Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3688 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2019-384
Den 1. maj 2019
Rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. maj 2019
SAMLENOTAT
1. Sahel ..............................................................................................................................................2
2. Libyen ...........................................................................................................................................5
3. Sahel (jumbodelen) .......................................................................................................................8
1
 Rådsmøde nr. 3688 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender den 13-14/5-19
2053051_0002.png
1. Sahel
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13. maj 2019 ventes en drøftelse af Sahel. Hovedfokus for drøftelsen
ventes at være på sikkerhed og stabilitet i regionen i lyset af den forværrede sikkerhedssituation i især Mali, Niger
og Burkina Faso. Der vil desuden blive afholdt et møde med G5 Sahel udenrigs- og forsvarsministre den 14. maj
2019 og en drøftelse af Sahel på rådsmødet (udviklingsanliggender) den 16. maj 2019. Der ventes vedtagelse af
rådskonklusioner på udenrigsrådsmødet den 13. maj.
2. Baggrund
Situationen i Sahel er præget af ustabilitet og skrøbelighed. Det skyldes især en forværret
sikkerhedssituation i Mali, Burkina Faso og Niger med en stigning i terrorhandlinger samt øget
konflikt og vold blandt etniske grupper.
Sahel-landene er blandt verdens fattigste med massiv ungdomsarbejdsløshed, svage statslige
institutioner og vanskelige klimatiske forhold. Sahel-landenes befolkningstilvækst er samtidig
blandt den højeste i verden som følge af verdens højeste fødselsrate med 5,2 børn per kvinde,
hvilket betyder, at befolkningstallet i Sahel-landene fordobles hvert 20. år. Regionen har desuden
store udfordringer med terrorisme og organiseret kriminalitet, især narkotika, våben- samt
menneskesmugling og -handel. Sahel-landene, især Niger, er centrale transitlande for irregulær
migration fra Vestafrika til Europa.
Sahel-regionen har de seneste år været karakteriseret ved stigende ekstern interesse på det
udviklings- og sikkerhedspolitiske område. EU, støttet af Danmark, var i 2011 blandt de første
med en specifik strategi for regionen, som siden blev suppleret med en regional handlingsplan i
2015. EU's indsatser i Sahel-regionen gennemføres inden for rammerne af en integreret tilgang,
der anvender hele spektret af instrumenter inden for diplomati, langsigtet udviklingssamarbejde,
støtte til menneskerettigheder, stabiliseringsindsatser,
herunder EU’s
fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik.
De fem Sahel-lande Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad dannede organisationen G5
Sahel i 2014 med henblik på at tage øget lokalt ejerskab og ansvar, samt skabe sammenhæng og
koordination af de mange bilaterale og multilaterale indsatser i regionen. Danmark var blandt de
første bilaterale bidragsydere til G5 Sahel, herunder med støtte til implementering af et
menneskerettighedsrammeværk for G5-fællesstyrken og udviklingen af G5 Sahels ungestrategi.
Siden juni 2015 har EU’s udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, afholdt et årligt møde med
G5 Sahels udenrigsministre med henblik på at styrke den politiske dialog på især sikkerheds- og
migrationsdagsordenen. Næste møde ventes afholdt primo juli i Ouagadougou, men forud herfor
ventes afholdt et møde mellem EU-udenrigs og
–forsvarsministre
og G5 Sahel udenrigs- og
forsvarsministre den 14. maj 2019.
Det omfattende engagement fra Danmark, EU og andre nøgleaktører i regionen inden for
udvikling, sikkerhed, og humanitær bistand afspejles ikke i det fornødne omfang i resultater på
jorden. Regionen og det internationale samfund står således fortsat over for udfordringer, der
kræver yderligere koordination, effektivitet og fokus på resultater såvel som et højt niveau af
politisk opmærksomhed og engagement hos G5 Sahel-landenes regeringer. Der er samtidig behov
2
 Rådsmøde nr. 3688 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender den 13-14/5-19
for, at G5 Sahel-landene tager yderligere ansvar og ejerskab. Det er håbet, at den fransk-initierede
Sahel-alliance, som Danmark deltager i, er en del af svaret på disse udfordringer.
På rådsmøde (udenrigsanliggender) den 25. juni 2018 blev der vedtaget rådskonklusioner, der
behandlede situationen i Sahel. I rådskonklusionerne bekræftedes EU’s støtte til
stabiliseringsindsatsen for G5 Sahel-landene som grundlag for udviklingen i regionen. Rådet
opfordrede også til øget koordinering med alle involverede internationale aktører til at håndtere
de grundlæggende årsager til de mange udfordringer i regionen og fremme en bæredygtig og
inklusiv udvikling.
3. Formål og indhold
Formålet er at drøfte udviklingen og udfordringerne i Sahel på baggrund af den øgede ustabilitet
og forværrede sikkerhedssituation samt EUs håndtering heraf. Det forventes, at fokus for
drøftelserne vil være på at fremme øget regionalt ejerskab og forbedret samspil, koordination og
effektivitet af især EU’s og EU-medlemsstaternes –
men også andre internationale aktørers
–
engagement i Sahel. Der forventes vedtagelse af rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til behovet for at adressere den udviklings- og sikkerhedspolitiske
situation i Sahel og koordinere og effektivisere, og muligvis øge, engagementet fra EU og
medlemsstaterne på dette område.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder aktivt for et fredeligt og stabilt Sahel, der er i stand til at varetage egen
udvikling og sikkerhed. Det kommer bl.a. til udtryk igennem Danmarks mangesidede og
samtænkte engagement. Danmark bidrager således til FN’s fredsbevarende mission i Mali,
MINUSMA, og har til hensigt at genudsende et transportfly til missionen fra november 2019 og
ca. seks måneder frem. Regeringen ønsker desuden at sende et militært bidrag til den fransk-ledede
Operation Barkhane for at støtte den internationale indsats mod terrorisme i Sahel-regionen.
Danmark bidrager samtidig aktivt til at finde løsninger og støtte Sahel-landene i deres håndtering
af migrationsudfordringer. Det sker bl.a. via Danmarks bidrag til EU’s Trust Fund for Afrika
(EUTF), som Danmark med et samlet bidrag på 225 mio. kr. er den tredjestørste bidragsyder til.
Heraf var 45 mio. kr. i 2018 øremærket indsatser i Sahel-regionen.
3
 Rådsmøde nr. 3688 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender den 13-14/5-19
Derudover omfatter det danske engagement langsigtet udviklingsarbejde, som primært udmøntes
via landeprogrammer for Mali, Burkina Faso og Niger med en samlet årlig udbetalingsramme på
ca. 500 mio. kr.; humanitær bistand og civilsamfundsudvikling på tilsammen 136 mio. kr. i 2018;
og freds- og stabiliseringsindsatser, hvor anden fase af freds- og stabiliseringsprogrammet for
Sahel-regionen, der beløber sig på 166,5 mio. kr. blev igangsat i 2018.
Regeringen hilser i den sammenhæng EU’s omfattende og integrerede engagement med G5 Sahel-
landene velkommen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Sahel har senest været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 15. juni 2016 til orientering.
4
 Rådsmøde nr. 3688 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender den 13-14/5-19
2053051_0005.png
2. Libyen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) den 13. maj 2019 ventes at drøfte den seneste militære eskalering af konflikten i
Libyen, hvor heftige kampe i og omkring Tripoli har medført et stort antal internt fordrevne og op imod 200
dræbte efter Libyan National Army (LNA) under ledelse af den selvudnævnte feltmarskal Khalifa Haftar den
4. april indledte en militær offensiv mod Tripoli og den internationalt anerkendte samlingsregering, GNA. Der
ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Sikkerhedssituationen i Libyen er markant forværret siden
”Libyan
National Army” (LNA) under
ledelse af den selvudnævnte feltmarskal Khalifa Haftar den 4. april 2019 indledte en militær
offensiv mod Tripoli og den internationalt anerkendte samlingsregering,
”Government of
National Accord” (GNA).
Siden da har der været voldsomme kampe mellem LNA og GNA-
affilierede militser i de sydlige Tripoli-forstæder. GNA råder nu alene over et meget lille område i
den nordvestlige del af Libyen, mens LNA og Haftar kontrollerer store dele af det øst- og sydlige
Libyen og dermed også adgangen til samtlige oliefelter.
Eskaleringen af konflikten i Libyen giver grund til stor bekymring. Ikke mindst i forhold til
sikkerheden for civilbefolkningen og de flygtninge og irregulære migranter, der opholder sig i
Tripoli. Ifølge FN er mere end 35.000 personer indtil videre drevet på flugt, og 270 personer har
mistet livet, herunder ca. 20 civile. Hertil kommer risikoen for en markant stigning i antallet af
flygtninge og irregulære migranter, der vil søge mod Europa, såfremt kamphandlingerne udvikler
sig til en langvarig borgerkrig. IS, al Qaida og andre terrorgrupper forventes at ville forsøge at
udnytte situationen og konsolidere deres tilstedeværelse på libysk territorium.
Den voldelige eskalering har medført, at FN har valgt at udskyde den nationale konference, der
var planlagt til at skulle finde sted den 14.-16. april 2019 i Libyen, og som skulle danne rammen
om en politisk løsning på konflikten. Dette med udgangspunkt i en aftale, der blev indgået
mellem GNA’s premierminister Serraj og Haftar i Abu Dhabi i februar
2019.
FN’s Generalsekretær, Antonio Guterres og hans
Særlige Repræsentant for Libyen, Ghassan
Salamé, har opfordret de stridende parter til øjeblikkeligt at stoppe kamphandlingerne og vende
tilbage til forhandlingsbordet. Dertil udsendte EU28 den 11. april en udtalelse, der udtrykte skarp
kritik af eskaleringen af de militære aktiviteter i og omkring Tripoli. Endvidere understregedes
fortsat
fuld opbakning til FN’s særlige repræsentant og dennes planer for en national konference,
ligesom alle parter i konflikten opfordredes til at vende tilbage til forhandlingsbordet og
respektere international humanitær lov.
I forhold til situationen for irregulære migranter i Libyen vurderer FN (IOM og UNHCR), at der
pt. opholder sig ca. 3000 irregulære migranter og flygtninge i detentionscentre i Tripoli. Det er
lykkes FN at evakuere op imod 700 personer fra de mest udsatte centre i kampzonerne. De er
blevet overført til et åbent center administreret af IOM/UNHCR. Endvidere forsætter IOM sit
arbejde, der bl.a. støttes med danske midler via EU’s Trustfond for Afrika, med at
hjælpe
irregulære migranter tilbage til deres oprindelseslande. Forlydender om at LNA har mishandlet
5
 Rådsmøde nr. 3688 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender den 13-14/5-19
en gruppe irregulære migranter og flygtninge i et center bliver pt. undersøgt af FN. Der er dog
mange rygter i omløb, og disse vurderes at være en del af begge parters propaganda. Indtil videre
er der ikke indikationer på, at konflikten har medført en stigning i ankomster over den centrale
middelhavsrute.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte den seneste militære eskalering i Libyen og EU's videre håndtering. Rådet
ventes desuden at vedtage konklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat enighed om fuld
opbakning til FN’s bestræbelser på at fremme en politisk
løsning og bidrage til stabilitet i Libyen. Endvidere, og i tråd med den fælles EU-udtalelse af 11.
april, forventes en skarp kritik af eskaleringen af de militære aktiviteter i og omkring Tripoli,
hvilket (i) har bragt civilbefolkningen, herunder irregulære migranter og flygtninge, i fare, (ii) har
afsporet den FN-ledede politiske proces, samt (iii) skabt en situation, som terrorgrupper ventes
at forsøge at udnytte til at styrke deres position i landet. Dertil forventes EU-enighed om en
kraftlig opfordring til, at alle parter i konflikten vender tilbage til forhandlingsbordet og
respekterer international humanitær lov. Endelig ventes enighed om, at EU fortsat skal følge
udviklingen meget tæt, herunder om udviklingen får betydning for ankomster over Middelhavet.
10. Regeringens generelle holdning
Generelt finder regeringen ikke, at konflikten i Libyen kan løses med brug af militær magt.
Derfor støtter Danmark op om FN’s bestræbelser på at finde en politisk løsning
samt et stærkt
fokus på overholdelse af menneskerettighederne og de humanitære principper. Endvidere bør
alle parter øjeblikkeligt indstille kamphandlinger og vende tilbage til forhandlingsbordet.
Danmark bidrager bl.a. til FN’s stabiliseringsindsatser i Libyen og støtter
desuden afholdelse af
lokalvalg i 2018-19. Danmark er endvidere den
tredjestørste bidragsyder til EU’s Trustfond for
Afrika med et samlet bidrag på
225 mio. kr., hvoraf over 90 mio. kr. er øremærket til FN’s
beskyttelsesindsatser for irregulære migranter og flygtninge i Libyen. Endelig har Danmark givet
70 mio. kr. til humanitære indsatser siden 2015.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
6
 Rådsmøde nr. 3688 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender den 13-14/5-19
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 12. oktober 2018 til
orientering.
7
 Rådsmøde nr. 3688 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender den 13-14/5-19
2053051_0008.png
3. Sahel (jumbodelen)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 14. maj 2019 ventes en drøftelse af Sahel med G5 Sahel
udenrigs- og forsvarsministre. Hovedfokus for drøftelsen ventes at være på sikkerhed og stabilitet i regionen i lyset
af den forværrede sikkerhedssituation i især Mali, Burkina Faso og Niger. Der vil desuden blive afholdt en
drøftelse af Sahel på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13. maj 2019, hvor der ventes vedtagelse af
rådskonklusioner, og på rådsmødet (udenrigsanliggender - udvikling) den 16. maj 2019.
2. Baggrund
Situationen i Sahel er præget af ustabilitet og skrøbelighed. Det skyldes især en forværret
sikkerhedssituation i Mali, Burkina Faso og Niger med en stigning i terrorhandlinger samt øget
konflikt og vold blandt etniske grupper.
Sahel-regionen har de seneste år været karakteriseret ved stigende ekstern interesse på det
udviklings- og sikkerhedspolitiske område. EU, støttet af Danmark, var i 2011 blandt de første
med en specifik strategi for regionen, som siden blev suppleret med en regional handlingsplan i
2015. EU's indsatser i Sahel-regionen gennemføres inden for rammerne af en integreret tilgang,
der anvender hele spektret af instrumenter inden for diplomati, langsigtet udviklingssamarbejde,
støtte til menneskerettigheder, stabiliseringsindsatser, herunder EU’s
missioner og operationer
under
EU’s fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik (CSDP).
EU’s CSDP-engagement
i Sahel udgøres
af EU’s militære træningsmission i Mali (EUTM Mali) samt EU’s civile kapacitetsopbyggende
missioner i Mali (EUCAP Sahel Mali) og Niger (EUCAP Sahel Niger).
De fem Sahel-lande Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad dannede organisationen
G5 Sahel i 2014 med henblik på at tage øget lokalt ejerskab og ansvar, samt skabe sammenhæng
og koordination af de mange bilaterale og multilaterale indsatser i regionen. Danmark var blandt
de første bilaterale bidragydere til G5 Sahel, herunder med støtte til implementering af et
menneskerettighedsrammeværk for G5-fællesstyrken og udviklingen af G5 Sahels ungestrategi.
Siden juni 2015 har EU’s udenrigsrepræsentant, Federica
Mogherini, afholdt et årligt møde med
G5 Sahels udenrigsministre med henblik på at styrke den politiske dialog på især sikkerheds- og
migrationsdagsordenen. Næste møde ventes afholdt primo juli i Ouagadougou. I december 2017
mødtes EU's udenrigsministre med G5 Sahels udenrigsministre i margen af rådsmødet
(udenrigsanliggender).
Det omfattende engagement fra Danmark, EU og andre nøgleaktører i regionen inden for
udvikling, sikkerhed, og humanitær bistand afspejles ikke i fornødent omfang i resultater på
jorden. Regionen og det internationale samfund står således fortsat over for udfordringer, der
kræver yderligere koordination, effektivitet og fokus på resultater såvel som et højt niveau af
politisk opmærksomhed og engagement hos G5 Sahel-landenes regeringer. Der er samtidig
behov for, at G5 Sahel-landene tager yderligere ansvar og ejerskab. Det er håbet, at den fransk-
initierede Sahel-alliance, som Danmark deltager i, er en del af svaret på disse udfordringer. På
rådsmøde (udenrigsanliggender) den 25. juni 2018 blev der vedtaget rådskonklusioner, der
behandlede situationen i Sahel. I rådskonklusionerne bekræftedes fortsat EU støtte til
stabiliseringsindsatsen for G5 Sahel-landene som grundlag for udviklingen i regionen. Rådet
opfordrede også til øget koordinering med alle involverede internationale aktører til at håndtere
8
 Rådsmøde nr. 3688 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender den 13-14/5-19
de grundlæggende årsager til de mange udfordringer i regionen og fremme en bæredygtig og
inklusiv udvikling.
3. Formål og indhold
Formålet med mødet er at have en drøftelse af udviklingen og udfordringerne i Sahel med G5
Sahels udenrigs- og forsvarsministre på baggrund af den øgede ustabilitet og forværrede
sikkerhedssituation. Det forventes, at fokus for drøftelserne vil være den forværrede
sikkerhedssituation, behovet for øget regionalt ejerskab og forbedret samspil, koordination og
effektivitet af internationale og regionale aktørers engagement i Sahel. Det forventes, at G5 Sahel
udenrigs- og forsvarsministre vil lægge vægt på den forværrende sikkerhedssituation og opfordre
til hurtig implementering af tilsagn om støtte fra EU og EU’s medlemslande til bl.a. G5 Sahel-
fællesstyrken og efterspørge yderligere støtte.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til behovet for at adressere den udviklings- og sikkerhedspolitiske
situation i Sahel, øget regionalt ejerskab, samt koordinere og effektivisere, og muligvis øge,
engagementet fra EU og medlemsstaterne på dette område.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder aktivt for et fredeligt og stabilt Sahel, der er i stand til at varetage egen
udvikling og sikkerhed. Det kommer bl.a. til udtryk gennem Danmarks mangesidede og samtænkte
engagement. Danmark bidrager således til FN’s fredsbevarende mission i Mali, MINUSMA, og
har til hensigt at genudsende et transportfly til missionen fra november 2019 og ca. seks måneder
frem. Regeringen ønsker desuden at sende et militært bidrag til den fransk-ledede Operation
Barkhane for at støtte den internationale indsats mod terrorisme i Sahel-regionen. Danmark
bidrager samtidig aktivt til at finde løsninger og støtte Sahel-landene i deres håndtering af
migrationsudfordringer. Det sker bl.a. via Danmarks bidrag til EU’s Trust Fund for Afrika
(EUTF), som Danmark med et samlet bidrag på 225 mio. kr. er den tredjestørste bidragsyder til.
Heraf var 45 mio. kr. i 2018 øremærket indsatser i Sahel-regionen.
Derudover omfatter det danske engagement langsigtet udviklingsarbejde, som primært udmøntes
via landeprogrammer for Mali, Burkina Faso og Niger med en samlet årlig udbetalingsramme på
ca. 500 mio. kr.; humanitær bistand og civilsamfundsudvikling på tilsammen 136 mio. kr. i 2018;
9
 Rådsmøde nr. 3688 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender den 13-14/5-19
og freds- og stabiliseringsindsatser, hvor anden fase af freds- og stabiliseringsprogrammet for
Sahel-regionen, der beløber sig på 166,5 mio. kr., blev igangsat i 2018.
Regeringen hilser i den sammenhæng EU’s omfattende og integrerede engagement med G5
Sahellandene velkommen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Sahel har senest været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 15. juni 2016 til orientering.
10