Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3685 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
2035698_0001.png
Nunanut Allanut Naalakkersuisoqarfik
Ministry of Foreign Affairs
Grønlands regerings, Naalakkersuisuts, høringssvar indgivet under
Europa-Kommissionens offentlige høring for Europa-Kommissionens
forslag af den 14. juni 2018 til:
”RÅDETS AFGØRELSE om associeringen af de oversøiske lande og territorier
med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske
Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark
på den anden side”
(”associeringsafgørelsen”)
24. august 2018
P.O. Box 1340
3900 Nuuk
Tlf +299 345000
www.naalakkersuisut.gl
Grønland skal indledningsvist takke Europa-Kommissionen for muligheden for
at indgive høringssvar til forslaget til ovennævnte rådsafgørelse. Europa-
Kommissionens foreslåede rådsafgørelse bekræfter, at EU’s
holdning er, at der
fortsat er en fremtid med samarbejde mellem EU og Grønland. Det er også
Grønlands regerings grundlæggende opfattelse. Det er ligeledes Grønland
regerings opfattelse, at der er mulighed for at udvikle forholdet mellem EU og
Grønland i fremtiden til gavn for begge parter.
Grundlæggende skal det bemærkes, at Grønland glæder sig over det
partnerskab, der gennem årene har været mellem Den Europæiske Union, EU,
og Grønland. Partnerskabet har været, og er, et fundament, der har dannet
grobund for et tæt samarbejde omkring fiskeri i mange år til gavn for både EU,
EU-medlemsstater og Grønland, samt et resultatgivende samarbejde om
uddannelsen af børn og unge i Grønland til gavn for samfundsudviklingen i
Grønland, og samarbejdet mellem EU og Grønland. Dette samarbejde har
hjulpet Grønland til at styrke sin kapacitet til at håndtere de udfordringer der er i
det grønlandske samfund, samt de udfordringer, der præsenterer sig udefra.
Selvom der er lang vej at gå endnu før, at Grønland har nået sine
uddannelsesmål, så har samarbejdet indtil videre gjort en mærkbar forskel.
Partnerskabet har ligeledes været baggrunden for adskillige politiske besøg og
møder i fortrinsvist Bruxelles, og i Grønland, hvor dialogen har omhandlet
emner, der inkluderer arktiske og geopolitiske forhold, klima, råstoffer, o. lign. I
dette partnerskab har Grønlandsbeslutningen, i Grønland kendt som
”partnerskabsaftalen”, og fiskeripartnerskabsaftalen, samt fælleserklæring
mellem EU, Grønland og Danmark underskrevet på højeste niveau, været
centrale dokumenter og symboler på det tætte samarbejde. Her til kan
bemærkes, at fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland skal
genforhandles i 2019, hvorunder en ny allokering af kvoter og finansiel
kompensation skal forhandles mellem parterne.
Denne tætte kontakt mellem EU og Grønland har medført, at EU i dag er
Grønlands vigtigste samarbejdspartner, ud over Danmark.
1/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Grønland
har
udtrykt
bekymring
over
sammenskrivningen
af
Grønlandsbeslutningen med Overseas Assiciation
Decision, OAD’en, da begge
instrumenter i dag virker efter hensigten og skaber resultater. Samtidig kan
sammenskrivningen medføre tab af egen-profil for Grønland i relation til EU, og
måske også skabe en ubalance i OAD’en, hvilket
nok er uundgåeligt, da de
særlige grønlandske forhold skal afspejles i den nye rådsafgørelse.
Grønland kan imidlertid også forstå hensigten bag sammenskrivningen
–
behov
for simplificeringer og effektiviseringer i administrationen af de forskellige
eksterne finansierings-instrumenter som EU har med eksterne partnere. Og
derfor forholder Grønland sig konstruktivt til den foreslåede rådsafgørelse, og
ser om der kan findes løsninger i relation til den foreslåede rådsafgørelsestekst.
Derudover er det vigtigt for Grønland, at de etablerede policy dialogues mellem
Europa-Kommissionen og Grønland fastholdes under den foreslåede
rådsafgørelse, da disse er detaljerede substantielle og konstruktive dialoger,
hvis effekter er målbare og gør en forskel i Grønlands udvikling på
uddannelsesområdet og økonomistyringen i landet.
I uddannelsessamarbejdet mellem EU og Grønland, har der ligget grønlandske
uddannelsesstrategier som udgangspunkt for samarbejdet, hvilket har givet
gode resultater.
Der skal således lyde en generel opfordring til, at der under diverse
samarbejdsområder, når det er muligt, foreligger dynamiske planer og
strategier, som tager udgangspunkt i den udviklende parts behov og forhold.
Det er udtryk for respekt overfor den udviklende part, hvilket styrker det politiske
forhold mellem EU og den udviklende part, i indeværende tilfælde, Grønland.
Grønland noterer sig, at den foreslåede rådsafgørelse nu ikke længere skal
gælde for Det Forenede Kongeriges oversøiske territorier. Dette er uundgåeligt
med Brexit, og selvom det beklages fra grønlandsk side, da Grønland har
oplevet et godt samarbejde med disse territorier. Alt andet lige vil det dog også
betyde mindre administration for Europa-Kommissionen af den kommende
rådsafgørelses indhold, da der vil være færre parter som falder ind under den
kommende rådsafgørelse.
Grønlands regering skal her også tage et generelt forbehold i relation til
rådafgørelsen, og bemærke, at Grønlands regering besidder kompetencerne for
at sætte politikken i Grønland, og at grønlandsk lovgivning skal følges i
Grønland. Det er sjældent, at der mødes problemer omkring sådanne
principielle forhold i samarbejdet mellem EU og Grønland, men af formelle
årsager skal Grønlands regering for en god ordens skyld alligevel nævne dette.
Grønland kan i nogle tilfælde implementere EU-lovgivning, men dette er ikke
altid muligt, da mange forhold kan tale imod dette
–
mindre kapacitet i
administrationen, færre offentlige midler, lille befolkning, store afstande, klima,
lille internt marked, få eksterne finansieringsmuligheder, en en-strenget
økonomi, et generelt lavere uddannelsesniveau, osv.
2/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Grønlands regering skal her tage forbehold for, at der senere i forløbet med
EU’s arbejde med forslaget til rådsafgørelsen,
kan komme flere grønlandske
input til forslaget senere hen i forløbet. Hvis der ligeledes i relation til andre
foreslåede sammenskrevne rådsafgørelser sker opsplitninger, vil Grønlands
regering forbeholde sig retten til at genoverveje sin position i relation til
Grønlandsbeslutningens
sammenskrivning med OAD’en.
Nedenfor følger tekstnær detaljeret høringssvar fra Grønlands regering:
Konkrete bemærkninger til forslaget til afgørelse:
Bemærkninger til titel på forslag til afgørelse
I parentesen under Titlen på forslaget til rådsafgørelsen, står på nuværende
tidspunkt udelukkende (”associeringsafgørelsen”) på dansk –
på engelsk
(”Overseas
Association
Decision”).
Der
bør
stå
på
dansk
(”associeringsafgørelsen” & ”Grønlandsbeslutningen”), og på engelsk:
(”Overseas Association Decision & ”Greenland Decision”). Dette skal
også
afspejles i bilaget til rådsafgørelsen. Hvis ikke dette ændres, giver det et signal
om, at det ikke er en sammenskrivning, men en hel fjernelse af
Grønlandsbeslutningen.
Der skal hertil bemærkes i relation til titlen på forslaget til rådsafgørelsen, at
formelt set inkluderer ”Kongeriget Danmark” også Grønland, hvorfor det mest
korrekte vil være, at Danmark står angivet som ”Danmark”.
Præambel
Følgende afsnit ønskes indsat fra Grønlandsbeslutningens præambel:
(2)
In its preamble, the Greenland Treaty states that arrangements should be
introduced which permit close and lasting links between the Union and
Greenland to be maintained and mutual interests, notably the development
needs of Greenland, to be taken into account, and that the arrangements
applicable to OCTs set out in Part Four of the TFEU provide an appropriate
framework for those relations.
En opdateret version af Grønlandsbeslutningens afsnit (7) foreslås tilføjet.
Dele af afsnit (10)
(10) The partnership pursuant to this Decision should allow for the continuation
of strong relations between the Union on the one hand, and Greenland and
Denmark on the other, and should respond to global challenges, allowing for the
development of a proactive agenda and the pursuit of mutual interests.
3/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Afsnit (12) fra Grønlandsbeslutningen foreslås tilføjet:
(12) The partnership pursuant to this Decision should provide for a framework
permitting regular discussions on matters of interest for the Union or for
Greenland, such as global issues, where an exchange of views, and a possible
convergence of ideas and opinions, could be beneficial to both parties, In
particular, the increasing impact of climate change on human activity and the
environment, maritime transport, natural resources, including raw materials, as
well as research and innovation, calls for dialogue and enhanced cooperation.
Afsnit (15) fra Grønlandsbeslutningen foreslås tilføjet:
(15) That cooperation pursuant to this Decision should ensure that resource
flows are accorded on a predictable and regular basis and are flexible and
tailored to the situation in Greenland. To this end, budget support should be
used whereever feasible and appropriate.
Generelt, indledende og til ”Baggrund for forslaget”
Bemærkninger til s. 3 og 4, Præambel (9), (16), samt i lovteksten art. 24, a,
b, c, d, e
Grønland støtter internationale bestræbelser for, herunder EU’s bestræbelser
for, at nedbringe udledningen af drivhusgasser og stoppe den menneskeskabte
globale opvarmning. Der skal ikke herske tvivl om, at disse bestræbelser er nødt
til at lykkes.
Når det er bemærket skal det nævnes, at Grønland ikke er aftalepart til Paris-
aftalen, da Grønland ikke er selvstændigt medlem af UNFCCC, da Grønland
ikke er en selvstændig stat. Grønland støtter moralsk Paris-aftalen, men er ikke
og kan ikke på nuværende tidspunkt være forpligtet af Paris-aftalen. Grønland
har således heller ikke været inviteret til at være aktiv forhandlingspart under
forhandlingerne ved Paris-aftalens tilblivelse, og derfor er der heller ikke forhold
i aftalen, der tager højde for grønlandske samfundsmæssige forhold. Det skal
yderligere bemærkes, at Grønland ikke er forpligtet af Danmarks forpligtelser
under Paris-aftalen.
Til baggrund kan oplyses, at mere end 50% af Grønlands offentlige indtægter
under Grønlands årlige finanslov kommer som tilskudsmidler fra eksterne parter
–
fortrinsvist Danmark. For at modtage eller generere disse midler, skal
Grønland således ikke have erhvervsaktiviteter i Grønland for at få lige præcist
disse midler som indtægter til finansloven. Midlerne bliver overført til Grønland
uden, at der således har været industrielle aktiviteter i Grønland. Kort sagt;
disse indtægter udleder ikke CO2 i eller fra Grønland.
Grønlands regering, Naalakkersuisut, har en politisk målsætning om, at
Grønland skal blive økonomisk selvbærende. Det indebærer, at Grønland ved
egen indsats skal generere midler for at erstatte de midler, som Grønland i dag
modtager som eksterne tilskud. Igen vil dette medføre større industrielle
aktiviteter indenfor forskellige sektorer i Grønland, hvilket højst sandsynligt vil
medføre mere udledning af drivhusgasser, selvom Grønland stadig arbejder på
4/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
at forøge andelen af vedvarende energi. Grønland har således 2030-
målsætninger om fuld energi-forsyning fra vedvarende energikilder.
I tilgift skal det bemærkes, at skiftende grønlandske regeringer til stadighed
siden 1990’erne har investeret i vedvarende energikilder, vandkraftværker,
hvilket i dag betyder, at omtrent 70% af den offentlige elektricitetsforsyning
kommer fra vedvarende energikilder. Det er som sagt Grønlands regerings
målsætning, at dette tal skal højere op, men det er samtidig nødt til at blive
balanceret med behovet for øget uddannelse i befolkningen, sundhedstiltag,
sociale tiltag, sunde og energi-effektive boliger, infrastruktur og
erhvervsudvikling, osv, i de politiske og økonomiske prioriteringer, der må
foretages i Grønland, som i alle andre lande. Begrænsede ressourcer,
kapaciteter, store afstande og barskt klima, er ligeledes faktorer, der ofte skal
tages med i betragtning ved større initiativer
–
herunder klimarelaterede tiltag.
Grønland noterer sig intentionen om at nå diverse klimamal, skal balanceres
med det fundamentalt vigtige og resultatskabende uddannelsessamarbejde,
som EU og Grønland har i dag. Grønland har opfattelsen, at
uddannelsessamarbejdet meget gerne skal kunne fortsætte på samme niveau
som i dag. En forudsætning for at nå diverse klimamål er, at befolkningen har de
uddannelsesmæssige redskaber til at nå disse mål kan nås.
Grønland regering indgår gerne i dialog med EU omkring klimatiltag, forskning,
strategier, tilpasning, udveksling af viden, udvikling af vedvarende energikilder,
kapacitetsopbygning, osv, men kan på nuværende tidspunkt ikke være forpligtet
af elementer under Paris-aftalen.
s. 3 om Arktis
Grønland kan bekræfte, at Grønland spiller en aktiv rolle i relation til den
integrerede EU-politik for den arktiske region.
s. 4 nederste afsnit:
Grønland ser frem til, at fortsætte partnerskabet mellem Den Europæiske Union,
Grønland og Danmark. Grønland noterer sig, at intentionen for nærværende
afgørelse er at lette samråd, samarbejde og politikdialog af gensidig interesse.
Det kan Grønland støtte.
Om The Neighbourhood, Development and International Cooperation
Instrument:
Grønland støtter fremsættelsen af Neighbourhood, Development and
International Cooperation Instrument, for så vidt angår intentionen om at
forenkle de fremadrettede rammer. Grønland må dog tage generelt forbehold
overfor NDICI-forslaget i nærværende høringssvar, som følge af
kapacitetsbegrænsninger i den grønlandske administrationen og at høringen
foregår henover sommeren. Grønland er tilfreds med, at der er en anden
lovramme-tekst (NDICI), som der kan tages udgangspunkt i ved tvivl i
samarbejdet mellem EU og for eksempel Grønland. Fra grønlandsk side tages
5/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
ligeledes forbehold for at løsninger også kan tage udgangspunkt i grønlandske
forhold. Disse forbehold inkluderer blandt andet, at Grønlands regering har
kompetencen til at implementere politikker i Grønland, samt at grønlandsk
lovgivning skal følges i Grønland.
S.5, 3:
Det er uklart om der henvises til midtvejsevalueringsrapporten fra 15. december
2017 eller om der er tale om en ny og anden midtvejsevalueringsrapport?
s.8, 3 og 4, s. 9, to øverste afsnit:
Grønland noterer sig med tilfredshed, at det foreslåede allokerede beløb for
perioden 2021-2027
på 225.000.000 € er sammenligneligt med beløbet for
2014-2020. Det er et beløb, som holder niveau siden Grønland var en del af EF,
og efterfølgende hvor det gode samarbejde er fortsat mellem Grønland og
EF/EU efter, at Grønland udtrådte af Danmarks medlemskab af EF/EU. Beløbet
skal ses i sammenhæng med først fiskeriaftalen, og senere
fiskeripartnerskabsaftalen mellem EF/EU og Grønland. Fra grønlandsk side, kan
man ikke se på Grønlandsbeslutningen uden også at se på
fiskeripartnerskabsaftalen, herunder forholdet mellem kvoter og beløb.
Fiskeripartnerskabsaftalen skal genforhandles i 2019.
Der ses fra grønlandsk side ligeledes frem til den forenkling for at nedbringe den
administrative byrde, som instrumenter og programmer lægger op til, samt
udsigten til flerårighed og fleksibilitet. Grønland ser frem til at blive oplyst
nærmere om de mere enkle og fleksible flerårige programmeringer og
procedurer. Hvis teksten skal forstås i retning af, at administrative forpligtelser
og derved ressourcer kan frigives, bliver dette støttet af Grønland.
s. 9, 4, 2. afsnit:
Grønland støtter formålet for finansierings-programmerne. Grønland noterer sig
med tilfredshed, at Grønland nu får adgang til disse programmer. Det skal
bemærkes, at det er nødvendigt, at adgangen til disse midler ikke bliver for
ressourcekrævende, da Grønlands,
og andre OLT’eres administrative
ressourcer er begrænsede i kapacitet. Det er derfor en forhåbning, at
simplificeringen
over
Eksterne
Finansierings-Instrumenter,
og
sammenskrivningerne også vil kunne mærkes ved ansøgninger og adgang til
disse programmeringsmidler.
Præambel
S. 2, (6)
Citat:
”I denne nye afgørelse bør fremhæves de særlige forhold vedrørende
samarbejdet med Grønland, såsom målet om at bevare de nære og varige
forbindelser mellem Unionen, Grønland og Danmark, anerkendelsen af
Grønlands geostrategiske placering, betydningen af politisk dialog mellem
Grønland og Unionen, eksistensen af en fiskeripartnerskabsaftale mellem EU
og Grønland, og et muligt samarbejde om arktiske spørgsmål.”
(Citat slut)
6/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Den gensidige respekt og anerkendelse af den anden parts kompetencer har
været afgørende for en god politisk dialog og samarbejde, når det kommer til
klimaændringer, natur, miljø, naturressourcer, herunder levende og ikke-
levende ressourcer, arktiske spørgsmål, samt forskning og innovation. Det
forventer Grønland vil fortsætte.
Det foreslås fra grønlandsk side, at tilføje ordet ”naturen” efter ”og før ”miljøet” i
afsnittets næstsidste sætning. Dette fordi, at natur kommer før miljø.
Præampel

(15)
Grønland foreslår at erstatte ordet
”naturmiljø” med ”biodiversitet og
økosystemer”. Sidste sætning i afsnit (15) er af grundlæggende vigtighed og bør
ikke forringes!
(17)
Grønland foreslår ændringen af formuleringen til følgende:
”Den vigtige rolle,
som OLT’er kan spille i multilaterale miljøaftaler
bør anerkendes i forholdet
mellem Unionen og OLT’erne.”
(20)
–
(24)
Grønland anser omtalen af handelssamarbejdet og dets mål for et meget
væsentligt og positivt fokuspunkt for at forbedre Grønlands erhverv.
(20)
(APN)
Grønland foreslår,
at ”kultur” tilføjes som en fjerde søjle. – ”styrkelse af kulturen”
eller ”kulturel og social udvikling” kommer ind og tilføjes efter ”bæredygtig
økonomisk udvikling”. Kultur skal ikke undervurderes i udviklingen af et
samfund.
(21)
Grønland er enig i, at der indføres mere fleksible oprindelsesregler, herunder
nye mere fleksible og enkle muligheder for oprindelseskumulation, som denne
afgørelse bør resultere i, særligt for så vidt angår lande som allerede er omfattet
af frihandelsaftale med Unionen og økonomisk partnerskabsaftale-lande (ØPA-
lande).
(25)
&
(29)
Grønland anerkender, at den i Grønland gældende finansielle lovgivning bygger
på EU-lovgivning. CRR-forordningen er således sat i kraft for Grønland ved en
særlig lov for Grønland. Generelt er det et mål for Grønland, at der er
konvergens mellem EU-lovgivning og grønlandsk lovgivning på området.
Tilsvarende inden for det selskabsretlige område. Grønland værdsætter den
konkrete henvisning til retsstatsprincippet i afsnit (29) i præamblen, som
ligeledes er et grundlæggende hensyn i Grønland, for at opnå en sund
økonomisk forvaltning, herunder en effektiv parlamentarisk kontrol.
7/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Den danske regering har igangsat et analysearbejde vedrørende eventuel
dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde, Single Resolution Mechanism
(SRM). Såfremt Danmark indtræder i dette samarbejde, kan Grønland have et
ønske om at indgå i dialog med EU om, at SRM Regulation (EU) No 806/2014
ligeledes kan finde anvendelse i Grønland.
(27)
Grønland noterer sig afsnittet, og har opfattelsen, at indholdet afspejler
hvorledes samarbejdet er foregået mellem EU og Grønland under
Grønlandsbeslutningen.
Er denne opfattelse forkert ønskes dette meddelt og eventuelle bemærkninger
vil efterfølgende kunne knyttes dertil.
Selve lovteksten:
Art. 3, pkt. 2 & 3
MIKL: Grønland foreslår, at mellem ”national og ”miljøbeskyttelse” tilføjes ”natur
og”, således at det bliver til ”national natur og miljøbeskyttelse”. I sidste sætning
i samme bestemmelse tilføj: ”kulturel- og” før ”social udvikling”, samt ”natur- og”
før ”miljøbeskyttelse”.
Derudover art. 3, pkt. 3, samt art. 34:
Grønland har opfattelsen, at den sociale sektor og socialsikringssystemer fortsat
skal være mulige samarbejdsområder mellem EU og Grønland.
Art. 3,5 (b) & art. 5, 2 (a)
Grønland anser det for særdeles positivt, at Grønland er nævnt selvstændigt i
relation til at højne uddannelsesniveauet, hæve forvaltningens kapacitet. Det er
ligeledes meget positivt, at der i relation til Grønland nævnes økonomisk
diversificering, integrering i verdensøkonomien, regionale økonomier og
behovet for at øge arbejdsstyrkens færdigheder.
Art. 5
Grønland støtter, at de nævnte områder i den foreslåede bestemmelse kan
udgøre rammen for politisk dialog og samarbejde om spørgsmål af fælles
interesse. Grønland skal dog her tage forbehold for, at konkret dialog og
udviklet samarbejde i nogle tilfælde sker under dedikerede aftaleforhold. Et
eksempel er Grønland og EU’s fiskeripartnerskabsaftale, hvor fiskeri-relateret
dialog og samarbejde har kørt i mange år med god dialog og samarbejde til
følge, og det er Grønlands opfattelse, at dette format skal fortsætte.
Det er samtidig Grønlands opfattelse, at hvor der på et overordnet plan kan
være fælles dialog, inspirations og oplysningstiltag
mellem EU og OLT’erne og
Grønland, så bør konkrete samarbejder ske bilateralt mellem EU og den enkelte
OLT, samt Grønland. Hertil kan forskelle mellem andre OLT’ere og Grønland
være for store til, at de samme løsninger lader sig direkte overføre. Løsninger
8/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
under tropiske forhold, er ikke altid egnede løsninger under arktiske forhold, og
omvendt.
Art. 6
Grønland støtter denne intention.
Art. 13 og art. 14, b
Grønland kan generelt tilslutte sig indholdet i artikel 13, herunder art. 13, stk. 5.
Grønland ser det som hensigtsmæssigt, hvis sådanne dialoger også kan tage
udgangspunkt i nationale planer og strategier. Grønland ønsker at tilføje,
”uddannelse” foran ”energi” og ”natur og” foran ”miljø”
- begge i art. 13, stk. 5.
Det er samtidig Grønlands opfattelse, at hvor der på et overordnet plan kan
være fælles dialog, samt inspirations og oplysningstiltag mellem EU og
OLT’erne og Grønland samlet, så bør konkrete samarbejder ske bilateralt
mellem EU og den enkelte OLT, samt Grønland. Hertil kan forskelle mellem
andre OLT’ere og Grønland være for store til, at de samme løsninger lader sig
direkte overføre. Løsninger under tropiske forhold, er ikke altid egnede
løsninger under arktiske forhold, og omvendt.
DEL II, Kap. 1:
”Natur” indsættes, så det bliver ”Natur og miljøspørgsmål ”i
kapitlets titel.
Art. 15
Fra grønlandsk side foreslås, at ”natur og miljø” indsættes. Det foreslås
ligeledes, at inkludere en formulering, der giver afsæt for at kunne få midler til at
deltage og spille ind til regionale og globale initiativer og processer under de
nævnte områder.
Art. 16
Grønland støtter intentionerne i bestemmelserne. Det grønlandske folk lever
grundlæggende med og af naturen
–
på land og i havet, og har gjort dette i så
mange århundreder, at det er en del af den grønlandske kultur. Dele af
Grønland kan have endda meget svære infrastrukturelle vilkår, og
lokalbefolkningerne har ikke mange andre valg, end at leve af hvad naturen
bringer. Løsninger som giver mening i Europa, hvor afstande er små, klimaet er
mildt, markeder store og priser på varer lave, er ikke altid mulige løsninger i
Grønland, hvor afstande er store, klimaet er hårdt, markeder små og priser på
varer høje. Derfor er bæredygtige forvaltning og løsninger i relation til naturen i
Grønland, i høj grad også et spørgsmål om at tage bæredygtige beslutninger og
løsninger med lokalbefolkningerne, hvor lokalbefolkningerne ses i samspil med
naturen og udnyttelse af naturens ressourcer er naturligt. Derfor er det også af
grundlæggende vigtighed,
at der i et eventuelt samarbejde omkring ”Bæredygtig
forvaltning og bevarelse af biodiversitet og økosystemtjenester” skal være
9/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
gensidig respekt omkring kompetencefordelingen mellem parterne og de
hensyn der skal tages.
Grønland ønsker flere oplysninger vedrørende hvad blå infrastruktur indebærer.
Grønland vil derudover bemærke, at samarbejde mellem EU og Grønland
indenfor fiskeri, vil foregå under fiskeripartnerskabsaftalen.
Art. 16, c.iv
Grønland foreslår, at der indsættes (efter videnshullerne): herunder sikring af
langsigtede moniteringsprogrammer og vurderinger af status og tendenser for
arter og økosystemer. Eventuelt slette sætningen der starter med ”bl.a.”
Art. 16, e.
Der ønskes flere oplysninger omkring betaling for økosystemtjenester.
Art. 18, a
Grønland foreslår, at der til sidst i sætningen indsættes:
”herunder
støtte til
langsigtede moniteringsprogrammer.”
Art.18 & 19 og Art. 55-56:
Grønland mener, at det er positivt, at fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og
Grønland nævnes i foreliggende forslag til rådsafgørelse. Grønland skal dog
bemærke, at samarbejde indenfor fiskeriområdet er komplekst og kan være
følsomt. Derfor skal samarbejdet omkring fiskeri, forvaltning af fiskebestande,
osv., foregå indenfor en dertil dedikeret fiskeripartnerskabsaftale og mellem
dertil dedikerede myndigheder på begge sider, som det sker i aftalen og
samarbejdet mellem Grønland og EU.
Art. 19, 1.b
Grønland foreslår at indsætte ”herunder monitering af de marine økosystemer.”
sidst i sætningen.
Art. 19, 2, c
Sætningen "regelmæssigt at konsultere hinanden om bevarelse og forvaltning af
havets levende ressourcer". Dette er alt-omfavnende og ikke i tråd med resten
af bestemmelsen, som handler om fiskeri. Dette bør rettes.
Art. 19, 20 og 22
Grønland anser området for bæredygtig vandforvaltning for et særlig relevant og
positivt samarbejdsområde, da det kan medvirke til at realisere Grønlands
energi- og vandsektorplan, som har særlig fokus på bæredygtig
energiforvaltning, bl.a. ved investeringer i vedvarende energi i Grønlands mål
frem mod 2030.
Art. 23
10/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Grønland anser det som positivt, at råstoffer er medtaget som muligt
samarbejdsområde. Grønland har enorme potentialer vedrørende mineralske
råstoffer, og underskrev en Letter of Intent på råstofområdet med Europa-
Kommissionen i 2012. Der er store landområder i Grønland, som stort set ikke
er blevet efterforskede endnu. Grønland byder derfor eventuelle
samarbejdsprojekter velkommen, som kan bidrage til opbygning af geologisk
viden om og kapacitet i relation til råstoffer i Grønland. Et eventuelt samarbejde
kan være fokuseret på bestemte mineraler fx "grønne mineraler" (kobber,
sjældne jordarter, mm.). Samarbejdsprojekter kan endvidere være fokuseret på
forsyningssikkerhed for bestemte råstoffer til EU. Den specifikke henvisning til
sjældne jordarter, opfattes af Grønland som være begrundet i EURARE
projektet.
Grønland anser det som vigtigt, at eventuelt samarbejde indenfor råstofområdet
medfører, at kapaciteten hos den enkelte OLT, også i Grønland, højnes og
styrkes, hvilket også understreges af bestemmelsen under art. 23, e.
Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at respekten for kompetencefordeling
mellem parterne er vigtig for at samarbejde skal kunne fungere under
råstofsamarbejdet. Når det er bemærket, skal der for en god ordens skyld
tilføjes, at Grønland ikke har oplevet problemer omkring dette med EU.
Art. 25
Grønland støtter bestemmelserne omkring Katastroferisikobegrænsning, og
Grønland er interesseret i at indgå i dialog med EU på dette område. Siden
2017, har to bygder, Nuugaatsiaq og Illorsuit, været evakueret, som følge af
nærliggende fjeldskred og efterfølgende tsunami. Permanent genhusning og
tilpasninger i nærliggende by, Uummannaq, er og skal nu i gang.
Art. 26
Grønland anser området
”Tilgængelighed” for ligeledes at være et vigtigt muligt
samarbejdsområde, da Grønlands geografiske placering kan være udfordrende
indenfor bl.a. transport, informations- og kommunikationsteknologier, luftfart,
søfart, erhverv og turisme henseende
–
både internt i Grønland og til og fra
Grønland.
Art. 27 og art. 27, 3
Et eventuelt samarbejde på søfartsområdet skal ske med respekt for de særlige
behov som Grønland har for at sikre levering af varer til befolkningen.
Grønlands størrelse og ringe befolkningstal kan hindre en effektiv godstransport
på kommercielle betingelser for nuværende, men Grønland bestræber sig dog
på at gå i den retning.
Grønland foreslår derfor at et punkt (f) indsættes, hvorved at eventuelle
samarbejde skal tage hensyn til sikker forsyning af yderdistrikter:
”(f) støtte til sikker forsyning af yderdistrikter og isolerede øer.”
Til bestemmelse art. 27, 3, foreslår Grønland tilføjet til slutningen af sidste
sætning: ”..og EU’s lovgivningsmæssige rammer, samt behørig hensyntagen til
den
enkelte OLT’s nationale lovgivning og kapacitet.”
11/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Art. 30
Grønland har gennem en årrække investeret i informations- og
kommunikationsinfrastruktur for at forbedre adgangen til internet-, radio- og
telekommunikation. I første sætning af art. 30 står:
”…er samarbejdet på
området…” –
dette bør som ved andre mulige samarbejdsområder rettes til
”…kan samarbejdet på området…”. Grønland skal her bemærke, at et eventuelt
samarbejde skal tage hensyn til Grønlands regerings kompetence til at udforme
politikker for Grønland, og at grønlandsk lovgivning skal overholdes.
Art. 31
&
Art. 31, d
Grønland anser de nævnte områder, forskning og innovation, som interessante
mulige samarbejdsområder, herunder for eksempel i relation til råstoffer,
geologiske undersøgelser, forskning generelt, osv. Det er vigtigt for Grønland, at
grønlandske forskningsinstitutioner og virksomheder har adgang til diverse
rammeprogrammer, såsom LIFE, BEST, COSME, Horizon 2020, Erasmus+,
osv., og at de administrative krav ikke er så tunge i relation til sådanne
rammeprogrammer, at de i realiteten ekskluderer grønlandske, og for den sags
skyld andre OLT’eres, forskningsinstitutioners og virksomheders adgang, fordi
der ikke er kapacitet og ressourcer til at håndtere de administrative krav. Det er
ligeledes vigtigt, at rammerne for disse programmer ikke udformes
ekskluderende på baggrund af disse enheders juridiske status, uafhængighed af
den lokale regering, osv. I Grønlands tilfælde, har det hidtil været tilfældet, at
forskningsinstitutioner har været og er nødt til at være offentligt ejede, ligesom
mange af de største virksomheder ligeledes er offentligt ejede. Baggrunden for
dette er simpel økonomisk nødvendighed pga. mangel på alternative
finansieringskilder, samt meget små egne markeder, der begrænser
indtægtsmuligheder betydeligt, hvilket nødvendiggør regeringens involvering,
hvis diverse aktiviteter (herunder forskning), serviceydelser og varer skal
opretholdes eller være tilgængelige for befolkningen. Grønlands regering er
derfor nødt til at være aktiv med økonomisk støttende tiltag. Det betyder
imidlertid ikke, at forskningsinstitutionerne ikke har forskningsfrihed. Mange
europæiske rammeprogrammer har imidlertid bestemmelser, der ekskluderer
enheder og virksomheder, der virker under sådanne forhold, som er gældende i
Grønland. Dette medfører, at mulighederne for samarbejde eller finansiering
under EU på disse områder desværre begrænses eller helt bremses. Det er
uheldigt.
Art. 32-38
Grønland
har
opfattelsen,
at
samarbejdet
med
EU
under
Grønlandsbeslutningen på uddannelsesområdet har skabt resultater og
fortsætter med at skabe resultater, hvilket midtvejsevalueringen af instrumentet
også klart viser. Grønland har stadig et stykke vej at gå mht. at den grønlandske
befolkningen når et uddannelsesmæssigt acceptabelt niveau i relation til
målsætningen om at gøre det grønlandske samfund og økonomi selvbærende.
Det er af fundamental vigtighed for Grønland, at samarbejdet mellem EU og
Grønland har uddannelse som et centralt omdrejningspunkt, da dette på sigt vil
styrke Grønland i dets kapacitet til at udvide samarbejde med EU indenfor andre
12/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
områder end uddannelse. Grønland er i dag åben for samarbejde med EU
indenfor andre områder end uddannelse også, men ønsker at fastholde
uddannelse som det centrale område.
Grønland er at den opfattelse, at det naturligvis er vigtigt, at sikre
fødevareforsyningssikkerhed for befolkning
–
også i yderdistrikter og isolerede
øer. Realiteterne i Grønland er imidlertid således, at klimaet, afstande, små
lokale markeder og dertil følgende begrænset økonomi i kombination
nødvendiggør en høj grad af selvforsyning af fødevarer, og derfor er det, og vil
fortsat være, en prioritet og ansvar for Grønlands regering, at sikre, at
lokalbefolkninger har mulighed for på bæredygtige vis at forsyne sig selv med
fødevarer gennem fiskeri og jagt, hvilket også er en del af den grønlandske
kultur.
Grønland har store udfordringer på sundhedsområdet vedr. bl.a. rekruttering,
fastholdelse og uddannelse samt, herunder også i relation til sundhedsaftaler
med mineselskaber, hvor projekterne dels ligger i områder langt fra
sundhedsvæsenets infrastruktur og logistik, og hvor der dels kan forventes en
del udefrakommende arbejdskraft. Derfor kan den kommende beslutning med
fordel indføje et samarbejde om udvikling og styrkelse af sundhedsberedskab i
bred forstand.
Grønland har opfattelsen, at den sociale sektor og socialsikringssystemer fortsat
skal være mulige samarbejdsområder mellem EU og Grønland.
Art. 39 & 40
Grønland ser det som et godt samarbejdsområde i god overensstemmelse med
regeringens turismeplan, herunder opførsel af 5 besøgscentre rundt i Grønland.
Det første besøgscenter er Isfjordscenteret ved Ilulissat Isfjord med planlagt
åbning i 2021. I dette besøgscenter er der særlig fokus på, at turismen skal
skabe udvikling og holdbar vækst lokalt. Det skal formidle betydningen af
klimaforandringerne på de lokale forhold, men ligeledes den væsentlige globale
betydning heraf.
Art. 43
Grønlands regering noterer sig med, at bestemmelsen ”Varer med oprindelse i
OLT’erne fritages for importafgifter ved indførsel i Unionen.” fastholdes.
Art. 47
Grønland støtter op omkring bestemmelsen og intentionerne bag. Derudover
omfatter Baselkonventionen Grønland. Grønland må dog tage forbehold, og
bemærke, at Grønland har kompetencen indenfor miljø og affald i Grønland.
Intentionerne i bestemmelsen må balanceres med ressourcer, manglende
kapacitet og hvad der er praktisk muligt i Grønland, hvor afstande er endda
meget store og affaldsmængder kan være ophobede gennem år, men i andre
tilfælde relativt små.
13/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Art. 51
Grønland støtter op om bestemmelsen, og har tidligere været i kontakt med EIB
om samme emne og kan bekræfte, at bestemmelser virker efter hensigten,
hvilket nedenstående tilfælde er et eksempel for:
Efter § 18 i inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og
aktiviteter af betydning herfor kan der i en tilladelse i henhold til inatsisartutloven
fastsættes vilkår om anvendelsen af lokal arbejdskraft, når kvalificeret og
disponibel arbejdskraft findes i Grønland.
EIB har i brev til Grønlands Selvstyre anført om krav om anvendelse af lokal
arbejdskraft at: ”EIB interprets the various clear statements herein that the offers
of Greenland enterprises must be competitive and the local labor be qualified
not as preferential treatment, but as the Government’s understandable
desire
that projects and companies provide a fair opportunity on grounds of
competitiveness for local enterprises to participate in the procurement process
of goods, works and services and for local workers to be employed according to
their qualifications.”
EIB anerkender princippet om, at OLT’er kan vedtage bestemmelser, der har til
formål at støtte og fremme den lokale beskæftigelse og virksomheder i
forbindelse med råstofaktiviteter.
Art. 53
Der skal ikke herske tvivl om, at Grønland støtter op om intentionerne bag
bestemmelsernes indhold, men må tage generelt forbehold for bestemmelsen
indeholdende sætningen; ”principperne om international miljøforvaltning og
multilaterale miljøaftaler”, da disse
i nogle tilfælde ikke tager højde for
Grønlands, og måske i nogle tilfælde også andre OLT’eres forhold. Dette pga.
at Grønland, og andre OLT’ere, af den ene eller anden grund ikke gives adgang
til at deltage i forhandlingerne om disse multilaterale aftaler og følgelig ofte ikke
er part eller omfattet af disse. Det at Grønland, og andre OLT’ere ikke deltager
ved disse multilaterale aftaler medfører, at forpligtelser under aftalerne ikke
tager højde for forhold i Grønland og muligvis flere af OLT’erne. Det
kan derfor
medføre ganske vidtrækkende konsekvenser for Grønland, og måske andre
OLT’ere, hvis ikke krav om tilslutning til disse internationale principper og
multilaterale miljøaftaler følges op med anseelige ressourcer og kapacitet fra
Unionens side. Der skal således ligeledes fra grønlandsk side henvises til
forbeholdende givet i relation til Paris-aftalen i nærværende høringssvar, der i
princippet kan udvides til andre multilaterale aftaler, hvis Grønland ikke allerede
er omfattet og ikke part til disse.
Fra Grønland skal derfor fremføres forslag til, at formuleringerne i
bestemmelsen, i art. 53, 1, sætningen; ”…handelsrelaterede samarbejde højde
for principperne…” modificeres til ”…handelsrelaterede samarbejde så vidt
muligt tager højde for principperne…”
og i art. 53, 2, sætningen; ”Det
handelsrelaterede samarbejde rettes mod at støtte…” modificeres til; ”Det
handelsrelaterede samarbejde kan rettes mod at støtte…”
Art. 54
14/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Grønland tog i 2015 beslutning om at tiltræde ILO s fem kernekonventioner,
́
hvorved konvention nr. 98 blev tiltrådt i 2017 og konvention nr. 100 påtænkes at
tiltrædes i 2018, konvention nr. 111 i 2019, konvention nr. 138 i 2020 og til sidst
konvention nr. 182 i 2021.
Art. 59
I Grønland er der gennemført en konkurrencelovgivning, som omfatter alle fire
nævnte punkter.
Art. 68
Grønland støtter fuldt ud de initiativer og fokusområder, der nævnes i
bestemmelsen, og skal understrege deres specifikke positive relevans for
Grønland, herunder særligt med hensyn til at fremme af udviklingen af den
private sektor med særlig fokus på SMV’er.
Art. 71
CRR-forordningen er gennemført i Grønland. Derudover har Grønland tiltrådt
samarbejdet i Global Forum on Transparency and Exchange of Information. En
peer-review proces er indledt med en forventet afslutning i 2020. Grønland kan
derfor fuldt ud tilslutte sig nødvendigheden af samarbejde på dette område.
Art. 73, 2
Grønland er blevet givet opfattelsen, at midlerne påtænkes at være ”ring
fenched”,
hvilket også var det generelle budskab fra den høje repræsentant og
kommissærerne under deres generelle pressekonference om NDICI og EFI’erne
d. 14. Juni 2018. Derfor skal der ikke stå (i forslaget til bestemmelsen); ”Den
vejledende fordeling”, men i stedet; ”Fordelingen af det beløb,…”
Art. 80
Grønland kan tilslutte sig den positive mulighed for, at det nu er muligt for
Grønland at indgå flerårige vejledende programmer, handlingsplaner og
tilhørende foranstaltninger.
Art. 82
Grønland finder det positivt,
at Grønland nu er omfattet af de ”regionale midler”,
og kan søge midler til regionalt samarbejde med sine regionale naboer. Det er
uklart hvilke enheder og lande, der kan omfattes til at blive dækket af de
regionale midler for så vidt angår Grønland, men da Grønland befinder sig i
Arktis og i Nordatlanten, anser Grønland enheder og lande befindende sig i
disse regioner, som værende omfattet. Hvis dette ikke er korrekt, ønsker
Grønland dette oplyst.
Art. 84
Fra Grønland skal der komme forslag til, at
Grønland, og OLT’erne, høres i
relation til denne rapport. Derfor foreslås tilføjelse af følgende sætning før den
sidste sætning i bestemmelsen: ”Før rapporten indgives til Rådet, sendes
15/16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
rapporten til høring hos OLT’erne, herunder Grønland, for bemærkninger,
der
medtages i rapporten.”
ANNEX / Bilag
Bilag 1
Art. 3
Art. 3, 5 i lovteksten og bilag 1’s art. 3, hænger ifølge bilag 1 art. 3 sammen.
Grønland efterspørger en afklaring om sammenhæng mellem artikel 3, 5 og
indikatorerne defineret i bilag 1, art. 3. Sammenhæng mellem de to
bestemmelser er ikke åbenlys, og derfor bør dette afklares.
Bilag IV, afsnit IV
Der synes at være ændringer i bilag IV, afsnit IV, omkring reglerne for
udstedelse af EUR 1 certifikater og fakturaerklæringer i forbindelse med eksport
til EU, herunder krav om central registrering af givne tilladelser til eksportører.
Det er vanskeligt at vurdere om de ændrede procedurer vil lette eller
vanskeliggøre eksport til EU. Dette ønskes klarlagt.
16/16