Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3691 - økofin Bilag 1
Offentligt

2. maj 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019

1) Forslag om punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Direktiv og forordningsforslag om udveksling af betalingsoplysninger til bekæmpelse af

momssvig

KOM(2018)812, KOM(2018)813

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Internationale møder

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Genopretning og afvikling af

centrale modparter (CCP’er)

KOM(2016)856

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Styrkelse af ØMU’en: Forslag om europæisk reformstøtteprogram (ERSP)

KOM(2018)391

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

følger

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Dagsordenspunkt 1:

Punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM(2018)341

1. Resume

Kommissionen fremsatte 1. juni 2018 forslag om en punktafgiftspakke bestående af tre forslag

–

et direktiv, en forordning og en afgørelse. Pakken skal forbedre overvågningen af punktafgiftsplig-

tige varers bevægelse inden for EU, mindske de administrative byrder for erhvervsdrivende og styrke

bekæmpelsen af svig.

Direktivforslaget består primært i en opdatering af det såkaldte cirkulationsdirektiv, og derudover

også en række mindre forbedringsforslag, bl.a. ved at skabe bedre samspil mellem procedurer på

told- og punktafgiftsområdet, samt ved at udvide muligheden for brug af digitale og automatiserede

punktafgiftsprocedurer ved grænseoverskridende salg af punktafgiftspligtige varer i EU. Forord-

ningsforslaget og afgørelsesforslaget er afledte heraf.

På ECOFIN 12. marts 2019 blev der behandlet et kompromisforslag fra formandskabet, der i

væsentlig grad fastholdt Kommissionens forslag. Der kunne dog ikke opnås enighed pga. spørgs-

målet om at indføre omvendt bevisbyrde for privatpersoners grænsehandel med store mængder

punktafgiftspligtige varer, således at det i sådanne tilfælde ville være op til privatpersonen at bevise,

at der er tale om indførsel til eget forbrug. Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk

enighed om sagen på det kommende ECOFIN, men det er uklart om det vil være muligt. Rege-

ringen kan støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

2. Baggrund

Cirkulationsdirektivet (direktiv 2008/118/EF) fastlægger de generelle

administra-

tive regler for virksomheder, der fremstiller og forhandler punktafgiftspligtige varer

i EU, samt for transporten eller cirkulationen af punktafgiftspligtige varer inden for

EU.

De EU-regulerede punktafgiftspligtige varer er overordnet alkohol-, tobak- og

energiprodukter.

Cirkulationsdirektivet

er med tiden blevet ændret væsentligt ad flere omgange og

direktivet indeholder nu flere henvisninger til forældet lovgivning, som har givet

behov for opdatering. Kommissionen har derfor 1. juni 2018 stillet forslag til en

punktafgiftspakke bestående af tre forslag

–

et direktiv, en forordning og en afgø-

relse. Kommissionens direktivforslag (KOM(2018) 346) er en opdatering af

cirkulationsdirektivet, men indeholder også

en række mindre forbedringsforslag.

Forordning 389/2012/EU regulerer det administrative samarbejde mellem EU-lan-

dene på punktafgiftsområdet, og afgørelse 1152/2003/EF regulerer det fælles eu-

ropæiske elektroniske system (EMCS - Excise Movement and Control System), som

anvendes til at følge og kontrollere punktafgiftspligtige varers bevægelse i EU.

Kommissionens forordningsforslag (KOM(2018) 349) og afgørelsesforslag

(KOM(2018)

341) opdaterer disse i lyset af de foreslåede ændringer af cirkulations-

direktivet.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Direktivforslaget og forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Ud-

valg samt enstemmig vedtagelse i Rådet. Afgørelsesforslaget er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 114, hvorved Rådet og Europa-Parlamentet træffer afgørelse

efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Punktafgiftspakkens overordnede formål er at

forbedre overvågningen med punkt-

afgiftspligtige varer, mindske de administrative byrder for de erhvervsdrivende og

styrke bekæmpelsen af svig.

Med direktivforslaget opdateres cirkulationsdirektivet. Overordnet forbliver direk-

tivets struktur og størstedelen af dets bestemmelser uændret. Kommissionen fore-

slår dog også ændringer, der overordnet vedrører:

1. Bedre samspil mellem procedurer på told- og punktafgiftsområdet.

2. Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer.

3. Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.

4. Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg.

Forordningsforslaget og afgørelsesforslaget tilpasser reglerne for hhv. det admini-

strative samarbejde samt det elektroniske system EMCS til de foreslåede ændringer

under pkt. 2. Derudover er der i forhandlingerne indført et yderligere forslag til

ændring af bestemmelser i cirkulationsdirektivet, som vedrører:

Privatpersoners grænsehandel med punktafgiftspligtige varer

Nedenfor gives et prioriteret uddrag af sagen. Der henvises til de relevante grund-

og nærhedsnotater for en uddybende gennemgang af Kommissionens forslag.

1) Bedre samspil mellem de administrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet

Kommissionen foreslår en række tiltag for at ensrette lovgivningen vedrørende ad-

ministrative procedurer på told- og punktafgiftsområdet. Bl.a. foreslås det, at EU-

landene skal sikre konsistens mellem den tolddeklaration og de administrative do-

kumenter vedr. punktafgifter, der skal udfyldes ved eksport af punktafgiftspligtige

varer. Det foreslås også at tilpasse visse af de procedurer, som skal følges ved im-

port og eksport af punktafgiftspligtige varer, for at skabe bedre samspil med told-

procedurerne. Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissio-

nens forslag.

2) Digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer

Der skal i udgangspunktet betales afgift ved

fremstillingen

af en punktafgiftspligtig

vare. Dog kan personer eller virksomheder få tilladelse til at fremstille, forarbejde,

oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgifts-

oplag. I det tilfælde skal der ikke betales afgift ved fremstillingen af varen, men når

den forlader afgiftssuspensionsordningen (ved overgang til forbrug).

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Punktafgiftspligtige varer kan overføres mellem EU-landene både inden for og

uden for en afgiftssuspensionsordning, dvs. det er muligt at overføre punktafgifts-

pligtige varer mellem virksomheder i EU-lande både før og efter, at punktafgiften

er betalt. Hvis varen overføres før der betales afgift, kan virksomhederne i dag an-

vende det elektroniske EMCS system til at håndtere de tilhørende administrative

procedurer. Hvis varen overføres, efter at der er betalt afgift, kan EMCS systemet

ikke anvendes, og der skal i stedet anvendes papirbaserede procedurer, som varierer

mellem EU-landene, og gør processen betydeligt tungere.

Kommissionens

direktivforslag

gør det muligt, at anvende EMCS systemet for over-

førslen af varer mellem virksomheder i EU-lande, når punktafgifterne

blevet be-

talt. Der foreslås også tilpasninger i en række af de administrative procedurer, som

skal overholdes ved sådanne overførsler.

EU-landene er i dag forpligtet til at

vedligeholde nationale elektroniske registre over

virksomheder, der har tilladelse til at overføre eller modtage punktafgiftspligtige

varer, hvor punktafgiften

ikke

er betalt, mellem EU-landene. Oplysningerne i de

respektive nationale registre udveksles automatisk via et centralt register, der for-

valtes af Kommissionen.

Kommissionens

forordningsforslag

udvider registreringen til

også at omfatte virksomheder,

der har tilladelse til at overføre eller modtage punkt-

afgiftspligtige varer, hvor punktafgiften

betalt, mellem EU-landene og sikrer ud-

vekslingen af denne information.

I ECMS registreres i dag de punktafgiftspligtige varer, som overføres mellem virk-

somheder i EU-lande, og hvor punktafgiften

ikke

er betalt. Kommissionens

afgørel-

sesforslag

sikrer, at der i ECMS også sker registrering af de punktafgiftspligtige varer,

som overføres mellem virksomheder i EU-lande, hvor punktafgiften

betalt.

Kommissionen

direktivforslag

tildeler endelig Kommissionen beføjelser til at vedtage

delegerede retsakter og gennemførselsretsakter, der nærmere skal fastlægge struk-

turen for og indholdet af de elektroniske administrative dokumenter, der skal ud-

veksles via EMCS samt regler og procedurer for udvekslingen og anvendelse af

disse dokumenter. Dette skal gælde både for overførslen af varer mellem virksom-

heder i EU-lande, hvor punktafgiften

betalt, og hvor den

ikke

er betalt.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag

(både fsva. direktiv-, forordnings- og afgørelsesforslagene).

3) Harmonisering af visse regler vedr. afgiftsfritagelse mv.

Kommissionen foreslår tre ændringer, som skal harmonisere reglerne vedr. punkt-

afgiftspligtige varer som helt fritages for afgift (fx pga. brug i diplomatiske eller

konsulære forbindelser) og for, hvornår en afgift på en vare som i princippet er

afgiftspligtig alligevel ikke skal betales (fx pga. helt eller delvist tab af varen).



Visse varer kan pga. varens natur delvist gå tabt, fx kan væsker fordampe.

Kommissionen foreslår, at EU-landene skal have fælles tærskler, under hvilke

delvise tab pga. varens natur skal anses for ikke at være overgået til forbrug,

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19



hvorved afgiften ikke forfalder til betaling. Kommissionen foreslår, at den via

en delegeret retsakt bl.a. præciserer de berørte punktafgiftspligtige varer samt

de konkrete tærskler.

En fritagelsesattest skal generelt følge varer, der er punktafgiftsfritagede (fx

pga. brug i diplomatiske eller konsulære forbindelser). Kommissionen fast-

lægger i dag med hjælp af et punktafgiftsudvalg (med nationale repræsentan-

ter) denne attests form og indhold. Kommissionen foreslår, at indholdet i

stedet fastlægges direkte i direktivet, og at Kommissionen gives gennemfø-

relsesbeføjelser mhp. nærmere at bestemme attestens udformning og proce-

duren for dens anvendelse. Dette skal sikre en mere ensartet udformning af

attesten i EU.

For at sikre betaling af punktafgifter, skal EU-landene generelt stille krav til

virksomhederne om at stille garanti for punktafgiften ved overførsel af varer

mellem EU-lande, når punktafgiften ikke er betalt. Kommissionen foreslår,

at EU-landene skal indføre en fælles fritagelse for denne garantistilling for

overførsler af energiprodukter via faste rørledninger, da disse udgør en meget

lav svigrisiko. I dag er det en national mulighed at give en sådan fritagelse, og

flere EU-lande inkl. Danmark har allerede fritaget disse energiprodukter.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag på

disse punkter.

4) Fjernelse af krav om lokal fiskal repræsentant ved fjernsalg

Endelig foreslår Kommissionen en ændring i reglerne vedr. fjernsalg, dvs. salg af

punktafgiftspligtige varer, hvor afgiften er betalt, til en privatperson i et andet EU-

land. Den afsendende virksomhed skal i dette tilfælde betale afgift til destinations-

landet (virksomheden vil generelt kunne opnå kompensation i sit hjemland for den

dér betalte afgift mhp. at undgå dobbeltbeskatning). Destinationslandet kan i dag

kræve, at virksomheden skal udpege en lokal fiskal repræsentant i destinationslan-

det, som skal hæfte for betalingen af punktafgiften.

Formålet med kravet er generelt at skabe større sikkerhed for betalingen af punkt-

afgiften, men tiltaget vurderes af Kommissionen at udgøre en disproportional bar-

riere for fjernsalg, særligt for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen

foreslår derfor at fjerne muligheden for EU-landene til at stille dette krav.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag.

5) Privatpersoners grænsehandel med punktafgiftspligtige varer

Der er i løbet af forhandlingerne indført bestemmelser i cirkulationsdirektivet, der

skal styrke myndighedernes muligheder for at håndhæve de gældende regler for be-

taling af punktafgift ifm. privatpersoners grænsehandel

–

dvs. når privatpersoner

køber varer i ét EU-land og transporterer det til et andet EU-land. Når det er til

eget forbrug, betales ikke punktafgift i forbrugslandet (der vil være blevet betalt

punktafgift i købslandet).

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

I det kompromisforslag, som blev drøftet på ECOFIN 12. marts, bestod styrkelsen

af håndhævelsesmulighederne konkret i, at bevisbyrden blev vendt om for grænse-

handel med store mængder (fx over 110 liter øl), således at det i sådanne tilfælde

ville være op til privatpersonen at bevise, at der er tale om indførsel til eget forbrug.

Der kunne dog ikke opnås enighed om dette på ECOFIN 12. marts. Der forhandles

fortsat om justeringer i disse bestemmelser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissions forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Den 3. oktober 2018

har Europa-Parlamentet udtalt, at forordningsforslaget godkendes, som det forelå

på det tidspunkt. Såfremt der foretages ændringer i udkastet, ønsker Europa-Parla-

mentet at blive notificeret herom af Rådet. Der foreligger for nuværende ikke en

udtalelse fra Europa-Parlamentet om direktivforslaget og afgørelsesforslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslagene vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det

kræver lovgivning på EU-niveau at forbedre de fælles regler for transport og

cirkulering af punktafgiftspligtige varer reguleret på EU-plan. Der henvises til Skat-

teministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater af 9. januar 2019 for nærmere

beskrivelser af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Cirkulationsdirektivet

er implementeret i dansk lovgivning ved lov nr. 1385 af 21.

december 2009 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og frugtvin

m.m. og forskellige andre love.

Forslaget vil medføre behov for tilpasning af en

række af disse danske punktafgiftslove.

Forordningen om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet er direkte an-

vendelig i dansk ret. Den forordning, som der stilles ændringsforslag til, er således

gældende i Danmark. Idet forordningen er umiddelbart anvendelig, bør der ikke

være behov for ændringer i den nationale lovgivning. Det kan dog ikke udelukkes,

at der skal ske tilpasning af regler.

Afgørelse 1152/2003/EF om edb-mæssig registrering og kontrol af punktafgifts-

pligtige varers bevægelser samt cirkulationsdirektivet (2008/118/EF) blev indført i

dansk ret med lov nr. 1385 af 21. december 2009. Ved loven gennemføres en obli-

gatorisk elektronisk procedure for udfærdigelse af ledsagedokument i forbindelse

med bevægelsen af punktafgiftspligtige varer, som forsendes før betaling af punkt-

afgiften.

Den 28. januar 2011 indførte Danmark den obligatoriske elektroniske procedure

ved forsendelser af harmoniserede punktafgiftspligtige varer før betaling af punkt-

afgiften inden for EU ved brug af EMCS. Registrering af punktafgiftspligtige varer,

hvor afgiften ikke er betalt endnu, er desuden reguleret i en række bekendtgørelser.

Afgørelsesforslaget vil medføre ændringer i disse bekendtgørelser.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Danmark har ikke i dag fastsat tærskler for delvise tab, der skyldes varens art. I

praksis accepteres dog undtagelsesvist mindre tab, der skyldes varens art i form af

naturlig fordampning af bl.a. mineralolieprodukter, spiritus, vin og øl opbevaret i

store tanke eller beholdere.

Danmark fritager allerede i dag bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger

for kravet om sikkerhedstillelse. Danmark benytter ikke i dag muligheden for at

stille krav om, at den person, der hæfter for betalingen af en punktafgift ved fjern-

salg til Danmark, skal udpege en fiskal repræsentant i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

De tre forslag i punktafgiftspakken vurderes på det foreliggende grundlag at med-

føre administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen. Der forventes bl.a. im-

plementeringsudgifter og systemtilretninger for ca. 6 mio. kr. samt efterfølgende

drift og sagsbehandling for ca. 1 mio. kr. årligt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

den overordnet vil gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer med

lande uden for EU i kraft af det bedre samspil mellem told- og punktafgiftsproce-

durer, samt gøre det nemmere at handle med punktafgiftspligtige varer inden for

EU, efter at afgiften er betalt, i kraft af de digitaliserede og automatiserede proce-

durer herfor. Den større brug af digitale og automatiserede punktafgiftsprocedurer

samt den større overensstemmelse mellem told- og punktafgiftsprocedurer vil i et

vist omfang kunne bidrage til at reducere svig.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivforslaget

indeholder både administrative lettelser og byrder, bl.a. pga. omstillingsomkostnin-

ger, for dansk erhvervsliv. TER kan dog ikke kvantificere de administrative konse-

kvenser nærmere. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærheds-

notat af 9. januar 2019 for en nærmere gennemgang af TER’s vurdering.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 9. januar

2019 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens op-

rindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel opbakning fra EU-landene til formandskabets

kompromisforslag, som

generelt fastholder Kommissionens forslag og samtidig

sø-

ger at tage højde for flere landes ønsker om tekniske præciseringer og tilretninger.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Ligesom på ECOFIN 12. marts 2019 forventes det dog også, at enkelte lande vil

gøre indsigelse imod forslaget til at forbedre EU-landenes mulighed for at hånd-

hæve de gældende regler for betaling af punktafgift ifm. privatpersoners grænsehan-

del af punktafgiftspligtige varer (gennem skærpet bevisbyrde).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens ambition om at forbedre

de fælles regler for administrationen af punktafgiftspligtige varer i EU. Regeringen

kan støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

Regeringen kan tilslutte sig, at lovgivningen vedrørende administrative procedurer

på told- og punktafgiftsområdet ensrettes med henblik på at reducere de

administrative byrder for erhvervslivet og myndighederne.

Regeringen kan endvidere tilslutte sig, at de nuværende ordninger for bevægelser af

varer mellem virksomheder i EU, hvor afgiften er betalt, automatiseres, samt støtte

de afledte ændringer i de nationale registre over punktafgiftspligtige varer samt i

EMCS’s anvendelsesområde.

Regeringen er positiv overfor indførelsen af fælles tærskler for delvise tab for varer,

hvor afgiften ikke er betalt, og kan tilslutte sig, at

Kommissionen tillægges beføjelser

til at vedtage en delegeret retsakt, som fastsætter de fælles tærskler.

Regeringen

finder, at dette vil kunne føre til en mere ensartet behandling af sådanne delvise tab,

hvilket vil kunne lette de administrative byrder for erhvervet.

Regeringen er positiv overfor ophævelse af kravet om, at der skal stilles sikkerhed

for bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger, da disse udgør en meget

lav afgiftsmæssig risiko.

Regeringen støtter ophævelsen af EU-landenes mulighed for at kræve, at den per-

son, der hæfter for betalingen af en punktafgift i bestemmelsesstaten, skal udpege

en fiskal repræsentant ved fjernsalg.

Endelig støtter regeringen, at EU-landenes mulighed for at håndhæve de gældende

regler for betaling af punktafgift ifm. privatpersoners grænsehandel af punktafgifts-

pligtige varer forbedres (konkret gennem den foreslåede skærpelse af bevisbyrden).

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECO-

FIN 12. marts 2019. Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater blev

oversendt til Folketingets Europaudvalg 10. januar 2019.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Dagsordenspunkt 2:

KOM(2018)334

1. Resume

Ændring af strukturdirektivet for alkohol

Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag om ændring af direktiv 92/83/EØF om harmo-

nisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer mhp. at revidere og

præcisere reglerne i lyset af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling på området. For-

slaget blev senest behandlet på ECOFIN 12. marts 2019, hvor der ikke kunne opnås enighed,

herunder bl.a. ift. mulig tærskel for afgiftsfritagelse for privatproduktion af spiritus.

Det rumænske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, der justerer Kommissionens forslag

på en række punkter, herunder ift. det kompromis, som blev beskrevet i samlenotatet af 27.

februar 2019 forud for ECOFIN 12. marts 2019. Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå

politisk enighed om sagen på det kommende ECOFIN, men det er uklart om det vil være muligt.

Regeringen kan overordnet støtte formandskabets seneste kompromisforslag.

Udelukkende de elementer i forslaget, som kan kræve ændringer i dansk lovgivning, eller hvorom

enighed på teknisk niveau fortsat udestår, er beskrevet i det efterfølgende. For et mere omfangsrigt

prioriteret uddrag af de væsentligste ændringer henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og

nærhedsnotat af 12. oktober 2018.

2. Baggrund

EU's fælles punktafgiftsordning består af en række forskellige retsakter. Direktiv

92/83/EØF indeholder de fælles regler om punktafgiftsstrukturen for alkohol og

alkoholholdige drikkevarer, dvs. øl, vin, andre gærede drikkevarer end øl og vin,

mellemklasseprodukter

og spiritus. Direktivet fastsætter reglerne for afgiftsstruk-

turen, dvs. definitioner for og klassificering af de forskellige typer alkohol og alko-

holholdige drikkevarer og det grundlag, hvorpå punktafgifter beregnes. Minimums-

satserne for de forskellige typer alkohol er fastsat i alkoholbeskatningsdirektivet

(92/84/EØF). Direktiverne er gennemført i dansk ret ved øl- og vinafgiftsloven og

spiritusafgiftsloven. Udover de fælles EU-regler for punktafgiftspligtige varer kan

EU-landene også indføre nationale, supplerende regler for disse.

Direktivet om punktafgiftsstrukturen (92/83/EØF) for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer er ude af trit med de udfordringer og muligheder, som nye teknologier

og udviklinger inden for alkoholindustrien indebærer. Det medfører ineffektivitet,

skaber mulige forvridninger på det indre marked og resulterer i besværlige admini-

strative procedurer for både skattemyndighederne og virksomheder. Uforholds-

mæssige administrations- og efterlevelsesomkostninger for virksomhederne be-

grænser især små og mellemstore virksomheders deltagelse i handelen med alkohol

og alkoholholdige drikkevarer i EU.

Mellemklasseprodukter er de produkter med et alkoholindhold på mellem 1,2 og 22 pct., som ikke kan betragtes som

værende hverken vin, øl, andre gærede drikkevarer eller spiritus (fx sherry og portvin).

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og skal vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende elementer:

1. Nedsatte afgiftssatser for små ciderproducenter

Kommissionen foreslår at introducere en ensartet klassificering af cider i hele EU.

Denne skal sikre, at små ciderproducenter får adgang til de nedsatte afgiftssatser,

der allerede gælder for små øl- og alkoholproducenter.

2. Hævet tærskel for anvendelse af nedsatte afgiftssatser på øl

Kommissionen foreslår at hæve tærsklen for øl med et lavt alkoholindhold, som

kan

omfattes af nedsatte afgiftssatser, fra 2,8 pct. alkohol til 3,5 pct. alkohol. For-

målet er i højere grad at kunne tilskynde forbrugerne til at vælge alkoholholdige

drikkevarer med et lavt alkoholindhold frem for standardgenstande og dermed

mindske alkoholindtaget.

3. Præcisering af og kontrol med anvendelse af afgiftsfritagelse for denatureret alkohol

Denatureret alkohol bruges til fremstilling af produkter såsom rengøringsmidler og

sprinklervæske og er fritaget for punktafgift. Fritagelsen kan udnyttes af producen-

ter, som bruger denatureret alkohol til at fremstille og sælge potentielt farlige, for-

falskede drikkevarer. Kommissionen foreslår derfor bl.a. at oprette et system for

indberetning af misbrug af visse alkoholblandinger, så de ikke længere kan bruges

som denatureringsmidler.

4. Ensartede attester til små uafhængige bryggerier og ciderproducenter

Kommissionen foreslår at indføre et certificeringssystem, som kan bekræfte uaf-

hængige, små alkoholproducenters status i hele EU. Det vil reducere omkostnin-

gerne forbundet med administration og efterlevelse for små alkoholproducenter.

Formandskabets kompromisforslag

Det rumænske formandskabs kompromisforslag indeholder følgende centrale

justeringer:

1. Definition af cider og reducerede satser for producenter af andre gærede drikkevarer end øl og

vin

I kompromisforslaget udgår en separat definition af cider, således at der ikke skelnes

mellem cider og andre gærede drikkevarer. Muligheden for at anvende reducerede

satser for små producenter gælder således for producenter af andre gærede drikke-

varer end øl og vin. Samtidig indgår der i kompromisforslaget en mulighed for at

anvende nedsatte afgiftssatser trods tilsætning af alkohol som smagsbærer, så længe

produktets alkoholindhold ikke øges med mere end 1,2 pct. eller signifikant ændrer

det oprindelige produkts karakter.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

2. Anvendelse af reducerede satser

Kompromisforslaget udvider muligheden for at anvende reducerede satser for små

producenter af øl og spiritus til også at omfatte små producenter af vin og små

producenter af mellemklasseprodukter (omfatter fx hedvine).

3. Mulighed for afgiftsfritagelse for privatproduktion af spiritus og for alkohol til kosttilskud

I kompromisforslaget er yderligere tilføjet en mulighed for, ligesom det er muligt

vedr. øl, vin og andre gærede drikkevarer, at afgiftsfritage privatproduktion af mak-

simalt 175 liter frugtspiritus, som forbruges af producenten, dennes familie eller

dennes gæster, forudsat at der ikke finder noget salg sted. Dog introduceres visse

restriktioner vedr. produktionsudstyr og typen af frugt, som destilleres. I kompro-

misteksten indgår også mulighed for at afgiftsfritage alkohol i kosttilskud, såfremt

det afsættes i pakninger af højst 0,1 liter.

4. Ensartede attester for små producenter

I kompromisforslaget er certificeringssystemet, som kan bekræfte små uafhængige

alkoholproducenters status i hele EU, udvidet til at gælde alle små producenter, dvs.

producenter af øl, vin, andre gærede drikkevarer, mellemklasseprodukter og spiri-

tus. Samtidig er der ifm. certificeringen mulighed for inden for nærmere fastsatte

rammer at lade producenterne selv udstede attester, hvilket forventes at reducere

de administrative omkostninger. Danmark anvender i dag tilsvarende mulighed for

selvattestering fsva. små producenter af øl og spiritus.

5. Alternativ metode til at fastsætte punktafgiften på vin, andre gærede drikkevarer og mellem-

klasseprodukter

I dag anvendes forskellige metoder til bestemmelse af afgifter for forskellige typer

af alkohol. Mens afgift på vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter

bestemmes efter rummål (liter) af det færdige produkt, bestemmes afgift på øl og

spiritus efter alkoholprocenten i det færdige produkt.

Kompromisforslaget indfører en mulighed for også at bestemme afgiften på vin,

andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter efter alkoholprocenten i det

færdige produkt. Det skal dels muliggøre mere sammenlignelig afgifter på forskel-

lige typer alkohol, dels øgede hhv. reducerede afgifter af fx vin med høj hhv. lav

alkoholprocent.

De lande, som vælger at anvende muligheden for den nye beregningsmetode, skal

sikre, at minimumssatsen i alkoholbeskatningsdirektivet fortsat overholdes.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 24. oktober 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der blandt med-

lemmerne var bred tilslutning.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der henvi-

ses til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. oktober 2018 for

en nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark reguleres afgifterne på alkohol, herunder også andre gærede drikkevarer

end øl og vin, i øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven.

Det er valgfrit for de enkelte lande, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at an-

vende mulighederne for reducerede satser for små producenter af vin og andre gæ-

rede drikkevarer, ligesom en hævet grænse for lavere afgifter på øl er valgfri. Også

anvendelse af mulighed for at afgiftsfritage privatproduktion af spiritus og alkohol

til kosttilskud, samt en alternativ beregningsmetode for afgiften på vin, andre gæ-

rede drikkevarer og mellemklasseprodukter er valgfri for EU-landene.

Det vil kræve ændring af øl- og vinafgiftsloven, såfremt man i Danmark vælger at

gøre brug af mulighederne for at anvende reducerede satser for små producenter af

vin og/eller andre gærede drikkevarer eller anvende reducerede satser for øl med

op til 3,5 pct. alkohol. Det vil ligeledes kræve en ændring af øl- og vinafgiftsloven,

såfremt den alternative beregningsmetode for vinafgiften anvendes. Det vil kræve

ændring i spirituslovgivningen, såfremt man i Danmark vælger at anvende mulighe-

den for afgiftsfritagelse ifm. privatproduktion af spiritus. Det vil ligeledes kræve

ændring i spirituslovgivningen, såfremt man i Danmark vælger at anvende mulighe-

den for afgiftsfritagelse af alkohol til kosttilskud.

Visse elementer i forslaget kræver ændring af lovgivningen, herunder præcisering af

regler for og kontrol med denatureret alkohol samt udarbejdelse af ensartede atte-

ster til små uafhængige producenter af øl, vin eller andre gærede drikkevarer.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Såfremt forslaget ikke fører til øget anvendelse af nedsatte afgiftssatser for små pro-

ducenter eller en forhøjelse af grænsen for afgiftsfri øl fra 2,8 til 3,5 pct. alkohol i

dansk lovgivning, forventes forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Såfremt disse muligheder anvendes i dansk lovgivning, skønnes det at medføre et

begrænset mindreprovenu, som ikke umiddelbart kan skønnes med nogen grad af

præcision på det foreliggende grundlag, idet der på nuværende tidspunkt ikke fore-

ligger data for den afgiftsberigtigede mængde øl med mellem 2,8 og 3,5 pct. alkohol

eller for mængden af afgiftsberigtiget vin, andre gærede drikkevarer eller mellem-

klasseprodukter fra små uafhængige producenter i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En evt. øget anvendelse af reducerede satser for øl med et lavt alkoholindhold og

for vin, andre gærede drikkevarer og mellemklasseprodukter produceret af små pro-

ducenter vil medføre en mindre afgiftsbetaling fra disse virksomheder. Det vil i gi-

vet fald forbedre konkurrencevilkårene for de omfattede virksomheder og produk-

ter.

Forslaget om at indføre afgiftslettelse for små producenter af vin, andre gærede

drikkevarer og mellemklasseprodukter vil samtidig medføre øgede administrative

omkostninger for de omfattede virksomheder, idet de vil skulle opgøre og indbe-

rette deres årlige produktion og deres juridiske og økonomiske uafhængighed af

andre producenter. Den øgede administrative omkostning skal dog ses i lyset af den

opnåede afgiftslettelse.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivforsla-

get vil medføre administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat af 12. okto-

ber 2018 for en nærmere gennemgang af danske høringssvar om Kommissionens

oprindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at størstedelen af EU-landene overordnet set vil støtte formandska-

bets kompromis, herunder fx den udvidede mulighed for at anvende reducerede

satser for små producenter af vin, andre gærede drikkevarer og mellemklassepro-

dukter.

Enkelte EU-lande kan muligvis være kritiske over for den udvidede mulighed for

at anvende reducerede satser for små producenter af andre gærede drikkevarer end

øl og vin, hvor der er tilsat op til 1,2 pct. alkohol som smagsbærer.

Der er fortsat ikke enighed om muligheden for fritagelse for hjemmeproduktion af

spiritus pga. bekymring for kontrol- og sundhedsimplikationer særligt henset den

store årlige maksimale mængde på 175 liter, som nu fremgår af kompromisforslaget.

Der er umiddelbart heller ikke bred opbakning til at give mulighed for at afgiftsfri-

tage alkohol til kosttilskud, ligesom der er en vis uenighed om, hvorvidt det skal

være muligt for producenterne at selvattestere i forbindelse med de foreslåede cer-

tifikater. De fleste EU-lande forventes dog at kunne acceptere disse forslag som en

del af et kompromis.

Der er desuden forsat ikke enighed om, hvorvidt det skal være muligt for EU-lan-

dene at anvende en alternativ metode til fastsættelse af afgiften på vin mv.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for ambitionen om at revidere og præcisere reg-

lerne for afgiftsstrukturen for alkohol i lyset af markedsudviklingen og den tekno-

logiske udvikling. Regeringen kan overordnet støtte formandskabets kompromis-

forslag og de tilpasninger til Kommissionens forslag, der er indeholdt heri.

Regeringen støtter, at muligheden for at anvende reducerede satser for små produ-

center af andre gærede drikkevarer end øl og vin er blevet bredere, og ikke længere

er begrænset til den type drikkevarer, der kan defineres som cider. Regeringen støt-

ter ligeledes, at kompromisforslaget indeholder en mulighed for at anvende alkohol

som smagsbærer i disse drikkevarer.

Regeringen kan umiddelbart også acceptere kompromisforslaget om at tillade af-

giftsfritagelse for privatproduktion af spiritus, i det omfang der er tale om produk-

tion til privatforbrug og forudsat, at der ikke finder noget salg sted. Regeringen kan

i den forbindelse og som et led i et samlet kompromis støtte, at den årlige maksimale

mængde fastsættes til de foreslåede 175 liter.

Regeringen finder ligeledes, at udarbejdelsen af ensartede attester for små uaf-

hængige producenter vil kunne medføre en mere ensartet behandling af disse pro-

ducenter på tværs af EU-landene, forudsat at disse ikke bliver uforholdsmæssigt

tunge at administrere, hvilket muligheden for selvattestering forventes at bidrage til

at undgå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlings-

mandat forud for ECOFIN 4. december 2018 og til orientering forud for ECOFIN

12. marts 2019. Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat blev over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 12. oktober 2018.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Dagsordenspunkt 3:

KOM(2018)21

1. Resume

Særordning på momsområdet for små virksomheder

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der reducerer momsforpligtelser og efterlevel-

sesomkostninger for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), herunder særligt virksomheder,

hvis samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 100.000 EUR.

Ifølge Kommissionen

har SMV’er

fortsat uforholdsmæssigt store efterlevelsesomkostninger på

momsområdet, samtidig med at det nuværende momssystem skaber negative konkurrenceforvrid-

ninger i EU og i de nationale markeder, bl.a. fordi de enkelte EU-landes gældende momsfritagelser

(dvs. fritagelse fra at skulle betale moms, men ikke nødvendigvis fritagelse fra øvrige momsforplig-

telser som fx registrering, indberetning af moms og udstedelse af fakturaer) til gavn for SMV’er i

dag kun er tilgængelige for virksomheder, der er etableret i det pågældende EU-land, og ikke for

SMV’er

der opererer fra andre EU-lande.

Forslaget består af fire elementer: i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelses-

tærskler, som afgør, hvilke virksomheder der kan gøre brug af momsfritagelsen i de enkelte EU-

lande, ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland,

iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider momsfrita-

gelsesgrænsen, og iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder.

Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på det kommende ECO-

FIN, men det er uklart, om det vil være muligt.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som forbedrer det nuværende momssystem

og medfører administrative lettelser for små virksomheder samt lige konkurrencevilkår på det indre

marked. Regeringen støtter det aktuelle kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018) 21 af 18. januar 2018 fremsat et forslag om

ændring af direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) for så vidt angår særordningen

for små virksomheder

Forslaget er en del af Kommissionens momshandlingsplan, der blev præsenteret 7.

april 2016, og supplerer to andre initiativer, som følger af momshandlingsplanen: i)

e-handelsforslaget, som indebærer at virksomheder via en såkaldt One Stop Shop

(OSS) kan foretage deres momsindberetninger via ét enkelt EU-land i stedet for i

samtlige EU-lande, hvor de har et marked (dette forslag blev vedtaget i Rådet 5.

december 2017), og ii) forslaget om det endelige momssystem, som bl.a. indebærer,

Iht. EU-definitionen er en virksomhed

lille,

hvis den har mindre end 50 ansatte og en samlet årlig omsætning, der ikke

overstiger 10 mio. EUR. En virksomhed tilhører kategorien

mellemstor,

hvis den beskæftiger 50-249 ansatte og har en årlig

omsætning, der ikke overstiger 50 mio. EUR, eller en årlig samlet balance, der ikke overstiger 43 mio. EUR.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

at varer i endnu højere grad er momspligtige i forbrugslandet (dette forslag behand-

les fortsat i Rådets arbejdsgruppe).

For mindre virksomheder er momsforpligtelserne og efterlevelsesomkostningerne

relativt store. Momsdirektivet indeholder en vis grad af fleksibilitet, som allerede i

dag i nogle EU-lande er omsat til særlige lempelige vilkår, der letter byrderne for

SMV’er.

EU-landene har i dag bl.a. mulighed for at momsfritage

SMV’er med en

årlig omsætning under en vis national fastsat momsfritagelsestærskel. Ligeledes kan

EU-landene forenkle momsforpligtelserne for udvalgte virksomheder, fx kan de

give SMV’er adgang til forlængede afregningsperioder (fx kvartalsvis i stedet

for

månedlig momsafregning). I Danmark er der sammenfald mellem grænsen for

momsfritagelse og grænsen for adgang til forenklede momsforpligtelser, således at

virksomheder, der fritages fra at betale moms, også fritages fra øvrige momsforplig-

telser, herunder momsregistrering. I de øvrige EU-lande er der ikke nødvendigvis

sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og grænsen for adgang til forenk-

lede momsforpligtelser. Der vil således være virksomheder, som er fritaget fra

moms, men som samtidig skal efterleve øvrige momsforpligtelser, herunder fx re-

gistrering, indberetning af omsætning og pligt til at udstede fakturaer. Trods disse

muligheder, peger Kommissionen på, at SMV’er fortsat

har uforholdsmæssig store

efterlevelsesomkostninger på momsområdet.

Kommissionen anfører desuden, at det nuværende momssystem skaber konkurren-

ceforvridninger i EU. De nationale momsfritagelser og forenklinger er i det gæl-

dende momssystem alene tilgængelige for virksomheder etableret i det pågældende

EU-land, hvilket har negativ indvirkning på konkurrencesituationen for virksom-

heder, der er etableret i et andet EU-land, men har omsætning i det samme marked.

Kommissionen anfører, at konkurrencesituationen vil blive forværret yderligere ved

indførelse af det endelige momssystem, i hvilket varer i højere grad er momspligtige

i forbrugslandet.

Det vil således betyde, at SMV’ers adgang til momsfritagelser i

andre lande vil have større betydning end i dag.

I de enkelte nationale markeder opstår der

som resultat af såkaldte ”tærskeleffekter”

konkurrenceforvridninger. Tærskeleffekterne indebærer, at

SMV’er for at undgå at

overskride momsfritagelsestærsklen eller grænsen for adgang til forenklede moms-

forpligtelser i hjemlandet ikke udnytter deres vækstpotentiale.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at der er behov for en revision af moms-

forpligtelserne i det gældende momsdirektiv for så vidt angår små virksomheder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Kommissionens forslag af 18. januar 2018 har til formål at skabe en moderne, for-

enklet ordning, som reducerer momsforpligtelser og efterlevelsesomkostninger for

SMV’er.

Kommissionens forslag består af fire elementer



Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler



Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uan-

set hjemland



Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt over-

skrider fritagelsesgrænsen



Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

I dag kan EU-landene momsfritage virksomheder, hvis omsætning ikke overstiger

en national vedtaget momsfritagelsestærskel. Virksomheder, hvis omsætning ligger

under den pågældende nationale tærskel, er således ikke forpligtet til at opkræve

moms af deres salg. I Nederlandene og Spanien har man ikke indført en momsfri-

tagelsestærskel, og samtlige virksomheder uanset størrelse er således momspligtige

i disse to lande. Blandt de øvrige EU-lande ligger den fastsatte momsfritagelsestær-

skel mellem ca. 3.000 EUR i Sverige og ca. 100.000 EUR i Storbritannien. I Dan-

mark er momsfritagelsestærsklen 50.000 DKK (ca. 6.700 EUR).

For at sikre, at fritagelsesområdet er begrænset til små virksomheder og for at be-

grænse de eventuelle forvridende effekter af momsfritagelserne, foreslår Kommis-

sionen at indføre en øvre grænse for momsfritagelsestærsklen på 85.000 EUR (ca.

630.000 DKK). I dag er det alene momsfritagelsestærsklen i Storbritannien, som

overstiger denne foreslåede øvre grænse.

Kommissionens forslag indebærer desuden mulighed for, at EU-landene kan fast-

sætte forskellige momsfritagelsestærskler for forskellige sektorer på grundlag af ob-

jektive kriterier.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

I dag gælder de nationale momsfritagelsestærskler kun for de virksomheder, som er

etableret i det pågældende land. Det betyder, at momsfritagelsestærsklen på 50.000

DKK i Danmark kun omfatter virksomheder, som er etableret i Danmark. Virk-

somheder, som er etableret i et andet EU-land, kan således ikke benytte den nævnte

momsfritagelse i Danmark. Der kan derfor opstå situationer, hvor en udenlandsk

virksomhed er momspligtig ved sit salg i Danmark, mens en dansk virksomhed af

samme størrelse ikke er momspligtig ved sit salg i Danmark.

Kommissionen foreslår derfor, at momsfritagelserne i de enkelte EU-lande skal

gælde for alle berettigede virksomheder i EU, uanset om de er etableret i det EU-

land, hvor de har deres omsætning, eller i et andet EU-land.

Kommissionens forslag omfatter reelt ikke samtlige SMV’er, men derimod kun de mindre virksomheder.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

For at undgå misbrug af ordningen er en virksomhed alene berettiget til momsfri-

tagelse i et andet EU-land, end det, hvori den er etableret, hvis



virksomhedens samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 100.000

EUR, og



virksomhedens årlige omsætning i EU-landet, der giver momsfritagelsen,

ikke overstiger den nationale momsfritagelsestærskel i det pågældende

EU-land.

Det betyder, at en virksomhed, som er etableret i et andet EU-land end Danmark

og har en samlet omsætning i EU, som ikke overstiger 100.000 EUR, kan momsfri-

tages i Danmark, indtil virksomhedens årlige omsætning i Danmark overstiger den

danske momsfritagelsestærskel på 50.000 DKK.

I dag er virksomheder, som er etableret i Danmark, og hvis samlede omsætning ikke

overstiger 50.000 DKK, fritaget fra moms og fra momsregistrering samt øvrige

momsforpligtelser som indberetning af moms og fakturering. I andre EU-lande er

momsfritagelsestærsklen og momsregistreringstærsklen ikke nødvendigvis sam-

menfaldende.

Iht. Kommissionens forslag skal virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, registrere sig til skattemyndig-

hederne i hjemlandet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres om-

sætning i de relevante EU-lande. Disse oplysninger skal automatisk udveksles med

myndighederne i de øvrige EU-lande. Det betyder konkret, at danske virksomheder,

der ønsker at benytte momsfritagelser i andre EU-lande, skal registrere sig hos de

danske skattemyndigheder og oplyse dem om omsætninger mv. for at få adgang til

at benytte momsfritagelserne i de øvrige EU-lande.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Kommissionen foreslår at indføre en overgangsordning, som indebærer, at virk-

somheder, hvis omsætning alene i et enkelt kalenderår overstiger en national moms-

fritagelsestærskel med op til 50 pct., fortsat kan gøre brug af momsfritagelsen i det

pågældende år og land.

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Det gældende momsdirektiv giver de enkelte EU-lande mulighed for nationale sær-

ordninger, som kan forenkle momsforpligtelser for fx SMV’er, herunder ved at fri-

tage disse fra momsregistrering, indberetning af moms og fakturering. Mange ele-

menter i de nationale særordninger varierer væsentligt på tværs af EU.

De nationale særordninger, som gælder i de enkelte EU-landene i dag, er i vid ud-

strækning alene tilgængelige for virksomheder, som er etableret i landet. Det bety-

der, at små virksomheders adgang til forenklinger i et konkret land afhænger af, om

virksomheden er etableret i det pågældende land.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Mhp. at tilvejebringe en vis harmonisering af reglerne foreslår Kommissionen obli-

gatoriske forenklinger på momsområdet for alle virksomheder, hvis samlede årlige

omsætning i EU ikke overstiger 2 mio. EUR. Dvs. at forenklingerne som noget nyt

vil skulle gælde for alle små virksomheder, uanset om virksomheden er etableret i

det pågældende land eller ej.

De foreslåede forenklinger, som skal gælde på tværs af EU-landene, indebærer bl.a.,

at afgiftsperioderne forlænges, således at omfattede virksomheder i udgangspunktet

alene skal afregne moms én gang om året. Forenklingerne indebærer tillige bl.a. let-

tere registrering og enklere regnskabsføring, herunder fritagelse fra forpligtelsen til

at udstede fakturaer.

Formandskabets kompromisforslag

Kommissionens forslag har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe. I forlængelse

heraf har det rumænske formandskab fremsat et kompromisforslag, som indebærer

følgende:

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

Kompromisforslaget fastholder en øvre grænse for den nationale momsfritagelse-

stærskel på 85.000 EUR.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

Kompromisforslaget fastholder, at momsfritagelsen skal gælde for alle berettigede

virksomheder i EU, og at en virksomhed er berettiget, indtil virksomhedens sam-

lede årlige omsætning i EU overstiger 100.000 EUR, og indtil virksomhedens årlige

omsætning i EU-landet overstiger den nationale momsfritagelsestærskel.

Også iht. kompromisforslaget har virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, pligt til registrering og indberet-

ning af omsætning i deres hjemland.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Ifølge kompromisforslaget gælder overgangsordningen alene for virksomheder,

hvis omsætning alene i et enkelt kalenderår overstiger den nationale momsfritagel-

sestærskel med op til 10 pct. eller 25. pct. EU-landene afgør selv, hvilken af de to

tærskler, der skal gælde nationalt. Begge udsvingstærskler vil indebære en mere re-

striktiv adgang til momsfritagelse ift. Kommissionens oprindelige forslag.

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ifølge kompromisforslaget gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksom-

heder, som er berettiget til momsfritagelsen (dvs. der har en omsætning, som i hele

EU er under 100.000 EUR, og som i det enkelte land ligger under den nationale

momsfritagelsestærskel), og således ikke virksomheder, der ikke er berettiget til

momsfritagelse, selv om deres samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 2 mio.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

EUR. Endvidere er de fleste krav om forenklinger i det væsentligste gjort frivillige,

således at EU-landene selv afgør, hvilke forenklinger de vil indføre. Kompromis-

forslaget indebærer således en mere restriktiv adgang til forenklingerne end Kom-

missionens oprindelige forslag, men i kraft af den udvidede adgang til momsfrita-

gelse for SMV’er på tværs af grænserne som følger af både Kommissionens forslag

og kompromisforslaget, vil adgangen til momsforenklinger ligeledes udvides sam-

menlignet med de gældende regler i dag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 11. september 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der var bred

tilslutning.

For en gengivelse af betænkningen fra ordføreren i Europa-Parlamentets Øko-

nomi- og Valutaudvalg henvises der til Skatteministeriets reviderede grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018.

5. Nærhedsprincippet

Administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne kan alene opnås

ved fælles regulering. Regeringen vurderer derfor, at forslagene er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund-

og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en

nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret, og implementeringen af de fælles EU-regler

findes i den danske momslov samt i momsbekendtgørelsen.

I henhold til de gældende danske regler er

alle

virksomheder, hvis årlige momsplig-

tige leverancer ikke overstiger 50.000 DKK, momsfritaget og fritaget for at blive

momsregistreret, hvis de er etableret i Danmark, uanset i hvilke EU-lande, de har

deres omsætning.

Sælger en sådan virksomhed varer eller ydelser, som er moms-

pligtige i et andet EU-land, skal virksomheden som udgangspunkt momsregistreres

dér.

I den danske momslov har man omsat fleksibiliteten i momsdirektivet til en række

forenklinger. Således skal virksomheder i Danmark, som har momspligtige leveran-

cer for under 5 mio. kr. årligt, afregne moms hvert halve år, mens virksomheder i

Danmark, som har momspligtige leverancer for mellem 5 og 50 mio. kr. årligt, skal

afregne moms kvartalsvis (øvrige virksomheder afregner månedsvis). Derudover er

små virksomheder, hvis omsætning ligger under momsfritagelsestærsklen, fritaget

fra bl.a. momsregistrering og indberetning af omsætning.

I Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000

kr. årligt, og 2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgenstande, når salget hver-

ken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Forslaget vil kræve, at den danske momsfritagelsestærskel (momsregistreringsgræn-

sen) på 50.000 DKK for små virksomheder gøres tilgængelig for berettigede virk-

somheder, der er etableret i andre EU-lande. Disse virksomheder vil desuden blive

sidestillet med danske virksomheder i relation til øvrige forenklinger på momsom-

rådet for små virksomheder.

Forslaget vil endvidere kræve, at der indføres visse momsforpligtelser, herunder re-

gistrering og indberetning af omsætning, for små danske virksomheder, der ønsker

at benytte momsfritagelser i andre EU-lande.

Derudover kræver forslaget, at der indføres en overgangsordning, hvorefter moms-

fritagelsestærsklen på 50.000 DKK under visse betingelser kan overskrides.

Det vurderes på denne baggrund, at en vedtagelse af forslaget vil kræve ændring af

den danske momslov og eventuelt momsbekendtgørelsen.

Hvis man i Danmark fortsat vil anvende forenklinger for SMV’er, herunder fx fri-

tagelse fra pligt til at udstede fakturaer, vil sådanne ordninger omfatte små, beretti-

gede virksomheder fra andre EU-lande og tillige kræve ændring af den danske

momslov.

For uddybende gennemgang af forslagets konsekvenser for dansk ret henvises til

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 3. december 2018.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Muligheden for at udenlandske virksomheder med omsætning under den danske

momsfritagelsesgrænse på 50.000 DKK ikke længere vil skulle registrere sig for

moms, skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på ca. 10

mio. kr. årligt.

Overgangsordningen, som i kompromisforslagets udgave indebærer, at en række

virksomheder vil kunne anvende momsfritagelsen i kalenderår, hvor deres omsæt-

ning overstiger den nationale momsfritagelsestærskel med op til 25 pct., skønnes

med nogen usikkerhed at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr.

Til brug for udvekslingen af oplysninger om virksomheders salg på tværs af lande-

grænser forventes det, at der skal udvikles et it-system, som bl.a. kan indeholde og

udveksle oplysninger om salg og omsætning i de respektive EU-lande. På det fore-

liggende grundlag vurderes det, at systemudvikling og -implementering i Danmark

vil medføre administrative omkostninger på i alt 71,6 mio. kr. Forslaget forventes

implementeret i løbet af en 2-årig periode. Systemudviklingen medfører udgifter i

løbet af udviklingsperioden samt en 8-årig afskrivningsperiode ved idriftsættelse

som følge af forventet nyudvikling. Hertil medfører forslaget årlige driftsudgifter

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

samt udgifter primært til vejledning og kontrol på ca. 5,5 mio. kr. i Danmark fra

ikrafttrædelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang forslaget bidrager til udligning af konkurrencesituationen mellem virk-

somheder, som er etableret i forskellige EU-lande, men som har omsætning i det

samme marked, har dette positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samtidig vil en mulig reduktion af tærskeleffekten som følger af indførelsen af en

overgangsordning bidrage til, at små, berettigede virksomheder i højere grad udnyt-

ter deres vækstpotentiale, hvilket tillige har positive samfundsøkonomiske effekter.

Muligheden for, at danske virksomheder kan anvende de nationale fritagelsesgræn-

ser i andre EU-lande øger omsætning og indtjening ved salg til private forbrugere i

andre EU-lande og medfører en samfundsøkonomisk gevinst.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at Kommissionens

forslag både medfører administrative lettelser og administrative byrder (dvs. både

positive og negative administrative konsekvenser) for erhvervslivet. Det vurderes

dog samlet, at forslaget potentielt vil kunne medføre væsentlige administrative let-

telser, dvs. over 4 mio. kr. årligt, for de mindre danske virksomheder.

De positive effekter begrænses væsentligt med kompromisforslaget, som indsnæv-

rer antallet af virksomheder, der har adgang til de forenklede momsforpligtelser.

Ifølge kompromisforslaget gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksom-

heder, som er berettiget til momsfritagelsen, og ikke alle virksomheder, hvis sam-

lede årlige omsætning i EU ikke overstiger 2 mio. EUR.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat om forslaget

oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en nærmere gennem-

gang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positivt indstillede over for kompromisfor-

slaget, herunder at afsnittet om obligatorisk indførelse af forenklede momsforplig-

telser for de såkaldte ikke-fritagne virksomheder med en samlet årlig omsætning op

til 2 mio. EUR er udgået. Nogle EU-lande har dog anført, at forslaget ikke er fær-

digbehandlet på teknisk niveau og endnu ikke er klar til vedtagelse.

Nogle EU-lande har været skeptiske over for visse dele af forslaget, herunder

momsfritagne virksomheders registrering og indberetninger i forbindelse med an-

vendelsen af andre EU-landes fritagelsesgrænse.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Nogle EU-lande har desuden været kritiske over for kompromisforslaget, herunder

ift. den øvre grænse for de nationale momsfritagelsestærskler samt ift. procentsat-

serne i overgangsordningen for momsfritagne virksomheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som mindsker konkur-

renceforvridninger inden for EU og medfører administrative lettelser på momsom-

rådet for små virksomheder. Regeringen er derfor positiv over for, at virksomheder

etableret i Danmark kan gøre brug af de nationale momsfritagelser i andre EU-

lande.

Regeringen lægger endvidere generelt vægt på, at der skal være en balance mellem

på den ene side hensynet til, at det skal være attraktivt at drive virksomhed i Dan-

mark, og på den anden side hensynet til myndighedernes mulighed for at føre kon-

trol. I den forbindelse er regeringen tilfreds med, at små virksomheder, hvis moms-

pligtige leverancer ikke overstiger 50.000 DKK, og som ikke har momspligtige le-

verancer i andre EU-lande fortsat ikke påføres administrative byrder i form af regi-

strering og årlige indberetninger/angivelser over omsætning.

Regeringen kan endvidere støtte, at virksomheder, som ikke udelukkende sælger

varer eller ydelser i hjemlandet, og ønsker at gøre brug af momsfritagelser for små

virksomheder i andre EU-lande, skal registrere sig til skattemyndighederne i hjem-

landet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres omsætning i de rele-

vante EU-lande, idet dette skal medvirke til at sikre balancen mellem administrative

lettelser og kontrol.

Regeringen er tilfreds med, at små ikke-momsfritagne virksomheder med en opsæt-

ning på op til 2 mio. EUR ikke skal indrømmes længere afgiftsperioder, idet mindre

hyppig indberetning af moms vil forringe myndighedernes kontrolmuligheder og

øge risikoen for momssvig.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Skatteministeri-

ets grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg

15. februar 2018, mens et revideret grund- og nærhedsnotat er oversendt 3. decem-

ber 2018.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Dagsordenspunkt 4:

Direktiv og forordningsforslag om udveksling af beta-

lingsoplysninger til bekæmpelse af momssvig

KOM(2018)812 & KOM(2018)813

1. Resume

Rådet vil muligvis snart vedtage hhv. et direktivforslag (KOM(2018) 812) og et forordningsforslag

(KOM(2018) 813), der har til formål at bekæmpe momssvig forbundet med e-handel. Forslagene

blev fremsat af Kommissionen 12. december 2018 og behandles parallelt. Forslagene er ikke på

dagsordenen for ECOFIN 17. maj 2019.

Direktivforslaget indebærer, at betalingstjenesteudbydere (dvs. tredjeparter, fx NETS og banker,

som på vegne af en betalingsmodtager, fx en online butik, faciliterer betaling fra en forbruger eller

en virksomhed) pålægges at føre et tilstrækkeligt detaljeret register over visse betalingsoplysninger.

Forordningsforslaget indebærer, at EU-landene pålægges at indsamle og lagre indholdet af disse

registre og udveksle betalingsoplysningerne med de øvrige EU-lande via et nyt, centralt elektronisk

system (CESOP). CESOP vil på baggrund af betalingsoplysninger være i stand til at udarbejde

risikovurderinger, som de nationale skattemyndigheder kan anvende med henblik på at identificere

og bekæmpe momssvig.

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke momssystemet i

EU og prioriterer en fælles, ambitiøs indsats til bekæmpelse af momssvig. Regeringen støtter øget

informationsudveksling, som forbedrer skattemyndighedernes muligheder for at identificere og be-

kæmpe momssvig.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018) 812 af 12. december 2018 fremsat forslag om

ændring af direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet), som indebærer et krav

til betalingstjenesteudbydere om at registrere visse betalingsoplysninger, og ved

KOM (2018) 813 af 12. december 2018 fremsat forslag om ændring af forordning

(EU) nr. 904/2010 for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administra-

tive samarbejde med henblik på bekæmpelse af momssvig.

Rådet vedtog 5. december 2017 et forslag, som indfører nye momsforpligtelser ifm.

e-handel og nye forenklede bestemmelser til at hjælpe virksomhederne med at over-

holde momsforpligtelserne for levering af tjenester, fjernsalg af indenlandske og

importerede varer. Forslaget indebærer bl.a. elektronisk momsregistrering og

momsbetaling gennem

den såkaldte ’One Stop Shop’ (OSS), som bl.a. gør det mu-

ligt for virksomheder at foretage deres momsindberetninger via et enkelt EU-land

i stedet for i samtlige EU-lande, hvor de har et marked.

Kommission anfører, at disse foranstaltninger vil styrke efterlevelsen af momsreg-

lerne ved at forenkle momssystemet, men anfører samtidig, at foranstaltningerne

ikke kan stå alene. Forenklinger af efterlevelsen alene vil ikke kunne mobilisere til-

strækkelig efterlevelse af momsforpligtelserne og bør ledsages af foranstaltninger,

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

der styrker skattemyndighedernes mulighed for at kontrollere virksomheder og be-

kæmpe svig.

Særligt på området for e-handel er det i stigende grad en udfordring for skattemyn-

dighederne at kontrollere virksomheder og afsløre svig, fordi det er muligt for svig-

agtige virksomheder at skjule deres egen identitet bag et domænenavn. Det gør det

svært at finde frem til, hvem der står bag en given online butik, virksomhedens

faktiske beliggenhed og dens omsætning i det pågældende EU-land.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Hvis skattemyndighederne i dag har mistanke om momssvig, kan der indledes en

undersøgelse eller et administrativt samarbejde mellem EU-landene. Sådanne tiltag

kræver væsentlige administrative ressourcer og er begrænsede af den nuværende

EU-retlige ramme for administrativt samarbejde og af utilstrækkelige muligheder

for at indsamle og få adgang til betalingsoplysninger om virksomheder i andre EU-

lande.

Kommissionen har derfor fremsat hhv. et direktivforslag og et forordningsforslag,

som skal styrke samarbejdet mellem skattemyndigheder og betalingstjenesteudby-

dere og derved bekæmpe momssvig forbundet med e-handel.

Direktivforslaget indebærer, at alle betalingstjenesteudbydere i en betalingskæde

skal registrere en række oplysninger om grænseoverskridende overførsler af beløb

fra en betaler (en forbruger eller en virksomhed) i et EU-land til en betalingsmod-

tager i et andet EU-land, et tredjelandsområde (fx Ålandsøerne) eller et tredjeland,

når betalingstjenesteudbyderen udfører mere end 25 betalingstransaktioner til den

samme betalingsmodtager i løbet af et kvartal. Det betyder, at både betalerens be-

talingstjenesteudbydere, betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbydere og even-

tuelle mellemled skal registrere de samme oplysninger. Oplysningerne skal opbeva-

res af betalingstjenesteudbyderne i en periode på to år og skal på harmoniseret vis

stilles til rådighed for de nationale skattemyndigheder. Oplysningerne vil bl.a. gøre

det muligt for skattemyndighederne at identificere betalingsmodtageren, kontrollere

antallet af transaktioner og transaktionernes værdi, samt kontrollere betalingernes

oprindelse.

Forordningsforslaget indebærer, at EU-landene pålægges at indsamle og lagre beta-

lingstjenesteudbydernes oplysninger og udveksle disse med de øvrige EU-lande via

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

et nyt centralt elektronisk system (CESOP), som udvikles og drives af Kommissio-

nen.

CESOP vil for hver enkelt betalingsmodtager være i stand at samle oplysninger om

samtlige betalinger og gøre det muligt at skabe et fuldstændigt overblik over de be-

talinger, som betalingsmodtagerne har modtaget fra betalere, dvs. typisk forbrugere,

der foretager onlineindkøb i EU.

CESOP vil på baggrund af betalingsoplysningerne være i stand til at foretage risi-

kovurderinger af betalingsmodtagerne og sætte de såkaldte ’Eurofisc-forbindelses-

embedsmænd’ (udpeges af EU-landene)

i stand til at sammenholde betalingsoplys-

ninger med myndighedernes skatteoplysninger og derved opdage uoverensstem-

melser, som kan tyde på svigagtig virksomhed. Oplysningerne i CESOP vil blive

opbevaret i en periode på to år, hvorefter de slettes.

Formandskabets kompromisforslag

Det rumænske formandskab har fremsat kompromisforslag, som ændrer hhv.

Kommissionens direktivforslag og Kommissionens forordningsforslag på visse

områder.

Med henblik på at lette byrderne for betalingstjenesteudbyderne og begrænse data-

mængden, skal betalingsoplysninger i henhold til kompromisforslaget fsva. Kom-

missionens direktivforslag alene registreres af enten betalerens eller betalingsmod-

tagerens betalingstjenesteudbydere i betalingskæden, når disse udfører mere end 25

betalingstransaktioner til den samme betalingsmodtager i løbet af et kvartal. Hvis

der er tale om en overførsel inden for EU, skal betalingsmodtagerens betalingstje-

nesteudbydere forestå registreringen. Hvis der er tale om en overførsel til et tredje-

landsområde eller tredjeland, skal betalerens betalingstjenesteudbydere forestå regi-

streringen.

Hertil kommer, at oplysningerne i henhold til kompromisforslaget skal opbevares

af betalingstjenesteudbyderne i tre år.

For at give rimelig frist til at gennemføre momsrevisioner, forlænges (iht. kompro-

misforslaget fsva. Kommissionens forordningsforslag) perioden, hvor betalingsop-

lysningerne opbevares i CESOP, til fem år.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Parlamentets udta-

lelse foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Momssvig er ofte forbundet med grænseoverskridende handel og involverer hyp-

pigt virksomheder, som har hjemme i et andet EU-land end det, hvori afgiftspligten

består. Momssvig forvrider det indre marked og forårsager betydelige provenutab

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

for EU-landene. Bekæmpelse af momssvig sker mest effektivt gennem fælles løs-

ninger, og regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Iht. dansk ret pålægges betalingstjenesteudbydere ikke tilsvarende løbende og regel-

mæssigt at stille oplysninger til rådighed for Skatteforvaltningen. I henhold til

momsloven kan Skatteforvaltningen med Skatterådets tilladelse dog pålægge en be-

talingstjenesteudbyder at levere betalingsoplysninger til brug for kontrol af afgifts-

grundlaget for elektronisk leverede ydelser til forbrugere og varer, der sælges ved

fjernsalg. Udleveringen af oplysningerne sker alene under forudsætning af at have

væsentlig betydning for Skatteforvaltningens kontrol af afgiftsgrundlaget.

Forslagene vurderes samlet at medføre et behov for ændring af momsloven, herun-

der evt. en justering af Skatteforvaltningens mulighed for med Skatterådets tilladelse

at opnå adgang til betalingsoplysninger fra betalingstjenesteudbydere.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

I det omfang forslagene styrker efterlevelsen vil der være et øget momsprovenu for

staten. Forslaget forudsætter udvikling af et nyt centralt elektronisk system til lag-

ring og behandling af betalingsoplysninger med henblik på bekæmpelse af svig i

EU-landene. På det foreliggende grundlag vurderes, at systemudvikling og -imple-

mentering i Danmark vil medføre samlede administrative omkostninger i omegnen

af 35 mio. kr. over en femårig periode efter vedtagelse af forslaget. Hertil forventes

forslaget at medføre løbende driftsudgifter samt udgifter primært til vejledning og

kontrol på ca. 14 mio. kr. årligt fra 2022 i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at foretage en beregning af de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang forslaget mindsker omfanget af

grænseoverskridende momssvig som tilsigtet, vil det forbedre konkurrencevilkårene

for de virksomheder, som ikke omgår reglerne, og således have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser. Desuden vil et merprovenu fra udenlandske virksom-

heder medføre en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

TER (Team Effektiv Regulering) vurderer, at Kommissionens direktivforslag og

forordningsforslag vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i

Danmark.

TER vurderer, at de administrative konsekvenser for danske betalingstjenestevirk-

somheder er afhængig af den konkrete implementering af direktivet i Danmark og

det konkrete system, hvorved disse oplysninger kan hentes og registreres. Efter sy-

stemet er etableret og automatiseret vurderes løbende administrative byrder for be-

talingstjenesteudbydere at være begrænsede.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

TER vurderer, at de samlede løbende administrative omkostninger for betalingstje-

nesteudbydere forbundet med forslaget alene er mindre end 4 mio. kr. årligt.

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotater oversendt

til Folketingets Europaudvalg 6. februar 2019 for en nærmere beskrivelse af de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Der henvises til grund- og nærhedsnotater oversendt til Folketingets Europaudvalg

6. februar 2019 for en nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positivt indstillede over for kompromisfor-

slagene, herunder formandskabets forslag som beskrevet ovenfor, der indebærer, at

betalingsoplysninger alene registreres af enten betalingsmodtagerens eller betale-

rens betalingstjenesteudbydere i betalingskæden.

Det er muligt, at nogle EU-lande vil afvise, at forslaget er modent til vedtagelse.

Nogle EU-lande vil muligvis mene, at de administrative byrder for betalingstjene-

steudbyderne er uforholdsmæssigt store, og at forslagene ikke i tilstrækkelig grad

bidrager til bekæmpelse af momssvig.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke

momssystemet i EU og prioritere en fælles og ambitiøs indsats til bekæmpelse af

momssvig. Regeringen støtter øget informationsudveksling, som forbedrer skatte-

myndigheders muligheder for at identificere og bekæmpe momssvig. Regeringen

støtter generelt det aktuelle kompromisforslag.

Regeringen vil generelt fortsat arbejde for at holde en fornuftig balance mellem de

nye muligheder for at bekæmpe momssvig og de administrative byrder, der pålæg-

ges Skatteforvaltningen og erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotater er oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 9. januar 2019, mens revideret grund- og nærhedsnotater er oversendt til

Folketingets Europaudvalg 6. februar 2019.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Dagsordenspunkt 6:

1. Resume

Rådskonklusioner vedr. landerapporterne for 2019

ECOFIN ventes 17. maj 2019 at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter

for 2019. I landerapporterne redegøres for den økonomiske situation i de respektive lande samt

Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på landespecifikke anbefalinger siden oprettelsen

af det europæiske semester i 2011 samt sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 13. juli

2018). Rapporterne indeholder også dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalan-

cer for de 13 lande udpeget i varslingsrapporten 2019 (fra november 2018). Landerapporterne

har sammenlignet med tidligere år et styrket fokus investeringsudfordringer i EU-landene.

Rådskonklusionerne ventes overordnet at støtte Kommissionens analyser og vurderinger i landrap-

porterne, herunder vurderingerne af EU-landenes opfølgning på landespecifikke anbefalinger fra

2018 samt vurderingen af, at der eksisterer makroøkonomiske ubalancer i 13 EU-lande.

Konklusionerne ventes endvidere at notere sig den ventede afmatning i europæisk økonomi og i den

forbindelse understrege behovet for forsatte reformer mhp. at følge op på de landespecifikke anbefa-

linger. I konklusionerne ventes Rådet også at notere sig Kommissionens styrkede fokus på investe-

ringsudfordringer i EU-landene og i den forbindelse understrege, at semesteret fortsat bør have sit

primære fokus på strukturreformer, der styrker vækstpotentialet og robusthed i EU-landene.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 27. februar 2019 sine landerapporter for 2019. De

enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-poli-

tiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes opfølg-

ning på sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 13. juli 2018), dels de dyb-

degående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 13 lande udpe-

get i varslingsrapporten 2019 (fra november 2018)

. Landerapporterne indeholder

som noget nyt også en oversigt over investeringsudfordringer i de respektive EU-

lande.

27. februar offentliggjorde Kommissionen ligeledes en horisontal meddelelse vedr.

landenes opfølgning på anbefalingerne fra 2018 og opfølgningen på de landespeci-

fikke anbefalinger generelt siden introduktionen af det europæiske semester i 2011,

samt resultaterne af de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren på

tværs af de pågældende lande.

Kommissionen fremhæver i sin horisontale meddelelse, at der siden 2011, hvor det

europæiske semester blev oprettet, er fulgt helt eller delvist op på to tredjedele af

de landespecifikke anbefalinger. Ift. de landespecifikke anbefalinger fra 2018 vur-

derer Kommissionen, at der som minimum er gjort nogle fremskridt ift. at adressere

39 pct. af anbefalingerne. Kommissionen konkluderer, at indsatsen med implemen-

Danmark er igen i år ikke udpeget til en dybdegående analyse. Landerapporten for Danmark fokuserer derfor primært på

de mere generelle økonomisk-politiske udfordringer, opfølgningen på anbefalingen til Danmark fra 2018 samt Kommissio-

nens vurdering af investeringsudfordringer i Danmark.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

tering af reformer som opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 over-

ordnet er omtrent den samme som opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger

fra 2017. Kommissionen vurderer, at der generelt er gjort størst fremskridt med at

følge op på anbefalinger vedr. den finansielle sektor. Der har generelt været færrest

fremskridt ift. at følge op på anbefalinger om konkurrenceforbedrende tiltag, bedre

erhvervsregulering, udvidelse af skattebasen og bedre forvaltning af statsejede sel-

skaber.

Bilag 1

giver et overblik over indsatsen med at følge op på landespecifikke anbefa-

linger fra 2018 i udvalgte EU-lande.

Kommissionen bemærker i sin horisontale meddelelse, at der generelt er gjort frem-

skridt med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer som følge af den pæne BNP-

vækst og politiktiltag. Kommissionen bemærker samtidig, at der fortsat eksisterer

en række risici i flere EU-lande, og vurderer at 13 lande har makroøkonomiske uba-

lancer, jf.

bilag 2.

Grækenland er for første gang med i overvågningen af ubalancer under det euro-

pæiske semester efter at have afsluttet sit låneprogram. Kommissionen konkluderer,

at Grækenland har alvorlige ubalancer, herunder som følge af høj offentlig gæld, en

høj andel af misligholdte lån og svag potentiel vækst. Foruden Grækenland vurderes

Italien og Cypern, ligesom sidste år, også til at have alvorlige ubalancer. Italien er

særligt udfordret af høj offentlig gæld, svag udvikling i produktiviteten og mislig-

holdte lån. Cypern er udfordret af høj offentlig og privat gæld og misligholdte lån.

For Kroatien, der sidste år havde

alvorlige

ubalancer, er proceduren blevet nedtrap-

pet, så Kroatien nu kun vurderes at have ubalancer. Begrundelsen er, at landet har

opnået en vis reduktion i både offentlig og privat gæld. Proceduren er omvendt

blevet optrappet for Rumænien, der ikke havde ubalancer sidste år, men nu er til-

bage i gruppen af lande, der vurderes at have ubalancer. Det skyldes en negativt

udvikling i konkurrenceevnen og et voksende betalingsbalanceunderskud.

Bulgarien, Frankrig, Irland, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland

vurderes som sidste år til at opleve ubalancer.

3. Formål og indhold

På baggrund af landerapporterne for 2019 ventes ECOFIN 17. maj 2019 at vedtage

rådskonklusioner vedr. Kommissionens dybdegående analyser af de udvalgte lande

under makroubalanceproceduren samt den overordnede status for EU-landenes

opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 og generelt siden introduk-

tionen af det europæiske semester i 2011.

Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på følgende:

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

De dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer



Rådet finder, at de dybdegående analyser er af høj kvalitet og giver et omfat-

tende indblik i den økonomiske situation i EU-landene. Rådet finder, at der i

de dybdegående analyser er benyttet relevante analyseværktøjer.



Råder er enig i, at alle 13 lande, for hvilke der er udført dybdegående analyser

(Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Ita-

lien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien og Sverige), oplever

makroøkonomiske ubalancer.



Rådet er enig i Kommissionens vurdering af, at tre lande oplever alvorlige

makroøkonomiske ubalancer (Cypern, Grækenland og Italien).



Rådet noterer sig Kommissionens intention om at fortsætte med at vurdere

udviklingen og politiktiltag i EU-lande, der oplever ubalancer, inden for ram-

merne af makroubalanceprocedurens særlige overvågning.



Rådet bekræfter, at makroubalanceproceduren bør implementeres på trans-

parent og konsistent vis, der sikrer ejerskab til proceduren i EU-landene, og

at proceduren benyttes til sit fulde potentiale, herunder med brug af proce-

duren for alvorlige ubalancer (henstillinger om ubalancer), når det er relevant.

Rådet bekræfter, at Kommissionen offentligt bør begrunde og forklare, hvis

den ikke beslutter at bruge henstillinger i proceduren for EU-lande med al-

vorlige ubalancer.



Rådet bifalder, at der er gjort fremskridt ift. reduktion af makroøkonomiske

ubalancer i EU takket være økonomisk vækst og politiktiltag. Rådet under-

streger, at der fortsat eksisterer sårbarheder i nogle EU-lande, herunder sær-

ligt som følge af historisk høje niveauer af offentlig og privat gæld, som i

nogle tilfælde ikke nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Rådet understreger, at de

høje gældsniveauer reducerer muligheden for at absorbere negative stød til

økonomierne. Rådet understreger behovet for fortsat at overvåge bekym-

rende udviklinger, der kan indikere opbygning af nye ubalancer, herunder re-

lateret til husprisudviklingen og enhedslønomkostningerne.



Rådet noterer sig, at de fleste EU-lande med netto gæld generelt har gjort

meget for at reducere betalingsbalanceunderskud. En række EU-lande er dog

fortsat udfordret af store beholdninger af udlandsgæld. Rådet noterer sig sam-

tidig, at nogle EU-lande oplever høje betalingsbalanceoverskud, der er ved-

varende, og der ses kun beskedne tegn på, at disse reduceres. Rådet bekræfter,

at EU-lande med betalingsbalanceunderskud eller høj udlandsgæld bør for-

bedre konkurrenceevnen og undgå for store stigninger i enhedslønomkost-

ningerne. EU-lande med høje betalingsbalanceoverskud bør styrke betingel-

serne for lønvækst yderligere under hensyntagen til de sociale parters rolle,

og fortsætte med at prioritere tiltag, der fremmer investeringer og understøt-

ter indenlandsk efterspørgsel og vækstpotentialet.



Rådet understreger, at der er behov for politiktiltag og forpligtelse til struk-

turreformer i alle EU-lande, herunder i lande der er udfordret af ubalancer,

der har negative konsekvenser for ØMU’en. EU-landene

bør adressere

makroøkonomiske ubalancer mhp. at styrke økonomiernes robusthed og re-

ducere risici for at forbedre betingelserne for vækst og jobskabelse.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018



Rådet minder om, at Kommissionens vurdering af den flerårige implemente-

ring af landespecifikke anbefalinger illustrerer, at nogle af de landespecifikke

anbefalinger omhandler langsigtede udfordringer, som tager tid at adressere,

hvorfor det også kan tage tid at måle effekten af reformer mhp. at adressere

disse udfordringer. Rådet bifalder Kommissionens flerårige vurdering af im-

plementeringen af landespecifikke anbefalinger, der viser, at der er gjort nogle

fremskridt med mere end to tredjedele af anbefalingerne siden det europæiske

semester blev oprettet i 2011.



Rådet noterer sig, at implementeringen af landespecifikke anbefalinger over-

ordnet er langt fra færdig, samt at reformimplementeringen fortsat varierer

politikområder og EU-lande imellem. Rådet understreger, at yderligere re-

formfremskridt kræver fokus og nationalt ejerskab.



Rådet fremhæver, at det i lyset af de tiltagende globale risici og aftagende

vækst er vigtigt med en styrket reformindsats. Finanspolitik skal føres i fuld

overensstemmelse med reglerne ii Stabilitets- og Vækstpagten med passende

differentiering af finanspolitikken EU-landene imellem, så der tages højde for

behov for hhv. stabilisering og holdbarhed. I den forbindelse understreger

Rådet, at tilbagerulning af strukturreformer skal undgås. Rådet bekræfter, at

Europa fortsat er udfordret af svag produktivitetsvækst, der halter efter pro-

duktivitetsvæksten i andre udviklede økonomier. Rådet finder, at EU-landene

bør styrke produktivitet og beskæftigelse ved at implementere strukturrefor-

mer og investere, herunder i uddannelse og opkvalificering mhp. at fremme

innovation, digitalisering og lette udbredelsen af nye teknologier.



Rådet noterer sig det styrkede fokus på investeringsbehov i Kommissionens

landerapporter for 2019, samt Kommissionens intention om også at fokusere

på investeringsbehov i de landespecifikke anbefalinger for 2019. Rådet bifal-

der, at EU-landene har gjort nogle fremskridt ift. at forbedre erhvervsklimaet,

forbedre finansieringsmulighederne for særligt små og mellemstore virksom-

heder, reducere administrative byrder og skabe et mere retfærdigt og vækst-

venligt skattesystem. Rådet fremhæver dog også, at indsatsen med at reducere

flaskehalse ift. investeringer og dermed styrke vækstpotentialet har været util-

strækkelig. Rådet bekræfter, at EU-landene bør prioritere strukturreformer

mhp. at fjerne flaskehalse ift. investeringer, styrke vækstpotentialet, forbedre

institutionerne, erhvervsklimaet og reguleringen generelt samt effektivisere

den offentlige sektor. Rådet noterer sig, at der er behov for at styrke det indre

marked vha. strukturreformer på produkt- og servicemarkeder og reformer

af rammerne for insolvens. Dette vil styrke økonomiernes robusthed og gøre

dem i bedre stand til at håndtere økonomiske stød.



Rådet bifalder den fortsatte forbedring af situationen i banksektoren, og at

andelen af misligholdte lån er blevet nedbragt eller stabiliseret i næsten alle

påvirkede eurolande, men fremhæver, at fremgangen fortsat er ulige på tværs

af landene og banker, og at situationen i nogle tilfælde kræver yderligere frem-

skridt på linje med Rådets handlingsplan. Rådet understreger også behovet

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19



for fortsat at sikre finansiel stabilitet og fastholde pengepolitikkens uaf-

hængighed.

Rådet bifalder den fortsatte forbedring på arbejdsmarkederne, men bemærker

også, at der fortsat er udfordringer. I nogle EU-lande er arbejdsløsheden for

høj og uligheden er højere end før krisen. Der er behov for yderligere tiltag

mhp. at reducere ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden, samt

styrke erhvervsdeltagelsen blandt kvinder. Arbejdsmarkederne samt uddan-

nelses- og socialsystemerne skal reformeres, så de i højere grad er omstillings-

parate ift. globalisering, teknologiske fremskridt og demografiske ændringer.

I den forbindelse fremhæver Rådet behovet for lønforhandlingsrammer, der

under hensyntagen til de sociale parter understøtter lønfastsættelse i overens-

stemmelse med udviklingen i produktivitet og arbejdsløshed på tværs af sek-

torer og regioner, samt behovet for en effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik

samt tiltag, der fremmer opkvalificering og efteruddannelse.

Rådet bifalder måden, hvorpå Kommissionen har inddraget den europæiske

søjle for sociale rettigheder i landerapporterne, hvilket har sikret fortsat fokus

på makroøkonomiske ubalancer og de vigtigste reformprioriteter.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om Kommissionens dybdegående analyser og EU-landenes

opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 vil ikke i sig selv have øko-

nomiske konsekvenser. En effektiv gennemførelse af det europæiske semester ven-

tes at have positive statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang en konsistent implementering af anbefalinger bidrager

til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt- og service-

markeder samt styrkelse af potentialet for vækst og beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne med det ventede indhold.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Regeringen er enig i, at der generelt burde gøres mere ift. at implementere struktur-

reformer og at de økonomiske risici skærper behovet for reformer og ansvarlig fi-

nanspolitik mhp. at styrke de europæiske økonomiers robusthed ift. økonomiske

tilbageslag. Regeringen noterer sig Kommissionen styrkede fokus på investeringer,

men fastholder, at det europæiske semester og de landespecifikke anbefalinger fort-

sat skal fokusere på de vigtigste udfordringer og reformer ift. at styrke robusthed

og vækstpotentialet, hvilket ikke nødvendigvis er relateret til investeringer i EU-

landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens landerapporter

2019, herunder de dybdegående analyser, forud for ECOFIN 12. marts 2019.

Kommissionens landerapporter 2019 har endvidere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet 11. marts

2019 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Bilag 1 - EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på landespecifikke anbe-

falinger fra 2018

–

udvalgte landeeksempler

Land

Konklusion

Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats

Nogle fremskridt ift. at øge private og offentlige investeringer, herunder i forskning og

udvikling. Nogle fremskridt med at reducere skattekilen for lavtlønnede. Nogle frem-

skridt med at fremme lønvækst.

Begrænsede fremskridt ift. at øge tilgængelighed af højhastighedsbredbånd. Be-

grænsede fremskridt mht. at gøre skattesystemet mere effektivt og investeringsven-

ligt. Begrænsede fremskridt ift. af styrke konkurrencen i regulerede erhverv. Begræn-

sede fremskridt ift. at styrke incitamenter for at blive flere år på arbejdsmarkedet.

Nogle fremskridt ift. at modernisere den offentlige jobformidling. Begrænsede frem-

skridt med at styrke de finanspolitiske rammer. Begrænsede fremskridt med imple-

menteringen af loven om markedsenhed /integration af regionale markeder. Begræn-

sede fremskridt ift. at fremme finansiering og styrke forvaltning af forskning, udvikling

og innovation. Begrænsede fremskridt med at forbedre arbejdsmarkedsrelevansen

af videregående uddannelser og adressere regionale forskelle i udbytte af uddan-

nelse. Begrænsede fremskridt mht. at mindske regionale forskelle i arbejdsløsheds-

understøttelse.

Nogle fremskrift ift. at fremme investeringer i nye boliger samt styrke konkurrencen i

byggesektoren.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre mere fleksible regler for fastansættelse af husleje.

Ingen fremskrift ift. at reformere den skattemæssigt fordelagtige behandling af bolig-

gæld, herunder rentefradrag.

Betydelige fremskridt med at reformere erhvervsuddannelserne. Nogle fremskridt

med at sikre mere afdæmpet udvikling i minimumslønnen. Nogle fremskridt med at

simplificere skattesystemet. Nogle fremskridt med reducere administrative byrder for

erhvervslivet. Begrænsede fremskridt med at reformere pensionssystemet. Begræn-

sede fremskridt med at fremme lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet. Be-

grænsede fremskridt med at øge konkurrencen i servicesektoren. Begrænsede frem-

skridt med at forbedre effektiviteten i offentlige støtteordninger mhp. innovations-

fremme. Ingen fremskridt med at udvikle og implementere budgetanalyser i forvalt-

ningen i den offentlige sektor.

Nogle fremskridt mht. at bekæmpe korruption. Nogle fremskridt med at rydde op i

banksektoren, herunder reduktion af misligholdte lån, styrket tilsyn og forbedre be-

handlingen af insolvens.

Nogle fremskridt med at forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik. Begrænsede

fremskridt med at bekæmpe skatteundgåelse. Begrænsede fremskridt ift. at styrke

adgangen til finansiering. Begrænsede fremskridt ift. forvaltning af offentligejede sel-

skaber.

Begrænsede fremskridt med at fremme erhvervsdeltagelse blandt kvinder. Begræn-

sede fremskridt med at fremme forskning, udvikling og innovation. Ingen fremskridt

med at flytte skattebyrden væk fra arbejdskraft. Ingen fremskridt med at reducere

sagsbehandlingstid ved civile strafferetssager. Ingen fremskridt med at mindske bar-

rierer for konkurrence.

Betydelige fremskridt mht. at fremme investeringer i forskning og udvikling. Nogle

fremskridt mht. at mindske forvridninger på boligmarkedet, herunder reduktion af ren-

tefradrag. Nogle fremskridt med at fremme reallønsvækst. Begrænsede fremskridt

mht. at fjerne barriere for benyttelse af fastansættelseskontrakter. Begrænsede frem-

skridt ift. at reformere pensionssystemet, herunder gøre det mere robust, transparent

og fair.

Begrænsede fremskridt med at styrke omkostningseffektivitet og lige adgang til so-

cial- og sundhedsydelser.

Begrænsede fremskridt ift. at øge incitamentet til at tage arbejde. Begrænsede frem-

skridt mht. at sikre en tilstrækkelig og sammenhængende beskæftigelsesindsats.

Begrænsede fremskridt med at styrke overvågning af udviklingen i husholdningernes

gæld.

Tyskland

Begrænsede fremskridt

Spanien

Begrænsede fremskridt

Sverige

Begrænsede fremskridt

Frankrig

Nogle fremskridt

Italien

Begrænsede fremskridt

Nederlandene

Nogle fremskridt

Finland

Begrænsede fremskridt

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Bilag 2

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2019

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2019

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

toren er udfordret af en stor andel misligholdte lån. Re-

lativt høj ledighed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt ni-

veau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed

og lav potentiel økonomisk vækst.

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Er nu ikke længere underlagt et finansielt hjælpepro-

gram og indgår derfor i overvågningen under det euro-

pæiske semester.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav poten-

tiel vækst.

Kroatien

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til reduktion af offentlig og privat gæld.

Bulgarien

Ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og mislig-

holdte lån hos private virksomheder.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag kon-

kurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Dog er

landets ubalancer under betydelig forbedring.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav pro-

duktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel

misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og of-

fentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne samt stigende betalingsba-

lanceunderskud som et resultat af lempelig finanspolitik

samt ustabilt erhvervsklima.

Frankrig

Ubalancer

Irland

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Proceduren er optrappet

ift. sidste år bl.a. med henvis-

ning til forværret konkurrenceevne i lyset af lempelig fi-

nanspolitik.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Dagsordenspunkt 7:

KOM(2016)856

1. Resumé

Genopretning og afvikling af centrale modparter

Rådet vil muligvis snart vedtage et kompromisforslag til en forordning vedr. genopretning og afvik-

ling af såkaldte centrale modparter (CCP’er),

som Kommissionen fremsatte 28. november 2016.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 17. maj 2019. Efter vedtagelse skal forslaget for-

handles med Europa-Parlamentet.

En CCP er mellemled mellem de to parter i en værdipapirhandel, dvs. hhv. sælger og køber.

CCP’en indtræder som modpart til både sælger og køber, og disse er derfor ikke længere eksponeret

over for hinanden, men i stedet over for CCP’en, der garanterer afviklingen af handlen og skal

honorere modparten, hvis den ene part i handlen ikke kan honorere sine forpligtelser.

Kommissionens forslag fastlægger som noget nyt harmoniserede regler for genopretning og afvikling

af nødlidende (eller forventeligt nødlidende) CCP’er. De væsentligste formål er at reducere risici for

det finansielle system forbundet

med CCP’er, at reducere risici for, at de offentlige finanser skal

bidrage økonomisk til håndteringen af nødlidende CCP’er, samt at styrke det indre marked ved

at have et fælles regelsæt i stedet for forskellige nationale regelsæt.

Der er fremsat et kompromisforslag, der fastholder det overordnede indhold af Kommissionens

forslag, men som indeholder en række tilpasninger. Bl.a. er det tydeliggjort, at genopretnings- og

afviklingsplaner ikke må forudsætte brug af offentlige midler.

Regeringen støtter

overordnet forslaget om genopretning og afvikling af CCP’er, idet det vurderes i

dansk interesse, at der er et effektivt system herfor med henblik på sikring af den finansielle sta-

bilitet. Der er aktuelt ingen danske CCP’er. Der er dog danske finansielle

institutter, som er

medlemmer af

–

og gør brug af

– CCP’er i andre EU-lande.

Regeringen kan generelt støtte et

kompromis på linje med det beskrevne.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til en forordning om genop-

retning og afvikling

af centrale modparter (CCP’er –

Central Counter Parties).

Rådet og Europa-Parlamentet blev i hhv. februar og marts 2019 enige om to andre

forslag vedr. CCP’er, som begge er revisioner af forordningen om OTC-derivater

centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR

–

European Markets Infrastruc-

ture Regulation). Det ene forslag indeholdte visse målrettede ændringer mhp. at

sikre mere effektive og proportionale regler (EMIR REFIT). Det andet vedrørte

procedurer og myndigheder involveret i tilsyn med CCP’er

fra EU og fra uden for

EU, samt krav til anerkendelse af ikke-EU

landes (tredjelandes) CCP’er. Der hen-

vises for sidstnævnte forslag til samlenotatet forud for ECOFIN 4. december 2018.

Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen i et underliggende aktiv

–

eksempelvis aktier,

obligationer, valuta eller lignende. OTC står for ”Over The Counter”. OTC-derivat

hentyder til, at derivatet ikke handles på

et egentligt marked, fx en børs, men direkte mellem parterne, fx to banker.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

En CCP er et finansielt institut, der agerer mellemled mellem parterne i en værdi-

papirhandel, såsom handel med aktier, obligationer eller derivater. CCP’en bliver

modpart til både sælger og køber, og disse er derfor ikke længere eksponeret over

for hinanden, men i stedet over for CCP’en. Denne proces omtales som clearing.

CCP’en

påtager sig dermed i det tidsrum, fra handlen er indgået og til den er endeligt

afsluttet, risikoen for at enten køber eller sælger ikke overholder sine forpligtelser i

forbindelse med handlen, fx pga. konkurs eller anden misligholdelse. I det tidsrum

er CCP’en forpligtet til at handlen gennemføres, også selvom den ene af parterne

ikke overholder sine forpligtelser.

En CCP udbyder clearing af værdipapirhandler til dens medlemmer. Clearingmed-

lemmer, fx banker og pensionsselskaber, er underlagt visse krav, herunder økono-

misk bidrag til CCP’ens såkaldte misligholdelsesfond, som benyttes til at dække ta-

bet ved et clearingmedlems konkurs/misligholdelse, samt operationelle- og kompe-

tencekrav. Det er i det lys typisk kun større aktører, som vælger at blive clearing-

medlemmer i en CCP. Mindre aktører kan i stedet tilgå en CCP’s clearingtjenester

igennem en såkaldt clearingbroker. En clearingbroker er et clearingmedlem, der vi-

dereformidler ”kontakten” til CCP’ens clearingtjenester.

Inden for EU findes der i dag

17 CCP’er. Der er ingen danske CCP’er. Således

cleares fx aktier handlet på Nasdaq Copenhagen (tidl. Københavns Fondsbørs) pri-

mært af hollandske EuroCCP.

Der opstod i kølvandet af finanskrisen en vis international konsensus om, at brugen

af CCP’er kan bidrage

til at reducere risici i det finansielle system, bl.a. i lyset af den

effektive håndtering af Lehman Brothers CCP-clearede derivatporteføljer. Derfor

blev det på G20 i 2009 besluttet at øge kravene om brug af CCP’er. Dette blev

implementeret i 2012 i EU med vedtagelsen af EMIR, der bl.a. indeholder regler

for tilsyn med CCP’er, samt medfører, at alle standardiserede OTC-derivatkontrak-

ter skal cleares via CCP’er. Clearingforpligtelsen indtræder generelt løbende mellem

juni 2016 og midten af 2019 afhængig

af derivattype og aktør. CCP’ernes størrelse

og rolle i den finansielle sektor er derfor steget betydeligt siden finanskrisen.

CCP’er i EU er underlagt en række krav i EMIR, der har til formål at reducere

risikoen mellem CCP’en og de handlende parter, der benytter CCP’en. Det løbende

tilsyn med, at CCP’erne lever op til kravene, foretages af tilsynskollegier for hver

enkelt CCP. Her er både tilsynsmyndigheder og centralbanker fra de EU-lande, der

er mest berørt af den konkrete CCP, repræsenteret.

På grund af deres centrale placering i det finansielle system regnes alle CCP’er i EU

for at være systemisk vigtige, dvs. de anses for at have stor betydning for stabiliteten

i det finansielle system. Det rejser behovet for et troværdigt afviklingsregime, så

CCP’er kan håndteres hensigtsmæssigt, hvis de måtte komme i problemer. I dag

findes der ikke harmoniserede regler inden for EU, der vedrører situationer, hvor

en CCP bliver nødlidende eller går konkurs. I disse situationer skal CCP’en i ud-

gangspunktet indgå i den normale nationale konkursprocedure. Senest har finans-

krisen dog vist vigtigheden af, at afviklingen af systemisk vigtige elementer af det

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

finansielle system foregår under ordnede forhold, da det ellers bl.a. kan føre til ge-

nerel mangel på tillid og tilfrysning af det finansielle system med betydelige sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Derfor er der på globalt plan udviklet fælles principper for genopretning og afvik-

ling af systemisk vigtige kreditinstitutter, og der har været arbejdet for at udvikle det

samme for CCP’er. Bl.a. har Financial Stability Board (FSB, finansielt forum for

lande med store finansielle centre) udarbejdet en specifik vejledning om anvendelse

af generelle afviklingsprincipper for CCP’er. Ligeledes er der på internationalt ni-

veau

udarbejdet en vejledning vedr. såkaldte genopretningsplaner for CCP’er.

Kommissionens forslag bygger videre på dette globale arbejde.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktat om Den Europæiske Unions Funkti-

onsområde (TEUF) artikel 114, stk. 1. Forslaget forhandles og vedtages efter den

almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel 294 TEUF, hvor Rådet træffer beslut-

ning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget fastlægger harmoniserede regler for genopretning og afvikling af nødli-

dende (eller

forventeligt nødlidende) CCP’er. De væsentligste formål er at reducere

de systemiske risici forbundet med CCP’er, at reducere risici for, at de offentlige

finanser skal bidrage økonomisk til håndteringen af nødlidende CCP’er, samt at

styrke det indre marked ved at have et fælles regelsæt i stedet for en række forskellige

nationale regelsæt eller mangel på samme, som fragmenterer markedet.

Kommissionens forslag (generelt fastholdt i Rådets kompromis) indfører en over-

ordnet ramme for afvikling af CCP’er,

der i princippet minder om den ramme, der

gælder for kreditinstitutter

En CCP vil i tilfælde af alvorlige finansielle vanskeligheder i første omgang skulle

iværksætte en genopretning, som i udgangspunktet skal følge en genopretningsplan,

som enhver CCP skal have forberedt på forhånd. Målet skal være at genoprette

CCP’ens mulighed for at kunne fortsætte driften på markedsvilkår. I denne fase

beholder CCP’ens ledelse kontrollen over CCP’en.

Hvis de finansielle vanskeligheder er så store, at en genopretning ikke er mulig, skal

den nationalt udpegede afviklingsmyndighed overtage kontrollen med CCP’en og

iværksætte en afvikling af denne, som i udgangspunktet skal følge den afviklings-

plan, som afviklingsmyndigheden på forhånd skal have forberedt for hver CCP.

Hovedmålet med afviklingen er at bevare den finansielle stabilitet ved at sikre vide-

reførelse af CCP’ens kritiske funktioner, samtidig med at brugen af offentlige midler

minimeres.

Grundet CCP’ers meget forskellige balance og forretningsmodel ift.

kreditinstitut-

ter, spiller bail-in, dvs. nedskrivning og konvertering af aktionærer og kreditorers

Det fælles afviklingsregime for kreditinstitutter i EU er fastlagt i direktiv om genopretning og afvikling af banker (BRRD).

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

fordringer, formelt ikke samme afgørende rolle i håndteringen af problemramte

CCP’er som for kreditinstitutter. Det vil i høj grad være CCP’ens medlemmer (som

ikke nødvendigvis er dens aktionærer eller kreditorer), som vil skulle bidrage til at

absorbere tab. Formålet med bail-in om, at det offentlige ikke skal bidrage til at

håndtere nødlidende finansielle institutter, er dog således umiddelbart i høj grad

sikret

for CCP’er.

Bilag 1

giver en oversigt over en typisk tabsrækkefølge i en CCP.

Tabel 1

giver et overblik over det foreslåede nye genopretnings- og afviklingsregime

for CCP’er.

De væsentligste elementer uddybes nedenfor.

Tabel 1

Det foreslåede nye afviklingsregime for CCP’er.

Forebyggelse (EMIR)

Udløsere:

Gælder altid

Reducere risikoen for betydelige tab

i CCP’en og konsekvenserne heraf

Bl.a.:

Genopretnings-/afviklingsplaner

Kapitalkrav

Marginkrav

Misligholdelsesfond

Genopretning

En betydelig forværring i CCP’ens

finansielle situation

Genoprette

CCP’ens evne til at

kunne fortsætte driften på mar-

kedsvilkår

Bl.a.:

Brug af misligholdelsesfond

Ekstra bidrag fra medlemmerne,

Fordringer nedskrives, tab alloke-

res til medlemmerne

Afvikling

En yderligere forværring

–

uden

mulighed for genopretning

Afvikle CCP’en under kontrolle-

rede forhold, hvor CCP’ens kriti-

ske funktioner videreføres

Bl.a.:

Fordringer nedskrives/konverteres

CCP’ens

sælges til en konkurrent

Offentlig bro-CCP

Tab allokeres til medlemmerne

Mål:

Værktø-

jer:

Kontrol:

CCP’ens ledelse har kontrol, men tilsynsmyndighedens involvering stiger

Afviklingsmyndigheden har kontrol

Anm.: De forebyggende tiltag er generelt fastlagt i EMIR.

Kilde: Egen tilvirkning

1. Indretning af afviklingsmyndighed og afviklingskollegier

Kommissionen foreslår, at alle EU-lande skal udpege uafhængige nationale afvik-

lingsmyndigheder for CCP’er. Det kan være nye eller eksisterende myndigheder,

evt. i regi af den nuværende afviklingsmyndighed for kreditinstitutter

, så længe der

sikres en tilstrækkelig adskillelse af medarbejdere, operationel uafhængighed mv.

For hver CCP hjemmehørende i et EU-land skal landets CCP-afviklingsmyndighed

oprette et afviklingskollegie. Kollegiet skal bl.a. bestå af afviklingsmyndighederne

og tilsynsmyndighederne for både CCP’en, dens medlemmer, samt relevante cen-

tralbanker, den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, og den europæiske tilsyns-

myndighed for værdipapirer og markeder, ESMA. CCP’ens

hjemlands afviklings-

myndighed leder afviklingskollegiet. Dette system følger tæt det eksisterende system

for

tilsyn

med CCP’er, hvor der ligeledes er etableret tilsynskollegier med deltagelse

af myndighederne fra de relevante lande og med hjemlandets tilsynsmyndighed i

spidsen.

Afviklingsmyndighederne foreslås udstyret med et fælles sæt værktøjer, der gør dem

i stand til at forberede og udføre afviklingsplanerne for CCP’en. Kommissionen

foreslår, at afviklingskollegiernes primære rolle skal være at deltage i udarbejdelsen

I Danmark deler Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet afviklingsmyndigheden for kreditinstitutter.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

af afviklingsplanerne, samt at deltage i at vurdere og derefter fjerne evt. barrierer i

CCP’en ift. genopretning og afvikling af denne.

Formandskabets kompromisforslag justerer bestemmelserne om udpegning af af-

viklingsmyndighed, så det tydeliggøres, at EU-lande uden en CCP ikke i samme

grad behøver operationelt at adskille CCP-afviklingsmyndigheden og afviklings-

myndigheden for kreditinstitutter.

Den nærmere sammensætning af afviklingskollegier og deres rolle er i forslaget

endnu ikke endeligt fastlagt, idet der ventes foreslået enkelte ændringer i lyset af den

seneste aftale om revision af EMIR ift. tilsyn med CCP’er, mhp. at sikre et konsi-

stent set-up ift. beslutningsproces og governance på tværs af hhv. tilsyn og afvikling,

så der opnås samme tydelige ansvarsfordeling og beslutningsproces.

2. Genopretning

Kommissionen foreslår, at en CCP i alvorlige finansielle vanskeligheder i første om-

gang selv vil skulle iværksætte tiltag, der skal sikre en genopretning af CCP’ens

mu-

lighed for at kunne fortsætte driften på markedsvilkår.

2.1 Genopretningsplaner

EMIR fastsætter generelle krav, som sikrer, at CCP’en kan håndtere et vist mini-

mum af tab. Kommissionens forslag indebærer, at CCP’er skal udarbejde genopret-

ningsplaner, der

redegør for, hvordan CCP’en vil håndtere større tab og alvorlige

finansielle vanskeligheder, samt hvordan CCP’ens evne til at fortsætte på markeds-

vilkår genoprettes. Formålet er at sikre, at CCP’en kan genoprettes og fortsætte

driften i de situationer, hvor den bliver udsat for forskellige stress-scenarier, der

ellers ville bringe CCP’ens videre drift i fare.

Kommissionen foreslår, at genopretningsplanen skal søge at tage højde for de rele-

vante risici, skal være effektiv og gennemskuelig for dem, der kan blive påvirket af

den og skal minimere de mulige negative konsekvenser for alle interessenter og det

finansielle system generelt. Derudover skal genopretningsplanen indeholde aftaler

imellem CCP’en og dens medlemmer, der forpligter medlemmerne til at overholde

de forpligtelser, der er beskrevet i genopretningsplanen, uanset hvilket EU-land del-

tagerne er hjemmehørende i. Samtidig skal medlemmerne være forpligtet til at op-

lyse deres kunder om, hvordan tab og omkostninger vil blive videreført fra med-

lemmerne til kunderne. Genopretningsplanen skal godkendes af den relevante til-

synsmyndighed i samarbejde med tilsynskollegiet under EMIR. Genopretningspla-

nen skal indeholde enten kvalitative eller kvantitative indikatorer for, hvornår gen-

opretningsplanen skal aktiveres.

Forslaget bestemmer ikke nærmere, hvilke værktøjer der skal tages i brug i genop-

retningsfasen. Det vil dog generelt indebære, at medlemmerne skal bidrage yderli-

gere til CCP’ens reserver eller skal absorbere nogle tab.

Kompromisforslaget viderefører generelt Kommissionens forslag og indebærer

dertil, at genopretningsplanerne skal tage stilling til forskellige scenarier alt efter, om

vanskelighederne skyldes interne forhold, dvs. hvor det er clearingmedlemmerne,

der ikke er i stand til at møde deres betalingsforpligtelser

(”default”), eller eksterne

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

forhold, dvs. hvor de finansielle vanskeligheder skyldes stress på de finansielle mar-

keder generelt (”non-default”). Kompromisforslaget indebærer endvidere, at

ESMA skal udarbejde vejledning til de kvalitative og kvantitative indikatorer, som

CCP’en skal specificere i sin genopretningsplan ift. hvornår denne skal aktiveres.

Endelig gør kompromisforslaget det mere klart, at genopretningsplanerne ikke må

forudsætte brug af offentlige midler eller likviditetsassistance fra centralbanker.

2.2 Tidlig indgriben

Kommissionen foreslår, at tilsynsmyndigheden skal kunne gribe ind i situationer,

hvor CCP’ens rentabilitet og videre drift er i fare, men inden en afvikling af CCP’en

bliver nødvendig. I disse situationer skal tilsynsmyndigheden kunne pålægge

CCP’en at iværksætte hele eller dele af genopretningsplanen.

Kompromisforslaget fastholder dette og tilføjer, at ESMA skal lave en vejledning

for at sikre konsistent brug af tidlig indgriben i EU.

3. Afvikling

I situationer

hvor genopretning af CCP’en ikke er mulig, foreslår Kommissionen,

at afviklingsmyndigheden skal kunne påbegynde en afviklingsprocedure, hvor

CCP’ens kritiske funktioner videreføres, så den finansielle stabilitet kan oprethol-

des.

3.1 Afviklingsplaner

Kommissionen foreslår, at afviklingsmyndigheden i samarbejde med afviklingskol-

legiet og den kompetente tilsynsmyndighed skal udarbejde afviklingsplaner for,

hvordan CCP’en kan omstruktureres og de kritiske funktioner i CCP’en videreføres

i en afviklingssituation. En kritisk funktion kan fx være betydelig clearing af en de-

rivattype der spiller en vigtig rolle i økonomien, eksempelvis renteswaps, som er

derivater der kan bidrage til at afdække renterisici. Afviklingsplanerne må ligesom

genopretningsplanerne ikke forudsætte statsstøtte eller adgang til centralbankfinan-

siering.

Afviklingsplanen skal skitsere myndighedernes beføjelser og de værktøjer, der kan

tages i brug ifm. afviklingen (uddybes nedenfor). Planen skal tage højde for den

specifikke CCP’s forretningsmodel, markedsandel og CCP’ens systemiske relevans.

Planen er ikke bindende for afviklingsmyndigheden i en afviklingssituation, men

afvigelser herfra skal begrundes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyndigheden

gives vidtrækkende beføjelser til

at sørge for, at CCP’en forventeligt kan afvikles.

Den skal fx kunne pålægge CCP’en at ændre forretningsgange og juridiske struktu-

rer og pålægge CCP’en at henlægge flere midler i reserve, hvis det vurderes nødven-

digt.

Kompromisforslaget ændrer på nogle punkter ved bestemmelserne om afviklings-

planerne. Det skal således overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af afviklings-

planen, hvordan en implementering af afviklingsplanen vil påvirke kreditinstitutter,

som er udpeget som nationalt systemisk vigtige og som

er medlemmer af CCP’en.

Endvidere skal afviklingsplaner, ligesom genopretningsplaner, tage stilling til for-

skellige scenarier, både hvor clearingmedlemmer ikke er stand til at møde deres

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

betalingsforpligtelser (default) og scenarier med stress på de finansielle markeder

generelt (non-default), eller en kombination af disse. Hertil skal afviklingsplaner

forholde til sig, hvorvidt og i hvilken grad clearingmedlemmers positioner fra den

nødlidende CCP kan overføres til en anden CCP.

3.2 Afviklingsværktøjer

Afhængig af omstændighederne kan en CCP afvikles som en helhed eller opsplittes,

hvor det alene er den del af CCP’en, som er nødlidende, der vil blive afviklet. Af-

viklingen skal altid gennemføres på en sådan måde, at det ikke underminerer mu-

ligheden for den

videre drift af de dele af CCP’en, som ikke bliver afviklet.

Når en CCP skal afvikles skal de værktøjer, der er redegjort for i afviklingsplanen, i

udgangspunktet benyttes, enten hver for sig eller som helhed.

Afviklingsværktøjerne kan være følgende:

CCP’ens

fordringer nedskrives eller konverteres,

Hele CCP’en eller de vitale dele af CCP’en sælges til en konkurrent,

Der oprettes en offentlig kontrolleret midlertidig CCP (bro-CCP), eller

Tab allokeres til medlemmerne i den nødlidende CCP.

Det er op til myndighederne at vurdere, hvilke af instrumenterne der er bedst egnet

i situationen. I forslaget er det ikke udelukket, at en afviklingsmyndighed kan an-

vende andre afviklingsredskaber end de nævnte, men dette skal begrundes.

Centralbankerne kan bidrage med midlertidig likviditet i forbindelse med afviklings-

processen. Hvis det er eneste mulighed for at opretholde den finansielle stabilitet,

vil der kunne gives statsstøtte. Denne vil skulle overholde de almindelige EU-stats-

støtteregler og dermed godkendes af

Kommissionen. Det indebærer bl.a. at CCP’en

vil skulle blive omstruktureret og at det skal være muligt, at de investerede midler

over tiden tilbagebetales.

Kompromisforslaget ændrer ved bestemmelserne om afviklingsværktøjer ved at

sikre en yderligere indramning for brugen af offentlige midler som finansielt støtte-

værktøj. Det er således klargjort, at det kun er i ekstraordinære situationer, for at

undgå en signifikant effekt på EU’s finansielle system eller et af EU-landene,

og at

det er begrænset i tid. Derudover sikres afviklingsmyndigheden større fleksibilitet

til at gøre brug af afviklingsværktøjerne, og gives beføjelse til at kræve ændringer i

CCP’ens eget regelsæt.

4. Sanktioner

Kommissionens forslag indeholder ingen sanktionsbestemmelser. Det var i stedet

foreslået at inkludere sanktionsbestemmelser for overtrædelse af nærværende for-

ordning i forslaget om revision af direktivet om genopretning og afvikling af banker

(BRRD). BRRD-revisionsforslaget lagde således op til at revidere BRRD, så anven-

delsesområdet for afsnittet om sanktioner blev udvidet til også at gælde overtrædel-

ser af nærværende forslag.

Kompromisforslaget tilføjer et særskilt sanktionskapitel i nærværende forslag med

henblik på at tilvejebringe en klarere tekst og at have sanktionsregime i samme for-

ordning i stedet for en henvisning til en anden retsakt. EU-landene vil skulle sikre

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner for brud på reglerne, fx brud

på kravet om at udarbejde en genopretningsplan, manglende informationsudveks-

ling i forbindelse med afviklingsplanlængningen, mv. Kompromisforslaget indehol-

der en valgmulighed om ikke at fastsætte administrative sanktioner for overtrædel-

ser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i henhold til national lovgivning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet vedtog sin holdning til sagen 31. januar 2018. Europa-Parla-

mentet er overordnet positiv over for forslaget og støtter formålet. Europa-Parla-

mentet bifalder, at der sikres instrumenter og incitamenter til effektivt at håndtere

kriser for CCP’er.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af de enkelte EU-lande, hvis de handler uafhængigt af hinanden, grundet

CCP’ers grænseoverskridende karakter. Kommissionen fremhæver, at et tiltag på

europæisk plan vil sikre, at EU-landenes myndigheder har de rette beføjelser og

værktøjer, som vil kunne håndhæves rettidigt og ensartet i EU-landene.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Det vurderes at være væsentligt at sikre rettidig genopretning og afvikling af

centrale modparter af hensyn til den finansielle stabilitet. Det formål kan bedst op-

fyldes ved EU-regulering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I EU reguleres CCP’er af EMIR-forordningen,

som finder direkte anvendelse i

Danmark. Ifølge EMIR skal en CCP have en tilladelse til at drive sin virksomhed.

Tilladelsen udstedes af de nationale myndigheder (i Danmark Finanstilsynet), og

den forudsætter, at CCP’en lever op til en række krav. Kravene relaterer sig bl.a. til

risikostyring, ledelsesstruktur, sikkerhedsstillelse og finansielle ressourcer. Det lø-

bende tilsyn med, at CCP’erne lever op til

kravene for at drive clearingvirksomhed,

foretages af tilsynskollegier. Her er både tilsynsmyndigheder og centralbanker re-

præsenteret. Der findes som nævnt aktuelt ingen danske CCP’er.

Den foreslåede forordning vil finde direkte anvendelse i Danmark. Der findes ingen

danske regler, som regulerer genopretning og afvikling af CCP’er. Der ventes lettere

tilpasninger i visse af de dele af selskabsloven og lov om kapitalmarkeder der om-

fatter CCP’er, herunder reglerne vedr. de almindelige indkaldelsesfrister til

general-

forsamlingen, fortegningsret samt regler om at skulle fremsætte overtagelsestilbud,

når man vil kunne opnå kontrol med en virksomhed, idet forslaget lovgiver på disse

områder for CCP’er.

Der vil skulle udpeges en dansk CCP-afviklingsmyndighed. Den forventes at blive

delt mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, ligesom for kreditinstitutter.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Da der i dag ikke findes nogen danske CCP’er, forventes det ikke, at forslaget vil

have statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige nye opgaver for danske myndighe-

der. Det er muligt, at Finanstilsynet og/eller Finansiel Stabilitet i begrænset omfang

kan deltage i de relevante afviklingskollegier som observatør

–

fx et kommende

afviklingskollegie for Nasdaq, som ejer Nasdaq Copenhagen. EuroCCP har lige op-

rettet et afviklingskollegie, hvor Finanstilsynet er inviteret til at deltage. Finanstilsy-

net er i dag også medlem af EMIR tilsynskollegiet for Nasdaq, EuroCCP og LCH

Clearnet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set at have en positiv effekt på samfundsøkonomien, da

ensartede regler for afvikling af nødlidende CCP’er vil understøtte den finansielle

stabilitet og mindske risikoen for systemiske finansielle kriser. Forslaget vil endvi-

dere bidrage til at sikre, at tab i forbindelse med nødlidende CCP’er ikke pålægges

de offentlige finanser. Det vil forbedre CCP’ernes –

og CCP-medlemmernes

–

in-

citamenter til at sikre kontrol med risici.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er mu-

ligt, at genopretnings-

og afviklingsplanerne vil indebære, at medlemmer af CCP’er

og disses kunder vil skulle bidrage mere til at sikre CCP’ens robusthed.

Disse vil

potentielt fx skulle stille større sikkerhed i forbindelse med clearing, og bidrage mere

til CCP’ens reserver for tab. Forslaget kan derfor potentielt betyde, at det isoleret

set samlet bliver dyrere for danske virksomheder og forbrugere at benytte sig af

finansielle tjenester, som involverer en CCP.

8. Høring

Kommissionens forslag om genopretning og afvikling af centrale modparter har

været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. Der henvises

til Grund- og Nærhedsnotatet, oversendt til Folketingets Europaudvalg 12. januar

2017, for et referat af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er forslaget blevet mødt med opbakning, idet EU-landene støtter, at der

sikres fælles regler for genopretning og afvikling af CCP’er, som betragtes som sy-

stemisk vigtige institutter.

Kommissionens forslag er blevet mødt af generel opbakning fra hovedparten af

EU-landene, men forhandlingerne har dog ikke bevæget sig pga. kobling med to

andre forslag -

revision af EMIR ift. tilsyn med CCP’er samt pakken af ændrings-

forslag, som ændrer Det Europæiske finanstilsynssystem (ESFS). De to andre for-

slag ændrer markant på systemets struktur og beslutningsprocesser, herunder også

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

for CCP’er, hvorfor mange EU-lande

har udtrykt ønske om at afvente afklaring på

disse forslag. Dette skal ses i lyset af et ønske om konsistens og sammenhæng mel-

lem tilsyn og afvikling af CCP’er.

I lyset af, at Rådet og Europa-Parlamentet nu er blevet enige om et kompromis på

de to nævnte øvrige forslag, er der en vis sandsynlighed for, at Rådet inden den

kommende tid vil kunne færdiggøre sin behandling af forslaget og indgå et kom-

promis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det i dansk interesse, at der fastlægges regler for genopretning og

afvikling af centrale modparter, da disse selskaber udgør systemisk vigtige dele af

det finansielle system. Reglerne vil være med til at sikre den finansielle stabilitet.

Regeringen finder, at eventuelle omkostninger i det tilfælde en CCP afvikles i videst

muligt omfang ikke skal bæres af de offentlige finanser og dermed skatteyderne.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at der med forslaget lægges op til, at EU-

landene har valgmulighed mellem administrative og strafferetlige sanktioner.

Regeringen støtter derudover, at man har baseret forslaget på etablerede velfunge-

rende principper for afvikling (BRRD, internationale standarder) og vil arbejde for,

at de nye regler har en logisk sammenhæng med, og understøtter disse.

Regeringen støtter endelig, at kravene til genopretnings- og afviklingsplaner skal

være proportionale i forhold til CCP’ernes størrelse, forretningsmodel og komplek-

sitet, samt at der tages højde for, hvordan bl.a. medlemmerne af CCP’en vil blive

berørt i en afviklingssituation.

Kompromisforslaget vurderes at imødekomme disse prioriteter og regeringen vil

kunne støtte et kompromis på linje med det beskrevne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og Nærheds-

notat om sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg 12. januar 2017.

Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmødet økofin 17/5-19

Bilag 1. Typisk tabsrækkefølge for CCP’er.

I boks 1 er illustreret den typiske tabsrækkefølge i en CCP, i tilfælde af, at et CCP-

medlem går konkurs.

Boks 1

Typisk tabsrækkefølge i en CCP

Konkursramte CCP-medlems initial-margin

Konkursramte CCP-medlems bidrag til misligholdelsesfonden

Del af CCP'ens kapital

Resten af misligholdelsesfonden

Yderligere ex-post bidrag fra CCP-medlemmerne

Yderligere del af CCP'ens kapital

Evt. yderligere tiltag, fx haircut på variations-margin

Anm.:

:CCP’er

minimerer konsekvenserne af et CCP-medlems

konkurs ved bl.a. at stille såkaldte marginkrav til del-

tagerne, der dermed ifm. handler skal stille sikkerhed overfor CCP’en typisk i form af kontanter. Sikkerheds-

stillelsen skal dække risikoen under normale

markedsforhold og sikre, at CCP’en kan opretholde en uforstyrret

drift i det tilfælde, at en markedsdeltager misligholder sin forpligtelse over for CCP’en. Der stilles typisk to

former for marginkrav

–

et initialt marginkrav ved indgåelse af handlen og et løbende marginkrav (variations-

marginkrav), der afhænger af udviklingen i en handels risiko for en af parterne. Derudover betaler CCP-med-

lemmer ind til en misligholdelsesfond, og CCP’en vil i visse tilfælde kunne indhente yderligere ex-post

bidrag

ind fra CCP-medlemmerne.

CCP’ens sendes i afvikling, senest ved enden af tabsrækkefølgen. Det kan dog

også ske tidligere, hvis det er forventningen at de foregående tiltag ikke er nok til at genoprette CCP’ens

situation.

Kilde: Bank of International Settlements (BIS), Quarterly Review (2018),

“Clearing risks in OTC derivative markets:

the CCP-bank

nexus”.

Eksempel:

Einar Aas, en norsk handler af energi-derivater, gik i september 2018 fallit,

grundet et usædvanligt udsving i de relative norsk-tyske elektricitets-priser, hvilket

havde konsekvenser for den svenske CCP Nasdaq Clearing AB, hvor Einer Aas

clearede sine derivater.

CCP’en bortauktionerede i dagene derefter Einer Aas derivatpositioner, hvilket

medførte et tab for CCP’en på 114 mio. euro ud over Einer Aas’ margin samt bidrag

til misligholdelsesfonden, hvis størrelse ikke er offentligt kendt. CCP’en tog derefter

et tab på 7 mio. euro af sin egen kapital. Derefter blev de resterende 107 mio. euro

i tab absorberet ved brug af misligholdelsesfonden, som udgjorde 166 mio. euro.

Der var således 59 mio. euro tilbage i den relevante misligholdelsesfond. Der var

derudover 19 mio. euro ekstra i kapital og 45 mio. euro ekstra i en misligholdelses-

fond til at absorbere tab. CCP’en kunne ad disse veje således have absorberet tab

der var 123 mio. euro større. Derefter kunne den potentielt have absorberet tab ad

andre veje, jf. ovenstående tabsrækkefølge, fx ved at indhente yderligere bidrag fra

CCP-medlemmerne. (Kilde: Bank of International Settlements (BIS), Quarterly Re-

view (2018), “Clearing risks in OTC derivative markets: the CCP-bank nexus”).