Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Det Europæiske Råd 21-22/3-19 Bilag 10
Offentligt
2035689_0001.png
Det Europæiske Råd
Bruxelles, den 22. marts 2019
(OR. en)
EUCO 1/19
CO EUR 1
CONCL 1
NOTE
fra:
til:
Vedr.:
Generalsekretariatet for Rådet
delegationerne
Det Europæiske Råds møde (21. og 22. marts 2019)
− Konklusioner
Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på
ovennævnte møde.
EUCO 1/19
DA
Det Europæiske Råd den 21.-23. marts 2019 - Bilag 10: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 21-22/3-19
2035689_0002.png
Konklusioner
21. og 22. marts 2019
I.
1.
BESKÆFTIGELSE, VÆKST OG KONKURRENCEEVNE
Det Europæiske Råd drøftede den nuværende økonomiske situation. Det godkender de
politiske prioritetsområder i den årlige vækstundersøgelse og opfordrer medlemsstaterne til at
lade dem afspejle i deres kommende nationale reformprogrammer og stabilitets- eller
konvergensprogrammer med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse gennem
investeringer og reformer. Det godkender også udkastet til Rådets henstilling om den
økonomiske politik i euroområdet.
2.
Et stærkt økonomisk grundlag er af afgørende betydning for Europas velstand og
konkurrenceevne og for dets rolle på den globale scene. Dette bør opnås gennem en integreret
tilgang, der adresserer de nuværende og nye globale, teknologiske, sikkerhedsmæssige og
bæredygtighedsmæssige udfordringer og forbinder alle relevante politikker og dimensioner:
Den Økonomiske og Monetære Union, som bør uddybes, det indre marked i alle dets
dimensioner som en grundpille for vækst i Unionen, en assertiv industripolitik, som gør det
muligt for EU at forblive en industriel magt, en fremsynet digital politik, der er egnet til en tid
med digital omstilling og dataøkonomiens fremmarch, og en ambitiøs og solid handelspolitik,
som sikrer fair konkurrence, gensidighed og fælles fordele. Der bør tages behørigt hensyn til
et bedre erhvervsklima for SMV'erne, kompetenceudvikling og den sociale dimension.
3.
Med henblik herpå opfordrer Det Europæiske Råd til, at EU og dets medlemsstater handler
efter følgende retningslinjer:
Det indre marked bør uddybes og styrkes yderligere med særlig vægt på udvikling af en
serviceøkonomi og på mainstreaming af digitale tjenester; de resterende ubegrundede
hindringer skal fjernes, idet der tages udgangspunkt i Kommissionens meddelelse fra
november 2018, og der må ikke skabes nye. Der bør tages yderligere skridt til at uddybe
kapitalmarkedsunionen og energiunionen og til at sikre fair og effektiv beskatning.
Kommissionen opfordres til senest i marts 2020 i tæt koordinering med
medlemsstaterne at udarbejde en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og
håndhævelse af reglerne for det indre marked.
EUCO 1/19
1
DA
Det Europæiske Råd den 21.-23. marts 2019 - Bilag 10: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 21-22/3-19
2035689_0003.png
Konklusioner
21. og 22. marts 2019
I lyset af betydningen af et globalt integreret, bæredygtigt og konkurrencedygtigt
industrigrundlag opfordres Kommissionen til inden udgangen af 2019 at forelægge en
langsigtet vision for EU's industrielle fremtid med konkrete foranstaltninger til
gennemførelse heraf. Den bør adressere de udfordringer, som den europæiske industri
står over for, og berøre alle relevante politikområder.
EU er nødt til at gå videre med udviklingen af en konkurrencedygtig, sikker, inklusiv og
etisk digital økonomi med konnektivitet i verdensklasse. Der bør lægges særlig vægt på
adgang til og udveksling og anvendelse af data, på datasikkerhed og på kunstig
intelligens i et tillidsbaseret miljø. Det Europæiske Råd ser frem til Kommissionens
henstilling om en fælles tilgang til 5G-nets sikkerhed.
For at forblive konkurrencedygtigt globalt inden for nøgleteknologier og strategiske
værdikæder skal EU tilskynde til mere risikotagning og øge investeringerne i forskning
og innovation. Der bør træffes foranstaltninger for at støtte Det Europæiske
Innovationsråd yderligere og lette gennemførelsen af vigtige projekter af
fælleseuropæisk interesse, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår og et
reguleringsmæssigt miljø og statsstøtteregler, der fremmer innovation.
Der bør sikres fair konkurrence inden for det indre marked og globalt, både for at
beskytte forbrugerne og for at fremme økonomisk vækst og konkurrenceevne i
overensstemmelse med Unionens langsigtede strategiske interesser. Vi vil fortsat
ajourføre vores europæiske konkurrenceregler i henhold til den nye teknologiske
udvikling og udviklingen på det globale marked. Kommissionen agter inden årets
udgang at indkredse, hvordan manglerne i EU-retten kan udbedres for fuldt ud at
adressere de forvridende virkninger af udenlandsk statsejerskab og
statsstøttefinansiering på det indre marked.
EUCO 1/19
2
DA
Det Europæiske Råd den 21.-23. marts 2019 - Bilag 10: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 21-22/3-19
2035689_0004.png
Konklusioner
21. og 22. marts 2019
EU bør fortsat skubbe på for at opnå en ambitiøs og afbalanceret frihandelsdagsorden
gennem indgåelse af nye frihandelsaftaler og samtidig fremme EU's værdier og
standarder og sikre lige konkurrencevilkår. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sit
engagement i et åbent, regelbaseret multilateralt handelssystem med et moderniseret
WTO i centrum og i at modsætte sig alle former for protektionisme og forvridning. Det
Europæiske Råd opfordrer til, at der tages de nødvendige skridt i retning af hurtig
gennemførelse af alle elementer i USA's og EU's fælles erklæring af 25. juli 2018.
EU skal også beskytte sine interesser i lyset af tredjelandes urimelige praksis, idet
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og vores regler for offentlige udbud udnyttes
fuldt ud, og idet der sikres reel gensidighed i forbindelse med offentlige udbud med
tredjelande. Det Europæiske Råd opfordrer til at genoptage drøftelserne om EU's
instrument for internationale offentlige udbud.
Det nye europæiske regelsæt for screening af udenlandske investeringer vil sætte
medlemsstaterne i stand til at adressere investeringer, der truer sikkerheden eller den
offentlige orden.
4.
I marts 2020 skal Det Europæiske Råd have en samlet drøftelse om styrkelse af EU's
økonomiske grundlag på basis af et omfattende bidrag fra Kommissionen.
II.
5.
KLIMAÆNDRINGER
Det Europæiske Råd
fastholder sin forpligtelse med hensyn til Parisaftalen og anerkender, at det er
nødvendigt at øge den globale indsats for at tackle klimaændringerne i lyset af den
seneste tilgængelige videnskab, navnlig IPCC's særrapport om virkningerne af en global
opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau
EUCO 1/19
3
DA
Det Europæiske Råd den 21.-23. marts 2019 - Bilag 10: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 21-22/3-19
2035689_0005.png
Konklusioner
21. og 22. marts 2019
fremhæver betydningen af, at EU forelægger en ambitiøs, langsigtet strategi senest i
2020, som tilstræber klimaneutralitet i tråd med Parisaftalen, idet der tages hensyn til
medlemsstaternes særlige forhold og den europæiske industris konkurrenceevne
opfordrer til rettidig færdiggørelse af de nationale langsigtede strategier
anerkender, at gennemførelsen af målet i Parisaftalen i betydeligt omfang giver
muligheder og potentiale for økonomisk vækst, nye job og teknologisk udvikling og for
at styrke den europæiske konkurrenceevne, hvilket skal udnyttes, samtidig med at der
sikres en retfærdig og socialt afbalanceret omstilling for alle
opfordrer Rådet til at intensivere arbejdet med en langsigtet klimastrategi forud for
yderligere drøftelser i Det Europæiske Råd i juni 2019.
III. EKSTERNE FORBINDELSER
6.
Det Europæiske Råd forberedte topmødet mellem EU og Kina, der skal afholdes den 9. april
2019. Det udvekslede synspunkter om de generelle forbindelser med Kina i en global
sammenhæng.
7.
Fem år efter Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol fastholder EU resolut sit
engagement i Ukraines suverænitet og territoriale integritet. EU gentager, at det ikke
anerkender og fortsat fordømmer denne krænkelse af folkeretten, som vedbliver at være en
direkte udfordring for den internationale sikkerhed. EU er fortsat fast besluttet på at
gennemføre sin ikkeanerkendelsespolitik.
8.
Det Europæiske Råd beklager dybt tabet af menneskeliv og ødelæggelserne i Mozambique,
Malawi og Zimbabwe forårsaget af den tropiske cyklon Idai. Det Europæiske Råd hilste det
katastrofeberedskab, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater allerede har stillet til
rådighed, velkommen, og erklærede sig rede til fortsat at støtte de pågældende lande med
levering af akut humanitær bistand til de berørte befolkninger.
EUCO 1/19
4
DA
Det Europæiske Råd den 21.-23. marts 2019 - Bilag 10: Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 21-22/3-19
2035689_0006.png
Konklusioner
21. og 22. marts 2019
IV.
SIKRING AF FRIE OG RETFÆRDIGE VALG OG BEKÆMPELSE AF
DESINFORMATION
9.
Det Europæiske Råd, som hilser det vigtige arbejde, der er udført i denne henseende i de
seneste måneder, velkommen, opfordrer til en yderligere styrket, koordineret indsats for at
adressere de interne og eksterne aspekter af desinformation og beskytte de europæiske og
nationale valg i hele EU. Informationsdeling er afgørende i den sammenhæng, og den nylige
indførelse af systemet til hurtig varsling er et vigtigt skridt fremad. Det Europæiske Råd
opfordrer indtrængende private aktører såsom onlineplatforme og sociale netværk til at
gennemføre adfærdskodeksen fuldt ud og sikre højere standarder for ansvar og
gennemsigtighed. Det opfordrer til en fortsat og koordineret indsats for at beskytte Unionens
demokratiske systemer og bekæmpe de umiddelbare og langsigtede trusler, som
desinformation udgør, som en integrerende del af styrkelsen af EU's modstandsdygtighed over
for hybride trusler. Det Europæiske Råd vender tilbage til dette spørgsmål på sit møde i juni
på grundlag af en rapport om de indhøstede erfaringer udarbejdet af formandskabet i
samarbejde med Kommissionen og den højtstående repræsentant med det formål at få input til
vores langsigtede indsats.
EUCO 1/19
5
DA