder principielt, at arbejdsmarkedspolitik er et anliggende for medlems-

landene, men anerkender, at Globaliseringsfonden i relation til ledighed som følge af

grænseoverskridende udviklinger kan udgøre et supplement til nationale tiltag.

Regeringen vil arbejde for, at tærsklen for støtte bedre reflekterer udviklingen på det

europæiske arbejdsmarked, og derfor sænkes i forhold til i dag.

Regeringen vil arbejde for, at globaliseringsfonden fokuserer på støtte til aktive ar-

bejdsmarkedsforanstaltninger. Støtten bør ikke gå til passive socialsikringsforanstalt-

ninger eller faste ydelser. Regeringen vil desuden arbejde for øget national medfinan-

siering.

Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne ikke foregriber forhandlingerne

om EU’s flerårige finansielle ramme.

Baseret på ovenstående kan regeringen støtte det foreliggende kompromisforslag fra

formandskabet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni

2018. Høringsnotat blev oversendt 31. august 2018. Sagen blev forelagt til tidligt for-

handlingsoplæg den 23. november 2018.