Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3692 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2019-411
Den 6. maj 2019
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. maj 2019
SAMLENOTAT
1. MFF 2021-2027 ..............................................................................................................................2
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20. - 21. juni 2019 (udkast til kommenteret
dagsorden) ...................................................................................................................................... 17
3. Institutionel rammeaftale for bilaterale forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det
Schweiziske Forbund ..................................................................................................................... 19
1
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0002.png
1. MFF 2021-2027
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. maj 2019. Opdateringer i
forhold til samlenotat af 22. marts 2019 er markeret med streg i margin.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-
2027.
På rådsmødet (almindelige anliggender) d. 21. maj 2019 forventes en overordnet politisk drøftelse af status på
MFF-forhandlingerne, herunder pba. det tidligere østrigske formandskabs udkast til en såkaldt forhandlingsboks.
Det samlede udgiftsniveau i forslaget udgør 1.160,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger i faste 2018-priser,
svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter indeholder blandt andet en
udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder.
Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme omfatter følgende elementer:
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0323, SWD (2018) 0171 (dansk sprogversion
foreligger ikke), KOM (2018) 0325, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, SWD
(2018) 0172 (dansk sprogversion foreligger ikke).
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således forhandles en ny
ramme gældende fra 2021.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde, at EU’s
budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet
efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende
ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan
indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet
med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden
for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode
på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den
finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når
Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår
endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.
Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i lyset af
Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansieringsgab.
Det bemærkes, at der pågår løbende dialog ned Kommissionen vedrørende de nærmere
beregnings- og forvaltningsmæssige forudsætninger i forslaget.
2
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0003.png
3. Formål og indhold
3.1. Udgiftssiden
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et moderne,
fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september
2016 og Rom-deklarationen af 25. marts 2017.
Principper for EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:
Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked og strategiske
investeringer).
Et mere strømlinet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finansieringselementer i
færre programmer).
Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).
Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem programmer og
en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for migration og sikkerhed).
Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare men færre mål).
I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-finansiering og
retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i
medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau
på 1.160,6 mia. euro for perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede
forpligtelsesniveau dækker over 1.135 mia. euro svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI som
budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til
0,03 pct. af BNI som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.
Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 1.105 mia.
euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI. Hertil
kommer udgifterne uden for den flerårige
finansielle ramme som Kommissionen foreslår at være udover betalingsloftet.
Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) placeres
under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres
i dag særskilt og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i
indeværende rammeperiode.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af
tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
1.160.606
1,14%
160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033
1,14%
1,15%
1,16%
1,14%
1,13%
1,14%
1,11%
Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige
finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0322
3
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0004.png
Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finansielle ramme
svarer til en realvækst på godt 2�½ pct. sammenlignet med indeværende finansielle rammeperiode,
der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28 medlemslande,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
2014-2020
1.106.773
1,02 pct.
1.044.801
0,96 pct.
2021-2027
1.134.583
1,11 pct.
1.104.805
1,08 pct.
Ændring
27.810
0,09 pct.pt.
60.004
0,12 pct.pt.
Anm.: *Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.
Beregningerne af udgifternes andel af EU’s BNI er for 2014-2020
baseret på BNI for EU28 og for 2021-
2027 baseret på BNI for EU27. Det bemærkes, at den Europæiske Udviklingsfond ikke er indeholdt i den
flerårige finansielle ramme for 2014-2020.
Kilde: KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0282
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
budgetkategorier fremgår af tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
1. Det indre marked, innovation og
det digitale område
2. Samhørighed og værdier
heraf Økonomisk, social og territorial
samhørighed
3. Naturressourcer og miljø
heraf markedsordninger og direkte
betalinger
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf administrative udgifter til
institutioner
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
23.955
51.444
45.597
50.323
37.976
3.076
3.154
14.765
10.388
8.128
2022
23.918
54.171
46.091
49.580
37.441
4.219
3.229
14.831
10.518
8.201
2023
24.203
56.062
46.650
48.886
36.946
4.414
3.183
15.002
10.705
8.330
2024
23.624
56.600
47.212
48.097
36.346
4.647
3.281
15.290
10.864
8.432
2025
2026
2027
23.454
57.349
48.968
45.836
34.606
4.908
4.216
17.032
11.165
8.551
I alt
2021-27
166.303
391.974
330.642
336.623
254.247
30.829
24.323
108.929
75.602
58.547
23.505 23.644
57.148
47.776
47.326
35.756
4.719
3.517
15.711
10.910
8.412
59.200
48.348
46.575
35.176
4.846
3.743
16.298
11.052
8.493
157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583
1,12%
1,13%
1,13%
1,12%
1,11%
1,11%
1,09%
1,11%
Samlede betalinger
Andel af EU’s BNI
150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805
1,07%
1,07%
1,12%
1,10%
1,09%
1,08%
1,07%
1,08%
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den
indeværende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2018) 0322
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
programmer fremgår af
tabel 4.
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
Særlige instrumenter
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
4
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0005.png
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
heraf Nødhjælpsreserve
heraf Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
heraf Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EUSF)
heraf Fleksibilitetsinstrument
Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion
1
Den Europæiske Fredsfacilitet
I alt uden for den flerårige
finansielle ramme
753
3.153
970
3.370
1.177
3.577
1.376
3.776
1.567
3.967
1.707
4.107
1.673
4.073
9.223
26.023
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
4.200
1.400
4.200
7.000
Anm.:
1
Kommissionen har endnu ikke forelagt konkrete skøn for så vidt angår bidrag til Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede
forpligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0321
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:
1. Det indre marked, innovation og det digitale område
2. Samhørighed og værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkommende i det store
hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i den eksisterende finansielle
ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og 2), samt at den hidtidige kategori 3
vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt i to særskilte budgetkategorier for migration og
grænseforvaltning hhv. sikkerhed og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af
budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende
kategorier.
Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende initiativer.
Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Mio. euro (2018-priser)
1. Forskning og innovation
2. Europæiske strategiske
investeringer
3. Det indre marked
4. Rummet
Margen
I alt
2021
13.103
6.431
818
2.054
1.548
23.955
2022
12.935
6.566
815
2.054
1.548
23.918
2023
13.226
6.561
812
2.056
1.547
24.203
2024
13.004
6.205
809
2.059
1.547
23.624
2025
2026
2027
12.849
6.201
804
2.061
1.539
23.454
I alt
2021-27
91.028
44.375
5.672
14.404
10.824
166.303
12.885 13.026
6.206
807
2.059
1.548
6.204
806
2.060
1.547
23.505 23.644
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
5
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0006.png
Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forskningsrammeprogram,
Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som noget nyt foreslås under Horizon
Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal understøtte banebrydende innovation.
Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturinvesteringer i
transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle fusionsreaktor ITER og det
europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond (InvestEU Fund) til erstatning for EFSI.
Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under budgetkategori
1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden i budgetkategori 2 og godt
5�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 6. ITER og det europæiske rumprogram
foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia. euro. InvestEU-fonden foreslås tildelt et budget på 13
mia. euro, hvilket Kommissionen skønner vil mobilisere yderligere 650 mia. euro i private og
offentlige investeringer.
Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap 392 mia. euro,
jf.
tabel 6.
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Mio. euro (2018-priser)
5. Regional udvikling og samhørighed
6. Den Økonomiske og Monetære
Union
7. Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier
Margen
I alt
2021
33.392
1.272
16.205
574
51.444
2022
33.756
3.375
16.466
574
54.171
2023
34.169
4.489
16.831
574
56.062
2024
34.583
4.137
17.305
574
56.600
2025
2026
2027
35.887
977
19.913
572
57.349
I alt
2021-27
242.209
22.281
123.466
4.018
391.974
35.000 35.421
3.623
17.951
575
57.148
4.409
18.795
575
59.200
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørighedspolitikker og
godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, herunder godt 26 mia. euro til
Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier.
Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil blive fordelt
efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget vægt på fordelingskriterier
som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af migranter. Der foreslås ligeledes øget
national medfinansiering. Som i indeværende MFF foreslår Kommissionen, at en del af
samhørighedsfonden (10 mia. euro) overføres til CEF.
Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for regionaludvikling
fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk koncentration. Andelen foreslås
fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af modtagerlandets relative velstand.
Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til en
velfungerende ØMU.
6
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0007.png
For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt 22 mia. euro til et støtteprogram for
strukturreformer, hvor EU-landene frivilligt kan anmode om teknisk og finansiel assistance til
gennemførelsen af nationale reformer.
Programelementerne vedr. teknisk assistance bygger videre
på EU’s eksisterende støtteprogram
for strukturreformer.
For det andet foreslås en europæisk stabiliseringsfunktion som skal bruges til at understøtte
investeringer og modgå konjunkturstød. Efterlevelse af de fælles økonomiske regler vil være en
betingelse for at få adgang til stabiliseringsfunktionen. Der lægges i første omgang op til, at EU-
budgettet kan stille lånegarantier på op til 30 mia. euro (løbende priser), og at dette suppleres
med bistand, der skal dække renteudgifter og finansieres af bidrag beregnet på baggrund
centralbankernes monetære indkomst (seignorage) uden for den flerårige finansielle ramme.
Stabiliseringsfunktionen foreslås at have virkning for euro-landene samt lande, der deltager i
valutasamarbejdet ERMII, dvs. Danmark.
Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden
og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til budgetkategorien,
jf. tabel 7.
Tabel 7
Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Mio. euro (2018-priser)
8. Landbrugs- og havpolitik
9. Miljø- og klimaindsats
Margen
I alt
2021
49.506
701
116
50.323
2022
48.763
701
116
49.580
2023
48.064
706
116
48.886
2024
47.264
716
117
48.097
2025
2026
2027
44.943
777
116
45.836
I alt
2021-27
330.724
5.085
814
336.623
46.478 45.706
731
117
47.326
752
116
46.575
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter og direkte
støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. euro til fiskeri og ca. 5
mia. euro til miljø og klima.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte støtte, hvorved
støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift per år, mens al støtte over
100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget fastholdes i
medlemsstaterne og skal primært anvendes til små og mellemstore bedrifter eller
landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra
direkte støtte til landdistriktsudvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15
pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og
klimatiltag. Endelig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til
landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over
perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger),
der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af
forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil
skulle bidrage til finansieringen af denne omfordeling.
7
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0008.png
Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte støtte
(”greening”) omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som skal overholdes for at
kunne modtage direkte indkomststøtte.
Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet skal bidrage til at
nå klimamæssige målsætninger.
Den største kilde til indfrielse heraf forudsættes at være EU’s
landbrugspolitik, idet 40 pct. af budgettet hertil ifølge Kommissionen forventes at bidrage til
klimamålsætningen.
Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt budgetkategori med
et samlet budget på 31 mia. euro,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Mio. euro (2018-priser)
10. Migration
11. Grænseforvaltning
Margen
I alt
2021
980
1.806
290
3.076
2022
1.444
2.484
291
4.219
2023
1.435
2.689
290
4.414
2024
1.546
2.811
291
4.647
2025
1.535
2.893
291
4.719
2026
1.524
3.032
290
4.846
2027
1.509
3.110
290
4.908
I alt
2021-27
9.972
18.824
2.033
30.829
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal hjælpe
medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og migrationsfond skal
bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygtninge. Særligt Frontex foreslås
styrket, idet der den 1. april 2019 blev indgået politisk aftale om et styrket mandat hertil, hvor
agenturets operative kapacitet styrkes med blandt andet etableringen af et stående korps på op til
10.000 personer, der gradvis opbygges frem mod 2027. Størrelsen på korpset skal til enhver tid
være baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes bidrag til korpset fastsættes
ved årlige bilaterale aftaler.
Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sikkerhed og
forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro,
jf. tabel 9.
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Mio. euro (2018-priser)
12. Sikkerhed
13. Forsvar
14. Kriserespons
Margen
I alt
2021
511
2.236
177
230
3.154
2022
613
2.209
178
229
3.229
2023
593
2.183
178
229
3.183
2024
629
2.245
178
229
3.281
2025
631
2.478
178
229
3.517
2026
633
2.702
178
230
3.743
2027
643
3.167
178
228
4.216
I alt
2021-27
4.255
17.220
1.242
1.606
24.323
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
8
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0009.png
Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et øget fokus på
cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges op til, at området skal rumme
den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et budget på godt 11 mia. euro over perioden,
samt at der afsættes knap 6 mia. euro over perioden til at styrke militær mobilitet.
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-getkategori 6,
jf. tabel 10.
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
Mio. euro (2018-priser)
15. Foranstaltninger udadtil
16. Førtiltrædelsesbistand
Margen
I alt
2021
12.512
1.837
416
14.765
2022
12.577
1.838
416
14.831
2023
12.747
1.838
417
15.002
2024
13.035
1.838
417
15.290
2025
2026
2027
14.778
1.839
414
17.032
I alt
2021-27
93.150
12.865
2.913
108.929
13.457 14.043
1.838
417
15.711
1.838
416
16.298
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række instrumenter
sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og internationalt samarbejde, der med
79 mia. euro udgør størstedelen af budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den
Europæiske Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet
og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har til formål at
assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der foreslås i alt afsat 12,9 mia.
euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommissionens forslag de samme som i
indeværende MFF-periode (Vestbalkan og Tyrkiet). Den nærmere fordeling af midler fremgår
ikke af forslaget.
Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og foreslås af
Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s oversøiske lande og
territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er
øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af,
at Grønland som noget nyt får adgang til en række puljer under programmet udover de
øremærkede midler.
Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning
Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkategori 7 over
perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til institutionernes administrative
udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europaskolerne,
jf. tabel 11.
Tabel 11
Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration
Mio. euro (2018-priser)
Europaskoler og pensioner
2021
2.260
2022
2.317
2023
2.375
2024
2.432
2025
2.498
2026
2.559
2027
2.614
I alt
2021-27
17.055
9
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0010.png
Tabel 11
Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration
Institutionernes
administrationsudgifter
I alt
8.128
10.388
8.201
10.518
8.330
10.705
8.432
10.864
8.412
10.910
8.493
11.052
8.551
11.165
58.547
75.602
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den flerårige
finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer udgør knap 17 mia. euro.
Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Europæisk
Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret på eksterne
formålsbestemte indtægter, der fremkommer af separate bidrag fra de relevante medlemsstater
beregnet på baggrund af de monetære indtægter i Eurosystemet.
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-
institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en
række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetanvendelsen.
Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689 til 1.000 mio.
euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumentet de uudnyttede beløb
under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregående år, som det allerede er tilfældet for
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen i den gældende forordning.
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der
foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i
fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.
Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige globale margen
for forpligtigelser, der kan
anvendes til nye tiltag. Således foreslås den globale margin (”EU-
reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der resterer under loftet for forpligtelser i
det forudgående år (n-1), til også at indeholde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette
(n-2).
3.2. Indtægtssiden
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
indeholder følgende
forslag vedrørende indtægtssiden:
En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som
administrationsbidrag.
En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.
Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelssystem,
og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald.
10
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af EU-politikker,
tilgår EU-budgettet.
En udfasning af korrektioner (rabatter).
En forhøjelse af loftet for egne indtægter.
Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især
told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 20 pct. til 10 pct. Forslaget
begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som
følger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes
med, at der er tale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.
En forenkling af opgørelsen af momsindtægter
Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgiftsgrundlag
harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en lang række korrektioner og
beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Momsgrundlaget udjævnes derefter, således at det
højest udgør 50 pct. af BNI-grundlaget for at korrigere de regressive aspekter af de
momsbaserede egne indtægter. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver
medlemsstats harmoniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og
Sverige, hvis bidragssats er reduceret.
Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle medlemsstaters
afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms, som medlemsstaten samme
år har opkrævet i forbindelse med momspligtige transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres
herefter med en tværgående faktor på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for
moms. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede
grundlag.
Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parlamentets og Den
Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere forbindelse mellem egne indtægter
og det faktiske momsgrundlag samt forenkle beregningerne betydeligt. Reformen følger de
henstillinger, der er foreslået af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som
offentliggjorde sin endelige rapport i december 2016.
Nye egne indtægtskilder
Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter baseret på hhv. et
fælles
konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandelssystem, samt
plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indføres egne indtægter, som er
knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer, miljøpolitikken, plaststrategien, den
cirkulære økonomi og det indre marked.
Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne dække ca. 12 pct.
af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige reducere medlemsstaternes BNI-
baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye egne indtægter imidlertid vil skulle
finansieres af EU’s borgere og virksomheder via medlemsstaternes statskasser på linje med EU's
øvrige egne indtægter.
11
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmelse med Kommissionens
forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundlaget er baseret på virksomhedernes overskud
på nationalt plan og skønnes af Kommissionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia.
euro om året ved den foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på
selskabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af det indre
markeds frihedsrettigheder.
Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form af egne
indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at en andel på 20 pct. af
visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådighed til auktionering, vil blive tildelt EU-
budgettet. Emissionshandelssystemets kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget.
Kommissionen skønner, at de gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i
størrelsesordenen 1,2-3,0 mia. euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's
emissionshandelssystem og den årlige auktionsmængde.
Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de enkelte
medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaffald, der genereres i
hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statistiske data, der skal indberettes til
Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissionen EU-strategi for plast i en cirkulær
økonomi af 18. januar 2018, der skal bidrage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved
at forbedre det økonomiske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i
miljøet. Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.
Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter, der genereres
som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og håndhævelsen af fælles EU-regler,
automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse
om egne indtægter eller om skatteharmonisering. Kommissionen angiver som eksempel
indtægter, der genereres gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS). Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som
besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestemte egne
indtægter.
Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende udgifter udover de
bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker ligeledes ikke overholdelsen af
loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet på bekostning af de nationale budgetter.
Modsat formålsbestemte indtægter vil almindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter,
føre til en reduktion af de BNI-baserede nationale bidrag.
Udfasning af korrektioner
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på betalingen til
Storbritanniens rabat.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag
til EU’s budget i
perioden 2014-2020.
12
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0013.png
Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Østrig
i perioden 2014-2016.
Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den
indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter
til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark.
Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod
2025,
jf. tabel 1.
Tabel 1
MFF-forslagets rabatter, 2021-2027
Mio. euro, 2018-priser
Danmark
Nederlandene
Sverige
Tyskland
Østrig
2021
118
1.259
578
2.799
110
2022
94
1.007
462
2.239
88
2023
71
755
347
1.679
66
2024
47
503
231
1.119
44
2025
24
252
116
560
22
2026
-
-
-
-
-
2027
-
-
-
-
-
2021-2027
354
3.776
1.734
8.396
330
Kilde:
KOM(2018) 0325
Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-budgettet med
indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftsprioriteter alt i alt vil være til gavn for
alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at opretholde en forældet og kompleks
korrektionsordning. For at undgå en pludselig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de
medlemsstater, der har været tildelt korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres
BNI-baserede bidrag, som vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at
udgangspunktet for fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektioner, der er
indrømmet de fem medlemsstater i 2020.
Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal
bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i
tabel 1.
Forhøjelse af loftet for egne indtægter
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Udover
betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er nødvendige for at
dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle faciliteter, der er garanteret
under EU-budgettet, forblive under dette loft.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26
pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20 pct. af EU’s BNI i
betalinger opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.
Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter, Storbritanniens
udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet, at loftet for
egne indtægter hævet til 1,35 pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,29
pct. til betalinger.
13
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0014.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den flerårige
finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets holdning med henblik på en
aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidligere resolution af 30. maj 2018, inden
for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til
budgetstigninger til såkaldt nye prioriteter udover de af Kommissionen foreslåede, herunder
migration, forskning, Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod
reduktioner af de såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene.
Finansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parlamentet findes i
nye egne indtægter.
I resolutionen understreges det, at Europa-Parlamentet skal godkende det endelige forslag samt at
alle dele af MFF-forslaget, herunder indtægtssiden og de overordnede MFF-lofter, bør forblive
genstand for forhandlinger indtil en samlet aftale er indgået.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun
behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige
finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,
som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om
ordningen for EU’s egne indtægter.
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige
aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s
egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 14. maj sit forslag
til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne i Rådet (almindelige anliggender)
den 18. september 2018, 16. oktober 2018, 12. november 2018, 11. december 2018, 19. februar
2019, 19. marts 2019 samt 9. april 2019 præsenterede formandskabet fremskridtsrapporter for
MFF-forhandlingerne, som var genstand for politiske drøftelser, herunder af udvalgte
temaområder i form af migration, klima-mainstreaming, samhørighedspolitikken og den fælles
landbrugspolitik.
På mødet den 11. december 2018 præsenterede formandsskabet dertil sit udkast til en
forhandlingsboks. Der er ikke foretaget justeringer heri under det nuværende rumænske
formandskab.
14
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
Udkastet til forhandlingsboks er udarbejdet og udviklet under formandskabets ansvar og vil ikke
være bindende for nogen medlemsstater. Formålet med at forelægge udkastet til
forhandlingsramme er at identificere og bekræfte de spørgsmål, der skal behandles under
forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, og hvor det er hensigtsmæssigt, fremme
drøftelsen om muligheder og løsninger for så vidt angår enkelt spørgsmål. Forelæggelsen af
udkastet til forhandlingsboks sigter ikke på afsluttende drøftelser eller kompromiser i den
nuværende fase.
På Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2018 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori
man enedes om at arbejde for at opnå en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det
Europæiske Råd i efteråret 2019.
Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for et større EU-budget
målt i pct. af BNI og større nationale bidrag. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være
nettomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI
vil også indebære større nationale bidrag som følge af forventet økonomisk vækst i de enkelte
medlemsstater. Blandt de nettobetalende lande har en gruppe af budgetrestriktive lande lagt stor
vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27 medlemslande.
Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten
til EU’s landbrugs-
og
strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-budgettets størrelse. Gruppen
består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske lande.
De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret for, at udgiftsniveauet
skal afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov for en modernisering af EU-
budgettet i retning væk fra de traditionelle politikområder, idet enkelte større medlemsstaters
positioner imidlertid ikke entydigt følger denne overordnede gruppering. Gruppen består
traditionelt af central- og nordeuropæiske lande.
Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskellige positioner,
ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end traditionelt.
For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig med
udgangspunkt i velkendte synspunkter vedrørende
EU’s flerårige budgetramme.
De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over for
Kommissionens forslag til en udfasning af de nuværende rabatter, herunder med henvisning til at
udgiftsrammerne foreslås forhøjet og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder. Omvendt har en
række ikke-rabatmodtagerlande udtalt modstand mod en fortsættelse af rabatter, særligt med
henvisning til udløbet af den betydelige britiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af
EU.
På spørgsmålet
om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlemsstaternes
tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel skepsis mod indførelsen
af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med henvisning til de potentielle udfordringer
ved at justere den nuværende balance i byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande
har imidlertid offentligt tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt
varierende grad af støtte til de enkelte forslag.
15
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0016.png
I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed, vurderes det
ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne vedtages i den foreslåede
form.
10. Regeringens generelle holdning
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal håndteres.
EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 lande.
Regeringen mener derfor, at det samlede udgiftsniveau ikke bør overstige
1,00 pct. af EU27’s
BNI og at alle EU-budgettets udgifter skal afholdes inden for dette loft.
Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI, er det
regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæssig omprioritering
af EU’s udgifter, så EU-
budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag. EU's budget skal i højere grad
anvendes til
håndtering af migrationsudfordringen internt i EU og i EU’s nærområder, vækst-
og
konkurrenceskabende initiativer, herunder excellencebaseret forskning og tværnationale
infrastrukturprojekter, samt klimarelaterede udgifter. Dermed kan EU-budgettet i højere grad
fokuseres på områder, hvor vi står over for fælles udfordringer, hvor der bibringes synergier og
hvor EU-budgettet leverer værdi, som ikke kan leveres af medlemsstaterne alene.
For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet
spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.
Det er regeringens holdning,
at EU’s indtægtssystem skal være efficient, transparent og frem for
alt fair. Indtægtssystemet skal være karakteriseret ved, at medlemsstaternes finansieringsbyrde er
proportional og passende. Regeringen vil ikke kunne acceptere en uforholdsmæssig stor stigning
i det danske EU-bidrag i den kommende MFF.
Regeringen finder det endvidere afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til
skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat.
Fra dansk side vil man under disse forudsætninger gerne drøfte reformer af indtægtssystemet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den 20. juni 2018,
den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november 2018, den 7. december 2018, den
3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019, den 15. marts 2019 og den 3. april 2019.
16
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0017.png
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20. - 21. juni 2019 (udkast til kommenteret
dagsorden)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 forventes udkastet til kommenteret dagsorden for mødet
i Det Europæiske Råd den 20. - 21. juni 2019 at blive drøftet. Udkastet foreligger endnu ikke, og dagsordenen
for mødet i Det Europæiske Råd er fortsat under overvejelse. Der forventes på nuværende tidspunkt vedtagelse af
EU’s næste strategiske dagsorden, drøftelser af klima, videreudviklingen af den økonomiske og monetære union
(ØMU), eksterne relationer i lyset af den internationale udvikling frem mod mødet samt status for arbejdet med
imødegåelse af desinformation. Derudover forventes Det Europæiske Råd at træffe beslutning om designering af ny
kommissionsformand. Endelig forventes der i artikel 50-format en status for sagen om Storbritanniens udtrædelse
af EU.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 20.
–
21. juni 2019. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 forventes udkastet til kommenteret
dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 20. - 21. juni 2019 at blive drøftet. Udkastet
foreligger endnu ikke, og dagsordenen er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt
forventes
vedtagelse af EU’s næste strategiske dagsorden, drøftelser af klima,
reform af den
økonomiske og monetære union (ØMU), eksterne relationer i lyset af den internationale
udvikling frem mod mødet og status for arbejdet med imødegåelse af desinformation. Derudover
forventes Det Europæiske Råd at træffe beslutning om designering af ny kommissionsformand.
Endelig forventes der i artikel 50-format en status for sagen om Storbritanniens udtrædelse af
EU. Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.
EU’s næste strategiske dagsorden
for 2019
–
2024 forventes vedtaget på Det Europæiske Råd i
juni. Det følger af Lissabon-traktaten, at Det Europæiske Råd fastlægger Unionens strategiske
interesser og mål. Formålet med den strategiske dagsorden er at sætte den overordnede politiske
retning for EU’s udvikling og arbejde
i de kommende år, herunder Det Europæiske Råds
overordnede forventninger til den nye Kommission og dennes arbejdsprogram.
Klima blev senest drøftet på møde i Det Europæiske Råd i marts 2019, hvor forpligtelserne over
for Paris-aftalen
blev genbekræftet, og hvor der var enighed om at intensivere arbejdet med EU’s
langsigtede klimastrategi forud for de videre drøftelser på Det Europæiske Råd i juni.
Reform af
ØMU’en blev senest drøftet blandt EU28’s stats-
og regeringschefer på
Eurotopmødet i december 2018. Her vedtog man en erklæring, der lægger op til reform af
eurolandenes fælles lånefond, en styrkelse af bankunionen og etableringen af et eurozonebudget.
17
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0018.png
Det er muligt, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 20.
–
21. juni vil blive gjort status på
arbejdet med reform af ØMU’en.
Imødegåelse af desinformation blev senest drøftet på mødet Det Europæiske Råd i marts 2019,
hvor der var enighed om at vende tilbage til emnet på Det Europæiske Råd den 20.
–
21. juni på
baggrund af en erfaringsrapport udarbejdet af formandskabet i samarbejde med Kommissionen
og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
På Det Europæiske Råd den 20.
–
21. juni forventes stats- og regeringscheferne at træffe
beslutning om designering af ny formand for Kommissionen under hensyntagen til udfaldet af
Europa-Parlamentsvalget. Det kan ikke udelukkes, at drøftelsen også vil omfatte besættelsen af
øvrige EU-topposter.
Endvidere forventes Det Europæiske Råd at drøfte eksterne relationer i lyset af den
internationale udvikling frem mod mødet.
Endelig forventes der i artikel-50 format at blive givet en status for sagen om Storbritanniens
udtrædelse af EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 20. - 21. juni 2019
ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s
budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog
muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger,
konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil
først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes
holdninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
18
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
2055340_0019.png
3. Institutionel rammeaftale for bilaterale forbindelser mellem Den Europæiske Union og
Det Schweiziske Forbund
Nyt notat
KOM-nummer foreligger ikke.
1. Resumé
Forhandlingerne mellem EU og Schweiz om en institutionel rammeaftale afsluttedes på teknisk niveau i november
2018, idet den schweiziske regering dog endnu ikke har givet politisk tilslutning til aftaleudkastet. Med aftalen
ønsker man at etablere en institutionel ramme for det bilaterale forhold og muliggøre en løbende tilpasning af
eksisterende og fremtidige aftaler i overensstemmelse med udviklingen i EU-lovgivningen, ensartet fortolkning af
gældende ret, effektiv overvågning samt håndhævelse og tvistbilæggelse. I Schweiz er aftaleudkastet sendt i offentlig
høring. Efter en politisk tilslutning til aftalen i Schweiz vil Kommissionen fremsætte forslag til rådsafgørelse om
hhv. konklusion og undertegnelse.
2. Baggrund
Den 22. maj 2014 indledte EU og Schweiz forhandlinger om en institutionel rammeaftale, som
skal regulere det indbyrdes forhold og Schweiz’ adgang til det indre marked. Aftalen vil skulle
etablere en ramme for det bilaterale forhold mellem EU og Schweiz for bl.a. at sikre ensartet
implementering. I november 2018 nåede man til enighed om aftaleudkastet på rammeaftalen, idet
den schweiziske regering dog endnu ikke har givet politisk tilslutning til aftaleudkastet. I Schweiz
er aftaleudkast efterfølgende blevet sendt i offentlig høring.
EU’s Fælles Udenrigstjeneste har i
samarbejde med Kommissionen forhandlet aftaleudkastet med hjemmel i Traktaten for den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 217 og 218.
Schweiz’ økonomiske og handelsmæssige relationer med EU er i dag
fastsat gennem mere end
120 bilaterale aftaler, hvor Schweiz på flere områder har overtaget relevant EU-lovgivning mod
at kunne få adgang til tilhørende
dele af EU’s indre marked. Schweiz
har siden 2007 ydet et
finansielt bidrag med fokus på nye EU-medlemsstater.
Forholdet mellem EU og Schweiz baserer sig bl.a. på en frihandelsaftale af 1972. Schweiz, som
er et EFTA-medlemsland, afviste i 1992 på baggrund af en folkeafstemning medlemskab af
EØS, hvorefter EU og Schweiz forhandlede en pakke af syv bilaterale sektoraftaler (kendt som
bilaterale aftaler I), som trådte i kraft i 2002. Disse omfattede bl.a. fri bevægelighed for personer,
tekniske handelshindringer, offentlige indkøb, landbrug samt luft- og landtransport. I 2004 blev
yderligere et sæt af sektoraftaler underskrevet (bilaterale aftaler II), som bl.a. omfattede Schweiz’
deltagelse i Schengen- og Dublin-samarbejdet, aftaler om beskatning af opsparinger, forarbejdede
landbrugsprodukter, statistik, bekæmpelse af svindel, deltagelse i EU’s medieprogram og Det
Europæiske Miljøagentur. Den bilaterale tilgang er løbende blevet videreudviklet.
De eksisterende bilaterale aftaler indeholder forpligtelser, der varierer på tværs af sektorområder.
I modsætning til EØS-aftalen er karakteren af de bilaterale aftaler med Schweiz mere statisk, idet
der ikke findes en mekanisme til at tilpasse aftalerne til udviklingen i EU-lovgivningen.
Formålet med den institutionelle rammeaftale er derfor at sikre en effektiv håndhævelse af
eksisterende bilaterale aftaler og horisontal regulering af forholdet mellem EU og Schweiz, der
sigter efter at etablere en ensartet fortolkning og anvendelse af indre markedsregler. EU har gjort
19
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
det til en betingelse for yderligere schweizisk tilknytning til det indre marked, herunder adgang til
flere sektorer som f.eks. markedet for elektricitet, at der vedtages en strømlinet fælles
institutionel rammeaftale for gældende og fremtidige aftaler med henblik på at sikre ensartethed
og retssikkerhed for borgere og virksomheder. Desuden ventes en modernisering af
frihandelsaftalen af 1972 som følge af den institutionelle rammeaftale.
3. Formål og indhold
Rådet vil skulle træffe afgørelse og underskrive aftalen efter evt. schweizisk politisk tilslutning.
Denne afventer igangværende offentlig høring, der ventes afsluttet i løbet af foråret 2019. Det
bemærkes endvidere, at der i Schweiz har været overvejelser om at sende aftalen til
folkeafstemning, og at der er planlagt forbundsvalg til oktober 2019. Formålet med en
institutionel rammeaftale mellem EU og Schweiz er at etablere en horisontal ramme, der
regulerer gældende og fremtidige aftaler ud fra følgende grundlæggende hensyn:
Ensartet fortolkning og anvendelse: Forpligtelse til at fortolke og anvende gældende EU-
ret ensartet i det indre marked i overensstemmelse med Domstolens retspraksis.
Effektiv overvågning: Effektiv overvågning gennem uafhængige mekanismer for tilsyn
med anvendelse af aftalerne.
Løbende justering i henhold til udviklinger i EU-retten: Forpligtelse for begge parter til at
sikre dynamisk tilpasning af aftalerne med Schweiz til EU-retten.
En effektiv mekanisme for tvistbilæggelse: Uafhængige tvistbilæggelsesmekanismer som
sikrer tilsyn og kontrol med anvendelse af aftalerne.
Udkastet til rammeaftale omfatter alle aftaler mellem EU og Schweiz, der relaterer sig til det
indre marked, herunder også fremtidige aftaler. Af eksisterende aftaler er følgende således
inkluderet i udkastet til rammeaftale:
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det
Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, 1999.
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om
godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej, 1999.
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med
landbrugsprodukter, 1999.
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig
anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, 1999.
I tillæg indeholder udkastet til rammeaftale tre protokoller, der relaterer sig til specifikke regler
for det schweiziske arbejdsmarked, aftaler vedr. den frie bevægelighed for personer,
godstransport og jernbanetransport samt handel med landbrugsprodukter, og voldgiftdomstolen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende aftalen.
20
 Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anl. 21/05-19
Europa-Parlamentet har senest vedtaget rapport på plenar den 26. marts 2019. Her forholder
Europa-Parlamentet sig positivt til rammeaftalen. Det henstilles, at aftalen bør indgås så hurtigt
så muligt med henblik på at skabe sammenhæng i det eksisterende komplekse sæt af bilaterale
aftaler EU og Schweiz imellem. Samtidig gøres det gældende, at en institutionel rammeaftale med
Schweiz vil garantere retssikkerheden for både Schweiz og EU, en dynamisk indarbejdelse af
EU's regelværk, øget adgang til det indre marked for Schweiz til gavn for begge parter og Den
Europæiske Unions Domstols kompetence i tilfælde af uløste tvister vedrørende anvendelsen
eller fortolkningen af den institutionelle rammeaftale.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Indgåelse af en institutionel rammeaftale mellem EU og Schweiz forventes at bidrage til en mere
ensartet fortolkning og anvendelse af indre markedsreglerne samt oprettelsen af en effektiv
mekanisme for tvistbilæggelse, hvilket vil skabe større forudsigelighed for virksomheder fra EU,
herunder danske, der handler i og med Schweiz, hvilket kan få positive samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser samt bidrage til styrkede økonomiske relationer.
Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Aftalen forventes ikke på det
foreliggende grundlag at have negative konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Aftaleudkastet har været i høring i handelspolitisk specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusive
erhvervsorganisationer og de faglige organisationer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt opbakning blandt medlemslandene til at indgå en institutionel rammeaftale med
henblik på at sikre ensartethed i det indre marked og retssikkerhed for myndigheder, borgere og
erhvervslivet. Der forventes at være et generelt ønske blandt medlemsstaterne om at sikre en
balance mellem rettigheder og forpligtelser for Schweiz i aftalen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter udkastet til rammeaftalen mellem EU og Schweiz, idet den sikrer ensartet
fortolkning og anvendelse af EU-retten, effektiv overvågning af de bilaterale aftaler, løbende
justering i henhold til udviklinger i EU-retten og en mere effektiv mekanisme for tvistbilæggelse.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at man med aftaleudkastet sikrer en balance mellem
rettigheder og forpligtelser i Schweiz forhold til EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådets forhandlingsdirektiver til den Kommissionen om at indlede forhandlinger med Schweiz
om en institutionel rammeaftale blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d.
12. oktober 2018.
21