Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3682 - almindelige anliggender Bilag 2
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2019-372
Den 8. marts 2019
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. marts 2019
SAMLENOTAT
1. MFF 2021-2027 ..............................................................................................................................2
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 21. - 22. marts 2019 (udkast til konklusioner) ......... 17
3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd ............................................................................ 19
4. Det europæiske semester ............................................................................................................ 21
5. Forslag til forordning om oprettelse af instrument for førtiltrædelsesbistand 2021-2027 (IPA
III) .................................................................................................................................................. 23
6.ESF+-forordningen ..................................................................................................................... 26
7. Interreg-forordningen ................................................................................................................. 33
8. CPR-forordningen ...................................................................................................................... 40
1
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0002.png
1. MFF 2021-2027
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. marts 2019. Opdateringer i
forhold til samlenotat af 18. januar 2018 er markeret med streg i margin.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-
2027.
På rådsmødet (almindelige anliggender) d. 19. marts 2019 forventes en overordnet politisk drøftelse af status på
MFF-forhandlingerne, herunder på baggrund af det tidligere østrigske formandskabs udkast til en såkaldt
forhandlingsboks.
Det samlede udgiftsniveau i forslaget udgør 1.160,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger i faste 2018-priser,
svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter indeholder blandt andet en
udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder.
Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme omfatter følgende elementer:
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0323, SWD (2018) 0171 (dansk sprogversion
foreligger ikke), KOM (2018) 0325, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, SWD
(2018) 0172 (dansk sprogversion foreligger ikke).
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således forhandles en ny
ramme gældende fra 2021.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at EU’s
budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet
efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende
ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan
indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet
med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden
for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode
på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den
finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når
Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår
endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.
Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i lyset af
Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansieringsgab.
Det bemærkes, at der pågår løbende dialog ned Kommissionen vedrørende de nærmere
beregnings- og forvaltningsmæssige forudsætninger i forslaget.
2
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0003.png
3. Formål og indhold
(a) 3.1. Udgiftssiden
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et moderne,
fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september
2016 og Rom-deklarationen af 25. marts 2017.
(b)
Principper for EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:
Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked og strategiske
investeringer).
Et mere strømlinet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finansieringselementer i
færre programmer).
Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).
Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem programmer og
en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for migration og sikkerhed).
Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare men færre mål).
I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-finansiering og
retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i
medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.
(c) Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau
på 1.160,6 mia. euro for perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede
forpligtelsesniveau dækker over 1.135
mia. euro svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI som
budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til
0,03 pct. af BNI som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.
Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 1.105 mia.
euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer udgifterne uden for den flerårige
finansielle ramme som Kommissionen foreslår at være udover betalingsloftet.
Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) placeres
under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i
indeværende rammeperiode.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af
tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
1.160.606
1,14%
160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033
1,14%
1,15%
1,16%
1,14%
1,13%
1,14%
1,11%
Anm.:
Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden
for og uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde:
KOM (2018) 0322
3
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0004.png
Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finansielle ramme svarer til en
realvækst på godt 2�½ pct. sammenlignet med indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden
2014 til 2020 og dækker 28 medlemslande,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
2014-2020
1.106.773
1,02 pct.
1.044.801
0,96 pct.
2021-2027
1.134.583
1,11 pct.
1.104.805
1,08 pct.
Ændring
27.810
0,09 pct.pt.
60.004
0,12 pct.pt.
Anm.:
*Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.
Beregningerne af udgifternes andel af EU’s BNI er for 2014-2020
baseret på BNI
for EU28 og for 2021-2027 baseret på BNI for EU27. Det bemærkes, at den
Europæiske Udviklingsfond ikke er indeholdt i den flerårige finansielle ramme for
2014-2020.
Kilde:
KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0282
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
budgetkategorier fremgår af tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
1. Det indre marked, innovation og
det digitale område
2. Samhørighed og værdier
heraf Økonomisk, social og territorial
samhørighed
3. Naturressourcer og miljø
heraf markedsordninger og direkte
betalinger
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf administrative udgifter til
institutioner
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
23.955
51.444
45.597
50.323
37.976
3.076
3.154
14.765
10.388
8.128
2022
23.918
54.171
46.091
49.580
37.441
4.219
3.229
14.831
10.518
8.201
2023
24.203
56.062
46.650
48.886
36.946
4.414
3.183
15.002
10.705
8.330
2024
23.624
56.600
47.212
48.097
36.346
4.647
3.281
15.290
10.864
8.432
2025
2026
2027
23.454
57.349
48.968
45.836
34.606
4.908
4.216
17.032
11.165
8.551
I alt
2021-27
166.303
391.974
330.642
336.623
254.247
30.829
24.323
108.929
75.602
58.547
23.505 23.644
57.148
47.776
47.326
35.756
4.719
3.517
15.711
10.910
8.412
59.200
48.348
46.575
35.176
4.846
3.743
16.298
11.052
8.493
157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583
1,12%
1,13%
1,13%
1,12%
1,11%
1,11%
1,09%
1,11%
Samlede betalinger
Andel af EU’s BNI
150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805
1,07%
1,07%
1,12%
1,10%
1,09%
1,08%
1,07%
1,08%
Anm.:
Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende
budgetkategorier under den indeværende finansielle ramme, idet
underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde:
KOM (2018) 0322
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
programmer fremgår af
tabel 4.
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
4
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0005.png
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Særlige instrumenter
heraf Nødhjælpsreserve
heraf Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
heraf Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EUSF)
heraf Fleksibilitetsinstrument
Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion
1
Den Europæiske Fredsfacilitet
I alt uden for den flerårige
finansielle ramme
753
3.153
970
3.370
1.177
3.577
1.376
3.776
1.567
3.967
1.707
4.107
1.673
4.073
9.223
26.023
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
4.200
1.400
4.200
7.000
1
Anm.:
Kommissionen har endnu ikke forelagt konkrete skøn for så vidt angår
bidrag til Den Europæiske Investeringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår derfor
heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau uden for den flerårige
finansielle ramme.
Kilde:
KOM (2018) 0321
(d)
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:
1. Det indre marked, innovation og det digitale område
2. Samhørighed og værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkommende i det store
hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i den eksisterende finansielle
ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og 2), samt at den hidtidige kategori 3
vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt i to særskilte budgetkategorier for migration og
grænseforvaltning hhv. sikkerhed og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af
budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende
kategorier.
(e) Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende initiativer.
Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Mio. euro (2018-priser)
1. Forskning og innovation
2. Europæiske strategiske
investeringer
3. Det indre marked
4. Rummet
Margen
I alt
2021
13.103
6.431
818
2.054
1.548
23.955
2022
12.935
6.566
815
2.054
1.548
23.918
2023
13.226
6.561
812
2.056
1.547
24.203
2024
13.004
6.205
809
2.059
1.547
23.624
2025
2026
2027
12.849
6.201
804
2.061
1.539
23.454
I alt
2021-27
91.028
44.375
5.672
14.404
10.824
166.303
12.885 13.026
6.206
807
2.059
1.548
6.204
806
2.060
1.547
23.505 23.644
5
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0006.png
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forskningsrammeprogram,
Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som noget nyt foreslås under Horizon
Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal understøtte banebrydende innovation.
Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturinvesteringer i
transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle fusionsreaktor ITER og det
europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond (InvestEU Fund) til erstatning for EFSI.
Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under budgetkategori
1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden i budgetkategori 2 og godt
5�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 6. ITER og det europæiske rumprogram
foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia. euro. InvestEU-fonden foreslås tildelt et budget på 13
mia. euro, hvilket Kommissionen skønner vil mobilisere yderligere 650 mia. euro i private og
offentlige investeringer.
(f) Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap 392 mia. euro,
jf.
tabel 6.
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Mio. euro (2018-priser)
5. Regional udvikling og samhørighed
6. Den Økonomiske og Monetære
Union
7. Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier
Margen
I alt
2021
33.392
1.272
16.205
574
51.444
2022
33.756
3.375
16.466
574
54.171
2023
34.169
4.489
16.831
574
56.062
2024
34.583
4.137
17.305
574
56.600
2025
2026
2027
35.887
977
19.913
572
57.349
I alt
2021-27
242.209
22.281
123.466
4.018
391.974
35.000 35.421
3.623
17.951
575
57.148
4.409
18.795
575
59.200
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørighedspolitikker og
godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, herunder godt 26 mia. euro til
Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier.
Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil blive fordelt
efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget vægt på fordelingskriterier
som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af migranter. Der foreslås ligeledes øget
national medfinansiering. Som i indeværende MFF foreslår Kommissionen, at en del af
samhørighedsfonden (10 mia. euro) overføres til CEF.
Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for regionaludvikling
fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk koncentration. Andelen foreslås
fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af modtagerlandets relative velstand.
Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til en
velfungerende ØMU.
6
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0007.png
For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt 22 mia. euro til et støtteprogram for
strukturreformer, hvor EU-landene frivilligt kan anmode om teknisk og finansiel assistance til
gennemførelsen af nationale reformer.
Programelementerne vedr. teknisk assistance
bygger videre på EU’s eksisterende støtteprogram
for strukturreformer.
For det andet foreslås en europæisk stabiliseringsfunktion som skal bruges til at understøtte
investeringer og modgå konjunkturstød. Efterlevelse af de fælles økonomiske regler vil være en
betingelse for at få adgang til stabiliseringsfunktionen. Der lægges i første omgang op til, at EU-
budgettet kan stille lånegarantier på op til 30 mia. euro (løbende priser), og at dette suppleres
med bistand, der skal dække renteudgifter og finansieres af bidrag beregnet på baggrund
centralbankernes monetære indkomst (seignorage) uden for den flerårige finansielle ramme.
Stabiliseringsfunktionen foreslås at have virkning for euro-landene samt lande, der deltager i
valutasamarbejdet ERMII, dvs. Danmark.
(g) Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden
og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til budgetkategorien,
jf. tabel 7.
Tabel 7
Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Mio. euro (2018-priser)
8. Landbrugs- og havpolitik
9. Miljø- og klimaindsats
Margen
I alt
2021
49.506
701
116
50.323
2022
48.763
701
116
49.580
2023
48.064
706
116
48.886
2024
47.264
716
117
48.097
2025
2026
2027
44.943
777
116
45.836
I alt
2021-27
330.724
5.085
814
336.623
46.478 45.706
731
117
47.326
752
116
46.575
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter og direkte
støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. euro til fiskeri og ca. 5
mia. euro til miljø og klima.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte støtte, hvorved
støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift per år, mens al støtte over
100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget fastholdes i
medlemsstaterne og skal primært anvendes til små og mellemstore bedrifter eller
landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra
direkte støtte til landdistriktsudvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15
pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og
klimatiltag. Endelig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til
landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over
perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger),
der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af
7
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0008.png
forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil
skulle bidrage til finansieringen af denne omfordeling.
Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte støtte
(”greening”) omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som skal overholdes for at
kunne modtage direkte indkomststøtte. Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at
25 pct. af EU-budgettet skal bidrage til at nå klimamæssige målsætninger. Det vil fortsat være et
krav, at 30 pct. af landdistriktsstøtten skal anvendes til miljø- og klimaformål.
(h) Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt budgetkategori med
et samlet budget på 31 mia. euro,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Mio. euro (2018-priser)
10. Migration
11. Grænseforvaltning
Margen
I alt
2021
980
1.806
290
3.076
2022
1.444
2.484
291
4.219
2023
1.435
2.689
290
4.414
2024
1.546
2.811
291
4.647
2025
1.535
2.893
291
4.719
2026
1.524
3.032
290
4.846
2027
1.509
3.110
290
4.908
I alt
2021-27
9.972
18.824
2.033
30.829
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal hjælpe
medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og migrationsfond skal
bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygtninge. Frontex foreslås styrket,
således at der rådes over et stående korps med en kapacitet på 10.000 grænsevagter.
Det bemærkes, at formandskabet på Coreper d. 20. februar 2019 fik mandat til at påbegynde
forhandlingerne med Parlamentet om Frontex-forslaget, som lægger op til en gradvis
implementering af den stående styrke frem mod 2027 på
op til
10.000 mand, idet størrelsen på
korpset til enhver tid skal være baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes
bidrag til korpset fastsættes ved årlige bilaterale aftaler. Trilogforhandlingerne med Europa-
Parlamentet blev igangsat ultimo februar 2019, og forhandlingerne forventes afsluttet ultimo
marts 2019.
(i) Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sikkerhed og
forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro,
jf. tabel 9.
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Mio. euro (2018-priser)
12. Sikkerhed
13. Forsvar
14. Kriserespons
Margen
2021
511
2.236
177
230
2022
613
2.209
178
229
2023
593
2.183
178
229
2024
629
2.245
178
229
2025
631
2.478
178
229
2026
633
2.702
178
230
2027
643
3.167
178
228
I alt
2021-27
4.255
17.220
1.242
1.606
8
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0009.png
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
I alt
3.154
3.229
3.183
3.281
3.517
3.743
4.216
24.323
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et øget fokus på
cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges op til, at området skal rumme
den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et budget på godt 11 mia. euro over perioden,
samt at der afsættes knap 6 mia. euro over perioden til at styrke militær mobilitet.
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-getkategori 6,
jf. tabel 10.
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
Mio. euro (2018-priser)
15. Foranstaltninger udadtil
16. Førtiltrædelsesbistand
Margen
I alt
2021
12.512
1.837
416
14.765
2022
12.577
1.838
416
14.831
2023
12.747
1.838
417
15.002
2024
13.035
1.838
417
15.290
2025
2026
2027
14.778
1.839
414
17.032
I alt
2021-27
93.150
12.865
2.913
108.929
13.457 14.043
1.838
417
15.711
1.838
416
16.298
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række instrumenter
sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og internationalt samarbejde, der med
79 mia. euro udgør størstedelen af budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den
Europæiske Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet
og udgør
ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har til formål at
assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der foreslås i alt afsat 12,9 mia.
euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommissionens forslag de samme som i
indeværende MFF-periode (Vestbalkan og Tyrkiet). Kommissionen foreslår, at instrumentet
opbygges omkring fem sektorer i stedet for landerammer. Den nærmere fordeling af midler
fremgår ikke af forslaget.
Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og foreslås af
Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s oversøiske lande og
territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er
øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af,
at Grønland som noget nyt får adgang til en række puljer under programmet udover de
øremærkede midler.
9
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0010.png
(j) Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning
Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkategori 7 over
perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til institutionernes administrative
udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europaskolerne,
jf. tabel 11.
Tabel 11
Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration
Mio. euro (2018-priser)
Europaskoler og pensioner
Institutionernes
administrationsudgifter
I alt
2021
2.260
8.128
10.388
2022
2.317
8.201
10.518
2023
2.375
8.330
10.705
2024
2.432
8.432
10.864
2025
2.498
8.412
10.910
2026
2.559
8.493
11.052
2027
2.614
8.551
11.165
I alt
2021-27
17.055
58.547
75.602
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
(k) Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den flerårige
finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer udgør knap 17 mia. euro.
Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Europæisk
Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret på eksterne
formålsbestemte indtægter, der fremkommer af separate bidrag fra de relevante medlemsstater
beregnet på baggrund af de monetære indtægter i Eurosystemet.
(l) Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-
institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en
række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetanvendelsen.
Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689 til 1.000 mio.
euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumentet de uudnyttede beløb
under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregående år, som det allerede er tilfældet for
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen i den gældende forordning.
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der
foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i
fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.
Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige globale margen
for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås den
globale margin (”EU-
reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der resterer under loftet for forpligtelser i
det forudgående år (n-1), til også at indeholde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette
(n-2).
(m) 3.2. Indtægtssiden
Kommissionens
forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
indeholder følgende
forslag vedrørende indtægtssiden:
10
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som
administrationsbidrag.
En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.
Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelssystem,
og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald.
En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af EU-politikker,
tilgår EU-budgettet.
En udfasning af korrektioner (rabatter).
En forhøjelse af loftet for egne indtægter.
(n) Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især
told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 20 pct. til 10 pct. Forslaget
begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som
følger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes
med, at der er tale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.
(o) En forenkling af opgørelsen af momsindtægter
Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgiftsgrundlag
harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en lang række korrektioner og
beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Momsgrundlaget udjævnes derefter, således at det
højest udgør 50 pct. af BNI-grundlaget for at korrigere de regressive aspekter af de
momsbaserede egne indtægter. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver
medlemsstats harmoniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og
Sverige, hvis bidragssats er reduceret.
Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle medlemsstaters
afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms, som medlemsstaten samme
år har opkrævet i forbindelse med momspligtige transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres
herefter med en tværgående faktor på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for
moms. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede
grundlag.
Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parlamentets og Den
Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere forbindelse mellem egne indtægter
og det faktiske momsgrundlag samt forenkle beregningerne betydeligt. Reformen følger de
henstillinger, der er foreslået af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som
offentliggjorde sin endelige rapport i december 2016.
(p) Nye egne indtægtskilder
Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter baseret på hhv. et
fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandelssystem, samt
plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indføres egne indtægter, som er
knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer, miljøpolitikken, plaststrategien, den
cirkulære økonomi og det indre marked.
11
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne dække ca. 12 pct.
af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige reducere medlemsstaternes BNI-
baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye egne indtægter imidlertid vil skulle
finansieres af EU’s borgere og virksomheder via medlemsstaternes statskasser på linje
med EU's
øvrige egne indtægter.
Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmelse med Kommissionens
forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundlaget er baseret på virksomhedernes overskud
på nationalt plan og skønnes af Kommissionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia.
euro om året ved den foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på
selskabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af det indre
markeds frihedsrettigheder.
Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form af egne
indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at en andel på 20 pct. af
visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådighed til auktionering, vil blive tildelt EU-
budgettet. Emissionshandelssystemets kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget.
Kommissionen skønner, at de gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i
størrelsesordenen 1,2-3,0 mia. euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's
emissionshandelssystem og den årlige auktionsmængde.
Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de enkelte
medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaffald, der genereres i
hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statistiske data, der skal indberettes til
Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissionen EU-strategi for plast i en cirkulær
økonomi af 18. januar 2018, der skal bidrage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved
at forbedre det økonomiske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i
miljøet. Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.
(q) Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter, der genereres
som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og håndhævelsen af fælles EU-regler,
automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse
om egne indtægter eller om skatteharmonisering. Kommissionen angiver som eksempel
indtægter, der genereres gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS). Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som
besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestemte egne
indtægter.
Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende udgifter udover de
bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker ligeledes ikke overholdelsen af
loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet på bekostning af de nationale budgetter.
Modsat formålsbestemte indtægter vil almindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter,
føre til en reduktion af de BNI-baserede nationale bidrag.
(r) Udfasning af korrektioner
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
12
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0013.png
En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på betalingen til
Storbritanniens rabat.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag
til EU’s budget i
perioden 2014-2020.
Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Østrig
i perioden 2014-2016.
Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den
indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter
til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark.
Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod
2025,
jf. tabel 1.
Forslaget om at
udfase korrektioner
begrundes af
Mio. euro, 2018-priser
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2021-2027
Kommissionen
354
Danmark
118
94
71
47
24
-
-
med, at EU-
budgettet med
3.776
Nederlandene
1.259
1.007
755
503
252
-
-
indførelsen af en
1.734
Sverige
578
462
347
231
116
-
-
bred vifte af egne
8.396
Tyskland
2.799
2.239
1.679
1.119
560
-
-
indtægter og nye
330
Østrig
110
88
66
44
22
-
-
udgiftsprioriteter
alt i alt vil være til
Kilde:
KOM(2018) 0325
gavn for alle
medlemsstater på
en retfærdig måde uden at opretholde en forældet og kompleks korrektionsordning. For at undgå
en pludselig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de medlemsstater, der har været tildelt
korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres BNI-baserede bidrag, som vil blive
udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at udgangspunktet for fastsættelsen af de
faste reduktioner er summen af de korrektioner, der er indrømmet de fem medlemsstater i 2020.
Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal
bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i
tabel 1.
Tabel 1
MFF-forslagets rabatter, 2021-2027
(s) Forhøjelse af loftet for egne indtægter
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Udover
betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er nødvendige for at
dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle faciliteter, der er garanteret
under EU-budgettet, forblive under dette loft.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26
pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20 pct. af EU’s BNI i
betalinger opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.
Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter, Storbritanniens
udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet, at loftet for
egne indtægter hævet til 1,35 pct. af EU’s BNI til
forpligtelser og 1,29 pct. til betalinger.
13
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0014.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den flerårige
finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets holdning med henblik på en
aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidligere resolution af 30. maj 2018, inden
for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til
budgetstigninger til såkaldt nye prioriteter udover de af Kommissionen foreslåede, herunder
migration, forskning, Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod
reduktioner af de såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene.
Finansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parlamentet findes i
nye egne indtægter.
I resolutionen understreges det, at Europa-Parlamentet skal godkende det endelige forslag samt at
alle dele af MFF-forslaget, herunder indtægtssiden og de overordnede MFF-lofter, bør forblive
genstand for forhandlinger indtil en samlet aftale er indgået.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun
behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige
finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,
som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om
ordningen for EU’s egne indtægter.
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige
aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s
egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14. maj sit forslag til
den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne i Rådet (almindelige anliggender) den
18. september 2018, 16. oktober 2018, 12. november 2018, 11. december 2018 samt 19. februar
præsenterede formandskabet fremskridtsrapporter for MFF-forhandlingerne, som var genstand
for politiske drøftelser. På mødet den 11. december præsenterede formandsskabet dertil sit
udkast til en forhandlingsboks. Der er ikke foretaget justeringer heri under det nuværende
rumænske formandskab.
Udkastet til forhandlingsboks er udarbejdet og udviklet under formandskabets ansvar og vil ikke
være bindende for nogen medlemsstater. Formålet med at forelægge udkastet til
14
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
forhandlingsramme er at identificere og bekræfte de spørgsmål, der skal behandles under
forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, og hvor det er hensigtsmæssigt, fremme
drøftelsen om muligheder og løsninger for så vidt angår enkelt spørgsmål. Forelæggelsen af
udkastet til forhandlingsboks sigter ikke på afsluttende drøftelser eller kompromiser i den
nuværende fase.
På Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2018 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori
man enedes om at arbejde for at opnå en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det
Europæiske Råd i efteråret 2019.
Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for et større EU-budget
målt i pct. af BNI og større nationale bidrag. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være
nettomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI
vil også indebære større nationale bidrag som følge af forventet økonomisk vækst i de enkelte
medlemsstater. Blandt de nettobetalende lande har en gruppe af budgetrestriktive lande lagt stor
vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27 medlemslande.
Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten
til EU’s landbrugs-
og
strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-budgettets størrelse. Gruppen
består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske lande.
De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret for, at udgiftsniveauet
skal afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov for en modernisering af EU-
budgettet i retning væk fra de traditionelle politikområder, idet enkelte større medlemsstaters
positioner imidlertid ikke entydigt følger denne overordnede gruppering. Gruppen består
traditionelt af central- og nordeuropæiske lande.
Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskellige positioner,
ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end traditionelt.
For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig med
udgangspunkt i velkendte synspunkter vedrørende
EU’s flerårige budgetramme.
De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over for
Kommissionens forslag til en udfasning af de nuværende rabatter, herunder med henvisning til at
udgiftsrammerne foreslås forhøjet og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder. Omvendt har en
række ikke-rabatmodtagerlande udtalt modstand mod en fortsættelse af rabatter, særligt med
henvisning til udløbet af den betydelige britiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af
EU.
På spørgsmålet
om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlemsstaternes
tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel skepsis mod indførelsen
af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med henvisning til de potentielle udfordringer
ved at justere den nuværende balance i byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande
har imidlertid offentligt tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt
varierende grad af støtte til de enkelte forslag.
I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed, vurderes det
ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne vedtages i den foreslåede
form.
15
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0016.png
10. Regeringens generelle holdning
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal håndteres.
EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 lande.
Regeringen mener derfor, at det samlede udgiftsniveau ikke bør overstige
1,00 pct. af EU27’s
BNI og at alle EU-budgettets udgifter skal afholdes inden for dette loft.
Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI, er det
regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæssig omprioritering
af EU’s udgifter, så EU-
budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag. EU's budget skal i højere grad
anvendes til
håndtering af migrationsudfordringen internt i EU og i EU’s nærområder, vækst-
og
konkurrenceskabende initiativer, herunder excellencebaseret forskning og tværnationale
infrastrukturprojekter, samt klimarelaterede udgifter. Dermed kan EU-budgettet i højere grad
fokuseres på områder, hvor vi står over for fælles udfordringer, hvor der bibringes synergier og
hvor EU-budgettet leverer værdi, som ikke kan leveres af medlemsstaterne alene.
For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet
spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.
Det er regeringens holdning,
at EU’s indtægtssystem skal være efficient, transparent og frem for
alt fair. Indtægtssystemet skal være karakteriseret ved, at medlemsstaternes finansieringsbyrde er
proportional og passende. Regeringen vil ikke kunne acceptere en uforholdsmæssig stor stigning
i det danske EU-bidrag i den kommende MFF.
Regeringen finder det endvidere afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til
skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat.
Fra dansk side vil man under disse forudsætninger gerne drøfte reformer af indtægtssystemet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den 20. juni 2018,
den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november 2018, den 7. december 2018, den
3. januar 2019 (skriftlig) og den 8. februar 2019.
16
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0017.png
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 21. - 22. marts 2019 (udkast til konklusioner)
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 forventes udkastet til konklusioner for mødet i Det
Europæiske Råd den 21. - 22. marts 2019 at blive drøftet. Udkastet foreligger endnu ikke, og dagsordenen er
fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt forventes Det Europæiske Råd i marts at fokusere på drøftelser
af jobs, vækst og konkurrenceevne, klima, eksterne relationer og desinformation. Det kan desuden ikke
udelukkes, at også handelspolitik vil være genstand for en drøftelse. Derudover afholdes der møde i Det
Europæiske Råd artikel 50-format torsdag den 21. marts.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 21. - 22. marts 2019. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 forventes en drøftelse af udkastet til
konklusioner forud for mødet i Det Europæiske Råd den 21. - 22. marts 2019. Udkastet til
konklusioner foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse hos
formanden for Det Europæiske Råd. På nuværende tidspunkt forventes mødet at fokusere på
jobs, vækst og konkurrenceevne, herunder videreudviklingen af det indre marked, samt klima.
Endvidere forventes Det Europæiske Råd at drøfte eksterne relationer, herunder forberedelsen
af det kommende topmøde mellem EU og Kina, samt imødegåelses af desinformation. Det kan
ikke udelukkes, at også handelspolitik vil være genstand for en drøftelse. Derudover afholdes der
møde i Det Europæiske Råd artikel 50-format torsdag den 21. marts.
Jobs, vækst og konkurrenceevne er et fast tilbagevendende emne på forårsmøderne i Det
Europæiske Råd. Der forventes en drøftelse af videreudviklingen af det indre marked,
kapitalmarkedsunionen, industripolitik og digitalisering. Forventningen er, at konklusionerne fra
drøftelsen vil føde ind i forberedelsen af den næste strategiske dagsorden for EU, der forventes
vedtaget på Det Europæiske Råd i juni. Derudover forventes Det Europæiske Råd, som en del af
det europæiske semester, at drøfte de generelle økonomiske-politiske retningslinjer til EU-
landene som helhed, samt at godkende økonomiske-politiske anbefalinger til euroområdet.
Hvad angår klima forventes Det Europæiske Råd at have en overordnet orienterende debat, som
skal følges op af sektordrøftelser i relevante rådsformationer.
Fsva. eksterne relationer forventes en drøftelse af forberedelserne til det kommende topmøde
mellem EU og Kina den 9. april 2019. Derudover vil stats- og regeringscheferne drøfte øvrige
eksterne relationer i lyset af udviklingen frem mod mødet i Det Europæiske Råd i marts. Der
ventes endvidere en status på arbejdet med imødegåelse af desinformation og beskyttelse af den
demokratiske integritet i europæiske og nationale valghandlinger.
Det kan desuden ikke udelukkes, at Det Europæiske Råd vil drøfte handelspolitik, herunder den
aktuelle udvikling i EU-USA handelsrelationerne.
17
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 21. - 22. marts 2019 ventes ikke i sig selv
at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på
nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som
finder sted få dage før mødets afholdelse. Regeringen deltager aktivt i drøftelserne med henblik
på at fremme danske interesser i Det Europæiske Råds konklusioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
18
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0019.png
3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet (almindelige anliggender) er ansvarlig for opfølgning på møder i Det Europæisk Råd i samarbejde med
Kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd. Opfølgning på Det Europæiske Råds møder
forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. marts 2019. Det er
forventningen, at formandsskabet på mødet vil gennemgå status for implementeringen af konklusionerne fra Det
Europæiske Råds seneste møder, herunder mødet den 13.
–
14. december 2018.
2. Baggrund
I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på
møder i Det Europæiske Råd i samarbejde med kommissionsformanden og formanden for Det
Europæiske Råd. Der er blandt medlemslandene bred opbakning til, at Rådet (almindelige
anliggender) systematisk følger op på Det Europæiske Råds beslutninger med henblik på at sikre
fuld og effektiv implementering af stats- og regeringschefernes beslutninger.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at Rådet (almindelige anliggender) på mødet den 19. marts vil følge op på
arbejdet med gennemførelse af Det Europæiske Råds beslutninger, herunder mødet i Det
Europæiske Råd den 13.
–
14. december 2018, hvor stats- og regeringscheferne vedtog
konklusioner om processen for forhandlingen af den kommende flerårige finansielle ramme, det
indre marked, migration, eksterne relationer, klima, sikkerhed og forsvar, desinformation,
bekæmpelse af racisme og xenofobi, og den styrkede EU-debat med borgerhøringer.
Dokumenterne omkring implementering af Det Europæiske Råds konklusioner er endnu ikke
modtaget. Det er forventningen, at formandsskabet på mødet vil gennemgå status for
opfølgningen på Det Europæiske Råds konklusioner, herunder de igangværende og kommende
initiativer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
19
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til at sikre hurtig og effektiv opfølgning på
konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 13.
–
14. december 2018.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i Det
Europæiske Råd med henblik på at sikre effektiv implementering af de vedtagne konklusioner og
at levere konkrete resultater til borgerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
20
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0021.png
4. Det europæiske semester
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Formandskabet ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) at præsentere den årlige synteserapport, som
sammenfatter drøftelserne af vækstundersøgelsen fra en række rådsformationer. Udkast til formandskabets
synteserapport foreligger endnu ikke. Rådet (almindelige anliggender) forventes herudover at viderebringe
anbefalinger for euroområdet som helhed til Det Europæiske Råd. Formandskabet forventes desuden at informere
om tidsplan for det europæiske semester 2019.
2. Baggrund
Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2019 blev offentliggjort den 21. november 2018 og
udgør startskuddet til det europæiske semester 2019. Vækstundersøgelsen skitserer de
overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og
generelle politikanbefalinger for medlemslandene for det kommende år i forhold til fremadrettet
at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande. Vækstundersøgelsen er blevet
præsenteret og drøftet i en række rådsformationer, herunder økonomi og finans,
konkurrenceevne, miljø, beskæftigelse/socialpolitik/sundhed og forbrugerbeskyttelse og
almindelige anliggender, og der er bl.a. vedtaget rådskonklusioner i Rådet (økonomi og finans).
3. Formål og indhold
Formandskabet vil sammenfatte drøftelserne af vækstundersøgelsen for 2019 fra de forskellige
rådsformationer i en synteserapport, som ventes forelagt for Rådet (almindelige anliggender) den
19. marts 2019. Synteserapporten indgår i forberedelsen af grundlaget for drøftelserne i Det
Europæiske Råd den 21.-22. marts, hvor Det Europæiske Råd forventes at udstikke de generelle
økonomisk-politiske retningslinjer til brug for medlemslandenes nationale reform- og
konvergens-programmer. Retningslinjerne forventes at basere sig på Kommissionens årlige
vækstundersøgelse og rådskonklusioner fra bl.a. Rådet (økonomi og finans) og Rådet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse).
Medlemslandene vil tage højde for Det Europæiske Råds generelle økonomisk-politiske
retningslinjer i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer,
der forventeligt offentliggøres i april 2019. Kommissionen præsenterer efter planen en vurdering
af programmerne i maj eller juni og fremlægger udkast til udtalelser om programmerne og
landespecifikke anbefalinger med henblik på orientering af det Det Europæiske Råd og
behandling og vedtagelse i Rådet.
Udkast til formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
21
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk
politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og
konvergensprogrammer vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser
samt velfungerende økonomier i landene. Dette vil generelt understøtte konkurrenceevne, vækst
og beskæftigelse i EU og Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke. Der forventes opbakning fra
medlemslandene til synteserapportens sammenfatning af drøftelserne i de omfattede
rådsformationer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi, hvor den
finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på tværs af landene i lyset
af deres respektive udfordringer. Regeringen støtter Kommissionens årlige
vækstundersøgelsesprioriteter om fremme af investeringer, gennemførelse af strukturreformer i
EU-landene og ansvarlig finanspolitik, samt at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og
konsoliderings-dagsorden. Desuden er det vigtigt, at man inden for disse rammer udnytter de
eksisterende muligheder på europæisk niveau for at styrke væksten, herunder gennem det indre
marked. Fra dansk side støttes en rettidig gennemførelse af det europæiske semester med vægt på
kvalitet i anbefalinger og stærkt fokus på implementering af strukturreformer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Synteserapporten for 2018 har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
22
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0023.png
5. Forslag til forordning om oprettelse af instrument for førtiltrædelsesbistand 2021-2027
(IPA III)
KOM (2018) 0465
Revideret notat
1. Resumé
Kommissionen har 14. juni 2018 fremsat forslag til forordning om tredje udgave af instrumentet for
førtiltrædelsesbistand
(IPA III). Forslaget er fremsat som led i forhandlingerne om EU’s næste flerårige finansielle
ramme. Instrumentet foreslås opbygget omkring en række specifikke sektorer med det formål at støtte reformer,
udvikling og EU-tilnærmelse for kandidatlande og potentielle kandidatlande. Regeringen forelagde sagen til
forhandlingsoplæg den 1. marts 2019. Forslaget er nu sat på dagsordenen for GAC den 19. marts som B-punkt
med henblik på delvis generel indstilling.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 0465 af 14. juni 2018 fremsendt forslag til Europa-
Parlamentet og Rådets forordning om fortsættelse af instrument for førtiltrædelsesbistand for
perioden 2021-2027 (IPA III). Det nuværende instrument for førtiltrædelsesbistand, IPA II,
dækker perioden fra 2014-2020. Forslaget indgår i pakken af retsakter og meddelelser for
instrumenter under EU’s eksterne politikker (kategori VI på EU-budgettet),
som EU-
kommissionen har fremsat som led i forhandlingerne om EU’s næste flerårige finansielle ramme
(MFF) 2021-2027.
3. Formål og indhold
Formålet med instrumentet for førtiltrædelsesbistand er at støtte kandidatlande og potentielle
kandidatlandes bestræbelser på at vedtage og gennemføre reformer med henblik på tilpasning til
de EU-regler, standarder og praksisser, som er en forudsætning for medlemskab.
IPA III adskiller sig ikke grundlæggende fra IPA II. Kommissionen foreslår dog en ændring af
programmeringen, idet instrumentet opbygges omkring fem sektorer i stedet for landerammer.
Sektorerne er (1) retsstatsprincipper, sikkerhed og migration (2) governance og strukturelle
reformer, (3) territorialt og grænseoverskridende samarbejde, (4) EU-politikker og
mellemfolkelige forbindelser og (5) investeringer i vækst og beskæftigelse. Der foreligger på
nuværende tidspunkt ikke nogen konkret fordeling på sektorerne. Dette medfører, at de enkelte
lande vil skulle ansøge puljer inden for de fem sektorer. Midlerne fordeles på baggrund af
kriterier udviklet af Kommissionen, der blandt andet vil omfatte graden af EU-
optagelsesparathed, absorptionskapacitet og hidtil opnåede resultater. IPA III bidrager dermed til
øget fleksibilitet og mulighed for at belønne reelle reformindsatser og reducere midler til
kandidatlande, der bevæger sig væk fra standarder for EU-medlemskab. Det forventes således, at
bistanden til Tyrkiet vil blive reduceret under IPA III.
IPA III indeholder desuden mulighed for reduktion og eventuel suspension af bistanden i
tilfælde af mangel på fremskridt eller tilbagegang.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 4. februar 2019 udkast til rapport A8-0000/2019 i udvalget
(AFET). Plenarafstemningen afholdes den 2. marts 2019. Europa-Parlamentet lægger vægt på en
23
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
stærk konditionalitet i instrumentet herunder et suspensionsmekanisme samt styrket transparens
og synlighed af implementeringen.
5. Nærhedsprincippet
Det vurderes, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at
dets formål opnås mere effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Forslaget ventes at få statsfinansielle konsekvenser inden for rammerne af udmøntningen af
EU’s budget. Udgiftsniveauet forhandles som led
i Kommissionens forslag til den næste flerårige
finansielle ramme for 2021-2027.
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske
konsekvenser eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det rumænske formandskab sigter efter, at der kan opnås enighed om en delvis generel
indstilling på Rådet for almindelige anliggender den 19. marts 2019. En række medlemsstater
herunder særligt Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Belgien, Østrig, Luxembourg, Spanien og
Danmark har været fortalere for stærk konditionalitet. Tyskland, Nederlandene, Østrig og
Danmark har endvidere talt for indførelse af en egentlig suspensionsmekanisme. På den anden
side har en række medlemsstater herunder særligt Polen og Italien talt for blødere konditionalitet
og talt imod suspensionsmekanisme. Der tegner sig nu generel opbakning bag det foreliggende
udkast.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne vedrørende det nye instrument for
førtiltrædelsesbistand ikke foregriber forhandlingerne om den kommende overordnede
finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for denne er at realisere et samlet
udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.
Regeringen kan tilslutte sig, at Kommissionen fortsætter førtiltrædelsesbistanden mhp. at fremme
nødvendige reformer i kandidatlandene og potentielle kandidatlande. Fra dansk side prioriteres
det særligt, at førtiltrædelsesbistanden målrettes civilsamfund og demokratiindsatser.
Regeringen lægger vægt på, at der fremadrettet skal være en stærk konditionalitet mellem
førtiltrædelsesbistand til kandidatlande og potentielle kandidatlande på den ene side og konkrete
reformfremskridt og fremdrift i forholdene vedr. menneskerettigheder, civilsamfund og
retsstaten på den anden side. Den seneste version af forordningen styrker danske interesser om
øget transparens, konditionalitet i førtiltrædelsesbistanden og muligheder for suspension af
støtten.
For så vidt angår særligt Tyrkiet er det generelt regeringens holdning, at EU-
optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet bør stoppes. Der er imidlertid ikke opbakning i EU til at
24
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0025.png
stoppe optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Regeringen finder, at samarbejdet med Tyrkiet
samtidig bør fortsætte på områder, hvor vi har fælles interesser såsom migration og sikkerhed.
Hvad angår førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet, besluttede Det Europæiske Råd i oktober 2017 en
reduktion og omallokering mod demokrati- og civilsamfundsindsatser af førtiltrædelsesbistanden
til Tyrkiet i den indeværende budgetperiode. Regeringen finder, at førtiltrædelsesstøtten til
Tyrkiet bør reduceres betragteligt fremadrettet som en konsekvens af den negative udvikling
særligt på retsstat- og civilsamfundsområdet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2019.
Forslaget indgår som del af grund- og nærhedsnotatet vedrørende Kommissionens forslag til de
finansielle instrumenter oversendt den 9. juli 2018.
25
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0026.png
6.ESF+-forordningen
KOM (2018) 0382
Nyt notat
1. Resumé
ESF+ består af en sammenlægning af den Europæiske Socialfond (ESF), Ungdoms-beskæftigelsesinitiativet
(UBI), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), EU-programmet for
beskæftigelse og social innovation (EaSI) og EU's sundhedsprogram.
ESF+ opdeles i tre indsatsområder. Det første indsatsområde omfatter den nuværende ESF, det nuværende UBI
og det nuværende FEAD. Det andet indsatsområde omfatter foranstaltninger til fremme af beskæftigelse og social
innovation (det nuværende EaSI). Det tredje indsatsområde vedrører tilskyndelsesforanstaltninger, der er udformet
til at beskytte og forbedre menneskers sundhed (det nuværende sundhedsprogram).
Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser og afhængigt af udformningen af ESF+ vil forslaget have
administrative konsekvenser. Afhængigt af udmøntningen af det danske nationale program kan forslaget have
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Overordnet set er regeringen positiv stillet over for synergi- og forenklingsaspekterne i sammenlægningen af de
pågældende fonde under den nye ESF+.
Regeringen lægger vægt på, at implementeringen under det sammenlagte ESF+ kan tilpasses danske forhold.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningen om ESF+ ikke foregriber forhandlingerne om den
kommende flerårige finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et
samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
Der henvises i det hele til grund- og nærhedsnotat, oversendt 27. juni 2018, for en uddybning af Kommissionens
forslag. Nedenstående gennemgår de væsentligste elementer i sagen baseret på Kommissionens oprindelige forslag og
formandskabets aktuelle kompromisforslag.
2. Baggrund
ESF+ består af en sammenlægning af ESF, UBI, FEAD, EaSI og EU's sundhedsprogram.
ESF+ opdeles i Kommissionens forslag i tre indsatsområder:
1. Det første indsatsområde, der gennemføres under delt forvaltning, omfatter den
nuværende ESF, det nuværende UBI og den nuværende FEAD. Formålet er bl.a. at lette
arbejdskraftens adgang til beskæftigelse og øge den sociale inklusion.
2. Det andet indsatsområde, der gennemføres under direkte og indirekte forvaltning,
omfatter foranstaltninger til fremme af beskæftigelse og social innovation (det nuværende
EaSI).
3. Det tredje indsatsområde, der gennemføres under direkte forvaltning, vedrører
foranstaltninger, der er udformet til at beskytte og forbedre menneskers sundhed.
26
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0027.png
Indsatsområde 1, som angiven ovenfor, under den nye ESF+ er omfattet af forordningen om
fælles bestemmelser (CPR
1
) for en række EU-fonde. Bestemmelserne i forordningen er således
komplementære til bestemmelserne under CPR. CPR finder ikke anvendelse på det andet eller
tredje indsatsområde bortset fra visse bestemmelser om teknisk bistand (på Kommissionens
initiativ).
Danmark modtager i indeværende periode (2014-2020) ca. 1,5 mia. kr. (løbende priser) fra Den
Europæiske Socialfond. Herudover modtages ca. 29 mio. kr. (løbende priser) fra FEAD over
samme periode.
3. Formål og indhold
ESF+-forordningens overordnede politiske målsætning er at bidrage til at skabe et mere effektivt
og modstandsdygtigt "socialt Europa" og at bidrage til at gennemføre den europæiske søjle for
sociale rettigheder.
Formålet med forordningsforslaget og sammenlægningen af de nuværende instrumenter er ifølge
Kommissionen at:
at øge sammenhængen og synergien mellem EU-instrumenter, som yder støtte til
mennesker og som har til formål at forbedre deres levestandard. Dette gøres ved at
udvikle mere integrerede tilgange til programmering og gennemførelse,
at øge fleksibiliteten og gøre det muligt for fondene i højere grad at reagere på de
udfordringer, der identificeres i den økonomiske styringscyklus, og på EU-prioriteter,
at gøre det muligt at forenkle programmeringen og forvaltningen af fonde og således
reducere den administrative byrde for myndigheder og støttemodtagere.
Almindelige bestemmelser (gælder for alle tre indsatsområder)
Denne del af forordningen omfatter definitioner, generelle målsætninger, budget,
gennemførelsesmetoder og de specifikke målsætninger, såvel som regler vedrørende ligestilling
og ikke-forskelsbehandling.
ESF+ har følgende specifikke målsætninger (jf. forordningens artikel 4 stk.1)
2
:
i)
at forbedre adgangen til beskæftigelse for alle jobsøgende
ii) at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester
iii) at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, tilpasning af arbejdstagere,
virksomheder og iværksættere til forandring samt aktiv og sund aldring
iv) at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af
uddannelsessystemerne
v) at fremme færdiggørelse af og lige adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet
vi) at fremme livslang læring
vii) at skabe aktiv inklusion
viii) at fremme socioøkonomisk inklusion af tredjelandsstatsborgere og marginaliserede
samfundsgrupper såsom romaer.
ix) at fremme adgang til økonomisk bæredygtige sociale services af høj kvalitet, der er
økonomisk overkommelige og tilgængelige til rimelige priser, samt moderne social
beskyttelse
1
2
Se grund- og nærhedsnotat herom (dokument KOM(2018) 375 final), oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.
Forkortede beskrivelser nedenfor, for de fulde beskrivelser, se forordningens artikel 4, stk. 1.
27
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0028.png
x)
xi)
at fremme social inklusion af mennesker, der er i risiko for fattigdom eller social
eksklusion,
at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel
bistand til de mest socialt udsatte.
I det nuværende kompromisforslag fra formandskabet bevares ovenstående målsætninger
tilnærmelsesvis uændret.
Bestemmelser for gennemførelse af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
Disse bestemmelser omfatter den nuværende socialfond (ESF), det nuværende UBI og den
nuværende FEAD. De supplerer reglerne i CPR for så vidt angår gennemførelsen af
indsatsområdet i medlemslandene.
Kommissionen lægger i forordningsforslaget op til, at dele af midlerne fra ESF+ allokeres til en
række områder, herunder blandt andet:
at medlemslandene tildeler et passende beløb
3
af deres ESF+-midler under delt
forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke
henstillinger i det europæiske semester inden for anvendelsesområdet for ESF+.
at medlemslandene tildeler mindst 25 pct. af deres ESF+-midler under delt forvaltning til
de specifikke målsætninger for politikområdet social inklusion, herunder fremme af den
socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere. I indeværende periode stilles der
krav om at anvende 20 pct. af midlerne på lignende vilkår.
at medlemslandene tildeler mindst 2 pct. af deres ESF+-midler under delt forvaltning til
den specifikke målsætning om at bekæmpe materielle afsavn. Midlerne kan, under særlige
forudsætninger, indregnes som en del af de 25 pct. nævnt ovenfor.
Herudover lægger Kommissionen også op til, at der er krav om støtte til særlige "innovative
tiltag", hvor medlemslandene skal støtte social innovation og sociale udviklingsprojekter, samt at
medlemslandene tildeler et passende beløb
4
af deres midler til kapacitetsopbygning hos
arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. Som en del af formandskabets
kompromisforslag lægges der op til at gøre støtte til disse særlige ”innovative tiltag” frivillige.
Kravet om støtte til kapacitetsopbygning præciseres ligeledes, så det alene skal finde sted, hvor
det vurderes relevant.
I kompromisforslaget udvides det nuværende støtteberettigede område ligeledes for i et vist
omfang at muliggøre støtte fra ESF til såkaldt
”social infrastruktur”, i de tilfælde hvor det er
nødvendigt for projektets gennemførelse. Det betyder bl.a., at det vil være muligt at kunne støtte
fx udbygning af niveaufri adgang (ramper til kørestole, elevatorer), i det omfang det er relevant
for gennemførelsen af et konkret projekt.
Bestemmelser for gennemførelse af ESF+ indsatsområder under direkte og indirekte
forvaltning
De to indsatsområder, der gennemføres under direkte og indirekte forvaltning, gennemgås i
særskilte afsnit nedenfor.
Indsatsområdet for beskæftigelse og social innovation
3
4
Ikke nærmere defineret i forslaget
Ikke nærmere defineret i forslaget
28
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0029.png
Indsatsområde 2, der omfatter det nuværende EaSI-program, fokuserer på tværgående
erfaringsudvikling, analyser og vidensudvikling. Målsætningerne for indsatsområdet beskæftigelse
og social innovation i ESF+ er
5
:
1. at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet
2. at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog
om politikker
3. at støtte sociale udviklingsprojekter og opbygge de interesserede parters kapacitet til at
gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske indsatser
4. at stille specifikke støttetjenester til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik
på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder
5. at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af
mikrofinansiering til mikrovirksomheder i opstarts- og udviklingsfaserne
6. at støtte netværksarbejde på EU-plan og indgå i dialog med og blandt relevante
interesserede parter og bidrage til at opbygge disse interesserede parters institutionelle
kapacitet
7. at støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder og fremkomsten af et socialt
investeringsmarked
8. at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur, der er nødvendig
for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
9. at støtte tværnationalt samarbejde
10. at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige
standarder
I relation til den nuværende forordning for EaSi-programmet lægges der i forslaget til forordning
for ESF+ på dette område op til et endnu større fokus på analyser af høj kvalitet og at sikre
effekter af politikkerne.
Særligt vedrørende indsatsområdet sundhed
Målsætningerne for indsatsområdet sundhed i ESF+ er:
1. at styrke kriseberedskab, -forvaltning og -respons i Unionen for at beskytte borgerne mod
grænseoverskridende sundhedstrusler
2. at styrke de nationale sundhedssystemer blandt andet ved at investere i sundhedsfremme
og sygdomsforebyggelse, støtte den digitale transformation i sundhed og pleje og støtte
nationale reformprocesser.
3.
at støtte EU’s sundhedslovgivning blandt andet inden for lægemiddelområdet og
medicinsk udstyr, medicinsk teknologivurdering (HTA), tobakslovgivning og inden for
grænseoverskridende sundhedsydelser.
4. at støtte integreret arbejde herunder arbejdet vedrørende de europæiske reference
netværk, udviklingen af samarbejde om medicinsk teknologivurdering og gennemførelse
af bedste praksis med henblik på innovation på folkesundhedsområdet.
Overordnet følger Kommissionens forslag de eksisterende målsætninger for
handlingsprogrammet på sundhedsområdet. Forslaget nedtoner dog de overordnede
målsætninger i det nuværende sundhedsprogram om f.eks. at lette borgernes adgang til
sundhedsydelser, og fokuserer primært på mere operationelle målsætninger om f.eks. at støtte
implementeringen af EU-lovgivning på sundhedsområdet. Samtidig er der umiddelbart en større
Beskrivelserne nedenfor er forkortet. For de fuldstændige beskrivelser, kan forordningens artikel 23 konsulteres. Se også forordningens
artikel 4 for de overordnede mål for ESF+.
5
29
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0030.png
betoning af områder, hvor Kommissionen tidligere har fremsat eller planlægger at fremsætte
forslag, herunder det digitale område, medicinsk teknologivurdering og antibiotikaresistens
(AMR).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har, i sin betænkning af 15. december 2019 og af 16. januar 2019, stillet en
række ændringsforslag
6
. Følgende betragtes som hovedelementerne. Det bemærkes, at ikke alle
elementerne er udtryk for et ønske om en konkret ændring. Udover forslag til ændringer er der
også tale om overordnede betragtninger, såvel som støtte til visse dele af Kommissionens forslag:
Europa-Parlamentet er overordnet set positiv over for sammenlægningen af flere
instrumenter/fonde til ESF+’en. Der må dog ikke ske en udvanding af de specifikke
målsætninger for de enkelte instrumenter og fonde.
Det ønskes, overordnet set, at ESF+’en skal komplementere og udmøntes i tæt
samarbejde med andre af EU’s fonde og programmer. Bl.a. nævnes Den Europæiske
Fond for Tilpasning til Globalisering og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Støtten til unge arbejdsløse er vigtig og skal fastholdes, herunder særligt støtten til unge,
der ikke er i arbejde eller under uddannelse (de såkaldte NEETs). Konkret foreslås det, at
der øremærkes 15 pct. af ESF+ budgettet til støtte til unge mennesker.
ESF+’en skal støtte opbygning af funktionelle arbejdsmarkeder gennem bl.a. en
modernisering af offentlige beskæftigelsestiltag.
Minimum 27 pct. af midlerne under ESF+ skal allokeres til at udrydde fattigdom og øge
den sociale inklusion. Konkret foreslås der i denne sammenhæng et særligt fokus på børn.
Minimum 3 pct. af midlerne under delt forvaltning i ESF+’en skal allokeres til at afhjælpe
materielle og ernæringsmæssige afsavn.
Der skal sikres en inddragelse af civilsamfundet i implementeringen af indsatser på de
områder, der dækkes af ESF+ midlerne under delt forvaltning.
5. Nærhedsprincippet
Da forslaget vedrører gennemførelsen af ESF+, kan det kun behandles på EU-niveau. Det er
regeringens vurdering. at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Administration af tilskud fra Den Europæiske Socialfond reguleres i dag i lovbekendtgørelse nr.
160 af 7. februar 2019 om bekendtgørelse af lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. FEAD reguleres i dag i
lovbekendtgørelse nr. 97 af 30. januar 2014.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser for de love eller
bekendtgørelser, der implementerer programmerne i ESF+ i Danmark.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget ventes at få statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af
EU's budget. Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau for ESF+ på 89,8 mia. euro
i(2018- priser), hvoraf 88,6 mia. vil blive udmøntet gennem indsatsområdet under delt
6
Europa-Parlamentet har vedtaget forslag i alt 160 ændringsforslag til ESF+-forordningen og forordningens bilag.
30
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0031.png
forvaltning. For indsatsområdet vedrørende beskæftigelse og innovation og indsatsområdet
vedrørende sundhed lægger Kommissionen op til et udgiftsniveau for begge indsatsområder ca. 1
mia. euro (2018-priser), hvoraf cirka 65 pct. vil gå til indsatsområdet vedrørende beskæftigelse og
innovation. Hertil ventes der at være afledte statsfinansielle konsekvenser gennem national
medfinansiering af programmerne under delt forvaltning. Udgiftsniveauerne for ESF+ og de
underliggende indsatsområder forhandles som led i Kommissionens forslag til den næste
flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort 2. maj 2018.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængigt af udmøntningen af det danske nationale program kan forslaget have
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
KL mener, at socialfondsmidlerne med fordel kan knyttes tættere på beskæftigelsesområdet, og
støtter derfor, at den europæiske søjle for sociale rettigheder omfattes af ESF+. KL finder
desuden, at det bør præciseres, at partnerskaber i ESF+-forordningen er i tillæg til
partnerskabsaftalen, og finder det positivt at der gives mulighed for at skabe social innovation på
tværs af offentlige myndigheder, den private sektor og civilsamfundet.
LO
finder det essentielt, at inklusion af ”nye” områder (udvidelsen fra ESF til ESF+) ikke sker
på bekostning af fondens hidtidige hovedfokus. LO appellerer til, at man fortsætter med at
anvende midlerne som i indeværende periode. Herudover er det afgørende for LO at adressere
kønsaspektet på ungeområdet. LO finder det endvidere positivt, at Europa-Kommissionen
fremhæver vigtigheden af investeringer i et rummeligt arbejdsmarked.
Akademikerne er umiddelbart positive over for sammenlægningen af programmer i ESF+. Det
understreges dog på det kraftigste, at sammenlægning ikke må ske på bekostning af investering i
menneskers kompetencer i en tid med stigende specialiseringskrav på et globaliseret
arbejdsmarked. Det vurderes derfor positivt, at en stor del af budgettet for ESF+ er øremærket
social inklusion og innovation, vækst og beskæftigelse med bl.a. fokus på unge, langtidsledige og
fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi. Derfor er det vigtig, at
arbejdsmarkedets parter tages med på råd og inkluderes både på strategisk niveau og i
gennemførslen af arbejdsmarkedsrelaterede projekter.
Danske Regioner finder det fortsat vigtigt med en stærk indsats for at sikre den rette,
kompetente og kvalificerede arbejdskraft i alle dele af landet. Danske Regioner støtter forslaget
om at styrke sundhedsprogrammet under Socialfonden+, herunder at beskytte borgerne mod
grænseoverskridende sundhedstrusler, og at styrke samarbejdet om medicinsk
teknologivurdering.
Region Nordjylland tilslutter sig Danske Regioners høringssvar, der er fuldt på linje med Region
Nordjyllands kommentarer til høringen.
31
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt enighed blandt medlemslandene om behovet for at forenkle det nuværende
regelsæt. En række medlemslande har udtrykt bekymring over de begrænsninger på anvendelsen
af midlerne, som Kommissionen har fastlagt i den nye forordning. Det vedrører blandt andet de
foreslåede reservationer til afhjælp af materielle afsavn og social inklusion.
En række medlemslande har udtrykt ønske om, at midlerne under delt forvaltning i ESF+ kan
bruges til social infrastruktur. En række medlemslande ønsker omvendt, at
infrastrukturinvesteringer bliver fokuseret i forordningen for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling.
10. Regeringens generelle holdning
Overordnet set er regeringen positiv stillet over for synergi- og forenklingsaspekterne i
sammenlægningen af de pågældende fonde under den nye ESF+, hvis det sikrer
sammenhængende indsatser over for målgruppen og reducerer administrative omkostninger.
Regeringen lægger vægt på, at implementeringen under det sammenlagte ESF+ kan tilpasses
danske forhold og det danske velfærdspolitiske fokus, særligt for mindre programmer. Bindinger
på anvendelsen af midlerne bør ikke hindre fokusererede investeringer, og skal stå mål med
programmernes omfang og de administrative byrder forbundet hermed. Regeringen vil i den
sammenhæng også arbejde for administrative forenklinger.
Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for indsatsområdet om beskæftigelse og
social innovation, for så vidt angår dets virke, der på europæisk plan understøtter
erfaringsudveksling, analyser og vidensudvikling. Regeringen vil arbejde for, at fokuseringen på
analyser af høj kvalitet og effekterne af politikkerne fastholdes. Det er vigtigt for at bidrage til
effektiv ressourceanvendelse. Desuden vil regeringen arbejde for, at det som hidtidig er muligt at
tilpasse programmets analyser og projekter til danske arbejdsmarkeds- og velfærdspolitiske
forhold.
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for, at der med forslaget lægges op til at
fastholde fokus på sundhedsområdet. Regeringen finder, at arbejdet med grænseoverskridende
sundhedstrusler og implementeringen af EU-lovgivning på sundhedsområdet er vigtigt.
Regeringen kan støtte et øget fokus på blandt andet samarbejde inden for digital sundhed og
initiativer, som skal bidrage til at styrke de nationale sundhedssystemer og sikre samarbejde og
koordination mellem medlemslandene på sundhedsområdet. Regeringen vil arbejde for, at
medlemslandene får en større rolle i forberedelsen af dette arbejde.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningsforslaget for ESF+ ikke
foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet
for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's
BNI.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg 23. november 2018. Grund- og
nærhedsnotat blev oversendt 27. juni 2018.
32
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0033.png
7. Interreg-forordningen
KOM(2018) 0374
Nyt notat
1. Resumé
Formålet med forordningen om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der
støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de eksterne finansieringsinstrumenter er at
fastlægge specifikke regler, der vedrører gennemførslen og samarbejde i forbindelse med Interreg.
Forslaget ventes at have statsfinansielle konsekvenser samt at have konsekvenser for udmøntningen af EU's
budget. Afhængigt af udformningen af det endelige regelsæt kan forslaget have administrative og
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen ser generelt positivt på formålet med forordningen for Interreg, herunder bestræbelserne på at sikre en
mere ensartet tilgang til samarbejdsprojekter på tværs af grænser. Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne om
retsakten vedrørende Interreg ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet
regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af
EU27's BNI.
Der henvises i det hele til grund- og nærhedsnotatet, oversendt 27. juni 2018, for en uddybning af Kommissionens
forslag. Nedenstående gennemgår de væsentligste elementer i sagen baseret på Kommissionens oprindelige forslag og
formandskabets kompromisforslag.
2. Baggrund
Forordningsforslaget om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde
(Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), skal ses i
sammenhæng med forslaget til ny forordning om fælles bestemmelser for en række EU-fonde
(CPR
7
) og de eksterne finansieringsinstrumenter
8
. Formålet med forordningsforslaget er at
fastlægge specifikke regler, der vedrører gennemførslen og samarbejde i forbindelse med
Interreg-programmer
–
både hvad angår tværeuropæiske projekter og for så vidt angår
samarbejde med tredjelande.
Interreg udmøntes i den indeværende periode (2014-2020) via tre programformer:
1) grænseoverskridende programmer,
2) tværnationale programmer og
3) interregionale programmer.
Formålet med forordningen er at skabe samarbejde på tværs af landegrænser, hvor særligt
grænseoverskridende udfordringer adresseres. Den grænseoverskridende programform
implementeres bl.a. over den dansk-tyske grænse. Den tværnationale programform
implementeres bl.a. via Østersøprogrammet, der fokuserer på udvikling af makroregionen
omkring Østersøen og som fokuserer på at gøre regionen omkring Østersøen mere innovativ,
tilgængelig og bæredygtig. Overordnet støtter alle programmerne målsætninger under
Se grund- og nærhedsnotat herom (dokument KOM(2018) 375 final).
Førtiltrædelsesinstrumentet (IPA III), Instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde (NDICI) og rådsafgørelse om
associering af oversøiske lande og territorier, der fastsætter finansieringen i form af et program (OCTP)
7
8
33
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
strukturfondene, men fokus for Interreg er på den grænseoverskridende merværdi i eksempelvis
forsknings-, miljø- og transportprojekter.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til Interreg-forordningen er at opstille målsætninger for tværeuropæisk
Interreg-samarbejde, såvel som regler for Interreg-programmer, hvor medlemsstaterne
samarbejder med tredjelande. Forordningsforslaget dækker overordnet set følgende områder:
definitionen og den geografiske dækning af de nye fem Interreg-elementer
Interreg-specifikke målsætninger og anvendelsesområde
tilpasninger af bestemmelserne i forordningen om fælles bestemmelser om
programmering, programmyndigheder, forvaltning og kontrol samt økonomisk
forvaltning og
integration af EU's eksterne finansielle instrumenter.
Der henvises i det hele til grund- og nærhedsnotatet, oversendt 27. juni 2018, for en uddybning
af Kommissionens forslag. Nedenstående gennemgår de væsentligste elementer i sagen baseret
på Kommissionens oprindelige forslag og formandskabets kompromisforslag.
Typer af grænseoverskridende samarbejder (Interreg-elementer)
I Kommissionens forordningsforslag defineres 5 Interreg-elementer, der foreslås at erstatte de
tre programformer, der er gældende i indeværende periode:
1)
grænseoverskridende samarbejde
mellem tilgrænsende regioner for at fremme
integreret regional udvikling
2)
tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde
hen over større tværnationale
områder eller omkring havområder, der omfatter nationale, regionale og lokale
programpartnere i medlemsstater, tredjelande og partnerlande og i Grønland med henblik
på at opnå større territorial integration
3) indbyrdes
samarbejde mellem regioner i den yderste periferi
og med deres
tilgrænsende tredjelande eller partnerlande eller oversøiske lande og territorier (OLT’er)
4)
interregionalt samarbejde
for at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken
5)
interregionale innovationsinvesteringer
gennem kommercialisering og opskalering af
interregionale innovationsprojekter med potentiale til at fremme udviklingen af
europæiske værdikæder.
For Grønland og Færøerne vil samarbejdsprogrammer skulle udarbejdes med udgangspunkt i
reglerne for element 2 (tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde).
Som følge af Danmarks mange søgrænser vil de grænseoverskridende programmer, som
Danmark deltager i, være blandt dem, der påvirkes mest af Kommissionens forslag til en ny
organisering (gengivet ovenfor). Forslaget vil blandt andet betyde, at de støtteberettigede
områder for grænseoverskridende samarbejde (element 1) bliver mindre end i dag
–
hvor disse
samarbejder er programmeret sammen med det maritime grænseoverskridende samarbejde.
Programorganiseringen i den nuværende periode er gengivet ovenfor i afsnit 2.
I modsætning til Kommissionens forslag ventes det, at formandskabets kompromisforslag, på
dette område vil vende tilbage til en programstruktur, der ligner den i indeværende periode. Det
forventes at få den konsekvens, at danske Interreg-programmer efter 2020 kan fortsætte inden
for de samme overordnede samarbejdsrammer som i dag. Derudover foreslås det, at element 5
34
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0035.png
(interregionale innovationsinvesteringer) bliver overflyttet til forordningen for Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden. En sådan flytning forventes i
midlertidig ikke at have konsekvenser for implementeringen af programmet
–
det vil fortsat være
Kommissionen gennem direkte og indirekte forvaltning. Det er også forventningen, at de
overordnede mål for element 5
–
herunder den interregionale del
–
fortsat vil være en del af
programmet. En sådan ændret placering forventes derfor samlet set ikke have større indflydelse
på indholdet af element 5.
Økonomisk ramme og medfinansiering
Den samlede økonomiske ramme til Interreg oplyses af Kommissionen til at være 8,43 mia. euro
(2018-priser). De fordeles som nedenfor angivet mellem de fem Interreg-elementer
9
.
1) 52,7 % (dvs. i alt 4,44 mia. euro) til grænseoverskridende samarbejde
2) 31,4 % (dvs. i alt 2,6499 mia. euro) til tværnationalt samarbejde og maritimt samarbejde
3) 3,2 % (dvs. i alt 270,1 mio. euro) til samarbejdet i regioner i den yderste periferi
4) 1,2 % (dvs. i alt 100 mio. euro) til interregionalt samarbejde
5) 11,5 % (dvs. i alt 970 mio. euro) til investeringer i interregionale investeringer
Det er for den enkelte medlemsstat muligt at overføre op til 15% af sin finansielle tildeling fra
hvert af de første 3 elementer til et eller flere af de andre elementer.
Kommissionens forslag lægger op til, at EU-medfinansieringssatsen, som i indeværende periode,
i udgangspunktet ikke må være højere end 70 %. For eksterne grænseoverskridende programmer
eller programmer under element 3, kan en højere medfinansieringssats dog være fastsat i de
sektorspecifikke forordninger eller retsakter.
Målsætninger
I forslaget defineres også de Interreg-specifikke målsætninger
10
, der supplerer de overordnede
politiske målsætninger, som fastsættes i CPR-forordningen. Det betyder, at der for en række
forskellige tiltag gives mulighed for et bredere støtteområde, end det der er muligt for
almindelige Interreg-programmer. Det gælder blandt andet for det nordirske fredsprogram
(PEACE PLUS i den kommende MFF-periode). For PEACE PLUS gives der, ud over de
almindelige støttemuligheder, også mulighed for at støtte projekter, der skaber social, økonomisk
og regional stabilitet, samt projekter der øger samhørigheden mellem forskellige
samfundsgrupperinger.
Fonde for mindre projekter
Der indføres med forslagets artikel 24 mulighed for at etablere fonde for mindre projekter
11
. Der
er tale om en ny mulighed, og fondene kan maksimalt udgøre 15 pct. eller 20 mio. euro (hvad
end der er mindst) af det Interreg-program, de er oprettet under. Formålet med denne mulighed
er at gøre det nemmere for støttemodtagere at ansøge om midler. Således kan der inden for
rammerne af et Interreg-program etableres en fond for mindre projekter. Ansøgning om midler
fra denne fond følger en række særligt enkle ansøgningsprocedurer og omkostningsbegreber.
Samlet set skal denne mulighed gøre EU-midler tilgængelige for ansøgere, der ikke er vant til at
søge EU-midler.
9
10
Der foreligger ikke for nuværende et forslag hvordan fordelingen af midler vil se ud i en eventuel ændret programstruktur.
Blandt andet ”Bedre Interreg-styring” og ”Et sikrere og tryggere Europa”
11
Med bidraget fra EFRU eller, hvis det er relevant, Unionens eksterne finansieringsinstrumenter
35
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0036.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ved plenarforsamlingen den 16. januar 2019 stillet en række
ændringsforslag
12
. Følgende betragtes som hovedelementerne. Idet det bemærkes, at ikke alle
elementerne nødvendigvis er udtryk for et ønske om en konkret ændring i Kommissionens
forslag til Interreg-forordningen. Ud over konkrete forslag til ændringer, er der således også tale
om overordnede betragtninger, ønsker til ændring af CPR-forordningen og støtte til visse dele af
Kommissionens forslag:
Genindførelse af en programstruktur med tre overordnede programformer,
tilnærmelsesvis overensstemmende med den nuværende programarkitektur.
Øget andel af midlerne til Det Europæiske Territoriale Samarbejde (Interreg). Konkret
ønskes de nuværende 2,5 pct. hævet til 3 pct. af de samlede midler afsat til økonomisk,
social og territorial samhørighed. Herudover ønskes en stærkere koncentration af midler
på det område som i dag dækkes af de grænseoverskridende programmer samt en større
fleksibilitet for anvendelsen af midlerne helt generelt.
Muligheden for at lave fonde for små projekter skal være så administrativt enkelt som
mulig, og kan maksimalt udgøre 20 pct. af det Interreg-program, fondene er oprettet
under.
EU-medfinansieringsraten skal hæves til 80 pct.
Øget forfinansiering særligt i begyndelsen af programperioden.
Indikatorer der måler programmernes effekt bør i videst muligt omfang bedre reflektere
værdien ved grænseoverskridende arbejde.
En bevarelse af den nuværende N+3-regel for frigørelse af midler for bedre at sikre
fortsat gennemførelse af projekter
–
særligt i lyset af faldende medfinansieringsrater.
Interreg-programmet skal omfattes af gruppefritagelsesforordningen
13
for statsstøtte.
5. Nærhedsprincippet
Idet der er tale om regler for grænseoverskridende samarbejde, er det derfor regeringens
vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Administration af tilskud fra Interreg reguleres i dag i lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar
2019 om bekendtgørelse af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond
og Den Europæiske Socialfond.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser for de love eller
bekendtgørelser, der implementerer Interreg i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget ventes at få statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af
EU's budget. Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau for Interreg på 8,4 mia. euro
(2018-priser), som er fastsat i forordningen for fælles bestemmelser (CPR). I forordningen for
Interreg opdeles udgiftsniveauet mellem de 5 Interreg-elementer som beskrevet i pkt. 3. Hertil vil
forslaget have afledte statsfinansielle konsekvenser gennem national medfinansiering af
Europa-Parlamentet har vedtaget i alt 199 ændringsforslag til Interreg-forordningen.
Det bemærkes, at Kommissionen allerede på nuværende tidspunkt er blevet bemyndiget til at foretage denne ændring og at der allerede
findes særbestemmelser i statsstøttereglerne for Det Europæiske Territoriale Samarbejde
12
13
36
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0037.png
programmerne. Udgiftsniveauerne for Interreg og underliggende fordeling mellem Interreg-
elementerne, samt nationale medfinansieringssatser, forhandles som led i Kommissionens forslag
til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort 2. maj 2018.
Forslaget vurderes at kunne have administrative konsekvenser afhængigt af udformningen af det
endelige regelsæt.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængigt af gennemførelsen af Interreg i Danmark kan forslaget have erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Bornholms Regionskommune kan ikke støtte artikel 3 i forslaget om integrering af de
grænsenære, maritime samarbejdsprogrammer i de tværnationale programmer, da dette vil skabe
usikkerhed om, hvorvidt South Baltic programmet vil kunne fortsætte i sin nuværende form. Det
findes dog glædeligt, at Kommissionen åbner mere op for at inkludere EU’s naboregioner i
Interreg-programmerne, og i den forbindelse ses det gerne, at Kaliningrad-enklaven gøres til
fuldgyldigt medlem af South Baltic pro-grammet.
Greater Copenhagen & Skåne Committee finder, at de nuværende geografiske dækninger for det
grænseoverskridende samarbejde Interreg er hensigtsmæssige for samarbejdet. De finder det
derfor vigtigt, at Interreg-forordningen
–
også i den kommende programperiode - giver mulighed
for et samlet, grænseoverskridende Interreg-program, der dækker hele Greater Copenhagen-
regionen.
KL er bekymret for, at Kommissionen med afgrænsningen af grænseoverskridende samarbejde
til alene at være over landegrænser og ikke længere søgrænseregioner begrænser det
interregionale samarbejde, som Danmark har haft stor glæde af i indeværende periode. KL er
umiddelbart positiv overfor interregionale innovationsinvesteringer.
Region Hovedstaden mener, at "grænseoverskridende samarbejde" i det nye program risikerer at
miste kritisk masse. Det er en risiko, fordi de nuværende maritime programmer udelukkes fra
fordelene ved det grænsenære samarbejde. De nuværende geografiske dækninger for
grænseoverskridende samarbejdsprogrammer bør derfor kunne fortsætte i uændret form.
Region Sjælland finder det afgørende, at det territorielle samarbejde fortsat kan finde sted i
geografisk hensigtsmæssige rammer, og at de maritime grænseregioner uden faste forbindelser
ikke udelukkes fra værdiskabende grænseoverskridende samarbejder. Derfor bør de
grænseoverskridende programmer med maritime grænser fastholdes og indrettes på en måde, der
ikke skaber en kunstig opsplitning af de danske regioner. For at gøre Interreg til et mere
attraktivt støtteredskab over for projektaktører anbefales det, at Europa-Kommissionen
tydeliggør de administrative forenklinger på projektniveau hhv. supplerer forordningen med
yderligere forenklinger.
Syddansk Vækstforum finder det vigtigt at der også bliver tale om mærkbare forenklinger for de
konkrete projekter, og ikke kun for administrationen af temaer/mål på tværs af fondene. For at
sikre, at fondene fremover er attraktive for særligt de danske virksomheder og af hensyn til
37
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0038.png
effekten af programmerne, henstilles, at den eksisterende fleksibilitet og forenklinger mv. i den
nationale implementering af programmerne i Danmark bibeholdes.
Akademikerne finder det centralt, at alle søforbundne regioner i Danmark fortsat kan deltage i de
grænseoverskridende programmer. Akademikerne ønsker derfor, at det stadig skal være muligt
for regioner forbundet med søgrænser at deltage i programmer, sammen med regioner forbundet
af landgrænser, under Interregs element 1. Det foreslås i den sammenhæng, at der anvendes
NUTS 2 områder i stedet for NUTS 3 inddeling, idet NUTS 2 følger den allerede eksisterede
danske regionale opdeling, og idet de eneste land- eller brofaste regioner under NUTS 3 vil være
Sønderjylland og København. Det findes positivt, at der lægges op til en reduktion af de
tematiske prioriteter og en forenkling af programmerne. Det er desuden vigtigt, at EU ikke
bruger flere midler på administrativ kapacitetsopbygning i de enkelte lande og regioner. Man bør
i stedet bestræbe sig på at forenkle administrationen af EU-midlerne, idet det er kompleksiteten
og kravene for compliance i programmerne, der gør forvaltning og administration af
programmerne besværlig. Endelig nævnes det, at arbejdsmarkedets parter spiller en helt særlig
rolle i forhold til at sikre et bæredygtigt, grænseoverskridende samarbejde på arbejdsmarkedet.
Det vurderes derfor vigtigt, at arbejdsmarkedets parter tages med på råd og inkluderes både på
strategisk niveau og i gennemførslen af arbejdsmarkedsrelaterede projekter.
Danske Regioner er ikke enig i forslaget om at opdele lovgivningen for programmer med
landfaste og maritime grænser. Det territorielle samarbejde bør kunne fortsætte i uændret form,
uanset om der er landfaste grænser, og de maritime grænseregioner uden faste forbindelser skal
ikke udelukkes fra værdiskabende grænseoverskridende samarbejder. Da det ellers bl.a. vil føre til
uhensigtsmæssige ændringer i de nuværende dansk-tyske og dansk-svenske samarbejde.
Region Nordjylland tilslutter sig Danske Regioners høringssvar, der er fuldt i linje med Region
Nordjyllands kommentarer til høringen.
Region Syddanmark finder det vigtigt at sikre, at det territorielle samarbejde fortsat kan finde
sted i geografisk hensigtsmæssige rammer og at de maritime grænseregioner (som f.eks. NUTS 3-
område Fyn) ikke udelukkes fra værdiskabende grænseoverskridende samarbejder. Region
Syddanmark ønsker herudover Interreg Europe-programmet videreført.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt blandt medlemslandene opbakning til det interregionale samarbejde, om end der
er divergerende holdninger til den samlede økonomiske ramme såvel som til prioriteringen af
samarbejdet i forhold til de nationale programmer.
Der har blandt medlemslandene været stort støtte til ønsket om ikke udelukke de maritime
grænseregioner fra værdiskabende grænseoverskridende samarbejder og dermed bevare de
nuværende tre programformer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser generelt positivt på formålet med den nye Interreg-forordning, herunder
bestræbelserne på at sikre en mere ensartet tilgang til samarbejde på tværs af grænser. Regeringen
vil i den sammenhæng arbejde for yderligere administrative forenklinger.
Bindinger på anvendelsen af midlerne må ikke hindre fokusererede investeringer, og skal stå mål
med programmernes omfang og de administrative byrder forbundet hermed. Regeringen lægger i
den sammenhæng vægt på, at der inden for de samlede udgiftsrammer under
38
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
samhørighedspolitikken er muligheder for fleksibilitet for at understøtte national
implementering.
Regeringen lægger vægt på at sikre, at der etableres geografisk hensigtsmæssige programmer
under det territorielle samarbejde samt at de maritime grænseregioner ikke udelukkes fra
værdiskabende grænseoverskridende samarbejder.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningen om særlige bestemmelser for
målet om europæisk territorialt samarbejde ikke foregriber forhandlingerne om den kommende
finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et
samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg 23. november 2018. Grund- og
nærhedsnotat blev oversendt 27. juni 2018.
39
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0040.png
8. CPR-forordningen
KOM (2018) 375
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen samler med sit forslag de generelle aspekter af administrationen af 7 fondes virke i en samlet
forordning (CPR-forordningen). Forslaget baserer sig på artikel 322, stk. 1, litra a), i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Artiklen udgør retsgrundlaget for vedtagelsen af forordninger, der
opstiller de finansielle regler for EU-budgettet.
Det ventes, at forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser, visse administrative konsekvenser samt
konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget.
Gennemførelsen af programmer for perioden 2021-2027
finansieret af fondene kan desuden have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Overordnet set mener regeringen, at lovpakken indeholder en række positive elementer for så vidt angår reglerne for
fondenes virke. Det gælder blandt andet en forenkling af de administrative regler, en tættere sammenkobling
mellem strukturfondene og det europæiske semester, øget national med-finansiering, de nye skrappere
frigørelsesreger (N+2), fokus på resultater og en forenkling af målsætningerne for strukturfondene og
Samhørighedsfonden.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningen om fælles bestemmelser ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-
forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
Der henvises i det hele til grund- og nærhedsnotatet, oversendt 27. juni 2018, for en uddybning af Kommissionens
forslag. Nedenstående gennemgår de væsentligste elementer i sagen baseret på Kommissionens oprindelige forslag og
formandskabets aktuelle kompromisforslag.
2. Baggrund
Kommissionens forordningsforslag blev fremlagt 29. maj 2018, Forslaget baserer sig på artikel
322, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der udgør
retsgrundlaget for vedtagelsen af forordninger, der opstiller de finansielle regler for anvendelsen
af EU-budgettet.
Som noget nyt i forhold til den nuværende flerårige finansielle ramme har man valgt at inkludere
migrations- og grænseforvaltningsfondene i forslaget til den nye forordning. Migrations- og
grænseforvaltningsfondene vil i den kommende periode bestå af Asyl- og Migrationsfonden
(AMF) og fonden for Integreret Grænseforvaltning (IBMF).
14
Hertil kommer også Fonden for
Intern Sikkerhed (ISF).
Forordningsforslaget udgør således det fælles regelsæt for forvaltningen af følgende 7 EU-fonde:
1. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU),
2. Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+),
I indeværende periode opererer man med en horisontal retsakt, som dækker over Asyl, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og
Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) der består af to instrumenter; et instrument for politi som fortsætter som den kommende Fond for
Intern Sikkerhed (ISF) og et instrument til grænseforvaltning og visum (BMVI) under den kommende fond for Integreret
Grænseforvaltning (IBMF). IBFM består derudover af et instrument til støtte af toldkontroludstyr.
14
40
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
3.
4.
5.
6.
7.
Samhørighedsfonden,
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF),
Asyl- og Migrationsfonden (AMF),
Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), og
instrumentet for grænseforvaltning og visa (BMVI).
Herudover findes en række fondsspecifikke forordninger, der i yderligere detaljer regulerer bl.a.
fondenes anvendelsesområde. Det gælder blandt andet for de store fonde EFRU og
Samhørighedsfonden.
Desuden vil enkelte bestemmelser i forordningsforslaget også være gældende for
Landdistriktsfonden (ELFUL). Det er bestemmelser vedrørende bl.a. forsvarlig økonomisk
styring, lokaludvikling styret af lokalsamfundet, synlighed, kommunikation og finansielle
instrumenter.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med forslaget er at opstille fælles regler for forvaltning af en række EU-
fonde for derigennem at mindske unødvendige administrative byrder for støttemodtagerne og
forvaltningsorganerne. Herudover udgør forordningsforslaget grundlaget for at opretholde en
høj grad af sikkerhed for regelmæssig anvendelse af midlerne. Elementer af budgetmæssig eller
horisontal karakter, herunder udgiftsniveauerne for fondene under CPR-forordningen, centrale
udmøntningskriterier og frigørelsesregler, forhandles som led i Kommissionens forslag til den
næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort 2. maj 2018.
Der henvises i det hele til grund- og nærhedsnotatet, oversendt 27. juni 2018 for en uddybning af
Kommissionens forslag. Nedenstående gennemgår de væsentligste elementer i sagen baseret på
Kommissionens oprindelige forslag og formandskabets aktuelle kompromisforslag.
Målsætninger og generelle støtteregler
De politiske målsætninger for programmerne Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
(EFRU), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav-
og Fiskerifond (EHFF), fastlægges i Kommissionens forslag som følger:
1)
et mere intelligent Europa
ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling
2)
et grønnere, kulstoffattigt Europa
ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i
de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og
risikoforebyggelse og -styring
3)
et tættere sammenknyttet Europa
ved at øge mobilitet og regional informations- og
kommunikationsteknologi og konnektivitet
4)
et mere socialt Europa
—
gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder
5)
et Europa tættere på borgerne
ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer,
landdistrikter og kystområder og lokale initiativer.
For de øvrige fonde omfattet af CPR-forordningen, som ikke er knyttet til
samhørighedspolitikken, gælder, at deres overordnede politiske målsætninger fastsættes i de
fondsspecifikke forordninger. I overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring
inddrager medlemsstaterne relevante partnere under forberedelsen og gennemførelsen af
programmerne.
41
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
Formandskabets kompromisforslag giver, i højere grad end Kommissionens forslag, mulighed
for at tage hensyn til nationale institutionelle strukturer i implementeringen af fondene i
medlemsstaterne. Herudover udvides den grønne politiske målsætning, så fondene i højere grad
kan støtte op om at øge medlemslandene modstandsdygtighed overfor konsekvenserne af
klimaforandringerne.
Strategisk tilgang
I Kommissionens forslag lægges der op til en videreførelse af den obligatoriske såkaldte
partnerskabsaftale. Partnerskabsaftalen fastlægger den overordnede, strategiske ramme for
fondene i den enkelte medlemsstat. I formandskabets kompromis er der lagt op til at gøre
partnerskabsaftalen frivillig for medlemslande med få og mindre programmer. Denne tilgang er
valgt, da det for små programmer
–
fx det danske
–
ofte er forbundet med en uforholdsmæssigt
stor administrativ byrde at udforme en partnerskabsaftale. Der stilles i stedet krav om, at en
række oplysninger (der ellers ville være indeholdt i partnerskabsaftalen) oversendes til
Kommissionen.
For hver specifik målsætning lægger Kommissionens op til, at der fastsættes en række tematiske
grundforudsætninger, der skal sikre virkningsfuld og effektiv indfrielse af målsætningerne
gennem fondene. Dertil knytter der sig en række horisontale grundforudsætninger til
gennemførelsen, som vil gøre sig gældende for alle specifikke målsætninger. Et eksempel på en
horisontal grundforudsætning er, at der skal være adgang til et nationalt sekretariat for statsstøtte,
der kan vejlede om overholdelsen af de europæiske statsstøtteregler i forbindelse med
udmøntningen af fondene.
I indeværende programperiode (2014-2020) kendes denne art forudsætninger som
ex ante
konditionaliteter.
I modsætning til indeværende periode vil der ske en løbende overvågning af
overholdelsen af grundforudsætningerne, mens overholdelse af ex ante konditionaliteterne
tidligere alene blev målt/overvåget gennem Kommissionens godkendelse af programmer. Hvis
det konstateres, at grundforudsætningerne ikke overholdes, har Kommissionen mulighed for at
tilbageholde udbetalinger af midler fra fondene indtil grundforudsætningerne opfyldes.
I Kommissionens forslag lægges der op til, at kun de første 5 år af indsatser der støttes af EFRU,
ESF+ og Samhørighedsfonden, vil blive programmeret fra budgetperiodens start. Tildelingerne
for de sidste 2 år af budgetperioden vil ske på grundlag af en midtvejsevaluering og en
omprogrammering i 2025. Ud fra et ønske om at undgå en administrativt omfattende
omprogrammering, har formandskabet fremlagt et kompromisforslag, der sænker kravene til
denne omprogrammering. Det indebærer blandt andet, at der alene er krav om at holde 50 pct. af
den samlede allokering for 2026 og 2027 i reserve, i stedet for 100 pct. som foreslået af
Kommissionen. De midler, der holdes i reserve, vil blandt andet kunne anvendes på de
problemstillinger, der bliver identificeret i midtvejsevalueringen af de nationale programmer. Det
gælder særligt de landespecifikke anbefalinger, der præsenteres i regi af det Europæiske Semester
i 2024. Hvordan medlemsstaten vælger at anvende midlerne, skal den meddele Kommissionen
senest den 31. marts 2025.
Programmering
Fondene under delt forvaltning udmøntes gennem et eller flere programmer. Programmerne skal
bl.a. indeholde en strategi for deres bidrag til de politiske målsætninger og for kommunikationen
af programmernes resultater. Det er Kommissionen, der godkender programmerne. Ændringer
af programmerne kan alene foregå efter anmodning fra medlemsstaten og efter en vurdering fra
42
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
Kommissionen. Det foreslås ligeledes, at ændringer vil skulle godkendes af
overvågningsudvalget.
Forslaget lægger op til, at mindre flytninger af midler inden for et program
–
defineret som under
5 pct. af programmets finansielle ramme
–
kan foretages af medlemslandet uden godkendelse fra
Kommissionen.
I Kommissionens forslag indgår én metode til at udregne finansieringen af teknisk bistand. Den
tekniske bistand er betegnelsen for det arbejde, som medlemsstaternes programmyndigheder
udfører i forbindelse med bl.a. vurderinger af ansøgninger, evalueringer og revision. Modsat
lægges der i formandskabets kompromisforslag op til, at teknisk bistand til medlemsstaterne kan
refunderes efter to forskellige beregningsmodeller. Den ene bruger en fast procentsats af de
støtteberettigede udgifter, der anmeldes til Kommissionen, mens den anden baseres på faktiske
udgifter. Formandskabets tilgang vil efter alt at dømme muliggøre en forenkling af refusionen af
udgifter til administrationen af EU-midlerne i Danmark.
Finansiel støtte fra fondene
I artikel 60 anføres det, at udgifter til ”flytning/relokation” (såkaldt udflytning af virksomheder)
ikke er berettigede til bidrag fra fondene. Dette vurderes at udgøre en præcisering og skærpelse i
forhold til de gældende regler i indeværende periode. I indeværende periode skal Kommissionen
gennem en særlig kontrolmekanisme for store projekter sikre, at det finansielle bidrag fra
fondene ikke medfører et væsentligt tab af arbejdspladser andre steder i EU. Skærpelsen
indebærer med andre ord, at det nu er det klare udgangspunkt, at udgifter, der medfører
udflytning, ikke er berettigede til støtte fra fondene. De til enhver tid gældende statsstøtteregler
vedrørende udflytning af virksomheder gælder endvidere parallelt med strukturfondsregelsættet.
Kommissionen lægger desuden op til en forenkling for så vidt angår støtteberettigelsen af moms.
I det nuværende regelsæt kan moms alene støttes, hvis det ikke kan refunderes. Kommissionen
foreslår at gøre moms fuldt støtteberettiget for projekter, hvor de samlede omkostninger er
under 5 mio. euro.
Forvaltning og kontrol
Kommissionens forslag til regler for forvaltning og kontrol forventes at muliggøre en
videreførelse af eksisterende institutionelle systemer med en forvaltnings- og revisionsmyndighed
i medlemsstaten. Dette skal ses i forhold til indeværende periode, hvor der i opstartsfasen var
omfattende procedurer i relation til udpegning af forvaltningsmyndigheder, der gav udfordringer
i mange medlemslande.
Herudover lægges der i Kommissionens forslag op til at muliggøre anvendelsen af et mere
tilpasset kontrol- og forvaltningssystem baseret på nationale procedurer (differentiering).
Medlemslandene kan få adgang hertil, såfremt Kommissionen har bekræftet, at programmets
forvaltnings- og kontrolsystem fungerer effektivt, og at den samlede fejlprocent for hvert år er
under 2% de seneste to år. Fejlprocenterne fremgår af Kommissionens offentlige årlige
aktivitetsrapporter. Forslaget begunstiger med andre ord lande, der i praksis har styr på
forvaltningen af EU-midlerne. Historisk set har Danmark haft en fejlmargin på under 2 pct.
Der lægges i formandskabets kompromisforslag op til yderligere administrative forenklinger af
reglerne i de tilfælde hvor programmets forvaltnings- og kontrolsystem fungerer effektivt. Det
bliver blandt andet muligt, at lade administrative verifikationer, der ellers skal gennemføres af
43
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0044.png
forvaltningsmyndigheden, foretages af eksterne men internationalt anerkendte revisorer. Samlet
set forventes tiltagene at kunne forenkle den danske forvaltning af midlerne.
Formandskabets kompromis indeholder derudover:
præcisering af, at klagesager kan køre efter nationale regler. Det kan potentielt smidiggøre
processen omkring klager over afgørelser om støtteberettigelse,
forbedret afklaring af, hvilke regler EHFF’en er undtaget fra, i forhold til de øvrige fonde
der reguleres af CPR-forordningen.
Finansiel forvaltning, indgivelse og gennemgang af regnskaber og finansielle
korrektioner
Af Kommissionens forslag fremgår det, at medlemsstaterne skal foretage finansielle korrektioner
i sine udbetalinger til støttemodtagere, såfremt der konstateres uregelmæssigheder vedr. udgifter
til de enkelte projekter. Det vil sige, at medlemslandene skal reducere støttegrundlaget for
støttemodtageren, såfremt der kan konstateres uregelmæssigheder med de anmeldte udgifter. For
EHFF gælder endvidere, at der i forordningen om EHFF fastsættes supplerende regler om
finansielle korrektioner ved støttemodtageres manglende overholdelse af reglerne i den fælles
fiskeripolitik.
Kommissionen kan også korrigere støtten overfor medlemslandet. Det kan ske såfremt der kan
konstateres alvorlige mangler, der truer den støtte fra fondene, der allerede er betalt til
programmet.
Hvis medlemsstaterne hverken har brugt den bevilligede støtte til enten forfinansiering eller har
indgivet betalingsanmodning om brug af støtten senest den 26. december i det andet kalenderår
efter indgået budgetforpligtigelse, frigøres beløbet
15
. Dette er kendt som N+2-reglen, og giver en
afløbsperiode for budgetforpligtigelserne på samlet 3 år. I indeværende periode anvendes N+3-
reglen, der muliggør en længere (samlet 4 år) afløbsperiode for budgetforpligtigelserne.
Kommissionen lægger i forslaget op til at vende tilbage til 'N+2'-reglen, der var gældende i den
foregående MFF-periode (2007-2013). Ændringen indebærer, at der vendestilbage til mere
normale tilstande. Dvs. til de regler, der var gældende før finanskrisen. Her havde man 3 år, fra
man tildeltes støtte, til midlerne skulle være anvendt efter formålet
Er der forpligtigelser til rådighed den 31. december 2029, som der ikke er lagt beslag på jf.
beskrivelsen ovenfor, frigøres disse. Projekter suspenderet grundet retslige procedurer eller
rekurs med opsættende virkning, eller hvor force majeure har umuliggjort forelæggelse af
betalingsansøgninger, kan undtages fra ovenstående regler om frigørelse.
Finansiel ramme
Kommissionen lægger i sit forslag op til at fortsætte med tre regionskategorier. Konkret lægges
op til følgende regionskategorisering
16
, hvor BNP måles i købekraftstrandarder (KKS):
1)
mindre udviklede regioner,
hvis BNP pr. indbygger er under 75 % af det gennemsnitlige BNP
i EU-27
2)
overgangsregioner,
hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 100 % af det gennemsnitlige
BNP i EU-27
15
16
Dette er gældende for årene 2021-2026.
Der anvendes NUTS 2-regioner, for Danmark betyder dette den officielle regionsstruktur.
44
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0045.png
3)
mere udviklede regioner,
hvis BNP pr. indbygger er over 100 % af det gennemsnitlige BNP i
EU-27
I indeværende periode defineres ovenstående regionskategorier som følger, hvor BNP ligeledes
måles i KKS:
1) mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af det
gennemsnitlige BNP i EU-27
2) overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 90 % af det
gennemsnitlige BNP i EU-27
3) mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 90 % af det gennemsnitlige
BNP i EU-27.
Herudover defineres Samhørighedsfondens støtteområde som værende de medlemsstater, hvis
BNI pr. indbygger, målt i KKS og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2014-2016
17
, er
mindre end 90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.
Denne grænse er ligeledes gældende i indeværende periode.
Kommissionens forslag indebærer sammenlagt 330,6 mia. euro i 2018-priser til samhørighed
(den samlede ramme for EFRU, ESF+
18
og Samhørighedsfonden). Fordelingen af midlerne
(97,5% af de samlede midler, der allokeres til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst) i
Kommissionens forslag fremgår nedenfor:
1) 61,6% (dvs. i alt 198,6 mia. euro) til mindre udviklede regioner
2) 14,3% (dvs. i alt 45,9 mia. euro) til overgangsregioner
3) 10,8% (dvs. i alt 34,8 mia. euro) til mere udviklede regioner
4) 12,8% (dvs. i alt 41,3 mia. euro) til medlemsstater, der modtager støtte fra
Samhørighedsfonden
19
5) 0,4 % (dvs. i alt 1,4 mia. euro) som supplerende støtte til regioner i den yderste periferi.
De resterende 2,5 pct., dvs. 8,4 mia., allokeres til målet om det Europæiske Territoriale
Samarbejde (Interreg).
Tildeling af midler fra EFRU og ESF+ vil fortsat primært blive fordelt på baggrund af
regionernes relative velstand. Herudover fordeles en mindre del af midlerne efter visse
arbejdsmarkedsindikatorer, en klimaindikator og regionens andel af nettomigrationen fra
tredjelande. Herudover foreslår Kommissionen, ligesom det er gældende i indeværende periode,
at sætte et loft over hvor mange midler det enkelte medlemsland kan modtage fra
samhørighedsfondene. Den konkrete tildelingsmetode angives i bilag XXII til
forordningsforslaget. Samhørighedsfondens støtteintensitet angives til 62,9 euro pr.
støtteberettiget indbygger i de lande, der kan modtage midler fra Samhørighedsfonden.
Kommissionen foreslår følgende EU-medfinansieringsrater for de ovenfor beskrevne midler:
1) 70% for de mindre udviklede regioner
2) 50% for overgangsregionerne
3) 40% for de mere udviklede regioner
4) 70% for Samhørighedsfonden.
17
18
Til brug for regionskategoriseringen anvendes ligeledes tal for perioden 2014-2016
Eksklusiv støtten til sundhed og beskæftigelse og social innovation, som ifølge Kommissionen udgør ca. 1 mia. euro i 2018-priser.
19
Dette er den samlede allokering til Samhørighedsfonden, hvoraf 10 mia. euro overføres til Connecting Europe Facility, jf.
forordningsforslagets artikel 104, stk. 4.
45
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0046.png
Særligt vedrørende AMF, IBMF og ISF
Formålet med at inkludere migrations- og grænseforvaltningsfondene i CPR-forordningen er at
reducere de administrative byrder. Det gøres ved at samle reglerne for fondene i CPR-
forordningen, der omfatter en række sammenlignelige fonde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har, i sin betænkning af 13. februar 2019, stillet en række ændringsforslag
20
.
Følgende betragtes som hovedelementerne:
Tilnærmelsesvis fuld reintegration af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Linddistrikterne i CPR-forordningen,
Samlet økonomiske ramme på 366,8 mia. euro for samhørighedspolitikken, eksklusiv
Interreg.
Øget andel af midlerne til Interreg. Konkret ønskes de nuværende 2,5 pct. hævet til 3 pct.
af de samlede midler.
Øget finansiering til initiativer vedrørende byer og tværnationalt samarbejde omkring
innovative løsninger.
Indskrænke mulighederne for overførsler til InvestEU og sænke overførslen fra
Samhørighedsfonden til Connecting Europe Facility (CEF) fra 10 til 4 mia. euro.
Fjerne denne generelle mulighed for at overføre midler mellem fonde, medmindre
midlerne tilføres EFRU, Samhørighedsfonden, EHFF eller ESF+, samt sænke
muligheden for overførsel af midler fra de mindst udviklede regioner til andre
regionstyper.
Øget andel af EU-medfinansiering. Konkret foreslås EU-medfinansieringsraterne hævet
med 10 procentpoint for mere udviklede regioner og overgangsregioner, og hævet med 15
procentpoint for de mindst udviklede regioner, samt for Samhørighedsfonden.
Øget forfinansiering. Konkret forslås den nuværende sats på 0,5 pct. hævet løbende over
perioden op til 2 pct.
I forbindelse med den af Kommissionen foreslåede midtvejsevaluering, skal eventuelle
økonomiske kriser, der måtte have været forud for, tages med i overvejelserne omkring
omprogrammering af programmerne.
Opretholdelse af N+3-reglen for frigørelse af midler, der har været gældende i
indeværende periode.
Genintroduktion af reglerne for Kommissionens kontrol af større projekter
–
dog med
højere tærskelværdi end i indeværende periode.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er hjemlet i de finansielle regler gældende for Unionens budget i henhold til artikel 322
i TEUF, regler der ikke vil kunne vedtages på medlemsstatsniveau. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der er ikke eksisterende dansk ret for så vidt angår de overordnede finansielle regler m.v. for
EU’s budget. For de fondsspecifikke forordninger, hvor der sker regulering gennem dansk ret,
vil dette fremgå af de respektive samlenotater eller grund- og nærhedsnotater.
20
Der er konkret tale om i alt 412 ændringsforslag til CPR-forordningen og forordningens bilag.
46
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0047.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser for de love eller
bekendtgørelser, der implementerer struktur- og investeringsfondene i Danmark.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget ventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for
udmøntningen af EU’s
budget. Forslaget vurderes at kunne have administrative konsekvenser
afhængigt af udformningen af det endelige regelsæt. Kommissionen lægger op til et samlet
udgiftsniveau for samhørighedspolitikken på ca. 331 mia. euro i 2018-priser, hvoraf der foreslås
udgiftsniveauer for ERFU, Samhørighedsfonden og ESF på henholdsvis 201 mia. euro, 41 mia.
euro og 88,6 mia. euro i 2018-priser. Hertil vil forslaget have afledte statsfinansielle konsekvenser
gennem national medfinansiering af programmerne. Udgiftsniveauerne for fondene under CPR-
forordningen og nationale medfinansieringssatser for samhørighedspolitikken forhandles som
led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev
offentliggjort 2. maj 2018.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelsen af programmer for perioden 2021-2027 finansieret af fondene kan desuden
have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Bornholms regionskommune (BR) finder flere elementer i forordningsforslagene for
samhørighedspolitikken 2021 - 2027 positive. Det er bl.a. styrkelsen af sammenhængen mellem
strukturfondene og andre EU programmer, forenklinger med bl.a. udvidet brug af standardsatser
og færre kontrolinstanser, at BNP pr. indbygger i den fremtidige fordeling af
strukturfondsmidlerne i højere grad vil suppleres med andre parametre samt et øget fokus på
brugen af lokale udviklingsstrategier og lokale aktionsgrupper (LAG’er). Dog undrer BR sig over,
at der ikke er et tilsvarende fokus på de områder, der, i modsætning til byernes udvikling, er
fremhævet i traktatteksten for EU’s
samhørighedspolitik. BR foreslår derfor –
i lighed med de
danske strukturfondsprogrammer for perioden 2006
–
2013 - at mindst 35 % af
strukturfondsmidlerne øremærkes til yderkommuner.
KL byder overordnet set Kommissionens udspil til fremtidens samhørighedspolitik velkommen,
og finder det yderst positivt, at der lægges op til simplificering, regelforenkling samt at gøre
administrationen af strukturfondsmidlerne smidigere. Det er samtidig positivt, at forordningen
giver et fælles udgangspunkt for EU’s strukturfonde,
samt at de nuværende elleve politiske
målsætninger fokuseres til fem. KL finder det vigtigt, at lokale myndigheder er en del af
partnerskabet under den nye forordning, herunder også gennem et territorialt udgangspunkt i
den foreslåede midtvejsevaluering. Det er også vigtigt, at lokale og andre kompetente
myndigheder bliver inddraget direkte i udviklingen af programmernes strategi mhp. bidrag til
policymålsætningerne. Generelt hilses de nye regler om proportionale administrationsordninger
for programmer med lave fejlrater, samt de mere simple omkostningsopgørelser, velkomne. Det
er dog problematisk, at adgangen til finansielle instrumenter ikke er begrænset, idet KL støtter, at
strukturfondsmidlerne udbetales som tilskud frem for igennem lån og garantier. KL finder det
positivt, at der generelt lægges op til, at de nationale medfinansieringsrater normaliseres til
47
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
2027130_0048.png
niveauerne før finanskrisen. KL er dog bekymret for, om det, for de mere udviklede regioner, vil
betyde, at aktiviteten begrænses, idet anvendelsen af EU-midlerne er forbundet med større
administrative byrder end øvrige finansieringskilder. KL så endvidere gerne en henvisning til
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i CPR-forordningen, samt at
fonden kan støtte lokaludvikling styret af lokalsamfundet.
Danske Regioner
finder det positivt, at EU’s regionalpolitik fortsat omfatter alle regioner
21
i EU,
herunder at midler reserveres til de mere udviklede regioner, så nye løsninger på udfordringer
kan implementeres bredt i Europa. Det støttes i den sammenhæng, at den nuværende
regionsinddeling (med tre kategorier) opretholdes, og at BNP fastholdes som regionsindikator.
Ligesom både de politiske målsætninger, og den differentierede tilgang til kontrol og revision for
projekter med lave fejlrater, kan støttes. Forslaget om en øget national medfinansieringsrate
(særligt i de mere udviklede regioner) kan ikke støttes, idet det forventes at gøre det mindre
attraktivt for operatører og støttemodtagere at medvirke til projekterne. I stedet foreslås en
medfinansieringsrate på maksimum 50 pct.
Region Nordjylland tilslutter sig Danske Regioners høringssvar, der er fuldt på linje med Region
Nordjyllands kommentarer til høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt enighed blandt medlemsstaterne om behovet for at forenkle det nuværende
regelsæt. Der er dog forskellige tilgange til, hvordan denne forenkling skal udformes i praksis.
En række medlemslande har udtrykt bekymring over de nye, skrappere frigørelsesregler (N+2)
samt generel utilfredshed med niveauet for de budgetmæssige forpligtigelser
22
. Der er ligeledes
uenighed blandt medlemsstaterne omkring den foreslåede regionskategorisering. Nogle lande
mener i den sammenhæng, at overgangsregioner bør defineres som havende en lavere KKS end
op til 100% af EU’s gennemsnit. Få lande mener, at overgangskategorien helt bør afskaffes.
Generelt er medlemslandene positivt indstillet over for de aktuelle kompromisforslag, dog er der
fortsat medlemslande, der har udtrykt bekymring over den foreslåede model for
midtvejsevalueringen.
Der har ikke generelt været uenighed om de overordnede politiske målsætninger for fondene.
10. Regeringens generelle holdning
Overordnet set mener regeringen, at lovpakken indeholder en række positive elementer for så
vidt angår reglerne for fondenes virke. Det gælder blandt andet en forenkling af de administrative
regler, en tættere sammenkobling mellem strukturfondene og det europæiske semester, øget
national medfinansiering, de nye skrappere frigørelsesreger (N+2), fokus på resultater og en
forenkling af målsætningerne for fondene. Regeringen vil derfor arbejde for, at disse dele af
forslaget styrkes eller fastholdes. Hertil er regeringen positiv over for Kommissionens forslag om
tilpassede verificerings- og revisionsregler for programmer med få fejl og vil arbejde for, at
udvide de muligheder for tilpasning, der kan anvendes af programmer med få fejl.
Regeringen finder det positivt, at midlerne fokuseres på målsætningerne om et
mere intelligent
og et
mere grønt
Europa. Bindinger på anvendelsen af midlerne må dog ikke hindre fokusererede
21
22
NUTS 2-regioner
En kritik, der dog ikke direkte vedrører forordningsforslaget.
48
 Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 19/3-19
investeringer og skal stå mål med programmernes omfang og de administrative byrder forbundet
hermed. Regeringen lægger derfor vægt på, at der inden for de samlede udgiftsrammer under
samhørighedspolitikken er muligheder for fleksibilitet for at understøtte national
implementering.
Regeringen vurderer i den sammenhæng, at kompromisforslagene fra formandskabet er udtryk
for et balanceret kompromis, der ikke væsentligt øger kompleksiteten af forordningen eller
fjerner den af Kommissionen forslåede fleksibilitet.
Regeringen er fortsat positiv over for støtte til de mest udsatte regioner, men finder
omfordelingen af midler mellem de rigeste regioner uhensigtsmæssig. Regeringen vil i den
forbindelse arbejde for at nedlægge ”overgangsregioner” og sænke tærskelværdien for mere
udviklede regioner til under 100% af EU27 BNI. Såfremt der også fremadrettet ydes støtte til
velhavende lande, vil man fra dansk side arbejde for at få sin rimelige andel af disse midler.
Regeringen vil arbejde for, at genindføre de nuværende regler for støtteberettigelse af moms.
Regeringen er generelt positivt over for inklusionen af migrations- og grænseforvaltningsfondene
i den nye forordning. Regeringen vil arbejde for, at der sikres proportionalitet mellem fondenes
administrative krav og størrelsen af de enkelte medlemsstaters nationale programmer. Konkret
ved at forslaget tager højde for, at bestemmelser både skal gælde for små fonde som EHFF,
AMF og IBMF såvel som for større fonde som f.eks. EFRU og ESF+. Regeringen arbejder
desuden for i videst muligt omfang at bevare de regler, der gælder i indeværende periode for
involvering af eksterne samarbejdspartnere.
Det ligger regeringen meget på sinde, at hverken national støtte eller EU-støtte anvendes til at
flytte arbejdspladser rundt i EU. Det er ikke hensigten med fondene, at de skal yde økonomisk
støtte til projekter, der flytter virksomheder og arbejdspladser fra en medlemsstat i EU til en
anden. Regeringen lægger derfor vægt på, statsstøttereglerne i en europæisk kontekst overholdes
ved gennemførelsen af fondene, samt at der ikke gives støtte fra EU’s fonde med
relokationseffekter. Regeringen støtter derfor en fastholdelse af den skærpelse af det nuværende
regelsæt, som Kommissionen har forslået.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningen om fælles bestemmelser ikke
foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet
for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's
BNI.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg 23. november 2018. Grund- og
nærhedsnotat blev oversendt 27. juni 2018.
49