Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3685 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2019-381
Den 22. marts 2019
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 9. april 2019
SAMLENOTAT
1. MFF 2021-2027 ..............................................................................................................................2
2. Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt Europa 2030 ......................................... 17
3. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn /TEU art. 7(1) ..................................................... 20
4. Retsstatsprincippet i Polen/Artikel 7(1) ..................................................................................... 23
5. Forslag til Rådets afgørelse om associering af de oversøiske lande og territorier med den
Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og
Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side .................................................................. 26
1
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0002.png
1. MFF 2021-2027
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 9. april 2019. Opdateringer i
forhold til samlenotat af 21. februar 2019 er markeret med streg i margin.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018
sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-
2027.
På rådsmødet (almindelige anliggender) d. 9. april 2019 forventes en overordnet politisk drøftelse af status på
MFF-forhandlingerne, herunder pba. det tidligere østrigske formandskabs udkast til en såkaldt forhandlingsboks.
Det samlede udgiftsniveau i forslaget udgør 1.160,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger i faste 2018-priser,
svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Forslaget vedrørende EU’s egne
indtægter indeholder blandt andet en
udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder.
Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme omfatter følgende elementer:
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0323, SWD (2018) 0171 (dansk sprogversion
foreligger ikke), KOM (2018) 0325, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, SWD
(2018) 0172 (dansk sprogversion foreligger ikke).
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således forhandles en ny
ramme gældende fra 2021.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at EU’s
budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet
efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende
ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan
indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet
med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden
for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode
på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den
finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når
Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår
endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.
Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i lyset af
Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansieringsgab.
Det bemærkes, at der pågår løbende dialog ned Kommissionen vedrørende de nærmere
beregnings- og forvaltningsmæssige forudsætninger i forslaget.
3. Formål og indhold
2
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0003.png
3.1. Udgiftssiden
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et moderne,
fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september
2016 og Rom-deklarationen af 25. marts 2017.
Principper for EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:
Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked og strategiske
investeringer).
Et mere strømlinet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finansieringselementer i
færre programmer).
Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).
Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem programmer og
en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for migration og sikkerhed).
Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare men færre mål).
I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-finansiering og
retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i
medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau
på 1.160,6 mia. euro for perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede
forpligtelsesniveau dækker over 1.135 mia. euro svarende til 1,11
pct. af EU’s BNI som
budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til
0,03 pct. af BNI som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.
Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 1.105 mia.
euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer udgifterne uden for den flerårige
finansielle ramme som Kommissionen foreslår at være udover betalingsloftet.
Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) placeres
under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i
indeværende rammeperiode.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af
tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
1.160.606
1,14%
160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033
1,14%
1,15%
1,16%
1,14%
1,13%
1,14%
1,11%
Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og
uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0322
3
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0004.png
Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finansielle ramme
svarer til en realvækst på godt 2�½ pct. sammenlignet med indeværende finansielle rammeperiode,
der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28 medlemslande,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
2014-2020
1.106.773
1,02 pct.
1.044.801
0,96 pct.
2021-2027
1.134.583
1,11 pct.
1.104.805
1,08 pct.
Ændring
27.810
0,09 pct.pt.
60.004
0,12 pct.pt.
Anm.: *Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.
Beregningerne af udgifternes andel af EU’s BNI er for 2014-2020
baseret på BNI for
EU28 og for 2021-2027 baseret på BNI for EU27. Det bemærkes, at den Europæiske
Udviklingsfond ikke er indeholdt i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.
Kilde: KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0282
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
budgetkategorier fremgår af tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
1. Det indre marked, innovation og
det digitale område
2. Samhørighed og værdier
heraf Økonomisk, social og territorial
samhørighed
3. Naturressourcer og miljø
heraf markedsordninger og direkte
betalinger
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf administrative udgifter til
institutioner
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
23.955
51.444
45.597
50.323
37.976
3.076
3.154
14.765
10.388
8.128
2022
23.918
54.171
46.091
49.580
37.441
4.219
3.229
14.831
10.518
8.201
2023
24.203
56.062
46.650
48.886
36.946
4.414
3.183
15.002
10.705
8.330
2024
23.624
56.600
47.212
48.097
36.346
4.647
3.281
15.290
10.864
8.432
2025
2026
2027
23.454
57.349
48.968
45.836
34.606
4.908
4.216
17.032
11.165
8.551
I alt
2021-27
166.303
391.974
330.642
336.623
254.247
30.829
24.323
108.929
75.602
58.547
23.505 23.644
57.148
47.776
47.326
35.756
4.719
3.517
15.711
10.910
8.412
59.200
48.348
46.575
35.176
4.846
3.743
16.298
11.052
8.493
157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583
1,12%
1,13%
1,13%
1,12%
1,11%
1,11%
1,09%
1,11%
Samlede betalinger
Andel af EU’s BNI
150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805
1,07%
1,07%
1,12%
1,10%
1,09%
1,08%
1,07%
1,08%
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende
budgetkategorier under den indeværende finansielle ramme, idet underprogrammer
flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2018) 0322
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
programmer fremgår af
tabel 4.
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
4
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0005.png
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Særlige instrumenter
heraf Nødhjælpsreserve
heraf Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
heraf Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EUSF)
heraf Fleksibilitetsinstrument
Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion
1
Den Europæiske Fredsfacilitet
I alt uden for den flerårige
finansielle ramme
753
3.153
970
3.370
1.177
3.577
1.376
3.776
1.567
3.967
1.707
4.107
1.673
4.073
9.223
26.023
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
4.200
1.400
4.200
7.000
Anm.:
1
Kommissionen har endnu ikke forelagt konkrete skøn for så vidt angår bidrag til
Den Europæiske Investeringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår derfor heller ikke i
opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0321
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:
1. Det indre marked, innovation og det digitale område
2. Samhørighed og værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkommende i det store
hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i den eksisterende finansielle
ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og 2), samt at den hidtidige kategori 3
vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt i to særskilte budgetkategorier for migration og
grænseforvaltning hhv. sikkerhed og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af
budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende
kategorier.
Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende initiativer.
Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Mio. euro (2018-priser)
1. Forskning og innovation
2. Europæiske strategiske
investeringer
3. Det indre marked
4. Rummet
Margen
I alt
2021
13.103
6.431
818
2.054
1.548
23.955
2022
12.935
6.566
815
2.054
1.548
23.918
2023
13.226
6.561
812
2.056
1.547
24.203
2024
13.004
6.205
809
2.059
1.547
23.624
2025
2026
2027
12.849
6.201
804
2.061
1.539
23.454
I alt
2021-27
91.028
44.375
5.672
14.404
10.824
166.303
12.885 13.026
6.206
807
2.059
1.548
6.204
806
2.060
1.547
23.505 23.644
5
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0006.png
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forskningsrammeprogram,
Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som noget nyt foreslås under Horizon
Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal understøtte banebrydende innovation.
Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturinvesteringer i
transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle fusionsreaktor ITER og det
europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond (InvestEU Fund) til erstatning for EFSI.
Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under budgetkategori
1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden i budgetkategori 2 og godt
5�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 6. ITER og det europæiske rumprogram
foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia. euro. InvestEU-fonden foreslås tildelt et budget på 13
mia. euro, hvilket Kommissionen skønner vil mobilisere yderligere 650 mia. euro i private og
offentlige investeringer.
Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap 392 mia. euro,
jf.
tabel 6.
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Mio. euro (2018-priser)
5. Regional udvikling og samhørighed
6. Den Økonomiske og Monetære
Union
7. Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier
Margen
I alt
2021
33.392
1.272
16.205
574
51.444
2022
33.756
3.375
16.466
574
54.171
2023
34.169
4.489
16.831
574
56.062
2024
34.583
4.137
17.305
574
56.600
2025
2026
2027
35.887
977
19.913
572
57.349
I alt
2021-27
242.209
22.281
123.466
4.018
391.974
35.000 35.421
3.623
17.951
575
57.148
4.409
18.795
575
59.200
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørighedspolitikker og
godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, herunder godt 26 mia. euro til
Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier.
Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil blive fordelt
efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget vægt på fordelingskriterier
som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af migranter. Der foreslås ligeledes øget
national medfinansiering. Som i indeværende MFF foreslår Kommissionen, at en del af
samhørighedsfonden (10 mia. euro) overføres til CEF.
Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for regionaludvikling
fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk koncentration. Andelen foreslås
fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af modtagerlandets relative velstand.
Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til en
velfungerende ØMU.
6
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0007.png
For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt 22 mia. euro til et støtteprogram for
strukturreformer, hvor EU-landene frivilligt kan anmode om teknisk og finansiel assistance til
gennemførelsen af nationale reformer.
Programelementerne vedr. teknisk assistance
bygger videre på EU’s eksisterende støtteprogram
for strukturreformer.
For det andet foreslås en europæisk stabiliseringsfunktion som skal bruges til at understøtte
investeringer og modgå konjunkturstød. Efterlevelse af de fælles økonomiske regler vil være en
betingelse for at få adgang til stabiliseringsfunktionen. Der lægges i første omgang op til, at EU-
budgettet kan stille lånegarantier på op til 30 mia. euro (løbende priser), og at dette suppleres
med bistand, der skal dække renteudgifter og finansieres af bidrag beregnet på baggrund
centralbankernes monetære indkomst (seignorage) uden for den flerårige finansielle ramme.
Stabiliseringsfunktionen foreslås at have virkning for euro-landene samt lande, der deltager i
valutasamarbejdet ERMII, dvs. Danmark.
Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden
og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til budgetkategorien,
jf. tabel 7.
Tabel 7
Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Mio. euro (2018-priser)
8. Landbrugs- og havpolitik
9. Miljø- og klimaindsats
Margen
I alt
2021
49.506
701
116
50.323
2022
48.763
701
116
49.580
2023
48.064
706
116
48.886
2024
47.264
716
117
48.097
2025
2026
2027
44.943
777
116
45.836
I alt
2021-27
330.724
5.085
814
336.623
46.478 45.706
731
117
47.326
752
116
46.575
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter og direkte
støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. euro til fiskeri og ca. 5
mia. euro til miljø og klima.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte støtte, hvorved
støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift per år, mens al støtte over
100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget fastholdes i
medlemsstaterne og skal primært anvendes til små og mellemstore bedrifter eller
landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra
direkte støtte til landdistriktsudvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15
pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og
klimatiltag. Endelig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til
landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over
perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger),
der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af
forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil
skulle bidrage til finansieringen af denne omfordeling.
7
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0008.png
Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte støtte
(”greening”) omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som skal overholdes for at
kunne modtage direkte indkomststøtte.
Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet skal bidrage til at
nå klimamæssige målsætninger. Den største kilde til indfrielse heraf forudsættes at være EU’s
landbrugspolitik, idet 40 pct. af budgettet hertil ifølge Kommissionen forventes at bidrage til
klimamålsætningen.
Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt budgetkategori med
et samlet budget på 31 mia. euro,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Mio. euro (2018-priser)
10. Migration
11. Grænseforvaltning
Margen
I alt
2021
980
1.806
290
3.076
2022
1.444
2.484
291
4.219
2023
1.435
2.689
290
4.414
2024
1.546
2.811
291
4.647
2025
1.535
2.893
291
4.719
2026
1.524
3.032
290
4.846
2027
1.509
3.110
290
4.908
I alt
2021-27
9.972
18.824
2.033
30.829
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal hjælpe
medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og migrationsfond skal
bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygtninge. Frontex foreslås styrket,
således at der rådes over et stående korps med en kapacitet på 10.000 grænsevagter.
Det bemærkes, at formandskabet på Coreper d. 20. februar 2019 fik mandat til at påbegynde
forhandlingerne med Parlamentet om Frontex-forslaget, som lægger op til en gradvis
implementering af den stående styrke frem mod 2027 på op til 10.000 mand, idet størrelsen på
korpset til enhver tid skal være baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes
bidrag til korpset fastsættes ved årlige bilaterale aftaler.
Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sikkerhed og
forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro,
jf. tabel 9.
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Mio. euro (2018-priser)
12. Sikkerhed
13. Forsvar
14. Kriserespons
Margen
I alt
2021
511
2.236
177
230
3.154
2022
613
2.209
178
229
3.229
2023
593
2.183
178
229
3.183
2024
629
2.245
178
229
3.281
2025
631
2.478
178
229
3.517
2026
633
2.702
178
230
3.743
2027
643
3.167
178
228
4.216
I alt
2021-27
4.255
17.220
1.242
1.606
24.323
Anm.:
-
8
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0009.png
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Kilde:
KOM (2018) 0321
Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et øget fokus på
cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges op til, at området skal rumme
den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et budget på godt 11 mia. euro over perioden,
samt at der afsættes knap 6 mia. euro over perioden til at styrke militær mobilitet.
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-getkategori 6,
jf. tabel 10.
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
Mio. euro (2018-priser)
15. Foranstaltninger udadtil
16. Førtiltrædelsesbistand
Margen
I alt
2021
12.512
1.837
416
14.765
2022
12.577
1.838
416
14.831
2023
12.747
1.838
417
15.002
2024
13.035
1.838
417
15.290
2025
2026
2027
14.778
1.839
414
17.032
I alt
2021-27
93.150
12.865
2.913
108.929
13.457 14.043
1.838
417
15.711
1.838
416
16.298
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række instrumenter
sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og internationalt samarbejde, der med
79 mia. euro udgør størstedelen af budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den
Europæiske Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet
og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har til formål at
assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der foreslås i alt afsat 12,9 mia.
euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommissionens forslag de samme som i
indeværende MFF-periode (Vestbalkan og Tyrkiet). Den nærmere fordeling af midler fremgår
ikke af forslaget.
Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og foreslås af
Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s oversøiske lande og
territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er
øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af,
at Grønland som noget nyt får adgang til en række puljer under programmet udover de
øremærkede midler.
Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning
Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkategori 7 over
perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til institutionernes administrative
udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europaskolerne,
jf. tabel 11.
9
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0010.png
Tabel 11
Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration
Mio. euro (2018-priser)
Europaskoler og pensioner
Institutionernes
administrationsudgifter
I alt
2021
2.260
8.128
10.388
2022
2.317
8.201
10.518
2023
2.375
8.330
10.705
2024
2.432
8.432
10.864
2025
2.498
8.412
10.910
2026
2.559
8.493
11.052
2027
2.614
8.551
11.165
I alt
2021-27
17.055
58.547
75.602
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den flerårige
finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer udgør knap 17 mia. euro.
Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Europæisk
Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret på eksterne
formålsbestemte indtægter, der fremkommer af separate bidrag fra de relevante medlemsstater
beregnet på baggrund af de monetære indtægter i Eurosystemet.
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-
institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en
række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetanvendelsen.
Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689 til 1.000 mio.
euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumentet de uudnyttede beløb
under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregående år, som det allerede er tilfældet for
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen i den gældende forordning.
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der
foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i
fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.
Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige globale margen
for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås den globale margin (”EU-
reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener,
der resterer under loftet for forpligtelser i
det forudgående år (n-1), til også at indeholde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette
(n-2).
3.2. Indtægtssiden
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
indeholder følgende
forslag vedrørende indtægtssiden:
En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som
administrationsbidrag.
En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.
10
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelssystem,
og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald.
En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af EU-politikker,
tilgår EU-budgettet.
En udfasning af korrektioner (rabatter).
En forhøjelse af loftet for egne indtægter.
Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især
told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 20 pct. til 10 pct. Forslaget
begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som
følger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes
med, at der er tale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.
En forenkling af opgørelsen af momsindtægter
Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgiftsgrundlag
harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en lang række korrektioner og
beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Momsgrundlaget udjævnes derefter, således at det
højest udgør 50 pct. af BNI-grundlaget for at korrigere de regressive aspekter af de
momsbaserede egne indtægter. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver
medlemsstats harmoniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og
Sverige, hvis bidragssats er reduceret.
Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle medlemsstaters
afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms, som medlemsstaten samme
år har opkrævet i forbindelse med momspligtige transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres
herefter med en tværgående faktor på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for
moms. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede
grundlag.
Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parlamentets og Den
Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere forbindelse mellem egne indtægter
og det faktiske momsgrundlag samt forenkle beregningerne betydeligt. Reformen følger de
henstillinger, der er foreslået af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som
offentliggjorde sin endelige rapport i december 2016.
Nye egne indtægtskilder
Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter baseret på hhv. et
fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandelssystem, samt
plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indføres egne indtægter, som er
knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer, miljøpolitikken, plaststrategien, den
cirkulære økonomi og det indre marked.
Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne dække ca. 12 pct.
af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige reducere medlemsstaternes BNI-
baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye egne indtægter imidlertid vil skulle
11
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
finansieres af EU’s borgere og virksomheder via medlemsstaternes statskasser på linje med EU's
øvrige egne indtægter.
Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmelse med Kommissionens
forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundlaget er baseret på virksomhedernes overskud
på nationalt plan og skønnes af Kommissionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia.
euro om året ved den foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på
selskabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af det indre
markeds frihedsrettigheder.
Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form af egne
indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at en andel på 20 pct. af
visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådighed til auktionering, vil blive tildelt EU-
budgettet. Emissionshandelssystemets kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget.
Kommissionen skønner, at de gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i
størrelsesordenen 1,2-3,0 mia. euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's
emissionshandelssystem og den årlige auktionsmængde.
Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de enkelte
medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaffald, der genereres i
hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statistiske data, der skal indberettes til
Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissionen EU-strategi for plast i en cirkulær
økonomi af 18. januar 2018, der skal bidrage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved
at forbedre det økonomiske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i
miljøet. Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.
Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter, der genereres
som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og håndhævelsen af fælles EU-regler,
automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse
om egne indtægter eller om skatteharmonisering. Kommissionen angiver som eksempel
indtægter, der genereres gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS). Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som
besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestemte egne
indtægter.
Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende udgifter udover de
bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker ligeledes ikke overholdelsen af
loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet på bekostning af de nationale budgetter.
Modsat formålsbestemte indtægter vil almindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter,
føre til en reduktion af de BNI-baserede nationale bidrag.
Udfasning af korrektioner
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på betalingen til
Storbritanniens rabat.
12
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0013.png
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag
til EU’s budget i
perioden 2014-2020.
Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Østrig
i perioden 2014-2016.
Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den
indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter
til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark.
Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod
2025,
jf. tabel 1.
Tabel 1
MFF-forslagets rabatter, 2021-2027
Mio. euro, 2018-priser
Danmark
Nederlandene
Sverige
Tyskland
Østrig
2021
118
1.259
578
2.799
110
2022
94
1.007
462
2.239
88
2023
71
755
347
1.679
66
2024
47
503
231
1.119
44
2025
24
252
116
560
22
2026
-
-
-
-
-
2027
-
-
-
-
-
2021-2027
354
3.776
1.734
8.396
330
Kilde:
KOM(2018) 0325
Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-budgettet med
indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftsprioriteter alt i alt vil være til gavn for
alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at opretholde en forældet og kompleks
korrektionsordning. For at undgå en pludselig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de
medlemsstater, der har været tildelt korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres
BNI-baserede bidrag, som vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at
udgangspunktet for fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektioner, der er
indrømmet de fem medlemsstater i 2020.
Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal
bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i
tabel 1.
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Udover
betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er nødvendige for at
dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle faciliteter, der er garanteret
under EU-budgettet, forblive under dette loft.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26
pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20 pct. af EU’s BNI i
betalinger opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.
Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter, Storbritanniens
udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet, at loftet for
egne indtægter hævet til 1,35 pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,29 pct. til betalinger.
13
Forhøjelse af loftet for egne indtægter
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0014.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den flerårige
finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets holdning med henblik på en
aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidligere resolution af 30. maj 2018, inden
for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til
budgetstigninger til såkaldt nye prioriteter udover de af Kommissionen foreslåede, herunder
migration, forskning, Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod
reduktioner af de såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene.
Finansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parlamentet findes i
nye egne indtægter.
I resolutionen understreges det, at Europa-Parlamentet skal godkende det endelige forslag samt at
alle dele af MFF-forslaget, herunder indtægtssiden og de overordnede MFF-lofter, bør forblive
genstand for forhandlinger indtil en samlet aftale er indgået.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun
behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige
finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,
som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om
ordningen for EU’s egne indtægter.
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige
aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s
egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14. maj sit forslag til
den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne i Rådet (almindelige anliggender) den
18. september 2018, 16. oktober 2018, 12. november 2018, 11. december 2018, 19. februar samt
19. marts præsenterede formandskabet fremskridtsrapporter for MFF-forhandlingerne, som var
genstand for politiske drøftelser.
På mødet den 11. december 2018 præsenterede formandsskabet dertil sit udkast til en
forhandlingsboks. Der er ikke foretaget justeringer heri under det nuværende rumænske
formandskab.
14
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Udkastet til forhandlingsboks er udarbejdet og udviklet under formandskabets ansvar og vil ikke
være bindende for nogen medlemsstater. Formålet med at forelægge udkastet til
forhandlingsramme er at identificere og bekræfte de spørgsmål, der skal behandles under
forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, og hvor det er hensigtsmæssigt, fremme
drøftelsen om muligheder og løsninger for så vidt angår enkelt spørgsmål. Forelæggelsen af
udkastet til forhandlingsboks sigter ikke på afsluttende drøftelser eller kompromiser i den
nuværende fase.
På Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2018 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori
man enedes om at arbejde for at opnå en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det
Europæiske Råd i efteråret 2019.
Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for et større EU-budget
målt i pct. af BNI og større nationale bidrag. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være
nettomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI
vil også indebære større nationale bidrag som følge af forventet økonomisk vækst i de enkelte
medlemsstater. Blandt de nettobetalende lande har en gruppe af budgetrestriktive lande lagt stor
vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27 medlemslande.
Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten
til EU’s landbrugs-
og
strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-budgettets størrelse. Gruppen
består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske lande.
De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret for, at udgiftsniveauet
skal afspejle EU’s økonomiske formåen, og at
der er behov for en modernisering af EU-
budgettet i retning væk fra de traditionelle politikområder, idet enkelte større medlemsstaters
positioner imidlertid ikke entydigt følger denne overordnede gruppering. Gruppen består
traditionelt af central- og nordeuropæiske lande.
Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskellige positioner,
ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end traditionelt.
For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig med
udgangspunkt i
velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.
De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over for
Kommissionens forslag til en udfasning af de nuværende rabatter, herunder med henvisning til at
udgiftsrammerne foreslås forhøjet og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder. Omvendt har en
række ikke-rabatmodtagerlande udtalt modstand mod en fortsættelse af rabatter, særligt med
henvisning til udløbet af den betydelige britiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af
EU.
På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlemsstaternes
tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel skepsis mod indførelsen
af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med henvisning til de potentielle udfordringer
ved at justere den nuværende balance i byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande
har imidlertid offentligt tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt
varierende grad af støtte til de enkelte forslag.
15
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0016.png
I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed, vurderes det
ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne vedtages i den foreslåede
form.
10. Regeringens generelle holdning
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal håndteres.
EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 lande.
Regeringen mener derfor, at det samlede udgiftsniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af EU27’s
BNI og at alle EU-budgettets udgifter skal afholdes inden for dette loft.
Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI, er det
regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-
budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag. EU's budget skal i højere grad
anvendes til
håndtering af migrationsudfordringen internt i EU og i EU’s nærområder, vækst-
og
konkurrenceskabende initiativer, herunder excellencebaseret forskning og tværnationale
infrastrukturprojekter, samt klimarelaterede udgifter. Dermed kan EU-budgettet i højere grad
fokuseres på områder, hvor vi står over for fælles udfordringer, hvor der bibringes synergier og
hvor EU-budgettet leverer værdi, som ikke kan leveres af medlemsstaterne alene.
For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet
spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.
Det er regeringens holdning, at EU’s indtægtssystem skal være efficient, transparent og frem for
alt fair. Indtægtssystemet skal være karakteriseret ved, at medlemsstaternes finansieringsbyrde er
proportional og passende. Regeringen vil ikke kunne acceptere en uforholdsmæssig stor stigning
i det danske EU-bidrag i den kommende MFF.
Regeringen finder det endvidere afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til
skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat.
Fra dansk side vil man under disse forudsætninger gerne drøfte reformer af indtægtssystemet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den 20. juni 2018,
den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november 2018, den 7. december 2018, den
3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019 og den 15. marts 2019.
16
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0017.png
2. Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt Europa 2030
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På baggrund af Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt Europa i 2030 har formandskabet ønsket
vedtagelse af rådskonklusioner herom m.h.p. at tydeliggøre Rådets ambitioner i.f.t. 2030-dagsordenen, herunder
over for den indkommende Kommission. Rådskonklusionerne er endnu ikke færdigforhandlede.
2. Baggrund
FN’s medlemslande vedtog i september 2015 de 17 verdensmål (2030-dagsordenen)
for
bæredygtig udvikling. Der er således etableret en fælles ramme for bæredygtig udvikling samt
defineret 17 mål og 169 delmål, som grundet dagsordens universalitet og indbyrdes
sammenhæng, gælder for alle verdens lande. Sammen med aftalen om udviklingsfinansiering
(Addis Ababa Action Agenda) og klimaftalen fra Paris danner 2030-dagsordenen den nye globale
ramme for bæredygtig udvikling.
Som led i Kommissionens arbejde med opfølgningen på 2030-dagsordenen og den langsigtede
vision for bæredygtighed i EU offentliggjorde Kommissionen meddelelsen ”Næste
skridt hen imod
en bæredygtig europæisk fremtid
–
En europæisk indsats
for bæredygtighed”
(KOM 2016/739). En
opfølgning herpå blev bl.a. nedsættelse af en ’multistakeholder-platform’ med medlemmer fra
hhv. erhvervslivet og civilsamfundet, hvis formål bl.a. var at understøtte og rådgive
Kommissionen om implementeringen af verdensmålene i EU. Den 11. oktober 2018 vedtog
platformens medlemmer deres rapport ”Towards a sustainable Europe by 2030”. Af rapporten
fremgår flere overordnede anbefalinger til Kommissionen, herunder udarbejdelsen af en 2030
bæredygtighedsstrategi, og nedsættelsen af en projektgruppe i Kommissionen med
kommissionsformanden i spidsen. På den baggrund offentliggjorde Kommissionen i slutningen
af januar et refleksionspapir. Formålet med refleksionspapiret var at starte en bredere debat om
Europas fremtid i forhold til bæredygtig udvikling med det udgangspunkt, at EU også
fremadrettet skal være frontløber i bæredygtig udvikling. Refleksionspapiret indeholdt tre
scenarier for den fremtidige tilgang til bæredygtig udvikling i EU. Det første scenarie lagde op til
en
EU bæredygtighedsstrategi
med verdensmålene som udgangspunktet for EU’s strategiske
politikudvikling. Det andet scenarie foreslog at ’mainstreame’ verdensmålene i alle relevante EU-
politikker. Det tredje scenarie foreslog, at fokusere indsatsen på den eksterne dimension m.h.p.
at resten af verden løftes til EU-niveau. Der lagdes også op til, at de tre scenarier kunne
kombineres og sammensættes på forskellig vis.
Det rumænske formandskab har i opfølgning på offentliggørelsen af papiret forestået
forhandlinger med medlemslandene om rådskonklusioner om vejen mod et bæredygtigt Europa i
2030, m.h.p. at fastlægge Rådets holdning.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sende et klart signal fra medlemslandene om den
fortsatte forpligtelse til 2030-dagsordenen og verdensmålene og ønsket om at fremme deres
implementering frem mod 2030. Medlemslandene ønsker at understrege, at EU har en rolle at
17
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
spille som pioner i.f.t. bæredygtig udvikling, og at det er i EU’s egen interesse af fastholde en
ledende rolle.
De endelige rådskonklusioner forventes at fokusere på, at implementeringen skal accelereres, og
at dette bør være en overordnet prioritet af hensyn til både EU’s borgere samt for at fastholde
EU’s troværdighed i både Europa og globalt. På
den baggrund opfordres Kommissionen til at
handle proaktivt for at fremskynde implementeringen af verdensmålene i EU. Herudover
understreges behovet for, at der udarbejdes en implementeringsstrategi med faste tidslinjer, mål
og konkrete initiativer, således at 2030-dagsordenen reflekteres i alle relevante interne og eksterne
EU-politikker, og at EU fortsat løfter sit ansvar for en global bæredygtig udvikling og
understøtter de internationale indsatser.
Det fremhæves, at Rådet anerkender, at grundlaget for en bæredygtig fremtid blandt andet
indebærer en overgang til cirkulær økonomi, bæredygtige landbrugs- og fødevaresektorer, og
fokus på energi, mobilitet sammenholdt med en socialt retfærdig transformation. Det påpeges
ligeledes, at finansieringen skal følge ambitionen. I den forbindelse påpeges det, at specifikke mål
fsva. implementeringen på EU-niveau så vidt muligt skal baseres på eksisterende mål.
Endelig fastslås det, at implementeringen af 2030-dagsordenen og verdensmålene er et fælles
ansvar, som kræver inddragelse af alle relevante aktører, herunder civilsamfundet og den private
sektor. Endelig fastslås det, at unge spiller en særlig rolle i forhold til at opnå verdensmålene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, lovgivningsmæssige,
erhvervsmæssige, miljømæssige eller andre konsekvenser. Regeringen vil tage stilling til evt.
afledte forslag fra Kommissionen, når disse foreligger.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene forventes at kunne støtte op om rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at kunne støtte de endelige rådskonklusioner. Regeringen har i
forhandlingerne om rådskonklusionerne bl.a. lagt vægt på, at opfølgningen på 2030-dagsordenen
og de 17 verdensmål på EU-niveau
og i forhold til EU’s eksterne politikker bliver ambitiøs, samt
at ligestilling er et tværgående hensyn og en forudsætning for at nå verdensmålene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
18
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
Sagen vedrørende Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt Europa har senest været
forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019 til orientering.
19
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0020.png
3. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn /TEU art. 7(1)
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. februar 2019. Nye afsnit er
markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Europa-Parlamentet vedtog ved afstemning den 12. september 2018 at aktivere TEU artikel 7(1) mod Ungarn.
Sagen handler om overholdelse af EU’s grundlæggende værdier.
Sagen forventes at komme på dagsordenen for
rådsmødet (almindelige anliggender) den 9. april 2019. Det er endnu uklart, hvad der konkret lægges op til i
forbindelse med dagsordenspunktet.
2. Baggrund
Europa-Parlamentet vedtog ved afstemning den 12. september 2018 at aktivere TEU artikel 7,
stk. 1, mod Ungarn ved at sende et begrundet forslag til Rådet. For beslutningen stemte 448,
mens 197 stemte imod. Ungarn blev dermed det andet medlemsland imod hvilket, der er åbnet
en procedure efter TEU artikel 7.
Sagen imod Ungarn omhandler overholdelse af EU’s grundlæggende værdier. Europa-
Parlamentet har som baggrund for afstemningen udarbejdet en rapport (”Sargentini-rapporten”;
2017/2131 (INL)) om situationen i Ungarn, som kritiserer forholdene på en række områder:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Den måde hvorpå forfatningen og valgsystemet fungerer
Retsvæsenets uafhængighed
Korruption og interessekonflikter
Privatlivets fred og databeskyttelse
Ytringsfrihed
Akademisk frihed
Religionsfrihed
Foreningsfrihed
Retten til ligebehandling
Rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder
Migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder
Økonomiske og sociale rettigheder
I henhold til
TEU artikel 7, stk. 1, kan Rådet ved afstemning beslutte, at der er en ”klar fare” for,
at Ungarn groft overtræder de grundlæggende værdier. I så fald er Rådet forpligtet til først at
høre Ungarn. Artikel 7 indeholder ikke tidskrav for disse dele af proceduren.
Sagen har været på dagsordenen i Rådet for almindelige anliggender i form af en status flere
gange, herunder senest den 19. februar 2019.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af enten en tredjedel af medlemsstaterne,
Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire femtedele af sine
medlemmer (minus det pågældende land, dvs. aktuelt 22 medlemslande), og efter godkendelse af
Europa-Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de
20
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0021.png
værdier, der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte medlemsland og kan efter
samme fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Ligeledes kan Det Europæiske Råd ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af
medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
–
og efter at
have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
–
fastslå, at et
medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og
vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret
flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder stemmerettigheder.
3. Formål og indhold
Sagen forventes at komme på dagsordenen for rådsmødet den 9. april 2019. Det er endnu ikke
afgjort, hvad der konkret lægges op til i forbindelse med dagsordenspunktet, herunder om der er
tale om f.eks. en høring eller et statuspunkt eller orientering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Proceduren efter artikel 7, stk. 1, er igangsat af Europa-Parlamentet, der den 12. september 2018
vedtog det begrundede forslag til Rådet. Der er redegjort nærmere for Europa-Parlamentets
vurdering under ”baggrund” ovenfor.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande, herunder senest på rådsmødet (almindelige anliggender) den 19.
februar 2019, har udtrykt bekymring over situationen i Ungarn og støtte til artikel 7-proceduren.
Enkelte lande har været mere tilbageholdende eller har
–
for ganske fås vedkommende
–
støttet
Ungarn i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder
det generelt afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende
værdier, herunder retsstatsprincippet og demokrati. EU’s grundlæggende værdier er afgørende
for legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, herunder eksempelvis også trovær-
digheden af beslutninger om det indre marked.
Regeringen er bekymret over situationen i Ungarn og bakker på den baggrund op om at føre
dialog med Ungarn under proceduren efter artikel 7, stk. 1, om kritikken. Fra dansk side har man
i de seneste år jævnligt udtrykt bekymring over lovgivning i Ungarn på eksempelvis NGO-og
universitetsområdet som følge af kritik fra bl.a. Venedigkommissionen, OSCE’s Kontor for
21
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0022.png
Demokratisk Institutioner og Menneskerettigheder (ODHIR), Helsinki-komitéen, UNHCR og
Europarådets menneskerettighedskommissær. Bekymringen er ligeledes blevet regelmæssigt
udtrykt i forbindelse med bilaterale møder med repræsentanter for den ungarske regering.
Regeringen lægger samtidigt vægt på, at forholdene i Ungarn vurderes ud fra et solidt og
velbelyst grundlag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019 til orientering.
22
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0023.png
4. Retsstatsprincippet i Polen/Artikel 7(1)
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. februar 2019. Nye afsnit er
markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har siden januar 2016 haft dialog med Polen under retsstatsmekanismen, da den polske regering
ifølge Kommissionen har gennemført tiltag, som udgør systemiske trusler mod det grundlæggende retsstatsprincip. I
december 2017 aktiverede Kommissionen proceduren efter TEU artikel 7 imod Polen, hvorfor sagen nu behandles
i Rådet. Sagen forventes at komme på dagsordenen for rådsmødet den 9. april 2019. Det er endnu uklart, hvad
der konkret lægges op til i forbindelse med dagsordenspunktet.
2. Baggrund
Kommissionen har siden januar 2016 haft en dialog med Polen under den såkaldte
retsstatsmekanisme. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført tiltag, som ifølge
Kommissionen udgør en systemisk trussel mod det grundlæggende retsstatsprincip.
Kritikken vedrører en række retsreformer i Polen. Hovedpunkterne i kritikken fra
Kommissionen, som deles af et bredt flertal af medlemslandene, er dels, at retsreformerne skaber
risiko for øget politisk indflydelse på de polske domstole, herunder bl.a. udskiftning af dommere
gennem fremskyndet pensionering, dels at reformerne indebærer risiko for øget politisk
indflydelse på fremtidige udnævnelser af dommere i Polen. Kommissionen vurderer på den
baggrund, at reformerne samlet set risikerer at skabe tvivl om det polske retsvæsens
uafhængighed.
Kommissionen drøftede den 20. december 2017 udviklingen af retsstatssituationen i Polen. På
den baggrund besluttede Kommissionen at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den
Europæiske Union (TEU). Det var første gang, at en artikel 7-procedure blev aktiveret imod et
medlemsland. I samme ombæring sendte Kommissionen det fjerde sæt anbefalinger i
retsstatsmekanismen til den polske regering. Kommissionen modtog svar fra Polen den 20. marts
2018, men indholdet heri er ikke kendt. Den polske regering har ligeledes udarbejdet en såkaldt
hvidbog om retsreformerne.
Rådet (almindelige anliggender) er adskillige gange i perioden fra 2017 til 2019 blevet orienteret
af Kommissionen om status på dialogen med Polen, herunder senest på rådsmødet den 19.
februar 2019. Et stort flertal af medlemslande har bakket op om Kommissionen og tilkendegivet
deres bekymring over retsstatssituationen i Polen.
Den 7. juni 2018 oplyste Kommissionen, at man ikke fandt, at der var sket fremskridt, som
håndterede de systemiske trusler. Man fandt derfor, at det var tid til at tage næste skridt i
proceduren, dvs. en høring af Polen i Rådet for almindelige anliggender. Tre sessioner af denne
høring har været afholdt i hhv. juni, september og december 2018.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer
(minus det pågældende land, dvs. aktuelt 22 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-
23
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0024.png
Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de værdier,
der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte medlemsland og kan efter samme
fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Ligeledes kan Det Europæiske Råd ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af
medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
–
og efter at
have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
–
fastslå, at et
medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og
vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret
flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder stemmerettigheder.
3. Formål og indhold
Sagen forventes at komme på dagsordenen for rådsmødet den 9. april 2019. Det er endnu ikke
afgjort, hvad der konkret lægges op til i forbindelse med dagsordenspunktet, herunder om der er
tale om f.eks. en ny høringssession eller et statuspunkt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Et flertal af medlemslandene har løbende udtrykt bekymring over retsstatssituationen i Polen.
Enkelte lande har været mere tilbageholdende eller har
–
for ganske fås vedkommende
–
støttet
Polen i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt enig i Kommissionens
kritikpunkter af Polens retsreformer. Regeringen bakker ligeledes op om, at der efter
omstændighederne eventuelt gennemføres yderligere høringssessioner i Rådet efter artikel 7, stk.
1-proceduren, samt at der eventuelt rettes henstillinger til Polen.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier er afgørende for
legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, herunder eksempelvis
også
troværdigheden ift. beslutninger om det indre marked samt den europæiske arrestordre. Dertil
kommer, at danske virksomheder og borgere har konkret interesse i et velfungerende og
uafhængigt retsvæsen i Polen.
24
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019 til orientering.
25
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
2035700_0026.png
5. Forslag til Rådets afgørelse om associering af de oversøiske lande og territorier med
den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den
ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side
KOM (2018) 0461
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har 14. juni 2018 fremsat forslag til rådets afgørelse om associering af de oversøiske lande og
territorier (OLTere) med den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den
ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side. Forslaget er fremsat som led i forhandlingerne
om EU’s næste flerårige finansielle ramme (MFF,
2021-2027). Det fremsatte forslag er en sammenlægning af to
hidtil særskilte rådsbeslutninger om hhv. OLT-associering og forbindelser mellem EU og Grønland/Danmark,
hvor sidstnævnte er grundlaget for EU’s budgetstøtte til bl.a. uddannelsessektoren i Grønland.
Det er en prioritet for regeringen at sikre en forsat synlighed om det bredere partnerskab mellem EU og
Grønland/Danmark og Grønlands særligheder vis-a-vis de øvrige OLTere og regeringen har derfor arbejdet for at
den sammenlagte retsakt i videst muligt omfang viderefører relevante dele af det eksisterende acquis fra
Grønlandsbeslutningen.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 0461 af 14. juni 2018 fremsendt forslag til Rådets afgørelse
om associering af de oversøiske lande og territorier med den Europæiske Union, herunder
forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget
Danmark på den anden side, for perioden 2021-2027. Forslaget indgår i pakken af retsakter for
instrumenter under EU’s eksterne politikker,
som EU-kommissionen har fremsat som led i
forhandlingerne om EU’s næste flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027.
Den nuværende rådsafgørelse (2014/137/EU) om forbindelserne mellem Den Europæiske
Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side
(”Grønlandsbeslutningen”) dækker perioden 2014-2020,
mens den nuværende rådsafgørelse
(2013/755/EU) om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union
(”OLT-beslutningen”) trådte i kraft den 1. januar 2014 og ingen slutdato har. EU’s finansielle
støtte til OLTerne (bortset fra Grønland) har hidtil kommet fra den 11. Europæiske
Udviklingsfond, mens støtten til Grønland er blevet formidlet gennem EU-budgettet.
3. Formål og indhold
Formålet med OLT/Grønlandsbeslutningen er at videreføre den tætte relation mellem EU og de
13 oversøiske lande og territorier, der har en forfatningsmæssig tilknytning til de tre
medlemsstater Danmark, Nederlandene og Frankrig. Beslutningen udspecificerer det specielle
forhold, OLTerne har med EU som del af den såkaldte ”europæiske familie” og det særlige
juridiske rammeværk, der eksisterer for dem. Det overordnede formål med beslutningen er at
fremme OLTernes økonomiske og samfundsmæssige udvikling og at skabe tætte økonomiske
relationer mellem OLTerne og EU. OLTerne er hverken del af EU’s toldunion eller det indre
marked, men produkter, der stammer fra OLTerne, nyder toldfri adgang til EU. For Grønlands
vedkommende følger det af Grønlands EF-udmeldelsestraktat, Grønlandstraktaten af 1985, at
grønlandske fiskeriprodukters toldfrie adgang er betinget af EU’s tilfredsstillende adgang til
grønlandske fiskerizoner gennem EU-Grønland fiskeripartnerskabsaftalen, jf. TFEU art
26
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
204/protokollen om den særlige ordning for Grønland. OLT/Grønlandsbeslutningen
indeholder en række bestemmelser om de forskellige sektor-samarbejdsområder, en række
tekniske bestemmelser om handelssamarbejde og handelsrelateret samarbejde mv. samt
bestemmelser om implementeringen
af EU’s finansielle støtte.
Fsva. Grønland fremhæver den eksisterende Grønlandsbeslutning de særlige tætte, historiske,
politiske, økonomiske og kulturelle relationer mellem EU og Grønland/Danmark som et såkaldt
”partnerskab”, samt Grønlands
geostrategiske placering i den arktiske region. Kommissionen
fremfører, at den sammenlagte beslutning ligeledes skal bygge på de særligheder (”specificities”),
der betegner samarbejdet, bl.a. ved fortsat at understøtte Grønlands håndtering af større
udfordringer og udvikling af administrationens kapacitet til at formulere og implementere
nationale politikker.
Kommissionen foreslår et budget på 500 mio. euro (løbende priser) til
OLT/Grønlandsbeslutningen, hvoraf 225 mio. euro foreslås øremærket til Grønland, og
tilsvarende 225 mio. euro foreslås allokeret til de øvrige 12 OLT'er. Som et nyt element i den
fælles retsakt foreslås de resterende 50 mio. euro konkurrenceudsat gennem en række særskilte
puljer; intraregionalt samarbejde (15 mio. euro), teknisk assistance (22 mio. euro) og såkaldte
non-allocated fund (13 mio. euro) til f.eks. uforudsete hændelser og nye prioriteter. Samtlige af
OLT'erne, herunder også Grønland, har mulighed for at søge de konkurrenceudsatte midler.
For Grønland er dette et positivt nyt tiltag.
I tillæg til muligheden for hjemtag af konkurrenceudsatte midler under
OLT/Grønlandsbeslutningen lægges der i Kommissionens forslag op til, at Grønland og de
øvrige OLTere i den kommende MFF-periode får adgang til at hjemsøge midler fra det nye,
sammenlagte Instrument for Udvikling, Naboskab og Internationalt Samarbejde (NDICI) under
EU’s eksterne politikker. Ligeledes lægges der op til, at Grønland og de
øvrige OLTere fortsat vil
kunne hjemtage midler fra en lang række EU-interne programmer såsom Erasmus, Horizon
Europe, InvestEU og Civilbeskyttelsesmekanismen.
Grønlands Naalakkersuisut har hidtil, efter aftale med Kommissionen, primært benyttet den
øremærkede budgetstøtte til programmer inden for uddannelsessektoren i Grønland. Ud over
budgetstøtte udgør beslutningen rammerne for mulig videre dialog om en række andre emner,
herunder klima, råstoffer og miljø. Beslutning om hvilke sektor(er) midlerne skal anvendes bliver
truffet i samarbejde mellem Kommissionen og Naalakkersuisut i forbindelse med udformning af
programmeringsdokumenterne. Det bemærkes, at udgiftsniveauet til
OLT/Grønlandsbeslutningen indgår i de samlede budgetrammer, som forhandles og lægges fast
i de centrale MFF-forhandlinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog ved plenarafstemning den 31. januar 2019 udkast til rapport P8_TA-
PROV(2019)0053. Europa-Parlamentet lægger op til en overordnet forøgelse af midlerne til
OLTerne fra 500 mio. euro til 669 mio. euro. Europa-Parlamentet foreslår en anden fordeling af
midlerne, således at den foreslåede forøgelse primært ville være til gavn for de 12 øvrige OLTere
men dog samtidig ville betyde en øget bevilling til Grønland ift. Kommissionens forslag. Europa-
Parlamentets betænkning indeholder endvidere en række ændringsforslag, der fjerner eller
reducerer den særlige fremhævelse af Arktis, men har til gengæld inkluderet enkelte afsnit om
Grønlands særlige forhold til EU i præamblen, efter dansk/grønlandsk lobby-indsats.
27
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
5. Nærhedsprincippet
Det vurderes, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet dets
formål opnås mere effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Forslaget ventes at få statsfinansielle konsekvenser inden for rammerne af udmøntningen af
EU’s budget.
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser,
erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Forslaget forventes at have positive finansielle konsekvenser for Grønlands Selvstyre. I 2019
–
dvs. under den nuværende Grønlandsbeslutning
–
forventes budgetstøtten at udgøre ca. 3 ¼ pct.
af landskassens indtægter.
8. Høring
Regeringen har koordineret indgående med Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre).
Naalakkersuisut har fremsendt et skriftligt høringssvar, som resumeres nedenfor.
Overordnet udtrykker Naalakkersuisut tilfredshed med partnerskabet med EU, der har medført,
at EU er Grønlands vigtigste samarbejdspartner, ud over Danmark. Naalakkersuisut noterer sig,
at Kommissionens forslag bekræfter, at forholdet kan vedblive med at udvikle sig til gavn for
begge parter. Naalakkersuisut har udtrykt bekymring for sammenskrivningens mulige betydning
for Grønlands synlighed. Naalakkersuisut udtrykker samtidig forståelse for Kommissionens
hensigt bag sammenskrivningen og stiller sig samlet set konstruktivt til den foreslåede
rådsafgørelse. Naalakkersuisut ytrer ønske om, at det etablerede
format for ”policy-dialog” kan
fortsætte og at konkrete samarbejdsområder tager udgangspunkt i den udviklende parts behov og
forhold. Naalakkersuisut fremfører endvidere en række tekstnære forslag til forslaget til
rådsafgørelse, herunder ift. titlen og præamblen for at sikre synlighed om Grønlands særlige
relationer ift. de øvrige OLTere. Desuden har Grønland konkrete bemærkninger og justeringer
til artiklerne 3, 5, 13, 15, 16, 18, 19, 27, 30, 53, 73 og 84 samt bilag I og bilag IV. Høringssvaret
vedlægges samlenotatet i sin fulde længde.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det rumænske formandskab sigter efter, at der kan opnås enighed om en delvis generel
indstilling på en Rådsformation i løbet af foråret 2019. Danmark har været fortaler for at
videreføre relevante dele af den nuværende Grønlandsbeslutning for at sikre synlighed om
Grønlands særkender vis-a-vis de øvrige OLTere. En enkelt medlemsstat har generelt ikke
fundet denne fremhævning hensigtsmæssig og har forsøgt at modarbejde denne tilgang og
arbejdet for fremhævelse af de øvrige OLTere. En lille gruppe medlemsstater har været bekymret
for retsaktens bestemmelser om konkurrenceret. Danmark har med en lille gruppe andre
medlemsstater arbejdet for at sikre OLTeres adgang til andre instrumenter og programmer. Der
tegner sig nu generel opbakning bag det foreliggende udkast. Udgiftsniveauet til
OLT/Grønlandsbeslutningen indgår i de samlede budgetrammer, som forhandles og lægges fast
i de centrale MFF-forhandlinger.
Regeringen har
–
efter koordination med Naalakkersuisut
–
i forhandlingerne bl.a. opnået
følgende;
28
 Rådsmøde nr. 3685 (almindelige anliggender) den 9. april 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 9/4-19
-
-
-
-
-
-
Grønland er omfattet af både den lange og den korte version af titlen, således at det
tydeligt fremgår, at der er tale om en sammenlægning af to beslutninger, og at Grønland
har en særlig status
Der er til artikel 1 tilføjet en sætning om, at beslutningen også omfatter relationerne
mellem Grønland/Danmark og EU, således at det tydeligt fremgår, at Grønlands forhold
til EU er bredere end blot Grønlands OLT-medlemskab
Formulering i artikel 3 om hhv. målsætningen om tætte bånd til Grønland og Grønlands
geostrategiske rolle i Arktis er fastholdt. Til gengæld er tilføjet en sætning om de øvrige
OLTeres tætte bånd til EU og disses geostrategiske placering i Caribien,
Stillehavsregionen m.m. Grønland og Arktis er således nævnt som det første og som
noget særskilt, hvorved Grønlands særlige status er fastholdt.
Ny formulering i præamblen om, at Rådet i 2003 besluttede, at det fremtidige forhold
med Grønland efter 2006 skal baseres på et omfattende partnerskab for bæredygtig
udvikling, herunder med en fiskeripartnerskabsaftale.
Ny formulering i præamblen med henvisning til fælleserklæringen mellem EU på den ene
side og Grønland og Danmark på den anden side.
Formulering i præamblen om at beslutningen skal fremhæve de særligheder, der
kendertegner partnerskabet mellem EU og Grønland/Danmark, er fastholdt
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen og Naalakkersuisut har i den tidlige interessevaretagelse arbejdet for, at
Grønlandsbeslutningen skulle forblive en særskilt beslutning. I forlængelse heraf, og i lyset af
Kommissionens forslag om at sammenlægge Grønlandsbeslutningen med OLT-beslutningen,
har regeringen arbejdet for at adskille elementerne om Grønland så meget som muligt fra OLT-
bestemmelserne og synliggøre de særligheder (”specificities”), der betegner partnerskabet mellem
Kommission og Grønland/Danmark. Regeringen har arbejdet for, at beslutningen i højere grad
viderefører ”acquis’et” fra den eksisterende Grønlandsbeslutning i de konkrete bestemmelser.
Regeringen har herudover arbejdet for, at OLT/Grønlandsbeslutningen ikke medfører unødige
administrative byrder for OLTerne, herunder Grønland.
Fsva. budgetstøtten er det for regeringen vigtigt, at budgetstøtten fra EU til Grønland ikke
udhules i den næste MFF-periode, og regeringen arbejder derfor for, at dette sikres. I lyset heraf
finder regeringen det således også vigtigt, at Grønland i praksis kan drage størst mulig fordel af
de muligheder for finansiering, som de konkurrenceudsatte puljer og programmer giver i den
kommende MFF-periode.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for folketingets Europaudvalg. Forslaget indgår som del af
grund- og nærhedsnotatet vedrørende Kommissionens forslag til de finansielle instrumenter
oversendt den 9. juli 2018.
29